Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Den nedslidte brandstation i Hadsten er snart historie. Lørdag tages det første spadestik til en helt ny brandstation, som forventes at stå klar i november. Det er Favrskov Kommune, der investerer de 6-7 mio. kr., som brandstationen vil koste, hvorefter det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed lejer sig ind.

En ny brandstation i Hadsten har været drøftet i mange år, og den seneste tid har politikerne overvejet flere konkrete modeller, som både har omfattet nybyggeri og ombygning af eksisterende bygninger. Men valget endte med at falde på en model med bygning af en helt ny station på adressen Ginneruplundvej 1.

Den nye station bliver på 535 m2, som udover fire garager vil blive anvendt på moderne personalefaciliteter – herunder bade- og omklædningsfaciliteter, som den nuværende station mangler. Det første spadestik bliver taget lørdag, og erfaringerne fra byggeriet skal desuden anvendes i Rønde, hvor Beredskab & Sikkerhed senere skal have ny station.

Den nuværende brandstation blev taget i brug i 1946 som station for både Zone-Redningskorpset og det fælles brandvæsen for Hadsten og Hinnerup. Efter Falcks overtagelse af Zonen fortsatte stationen som brand- og Falck-station, indtil Falck overtog brandslukningen i Hinnerup Kommune og flyttede sine aktiviteter til en nyopført station i Hinnerup.

For at dele erfaringer og ny viden, har Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab indledt et tættere samarbejde. Det første produkt af det nye samarbejde er en beskrivelse af brug af skum til brandslukning. Fremadrettet forventer de to beredskaber, at der kommer yderligere erfaringsopsamlinger indenfor andre faglige områder.

De tekniske og taktiske muligheder indenfor brandslukning, og særligt indenfor brandslukning med skum, har igennem de seneste år udviklet sig meget. Beredskab Øst har som det første beredskab i Danmark indkøbt og anvendt CAFS til brandslukning, og Hovedstadens Beredskab har netop igangsat indkøb af 14 nye slukningskøretøjer med samme mulighed samt indkøb af yderligere specialmateriel til slukning af større væskebrande.

For at sikre udvikling og kvalitet i opgaveløsningen har Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab imidlertid haft behov for at tilpasse en række kendte slukningsprincipper. Det arbejde har nu resulteret i et erfaringsopsamlingsdokument, som stilles til rådighed for alle, der måtte have interesse indenfor emnet.

Den første erfaringsopsamling omhandler miljørigtigt valg af skumvæske og slukningsmetode, hvorefter den næste erfaringsopsamling kommer til at omhandle teknik og taktik ved brandslukning med skum.

Den nye beskrivelse vil i Hovedstadens Beredskab og Beredskab Øst styrke beslutningstagernes muligheder for – på et velunderbygget fagligt og teoretisk grundlag – at anskaffe og anvende skum til brandslukning. Den vil endvidere danne grundlag for beslutninger ved operative indsatser, hvor brandslukning med skum kan være en mulighed.

Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en sag mod en deltidsbrandmand, som var tiltalt for 27 tilfælde af brandstiftelse i Fjerritslev og omegn, bl.a. ildspåsættelse på ejendomme, halmballer, skure og containere. Landsretten valgte at skærpe den tidligere dom fra byretten, så den nu forhenværende brandmand skal syv år i fængsel, ligesom han frakendes retten til at virke som brandmand.

Brandmanden, den 35-årige Henrik Kjær Christensen, var også tiltalt for et tilfælde af såkaldt kvalificeret brandstiftelse på en ejendom, idet ejendommens 87-årige beboer blev udsat for overhængende fare, og i et tilfælde var der rejst tiltale for ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder på et skur, idet der ved branden opstod fare for beboerne på den ejendom, der var sammenbygget med skuret.

Anklagemyndigheden mente desuden, at brandmanden skulle dømmes efter straffelovens § 181, stk. 3, der handler om særligt skærpende omstændigheder. Det skete under henvisning til brandenes antal og de værdier, der gik tabt ved brandene.

På baggrund af forklaringerne i sagen, videoklip fra overvågningskameraer, brandundersøgelser, tele- og masteoplysninger vedrørende den tiltalte brandmands mobiltelefon og en række andre oplysninger fandt landsretten det bevist, at tiltalte var skyldig i 19 af de 27 forhold, herunder de to forhold af kvalificeret brandstiftelse og ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder. Forholdene blev begået i perioden fra den 7. oktober til den 21. november 2016. Landsretten fandt endvidere, at forholdene samlet set skulle henføres under straffelovens § 181, stk. 3, om særligt skærpende omstændigheder.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i syv år. Landsretten bestemte endvidere, at tiltalte skulle frakendes retten til at virke som brandmand indtil videre. Tiltalte blev også dømt til at betale erstatning i en række forhold.

Landsrettens resultat er en ændring af byrettens dom, hvor tiltalte blev idømt fem års fængsel, og hvor tiltalte bl.a. blev frifundet for forholdet vedrørende kvalificeret brandstiftelse.

Hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber, viser en ny rundspørge, som KL har fået gennmført. Det handler både om økonomi, materiel og uddannelse. KL opfordrer derfor regeringen til at finde flere penge til beredskaberne.

Motorsave, der skærer sig gennem væltede træer på vejbanen, store stabler af sandsække, der skal holde vandet ude, og pumper, der kører i døgndrift for at fjerne vandet fra oversvømmede huse. Billederne af brandfolk, der kæmper for at forhindre skader fra orkaner, skybrud og oversvømmelser, har kunnet ses hyppigere de senere år.

At beredskaberne har været under et større pres, bekræftes i en ny Momentum-rundspørge blandt beredskabscheferne, hvor 85 pct. svarer, at omfanget af de kommunale beredskabers opgave er blevet større sammenlignet med for fem år siden.

Det oplyser KL.

Især de stadig flere og mere omfangsrige opgaver med at sikre imod og håndtere klimarelaterede hændelser samt terrorsikring af arrangementer har været med til at øge arbejdsmængden for beredskaberne.

Samtlige beredskabschefer i rundspørgen peger således på klimarelaterede hændelser som katalysator for det øgede opgavepres, mens 69 pct. peger på terrorsikring. Til sammenligning peger kun henholdsvis 13 og 38 pct. på flere ulykker og blinde alarmer som årsag til de flere opgaver.

Det stigende antal klima- og terrorhændelser, vi har oplevet de seneste år, har ifølge Lene Sandberg, lektor ved Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og Risikomanageruddannelse, givet flere opgaver til beredskaberne.

”Selvom der er områder, der er hårdere ramt end andre på klimaområdet, så kommer der også nye områder til, så det er ikke bare et problem for nogle få beredskaber. Og selvom terroren ikke sker i Danmark, så sker det tæt på os, og derfor skal vi også reagere på det og handle med rettidig omhu, og det giver også flere opgaver”, siger Lene Sandberg.

Ifølge Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør ved TrekantBrand og formand for Danske Beredskaber, som er interesseorganisation for de 24 kommunale beredskabsenheder, presser omfanget af de nye opgaver beredskaberne:

”Man skal jo snart sagt bare følge med i vejrudsigterne for at kunne danne sig et indblik i, hvordan vores opgaver vokser på klimaområdet. Og terrortruslen er jo desværre også blevet en permanent faktor i vores samfund”, siger Jarl Vagn Hansen og tilføjer, at det kommunale beredskabsområde derfor har brug for at få tilført økonomiske ressourcer:

”De klimarelaterede hændelser og terrorsikringen er opgaver, der er kommet oveni, men vi skal jo stadig varetage vores gamle hovedopgave med at slukke ildebrande og frigøre folk ved trafikuheld. Derfor er det svært at omstrukturere os ud af at klare de nye opgaver inden for budgettet. For selvom antallet af brande er faldende i øjeblikket, kan vi jo ikke skære en brandsprøjte væk eller være mindre klar til at rykke ud. Det vil jo være det samme som at opsige sin brandforsikring, fordi huset ikke brænder lige nu”, siger Jarl Vagn Hansen.

I KL påpeger formand og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard, at regeringen bærer sin del af ansvaret, så kommunerne, som i forvejen i forbindelse med sammenlægningerne af beredskaberne har fundet besparelser, ikke alene skal stå for at finde finansieringen af det øgede omfang af opgaver:

”Klimaproblemerne og terrortruslen er desværre et stigende problem for hele samfundet. Men det er kommunerne og de kommunale beredskaber, der sidder tilbage med regningen, når husejerne skal reddes fra vandmasserne, og politiet og PET stiller større krav til sikkerhed og terrorsikring på gader og veje og i forbindelse med byfester og andre arrangementer”, siger Jacob Bundsgaard.

I forbindelse med forsvarsforliget fik de statslige beredskaber tilført økonomiske ressourcer, mens kommunernes ønske ikke blev hørt, og Jacob Bundsgaard vil derfor bringe kravet om ressourcer til kommunerne og beredskaberne ind i økonomiforhandlingerne med regeringen, der starter i næste måned.

Fra 1. juli 2018 skal Falck køre ambulancer i den tyske by Bonn. Efter et EU-udbud har Falck vundet en kontrakt på drift af ni ambulancer og sygetransportvogne, der placeres på to stationer. Falck skal desuden indgå i katastrofeberedskabet, hvor der skal stilles med ekstra ressourcer ved større ulykker. Med kontrakten får Falck 40 nye medarbejdere i Tyskland.

Falcks nye ambulancer får base på Bonns brandstation nr. 3, der ligger i bydelen Bonn-Bad Godesberg. Desuden skal Falck selv oprette en station.

Beredskabet vil komme til at bestå af ni køretøjer, som både omfatter ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport. Herudover skal Falck bidrage til beredskabet ved større ulykker.

”Vi er glade for, at vi fortsætter væksten i vores virksomhed på et aå vigtigt marked som det tyske”, siger direktøren for Falck i Tyskland, Lars Tue Toftild, som tilføjer, at Falck vil have fokus på at blive en attraktiv arbejdsgiver for de 40 medarbejdere, som skal ansættes i Bonn.

Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er gået sammen om et fælles hjælpemiddeldepot, der skal drives af Nordsjællands Brandvæsen. Hjælpemiddeldepotet, der er placeret ved brandstationen i Nærum, bliver indviet onsdag med deltagelse af borgmestrene fra de tre kommuner.

Det er Nordsjællands Brandvæsen, der kommer til at stå for den daglige drift af det nye hjælpemiddeldepot. Hos Nordsjællands Brandvæsen har man god erfaring med den fælleskommunale drift, idet brandvæsenet i forvejen driver en hjælpemiddelcentral for Fredensborg og Helsingør kommuner.

”Vi kommer med en ekspertise og erfaring omkring driften, som vil komme borgerne til gode, men som også kan hjælpe med at indfri de forventede besparelser”, siger beredskabsdirektør Lars Rosenwanger fra Nordsjællands Brandvæsen.

Det er ikke tilfældigt, at det fælleskommunale hjælpemiddeldepot kom til at ligge i Nærum tæt op ad motorvejen. Dels har Nordsjællands Brandvæsen en brandstation dér, dels ligger Nærum nogenlunde i midten af det geografiske område, som de tre kommuner dækker, og dels ligger depotet lige ved motorvejen, så det er let at komme dertil både fra Hørsholm og Lyngby-Taarbæk og naturligvis også fra Rudersdal Kommune.

En voldsom spareplan, der ville reducere Trekantområdets Brandvæsens budget med over en fjerdedel, ser nu ud til at blive opgivet. I stedet for 25 mio. kr. skal det fælleskommunale brandvæsen nu kun spare 13 mio. kr., og besparelsen indfases gradvist frem til 2022. Det skal sikre, at brandvæsenets serviceniveau kan opretholdes.

Trekantområdets Brandvæsen er det fælleskommunale brandvæsen for Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner.

Da beredskabet blev etableret, blev det besluttet, at budgettet skulle reduceres med 13 pct., svarende til 12 mio. kr. om året. Besparelsen udgjorde den reduktion af kommunernes budget, som var en følge af aftalen mellem KL og regeringen om en strukturreform af beredskabet. Meningen var, at de 12 mio. kr. skulle findes fra 2016. Samtidig blev det besluttet, at der fra 2019 skulle findes yderligere besparelser på 14 pct. af budgettet, svarende til 13,5 mio. kr. om året.

Besparelserne fra 2019 og frem skulle især findes ved, at der blev indført en fælles dimensioneringsplan for hele Trekantområdets Brandvæsen, hvorefter kommunernes betaling skulle reduceres til niveauet pr. indbygger i den ejerkommune, der ved brandvæsenets etablering havde de laveste omkostninger.

Nu har den fælles beredskabskommission imidlertid besluttet, at Trekantområdets Brandvæsen skal have en uændret struktur og dimensionering i de næste fire år. Denne revurdering tager udgangspunkt i, at borgerne i dækningsområdet i fremtiden skal opleve et serviceniveau på linje med det nuværende, således at de fortsat kan have fuld tillid til dimensioneringen af områdets beredskab.

Som følge af den forudsætning har fokus i arbejdet været på at afdække mulige effektiviseringer i brandvæsenets ledelse og på andre områder, der ikke vil have konsekvens for den service, brandvæsenet leverer til områdets borgere. Men dermed er forudsætningerne for besparelserne på 13,5 mio. kr. reelt bortfaldet.

I stedet ønsker beredskabskommissionen, at det samlede sparekrav reduceres til 12,7 mio. kr. om året, og at denne besparelse først skal være realiseret fuldt ud i 2022. I år ventes det, at der vil være fundet besparelser på 5,9 mio. kr., og dette beløb skal løbende øges frem mod 2022. Derefter vil der ikke være yderligere sparekrav.

Ændringen af spareplanen skal godkendes af alle ejerkommunerne, inden den bliver en realitet.

Hvis der sker en terrorhændelse på Fyn eller en voldsom stormflod i Vestjylland, så står politiet i Danmark nu endnu bedre rustet til at løse opgaven som ét samlet politi. På næste mandag indvier justitsminister Søren Pape Poulsen nemlig officielt politiets to nye regionale situations- og operationscentre. Et i Aarhus og et i København.

Selve åbningen med justitsministeren sker på politistationen i Aarhus C, der fremover skal huse det nybyggede RSIOC V (Regionalt Situations- og Operationscenter Vest). Herfra kan Østjyllands Politi støtte politikredse, der er ramt af store hændelser, ved at overtage ansvaret for kredsens øvrige opgaver. Eneste undtagelse er, hvis hændelsen sker i Københavns politikreds – i dét tilfælde håndterer Københavns Politi selv både hændelsen og den øvrige drift.

Mens man i Aarhus har RSIOC V, har man i Københavns politikreds RSIOC Ø. Her vil der sidde specialister i at spore og fange gerningsmænd på fri fod. Hvis der fx sker et terroranslag et sted i landet, vil det være fra RSIOC Ø, at indsatsen med at finde gerningsmændene bliver styret, uanset hvor i landet de bevæger sig hen.

På den måde bliver det nemmere for de enkelte politikredse at fokusere på at håndtere en større uvarslet hændelse, der sker hos dem. De andre mindre opgaver som indbrud, færdselsuheld og lignende bliver løst fra centret hos Østjyllands Politi, mens jagten på en evt. gerningsmand styres fra København.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg glæder sig på hele dansk politis vegne over det nye setup.

”Vi er ét samlet politi i Danmark, og vi bliver bedre og mere effektive af at arbejde på tværs af politikredsene. Det gælder særligt under store hændelser, hvor der er brug for mange ressourcer, og hvor gerningsmænd og gerningssteder pludseligt kan befinde sig i flere politikredse. Med åbningen af RSIOC i Aarhus og København, står vi operativt stærkere rustet end nogensinde. Det gør os i stand til hurtigt og effektivt at kunne hjælpe borgere i hele landet”, siger rigspolitichefen.

I Aarhus og København ser politidirektørerne frem til at støtte op om de øvrige politikredse.

”Selv om RSIOC V befinder sig i Aarhus, så er det et center, der kommer til at gøre stor gavn for borgerne i hele Danmark. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra de medarbejdere, der har testet de nye, moderne faciliteter, og vi er helt klar til at hjælpe kolleger og borgerne, så snart der er brug for det”, siger Helle Kyndesen, der er politidirektør i Østjyllands Politi.

Politidirektøren i Københavns Politi, Anne Tønnes, er også glad for den nye struktur.

”Vi har stor ekspertise og erfaring i at opspore gerningsmænd på fri fod, og det giver god mening, at vi nu kan assistere andre politikredse under større hændelser. Samtidigt har vi fået bedre teknologiske hjælpemidler til at understøtte vores arbejde, så det bliver et stort plus for hele politiindsatsen med de regionale centre”, siger Anne Tønnes.

De nye regionale centre, RSIOC V og RSIOC Ø er en del af en samlet strategi om at gøre politiet i Danmark bedre rustet til at koordinere indsatsen på tværs af politikredse under større, uvarslede hændelser.

Der er tidligere etableret nationale situations- og operationscentre hos både Rigspolitiet og hos Politiets Efterretningstjeneste.

Hovedstadens Beredskab kom ud af 2017 med et underskud på små 12 mio. kr. Det fælleskommunale beredskab havde godt nok højere indtægter end ventet, men udgifterne steg endnu mere. Ejerkommunerne skal endvidere ikke forvente, at planlagte effektiviseringer på 30 mio. kr. i de kommende år giver lavere betaling – pengene bruges nemlig på at styrke den byggetekniske sagsbehandling og terror- og klimaberedskabet.

I 2017 havde Hovedstadens Beredskab indtægter på 552 mio. kr., hvilket var 4,5 mio. kr. mere end budgetteret. Det var primært den indtægtsdækkede virksomhed, som gav øgede indtægter.

Samtidig lå beredskabets udgifter imidlertid godt 16 mio. kr. over budgettet. Lønudgifterne udviste f.eks. et merforbrug på 3,6 mio. kr., hvilket især skyldes øgede efteruddannelsesaktiviteter og sygefravær. Til gengæld faldt beredskabets bidrag til tjenestemandspensioner med 2,2 mio. kr. som en konsekvens af fratrædelser.  Den øvrige drift blev 14,8 mio. kr. dyrere end budgetteret, hvilket er en konsekvens af beredskabets implementerings- og investeringsstrategi.

Hovedstadens Beredskabs regnskab for ambulancekørslen – der udføres for Region Hovedstaden – holdes hemmeligt. Den gældende ambulancekontrakt blev indgået af det daværende Københavns Brandvæsen, og derfor er det aftalt, at Københavns Kommune skal dække et eventuelt underskud og omvendt modtage et eventuelt overskud.

Af regnskabet fremgår det, at der i 2017 har være tale om afregning fra Københavns Kommune til Hovedstadens Beredskab, hvilket kunne tyde på, at ambulancekørslen har givet underskud.

I perioden fra 2019 til 2022 ventes Hovedstadens Beredskabs udgifter at stige, så de i 2022 lander på 621 mio. kr. – mod 564 mio. kr. i regnskabet for 2017.

I 2018 skal beredskabet effektivisere for 11,8 mio. kr., i 2019 for 10,7 mio. kr. og i 2020 for 7,2 mio. kr. Effektiviseringer giver dog ikke lavere betaling for ejerkommunerne, da de sparede penge anvendes til en udvidelse af kapaciteten og dermed serviceniveauet indenfor byggeteknisk sagsbehandling, terrorberedskab, klimaberedskab samt indsatsen på større industrianlæg. Desuden afsættes der 2 mio. kr. årligt til uforudsete udgifter i form af genanskaffelse af materiel mv. afledt af større hændelser, f.eks. ved oversvømmelser og brand. Effektiviseringerne giver således ejerkommunerne en forbedring af serviceniveauet og ikke en nedsættelse af driftsbidraget.

Alle kan lære førstehjælp – også børn – og målet med en ny app er at give børn et spil, hvor de på en sjov og legende måde kan lære om førstehjælp. Den nye app, Junior Redder, er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Hovedstadens Beredskab med støtte fra Undervisningsministeriet.

Junior Redder-appen er opbygget som et spil, hvor børnene skal navigere rundt i forskellige baner og hjælpe børn, der er kommet til skade. Samtidig introduceres børnene til nogle af de basale førstehjælpsfærdigheder, f.eks. at lægge en bevidstløs person i stabilt sideleje og tilkalde hjælp ved at ringe 1-1-2. Det sker gennem fængende illustrationer, lyd og inddragende spørgsmål undervejs.

”Helt grundlæggende handler førstehjælp om at yde omsorg for hinanden og have modet til at turde handle, når man ser nogen, som har brug for hjælp, f.eks. tilkalde en voksen, ringe 1-1-2 eller blive og trøste. Derfor er det kun en fordel, hvis forældre og pædagoger fra en tidlig alder introducerer børnene til, hvad førstehjælp er, og vigtigheden af at hjælpe – og det er den nye førstehjælpsapp et godt redskab til”, siger Chris Garfort, der er førstehjælpsinstruktør i Hovedstadens Beredskab.

Appen er en del af kampagnen ”Førstehjælp i Børnehøjde”, og den kan både bruges uafhængigt og sammen med andre øvelser og aktiviteter, f.eks. i forbindelse med et temaforløb i børnehaven. Junior Redder kan downloades gratis via App Store og Google Play.

”Med den nye førstehjælpsapp bliver førstehjælp mere håndgribeligt ved hjælp af forskellige scenarier, hvor børn kommer til skade og skal hjælpes. Det kan f.eks. være en ulykke på legepladsen, i køkkenet eller i sneen – det er altså alt sammen scenarier, som børn kan nikke genkendende til fra deres egen hverdag. Vi håber, at appen kan åbne op for flere snakke mellem børnene, deres forældre og pædagogerne”, fortæller Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Tomsgårdens brandstation i København skal i år udvides med en let, isoleret hal til nyt materiel, som Hovedstadens Beredskab anskaffer som led i implementeringen af den risikobaserede dimensionering samt udvidelsen af kapaciteten på klimaområdet. Den nye bygning vil koste 3,5 mio. kr., som finansieres ved udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Blandt andet som følge af implementeringen af den nye risikobaserede dimensionering samt en beslutning om at styrke kapaciteten på klimaområdet er der sket en udvidelse af det materiel, som Hovedstadens Beredskab råder over.

Derfor er behovet for at kunne opbevare køretøjerne overdækket også steget. For at reducere udgifter til drift og vedligehold grundet vejrlig og hærværk vil Hovedstadens Beredskab derfor opføre en let, isoleret hal på Tomsgårdens brandstation.

Finansieringen af byggeomkostningerne, der anslås at beløbe sig til 3,5 mio. kr., sker indenfor beredskabets eksisterende ramme ved at udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Hovedstadens Beredskab lejer brandstationen af Københavns Kommune, men det vil være beredskabet selv, der kontraherer direkte med en entreprenør. Den samlede byggeperiode anslås til ca. 8-9 måneder fra indgået kontrakt. Materiellet forventes derfor at kunne opbevares indendørs inden næste vinter.

Siden Danmarks største hjerteløberordning blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017, har 2.152 af de frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter.

Ordningen med hjerteløbere er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og TrygFonden. Hjerteløberne modtager via appen TrygFonden Hjerteløber en alarm fra Region Hovedstadens Akutberedskab, når der er et formodet hjertestop i nærheden. Hjerteløberne sendes på mission for at yde hjertelungeredning og hente en hjertestarter for at kunne begynde genoplivningen, inden ambulancen når frem.

I dag er i alt 17.500 frivillige hjerteløbere tilmeldt TrygFonden Hjerteløber, og de mange missioner, de har gennemført, er et resultat langt ud over det forventede, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital og forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

”Tilslutningen til hjerteløberordningen har langt oversteget vores forventninger, og hjerteløberne gør virkelig en vigtig forskel. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter, inden ambulanceredderne tager over. Jo hurtigere genoplivningen begynder, jo større er chancen for at overleve, og vi ved allerede nu, at hjerteløberne i flere tilfælde har været med til at redde liv”, fortæller Fredrik Folke.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulanceredderne ankommer, er der 5 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 20 pct. Hvis der også indenfor få minutter stødes med en hjertestarter, overlever op mod 50 pct.

”Selvom nogle hjerteløbere først når frem efter ambulancen, kan de stadig gøre stor gavn. De kan gå til hånde, når ambulanceredderne overtager genoplivningen og f.eks. tage sig af de pårørende, som kan være chokerede”, siger Fredrik Folke og fortsætter:

”Vi begynder et forskningsprojekt inden for kort tid, der skal dokumentere, hvilken betydning hjerteløberne har for overlevelsen. Vi undersøger også, hvordan det er for hjerteløberne at blive kaldt på mission og medvirke til genoplivningsforsøg. Målet er at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden bedst involverer danskerne i at redde liv. Der er ingen tvivl om, at involvering af danskerne er et af de vigtigste parametre, hvis vi skal øge overlevelsen endnu mere efter hjertestop i fremtiden”.

”Selvom vi endnu ikke kender forskningsresultaterne fra hjerteløberprojektet i Region Hovedstaden, så er den opbakning og lyst til at træde til, som vi har mødt hos danskerne overvældende. De foreløbige erfaringer er så tilpas overbevisende, at vi arbejder med at udbrede ordningen i andre dele af landet inden for de kommende måneder og år”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Ny forskning tyder på, at patienter med blødende eller perforeret mavesår ikke altid får så hurtig hjælp, som der er behov for, når de ringer efter en ambulance. Det kan skyldes, at diffuse symptomer gør det svært at opfange alvorligheden ved opkald til 112. Ud af 263 patienter med blødende eller perforeret mavesår fik kun 63 pct. af patienterne tilsendt en ambulance med hastegrad A.

Mavesår er et sår i mavesækken eller tolvfingertarmens slimhinde. Et mavesår kan udvikle sig til at blive både blødende og perforeret, og særligt perforeret mavesår, hvor der går hul på mavesækken, kan være livstruende.

Når en patient ringer 112 med symptomer, der efter indlæggelse på hospitalet viser sig at stamme fra et blødende eller perforeret mavesår, får de imidlertid sjældnere sendt en ambulance med hastegrad A end patienter, der ringer med brystsmerter eller andre mere velkendte symptomer. Dette til trods for at dødeligheden efter et perforeret mavesår er høj.

Det viser et nyt studie, som har sammenlignet forløb for patienter med blødende eller perforeret mavesår med forløb for patienter med de fem diagnoser, som hyppigst udløser akut hjælp med ambulancen, nemlig hjertestop, brystsmerter, svigt i vejrtrækning, slagtilfælde og traumer.

”Vi har netop set på denne gruppe patienter, fordi vi ved at hurtig behandling kan reducere dødeligheden. Uheldigvis kan symptomerne på selv alvorlige mavesår være svage og diffuse. Det er formentlig en del af forklaringen på, at de i mindre grad modtager den hurtigste ambulance, den såkaldte A-respons, sammenlignet med de øvrige patientgrupper”, forklarer lægestuderende Kasper Bonnesen, der har gennemført studiet som led i et forskningsår i Præhospitalet i Region Midtjylland.

I studiet har man sammenholdt data for alle patienter, der i en tre-årig periode kom på hospitalet inden for 24 timer efter et opkald til 112. Ud af 8.658 patienter blev 263 efterfølgende diagnosticeret med blødende eller perforeret mavesår. Det viste sig, at kun 63 pct. af patienterne med denne diagnose havde fået tilsendt den hurtigste ambulance.

Til sammenligning fik 93 pct. af patienter med brystsmerter og 83 pct. af patienter, der havde været udsat for et traume, sendt til hospitalet med den hurtigste ambulance. Samtidig kunne det konstateres, at knap 8 pct. af mavesårspatienterne døde inden for 30 dage, hvilket ligger på niveau med dødeligheden for de patienter, der blev indlagt med brystsmerter eller traumer.

Desuden blev 6,5 pct. af patienterne med mavesår tilbudt anden hjælp end en ambulance, f.eks. en henvisning til egen læge eller vagtlæge. Det gjaldt kun omkring 1 pct. for de øvrige diagnoser.

Kasper Bonnesen vurderer derfor, at der er behov for at styrke fokus på patienter med mindre klassiske symptomer på alvorlig sygdom, herunder mavesår.

”Udfordringen er, at symptomerne på alvorligt mavesår kan være så diffuse, at patienternes akutte tilstand er svær at opdage. Derfor bør man tilbyde det sundhedsfaglige personale, der tager imod 112 opkald, særlig undervisning i at spørge ind til patienternes symptomer og brug af medicin, både smertestillende og blodfortyndende. Man kan også overveje at udvikle den spørgeguide, som bruges i alle AMK-vagtcentraler, så den bliver et endnu bedre værktøj til at identificere de patienter, der har brug for hurtig hjælp”, siger Kasper Bonnesen.

Lone Nikolajsen, som er hovedvejleder på projektet og professor i anæstesiologi på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til at løfte perspektivet til det samlede sundhedsvæsen:

”Vi kan formentlig blive skarpere til at identificere, hvilke patienter, der er i særlig risiko for mavesår ved at bruge eksisterende viden om patienten på tværs af sundhedsvæsenet. Vi er f.eks. blevet rigtig dygtige til at sikre en hurtig og koordineret indsats til patienter med blodprop i hjertet. Med en lignende tilgang til patienter med mavesår, vil vi også kunne tilbyde dem den rette behandling i tide. Med en samlet indsats og mere information til borgerne kan vi måske redde flere patienter fra alvorlige følger af mavesår”.

Studiet er netop publiceret i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.

Ry, der ligger mellem Silkeborg og Skanderborg, har nu fået sin egen ambulancestation. Stationen, hvor der både er garage til ambulancen og overnatningsmuligheder til redderne, er indrettet på den lokale brandstation, men der er ingen fast ambulance på stationen. Der er nemlig tale om en fremskudt placering, som kun vil blive brugt midlertidigt, når AMK-vagtcentralen vælger at placere en ledig ambulance i området.

De 66 ambulancer i Region Midtjylland er fordelt på 36 ambulancebaser. Men derudover råder regionen over en række “fremskudte placeringer”, hvor ambulancerne kan holde midlertidigt. De fremskudte placeringer giver mulighed for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område – og dermed sikre en bedre dækning.

Som en del af budgetaftalen for 2018 besluttede det midtjyske regionsråd at oprette fremskudte placeringer til ambulancer i Ry, Vinderup og Ryomgård. De fremskudte placeringer i Ryomgård og Vinderup kom på plads i februar. Og nu er den fremskudte placering med overnatningsmulighed i Ry også klar til at blive taget i brug. Den er etableret i samarbejde med Skanderborg Kommune og Østjyllands Brandvæsen.

”Vi holder hele tiden øje med responstiderne og vurderer løbende, om der er mulighed for at styrke den akutte hjælp både på tværs af regionen og mere lokalt. Der har længe været et ønske om at forbedre responstiden i dette område, og vi håber, at den nye fremskudte placering vil kunne gøre en positiv forskel”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

I Præhospitalet, som har ansvaret for akutberedskabet i Region Midtjylland, er der tilfredshed med den nye base, som øger muligheden for at forkantsdisponere en ambulance til området.

”Det er en kompleks opgave at sikre den bedste udnyttelse af vores 66 ambulancer. Vi forsøger hele tiden at placere ambulancerne der, hvor behovet er størst. Her giver den nye fremskudte placering i Ry bedre mulighed for at optimere dækningen i området mellem Silkeborg og Skanderborg. Det kan betyde, at ambulancen i nogle situationer kan være hurtigere fremme hos en borger, der bliver kritisk syg eller kommer alvorligt til skade”, forklarer Thomas Balle Kristensen, som er direktør i Præhospitalet.

Thomas Balle Kristensen understreger samtidig, at det forudsætter, at der er ledige ambulanceberedskaber i andre områder, som kan frigøres til forkantsdisponeringen, da der samlet set ikke er kommet flere ambulancer i Region Midtjylland.

Der er nu fremskudte placeringer med overnatningsmulighed i Ulfborg, Karup, Langå, Videbæk, Ryomgård, Vinderup og Ry. Herudover er der fremskudte placeringer uden overnatningsmulighed i Thyborøn, Balling, Fjellerup, Hadsten, Havndal, Sdr. Felding, Aulum, Juelsminde og Gjesing. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må beredskabet kun holde dér i op til to timer ad gangen.

I dag er Rybners i Esbjerg den ene af to uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelsen som redder, og hvis det står til Rybners, skal der fortsat uddannes reddere i Esbjerg, når redderuddannelsen erstattes af en ny uddannelse som ambulancebehandler. Rybners har søgt om at få den nye erhvervsuddannelse, og det støttes af Region Syddanmark.

Rybners i Esbjerg udbyder redderuddannelsen vest for Storebælt, mens uddannelsen øst for Storebælt udbydes af Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes af SOSU Nord i Aalborg og af Dansk Institut for Medicinsk Stimulation (DIMS) i København, mens paramedicineruddannelsen kun udbydes af University College Nordjylland i Aalborg.

Når den nye erhvervsuddannelse som ambulancebehandler bliver en realitet fra 1. januar 2019, satser Rybners på, at der fortsat skal uddannes reddere i Esbjerg. I øjeblikket starter der hvert år 70-100 elever på redderuddannelsen i Esbjerg med specialet ambulance, og det er forventningen, at der på landsplan vil starte 220-250 elever på den nye ambulancebehandleruddannelse. Og de har god udsigt til at få et job: Ved den seneste opgørelse var beskæftigelsesfrekvensen for reddere på hele 97 pct.

Rybners skal bl.a. konkurrere med SOSU Østjylland i Silkeborg og SOSU Nord i Aalborg, men Rybners fremhæver i institutionens ansøgning, at der er et godt samarbejde med UC Syd, hvor der er tværfagligt miljø, som giver reddereleverne mulighed for at træne samarbejde med bl.a. sygeplejersker og jordemødre.

Ansøgningen fra Rybners får opbakning fra Region Syddanmark, som peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuftigt at udnytte det eksisterende uddannelsessted, snarere end at etablere nye uddannelsessteder andre steder i landet.

Regionen vurderer bl.a., at den eksisterende bygningsmæssige og udstyrsmæssige kapacitet, der har været anvendt til den nuværende redderuddannelse, og de nuværende lærer- og lederkompetencer samt den specifikke viden og knowhow fra Rybners og fra særligt sygeplejerskeuddannelse på UC Syd vil danne et godt udgangspunkt for opstarten af en ny ambulancebehandleruddannelse på Rybners.

Næste år udløber Bornholms Regionskommunes brandslukningskontrakter med Falck og Beredskabsstyrelsen, og mens kontrakten med Falck kan forlænges, så kræver udbudsreglerne, at der gennemføres et udbud af de opgaver, som Beredskabsstyrelsen varetager. Kommunen overvejer et samlet udbud for hele øen, men det vil Beredskabsstyrelsen næppe kunne byde på.

Bornholms Regionskommune har siden 2014 haft kontrakt med Beredskabsstyrelsen om brandslukning på Nordbornholm og med Falck om brandslukning på resten af øen. Beredskabsstyrelsen driver dermed brandstationen i Allinge, mens Falck driver stationerne i Rønne og Nexø. Desuden har regionskommunen kontrakt med Falck om vagtcentraldrift og dykkertjeneste.

Brandslukningskontrakterne med både Beredskabsstyrelsen og Falck udløber den 30. april 2019. Falck-kontrakterne kan dog forlænges med op til to år på uændrede vilkår. Derimod vurderer regionskommunen, at der vil skulle gennemføres et udbud, når kontrakten med Beredskabsstyrelsen udløber. Da kontrakten blev indgået, skete det uden at forudgående udbud, men efterfølgende er udbudsreglerne ændret.

I den kommende tid skal Bornholms Regionskommune tage stilling til, hvordan kontraktsituationen skal håndteres.

Regionskommunen vurderer, at det økonomisk vil være mest fordelagtigt at gennemføre et samlet udbud, da stordriftsfordelene formentlig vil give en lavere pris. Vurderingen er dog, at det vil være vanskeligt for Beredskabsstyrelsen at byde på en opgave, hvor en udbudssejr ville føre til, at styrelsen skulle drive brandstationer i andre byer end Allinge, hvor Beredskabsstyrelsens center er placeret.

Derfor overvejes også en model, hvor Falck-kontrakterne forlænges, og hvor der gennemføres et udbud af brandslukningen på Nordbornholm. I givet fald vil Beredskabsstyrelsen og Falck formentlig skulle konkurrere om den nordbornholmske kontrakt.

Der har tidligere været planer om at etablere et samordnet beredskab på Bornholm, hvor det statslige og kommunale beredskabs ressourcer blev lagt sammen i ét ø-beredskab. Den konstruktion blev oprindeligt besluttet af Christiansborg-politikerne i 2016, da der blev indgået en politisk aftale om udmøntning af besparelser i det statslige redningsberedskab.

En nærmere analyse konkluderede imidlertid, at blandt andet udbudsreglerne forhindrede en egentlig samordning af beredskaberne. I stedet blev det i slutningen af 2017 besluttet, at man alene ville samordne de statslige og kommunale frivillige på Bornholm samt fortsætte et samarbejde mellem regionskommunen og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af indsatsledervagten.

Det statslige beredskab står derfor nu for en frivillig operativ styrke på ca. 15 mand, mens det kommunale beredskab står for en frivillig styrke til indkvartering og forplejning på 5-8 mand.

Presset på den danske ambulancetjeneste stiger støt, og de seneste år er de akutte ambulanceudrykninger øget mærkbart i alle fem regioner. I løbet af blot fire år er antallet af udrykninger pr. 1.000 indbyggere på landsplan således steget fra 30 til 35, og senest viser nye tal fra Region Midtjylland en stigning på 4 pct. i 2017.

Som led i en analyse af det præhospitale område har Region Syddanmark opgjort udviklingen i antallet af A-kørsler – det vil sige ambulancekørsel med udrykning, hvor patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende. Analysen omfatter perioden 2013-2016, og antallet af kørsler er opgjort pr. 1.000 indbyggere.

På landsplan har der været en stigning fra 30,6 udrykninger i 2013 til 35,5 i 2016. Og der er en mærkbar stigning i alle de fem regioner:

• Region Midtjylland: Fra 26,8 i 2013 til 31,6 i 2016.
• Region Nordjylland: Fra 33,9 i 2013 til 38,3 i 2016.
• Region Syddanmark: Fra 33,9 i 2013 til 41,9 i 2016.
• Region Sjælland: Fra 42,8 i 2013 til 46,3 i 2016.
• Region Hovedstaden: Fra 24,2 i 2013 til 28 i 2016.

Nye tal fra Region Midtjylland viser, at stigningen i antallet af udrykninger fortsætter. I 2017 var der således 3,9 pct. flere A-kørsler, svarende til 1.660 flere udrykninger, så der i alt var 44.691 udrykninger.

For de mindre hastende, med stadig akutte, B-kørsler var stigningen endnu mere markant. Her rykkede ambulancerne i 2017 ud 39.785 gange, hvilket var 3.500 flere end i 2016 – svarende til en stigning på 9,6 pct.

Kampen om placeringen af den nye ambulancebehandleruddannelse er nu i gang. Tidligere på ugen pegede Region Midtjylland på SOSU Østjylland i Silkeborg som ny uddannelsesinstitution, men i Region Nordjylland mener man, at SOSU Nord i Aalborg er det oplagte valg til at udbyde den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler.

I alt seks skoler forskellige steder i landet har søgt om at udbyde den nye erhvervsuddannelse til ambulancebehandler. At den bør ligge hos SOSU Nord i Aalborg begrunder et enigt Udvalg for Regional Udvikling hos Region Nordjylland med skolens årelange erfaring som eneste udbudssted på ambulancebehandlerområdet vest for Storebælt.

Region Nordjylland peger således på, at SOSU Nord har 14 års erfaring med at uddanne ambulancebehandlere og har den sundhedsfaglige ekspertise, der er nødvendig som følge af, at den præhospitale opgave de senere år er blevet mere sundhedsfaglig.

”Det er essentielt, at SOSU Nord får lov til at udbyde den nye uddannelse. Skolen har nogle helt særlige kompetencer på området, som de andre ansøgerskoler ikke kan matche. Og så er det for mig at se helt naturligt at placere uddannelsen på en SOSU-skole, hvis man virkelig mener ambulancebehandleruddannelsens sundhedsfaglige profil seriøst”, siger Ole Stavad, der er formand for Udvalg for Regional Udvikling i Region Nordjylland.

SOSU Nord kan ifølge Region Nordjylland koble ambulancebehandleruddannelsen til de øvrige sundhedsfaglige erhvervsuddannelser og har således mulighed for at uddanne fremtidige ambulancebehandlere til en ny virkelighed med flere ældre, kronisk syge og multisyge patienter med mange samtidige kontakter i sundhedsvæsenet.

Regionen ser også SOSU Nords store samarbejdsflade som en styrke for udbuddet. For at imødekomme de ambulance- og redningstekniske kompetencer samarbejder skolen med AMU Nordjylland og vil udvide dette til også at omfatte Nordjyllands Beredskab. Derudover har SOSU Nord et tæt samarbejde med UCN om paramedicineruddannelsen og med Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet om det præhospitale område.

SOSU Nord er desuden vært for det nye videnscenter for velfærdsteknologi, hvor der arbejdes med at realisere potentialet i nye digitale løsninger og teknologier i behandlingen af patienten.

”Det er vigtigt for fastholdelsen af den innovation og udvikling som har kendetegnet det præhospitale område i Region Nordjylland de sidste 10-15 år, at SOSU Nord bliver udbyder af ambulancebehandleruddannelsen. Undervisningsmiljøet er kimen til nysgerrighed, holder kompetencerne skarpe, understøtter daglig drift og bidrager grundlæggende til faglig udvikling og ildsjælekraft på området”, siger Poul Anders Hansen, der er præhospital lægelig chef for Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Når KL sagde ja til at sammenlægge de kommunale beredskaber og finde besparelser på 175 mio. kr., så var det ifølge KL fordi staten samtidig lovede at overføre opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber. Den overførsel er imidlertid ikke sket, og derfor melder KL nu ud, at de i årets økonomiforhandlinger med regeringen vil kræve flere penge til beredskaberne.

Da staten og Kommunernes Landsforening (KL) i 2014 indgik økonomiaftalen for 2015, så var et af elementerne, at de kommunale beredskaber skulle lægges sammen til ca. 20 beredskabsenheder, og at der skulle findes besparelser på ca. 175 mio. kr.

Aftalen indeholdt også følgende tekst om en mulig overførsel af opgaver fra det statslige beredskab, d.v.s. Beredskabsstyrelsen:

”Samtidig er der enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der er derfor enighed om en fremadrettet dialog om, hvordan der kan sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab”.

Der er imidlertid endnu ikke blevet overført nogen opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber, og trods aftalens forholdsvis uforpligtende ordlyd, så mener KL, at staten er løbet fra aftalen. Det fortalte formanden for KL’s miljø- og forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S), torsdag på KL-konferencen Teknik & Miljø ’18.

”På KL-konferencen Teknik & Miljø ‘18 i Aarhus lagde han foran knap 800 deltagere ikke skjul på kommunernes skuffelse over, at regeringen er sprunget fra en tidligere økonomiaftale på beredskabsområdet. Kommunerne sammenlagde sine enheder og effektiviserede for 175 millioner kroner med løftet om at få overført nogle statslige opgaver på området. Men det løfte blev aldrig indfriet. Tværtimod tilførte staten for nylig flere midler til sit beredskab”, skriver Magasinet Danske Kommuner.

”I KL har vi den holdning, at en aftale er en aftale. Så her skylder staten – både borgere og kommunerne. Politiet og PET stiller større krav til kommunerne om øget sikkerhed og terrorsikring på gader og veje. Klimaforandringer, migrationsstrømme og cyberangreb ændrer trusselsbilledet. Derfor vil vi tage emnet op med regeringen i de næste uger, når der skal forhandles kommunal økonomi for 2019”, sagde Jacob Bjerregaard ifølge Danske Kommuner.

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at det faktisk gør en positiv forskel, når politiet gennemfører fartkontroller. De nye tal viser nemlig, at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere får bilisterne til at sænke farten markant.

”Det er glædeligt, at det i så høj grad er lykkedes at nedbringe hastigheden på de landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller. Vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet. Vi kan desuden konkludere, at jo længere tid en fotovogn står på en strækning, desto bedre er resultatet”, siger Erik Terp Jensen, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

På tre ud af fire af de udpegede og evaluerede landevejsstrækninger blev gennemsnitshastigheden bragt ned. Og på to ud af tre strækninger blev antallet af bilister, der kører mindst 10 km/t eller mindst 20 km/t for hurtigt, bragt ned. Ifølge Erik Terp kan disse resultater gøre en stor forskel:

”Det er meget positivt. Det viser, at politiets hastighedskontrol virker. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Når hastigheden bringes ned, bidrager det til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne, hvilket er det overordnede formål med politiets færdselsindsats”, siger han.

Den fokuserede hastighedskontrol er en del af Rigspolitiets nationale strategi for færdselsindsatsen. Strategien fokuserer på de områder, hvor politiets indsats bidrager mest muligt til at forbedre færdselssikkerheden – det vil sige: for høj hastighed, spiritus- og narkokørsel og uopmærksomhed.

Som led i strategien udpegede hver af landets 12 politikredse i 2016 4-8 strækninger, hvor der blev kørt for stærkt, og hvor der var en høj uheldsrisiko. Alle politikredse har igen for 2018 udpeget vejstrækninger, hvor der både er problemer med for høj fart og mange trafikuheld, og hvor man vil sætte ind med en særlig hastighedsindsats.

”Vi håber og tror, at det også på de nyudpegede vejstrækninger vil lykkes at nedbringe hastigheden med en reduktion af risikoen for dræbte og tilskadekomne som resultat”, siger Erik Terp.

For hver af de udpegede vejstrækninger blev der opstillet specifikke mål for nedbringelse af gennemsnitshastigheden – for landevejsstrækninger typisk med 1 km/t, for øvrige veje typisk med 0,5-1 km/t, med mindre politikredsene vurderede, at lokale forhold gjorde det nødvendigt at sætte målet lavere.

Der blev også sat mål for nedbringelse af andelen af bilister, som kører over hastighedsgrænsen – typisk med 1-1,5 procentpoints. En nedbringelse af gennemsnitshastigheden i denne størrelsesorden, altså fx fra 81 km/t til 80 km/t, vil forventeligt nedbringe antallet af trafikdræbte på den pågældende strækning med ca. 5 %.

Sådan gik det: