Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed og Boligselskabet B45 i Grenaa har indledt et utraditionelt samarbejde, hvor boligselskabets servicefolk flytter ind på brandstationen i Grenaa. Her får de egne lokaler, men de kommer også til at dele for eksempel værksteder med brandfolkene. Og håbet er, at nogle af servicefolkene får lyst til at blive deltidsbrandfolk.

Beredskab & Sikkerhed er det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Og direktøren for beredskabet, Kasper Sønderdahl, har sammen med direktøren for Boligselskabet B45, Anders Lisvad, underskrevet den nye leje- og samarbejdsaftale.

”Det betyder, at begge parter kan udnytte ressourcerne langt bedre. Vi har begge mange maskiner, der ikke bruges så ofte. For eksempel råder vi nu tilsammen over tre hedvandsrensere som ikke kører i mange timer. Med den her ordning kan vi på sigt erstatte dem med en enkelt renser, der både er mere effektiv og som vil få en langt bedre udnyttelse. Alle skal kunne bruge alles grej”, fortæller Anders Lisvad.

“Hos Beredskab & Sikkerhed er vi meget optaget af at lave fremdrift, så det her er ikke en ny tankegang for os. Det handler om at få idéen og vurdere, hvad der er realistisk. På den ene side mister vi noget fysisk plads, og på den anden side får vi en økonomisk gevinst, adgang til mere og bedre grej og nogle nye kompetencer”, siger Kasper Sønderdahl.

De to direktører er enige om, at organisationerne kommer lidt i familie med hinanden, og at medarbejderne naturligt bliver en del af en større enhed – og selv om de hver især skal afgive lidt selvbestemmelse, er fordelene markante.

Mens brandfolkene oftest indgår i akut opståede situationer, arbejder boligselskabets folk i høj grad med planlagt vedligeholdelse, der ofte kan skubbes tidsmæssigt. “Det åbner optimale muligheder for et godt samspil, så det giver rigtig god mening,” siger Anders Lisvad, der også spår, at de to endnu ikke er færdige med at udforske samarbejdsmulighederne.

En af det fælleskommunale beredskabs store udfordringer er at skaffe deltidsbrandfolk indenfor almindelig arbejdstid. “Det er særlig svært, når der er opsving, men det er helt kritisk for os, og derfor arbejder vi målrettet på at sikre beredskabet. Hvor vi skal være knivskarpe, når alarmen lyder, er B45’s folk langt mere fleksible og kan ofte forlade deres arbejde. Derfor har vi et håb om, at nogle af deres medarbejdere vil have lyst til at indgå i beredskabet på stationen”, siger Kasper Sønderdahl.

Anders Lisvad fra B45 understreger, at det er den enkeltes egen beslutning, men at boligselskabet principielt har givet grønt lys. “Vi vil gerne vise samfundsansvar og aktivt styrke beredskabet i Grenaa, hvor almene boliger udgør 20 pct. af den samlede boligmasse. Derfor er det ekstra vigtigt for os”.

99,2 pct. af varslingssirenerne i Danmark hylede med på Store Hyledag den 2. maj, hvor Beredskabsstyrelsens sirenevarslingssystem blev testet. En fejl var dog skyld i, at halvdelen af sirenerne afgav et ekstra varslingssignal inden afvarslingen. Dermed kunne man også nogle steder høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid. Fejlen er fundet og rettet.

Beredskabsstyrelsen oplyser, at de foreløbige data viser, at 99,2 pct. af sirenerne hylede med på dagen, som har tilnavnet ”Store Hyledag”. Det er et tal, der matcher tidligere års resultater.

”Vi er tilfredse med antallet af sirener, der hylede, men vi skal selvfølgelig følge op på de fejlmeldinger, vi har registreret. Det er jo blandt andet derfor, vi tester dem”, siger Henrik Andersen, der er chef for Sikkerhed og Drift i Beredskabsstyrelsen.

Normalt afgiver sirenerne tre signaler på Store Hyledag: To varslingssignaler og ét afvarslingssignal. I år afgav omkring halvdelen af sirenerne imidlertid tre varslingssignaler før afvarslingen, og det betød, at man i visse områder, hvis man befandt sig inden for flere sireners rækkevidde, kunne høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid.

”Vi har fundet og rettet fejlen i systemet, og nu er vi i gang med at opdatere vores procedurer, så vi undgår en lignende situation i fremtiden”, siger Henrik Andersen.

Sirenerne er opsat på hustage og master i hele landet og kan høres af omkring 80 pct. af befolkningen.  Hvert år på den første onsdag i maj bliver systemet testet med lyd. Systemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen, mens det er politiet, der aktiverer sirenerne, når der er behov for det.

Region Syddanmark har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage dele af ambulancedriften, og derfor kunne det være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen. Det siger formanden for det præhospitale udvalg, Mads Skau (V). Et næsten enigt regionsråd har dog besluttet at forlænge den nuværende kontrakt med Responce til 2025.

Det var kun Enhedslisten, som ønskede en hjemtagning, da regionsrådet i Region Syddanmark skulle tage stilling til, om regionen skulle udnytte en mulighed for at opsige kontrakten med Responce i 2020. Dermed fortsætter det Falck-ejede Responce som ambulanceoperatør i Trekantområdet frem til 31. august 2025.

Responce har i dag 20 beredskaber i Trekantområdet – 15 ambulancer, fire sygetransporter og én akutlægebil.

”Vi har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage ambulancedriften. Det kunne være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen, men vi har alligevel valgt at holde fast i vores samarbejde med Responce, der har præsteret fin service og en stabil ambulancedækning, som bidrager til, at responstiderne overholdes”, siger formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Mads Skau (V).

Et nyt skadestueprojekt har vist, at politiet og vejmyndighederne kun får kendskab til en lille del af de uheld med personskade, der sker i Syd- og Sønderjylland. Som led i projektet har skadestuerne i Esbjerg, Aabenraa og Kolding i samarbejde med kommunerne og Syd- og Sønderjyllands Politi siden 1. oktober 2017 anonymt registreret tilskadekomne trafikanter på skadestuen.

Frem til den 16. april 2018 er der på skadestuerne registreret 466 uheld med 500 tilskadekomne, en stor del af dem med baggrund i glat føre. Men ud af de 500 tilskadekomne kender politiet og kommunerne ikke noget til de 322. Ud af de 500 var 244 i personbil, 165 var på cykel, 39 på knallert, 10 var fodgængere.

Ved 169 af de registrerede uheld er det oplyst, at det har været glat med is eller sne. Næsten alle tilskadekomne i bil har brugt sele og 43 procent af de tilskadekomne cyklister har brugt cykelhjelm.

Alle oplysningerne hjælper til at tegne et billede af, hvor, hvordan og hvorfor trafikanterne bliver kvæstet, så både de menneskelige og de økonomiske omkostninger kan skæres ned. De menneskelige kan ikke måles, men de økonomiske ligger på gennemsnitligt omkring 600.000 kr. for hver personskade, der registreres af politiet.

Ved at få kendskab til uheldene kan myndighederne på en helt anden og effektiv måde sætte ind med forebyggelse.

Projektet fortsætter i den kommende tid.

Organisationen Dansk Folkehjælp er gået sammen med den tyske søsterorganisation ASB Schleswig-Holstein om projekt Saving Life. Projektets formål er at motivere så mange borgere som muligt til at lære livreddende førstehjælp og træde til som frivillige førstehjælpere, når borgere i deres lokalsamfund rammes af hjertestop. Det sker bl.a. gennem gratis førstehjælpskurser.

Især i tyndt befolkede områder i både Tyskland og Danmark er problemet, at der ofte går for lang tid, før ambulance er på stedet – især når det gælder hjertestop, hvor det typisk handler om sekunder og minutter. Med det tysk-danske samarbejde om Interreg-projektet Saving Life vil Dansk Folkehjælp gøre sit for, at flere overlever et hjertestop. Det vil ske gennem tilbud om gratis førstehjælpskurser.

For at overleve et hjertestop er det afgørende, at der sættes ind med kvalificeret førstehjælp hurtigst muligt, da chancen for overlevelse falder med 10 pct. for hvert minut, der går. Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem, overlever kun én ud af 30. Hvert minut er derfor kostbart, når kollegaer og naboer rammes af hjertestop, så den livreddende førstehjælp er afgørende for chancen for at overleve et hjertestop.

Europæiske fond finansierer gratis kurser

Gennem tilbud om gratis førstehjælpsuddannelse ønsker Dansk Folkehjælp, at antallet af overlevende efter hjertestop i Region Syddanmark og Sjælland samt det nordlige Schleswig-Holstein i Tyskland øges markant. Projektet finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Derfor udbyder Dansk Folkehjælp nu syv timers førstehjælpskurser i Region Syddanmark og Region Sjælland. Efter endt førstehjælpskursus vil deltagerne automatisk blive optaget som førstehjælpere i den respektive region.

Tilmelding kan ske her.

De 32 frivillige førstehjælperkorps skal gradvist overgå til Trygfondens nye hjerteløber-ordning. Det ønsker Region Midtjylland, som nu vil søge om at blive tilsluttet hjerteløber-ordningen, hvor én af hjerteløberne bliver guidet til den nærmeste hjertestarter, mens andre får adressen, så de kan løbe direkte hen til personen med hjertestop.

I 2001 overlevede kun fire procent et hjertestop uden for hospital. Det tal er nu tredoblet til 12 procent. I mange tilfælde er det familie, naboer eller forbipasserende, der træder til i de første kritiske minutter og giver hjertemassage og stød med hjertestarteren.

Region Midtjylland har allerede i dag et samarbejde med 32 førstehjælperkorps, som skaber tryghed og redder liv i de tyndtbefolkede dele af regionen. Med afsæt i de gode erfaringer herfra ønsker regionsrådet nu at styrke den frivillige livreddende indsats fra øst til vest og giver dermed også et regionalt bidrag til Aarhus som frivillighovedstad i 2018.

Regionsrådet har derfor besluttet at tilslutte sig Trygfondens hjerteløberprojekt. Det nye koncept gør det muligt at tilbyde alle borgere over 18 år at blive hjerteløber. Det vil øge sandsynligheden for, at flere midtjyder med hjertestop får livreddende førstehjælp i tide, uanset hvor de befinder sig i regionen.

”Hver dag falder omkring 10 danskere om med hjertestop uden for hospitalet. Med hjerteløberprojektet får alle interesserede mulighed for at bidrage til livreddende førstehjælp. Det kan betyde, at endnu flere midtjyder, hvor der er mistanke om hjertestop, vil få hjælp i de første kritiske minutter, indtil ambulancen kommer frem”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for Hospitalsudvalget.

Henrik Gottlieb Hansen understreger, at alle frivillige, der i dag deltager i et af de nuværende førstehjælperkorps, får mulighed for at fortsætte i den nye ordning.

Per Sabro Nielsen er lægefaglig direktør i Præhospitalet, som driver regionens nuværende 112-førstehjælperkorps. Han oplever en bølge af interesse for indsatsen:

”Vores 112-førstehjælpere har gennem mange år ydet en vigtig indsats i de små byer, som vi værdsætter højt. Samtidig får vi rigtig mange henvendelser fra borgere, der gerne vil gøre en frivillig indsats og hjælpe ved hjertestop. Vi forventer derfor, at der er en god grobund for at bygge videre med et midtjysk hjerteløberprojekt, som kan blive en stærk supplerende indsats til den professionelle akuthjælp”.

Efter regionsrådets beslutning vil Præhospitalet i samarbejde med Trygfonden arbejde på, at de første frivillige hjerteløbere kan sendes af sted i løbet af efteråret. Indtil Hjerteløberordningen er i fuld drift, fortsætter de nuværende 112-førstehjælperordninger uændret.

Region Sjælland vil kunne danne de perfekte rammer for den kommende uddannelse for ambulancebehandlere, og derfor bør uddannelsen placeres i Slagelse, Nykøbing Falster eller Køge. Det mener Region Sjælland, som henviser til, at regionen hat et af landets bedste præhospitale beredskaber – og at man dermed kan tilbyde helt unikke forhold for eleverne.

En ny uddannelse for ambulancebehandlere vil se dagens lys fra 1. januar 2019, og derfor har Undervisningsministeriet sendt uddannelsen i udbud i hele Danmark.

Seks skoler har meldt sig på banen og ønsker at oprette uddannelsen. To af skolerne er placeret i Region Sjælland, og det er regionens udvalgsformand for erhverv, innovation, uddannelse og grøn omstilling, Julie Jacobsen, meget glad for:

”Der er givetvis gode argumenter for alle placeringer, men Region Sjælland bør være svær at komme uden om. Siden 2011 har vi lagt ekstra ressourcer i at fremme hele den præhospitale indsats, hvilket har gjort Region Sjælland til en af de førende regioner i Danmark på området, og redderne har de nogle af bredeste kompetencer til at udføre opgaver på skadestedet. Det betyder at vi kan give den bedste praktikmulighed for de kommende elever, hvor de kan bruge deres uddannelse i virkeligheden og ikke kun i et testområde”, siger Julie Jacobsen.

Det vides ikke om Undervisningsministeriet ønsker flere eller færre uddannelsessteder end i dag, men forventningen er et optag på 220-250 elever om året. I Region Sjælland har ZBC i Slagelse og SOSU Nykøbing Falster budt sig til, og vil placere uddannelsen i enten Slagelse eller Nykøbing Falster og Køge:

”Begge bud er rigtig gode. Men for Region Sjælland er det vigtigste at uddannelsen ligger i Region Sjælland. Det er vigtigt, fordi de vil styrke vores udbud af erhvervsrettede uddannelser i Region Sjælland. Hvis vi tager arbejdsgiverbrillerne på, så er det vigtigt for at vi i fremtiden også kan sikre kvalificeret arbejdskraft til vores ambulancer”, siger Julie Jacobsen.

Regionrådet i Region Sjælland har vedtaget at støtte op om at placere uddannelsen i Region Sjælland. Samtidig vil Region Sjælland påpege de mange fordele ved at placere uddannelsen i regionen overfor Undervisningsministeriet.

De hjælper, når oversvømmelser truer, når der skal reddes værdier ud af brændende bygninger, og når de hårdtarbejdende brandfolk skal have vand og mad under langvarige indsatser. Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab gør en kæmpe forskel – både for borgere og for det operative beredskab. Det fortæller formanden for beredskabets bestyrelse, overborgmester Frank Jensen.

I uge var Hovedstadens Beredskabs frivilligenhed særligt inviteret til at fortælle om deres frivillige arbejde, da Hovedstadens Beredskabs nye bestyrelse, som tiltrådte ved årsskiftet, holdt deres andet møde. I dagens anledning havde de frivillige lavet en særudstilling af deres materiel for bestyrelsen.

Formanden for bestyrelsen, overborgmester Frank Jensen, var ikke i tvivl:

”De frivillige i beredskabet gør en kæmpe forskel, og det er en stor glæde for mig at se deres engagement. Gang på gang har vi set, hvordan de er med til at redde værdier ud af brændende bygninger og rulle mobile dæmninger ud, når vandmasserne truer vores havne og kyster. Derfor ligger det mig og Hovedstadens Beredskabs samlede bestyrelse meget på sinde, at der fortsat er stor fokus på at anvende de frivillige som supplement til vores professionelle beredskab”.

Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab består af næsten 100 mænd og kvinder, der alle dedikerer en stor del af deres fritid til at støtte landets største beredskab og de otte ejerkommuner med opgaver som logistik, forplejning, pumpe- og lysmateriel, værdiredning, behandlingsplads, servicering af udstyr og mange andre ting.

Blandt frivilligenhedens indsatser kan nævnes, at de side om side med beredskabet arbejdede i døgndrift for at sikre, at vandet ikke strømmede ind i husene, da oversvømmelser i 2017 truede kystnære boliger i Hvidovre og Dragør, at de bjærgede værdifuldt inventar, da en omfattende brand hærgede Illums bolighus på strøget i København.

Forsikringsselskabet Topdanmark har forlænget og udvidet sin aftale om Tophjælp-tjenesten med Falck. Fra den 1. maj 2018 skal Falck således varetage al Topdanmarks kontakt med vejhjælpskunder – fra de ringer med problemer, til udfordringen er løst. Desuden skal Falck fremover varetage akutopkald og satellitovervågning af dyre biler for Topdanmark.

Når kunderne i Topdanmark har haft brug for vejhjælp, har de hidtil ringet til Topdanmark Døgnservice, som derefter har rekvireret Falck. Men fra 1. maj 2018 vil kundens opkald gå direkte til Falck, der dels har overblikket over tilgængeligt mandskab i nærheden, dels kan aftale med kunden, hvornår det bedst passer at få hjælp.

Falck overtager også satellitovervågning af dyre biler samt visitering af akuthjælpsopkald uden for åbningstid. Det er opkald, der f.eks. kan handle om genhusning, vandskader og brandskader mv.

”Topdanmarks egen Døgnservice har leveret gode kundeoplevelser til vores Tophjælpskunder døgnet rundt, og det har Falck også, når de har hjulpet kunderne på stedet. Med den nye aftale varetager Falck vores Tophjælp, fra kunden ringer, til problemet er løst – et set-up Falck har stor erfaring med fra deres direkte kunder. Det er mere smidigt og effektivt, uden at vi går på kompromis med kundeoplevelsen”, siger privatkundedirektør Erik Adrian fra Topdanmark.

”Vi ser det som en stor tillidserklæring fra Topdanmark, at de nu tildeler os ansvaret for at besvare kundernes opkald. Det er en positiv og vigtig udvikling for Falck, at det er lykkes at etablere så stærkt og solidt partnerskab med Topdanmark”, siger chefen for Falcks assistanceaktiviteter i Norden, Lars Vester Pedersen.

Den nedslidte brandstation i Hadsten er snart historie. Lørdag tages det første spadestik til en helt ny brandstation, som forventes at stå klar i november. Det er Favrskov Kommune, der investerer de 6-7 mio. kr., som brandstationen vil koste, hvorefter det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed lejer sig ind.

En ny brandstation i Hadsten har været drøftet i mange år, og den seneste tid har politikerne overvejet flere konkrete modeller, som både har omfattet nybyggeri og ombygning af eksisterende bygninger. Men valget endte med at falde på en model med bygning af en helt ny station på adressen Ginneruplundvej 1.

Den nye station bliver på 535 m2, som udover fire garager vil blive anvendt på moderne personalefaciliteter – herunder bade- og omklædningsfaciliteter, som den nuværende station mangler. Det første spadestik bliver taget lørdag, og erfaringerne fra byggeriet skal desuden anvendes i Rønde, hvor Beredskab & Sikkerhed senere skal have ny station.

Den nuværende brandstation blev taget i brug i 1946 som station for både Zone-Redningskorpset og det fælles brandvæsen for Hadsten og Hinnerup. Efter Falcks overtagelse af Zonen fortsatte stationen som brand- og Falck-station, indtil Falck overtog brandslukningen i Hinnerup Kommune og flyttede sine aktiviteter til en nyopført station i Hinnerup.

For at dele erfaringer og ny viden, har Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab indledt et tættere samarbejde. Det første produkt af det nye samarbejde er en beskrivelse af brug af skum til brandslukning. Fremadrettet forventer de to beredskaber, at der kommer yderligere erfaringsopsamlinger indenfor andre faglige områder.

De tekniske og taktiske muligheder indenfor brandslukning, og særligt indenfor brandslukning med skum, har igennem de seneste år udviklet sig meget. Beredskab Øst har som det første beredskab i Danmark indkøbt og anvendt CAFS til brandslukning, og Hovedstadens Beredskab har netop igangsat indkøb af 14 nye slukningskøretøjer med samme mulighed samt indkøb af yderligere specialmateriel til slukning af større væskebrande.

For at sikre udvikling og kvalitet i opgaveløsningen har Beredskab Øst og Hovedstadens Beredskab imidlertid haft behov for at tilpasse en række kendte slukningsprincipper. Det arbejde har nu resulteret i et erfaringsopsamlingsdokument, som stilles til rådighed for alle, der måtte have interesse indenfor emnet.

Den første erfaringsopsamling omhandler miljørigtigt valg af skumvæske og slukningsmetode, hvorefter den næste erfaringsopsamling kommer til at omhandle teknik og taktik ved brandslukning med skum.

Den nye beskrivelse vil i Hovedstadens Beredskab og Beredskab Øst styrke beslutningstagernes muligheder for – på et velunderbygget fagligt og teoretisk grundlag – at anskaffe og anvende skum til brandslukning. Den vil endvidere danne grundlag for beslutninger ved operative indsatser, hvor brandslukning med skum kan være en mulighed.

Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en sag mod en deltidsbrandmand, som var tiltalt for 27 tilfælde af brandstiftelse i Fjerritslev og omegn, bl.a. ildspåsættelse på ejendomme, halmballer, skure og containere. Landsretten valgte at skærpe den tidligere dom fra byretten, så den nu forhenværende brandmand skal syv år i fængsel, ligesom han frakendes retten til at virke som brandmand.

Brandmanden, den 35-årige Henrik Kjær Christensen, var også tiltalt for et tilfælde af såkaldt kvalificeret brandstiftelse på en ejendom, idet ejendommens 87-årige beboer blev udsat for overhængende fare, og i et tilfælde var der rejst tiltale for ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder på et skur, idet der ved branden opstod fare for beboerne på den ejendom, der var sammenbygget med skuret.

Anklagemyndigheden mente desuden, at brandmanden skulle dømmes efter straffelovens § 181, stk. 3, der handler om særligt skærpende omstændigheder. Det skete under henvisning til brandenes antal og de værdier, der gik tabt ved brandene.

På baggrund af forklaringerne i sagen, videoklip fra overvågningskameraer, brandundersøgelser, tele- og masteoplysninger vedrørende den tiltalte brandmands mobiltelefon og en række andre oplysninger fandt landsretten det bevist, at tiltalte var skyldig i 19 af de 27 forhold, herunder de to forhold af kvalificeret brandstiftelse og ildspåsættelse under særligt skærpende omstændigheder. Forholdene blev begået i perioden fra den 7. oktober til den 21. november 2016. Landsretten fandt endvidere, at forholdene samlet set skulle henføres under straffelovens § 181, stk. 3, om særligt skærpende omstændigheder.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i syv år. Landsretten bestemte endvidere, at tiltalte skulle frakendes retten til at virke som brandmand indtil videre. Tiltalte blev også dømt til at betale erstatning i en række forhold.

Landsrettens resultat er en ændring af byrettens dom, hvor tiltalte blev idømt fem års fængsel, og hvor tiltalte bl.a. blev frifundet for forholdet vedrørende kvalificeret brandstiftelse.

Hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber, viser en ny rundspørge, som KL har fået gennmført. Det handler både om økonomi, materiel og uddannelse. KL opfordrer derfor regeringen til at finde flere penge til beredskaberne.

Motorsave, der skærer sig gennem væltede træer på vejbanen, store stabler af sandsække, der skal holde vandet ude, og pumper, der kører i døgndrift for at fjerne vandet fra oversvømmede huse. Billederne af brandfolk, der kæmper for at forhindre skader fra orkaner, skybrud og oversvømmelser, har kunnet ses hyppigere de senere år.

At beredskaberne har været under et større pres, bekræftes i en ny Momentum-rundspørge blandt beredskabscheferne, hvor 85 pct. svarer, at omfanget af de kommunale beredskabers opgave er blevet større sammenlignet med for fem år siden.

Det oplyser KL.

Især de stadig flere og mere omfangsrige opgaver med at sikre imod og håndtere klimarelaterede hændelser samt terrorsikring af arrangementer har været med til at øge arbejdsmængden for beredskaberne.

Samtlige beredskabschefer i rundspørgen peger således på klimarelaterede hændelser som katalysator for det øgede opgavepres, mens 69 pct. peger på terrorsikring. Til sammenligning peger kun henholdsvis 13 og 38 pct. på flere ulykker og blinde alarmer som årsag til de flere opgaver.

Det stigende antal klima- og terrorhændelser, vi har oplevet de seneste år, har ifølge Lene Sandberg, lektor ved Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og Risikomanageruddannelse, givet flere opgaver til beredskaberne.

”Selvom der er områder, der er hårdere ramt end andre på klimaområdet, så kommer der også nye områder til, så det er ikke bare et problem for nogle få beredskaber. Og selvom terroren ikke sker i Danmark, så sker det tæt på os, og derfor skal vi også reagere på det og handle med rettidig omhu, og det giver også flere opgaver”, siger Lene Sandberg.

Ifølge Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør ved TrekantBrand og formand for Danske Beredskaber, som er interesseorganisation for de 24 kommunale beredskabsenheder, presser omfanget af de nye opgaver beredskaberne:

”Man skal jo snart sagt bare følge med i vejrudsigterne for at kunne danne sig et indblik i, hvordan vores opgaver vokser på klimaområdet. Og terrortruslen er jo desværre også blevet en permanent faktor i vores samfund”, siger Jarl Vagn Hansen og tilføjer, at det kommunale beredskabsområde derfor har brug for at få tilført økonomiske ressourcer:

”De klimarelaterede hændelser og terrorsikringen er opgaver, der er kommet oveni, men vi skal jo stadig varetage vores gamle hovedopgave med at slukke ildebrande og frigøre folk ved trafikuheld. Derfor er det svært at omstrukturere os ud af at klare de nye opgaver inden for budgettet. For selvom antallet af brande er faldende i øjeblikket, kan vi jo ikke skære en brandsprøjte væk eller være mindre klar til at rykke ud. Det vil jo være det samme som at opsige sin brandforsikring, fordi huset ikke brænder lige nu”, siger Jarl Vagn Hansen.

I KL påpeger formand og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard, at regeringen bærer sin del af ansvaret, så kommunerne, som i forvejen i forbindelse med sammenlægningerne af beredskaberne har fundet besparelser, ikke alene skal stå for at finde finansieringen af det øgede omfang af opgaver:

”Klimaproblemerne og terrortruslen er desværre et stigende problem for hele samfundet. Men det er kommunerne og de kommunale beredskaber, der sidder tilbage med regningen, når husejerne skal reddes fra vandmasserne, og politiet og PET stiller større krav til sikkerhed og terrorsikring på gader og veje og i forbindelse med byfester og andre arrangementer”, siger Jacob Bundsgaard.

I forbindelse med forsvarsforliget fik de statslige beredskaber tilført økonomiske ressourcer, mens kommunernes ønske ikke blev hørt, og Jacob Bundsgaard vil derfor bringe kravet om ressourcer til kommunerne og beredskaberne ind i økonomiforhandlingerne med regeringen, der starter i næste måned.

Fra 1. juli 2018 skal Falck køre ambulancer i den tyske by Bonn. Efter et EU-udbud har Falck vundet en kontrakt på drift af ni ambulancer og sygetransportvogne, der placeres på to stationer. Falck skal desuden indgå i katastrofeberedskabet, hvor der skal stilles med ekstra ressourcer ved større ulykker. Med kontrakten får Falck 40 nye medarbejdere i Tyskland.

Falcks nye ambulancer får base på Bonns brandstation nr. 3, der ligger i bydelen Bonn-Bad Godesberg. Desuden skal Falck selv oprette en station.

Beredskabet vil komme til at bestå af ni køretøjer, som både omfatter ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport. Herudover skal Falck bidrage til beredskabet ved større ulykker.

”Vi er glade for, at vi fortsætter væksten i vores virksomhed på et aå vigtigt marked som det tyske”, siger direktøren for Falck i Tyskland, Lars Tue Toftild, som tilføjer, at Falck vil have fokus på at blive en attraktiv arbejdsgiver for de 40 medarbejdere, som skal ansættes i Bonn.

Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er gået sammen om et fælles hjælpemiddeldepot, der skal drives af Nordsjællands Brandvæsen. Hjælpemiddeldepotet, der er placeret ved brandstationen i Nærum, bliver indviet onsdag med deltagelse af borgmestrene fra de tre kommuner.

Det er Nordsjællands Brandvæsen, der kommer til at stå for den daglige drift af det nye hjælpemiddeldepot. Hos Nordsjællands Brandvæsen har man god erfaring med den fælleskommunale drift, idet brandvæsenet i forvejen driver en hjælpemiddelcentral for Fredensborg og Helsingør kommuner.

”Vi kommer med en ekspertise og erfaring omkring driften, som vil komme borgerne til gode, men som også kan hjælpe med at indfri de forventede besparelser”, siger beredskabsdirektør Lars Rosenwanger fra Nordsjællands Brandvæsen.

Det er ikke tilfældigt, at det fælleskommunale hjælpemiddeldepot kom til at ligge i Nærum tæt op ad motorvejen. Dels har Nordsjællands Brandvæsen en brandstation dér, dels ligger Nærum nogenlunde i midten af det geografiske område, som de tre kommuner dækker, og dels ligger depotet lige ved motorvejen, så det er let at komme dertil både fra Hørsholm og Lyngby-Taarbæk og naturligvis også fra Rudersdal Kommune.

En voldsom spareplan, der ville reducere Trekantområdets Brandvæsens budget med over en fjerdedel, ser nu ud til at blive opgivet. I stedet for 25 mio. kr. skal det fælleskommunale brandvæsen nu kun spare 13 mio. kr., og besparelsen indfases gradvist frem til 2022. Det skal sikre, at brandvæsenets serviceniveau kan opretholdes.

Trekantområdets Brandvæsen er det fælleskommunale brandvæsen for Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner.

Da beredskabet blev etableret, blev det besluttet, at budgettet skulle reduceres med 13 pct., svarende til 12 mio. kr. om året. Besparelsen udgjorde den reduktion af kommunernes budget, som var en følge af aftalen mellem KL og regeringen om en strukturreform af beredskabet. Meningen var, at de 12 mio. kr. skulle findes fra 2016. Samtidig blev det besluttet, at der fra 2019 skulle findes yderligere besparelser på 14 pct. af budgettet, svarende til 13,5 mio. kr. om året.

Besparelserne fra 2019 og frem skulle især findes ved, at der blev indført en fælles dimensioneringsplan for hele Trekantområdets Brandvæsen, hvorefter kommunernes betaling skulle reduceres til niveauet pr. indbygger i den ejerkommune, der ved brandvæsenets etablering havde de laveste omkostninger.

Nu har den fælles beredskabskommission imidlertid besluttet, at Trekantområdets Brandvæsen skal have en uændret struktur og dimensionering i de næste fire år. Denne revurdering tager udgangspunkt i, at borgerne i dækningsområdet i fremtiden skal opleve et serviceniveau på linje med det nuværende, således at de fortsat kan have fuld tillid til dimensioneringen af områdets beredskab.

Som følge af den forudsætning har fokus i arbejdet været på at afdække mulige effektiviseringer i brandvæsenets ledelse og på andre områder, der ikke vil have konsekvens for den service, brandvæsenet leverer til områdets borgere. Men dermed er forudsætningerne for besparelserne på 13,5 mio. kr. reelt bortfaldet.

I stedet ønsker beredskabskommissionen, at det samlede sparekrav reduceres til 12,7 mio. kr. om året, og at denne besparelse først skal være realiseret fuldt ud i 2022. I år ventes det, at der vil være fundet besparelser på 5,9 mio. kr., og dette beløb skal løbende øges frem mod 2022. Derefter vil der ikke være yderligere sparekrav.

Ændringen af spareplanen skal godkendes af alle ejerkommunerne, inden den bliver en realitet.

Hvis der sker en terrorhændelse på Fyn eller en voldsom stormflod i Vestjylland, så står politiet i Danmark nu endnu bedre rustet til at løse opgaven som ét samlet politi. På næste mandag indvier justitsminister Søren Pape Poulsen nemlig officielt politiets to nye regionale situations- og operationscentre. Et i Aarhus og et i København.

Selve åbningen med justitsministeren sker på politistationen i Aarhus C, der fremover skal huse det nybyggede RSIOC V (Regionalt Situations- og Operationscenter Vest). Herfra kan Østjyllands Politi støtte politikredse, der er ramt af store hændelser, ved at overtage ansvaret for kredsens øvrige opgaver. Eneste undtagelse er, hvis hændelsen sker i Københavns politikreds – i dét tilfælde håndterer Københavns Politi selv både hændelsen og den øvrige drift.

Mens man i Aarhus har RSIOC V, har man i Københavns politikreds RSIOC Ø. Her vil der sidde specialister i at spore og fange gerningsmænd på fri fod. Hvis der fx sker et terroranslag et sted i landet, vil det være fra RSIOC Ø, at indsatsen med at finde gerningsmændene bliver styret, uanset hvor i landet de bevæger sig hen.

På den måde bliver det nemmere for de enkelte politikredse at fokusere på at håndtere en større uvarslet hændelse, der sker hos dem. De andre mindre opgaver som indbrud, færdselsuheld og lignende bliver løst fra centret hos Østjyllands Politi, mens jagten på en evt. gerningsmand styres fra København.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg glæder sig på hele dansk politis vegne over det nye setup.

”Vi er ét samlet politi i Danmark, og vi bliver bedre og mere effektive af at arbejde på tværs af politikredsene. Det gælder særligt under store hændelser, hvor der er brug for mange ressourcer, og hvor gerningsmænd og gerningssteder pludseligt kan befinde sig i flere politikredse. Med åbningen af RSIOC i Aarhus og København, står vi operativt stærkere rustet end nogensinde. Det gør os i stand til hurtigt og effektivt at kunne hjælpe borgere i hele landet”, siger rigspolitichefen.

I Aarhus og København ser politidirektørerne frem til at støtte op om de øvrige politikredse.

”Selv om RSIOC V befinder sig i Aarhus, så er det et center, der kommer til at gøre stor gavn for borgerne i hele Danmark. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra de medarbejdere, der har testet de nye, moderne faciliteter, og vi er helt klar til at hjælpe kolleger og borgerne, så snart der er brug for det”, siger Helle Kyndesen, der er politidirektør i Østjyllands Politi.

Politidirektøren i Københavns Politi, Anne Tønnes, er også glad for den nye struktur.

”Vi har stor ekspertise og erfaring i at opspore gerningsmænd på fri fod, og det giver god mening, at vi nu kan assistere andre politikredse under større hændelser. Samtidigt har vi fået bedre teknologiske hjælpemidler til at understøtte vores arbejde, så det bliver et stort plus for hele politiindsatsen med de regionale centre”, siger Anne Tønnes.

De nye regionale centre, RSIOC V og RSIOC Ø er en del af en samlet strategi om at gøre politiet i Danmark bedre rustet til at koordinere indsatsen på tværs af politikredse under større, uvarslede hændelser.

Der er tidligere etableret nationale situations- og operationscentre hos både Rigspolitiet og hos Politiets Efterretningstjeneste.

Hovedstadens Beredskab kom ud af 2017 med et underskud på små 12 mio. kr. Det fælleskommunale beredskab havde godt nok højere indtægter end ventet, men udgifterne steg endnu mere. Ejerkommunerne skal endvidere ikke forvente, at planlagte effektiviseringer på 30 mio. kr. i de kommende år giver lavere betaling – pengene bruges nemlig på at styrke den byggetekniske sagsbehandling og terror- og klimaberedskabet.

I 2017 havde Hovedstadens Beredskab indtægter på 552 mio. kr., hvilket var 4,5 mio. kr. mere end budgetteret. Det var primært den indtægtsdækkede virksomhed, som gav øgede indtægter.

Samtidig lå beredskabets udgifter imidlertid godt 16 mio. kr. over budgettet. Lønudgifterne udviste f.eks. et merforbrug på 3,6 mio. kr., hvilket især skyldes øgede efteruddannelsesaktiviteter og sygefravær. Til gengæld faldt beredskabets bidrag til tjenestemandspensioner med 2,2 mio. kr. som en konsekvens af fratrædelser.  Den øvrige drift blev 14,8 mio. kr. dyrere end budgetteret, hvilket er en konsekvens af beredskabets implementerings- og investeringsstrategi.

Hovedstadens Beredskabs regnskab for ambulancekørslen – der udføres for Region Hovedstaden – holdes hemmeligt. Den gældende ambulancekontrakt blev indgået af det daværende Københavns Brandvæsen, og derfor er det aftalt, at Københavns Kommune skal dække et eventuelt underskud og omvendt modtage et eventuelt overskud.

Af regnskabet fremgår det, at der i 2017 har være tale om afregning fra Københavns Kommune til Hovedstadens Beredskab, hvilket kunne tyde på, at ambulancekørslen har givet underskud.

I perioden fra 2019 til 2022 ventes Hovedstadens Beredskabs udgifter at stige, så de i 2022 lander på 621 mio. kr. – mod 564 mio. kr. i regnskabet for 2017.

I 2018 skal beredskabet effektivisere for 11,8 mio. kr., i 2019 for 10,7 mio. kr. og i 2020 for 7,2 mio. kr. Effektiviseringer giver dog ikke lavere betaling for ejerkommunerne, da de sparede penge anvendes til en udvidelse af kapaciteten og dermed serviceniveauet indenfor byggeteknisk sagsbehandling, terrorberedskab, klimaberedskab samt indsatsen på større industrianlæg. Desuden afsættes der 2 mio. kr. årligt til uforudsete udgifter i form af genanskaffelse af materiel mv. afledt af større hændelser, f.eks. ved oversvømmelser og brand. Effektiviseringerne giver således ejerkommunerne en forbedring af serviceniveauet og ikke en nedsættelse af driftsbidraget.

Alle kan lære førstehjælp – også børn – og målet med en ny app er at give børn et spil, hvor de på en sjov og legende måde kan lære om førstehjælp. Den nye app, Junior Redder, er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Hovedstadens Beredskab med støtte fra Undervisningsministeriet.

Junior Redder-appen er opbygget som et spil, hvor børnene skal navigere rundt i forskellige baner og hjælpe børn, der er kommet til skade. Samtidig introduceres børnene til nogle af de basale førstehjælpsfærdigheder, f.eks. at lægge en bevidstløs person i stabilt sideleje og tilkalde hjælp ved at ringe 1-1-2. Det sker gennem fængende illustrationer, lyd og inddragende spørgsmål undervejs.

”Helt grundlæggende handler førstehjælp om at yde omsorg for hinanden og have modet til at turde handle, når man ser nogen, som har brug for hjælp, f.eks. tilkalde en voksen, ringe 1-1-2 eller blive og trøste. Derfor er det kun en fordel, hvis forældre og pædagoger fra en tidlig alder introducerer børnene til, hvad førstehjælp er, og vigtigheden af at hjælpe – og det er den nye førstehjælpsapp et godt redskab til”, siger Chris Garfort, der er førstehjælpsinstruktør i Hovedstadens Beredskab.

Appen er en del af kampagnen ”Førstehjælp i Børnehøjde”, og den kan både bruges uafhængigt og sammen med andre øvelser og aktiviteter, f.eks. i forbindelse med et temaforløb i børnehaven. Junior Redder kan downloades gratis via App Store og Google Play.

”Med den nye førstehjælpsapp bliver førstehjælp mere håndgribeligt ved hjælp af forskellige scenarier, hvor børn kommer til skade og skal hjælpes. Det kan f.eks. være en ulykke på legepladsen, i køkkenet eller i sneen – det er altså alt sammen scenarier, som børn kan nikke genkendende til fra deres egen hverdag. Vi håber, at appen kan åbne op for flere snakke mellem børnene, deres forældre og pædagogerne”, fortæller Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Tomsgårdens brandstation i København skal i år udvides med en let, isoleret hal til nyt materiel, som Hovedstadens Beredskab anskaffer som led i implementeringen af den risikobaserede dimensionering samt udvidelsen af kapaciteten på klimaområdet. Den nye bygning vil koste 3,5 mio. kr., som finansieres ved udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Blandt andet som følge af implementeringen af den nye risikobaserede dimensionering samt en beslutning om at styrke kapaciteten på klimaområdet er der sket en udvidelse af det materiel, som Hovedstadens Beredskab råder over.

Derfor er behovet for at kunne opbevare køretøjerne overdækket også steget. For at reducere udgifter til drift og vedligehold grundet vejrlig og hærværk vil Hovedstadens Beredskab derfor opføre en let, isoleret hal på Tomsgårdens brandstation.

Finansieringen af byggeomkostningerne, der anslås at beløbe sig til 3,5 mio. kr., sker indenfor beredskabets eksisterende ramme ved at udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Hovedstadens Beredskab lejer brandstationen af Københavns Kommune, men det vil være beredskabet selv, der kontraherer direkte med en entreprenør. Den samlede byggeperiode anslås til ca. 8-9 måneder fra indgået kontrakt. Materiellet forventes derfor at kunne opbevares indendørs inden næste vinter.