Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Falck skal også i det næste års tid udføre sygetransporter for King’s College Hospital i London. Det er Falcks engelske datterselskab og King’s College Hospital, som har forlænget deres eksisterende kontrakt frem til august 2019. Dermed skal Falck fortsat udføre ca. 140.000 ikke-akutte sygetransporter om året for hospitalet.

Kings College Hospital er et af Storbritanniens travleste og største undervisningshospitaler, som hvert år behandler 1,5 mio. patienter. Falck har siden 2014 leveret ikke-akut sygetransport til hospitalet.

Falck i Storbritannien har over 400 ambulancefolk, som er uddannet efter National Health Service-standard, og omkring 300 specialudstyrede ambulancer samt køretøjer til liggende sygetransport og handikapkørsel. Kontrakten med King’s College Hospital er en ud omkring 30 kontrakter mellem engelske hospitaler og Falck.

Fem af Ambulance Syds køretøjer til liggende sygetransport står for at skulle udskiftes, så Region Syddanmarks ambulanceoperatør vil derfor indkøbe nye køretøjer til levering hurtigst muligt. Opgaven er sendt i et udbud, som også indeholder en option på levering af yderligere fem køretøjer indenfor de næste to-tre år.

Leverancen af de op til 10 nye køretøjer til liggende sygetransport vurderes at have en værdi på ca. 6 mio. kr. Kontrakten omfatter fem køretøjer til levering hurtigst muligt og option på yderligere fem køretøjer til levering over de næste to år med option på forlængelse med op til 12 måneder.

Ambulance Syd stiller krav om, at det komplette hovedbåresystem samt trappestol skal kunne overflyttes fra de køretøjer, som skal udskiftes.

Det er et krav, at den leverandør, som vinder opgaven, har relevant erfaring i form af mindst tre sammenlignelige referencer inden for de seneste tre år. En reference anses for sammenlignelig, når den vedrører opbygning og levering af køretøjer til liggende patienttransport eller ambulancer.

Der er tilbudsfrist den 28. maj 2018.

Indenfor godt en måned forventer Region Nordjylland at indlede udbuddet af regionens akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler. Der vil blive tale om et samlet udbud, der omfatter alle enheder og hele regionen. Region Nordjylland afgiver ikke selv kontrolbud, men regionen vil foretage en kontrolberegning.

Udbuddet ventes annonceret i slutningen af 2. kvartal 2018, og det vil omfatte levering og drift af både akutbiler, paramedicinerbiler og akutlægebiler.

Der vil i udbuddet blive stillet minimumskrav til egnethed i form af erfaring med levering af ambulancedrift, drift af paramediciner- eller sygeplejerskebemandede akutbiler, drift af akutlægebiler, drift af akutlægehelikopter eller tilsvarende præhospitale enheder.

• Akutbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes bemandet med ambulancebehandlere med tillægskompetencer eller med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere to akutbiler, heraf en forventeligt kun i et nærmere fastsat antal måneder pr. år. Det forventes at der blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
• Paramedicinerbiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere. Leverandøren forventes at skulle levere fem døgnbemandede paramedicinerbiler. Det forventes at der bliver stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.
• Akutlægebiler: Levering og drift af udrykningskøretøjer uden båreplads, der forventes døgnbemandet med paramedicinere, og hvor Region Nordjylland bemander køretøjerne med læger. Leverandøren forventes at skulle levere to akutlægebiler med placering i henholdsvis Aalborg og Hjørring. Det forventes at der vil blive stillet krav om afgivelse af tilbud på yderligere enheder.

Kontraktperioden forventes at være fem år fra driftsperiodens start med option for Region Nordjylland på forlængelse i op til yderligere 36 måneder.

Kommunerne får ikke lov til at flytte behandlingen af byggesager til de fælleskommunale beredskaber. Det slår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fast. KL havde ellers ønsket, at der i nye regler blev givet mulighed for at flytte sagsbehandlingen i byggesager til beredskaberne, men det har en række erhvervsorganisationer modsat sig – og dem vælger ministeren at lytte til.

Efter oprettelsen af de fælleskommunale beredskabsenheder kan kommunerne ikke længere frit flytte kommunale myndighedsopgaver til beredskaberne. Det kunne kommunerne, da beredskaberne var en del af de enkelte kommuner, men nu kræver overførsel af myndighedsopgaver en lovhjemmel.

I forbindelse med en ændring af byggeloven har transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) dog åbnet op for, at de fælleskommunale beredskaber i deres virke som brandmyndighed kan få mulighed for at håndtere akutte problemstillinger og ulovlige forhold, der er reguleret i byggeloven.

Imidlertid har KL ønsket, at reglerne bliver langt mere fleksible, så kommunerne også kan vælge at flytte almindelig sagsbehandling på byggeområdet til beredskaberne, f.eks. for at opnå stordriftsfordele. Men ifølge ministeren er erhvervsorganisationerne imod den konstruktion.

”Jeg har noteret mig i høringen over lovforslaget, at byggebranchen ikke ønsker, at kommunerne kan overføre mere end den nødvendige del af byggesagsbehandlingen til beredskaberne. Konkret har DI Byg, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Forening for Rådgivende ingeniører (FRI) og Dansk Erhverv i deres samlede høringssvar udtrykt bekymring for, at den i høringen foreslåede mulighed for uddelegering af kompetence til beredskaberne var for omfattende”, lyder det fra Ole Birk Olesen.

Derfor fastholder ministeren, at beredskaberne kun ved akutte forhold skal kunne træffe afgørelse efter byggeloven.

”I en almindelig behandling af en byggesag er der således ikke et sikkerhedsmæssigt behov for på stedet at kunne træffe afgørelse om konkrete forhold. Derfor mener jeg ikke, at der er behov for, at kommunerne kan henlægge andre end de akutte dele af myndighedsudøvelsen til de lokale beredskaber”, slår ministeren fast.

En dom fra Østre Landsret har gjort udrykningsreglerne så besværlige, at Politiforbundet nu fraråder politifolk i civile køretøjer at køre udrykningskørsel, med mindre der er tale om meget alvorlige sager med personfare. Dommen blev forsøgt anket til Højesteret, men er netop blevet afvist af Procesbevillingsnævnet.

Sagen handler om en politiassistent, der er blevet idømt en fartbøde, efter at han i et civilt politikøretøj satte farten op for at kontrollere seler i en forankørende mistænkelig bil. Politiassistenten blev målt til at køre 56 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen er 50.

Som udgangspunkt skal politiet anvende udrykningssignaler under udrykning, og færdselslovens regler skal i øvrigt i det hele iagttages. Føreren af udrykningskøretøjet må dog udlade at følge dele af færdselsloven, men kun når det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed.

Efter at politiassistenten var blevet frikendt i byretten, blev bøden idømt ved en afgørelse i Vestre Landsret. Landsretten fandt ikke, at udrykningskørslen var nødvendig og proportionel.

”Vi forsøgte at anke dommen til Højesteret, da vi synes, at den var mildt sagt absurd i forhold til politiets virke og mulighed for at udføre sit arbejde, og at sagen dermed var principiel. Men nu er anken blevet afvist af procesbevillingsnævnet, og det betyder, at vi må anbefale vores medlemmer helt at droppe udrykningskørsel, når de kører i civile køretøjer. I hvert fald såfremt, at der ikke er tale om meget alvorlige forhold, hvor eksempelvis personer er i fare”, siger forbundsformand Claus Oxfeldt fra Politiforbundet.

”Vi har haft flere sager af den karakter i de senere år, som frustrerer politifolk voldsomt. Vi kan simpelthen ikke leve med den usikkerhed, hvor politifolk kan blive idømt bøder for at passe det, der burde være deres arbejde. Vi er nødt til at have klarhed over reglerne, og det har vi meddelt rigspolitichefen”, siger Claus Oxfeldt.

Politifolkene har ifølge Politiforbundet længe følt sig usikre omkring reglerne for udrykningskørsel, og i hvilke tilfælde en udrykning gælder.

”Man kan simpelthen pakke politiarbejde ind i så ufleksible regler, at det skader mere, end det gavner. Det, mener vi, er tilfældet her. Derudover anbefaler vi, at der i al udrykningskørsel i uniformerede patruljebiler, i videst muligt omfang, anvendes udrykningssignaler i overensstemmelse med reglerne”, siger Claus Oxfeldt.

Skal vægtkravene for ambulancerne i Region Syddanmark fjernes, så der kan medbringes nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre reddernes arbejdsmiljø? Det skal en ny analyse afklare. I dag anvender alle de øvrige regioner muligheden for at få de såkaldte Tempo 100-godkendelser, hvor totalvægten kan øges fra 3.500 til 6.000 kg. – mod at den tilladte hastighed nedsættes.

I dag kræver Region Syddanmark, at alle ambulancer indregistreres som M1-køretøjer med en totalvægt på max. 3.500 kg. Dermed må ambulancernes totalvægt uden patient og mandskab ikke overstige 3.150 kg. Den vægtgrænse gør imidlertid, at der er begrænsede muligheder for at tilføje nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre ambulancereddernes arbejdsmiljø.

Hvis totalvægten for en ambulance overstiger 3.500 kg., skal den som udgangspunkt indregistreres som lastbil, hvorefter den kræver stort kørekort. Desuden skal overholde de gældende hastighedsbegrænsninger for lastbiler, medmindre den kører akut ambulancekørsel.

I 2015 blev det imidlertid muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

I dag er alle ambulancer i Region Hovedstaden og Region Sjælland Tempo 100-godkendte. Det samme gælder alle Responces beredskaber i Region Midtjylland, mens det hos Falck kun er specialambulancerne. I Region Nordjylland er specialambulancerne ligeledes Tempo 100-godkendte, således som det også i dag gælder for Region Syddanmarks fire XL-ambulancer og babyambulance.

I Region Syddanmark skal en ny analyse afklare, om den lavere hastighed, som Tempo 100-godkendelsen medfører, vil betyde, at ambulancerne skal bruge mere tid på transport – og dermed vil være optaget i længere tid. Ud fra data om B-, C- og D-kørsler i 2017 og disse kørslers GIS-koordinatorer vil regionen fremfinde data for antal km., hvor ambulancerne har kørt på motorvej, og hvor en hastighedsnedsættelse i givet fald vil finde sted. Herved kan den ekstra tid, der ved hastighedsnedsættelsen vil skulle bruges på motorvejskørsel, beregnes, og konsekvenserne for det samlede ambulanceberedskab tydeliggøres.

Den 1. januar 2018 trådte en ny bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet i kraft. Med certificeringsordningen kan ansøgere om byggetilladelse undtages fra teknisk byggesagsbehandling, hvis der til projektet er tilknyttet en certificeret statiker og en certificeret brandrådgiver. Nu er der udarbejdet en ny vejledning om certificeringen.

Bekendtgørelsen fastsætter kompetence- og kvalifikationskravene til dem, der certificeres som statikere og brandrådgivere. Herudover fastsætter den kravene til de virksomheder, der akkrediteres som certificeringsorganer.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop offentliggjort en ny vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere. Vejledningen henvender sig primært til certificeringsorganerne. Den nye vejledning henvender sig primært til de certificerende organer, og uddyber kravene i bekendtgørelsen, herunder krav om certificeringsorganets bedømmelse af kompetencer ved certificering og re-certificering.

Læs vejledningen her.

Responces ambulancer i Trekantområdet er gode til at overholde Region Syddanmarks krav til både oppetid og mobiliseringstid. En ny opgørelse viser således, at Responce i 2017 ikke blev pålagt bod for nedetid, mens overskridelser af mobiliseringstiden kostede 23.050 kr. i samlet bod. Ambulance Syd har markant flere overskridelser, men er fritaget for at betale bod.

Region Syddanmark benytter sig af den såkaldte beredskabsmodel, hvor det er regionen selv, der bestemmer antallet af ambulancer og deres placering – og dermed er det også regionen, der har ansvaret for, at servicemålene for responstiden overholdes. I stedet stiller regionen krav til ambulanceoperatørernes oppetid og mobiliseringstid.

En ambulance har nedetid, hvis den ikke er udrykningsklar, f.eks. på grund af sygdom. Desuden betragtes det som nedetid, hvis en ambulance ikke har påbegyndt en opgave indenfor 300 sekunder efter, at opgaven er modtaget fra regionens AMK-vagtcentral. En ny opgørelse viser, at nedetiden i Region Syddanmark generelt har været faldende i årets løb, og at Responce i Trekantområdet ingen af månederne er nået over 0,5 pct. nedetid, mens Ambulance Syd i de tre øvrige områder fortsat har udfordringer:

Sammenlignet med de 11 måneder, hvor BIOS stod for ambulancekørslen i de tre øvrige områder, er der dog sket en markant forbedring. Her havde BIOS således en nedetid på 8 pct.

Responce skal betale bod til Region Syddanmark, hvis nedetiden overstiger 0,5 pct. mål på ugebasis. Den lave nedetid i Trekantområdet gør dog, at Responce ikke er blevet pålagt bod i 2017. Ambulance Syd er ejet af Region Syddanmark selv, og derfor er ambulanceoperatøren fritaget for at betale bod, selv om nedetiden ofte har oversteget grænsen for bodsbetaling.

Region Syddanmark stiller desuden krav til ambulancernes mobiliseringstider, som er tiden fra en opgave er modtaget og til ambulancen rykker ud. Der stilles følgende krav:

• 90 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 120 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.
• 150 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 180 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.

En opgørelse viser, at der er stor forskel på, hvor ofte Ambulance Syd og Responce overskrider kravene til mobiliseringstider. Hos Ambulance Syd er de akutte ambulanceudrykninger i dagtimerne f.eks. forsinket fire gange så ofte som hos Responce:

Også når det gælder mobiliseringstiderne skal Responce betale bod til Region Syddanmark ved overskridelse. Det har udløst en betaling på 23.050 kr. i bod i 2017. Ambulance Syd er også her fritaget for at betale bod.

Formidlingen af autohjælpsassistancer i Danmark har udviklet sig til en særdeles god forretning for FDM, der sidste år tjente 8,7 mio. kr. før skat på sin autohjælpsvirksomhed. Det er en fordobling i forhold til 2016. FDM udfører ikke selv autohjælpen, men har et samarbejde med SOS Dansk Autohjælp.

FDM sælger autohjælpsabonnementer til foreningens egne medlemmer, men herudover indgår FDM også aftaler med bilimportører og bilforhandlere, der tilbyder såkaldte mobilitetsgarantier til deres kunder.

Autohjælpsassistancerne udføres ikke af FDM selv, men formidles videre til samarbejdspartneren SOS Dansk Autohjælp. Derfor har FDM også kun en enkelt medarbejder til at tage sig af autohjælpsaktiviteterne.

De seneste år har autohjælpen imidlertid udviklet sig til en pengemaskine for FDM, der i 2017 fik et overskud på 8,7 mio. kr. på at hjælpe nødstedte bilister. Det er tæt på en fordobling i forhold til 2016, hvor overskuddet var på 4,6 mio. kr. FDM anfører selv, at det store overskud ”hovedsageligt skyldes en bedre indtjening på selskabets primære produkter”.

Em del af forklaringen på overskuddet er, at de seneste års overskud på autohjælpen har resulteret i, at FDM har en stor beholdning af værdipapirer, som nu udgør 44 mio. kr. Dermed havde FDM’s autohjælpsselskab finansielle indtægter på 2,4 mio. kr.

I dag stilles der krav om, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholdes motorløb. Ofte leveres ambulancen af et af de mindre firmaer i branchen, men der stilles stadig krav om, at ambulancebekendtgørelsens regler overholdes. Og fremover vil ambulancefirmaerne kunne straffes, hvis mandskabet f.eks. ikke har den krævede uddannelse.

Reglerne om motorløb findes i en særlig bekendtgørelse, og i dag fremgår det af bekendtgørelsen, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholds motorløb med offentlig adgang. Det fremgår også, at ambulancen – og ambulancens mandskab – skal leve op til samme krav som regionernes ambulancer, både i forhold til udstyr og uddannelse.

I en ny ændringsbekendtgørelse, som Færdselsstyrelsen har sendt i høring, sker der en præcisering og skærpelse af reglerne.

Fremover vil det udtrykkeligt fremgå af bekendtgørelsen, at det er ambulancefirmaet, som er ansvarlig for, at ambulancemandskabet forud for løbets afholdelse gør sig bekendt med den pågældende regions visitationsretningslinjer samt for, at det nærmere samarbejde er blevet aftalt med regionens præhospitale leder.

Som noget nyt bliver det endvidere i bekendtgørelsen slået fast, at ambulancefirmaet kan straffes med bøde, hvis ambulance og ambulancemandskab ikke lever op til kravene til udstyr og uddannelse. Desuden vil ambulancefirmaet kunne straffes, hvis det ikke har sikret, at mandskabet kender visitationsretningslinjerne og at der er truffet aftale med den præhospitale leder.

Ændringsbekendtgørelsen er i høring frem til 18. maj 2018. Det forventes, at den kan træde i kraft den 1. juli 2018.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation ser ud til at få konkurrence, når driften SINE-nettet i år skal i udbud. Det er svenske Teracom, som har meddelt, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Statens kontrakt meed Dansk Beredskabskommunikation om driften af SINE løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Forventningen er, at et nyt udbud kan indledes i løbet af 2018.

Nu har det svensk-ejede Teracom så meddelt, at virksomheden i samarbejde med Airbus vil byde på den fremtidige drift af SINE. Teracom er ejet af den svenske stat, og selskabet driver de sendemaster, som anvendes til distribution af TV- og radiosignalerne i Danmark. Selskabet ejer og driver desuden et nationalt fiberoptisk netværk på i alt 3.500 km., der forbinder sendemasterne.

Teracom vil anvende den eksisterende infrastruktur til at kombinere det bedste fra den nuværende teknologi med fremtidens mobile bredbånd, så der bliver mulighed for udveksling af data, billeder og video i realtid med højt sikkerhedsniveau. I den nuværende SINE-løsning kan der kun udveksles tale og korte tekstbeskeder.

Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.

De hidtidige 87 brandvæsener er de seneste år blevet samlet i godt 20 fælleskommunale brandvæsener. De nye brandvæsener er organiseret som selvstændige selskaber, der ikke er en del af den kommunale forvaltning.

Konsekvenser er blandt andet, at kommunerne ikke længere bare kan beslutte at flytte myndighedsopgaver til brandvæsenerne. Det kræver, at der i lovgivningen er en eksplicit hjemmel til at flytte opgaverne.

I dag kan brandvæsenerne derfor ikke agere som myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på ulovlige forhold efter byggeloven. Bliver et brandvæsen eksempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarmeringsanlæg, kan brandvæsenet ikke på egen hånd træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen – selv om det er forhold, der er ulovlige efter byggeloven.

Hvis det f.eks. viser sig, at der er en fejl i brandalarmeringsanlægget i en bygning, der efter bygningsreglementet er underlagt krav om et sådant anlæg, vil brandvæsenet ikke på nuværende tidspunkt kunne dispensere fra dette krav efter byggeloven ved f.eks. at stille vilkår om en brandvagt, indtil brandalarmeringsanlægget virker igen.

I stedet skal brandvæsenet rette henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At brandvæsenet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde, og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation, kan medføre, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgørelse om det ulovlige forhold – og det ulovlige forhold bringes til ophør.

En nyt lovforslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skulle rette op på de problemer. Med lovforslaget lægges der således op til, at kommunerne får lovhjemmel til at give beredskaberne mulighed for selv at træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven i brandsikkerhedsmæssig henseende. Tanken er at smidiggøre sagsbehandlingen, så brandvæsenerne selv kan træffe afgørelser, når de konstaterer ulovlige brandmæssige forhold.

Imidlertid er der i lovforslaget fastsat nogle forholdsvis snævre rammer for, hvornår brandvæsenerne så må træffe disse afgørelser. Det kan nemlig kun ske i de tilfælde, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Endvidere kan beføjelserne kun flyttes til brandvæsenet, hvis kommunen vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

Netop disse snævre rammer har fået KL til at skrive til politikerne i Folketingets Transport-, Bygge- og Boligudvalg. Hos KL er man utilfreds med rammerne, der er indsnævret yderligere siden lovforslaget var i høring. ”Det er KL’s vurdering, at det er en yderligere indsnævring af mulighederne/råderummet ift. det tidligere forslag og en for snæver opgaveafgrænsning”, skriver formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til politikerne.

”Bestemmelserne (…) bør ændres, så kommunerne også kan henlægge sager, der ikke udgør en konkret risiko for personskade og ikke er akutte. Der er tale om opgaver, som varetages af de kommunale byggesagsbehandlere, og som en kommune kan ønske at henlægge til de fælles kommunale beredskaber ud fra en vurdering af, hvordan en opgave varetages bedst muligt under de lokale forhold. Alternativet er en øget administrativ byrde, fordi sager skal frem og tilbage mellem parterne flere gange, før der kan træffes afgørelse”, skriver KL.

KL nævner et eksempel på reglernes konsekvens: ”Hvis beredskabet bliver opmærksom på et brandsikkerhedsmæssigt problem, der ikke er personskadeligt og/eller ikke haster, skal beredskabet efter brandsynsbekendtgørelsen anmelde forholdet til den kommunale byggemyndighed, der træffer afgørelse i sagen. De skal så efterfølgende orientere beredskabet om udfaldet af sagen med henblik på et opfølgende brandsyn. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen vælger at henlægge hele sagsgangen til det fælleskommunale beredskab. Sådan var sagsgangen mange steder før oprettelsen af de kommunale fællesskaber, og sådan sker det stadig i de kommuner, der har eget beredskab”.

”KL skal anmode Transport-, Bygge- og Boligudvalget overveje at udvide rummet for, hvilke opgaver kommunalbestyrelserne kan henlægge til de fælleskommunale beredskaber, sådan at en ændring af byggeloven sikrer fleksibilitet og effektivitet ud fra kommunalbestyrelsens vurdering af en fremtidssikret planlægning til gavn for erhvervsliv, borgere og administration”, lyder det afsluttende fra KL.

Driften af otte brandstationer i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er nu sendt i udbud. Det er Sydvestjysk Brandvæsen, som udbyder brandslukningen i de områder, hvor opgaven i dag varetages af Falck. Resultatet af udbuddet vil få effekt, når de nuværende kontrakter udløber, hvilket indebærer, at en ny kontrakt først får fuld virkning fra 2023.

Sydvestjysk Brandvæsens udbud omfatter driften af brandstationerne i Agerbæk, Ølgod, Varde, Oksbøl, Nr. Nebel, Bramming, Nordby og Esbjerg. I Esbjerg er 1. udrykningen i udbud, mens der er option på 2. og 3. udrykning. De resterende brandstationer er kommunale, og driften af disse stationer sendes ikke i udbud.

• Materiel og køretøjer, herunder service og vedligehold samt øjeblikkelig levering og drift af reservekøretøjer. Materiel og køretøjsbestykning reguleres via den risikobaserede dimensionering og skal altid fremstå vedligeholdt, driftssikker og i præsentabel stand, og bære Sydvestjysk Brandvæsens logo. Køretøjstyper må på intet tidspunkt overstige nærmere fastsatte aldersgrænser.
• Mandskab i form af holdledere og mandskab.
• Komplet indsatsbeklædning til alt mandskab (branddragt, hjelm, støvler, røgdykker hætte, handsker inkl. reservemundering på alle stationer). Beklædningen skal bære Sydvestjysk Brandvæsens logo.
• Stationsbygninger i præsentabel stand, inkl. daglig drift.
• Specialudstyr som Cobra slukningsudstyr, frigørelsesværktøj til redningsopgaver samt udstyr til kemikalieuheld, herunder kemikaliedragter, gnistfri opsamlingsudstyr, luftforsyning mv. (forefindes ikke på alle stationer).
• Bådberedskab på en station i Varde Kommune.

I dag har Sydvestjysk Brandvæsen tre forskellige kontrakter med Falck, og nye kontrakter vil først træde i kraft i takt med, at de gamle kontrakter udløber. Dermed træder kontrakterne i Varde Kommune i drift 1. januar 2019, i Esbjerg Kommune 1. januar 2022 og i Fanø Kommune 1. januar 2023. Den nye kontrakt vil udløbe 31. december 2028.

Antallet af akutte ambulanceudrykninger i Region Sjælland steg i 2017 med 3,1 pct. til godt 71.000 udrykninger. A-kørslerne med blå blink faldt dog med godt 6 pct., men det blev opvejet af en stigning på godt 8 pct. på B-kørslerne. Den gennemsnitlige responstid blev på 8:21 minutter, hvilket er tre sekunder dårligere end i 2016.

De planlagte C- og D-ambulancekørsler steg med 0,5 pct. til godt 48.000, mens akutbilerne havde 20 pct. færre kørsler og akutlægebilen rykkede ud 12 pct. flere gange. Nødbehandlerne rykkede ud godt 2.000 gange, mens regionens frivillige 112-akuthjælpere havde 228 udkald – svarende til et fald på 19 pct.

På AMK-vagtcentralen indløb der i 2017 i alt 75.863 opkald, hvilket er 5 pct. færre end i 2016.

”Alle 112-opkald er en akut situation. Men en del af opkaldene omhandler situationer, som ikke er livstruende. I de situationer kan vi sende ambulancen afsted uden sirene og blå blink. Vores personale visiterer mere detaljeret, og kan derfor hurtigt vurdere situationens alvor. Man skal huske på, at det ikke er uden risiko, når man sender en ambulance afsted med 160 km i timen”, siger Benny Jørgensen, direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.

Den gennemsnitlige responstid i Region Sjælland var i 2017 på 8:21 minutter, hvilket er knap tre sekunder dårligere end i 2016. Den bedste responstid finder man i Greve- og Køge-området, hvor ambulancerne i gennemsnit var 7:26 minutter om at nå frem. På Lolland-Falster er ventetiden markant længere, nemlig i gennemsnit 8:58 minutter. Akutbilerne havde en gennemsnitlig responstid på 8:08 minutter, mens nødbehandlerne var fremme efter 7:49 minutter.

I dag er akutbilen i Skive bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som en paramediciner har, er af mindre betydning, når der indgår en anæstesisygeplejerske i bemandingen. Derfor vil regionen spare 300.000 kr. ved at erstatte paramedicineren med en ambulancebehandler.

Efter et udbud træder nye kontrakter for Region Midtjyllands akutbiler i kraft pr. 1. december 2018. Her er udgangspunktet, at akutbilerne bemandes med en ambulancebehandler og en anæstesisygeplejerske. Den bemanding gælder allerede for akutbilerne i Tarm og Ringkøbing, mens akutbilen i Skive i dag er bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske.

Hvis den nuværende bemanding i Skive skal videreføres, vil merudgiften til Falck være 300.000 kr. om året. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som paramedicinere har, når der sammenlignes med ambulancebehandlere, er af mindre betydning på akutbiler, hvor de kombineres med anæstesisygeplejerskens kompetencer.

Regionen henviser til, at KORA i 2012 udarbejdede en rapport om forskellige komponenter af det præhospitale beredskab, hvor de konkluderede, at der ikke er væsentlig forskel på en paramediciner og en anæstesisygeplejerske på et skadessted. ”Der er således ikke grund til både at have en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren”, konkluderer regionen.

Det er i sidste ende regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om paramedicineren skal erstattes af en ambulancebehandler.

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Transportministeren tager nu konsekvensen af problemer med oprydning på motorvejene efter trafikuheld og etablerer et pilotprojekt, der skal undersøge muligheden for at mindske forsinkelserne i trafikken. Interesseorganisationen Danske Beredskaber hilser initiativet velkommen, men så gerne, at der blev lavet en permanent løsning.

”Det er rigtig fint, at man med det her pilotprojekt forsøger at gøre noget ved den problematik, der opstår, når vejen skal ryddes, og trafikken igen skal forbi efter trafikuheld. Men hvis der virkelig skal gøres en forskel, så er der behov for en permanent løsning”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

”Det kunne eksempelvis være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles”, siger Bjarne Nigaard.

Som beredskabsloven er nu, har beredskabet en rolle i akutfasen, men så snart situationen ikke længere er i akutfasen, vil beredskabets rolle være overstået – og dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Derfor opfordrer Danske Beredskaber til, at arbejdsgangene ændres, så et uheld opdeles i tre faser i stedet for to som i dag. Helt konkret skal der indføres en kort mellemfase mellem akut- og oprydningsfasen, der skal sørge for genåbning af trafikken. En fase, som beredskaberne gerne vil sætte sig på.

”Som det er i dag, må vi ikke hjælpe, selvom vi er først på skadestedet. Det ligger simpelthen uden for vores lovmæssige kompetencer. Derfor håber vi, at vi med en ændring af beredskabsloven kan få lov til at hjælpe til, så vi kan mindske ventetiden. Beredskabet skal ikke stå for egentlig oprydning eller for at bugsere køretøjer væk efter uheld, men kunne sagtens få en vital opgave, der skulle bestå i at skubbe biler og vragrester hurtigt ind til siden, evt. hurtigt sanere vejbanen for glasskår og olie mv., så trafikken hurtigt kan genoprettes”, mener Bjarne Nigaard.

Såfremt beredskabet får den nye opgave, er det dog ifølge Danske Beredskaber vigtigt, at brandstationerne får tilført materiel, der kan anvendes til at løse opgaven. Men selvom det sidste kræver nogle investeringer, så vil det i det lange løb have en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, mener Bjarne Nigaard:

”Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle give god mening, at vi i beredskabet udfører en opgave, der vil være til gavn for den enkelte borger, der sidder fast i trafikken”.

Det er komplekst at rydde op efter færdselsuheld, og der er mange parter involveret i løsningen af opgaven. Men nu skal et forsøg på Fyn afdække nye muligheder for at rydde hurtigere op, så vejene dermed kan genåbnes hurtigere. Og det kan spare samfundet for mange penge, for alene på motorvejene koster køerne omkring 700 mio. kr. om året.

Det er Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Fyns Politi, som nu vil prøve at hjælpe trafikanterne hurtigere frem. Fra starten af næste måned iværksætter myndighederne således et forsøg, hvor de frem mod slutningen af 2019 vil teste effekten af forskellige indsatser og værktøjer, der kan medvirke til en hurtigere oprydning og genetablering af trafikken efter uheld på motorvejen tværs over Fyn.

”Der findes vel næsten ikke noget mere frustrerende i trafikken end at være fanget i en lang kø på motorvejen”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Det er irriterende for den enkelte trafikant, og det er dyrt for samfundet. Derfor er der på alle måder god ræson i at afprøve forskellige måder til at afvikle køerne efter uheld på motorvejen hurtigere”.

I første fase af forsøget vil Vejdirektoratet og Fyns Politi drøfte de redskaber og indsatser, der skal afprøves i forsøgsperioden, med de andre relevante aktører. Mulige indsatser kan for eksempel være hurtigere rekvirering af materiel til oprydning ved uheld, afprøvning af andet materiel til oprydning og effektivisering af kommunikationsgange.

Drøftelserne vil ske i samarbejde med de andre parter, der også arbejder med at håndtere uheld på motorvejsnettet – blandt andet de lokale redningsberedskaber og sundhedsberedskabet. Og de vil blandt andet bygge på erfaringer fra andre lande, hvor man har forsøgt at koordinere samarbejdet mellem myndighederne bedre for at reducere trafikanternes tidstab ved uheld.

”Det er utrolig komplekst at rydde op efter uheld”, fortæller områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. ”Der er mange parter involveret, og de har alle forskellige roller, kompetencer og opgaver. Derfor er det vigtigt, at alle parter deltager i forsøget, så vi bedst muligt kan teste mulighederne for at få ryddet motorvejen hurtigere efter uheld”.

Baggrunden for forsøget er blandt andet, at de hjemlige motorveje i disse år oplever en markant trafikvækst. Det sætter motorvejene under pres. Og det skaber trængselssituationer, hvor blot små hændelser kan være nok til at udløse lange trafikkøer.

”Vi skal blive bedre til at få trafikken til at glide i en situation, hvor der kommer flere og flere biler på vejene år for år”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Derfor er det rigtig godt, at vi gennem dette forsøg kan blive klogere på, hvordan vi hurtigere kan få genetableret trafikken”.

Der er også potentielt store samfundsøkonomiske gevinster at hente. Nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld.

Den hollandske bank Rabobank vil lægge sag en mod Region Syddanmark med påstand om, at regionen skal tilbagebetale en garanti på 55 mio. kr., som regionen fik udbetalt efter BIOS’ konkurs. Egentlig var det – måske – konkursboet efter BIOS, som skulle anlægge sagen, men en ny aftale indebærer, at Rabobank fører sagen, mens konkursboet får 13 pct. af gevinsten.

Rabobank stillede garantien på 55 mio. kr. som led i BIOS’ kontrakt med Region Syddanmark, og da BIOS gik konkurs, valgte Rabobank i 2016 at udbetale garantien til Region Syddanmark. Det skete imidlertid under protest, da Rabobank ikke var enig i, at betingelserne for udbetalingen var opfyldt.

Rabobank har ønsket at anlægge sag mod Region Syddanmark for at få pengene helt eller delvist tilbage, men Rabobank og konkursboet efter BIOS har været uenige om, hvorvidt det er banken eller konkursboet, som kan anlægge sagen. Udgangspunktet er nemlig, at det er konkursboet, der har kompetence til at lægge sag an, hvis der er en materiel indsigelse mod udbetalingen, mens det er banken, som har kompetencen, hvis der er en indsigelse af mere formel karakter.

Konkursboet efter BIOS har ikke ønsket at investere et større beløb i en retssag, men nu har de to parter indgået en aftale om, at konkursboet overdrager sin søgsmålskompetence til Rabobank – som derefter fører sagen for egen regning og risiko.

Til gengæld vil konkursboet få 13 pct. af den nettogevinst, som Rabobank får, hvis banken vinder sagen. Konkursboet vil dog under alle omstændigheder få mindst 1 mio. kr., som udbetales til konkursboet, uanset om sagen vindes eller ej.

Formelt vil konkursboets kreditorer kunne rejse indvendinger mod aftalen, der ellers forventes indgået i slutningen af maj.

Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. Det foreslår de fem regioner, som dog i første omgang ønsker den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Det er Styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, som vurderer, at en base til den nye helikopter er bedst placeret i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Samtidig bør den nuværende base i Skive flyttes til Herning Kommune, og Billund-helikopteren bør flyve fra Assens Kommune for at opnå den bedst mulige dækning af landet med fire helikoptere.

Bestyrelsen i Danske Regioner har netop besluttet at sende anbefalingen videre til Sundheds- og Ældreministeriet. Det sker efter, at ministeriet har bedt om et bud på placeringen af fremtidens baser, når det nordlige Danmark får en helikopter, og antallet dermed udvides til fire. Helikopterne skal først og fremmest dække de områder i landet, hvor borgerne ellers har lang transporttid til traumecentre og specialiseret behandling på de store universitetshospitaler.

”Vi har lyttet til eksperterne på området, og det håber vi også, at politikerne på Christiansborg gør, når de træffer den endelige beslutning. På den måde kan vi bedst muligt hjælpe kritisk syge patienter overalt i landet”, siger Stephanie Lose.

Det tager tid at anlægge nye baser, og derfor arbejdes der på midlertidigt at give den nye ekstra helikopter base i Aalborg Lufthavn, hvor den så kan flyve fra til januar næste år, indtil en ny base i Jammerbugt Kommune er klar.

Landets nuværende tre akutlægehelikoptere har eksisteret siden 2014 og var i luften 3.658 gange sidste år. Ved finanslovsforhandlingerne sidste år blev det besluttet at afsætte 45 mio. kroner fra 2019 til det ekstra helikopterberedskab i det nordlige Danmark.

Vestsjællands Brandvæsen skal spare yderligere 2 mio. kr. om året, og de penge skal findes gennem en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Brandvæsenet lægger op til, at brandstationen i Sorø mister både 2. slukningstog og redningsliften samt at brandstationen på Orø erstattes af et reduceret ø-beredskab uden uddannede brandfolk.

Ved oprettelsen af Vestsjællands Brandvæsen besluttede ejerkommunerne, at der skulle spares 6,6 mio. kr. om året fra 2017. Hidtil er det dog kun lykkedes for brandvæsenet at effektivisere for 4,3 mio. kr., og i år forventer brandvæsenet at få et underskud på 2,7 mio. kr.

Den resterende besparelse vil Vestsjællands Brandvæsen finde i forbindelse med en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Her er der en række sparemuligheder i spil, men især tre af mulighederne vil have indvirkning på brandvæsenets serviceniveau.

I dag har brandstationerne i Holbæk og Sorø hver to slukningstog, men Vestsjællands Brandvæsen har analyseret muligheden for at spare et slukningstog væk i begge byer.

For Holbæks vedkommende viser analysen, at der ca. fem gange om året har været to samtidige indsatser, hvor der således har været brug for 2. slukningstog. Endvidere har 2. slukningstog assisteret ved samme indsats som 1. slukningstog ca. fire gange om året. Og da Holbæk samtidig er den station i brandvæsenet, der har flest udrykninger, og en fjernelse af 2. slukningstog vil påvirke robustheden for nabostationerne, er anbefalingen fra brandvæsenet, at Holbæk fortsat skal have to slukningstog.

Anderledes ser det ud i Sorø, hvor der kun har været brug for 2. slukningstog ca. to gange om året. Derfor vurderer brandvæsenet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedlægge 2. slukningstog, hvilket i praksis vil indebære, at stationen i Sorø mister en autosprøjte, der i dag bemandes med holdleder og tre brandfolk.  Besparelsen vil være på 151.000 kr. om året.

Også behovet for højderedningskøretøjer er blevet analyseret. Vestsjællands Brandvæsen har allerede fjernet en redningslift fra brandstationen i Nykøbing Sjælland, og brandvæsenets vurdering er, at det vil være fagligt forsvarligt også at fjerne redningsliften fra Sorø.

Redningsliften blev indsat i 2010, efter at Beredskabsstyrelsen havde anbefalet, at den daværende påhængsstige blev erstattet af et højderedningskøretøj. Men siden da har redningsliften aldrig været anvendt til personredning ved brand. Derimod har den to gange været anvendt til bjergning af person fra gylletank, en gang til redning af selvmordstruet person fra mast og to gange til assistance til ambulancetjenesten med højderedning fra tag. Endvidere har redningsliften 5-10 gange assisteret ambulancetjenesten med at få patienter – typisk overvægtige – ned fra lejligheder via altanen. Herudover anvendes redningsliften til brandslukning fra stigetop og håndtering af skorstensbrande.

I dag er der ca. 50 bygninger i Sorø-området, hvor personredning fra håndstiger ikke vil være mulig. Men her vil brandvæsenet i stedet kunne basere sig på brug af springpude eller redningsmasker. Vestsjællands Brandvæsen advarer dog om, at Beredskabsstyrelsen muligvis vil kritisere en nedlæggelse af redningsliften. Blandt andet derfor anbefales det, at der indgås en aftale med naboberedskaberne om, at der afsendes højderedningskøretøjer fra Slagelse og Ringsted, når der indløber melding om brand i etageejendomme i Sorø by.

Besparelsen vil være på 370.000 kr. om året. Det overvejes dog at flytte redningsliften fra Sorø til Holbæk – og så udfase Holbæks redningslift. Det skyldes, redningsliften i Sorø er nyere og bedre end Holbæks, der oprindeligt stammer fra Nykøbing Sjælland.

Den tredje ændring, som Vestsjællands Brandvæsen lægger op til, er at Orø ikke længere skal have en almindelig brandstation. I stedet skal der etableres et såkaldt ø-beredskab, som består af en brandfoged og et antal borgere, der har fået en uddannelse på otte timer. Det vil give en årlig besparelse på ca. 550.000 kr.

Vurderingen fra Vestsjællands Brandvæsen er, at det vil være fagligt forsvarligt at reducere beredskabet på Orø, da slukningshjælpen fra brandstationen i Kirke Hyllinge kan være fremme indenfor 20-25 minutter. Brandvæsenet henviser desuden til, at der de seneste fire år kun har været 19 brandudrykninger på Orø, hvoraf kun de tre var til bygningsbrande.

Det ventes, at beredskabskommissionen tager stilling til de tre sparemuligheder i slutningen af maj.