Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

I årets første fire måneder er antallet af akutte ambulanceudrykninger i Region Hovedstaden steget med dramatiske 17 pct. Fra 2017 til 2018 er antallet af A-kørsler således indtil videre øget fra 23.316 til 27.277. Trods indsættelsen af tre ekstra ambulancer er responstiderne derfor under hårdt pres, og regionens servicemål nu er i akut fare for at blive overskredet.

Region Hovedstadens servicemål er, at der maksimalt må gå 13 minutter, inden de 90 pct. hurtigste udrykninger er fremme. Det servicemål overholder regionen fortsat i de første fire måneder af 2018, men servicemålet har aldrig været tættere på at blive overskredet. I januar-april gik der således 12:49 minutter, inden de 90 pct. hurtigste ambulancer var fremme – mod 12:13 minutter i hele 2017.

Baggrunden er en dramatisk stigning i antallet af udrykninger, hvor der i januar-april blev kørt 27.277 akutte A-kørsler. Det er 17 pct. flere end de 23.316 udrykninger i samme periode i 2017.

Region Hovedstadens akutberedskab fik med budgettet for 2018 tilført 19,3 mio. kr. til at styrke beredskabet – netop på grund af de stigende responstider. Regionen besluttede at bruge pengene på at indkøbe fire ekstra ambulanceberedskaber. De tre er indkøbt hos Falck, som satte dem i kraft pr. 1. januar 2018.

Det sidste beredskab er indkøbt hos Hovedstadens Beredskab, og her har man ifølge Region Hovedstaden ”afventet afklaring på overholdelse af krav om løbende uddannelse af personale hos ambulanceleverandører”. Nu forventer regionen imidlertid, at Hovedstadens Beredskab kan indsætte ambulanceberedskabet fra oktober 2018.

Region Hovedstaden oplyser, at der vil blive kompenseret for, at det fjerde og sidste beredskab først kommer i drift i 2. halvår, ved at indsætte ekstra ambulanceberedskaber.

Paramediciner Rasmus Lyngby skal i de næste to år forske i kvaliteten af hjerte-lunge-redning ved hjertestop. Han har netop fået godt 870.000 kr. til at undersøge, hvordan ambulancereddere kan forbedre hjerte-lunge-redning. Det skal blandt andet ske ved indsamling af data og udvikling af feedback.

”Ambulancereddernes hjerte-lunge-redning er en vigtig del af den samlede indsats, der skal ydes for at forbedre borgernes chance for overlevelse efter et hjertestop. Derfor giver det god mening af undersøge kvaliteten af hjerte-lunge-redningen, og hvordan redderne kan forbedre kvaliteten”, fortæller Rasmus Lyngby.

Han skal i det kommende halvandet år stå i spidsen for forskningsprojektet, der bl.a. omfatter indsamling af data og udvikling af feedback.

Selv om cirka tre borgere i Region Hovedstaden hver dag bliver ramt af hjertestop udenfor hospitalerne, oplever den enkelte ambulanceredder kun ganske få gange at skulle give hjerte-lunge-redning. Men med nye og mere avancerede defibrillatorer i ambulancerne, der bliver taget i brug i 2018, bliver det muligt at give redderne direkte feedback på hjerte-lunge-redningen:

”Redderne kan f.eks. få visuel feedback fra de nye defibrillatorer, der bl.a. viser dybden og frekvensen af trykkene, mens de er i gang med hjerte-lunge-redning. Senere i projektet skal den visuelle feedback suppleres af mundtlige tilbagemeldinger fra f.eks. en lægeassistent, så der også er mulighed for dialog og optimering af team-indsatsen”, siger forskeren.

Region Hovedstaden oplyser, at forskningsprojektet er en del af regionens samlede strategi, der skal øge overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalerne med 50 pct. Rasmus Lyngby forventer, at forskningsprojektet afsluttes med en videnskabelig artikel og konferencepræsentationer, så erfaringerne kan deles med resten af sundhedsvæsnet.

Efter sommerferien flytter det kommunale brandvæsen i Slagelse ind på byens Falck-station. Den nuværende brandstation er ikke længere tidssvarende, og derfor vil Slagelse Kommune fremover leje lokaler på Falck-stationen. Her får brandvæsenet både garager, der passer til moderne slukningskøretøjer, og langt bedre faciliteter for personalet.

Brandvæsenet i Slagelse er med tidens løb vokset fra de nuværende lokaler i Rytterstaldstræde, som ikke længere er tidssvarende. På grund af byudviklingen er brandstationen desuden blevet indeklemt, og det giver udfordringer for brandfolkene, når de skal nå frem inden for tidskravet. Samtidig er brandstationen udfordret pladsmæssigt, hvor der bl.a. ikke er den fornødne bredde og højde til moderne slukningskøretøjer.

”Vi er simpelthen vokset ud af de nuværende lokaler, som er blevet for små, og ikke længere matcher nutidens behov. Vores kommende lokaler på Falck-stationen vil give os nogle mere tidssvarende betingelser, bedre garageforhold til moderne køretøjer og langt bedre faciliteter for personalet, herunder bl.a. omklædnings- og badefaciliteter til begge køn. I dag har vi ingen badefaciliteter til kvinder, så vi håber også på sigt at kunne trække flere kvindelige brandfolk, når vi også får faciliteterne til det”, fortæller konstitueret beredskabschef Michael Djervad.

”Det er naturligvis vigtigt, at vores brandfolk har de optimale forhold til at kunne udføre deres arbejde, ligesom de fysiske rammer for vores redningskøretøjer også skal være i orden. Derfor ser vi frem til, at Slagelse Brand og Redning rykker ind i mere optimale rammer, som også vil give nye kørselsmuligheder, når der f.eks. bliver nemmere adgang til motorvejen”, siger borgmester John Dyrby Paulsen (A).

Brandfolkene kommer til at dele lokaler med Falck, når de rykker ind på Falck-stationen på Antvorskov Allé 135, og hos Falck ser man også frem til, at brandfolkene skifter lokaler.

”Vi er rigtig glade for at kunne udvide vores samarbejde med Slagelse Kommune, og vi glæder os til at byde både brandfolkene og ledelsen velkommen. Vi er jo vant til at arbejde sammen i det daglige, når vi begge er ude til forskellige hændelser, og vi håber derfor også at kunne udnytte de forskellige synergier i samarbejdet endnu mere, når vi fremover bor sammen”, siger vicebrandchef Henning Schreiber Rasmussen fra Falck.

Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med den nuværende brandstation, når brandfolkene er flyttet ud.

Der er lang vej igen, inden Region Syddanmark kan afslutte behandlingen af sager om lønkrav fra de ambulancereddere, som regionen overtog fra BIOS, da det hollandske selskab gik konkurs i 2016. På nuværende tidspunkt er 241 sager afsluttet, men der mangler stadig en afgørelse i 344 sager. I 76 af de afsluttede sager skal redderne betale penge til regionen.

Ambulanceredderne i BIOS overgik til ansættelse i Region Syddanmarks nyoprettede ambulanceoperatør, Ambulance Syd, da BIOS i 2016 gik konkurs. Men dermed har regionen også overtaget ansvaret for at rydde op i BIOS’ lønregnskab, og det har resulteret i en række sager om lønkrav fra de tidligere BIOS-medarbejdere.

Den seneste status er, at 241 sager er afsluttet. Men der udestår 344 sager, som nu er fremsendt til de faglige organisationer – og dermed er under behandling. Regionen afventer tilbagemelding fra de faglige organisationer i 335 af sagerne, mens der er ni sager, hvor de faglige organisationer er vendt tilbage med bemærkninger eller ønske om yderligere oplysninger, og som derfor beror på yderligere sagsbehandling i regionen.

Af de 241 afsluttede sager har de 165 ført til, at medarbejderne modtager et beløb til udbetaling. Det samlede beløb til udbetaling udgør 1.461.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger. 76 sager er afsluttet med et resultat, hvor medarbejderen skal tilbagebetale et beløb. Det samlede beløb til tilbagebetaling udgør 404.000 kr. efter fradrag af skat og tidligere acontoudbetalinger.

Regionens samlede merudgift til de 241 afsluttede sager udgør 3.201.000 kr. (før skat).

Beredskab & Sikkerhed, der er det fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov og Djursland, kom ud af 2017 med et overskud på 3,6 mio. kr. Pengene får beredskabet lov til at beholde til brug for bl.a. investeringer og udbud. Samtidig er der rosende ord fra fællestillidsmanden: ”Bøtten er vendt, og vi har god stemning på alle brandstationer”, siger Jan Møller Nielsen.

Det var en tilfreds beredskabskommission, der i sidste uge kunne godkende årsregnskabet for 2017 for Beredskab & Sikkerhed.

”Vi ender med et positivt resultat på kr. 3,6 mio. Årsagen hertil er flere engangs-indtægter fra salg af udtjente køretøjer og flere serviceopgaver, der løses for beredskabets ejerkommuner. Dertil kommer indtægter fra et øget antal blinde alarmer og tilbageholdenhed ved materiel-anskaffelser i årets løb”, fortæller Favrskov Kommunes borgmester, Nils Borring (S), der er formand for beredskabskommissionen.

”Vi har i kommissionen besluttet, at årets resultat skal forblive i beredskabet. Der er brug for midler til at starte opbygningen af vores klimaberedskab. Der skal reserveres midler til håndtering af det kommende udbud på brandslukningen i 2020, og der skal investeres i anskaffelse af sikkerhedsudstyr, inventar og brand- og redningsmateriel til brandstationerne”, siger Torben Hansen (S), der udover at være borgmester i Randers Kommune også er næstformand i beredskabskommissionen.

Bekymringer var der ellers nok af tilbage i 2015 da Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner skulle gå sammen om etableringen af ét fælles beredskab. Dimensioneringsplanen, der bl.a. omfatter antallet af brandfolk på udrykningerne, antal indsatsledere på vagt og antallet af brandstationer, blev justeret, og ny teknologi er indført for at sikre bedre beredskabsdækning i dagtimerne.

”Vi er kommet godt fra start”, siger fællestillidsmand Jan Møller Nielsen. ”Heldigvis valgte vores politikere at halvere kravet om besparelser fra 15 pct. til ca. 8 pct. Det sikrede, at tre brandstationer kunne bevares, og dem kan vi ikke undvære”.

Som fællestillidsmand sidder Jan Møller Nielsen med i beredskabskommissionen og har derved adgang til at påvirke de politiske beslutninger. ”Det er et spændende arbejde. For to år siden sad jeg og frygtede for beredskabets ve og vel. Nu realiserer vi stille og roligt visionerne for fremtiden. Bøtten er vendt, og vi har god stemning på alle brandstationer. Vi er et beredskab i udvikling og ikke i afvikling”, siger Jan Møller Nielsen.

Beredskabet arbejder lige nu med seks konkrete udviklingsspor, der omfatter forbedring af brandfolkenes sikkerhedskultur, rekruttering af flere deltidsbrandmænd, udvikling af frivillig-enheden, brandforebyggelse, udvikling af salg og service-aktiviteterne og løbende effektivisering af beredskabet.

Siden 1962 har Falck-Huset på Polititorvet i København været hovedsæde for Falck-koncernen. Men det er snart slut. Ifølge Falcks koncernchef, Jakob Riis, skal Falck-Huset nemlig afvikles, og i stedet skal Falcks administration samles i Sydhavnen i København, hvor Falck i forvejen har lokaler.

Jakob Riis fortalte den opsigtsvækkende nyhed om Falck-Huset i en tale for 1.200 Falck-medarbejdere, der var samlet til årsfesten for Falcks personaleforening. Det skriver foreningens blad, Falcken.

”Det er en barsk omgang, vi er i gang med. Det kræver masser af omstilling. Men jeg fristes til at sige, som kollegerne i ambulancerne, at det er liv før førlighed – vi er nødt til at gøre det, der er rigtigt, så vi kan bygge et sundt Falck for fremtiden”, sagde Jakob Riis.

Falck-Huset blev taget i brug i 1962, hvor det erstattede Falcks mangeårige hovedstation i Tietgensgade. I en årrække var en af Falcks største stationer med tilhørende vagtcentral placeret i Falck-Husets stueetage, men i 90’erne blev lokalerne inddraget til administration.

Falck-Huset er ombygget mange gange, men pladsen har været trang, og en række af Falcks administrative aktiviteter er blevet flyttet til nye lokaler i Sydhavnen i København. Og ifølge Jakob Riis skal disse lokaler fremover huse hele Falcks hovedkontor.

Ved årsfesten var der dog også positive signaler fra koncernchefen. Han forventer således både et forbedret halvårsregnskab i 2018, og at 2019 økonomisk blive ret fornuftigt år.

”Jeg er mere optimistisk i dag, end jeg har været på noget andet tidspunkt det forløbne år. For vi er kommet rigtigt langt. Hvis vi var en patient, så var vi en meget stabil patient nu. Men vi skal op og gå, op og løbe, og blive stærke igen. Jeg synes ikke, at en virksomhed som Falck skal sidde overfor bankerne med hatten i hånden. Det er ikke dér, vi vil være. Vi vil være en stærk virksomhed, som selv bestemmer. Det kommer til at tage lidt tid, men jeg er helt 100 pct. sikker på, at vi har passeret bunden og er på vej op igen”, sagde Jakob Riis.

En flytning af akutlægehelikopteren i Billund til Assens på Fyn vil være en fordel for Region Sjælland. Det slår regionen fast – og støtter dermed Danske Regioners forslag om en flytning. Ifølge Region Sjælland vil en helikopter på Fyn give en bedre og mere robust dækning af regionens geografi i de situationer, hvor helikopteren i Ringsted er på en anden mission.

I øjeblikket dækkes hele Region Sjælland og Region Hovedstaden, inkl. Bornholm, som udgangspunktet af den akutlægehelikopter, der er placeret i Ringsted. En flytning af akutlægehelikopteren fra Billund til Assens – som Danske Regioner har anbefalet – vil styrke dækningen af især den vestlige del af Sjælland og Lolland.

”Jeg håber, at Christiansborg lytter til anbefalingerne, da det vil give en bedre og mere robust dækning af regionens geografi i de situationer, hvor akutlægehelikopteren i Ringsted er på en anden mission. Det har stor betydning for borgerne i Region Sjælland, at der bliver en dobbeltdækning i vores region”, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.

Akutlægehelikopterne skal omplaceres for i endnu højere grad at sikre den bedste dækning med hurtig avanceret akutlægehjælp i det meste af landet. Sådan lyder anbefalingerne fra Danske Regioner til Sundheds- og Ældreministeriet, der har bedt om et bud på placeringerne, efter antallet af akutlægehelikoptere næste år øges fra tre til fire.

De primære opgaver for akutlægehelikopteren er hurtig avanceret akutlægehjælp og transport af svært tilskadekomne patienter og syge patienter med visse medicinske tilstande for eksempel blodprop i hjertet eller hjernen. I 45 pct. af missionerne i 2017 blev patienterne fløjet til Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og andre højt specialiserede sygehuse.

”Vi skal sikre, at borgerne nemt og hurtigt får hjælp og kommer til det rette sygehus med de rette kompetencer. Det kan have enormt stor betydning for den enkelte borger. Lægehelikopteren sikrer netop det, og med en bedre dækning øges sikkerheden for, at det sker”, siger Heino Knudsen.

Fra Ringsted kan alle geografiske områder i Region Sjælland dækkes inden for 20-25 minutter. I 2017 blev helikopteren kaldt ud til 790 missioner i Region Sjælland, hvoraf 55 pct. var i den sydlige del af regionen og 20 pct. i den nordlige del. I alt resulterede seks ud af ti missioner i, at patienten blev fløjet til et sygehus.

”En kraftpræstation af dimensioner, så kort kan det siges”. Det er en særdeles tilfreds beredskabsdirektør, der gør status efter en storulykke på Anholt, som heldigvis kun var en øvelse. Beredskabet var under øvelsen presset til det yderste, og der blev lagt et stort engagement fra alle involverede aktører i beredskabsøvelsen på Anholt.

En voldsom brand i forbindelse med en eksplosion i flere campingvogne spredte sig til omkringliggende natur og bygninger. 14 tilskadekomne, heraf tre meget kritiske, blev evakueret med helikopter til Aarhus Universitetshospital Skejby, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Brandfolk og udstyr fra Djursland blev fløjet fra Tirstrup Lufthavn til Anholt med Forsvarets redningshelikoptere, som derefter tog 11 lettere tilskadekomne med tilbage til Tirstrup Lufthavn. Her stod læger og ambulancer fra Præhospitalet i Region Midt klar til at behandle patienterne, inden de blev overflyttet til Regionshospitalet i Randers.

Men heldigvis var det hele en øvelse.

”En kæmpe logistik-operation, der virkede efter planen”, fortæller Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør for Randers, Favrskov og Djursland. Mere end 200 mand var involveret i fuldskala-øvelsen, der havde til formål at træne beredskabet på Anholt og myndighedernes samarbejde. Øvelsen omfattede både scenarierne på Anholt, behandlingspladsen i Tirstrup Lufthavn og strategisk krisestyring i den lokale beredskabsstab på Politigården i Aarhus.

”Vi træner for at sikre læring”, fortæller Kasper Sønderdahl. ”Flest mulige kreative løsninger skal laves og flest mulige fejl skal opdages sådan en dag. Kun på den måde kan vi sikre, at vi helt skarpe, når det bliver alvor”, siger han.

”Vi skal have samlet alle input fra de mange aktører i en evalueringsrapport og så tilretter vi planen, så de mange læringspunkter bliver indarbejdet”, fortæller Kirsten Dyrvig, der har udarbejdet beredskabsplanen for Anholt og koordineret den store øvelse i samarbejde med Østjyllands Politi, Præhospitalet i Region Midt og Forsvaret.

Tidligt søndag morgen udbrød der brand på Greve Strandkro, og det udløste en omfattende indsats fra Østsjællands Beredskab og Beredskabsstyrelsen. Først efter adskillige timers indsats var branden under kontrol, og på det tidspunkt var en af bygningerne helt udbrændt. Det lykkedes dog at redde kroens hovedbygning.

Bygningen med selskabslokaler udbrændte, og her måtte brandfolkene efterslukke i mange timer. Desuden måtte man afstive væggene på grund af fare for sammenstyrtning. I hovedbygningen var der derimod kun røgskader.

Foto: Michael Rosengaard, Brand-ishoj.dk

Det svenske firma Babcock Scandinavian AirAmbulance tilbyder nu at levere en nordjysk akutlægehelikopter til en pris, som ligger ca. 3 mio. kr. under prisen fra Norsk Luftambulanse, der driver de øvrige akutlægehelikoptere. Selskabet vil placere helikopteren i Sindal, og det får opbakning fra flere regionsrådsmedlemmer i Region Nordjylland.

Det er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængeren Thomas Hav, som nu vil have det samlede regionsråd i Region Nordjylland til at forholde sig til en alternativ plan for landets fjerde akutlægehelikopter, som Folketinget har besluttet at placere i Nordjylland. Politikerne ønsker, at regionsrådet skal fremsætte en udtalelse, der anbefaler en alternativ model for den nordjyske akutlægehelikopter.

Danske Regioner har præsenteret en ambitiøs plan, som indebærer, at akutlægehelikopteren i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund flyttes til Assens på Fyn. Den fjerde helikopter skal så placeres i Jammerbugt Kommune i Nordjylland. Det vil medføre, at der skal investeres ca. 20 mio. kr. i nye baser til helikopterne, og samtidig vil prisen for den fjerde helikopter blive 55 mio. kr., mens der kun er afsat 45 mio. kr. på finansloven.

De nordjyske politikere mener imidlertid, at akutlægehelikopteren i Skive skal bevares.

Samtidig opfordrer de Folketinget til at tage stilling til et nyt tilbud fra Babcock Scandinavian AirAmbulance, som tilbyder at indsætte en EC135-helikopter med base på Sindal Lufthavn med et varsel på bare tre måneder. Dermed vil helikopteren kunne indsættes fire måneder tidligere end Danske Regioner har planlagt – og det vil kunne ske til en pris, som giver en årlig besparelse på op til 3 mio. kr. Besparelsen vil de nordjyske politikere i stedet anvende på nye akutbiler.

Babcock Scandinavian AirAmbulance er Nordens største virksomhed indenfor lægehelikoptere med aktiviteter i både Sverige og Finland. I en e-mail til regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (DF) oplyser Babcock Scandinavian AirAmbulance, at selskabet har en EC135-akutlægehelikopter til disposition, efter at Stockholms Läns Landsting har valgt at skifte til en større model. Den helikopter vil Babcock Scandinavian AirAmbulance kunne tilbyde til en årlig pris på 32,5 mio. kr., der inkluderer 700 flyvetimer. Prisen forudsætter, at selskabet får stillet en base til rådighed vederlagsfrit, hvilket f.eks. kunne være muligt i Sindal Lufthavn.

Regionsrådet i Region Nordjylland vil skulle tage stilling til forslaget den 29. maj 2018.

Det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab har fundet besparelser på 7,5 mio. kr., der svarer til reduktionen i bloktilskuddet til ejerkommunerne. Hvis der som forudsat skal spares yderligere 10 mio. kr., vil det imidlertid medføre lukning af ni nordjyske brandstationer. Men Nordjyllands Beredskab ønsker tværtimod at få øget budgettet med 6 mio. kr.

Regeringen og KL indgik i 2014 en aftale om de kommunale beredskabers økonomi. Her blev kommunernes bloktilskud reduceret med 75 mio. kr., men samtidig var der enighed om, at der kunne spares yderligere 100 mio. kr., som kommuner dog måtte beholde og bruge til andre formål.

For kommunerne i Region Nordjylland – der har samlet deres beredskab i det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab – betød reduktionen i bloktilskuddet, at Nordjyllands Beredskab fra starten fik et budget, der lå 7,5 mio. kr. under ejerkommunernes oprindelige budgetter på beredskabsområdet.

Den yderligere besparelse, der for Nordjyllands Beredskabs vedkommende svarer til 10 mio. kr. om året, er imidlertid endnu ikke udmøntet. Men en ny beregning fra Nordjyllands Beredskab viser, at der vil skulle lukkes ni af de 36 nordjyske brandstationer, hvis beredskabet skal finde besparelser i den størrelsesorden.

Samtidig viser en teoretisk beregning, at den gennemsnitlige udrykningstid vil stige med mindst 25 pct., hvis der lukkes ni stationer. Under alle omstændigheder vil stationslukninger forudsætter, at der udarbejdes en ny plan for risikobaseret dimensionering.

Hos Nordjyllands Beredskab mener man således ikke, at det er muligt at finde besparelser udover de 7,5 mio. kr., som budgettet allerede er reduceret med. Tværtimod vil beredskabet have ejerkommunerne til at tilføre 5,89 mio. kr. om året – altså næsten det samme, som der hidtil er sparet.

Årsagen er, at Nordjyllands Beredskab i dag kun har et driftsbudget, men ikke et anlægsbudget. Dermed har beredskabet i princippet ikke fået midler til at udskifte køretøjer og andet udstyr. Men en række køretøjer vil indenfor de kommende år passere en alder på 25 år, og så betyder både den tekniske udvikling og stigende vedligeholdelsesomkostninger, at de bør udskiftes.

Samtidig er det nu 10 år siden, at beredskaberne fik SINE-udstyr, men det er efterhånden ved at være klar til udskiftning. Heller ikke den udskiftning er der imidlertid budgetteret med.

Derfor er Nordjyllands Beredskab nået frem til, at kommunerne fremover bør betale 5,89 mio. kr. mere om året. Heraf skal de 5,1 mio. kr. gå til at betale leasing af nye køretøjer, mens 0,8 mio. kr. skal gå til løbende udskiftning af kommunikationsudstyr.

Falck skal også i det næste års tid udføre sygetransporter for King’s College Hospital i London. Det er Falcks engelske datterselskab og King’s College Hospital, som har forlænget deres eksisterende kontrakt frem til august 2019. Dermed skal Falck fortsat udføre ca. 140.000 ikke-akutte sygetransporter om året for hospitalet.

Kings College Hospital er et af Storbritanniens travleste og største undervisningshospitaler, som hvert år behandler 1,5 mio. patienter. Falck har siden 2014 leveret ikke-akut sygetransport til hospitalet.

Falck i Storbritannien har over 400 ambulancefolk, som er uddannet efter National Health Service-standard, og omkring 300 specialudstyrede ambulancer samt køretøjer til liggende sygetransport og handikapkørsel. Kontrakten med King’s College Hospital er en ud omkring 30 kontrakter mellem engelske hospitaler og Falck.

Fem af Ambulance Syds køretøjer til liggende sygetransport står for at skulle udskiftes, så Region Syddanmarks ambulanceoperatør vil derfor indkøbe nye køretøjer til levering hurtigst muligt. Opgaven er sendt i et udbud, som også indeholder en option på levering af yderligere fem køretøjer indenfor de næste to-tre år.

Leverancen af de op til 10 nye køretøjer til liggende sygetransport vurderes at have en værdi på ca. 6 mio. kr. Kontrakten omfatter fem køretøjer til levering hurtigst muligt og option på yderligere fem køretøjer til levering over de næste to år med option på forlængelse med op til 12 måneder.

Ambulance Syd stiller krav om, at det komplette hovedbåresystem samt trappestol skal kunne overflyttes fra de køretøjer, som skal udskiftes.

Det er et krav, at den leverandør, som vinder opgaven, har relevant erfaring i form af mindst tre sammenlignelige referencer inden for de seneste tre år. En reference anses for sammenlignelig, når den vedrører opbygning og levering af køretøjer til liggende patienttransport eller ambulancer.

Der er tilbudsfrist den 28. maj 2018.

Indenfor godt en måned forventer Region Nordjylland at indlede udbuddet af regionens akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler. Der vil blive tale om et samlet udbud, der omfatter alle enheder og hele regionen. Region Nordjylland afgiver ikke selv kontrolbud, men regionen vil foretage en kontrolberegning.

Udbuddet ventes annonceret i slutningen af 2. kvartal 2018, og det vil omfatte levering og drift af både akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler.

Der vil i udbuddet blive stillet minimumskrav til egnethed i form af erfaring med levering af ambulancedrift, drift af paramediciner- eller sygeplejerskebemandede akutbiler, drift af akutlægebiler, drift af akutlægehelikopter eller tilsvarende præhospitale enheder.

• Akutbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes bemandet med ambulancebehandlere med tillægskompetencer eller med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere to akutbiler, heraf en forventeligt kun i et nærmere fastsat antal måneder pr. år. Det forventes at der blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
• Paramedicinerbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere fem døgnbemandede paramedicinerbiler. Det forventes at der bliver stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
• Akutlægebiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere, og hvor Region Nordjylland bemander køretøjerne med læger. Leverandøren forventes at skulle levere to akutlægebiler med placering i henholdsvis Aalborg og Hjørring. Det forventes at der vil blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.

Kontraktperioden forventes at være fem år fra driftsperiodens start med option for Region Nordjylland på forlængelse i op til yderligere 36 måneder.

Kommunerne får ikke lov til at flytte behandlingen af byggesager til de fælleskommunale beredskaber. Det slår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fast. KL havde ellers ønsket, at der i nye regler blev givet mulighed for at flytte sagsbehandlingen i byggesager til beredskaberne, men det har en række erhvervsorganisationer modsat sig – og dem vælger ministeren at lytte til.

Efter oprettelsen af de fælleskommunale beredskabsenheder kan kommunerne ikke længere frit flytte kommunale myndighedsopgaver til beredskaberne. Det kunne kommunerne, da beredskaberne var en del af de enkelte kommuner, men nu kræver overførsel af myndighedsopgaver en lovhjemmel.

I forbindelse med en ændring af byggeloven har transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) dog åbnet op for, at de fælleskommunale beredskaber i deres virke som brandmyndighed kan få mulighed for at håndtere akutte problemstillinger og ulovlige forhold, der er reguleret i byggeloven.

Imidlertid har KL ønsket, at reglerne bliver langt mere fleksible, så kommunerne også kan vælge at flytte almindelig sagsbehandling på byggeområdet til beredskaberne, f.eks. for at opnå stordriftsfordele. Men ifølge ministeren er erhvervsorganisationerne imod den konstruktion.

”Jeg har noteret mig i høringen over lovforslaget, at byggebranchen ikke ønsker, at kommunerne kan overføre mere end den nødvendige del af byggesagsbehandlingen til beredskaberne. Konkret har DI Byg, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Forening for Rådgivende ingeniører (FRI) og Dansk Erhverv i deres samlede høringssvar udtrykt bekymring for, at den i høringen foreslåede mulighed for uddelegering af kompetence til beredskaberne var for omfattende”, lyder det fra Ole Birk Olesen.

Derfor fastholder ministeren, at beredskaberne kun ved akutte forhold skal kunne træffe afgørelse efter byggeloven.

”I en almindelig behandling af en byggesag er der således ikke et sikkerhedsmæssigt behov for på stedet at kunne træffe afgørelse om konkrete forhold. Derfor mener jeg ikke, at der er behov for, at kommunerne kan henlægge andre end de akutte dele af myndighedsudøvelsen til de lokale beredskaber”, slår ministeren fast.

En dom fra Østre Landsret har gjort udrykningsreglerne så besværlige, at Politiforbundet nu fraråder politifolk i civile køretøjer at køre udrykningskørsel, med mindre der er tale om meget alvorlige sager med personfare. Dommen blev forsøgt anket til Højesteret, men er netop blevet afvist af Procesbevillingsnævnet.

Sagen handler om en politiassistent, der er blevet idømt en fartbøde, efter at han i et civilt politikøretøj satte farten op for at kontrollere seler i en forankørende mistænkelig bil. Politiassistenten blev målt til at køre 56 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen er 50.

Som udgangspunkt skal politiet anvende udrykningssignaler under udrykning, og færdselslovens regler skal i øvrigt i det hele iagttages. Føreren af udrykningskøretøjet må dog udlade at følge dele af færdselsloven, men kun når det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed.

Efter at politiassistenten var blevet frikendt i byretten, blev bøden idømt ved en afgørelse i Vestre Landsret. Landsretten fandt ikke, at udrykningskørslen var nødvendig og proportionel.

”Vi forsøgte at anke dommen til Højesteret, da vi synes, at den var mildt sagt absurd i forhold til politiets virke og mulighed for at udføre sit arbejde, og at sagen dermed var principiel. Men nu er anken blevet afvist af procesbevillingsnævnet, og det betyder, at vi må anbefale vores medlemmer helt at droppe udrykningskørsel, når de kører i civile køretøjer. I hvert fald såfremt, at der ikke er tale om meget alvorlige forhold, hvor eksempelvis personer er i fare”, siger forbundsformand Claus Oxfeldt fra Politiforbundet.

”Vi har haft flere sager af den karakter i de senere år, som frustrerer politifolk voldsomt. Vi kan simpelthen ikke leve med den usikkerhed, hvor politifolk kan blive idømt bøder for at passe det, der burde være deres arbejde. Vi er nødt til at have klarhed over reglerne, og det har vi meddelt rigspolitichefen”, siger Claus Oxfeldt.

Politifolkene har ifølge Politiforbundet længe følt sig usikre omkring reglerne for udrykningskørsel, og i hvilke tilfælde en udrykning gælder.

”Man kan simpelthen pakke politiarbejde ind i så ufleksible regler, at det skader mere, end det gavner. Det, mener vi, er tilfældet her. Derudover anbefaler vi, at der i al udrykningskørsel i uniformerede patruljebiler, i videst muligt omfang, anvendes udrykningssignaler i overensstemmelse med reglerne”, siger Claus Oxfeldt.

Skal vægtkravene for ambulancerne i Region Syddanmark fjernes, så der kan medbringes nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre reddernes arbejdsmiljø? Det skal en ny analyse afklare. I dag anvender alle de øvrige regioner muligheden for at få de såkaldte Tempo 100-godkendelser, hvor totalvægten kan øges fra 3.500 til 6.000 kg. – mod at den tilladte hastighed nedsættes.

I dag kræver Region Syddanmark, at alle ambulancer indregistreres som M1-køretøjer med en totalvægt på max. 3.500 kg. Dermed må ambulancernes totalvægt uden patient og mandskab ikke overstige 3.150 kg. Den vægtgrænse gør imidlertid, at der er begrænsede muligheder for at tilføje nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre ambulancereddernes arbejdsmiljø.

Hvis totalvægten for en ambulance overstiger 3.500 kg., skal den som udgangspunkt indregistreres som lastbil, hvorefter den kræver stort kørekort. Desuden skal overholde de gældende hastighedsbegrænsninger for lastbiler, medmindre den kører akut ambulancekørsel.

I 2015 blev det imidlertid muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

I dag er alle ambulancer i Region Hovedstaden og Region Sjælland Tempo 100-godkendte. Det samme gælder alle Responces beredskaber i Region Midtjylland, mens det hos Falck kun er specialambulancerne. I Region Nordjylland er specialambulancerne ligeledes Tempo 100-godkendte, således som det også i dag gælder for Region Syddanmarks fire XL-ambulancer og babyambulance.

I Region Syddanmark skal en ny analyse afklare, om den lavere hastighed, som Tempo 100-godkendelsen medfører, vil betyde, at ambulancerne skal bruge mere tid på transport – og dermed vil være optaget i længere tid. Ud fra data om B-, C- og D-kørsler i 2017 og disse kørslers GIS-koordinatorer vil regionen fremfinde data for antal km., hvor ambulancerne har kørt på motorvej, og hvor en hastighedsnedsættelse i givet fald vil finde sted. Herved kan den ekstra tid, der ved hastighedsnedsættelsen vil skulle bruges på motorvejskørsel, beregnes, og konsekvenserne for det samlede ambulanceberedskab tydeliggøres.

Den 1. januar 2018 trådte en ny bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet i kraft. Med certificeringsordningen kan ansøgere om byggetilladelse undtages fra teknisk byggesagsbehandling, hvis der til projektet er tilknyttet en certificeret statiker og en certificeret brandrådgiver. Nu er der udarbejdet en ny vejledning om certificeringen.

Bekendtgørelsen fastsætter kompetence- og kvalifikationskravene til dem, der certificeres som statikere og brandrådgivere. Herudover fastsætter den kravene til de virksomheder, der akkrediteres som certificeringsorganer.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop offentliggjort en ny vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere. Vejledningen henvender sig primært til certificeringsorganerne. Den nye vejledning henvender sig primært til de certificerende organer, og uddyber kravene i bekendtgørelsen, herunder krav om certificeringsorganets bedømmelse af kompetencer ved certificering og re-certificering.

Læs vejledningen her.

Responces ambulancer i Trekantområdet er gode til at overholde Region Syddanmarks krav til både oppetid og mobiliseringstid. En ny opgørelse viser således, at Responce i 2017 ikke blev pålagt bod for nedetid, mens overskridelser af mobiliseringstiden kostede 23.050 kr. i samlet bod. Ambulance Syd har markant flere overskridelser, men er fritaget for at betale bod.

Region Syddanmark benytter sig af den såkaldte beredskabsmodel, hvor det er regionen selv, der bestemmer antallet af ambulancer og deres placering – og dermed er det også regionen, der har ansvaret for, at servicemålene for responstiden overholdes. I stedet stiller regionen krav til ambulanceoperatørernes oppetid og mobiliseringstid.

En ambulance har nedetid, hvis den ikke er udrykningsklar, f.eks. på grund af sygdom. Desuden betragtes det som nedetid, hvis en ambulance ikke har påbegyndt en opgave indenfor 300 sekunder efter, at opgaven er modtaget fra regionens AMK-vagtcentral. En ny opgørelse viser, at nedetiden i Region Syddanmark generelt har været faldende i årets løb, og at Responce i Trekantområdet ingen af månederne er nået over 0,5 pct. nedetid, mens Ambulance Syd i de tre øvrige områder fortsat har udfordringer:

Sammenlignet med de 11 måneder, hvor BIOS stod for ambulancekørslen i de tre øvrige områder, er der dog sket en markant forbedring. Her havde BIOS således en nedetid på 8 pct.

Responce skal betale bod til Region Syddanmark, hvis nedetiden overstiger 0,5 pct. mål på ugebasis. Den lave nedetid i Trekantområdet gør dog, at Responce ikke er blevet pålagt bod i 2017. Ambulance Syd er ejet af Region Syddanmark selv, og derfor er ambulanceoperatøren fritaget for at betale bod, selv om nedetiden ofte har oversteget grænsen for bodsbetaling.

Region Syddanmark stiller desuden krav til ambulancernes mobiliseringstider, som er tiden fra en opgave er modtaget og til ambulancen rykker ud. Der stilles følgende krav:

• 90 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 120 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.
• 150 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 180 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.

En opgørelse viser, at der er stor forskel på, hvor ofte Ambulance Syd og Responce overskrider kravene til mobiliseringstider. Hos Ambulance Syd er de akutte ambulanceudrykninger i dagtimerne f.eks. forsinket fire gange så ofte som hos Responce:

Også når det gælder mobiliseringstiderne skal Responce betale bod til Region Syddanmark ved overskridelse. Det har udløst en betaling på 23.050 kr. i bod i 2017. Ambulance Syd er også her fritaget for at betale bod.

Formidlingen af autohjælpsassistancer i Danmark har udviklet sig til en særdeles god forretning for FDM, der sidste år tjente 8,7 mio. kr. før skat på sin autohjælpsvirksomhed. Det er en fordobling i forhold til 2016. FDM udfører ikke selv autohjælpen, men har et samarbejde med SOS Dansk Autohjælp.

FDM sælger autohjælpsabonnementer til foreningens egne medlemmer, men herudover indgår FDM også aftaler med bilimportører og bilforhandlere, der tilbyder såkaldte mobilitetsgarantier til deres kunder.

Autohjælpsassistancerne udføres ikke af FDM selv, men formidles videre til samarbejdspartneren SOS Dansk Autohjælp. Derfor har FDM også kun en enkelt medarbejder til at tage sig af autohjælpsaktiviteterne.

De seneste år har autohjælpen imidlertid udviklet sig til en pengemaskine for FDM, der i 2017 fik et overskud på 8,7 mio. kr. på at hjælpe nødstedte bilister. Det er tæt på en fordobling i forhold til 2016, hvor overskuddet var på 4,6 mio. kr. FDM anfører selv, at det store overskud ”hovedsageligt skyldes en bedre indtjening på selskabets primære produkter”.

Em del af forklaringen på overskuddet er, at de seneste års overskud på autohjælpen har resulteret i, at FDM har en stor beholdning af værdipapirer, som nu udgør 44 mio. kr. Dermed havde FDM’s autohjælpsselskab finansielle indtægter på 2,4 mio. kr.