Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Når Frederiksborg Brand & Redning fra årsskiftet hjemtager driften af fem brandstationer fra Falck, så vil brandkøretøjerne stadig skulle rykke ud fra de samme adresser. Brandvæsenet har nemlig indgået en lejeaftale med Falck, som indebærer, at de kommunale brandkøretøjer får base på Falck-stationerne i Farum, Helsinge, Hillerød og Stenløse. I Gilleleje overtages Falcks lejeaftale.

Frederiksborg Brand & Redning vandt udbuddet af det operative beredskab, og derfor skal driftsopgaver – herunder brandfolkene – fra årsskiftet overgå fra Falck til Frederiksborg Brand & Redning. Og nu er der altså indgået en aftale om, at brandvæsenet lejer sig ind på de nuværende Falck-stationer i Farum, Helsinge, Hillerød og Stenløse.

Beredskabsdirektør Kim Lintrup er glad for, at brandstationerne kan blive, hvor de er, og ser frem til det fremtidige samarbejde. Også i beredskabskommissionen ser man meget positivt på, at der er indgået aftale om leje af Falcks bygninger, så brandkøretøjerne også efter årsskiftet rykker ud fra de adresser, som man kender i dag.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi beholder de kendte brandstationer. Det er positivt for både for de ansatte, borgerne og virksomhederne i vores kommuner. Det er vigtigt for os, at vi har et synligt beredskab, og et beredskab, som kan rykke hurtigt ud fra centralt beliggende stationer og er attraktive at arbejde på”, siger formanden for beredskabskommissionen og borgmester i Hillerød Kommune, Kirsten Jensen (A).

Det er en holdning, der deles i de øvrige kommuner.

Fra Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A), lyder det: ”Det er en stor gevinst for borgere, virksomheder, ansatte og frivillige, at man nu er nået til enighed med Falck, så brandstationen i kommunen fortsat vil være udgangspunkt for det nye beredskab.”.

Også Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V), er glad for, at brandstationen i Stenløse bliver, hvor den er: ”Det er på alle måder den helt rigtige beslutning at udnytte de bygninger, der er skabt til formålet. Brandstationen i Stenløse ligger yderst synlig og centralt placeret, lige ud til Frederikssundsvej, hvor brandbiler og ambulance hurtigt kan rykke ud til borgerne”, siger Karsten Søndergaard.

Flere steder har der være bekymring for, hvad en eventuel adresseændring ville få af betydning for de brandfolk, som ikke må bo mere end 5 minutter fra stationen, hvis de skal kunne bemande brandkøretøjerne. Det har haft stor betydning i alle fire kommuner, men særligt i Gribskov giver man udtryk for glæde over, at der nu kan komme lidt ro hos de mange medarbejdere, der påvirkes af hjemtagelsen.

”Vi er glade for, at der er kommet en afklaring for vores deltidsbrandfolk i forhold til lokationen i Helsinge. Der må ikke være tvivl om, at arbejdsmiljøet for vores deltidsbrandfolk i Gribskov er endog meget vigtigt for os i fagudvalget og i byrådet”, siger udvalgsformand for Udvikling, By og Land i Gribskov Pernille Søndergaard.

Ud over de fire stationer i Farum, Helsinge, Hillerød og Stenløse er brandstationen i Gilleleje også drevet af Falck, men bygningen her ejes af Gribskov Kommune, og Frederiksborg Brand & Redning overtager her lejeaftalen med kommunen, når driften overgår fra Falck.

En af legenderne indenfor dansk brandvæsen, Gunnar Haurum, sov tirsdag stille ind. Han blev 89 år. Som mangeårig chef for Statens Brandinspektion stod Gunnar Haurum i spidsen for et stort arbejde med at standardisere materiel og dimensionering samt udvikle taktik og uddannelse i de danske brandvæsener.

Gunnar Haurum var i næsten 15 år formand for den danske afdeling af CTIF, den internationale sammenslutning af brand- og redningstjenester. Den nuværende formand for Dansk CTIF, beredskabsdirektør Lars Rosenwanger, skriver om Gunnar Haurum:

”Det er med sorg og vemod at jeg har modtaget meddelelsen om Gunnar Haurums bortgang.

Vi har mistet den mand, som ved sin flid, inspiration og pædagogik skabte det grundlag, som vore dages danske brandvæsen hviler på. Gennem Gunnar Haurums standardisering af materiellet, udvikling af taktik og uddannelse samt dimensionering og brandforebyggelse blev dansk brandvæsen i efterkrigsårene professionaliseret og vi er mange, som står i personlig gæld til ham for den uddannelse, vi har modtaget på Statens Brandskole.

Men Gunnar Haurum havde også internationalt udsyn: Han var formand for Dansk CTIF fra 1975 til 1989 og verdenspræsident for CTIF fra 1989 til 1997, hvorefter han blev udnævnt til ærespræsident. I hans præsidentperiode etablerede CTIF den ’World Fire Statistics’, som år efter år er den mest pålidelige statistik for verdens brandvæsener, ligesom CTIF etablerede HAZMAT-kommissionen og historiekommissionen, som Danmark fortsat deltager i.

Derfor kan det ikke undre, at når vi mødes i international CTIF-sammenhæng, bliver der altid spurgt til Gunnar Haurum. Så sent som for 14 dage siden var jeg sammen med en af de irske indsatsledere, som blev uddannet på brandskolen i Virum efter at Gunnar Haurum deltog i Stardust-tribunalet. Tribunalets anbefalinger dannede grundlag for en total omlægning af Irlands brandforebyggelse og brandvæsen efter den katastrofale brand i natklubben Stardust i Dublin i 1981, hvor 48 unge mennesker omkom og hundreder blev såret.

Gunnar Haurums betydning for såvel dansk som internationalt brandvæsen kan således ikke overvurderes og jeg forventer derfor, at vi er rigtigt mange, som vil følge ham det sidste stykke vej når han på tirsdag den 3. juli bisættes fra Ny Holte Kirke kl. 14:00.

Ære være Gunnar Haurums minde!”

Syddanske førstehjælpere kan inden længe blive tilknyttet Region Syddanmarks AMK-vagtcentral og blive kaldt ud til hjertestop i nærheden af, hvor de befinder sig. Der har ellers været tekniske udfordringer med den akuthjælper-app, som skal kalde førstehjælperne ud, men nu er problemerne ifølge leverandøren løst.

Én ud af otte overlever et hjertestop, hvis de modtager hjertelungeredning, inden ambulancen kommer, mens kun én ud af 30 overlever uden førstehjælpsindsats.

Det er baggrunden for, at Region Syddanmarks regionsråd i juni 2017 besluttede at iværksætte projektet ”Danmark redder liv” for at rekruttere nye frivillige førstehjælpere, som kan rykke ud ved hjertestop.

”Danmark redder liv” gennemføres i samarbejde med Dansk Folkehjælp, Region Sjælland og firmaet FirstAED. Projektet går ud på, at Dansk Folkehjælp uddanner frivillige i førstehjælp, hvorefter de frivillige har mulighed for at blive koblet direkte op på regionens AMK-vagtcentral via en akuthjælper-app fra FirstAED.

Målet i Region Syddanmark er at rekruttere 1.600 nye frivillige førstehjælpere, som kan kaldes ud til hjertestop eller situationer, der kan udvikle sig til hjertestop.

Antallet af personer, der er i live 30 dage efter et hjertestop, som fandt sted uden for et sygehus, er steget fra 146 personer i 2002 til 515 personer i 2014. Formålet med de mange frivillige førstehjælpere er at øge antallet af borgere, som overlever et hjertestop, yderligere.

Der har undervejs været udfordringer med den akuthjælper-app, som skal kalde førstehjælperne ud. Test har vist, at telefoner ikke i alle tilfælde blev aktiveret, mens der i andre tilfælde var tekniske problemer med udkaldet. Derfor har regionen holdt igen med at udbrede den nye førstehjælperordning.

”Det har været vigtigt for os, at app’en virkede, før vi søsatte den nye ordning. Førstehjælperne skal have tiltro til, at de bliver kaldt ud, når naboen eller andre i nærområdet har brug for hjælp, så de har lyst til og mod på at melde sig og blive ved med at være førstehjælpere”, fortæller formanden for regionens præhospitale udvalg, Mads Skau (V).

FirstAED, som er leverandør af akuthjælper-app’en, har nu meddelt, at de har løst de problemer, der tidligere har været. Og Mads Skau er glad for, at den nye ordning endelig kan komme i gang:

”FirstAED har arbejdet intenst og seriøs på at løse de tekniske udfordringer og har nu opfordret os til at lade flere brugere benytte systemet. Vi har samme ønske om fremdrift i projektet og vil gerne i gang med at tilknytte de mange frivillige førstehjælpere, der allerede står klar”.

I alt er der 820, som har søgt om at blive førstehjælpere i projektet og lever op til de uddannelsesmæssige krav om at blive førstehjælpere. Men 230 mangler at få underskrevet frivillighedsaftale og få børneattest på plads, hvilket er en betingelse for at få adgang til udkaldsapp’en. 590 har fået adgang til udkaldsapp’en, hvoraf 448 har hentet udkaldsapp og kan udkaldes, mens 142 endnu ikke har hentet udkaldsapp’en.

Regionen har desuden allerede aftaler med ca. 500 akuthjælpere, som er tilknyttet regionens akutberedskab via 23 akuthjælper-/nødbehandlerordninger. Næste skridt bliver, at de også kan tilmelde sig ordningen. Dermed vil de kunne blive kaldt ud som førstehjælpere overalt i regionen og ikke kun i deres lokalområder, som det er tilfældet i dag.

En brand på en gård på Sønderholm Hedevej i Sønderholm lørdag eftermiddagen kunne have udviklet sig meget værre, end tilfældet blev. Men besætningen på lægehelikopteren fra Skive opdagede branden, da de helt tilfældigt fløj hen over gården. Derfor kunne der hurtigt blive slået alarm til både brandvæsen og beboere.

Branden opstod i et halmoplag tæt på en svinestald på gården ved 16.45-tiden lørdag. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

”Lægehelikopteren landede, alarmerede os og fik også varskoet gårdens beboere, så de kunne komme i sikkerhed, hvis branden skulle have udviklet sig. Det skete heldigvis ikke, men det kunne være gået meget værre, hvis ikke helikopterens besætning havde opdaget branden fra luften”, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab.

Beredskabet nåede forholdsvis hurtigt frem til gården, og i løbet af halvanden times tid fik de så meget styr på branden, at den ikke bredte sig til mere end stalden, som halmoplaget lå op ad.

Der var i alt omkring 320 grisesøer i stalden, da branden brød ud.

”Men det kunne være gået meget værre. Da lægehelikopteren opdagede branden, var der ingen hjemme på gården, og havde lægehelikopteren ikke opdaget branden, havde vi stået med et helt andet scenarie: En fuldstændig brændende gård med 800 indebrændte grise”, konstaterer indsatslederen.

Nordjyllands Beredskab havde i alt otte køretøjer og omkring 20 brandmænd i aktion ved gårdbranden.

Fra næste uge får alle patruljevogne i Nordjyllands Politi et nyt redskab i bagagerummet: En kuffert udstyret med kraftigt ultraviolet lys. UV-lyset kan patruljen benytte til at belyse formodede tyvekoster. Og hvis en borger forinden har mærket sine ejendele med den såkaldte DNA-mærkning, så kan politifolkene faktisk nemt og hurtigt afgøre, hvor de stammer fra.

DNA-mærkning foregår ved, at borgerne påfører deres ejendele et særligt og helt unikt UV-sporstof, der efterfølgende registreres i en database. Når politiet så belyser en genstand, der er påført sporstoffet, kan man hurtigt – via DNA-koden – finde ud af, hvem der er rette ejer af genstanden.

Skilter man med DNA-mærkning, kan det være et effektivt værn mod indbrud, fordi mærkningen øger risikoen for gerningsmanden, viser undersøgelser. En undersøgelse foretaget af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i 2016 viste i hvert fald et fald i indbrud med 25 pct. for de husstande, der anvendte DNA-mærkning – og skiltede med det.

Og derfor opfordrer vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi borgerne til at DNA-mærke deres effekter.

”UV-lys vil give os et stærkt kort i efterforskningen, når vi kan fastslå, hvor en given effekt, som vi beslaglægger, stammer fra – men det forudsætter naturligvis, at borgerne tager mærkningen til sig og rent faktisk påfører det deres ejendele”, siger Anders Uhrskov.

Beredskabsstyrelsen gør nu et nyt forsøg på at finde en leverandør af brandberedskabet til søs i området vest for Storebælt. Ved seneste udbud fik styrelsen ingen tilbud – heller ikke fra den nuværende leverandør, Østjyllands Brandvæsen. Men i det nye udbud er der slækket på en række af kravene, bl.a. er der længere tid til at rykke ud, og 2. slukningshold bliver en option.

I dag er det Østjyllands Brandvæsen, der varetager beredskabet til bekæmpelse af brand om bord på skibe til søs i området vest for Storebælt, mens Falck varetager opgaven øst for Storebælt. Ved et nyligt udbud valgte Falck imidlertid ikke at byde på opgaven i Østdanmark, der i stedet gik til Slagelse Brand & Redning. Heller ikke Østjyllands Brandvæsen ønskede at byde på opgaven i Vestdanmark, hvor udbuddet derefter blev annulleret.

Nu har Beredskabsstyrelsen – der har ansvaret for området – så sendt den vestdanske opgave i et nyt udbud. Og på flere punkter er der blevet slækket på kravene.

I det nye udbud er kravet, at beredskabet skal tilstræbe at stå klar med et indsatshold på en egnet helikopterlandingsplads indenfor 30 min. Dog skal beredskabet senest stå klar indenfor 60 min. fra det tidspunkt, hvor alarmen er modtaget. I det første udbud var kravet, at beredskabet senest skulle stå klar efter 30 minutter.

I tilfælde af opsamling med skib skal beredskabet kunne stå klar på nærmeste havn, der kan anvendes som opsamlingssted, hurtigst muligt, dog senest indenfor 90 min. fra alarmen er modtaget. Også dette er en lempelse, da kravet tidligere var max. 60 minutter.

Det første udbud stillede krav om, at beredskabet skulle omfatte minimum 24 specialuddannede brandfolk. Det krav er nu præciseret, så kravet er 24-30 specialuddannede brandfolk. Den største ændring vedrører dog muligheden for at afsende et supplerende indsatshold, hvor det tidligere var et krav, at det skulle kunne ske. Det er nu blevet en option, der beskrives således:

”Udbuddet omfatter endvidere en obligatorisk tilbudsoption på et supplerende indsatshold (andet indsatshold), som tilbudsgiverne skal afgive tilbud på. Andet indsatshold skal bestå af minimum én holdleder og 4 brandmænd, og de skal kunne stå klar på den relevante helikopterplads eller havn indenfor 2 timer fra modtagelsen af det oprindelige alarmkald fra JOC, medmindre beredskabet efterfølgende kan påvise, at der har været samtidige hændelser i beredskabet til lands, som har umuliggjort dette. I så fald skal andet indsatshold stå klar hurtigst muligt”.

Beredskabsstyrelsen vil i forbindelse med tildeling af kontrakten tage stilling til, om optionen på andet indsatshold skal udnyttes.

Der er tilbudsfrist den 10. august 2018. Aftalen træder derefter forventeligt i kraft i starten af september 2018 og løber som udgangspunkt til den 31. december 2022, dog med mulighed for forlængelse i to år. Beredskabets første indsatshold skal kunne indsættes fra den 1. januar 2019.

Beredskabsstyrelsen forventer, at kontrakten vil have en værdi på 4,6 mio. kr., hvilket er samme beløb som i det første udbud.

Fem heltemodige mennesker blev i denne uge hædret af Østjyllands Politi med en dusør for at have hjulpet andre borgere i nød. En af borgerne stoppede en kvinde, der var ved at springe ud fra en gangbro, mens to andre borgere reddede en person op fra Aarhus Havn. Andre to borgere gav førstehjælp ved en alvorlig trafikulykke.

De fem hverdagshelte har alle det til fælles, at de har handlet hurtigt og ydet en ekstra indsats for at redde andres liv. Derfor modtog de en dusør, og politidirektør Helle Kyndesen og chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen takkede dem for indsatsen.

Esben Norderhaug Brandt fra Hasle var en af modtagerne. Han kom den 10. februar i år cyklende på Hasle Ringgade, da han så en kvinde, der var i færd med at springe ud fra en gangbro. Han sprang straks af cyklen og løb hen til kvinden, som stod bag et rækværk og nægtede at modtage hjælp. Hurtigt tog han alligevel fat i kvinden, og sammen med en anden forbipasserende fik han reddet kvinden over på den anden side og holdt hende fast, til politiet kom frem.

Pia Højsager fra Aarhus C og Mads Højsager Bjerregaard Hvegholm fra Kolding reddede også et liv, da de natten til den 3. marts trak en kvinde op fra Aarhus Havn. De hørte kvinden råbe om hjælp i vandet og reagerede hurtigt ved at hente en redningskrans, som de kastede i vandet. Herefter hev de sammen med to andre personer kvinden op fra vandet og fik ringet 112. Indtil ambulancen kom frem, gav de førstehjælp til kvinden, der overlevede turen i det kolde vand.

Jesper Christensen og Mia Schnefeldt Sørensen fra henholdsvis Hirtshals og Nykøbing Mors gav også førstehjælp på stedet, da de 12. december sidste år tilfældigvis kom forbi en trafikulykke på E45-motorvejen ved Hadsten. Sammen med en politibetjent fik de trukket en stærkt tilskadekommen kvinde ud af den forulykkede bil og begyndte at give hende hjertemassage. Det fortsatte de med, indtil ambulancen kom. Desværre stod kvindens liv ikke til at redde, og hun døde kort efter. Efterfølgende har den afdøde kvindes pårørende fortalt, at de er meget taknemmelige for den indsats, Jesper og Mia ydede.

Politidirektør Helle Kyndesen sender store roser til alle dusørmodtagerne.

”Jeg er meget imponeret over det mod og den handlekraft, de har vist i nogle meget svære situationer. Det vil vi i Østjyllands Politi gerne anerkende dem og takke dem for. Samtidigt håber jeg, at deres gerninger kan være en inspiration for os andre, som måske pludseligt en dag kan stå i en lignende situation”, siger politidirektøren.

Ud over de fem personer, der mødte op, fik to personer, somvar med til redningsaktionen på havnen, en dusør, ligesom en person yderligere modtog dusør for at have hjulpet kvinden på gangbroen.

I dag er det Rybners i Esbjerg og Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, som står for redderuddannelsen. Og de kommer også til at stå for den nye ambulancebehandleruddannelse, når den lanceres fra 1. januar 2019. Det er resultatet af en udbudsrunde, hvor en række institutioner har vist interesse for ambulancebehandleruddannelsen.

I alt har seks uddannelsesinstitutioner kæmpet om at få den nye ambulancebehandleruddannelse: Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, ZBC i Slagelse, SOSU Nykøbing Falster, SOSU Nord i Aalborg, SOSU Østjylland i Silkeborg og Rybners i Esbjerg.

Efter en udbudsrunde er valget imidlertid faldet på de to institutioner, som i dag varetager selve redderuddannelsen: Rybners i Esbjerg og Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød.

”Vi er glade for at være blevet valgt og ydmyge over for den opgave, der nu venter med at få den nye uddannelse etableret”, siger afdelingsleder på Rybners, Anna Margrethe Gad.

Anna Margrethe Gad forventer, at der skal ansættes flere medarbejdere i Esbjerg, men præcist hvor mange kan hun endnu ikke sige. Det hænger også sammen med, at der venter en stor opgave med at opkvalificere de nuværende ambulanceassistenter: ”Hen over en årrække skal 600-700 ambulanceassistenter have en merituddannelse på ca. halvandet år”, fortæller hun.

Den 53-årige Lars Møldrup skal stå i spidsen for Brand & Redning Sønderjylland. Han kommer fra en stilling som fagchef for sekretariat, IT og Borgerservice og AsylSyd i Tønder Kommune. Han erstatter Jarl Vagn Hansen, der 1. marts 2018 tiltrådte stillingen som beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

Lars Møldrup har blandt andet også erfaring fra Esbjerg Forsyning, ligesom han har været leder af risikostyringsenheden i Tønder Kommune.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Det er et spændende job i et enormt vigtigt område i Sønderjylland. Jeg er motiveret af de opgaver, der ligger forude. Særligt ser jeg frem til samarbejdet med de frivillige, som er kernen i Brand & Redning Sønderjyllands succes, og selvfølgelig glæder jeg også mig til et udviklende samarbejde med medarbejderne”, siger Lars Møldrup.

”Jeg er sikker på, at Lars bliver en gevinst for Brand & Redning Sønderjylland. Han var den bedst kvalificerede til opgaven, og det var et enigt ansættelsesudvalg, der valgte ham. Vi er enige om, at Lars er godt rustet til at klare de opgaver, der ligger i fremtiden”, siger Henrik Frandsen, der er borgmester i Tønder Kommune og formand beredskabskommissionen.

Lars Møldrup bor i Esbjerg med sin kone. Sammen har de tre børn, som bor i Polen, Tyskland og Norge.

Siden Jarl Vagn Hansen fratrådte stillingen som beredskabsdirektør, har Jacob Christensen været konstitueret direktør. Han fortsætter som forebyggelseschef.

Når Østjyllands Brandvæsen fra 1. oktober 2018 hjemtager den brandslukning, som i dag udføres af Falck-stationen på Trindsøvej i Aarhus, så skal brandfolkene rykke ud fra en midlertidig brandstation på Søren Nymarks Vej i Højbjerg. Desuden har brandvæsenet lejet sprøjte, tankvogn og drejestige, der skal anvendes på stationen, indtil nye køretøjer leveres i 2019.

Den midlertidige brandstation placeres i lejede lokaler på Søren Nymarks Vej 4 i Højbjerg. Dermed placeres brandstationen længere syd for Aarhus by end den nuværende station på Trindsøvej. Det indebærer, at brandvæsenet vil kunne nå frem til flere borgere indenfor 10 minutter.

”Placeringen af den midlertidige Station Aarhus Syd passer perfekt med de beslutninger, der er truffet i byrådene i Skanderborg, Odder, Samsø og Aarhus om, at Østjyllands Brandvæsen skal udvikle sig med Østjylland. Vi glæder os til at tage stationen i brug 1. oktober, så sikkerheden uanset den fortsatte vækst er i højsædet”, siger beredskabsdirektør Lars Hviid, Østjyllands Brandvæsen.

På sigt er det meningen, at der skal opføres en moderne fuldtidsbrandstation i den sydlige del af Aarhus – svarende til den station, der planlægges opført i Lisbjerg. Men i første omgang går en arbejdsgruppe med brandfolk i gang med at besigtige de bygninger, der skal danne rammen om den midlertidige station. Derefter skal arbejdsgruppen snarest udarbejde en plan for nødvendige ombygninger.

Station Aarhus Syd får som hidtil seks brandfolk i 1-minutsberedskab døgnet rundt. Og udover den nye brandstation har Østjyllands Brandvæsen også lejet nye køretøjer, så der fra 1. oktober 2018 kan disponeres over en tankvogn, en sprøjte og en drejestige fra stationen. Der er desuden igangsat et udbud, hvorefter det forventes, at der i løbet af 2019 kan leveres nye køretøjer.

Når Region Midtjylland fra 1. december 2018 hjemtager driften af fire akutlægebiler, så skal læger og lægeassistenter køre i VW Touareg. Regionen har efter et udbud besluttet at indkøbe fem biler, hvoraf den ene skal være i reserve. De nye biler har firehjulstræk med 286 hk, automatgear og en tophastighed på min. 235 km/t.

Bilerne er valgt på baggrund af et udbud, som Region Midtjyllands Præhospital har gennemført i samarbejde med blandt andet Region Hovedstaden, der forventer at skulle investere i nye akutlægebiler inden for en overskuelig fremtid. Der er indgået en rammeaftale for løbende indkøb af flere køretøjer over 24 måneder samt mulighed for at forlænge aftalen med 2 x 12 måneder.

Region Midtjylland har i denne omgang købt fem akutlægebiler til levering i efteråret 2018. De får baser i Horsens, Randers, Grenå og Aarhus, mens den femte bil er en reservebil.

Det fælles udbud med blandt andet Region Hovedstaden har ifølge Region Midtjylland været med til at sikre en fordelagtig aftale og styrket samarbejdet mellem regionerne om driften af akutlægebiler.

”Vi har stor glæde af samarbejdet med Region Hovedstaden, der har drevet akutlægebiler siden 2012 og i den her proces gavmildt deler deres viden og erfaring med os. Så det er en historie om tæt samarbejde mellem regionerne, om god økonomi i fælles indkøb og som det vigtigste om at sikre høj kvalitet og sikkerhed til gavn for borgere, patienter og personale”, siger Thomas Balle Kristensen, som er direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland.

Tre terrængående motorcykler var på hjul, da Syd- og Sønderjyllands Politi i sidste uge kiggede efter knallerter i Østbyen i Esbjerg. Politiet havde fået en del henvendelser fra bydelen om både utryghedsskabende knallertkørsel og lige så utrygge måder at køre bil på. Derfor blev betjente på terrængående motorcykler indsat rundt om i bydelen og på stisystemerne.

Hurtigt blev en knallert med to personer spottet og stoppet. Passageren nåede dog at springe af og løbe væk. Den 21-årige fører viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, og han blev anholdt og taget med til blodprøve. Desuden havde han en mindre mængde hash på sig. Han havde også et større pengebeløb og viste sig at skylde det offentlige penge, så en del af pengene blev beslaglagt.

Senere tiltrak en bil på en tankstations pusleplads sig politiets opmærksomhed. Her blev der fundet 32,7 gram hash og et større pengebeløb. Også denne 18-årige mand viste sig at have gæld til det offentlige, så en del af pengene kunne beslaglægges.

Desværre begyndte det under aktionen at regne temmelig meget. Derfor trak de fleste knallertkørere øjensynligt inden døre. Men Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at de kommer igen ved en anden lejlighed.

Der er desuden planlagt flere af den type indsatser i andre byer i politikredsen.

Bjarne og Allan glemmer næppe den lørdag morgen i april, som startede helt almindeligt, men hvor de i fællesskab endte med at afgøre liv og død. De to fiskere fik ved en flot indsats reddet en kollega, som lå med hovedet under vand. Det fik de i sidste uge en dusør for fra Nordjyllands Politi.

De to fiskere befandt sig i farvandet ud for Østerby havn på Læsø, hvor de var i færd med at røgte deres fiskegarn. Da de var færdige og satte kurs mod havnen, bemærkede de en båd, der lå stille. Der var ingen personer at se ombord eller i nærheden.

Derfor ændrede de to fiskere kurs og sejlede hen mod båden; der måtte være noget galt, tænkte de. Og det var der. Ca. 50 meter fra båden opdagede Bjarne og Allan en livløs person, der lå på ryggen i vandet med hovedet under vand.

De to fiskere fik resolut hevet den livløse fisker ombord. Allan ringede 112 og satte straks kurs mod havnen, mens Bjarne begyndte livreddende førstehjælp. Undervejs kom den forulykkede fisker flere gange til bevidsthed. Da de nåede i havn, var personale fra redningsstationen og Falck ankommet – klar til at tage over.

Med deres flotte indsats reddede Bjarne og Allan livet for den forulykkede fisker. Derfor besluttede Nordjyllands Politi at påskønne deres handlinger med en dusør, som politiet overrakte i byrådssalen i Byrum i sidste uge.

I Nordjylland er der i øjeblikket strid om, hvorvidt den kommende fjerde akutlægehelikopter som planlagt skal placeres i Jammerbugt Kommune, eller om den skal flyttes længere nordpå til Sindal. Men sundhedsministeren slår nu fast, at regeringen ikke støtter en Sindal-løsning – og at konsekvensen af en flytning til være, at helikopteren kan hjælpe langt færre borgere.

Danske Regioner har anbefalet, at Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. I første omgang ønsker regionerne dog den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Region Nordjylland støtter den plan, men et mindretal i regionsrådet bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængeren Thomas Hav ønsker, at den nye helikopter skal placeres i Sindal, hvor der i forvejen er en lufthavn.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby gør det imidlertid klart, at regeringen ikke ønsker helikopteren placeret i Sindal:

”Regeringen støtter ikke, at den fjerde akutlægehelikopter placeres i Sindal. Regeringen bakker op om forslaget om at placere helikopteren i Jammerbugt Kommune, hvor den vil kunne hjælpe flere borgere, som har langt til specialiseret behandling”, lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeren henviser til oplysninger fra Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, der viser, at med en placering i Sindal vil helikopteren inden for 30 minutter kunne servicere ca. 14.800 borgere, hvor transporttiden med ambulance til specialiseret behandling overstiger 40 minutter. Med placeringen i Jammerbugt Kommune, som Danske Region foreslår, vil helikopteren derimod kunne servicere ca. 217.800 borgere.

”Desuden vil den fjerde akutlægehelikopter med en placering i Sindal ikke i samme omfang kunne aflaste helikopteren i Skive”, slår sundhedsministeren fast.

Hovedstadens Beredskab skal næste år spare 10,7 mio. kr. gennem effektiviseringer. Men det giver anledning til bekymring hos medarbejderne, som frygter, at et øget arbejdspres kan resultere i et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Derfor tvivler medarbejderne også på, at en del af pengene – som planlagt – kan hentes på en reduktion af sygefraværet.

Besparelserne på 10,7 mio. kr. skal blandt andet findes ved reduktioner i ledelsen, reduktioner i sygefraværet og gennem målrettede besparelser på driften. Men medarbejderne er bekymrede over planerne.

”Vi er i en meget svær opstartsfase, hvor det har været nødvendigt at investere og samtidig skulle finde effektiviseringer for i alt 28 millioner kroner. Effektiviseringer, der både reducerede det operative mandskab og det administrative personale. En reduktion, som i særdeleshed har resulteret i, at de administrative medarbejdere har oplevet et øget arbejdspres, og de operative har oplevet at være færre til at løse flere opgaver”, skriver næstformanden i Hovedstadens Beredskabs samarbejdsudvalg, Thomas Brücker, i et høringssvar til beredskabets ledelse – og fortsætter:

”Derfor er vi bekymrede for den meget ambitiøse effektivisering der er lagt op til i budget 2019. Reduktionen i ledelse betyder, at færre ledere skal løse de samme opgaver, som der er nu, og vi er bekymrede for, om det kan få konsekvenser for selve opgaveløsningen. Vores oplevelse er, at ledelsen allerede i dag er hårdt spændt for”.

”Samtidig kan vi godt være bekymrede for, om besparelser i driften igen vil øge arbejdspresset på de administrative medarbejdere i Hovedstadens Beredskab, hvilket kan resultere i et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Set i lyset af dette kan vi godt være i tvivl om, det er muligt at nedbringe sygefraværet som ønsket.  Man skal nok forvente et uændret eller måske stigende sygefravær i den operative styrke, da en stor del af medarbejderne er ganske få år fra pensionsalderen, samtidig med at den høje belastning for ambulancefolkene også vil generere sygefravær”, skriver Thomas Brücker.

Thomas Brücker bebuder, at medarbejderne løbende vil holde øje med, om de planlagte effektiviseringer får konsekvenser for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så der i givet fald kan reageres rettidigt.

Slagelse Kommune har haft brandslukningen i Korsør og Skælskør i udbud, og udbuddet blev vundet af Falck. Imidlertid ligger Falcks nye pris 638.000 kr. over Slagelse Kommunes budget, og dermed står kommunen nu overfor et valg: Enten skal beredskabet have en tillægsbevilling på 638.000 kr., eller også skal den risikobaserede dimensionering genåbnes, så der kan findes besparelser.

Efter at det operative beredskab i Korsør og Skælskør har været i udbud, er prisen til operatøren – Falck – steget med 638.000 kr. om året. Det har Slagelse Kommune ikke budgetteret med, og dermed har Slagelse Brand og Redning udsigt til at få et underskud i de kommende år.

Hos Slagelse Brand og Redning afviser man, at pengene kan findes ved effektiviseringer. Beredskabets budget er således løbende blevet beskåret, senest med 575.000 kr. i 2018 og 2019.

Resultatet er, at beredskabet – såfremt det tildeles de ekstra 638.000 kr. – vil koste 192 kr. pr. indbygger i 2019. Til sammenligning koster Vestsjællands Brandvæsen 227 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet er 238 kr. pr. indbygger.

Derfor lægger Slagelse Brand og Redning nu op til, at politikerne skal beslutte, om de manglende penge skal finansieres ved en tillægsbevilling eller ved at den risikobaserede dimensionering genåbnes, således at der kan fastsættes et lavere serviceniveau, som kan give den nødvendige besparelse på det operative beredskab.

Den nye direktør for Trekantområdets Brandvæsen, Jarl Vagn Hansen, har besluttet at gennemføre en større organisationsændring, hvor der fjernes et helt ledelseslag. Det vil give en mere flad ledelsesstruktur, hvor det samlede antal af ledere reducere fra 12 til seks. Beredskabet har i alt 500 hel- og deltidsansatte medarbejdere.

”Vi er i gang med at effektivisere, så vi skærer ned fra 12 til seks ledere. Der fjerner et ledelseslag, så vi får en mere flad struktur. Medarbejderne har fortalt os, at der var for langt til toppen, når der skulle tages beslutninger. Det har vi lyttet til”, siger beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen til TV Syd. Han tiltrådte som beredskabsdirektør 1. marts 2018.

Den nye struktur skal være helt på plads til august.

”Vi har ændret løbende og seneste skåret tre job i ledelseslaget. Men jeg oplever, at der er en god stemning i TrekantBrand. Vi har taget fat i nogle udfordringer, der har været her lige siden fusionen. En af udfordringerne er også, at vi ikke har nået det serviceniveau, vi gerne vil nå”, siger Jarl Vagn Hansen.

Der er knap 500 ansatte på fuldtid og deltid i TrekantBrand, som står for beredskabet i Vejle, Fredericia, Kolding, Billund, Vejen og Middelfart kommuner.

En ny samarbejdsaftale indebærer, at Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen nu rykker ud med hjertestartere, når de kan være hurtigere fremme end nærmeste ambulance. De tre beredskaber har tilsammen 14 brandstationer, og der er placeret 62 hjertestartere på brandkøretøjerne.

I det område, som Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen dækker, er der årligt ca. 700 hjertestop. Og en samarbejdsaftale mellem de tre beredskaber og Region Hovedstadens Akutberedskab indebærer, at brandfolk fra de tre beredskaber nu kan afsendes til hjertestop og yde livreddende førstehjælp, indtil ambulancen når frem.

Brandfolkene bliver sendt afsted, når det vurderes, at de med nærmeste ledige køretøj kan være hurtigere fremme end ambulancen.

”Dette er et fantastisk samarbejde, hvor vi som region samarbejder med brand- og redningsberedskaber om et godt formål, nemlig sammen at redde flere liv.  Vi har i dag gode overlevelsesresultater, men internationale erfaringer viser os, at vi i samarbejde med andre professionelle kan gøre det endnu bedre. Derfor går vi i gang nu”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Hovedstadens Beredskab, Tårnby Brandvæsen og Beredskab Øst har tilsammen 14 døgnbemandende stationer og hjertestartere på alle de 62 køretøjer, der indgår i ordningen. Derudover er brandfolkene alle uddannede og har kompetencerne til at yde livreddende førstehjælp – kompetencer, som de også bruger ved større ulykker.

”Det giver særdeles god mening at lade brandfolkene i vores tre beredskaber bruge deres kompetencer og for manges vedkommende erfaringer fra ambulancetjenesten til at yde en bedre service over for vores borgere. Det medvirker til hurtigere hjælp og bedre overlevelsesmuligheder i tilfælde af et hjertestop”, lyder det i en fælles udtalelse fra direktør Jakob Vedsted Andersen, Hovedstadens Beredskab, beredskabschef Henning Vestergaard, Tårnby Brandvæsen, og beredskabschef Rasmus Storgaard Petersen, Beredskab Øst

Ordningen er netop trådt i kraft. I første omgang dog kun som en forsøgsordning, der løber frem til september 2019.

Dansk Boldspil-Union (DBU) og TrygFonden har indledt et nyt samarbejde, der skal sprede budskabet om, at det er vigtigt at træde til, når en person falder om med hjertestop. Det nye samarbejde skal medvirke til at realisere målet om, at endnu flere tilfældigt forbipasserende skal give hjertelungeredning og støde med hjertestarter inden ambulancens ankomst.

“Vi har fået rigtig godt fat i danskerne, og sammen har vi bevæget os op i verdenseliten, når det handler om at træde til. I TrygFonden oplever vi også en stor opbakning fra folk i hele landet, der ønsker at blive frivillige hjerteløbere. Det er et flot bevis på danskernes vilje til at træde til for hinanden. Men vi vil gerne have endnu flere med, for vi tror på, at det kan få endnu flere til at overleve hjertestop uden for hospital”, siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden, og fortsætter:

“DBU har en særlig position i den danske befolkning – også i de grupper, som kan være lidt sværere at nå via traditionelle kommunikationskanaler og kampagneaktiviteter, f.eks. de yngre mænd. Vi ser et samarbejde med DBU som en unik mulighed for at få budskabet om at træde til ud til endnu flere danskere, og så hænger samarbejdet i øvrigt godt sammen med nogle af de aktiviteter, vi i forvejen støtter ude i nogle af landets fodboldklubber”.

“Fodbold handler om fællesskab og gode oplevelser – men også om sundhed og velvære. Derfor er vi glade for, at vi i DBU kan bidrage til et stærkt fokus på at redde liv og det at træde til for hinanden, når et andet menneske har brug for hjælp. Vi har tidligere skabt gode projekter på tværs af hele landet sammen med TrygFonden og håber, at vi sammen kan understøtte målsætningen om, at endnu flere skal træde til ved hjertestop uden for hospital”, siger Jakob Høyer, der er kommunikationschef i DBU.

Samarbejdet mellem TrygFonden og DBU løber i første omgang til udgangen af 2018.

Brandstationen i Kalundborg har ikke nok materiel og mandskab til at håndtere brande på de tunge industrivirksomheder i byen. Det viser en analyse fra Vestsjællands Brandvæsen. I første omgang flyttes eksisterende materiel til Kalundborg, men brandvæsenet anbefaler, at der etableres 1-minutsberedskab og købes en række nye køretøjer. Det vil koste 8-10 mio. kr. om året.

Kalundborg har en række tunge industrivirksomheder, og blandt andet på baggrund af en storbrand hos virksomheden Avista Oil i 2017 har Vestsjællands Brandvæsen analyseret beredskabet.

Brandvæsenet har blandt andet kigget på andre byer i Danmark med et tilsvarende risikobillede i forhold til oplag af brandfarlige væsker, især Fredericia, Aarhus, Aalborg og København (Prøvestenen). Og brandvæsenets konklusion er, at der bør iværksættes en række konkrete tiltag for at sikre, at brandvæsenet har de nødvendige ressourcer til, at der kan iværksættes en forsvarlig førsteindsats i forhold til de store industrivirksomheder i Kalundborg.

På materielsiden anbefaler Vestsjællands Brandvæsen, at der indkøbes nye køretøjer:

• Et større brandkøretøj, som kan med medbringe en stor mængde vand og skum, og som er udstyret med en stor pumpe og vandkanon. Enheden skal kunne indsættes til køling og slukning af brande i f.eks. tanke med brandfarlige væsker.
• En stor pumpeenhed med slanger. Enheden skal kunne tilvejebringe tilstrækkelig stor vandydelse fra åbent vand til køling og slukning under førsteindsatsen.
• Et antal mobile vandkanoner, så en brand i f.eks. en tank med brandfarlige væsker kan angribes fra flere sider.
• 2-3 mindre køretøjer samt supplerede materiel til at fremføre ovenstående pumpeenhed, slanger og mobile vandkanoner.

Det nye materiel vil koste 1,5 mio. kr. om året i leasing og drift.

Mandskabsmæssigt anbefaler Vestsjællands Brandvæsen, at den nuværende førsteudrykning i Kalundborg suppleres med en holdleder og tre brandfolk døgnet rundt, således at et komplet indsatshold kan afgå fra brandstationen inden for 1 minut.

Brandvæsenet understreger, at et brandmandskab i 1-minutsberedskab dagligt kan træne brugen af materiellet og jævnligt besøge og samtræne med personalet på risikovirksomhederne. Derved tilegner brandmandskabet sig en viden, som er afgørende for en effektiv og forsvarlig førsteindsats på virksomhederne, mener brandvæsenet, som derfor afviser, at beredskabet vil kunne opretholdes med deltidsbrandfolk.

Man kan ifølge Vestsjællands Brandvæsen enten vælge en model, hvor der ansættes 19 brandfolk, som så er på døgnvagt. Det vil koste 6,6 mio. kr. om året. Eller man kan vælge en model, hvor der ansættes 23 brandfolk, som er på effektiv vagt. Det vil koste 8,2 mio. kr. om året, men vil dog give bedre mulighed for, at brandfolkene kan beskæftiges med f.eks. serviceopgaver.

Samlet vil den opgradering af beredskabet, som Vestsjællands Brandvæsen anbefaler, koste mellem 8,4 og 9,7 mio. kr. om året, afhængigt af valg af bemandingsmodel. Som udgangspunkt vil udgiften skulle deles mellem alle brandvæsenets ejerkommuner, hvilket har udløst kritik blandt nogle af kommunerne. De mener, at Kalundborg Kommune har ”afleveret” et underdimensioneret beredskab, da de blev en del af det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen – og at kommunen dermed slipper for billigt.

I første omgang har den vestsjællandske beredskabskommission dog ikke fulgt anbefalingen fra brandvæsenet.

I stedet har politikerne besluttet, at en opgradering af det operative beredskab i Kalundborg skal udtages til en nærmere faglig og økonomisk analyse samt en dialog med de berørte parter. Analysen skal også indeholde forslag til samarbejdsaftaler med andre beredskabsaktører, f.eks. slæbebådsselskabet Svitzer, samt en vandforsyningsplan for brandslukning på Kalundborg havn. Resultatet af analysen skal forlægges beredskabskommissionen inden udgangen af 2018.

På kort sigt vil Vestsjællands Brandvæsen flytte rundt på det eksisterende materiel for at styrke beredskabet i Kalundborg. Andensprøjten i Kalundborg ombyttes således med andensprøjten i Holbæk, da Holbæks andensprøjte er udstyret med vandkanon på taget og har en pumpe med større kapacitet. Andentankvognen i Kalundborg ombyttes endvidere med tankvognen i Kirke Hyllinge, da også tankvognen i Kirke Hyllinge er udstyret med vandkanon på taget og har en pumpe med større kapacitet.