 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
Beredskabsstyrelsens retningslinjer for indsatsledelse er udkommet i en opdateret version, som afløser de hidtil gældende retningslinjer fra 2013. Blandt ændringerne er nye betegnelser for indsatslederne, hvor der er kommet nye og mere enslydende betegnelser for lederne fra de tre overordnede beredskaber – politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet.
Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med de relevante myndigheder revideret retningslinjerne for indsatsledelse (REFIL), som beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper for beredskabsmæssige indsatser i Danmark. Den nye version afløser retningslinjerne fra november 2013, oplyser Beredskabsstyrelsen.
REFIL udstikker rammerne for såvel dagligt forekommende hændelser som for større og mere komplekse hændelser, og retningslinjerne omhandler en række beredskabsaktører – primært politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet, men også andre, der kan indgå i en beredskabsmæssig indsats.
Nye betegnelser for indsatslederePå baggrund af erfaringer indhentet siden den forrige version fra 2013 er der foretaget en række ændringer i REFIL.
Blandt ændringerne er nye og mere enslydende betegnelser for lederne fra de tre overordnede beredskaber, nemlig politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Betegnelserne er nu: Indsatsleder Politi (ISL POLITI), Indsatsleder Brand (ISL BRAND) og Indsatsleder Sund (ISL SUND).
Nyt begreb: SikkerhedshændelserDen nye version af REFIL er endvidere justeret, så der er en mere ensartet opbygning af beskrivelsen af de enkelte beredskabsaktører.
Betegnelsen ”særlige beredskabshændelser” er desuden ændret til ”sikkerhedshændelser”. Begrebet dækker bl.a. terrorhændelser. I tilfælde, hvor der kan være bevæbnede gerningsmænd på eller nær skadestedet, er begreberne rød zone, gul zone og grøn zone introduceret som udtryk for, at der er henholdsvis høj, middel eller lav risiko for, at indsatsmandskabet møder sådanne gerningsmænd.
Der er herudover foretaget en række justeringer i bilaget med fagtermer (tidligere betegnet ordliste), ligesom der er indsat et bilag om markeringsveste.
REFIL kan downloades her.
Det fælleskommunale Østsjællands Beredskab er kastet ud i en krise, efter at et enigt økonomiudvalg i Køge Kommune tirsdag har besluttet, at Køge forlader beredskabet. Det skyldes, at kommunen ikke kan acceptere den nye risikobaserede dimensionering. ”Vi gider ikke være til grin for vores egne penge”, siger borgmester Marie Stærke.
Formelt er det byrådet i Køge, som skal tage stilling til den risikobaserede dimensionering på et møde i næste uge. Men et enigt økonomiudvalg indstiller til byrådet, at Køge Kommune skal forlade Østsjællands Beredskab pr. 1. januar 2019.
”Det handler grundlæggende om, at vi ikke er trygge ved den risikobaserede dimensionering, fordi vi fra næste år kun får fire mænd i døgnberedskab og ikke de seks mænd, som vi har været vant til”, siger borgmester Marie Stærke til TV 2 Lorry.
Ikke klarhed over ekstraregningPolitikerne har blandt andet manglet klarhed over de økonomiske konsekvenser, hvis man siger ja til den nye dimensionering og dermed fortsætter i brandsamarbejdet.
”Vi har hele tiden sagt, at vi er villige til at betale noget mere, men vi ved ikke, hvornår eller hvordan en fælles betaling vil foregå i Østsjællands Beredskab. Der er kommuner, der betaler meget forskellige beløb per indbygger, og der er en målsætning om, at vi skal betale det samme, men ikke hvordan det skal bygges op. Så vi ved, at vi ville komme til at betale mere, men vi ved ikke præcist, hvad vi får, og hvor meget de andre skal betale. Vi gider ikke være til grin for vores egne penge. Derfor endte vi med at sige nej, og i stedet vil vi gå for os selv og lave vores eget beredskab”, fortæller Marie Stærke til TV 2 Lorry.
Forventer ekstraregningSelv om Køge nu forlader Østsjællands Beredskab, så afviser økonomiudvalget ifølge Marie Stærke at indgå et mindre samarbejde med andre kommuner.
”Det er ikke så forfærdelig mange år siden, at vi var for os selv her i Køge Kommune. Så på den måde har vi det stadig fremme i hukommelsen. Men der skal tages stilling til, om vi skal have det udbud, eller om vi skal hjemtage det kommunalt, og om man kan lave en forhandling med Falck. Der er nogle vurderinger, der skal foretages dér, så vi kan få stykket den bedste løsning sammen. Vi ved, vi skal betale mere, hvis vi går for os selv. Men så ved vi også, hvad vi får, og hvad vi har med at gøre”, siger hun.
Mandag formiddag indtraf der i tågen flere alvorlige færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. To personer mistede livet, og politiet måtte ved middagstid gå ud med en opsang til de forbipasserende bilister, der både tog billeder af dødsulykken og lagde billederne på sociale medier. ”Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være!”, lød det fra politiet.
Det var en vanskelig opgave, som politi, brandvæsen og ambulancetjeneste stod overfor mandag morgen og formiddag, hvor der i tæt tåge indtraf en række færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. Det var således svært for redningsmandskabet at nå frem, og tågen gjorde det umuligt at anvende akutlægehelikopteren.
Men herudover gav de øvrige bilisters adfærd anledning til udfordringer. ”Flere begynder at vende og køre mod færdselsretning. LAD VÆRE!”, lød den første opsang på Twitter fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der kort efter supplerede med endnu en melding: ”Sæt hastigheden ned og lad være med at vende ved køer og afspærringer på sønderjyske motorvej”.
Opfordring til medier: Brug ikke billederneNysgerrige bilister var imidlertid en særlig udfordring. ”Pas også på med kiggekø… Det giver nye uheld”, lød politiets første melding, men det blev alvorligere:
”Vi kan se, at der er folk, der lægger fotos på de sociale medier fra de alvorlige ulykker. Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være! Forestil dig, at det var din far, mor, dit barn eller din kone i et af køretøjerne. Lad være med at tage fotos og LAD VÆRE med at lægge dem på nettet! Vi appellerer til medierne om at undlade at bringe de fotos, der lige nu bliver lagt på sociale medier fra ulykkerne. Vi er fortsat i gang med at underrette pårørende”, måtte Syd- og Sønderjyllands Politi således melde ud.
Østjyllands Brandvæsen skal i 2019 flytte til et nyt hovedsæde på Bautavej i Aarhus. Oprindeligt var det forventningen, at ombygningen af de nuværende bygninger på ejendommen ville koste 8 mio. kr., men nu viser det sig, at prisen snarere bliver 45 mio. kr. Aarhus Kommune vil dog selv betale størstedelen af ekstraregningen, men Østjyllands Brandvæsen skal finde 2 mio. kr. om året.
Ejendommen på Bautavej 1 i Aarhus anvendes i dag af Aarhus Vand og AffaldVarme Aarhus. Ejendommen er imidlertid blevet købt af Aarhus Kommune med henblik på at etablere et nyt hovedsæde for det fælleskommunale Østjyllands Brandvæsen. Desuden skal ejendommen fortsat rumme garager, værksteder og lager for AffaldVarme Aarhus.
Planen er, at Østjyllands Brandvæsens administration, ledelse og vagtcentral skal flyttes fra brandstationen på Ny Munkegade til Bautavej. Desuden skal brandvæsenets uddannelsescenter på Kirstinemindesvej flytte til Bautavej, hvor der skal etableres et nyt uddannelsescenter med øvelsesterræn.
Mangler 37 mio. kr.Hidtil har forventningen været, at ombygningen af Bautavej 1 ville koste ca. 8 mio. kr. Men det seneste overslag tyder på, at der i stedet skal investeres 51 mio. kr. i ombygningen, hvoraf den ene halvdel er knyttet til ombygningen af de eksisterende bygninger og den anden halvdel er knyttet til etablering af det nye øvelsesterræn. Aarhus Kommune – som er bygherre – forventer dog, at udgiften kan reduceres til ca. 45 mio. kr. gennem en prioritering af Østjyllands Brandvæsens ønsker til det nye hovedsæde. Men det er altså stadig 37 mio. kr. mere end de forventede 8 mio. kr.
Udgangspunktet er, at Østjyllands Brandvæsen skal betale markedsleje til Aarhus Kommune for det nye hovedsæde – og at den store ekstraregning for ombygningen dermed skal betales af brandvæsenet. Med en afskrivning over 30 år vil huslejen skulle hæves med 1,9 mio. kr. om året, hvoraf de andre kommuner, der indgår i Østjyllands Brandvæsen, skal dække de 0,4 mio. kr. Aarhus Kommune lægger dog op til, at kommunen selv vil dække den fulde udgift, da Østjyllands Brandvæsens økonomi i forvejen er presset.
Imidlertid vurderer Aarhus Kommune, at det nye øvelsesareal på Bautavej vil koste 2 mio. kr. om året i drift, vedligeholdelse og genopretning. Det er udgifter, som Østjyllands Brandvæsen ikke har budgetteret med, men som brandvæsenet vil skulle dække.
Region Syddanmarks nuværende ambulancekontrakt med Responce udløber først i 2025, men kontrakten indeholder en særlig bestemmelse om, at den kan opsiges i 2019. Den mulighed har regionen dog ikke tænkt sig at gøre brug af, da vurderingen er, at der ikke kan opnås en bedre pris ved et nyt udbud. Regionen åbner dog op for, at der kan ske en hjemtagning i 2025.
Responce overtog den 1. september 2015 ambulancekørsel, liggende sygetransport og øvrige præhospitale enheder i Trekantsområdet. Kontrakten har en løbetid på 10 år, således at den udløber 31. august 2025. Kontrakten har dog en særlig bestemmelse om, at den kan ophøre pr. 31. august 2020, hvis den opsiges senest den 31. august 2019.
Region Syddanmark lægger dog op til, at man ikke vil udnytte muligheden for at opsige kontrakten. Det skyldes dels, at regionen vurderer, at den nuværende kontrakt er fordelagtig, dels at der ikke er udsigt til, at et nyt udbud vil resultere i en bedre pris.
Godt samarbejde med ResponceRegionen beskriver situationen således:
”Det vurderes, at der for øjeblikket ikke er reelle private konkurrenter til Falck Danmark A/S, ligesom det vurderes, at kredsen af potentielle udenlandske aktører, som vil være interesserede i at byde i Danmark, vil være begrænset som følge af de dårlige erfaringer de udenlandske aktører hidtidig har haft på det danske ambulancemarked. Konkurrencen på ambulanceområdet blev i april 2015 yderligere formindsket da Falck Danmarks opkøbte Responce, hvorfor konkurrencen på ambulanceområdet samlet set vurderes som værende lille eller ikke-eksisterende.
Udgifterne i forbindelse med den nuværende kontrakt med Responce vurderes at være på et økonomisk relativt lavt og realistisk niveau. Det vil sige, at der formentlig ikke kan forventes besparelser ved et nyt udbud, men regionen kan derimod risikere en fordyrelse på grund af den nuværende konkurrencesituation. Regionen har positive erfaringer med den nuværende kontrakt. Responce har leveret de i kontrakten definerede beredskaber, og der har gennem hele perioden været et godt samarbejde, hvor Responce har leveret en god service også i de situationer, hvor regionen har haft særlige ønsker (fx ekstraordinære tilkøb af ambulancer med kort varsel, ansættelse af flere paramediciner mv).”
På den baggrund vil kontrakten med Responce fortsætte, til den udløber i 2025. Derefter kan det dog blive aktuelt at overveje en hjemtagning, vurderer regionen:
”Ved en fortsættelse af ambulancekontrakten med Responce vil det være muligt at indhente og anvende erfaringerne fra hjemtagningen efter BIOS i forbindelse med et evt. kommende udbud af ambulancetjenesten eller hjemtagning af delområde 2 (Trekantsområdet, red.)”.
Falck skal også i de kommende syv år stå for driften af brandstationerne i Præstø og Stege. Det er resultatet af forhandlinger mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck. Som led i en ny kontrakt bliver de to stationers køretøjer hjemtaget, og der vil blive indsat en ny autosprøjte i Præstø og en ny tankvogn i Stege.
Den nye kontrakt mellem Midt- og Sydsjællands Brand & Redning og Falck træder i kraft den 1. januar 2019, og den har en løbetid på syv år. Den omfatter driften af brandstationerne i Præstø og Stege, og det fælleskommunale beredskab vurderer, at ”resultatet af kontraktforhandlingerne er tilfredsstillende, og den indgåede kontrakt vil skabe rammerne for en stabil drift af brandstationerne”.
Overtager Falcks vognparkEn nyskabelse i kontrakten er, at Midt- og Sydsjællands Brand & Redning hjemtager de to brandstationers køretøjer. I den forbindelse indsættes der en ny autosprøjte i Præstø og en ny tankvogn i Stege. Desuden køber Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Falcks resterende vognpark, som består af en tankvogn i Præstø, en tanksprøjte i Stege, en HSE i Stege og en redningsbåd med trailer i Stege.
Falck skal fremover stå for mandskab, udstyr og bygninger, mens Midt- og Sydsjællands Brand & Redning står for køretøjer og kommunikationsudstyr. Falck står dog for driften af køretøjerne.
De to stationers køretøjer vil fremover blive leaset af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, hvilket giver beredskabet en udgift på ca. 390.000 kr. om året. Falck skal have 4,4 mio. kr. om året for den nye kontrakt, hvilket – primært på grund af hjemtagningen af køretøjerne – er en besparelse i forhold til den nuværende kontrakt, der koster 4,8 mio. kr. om året.
De fire sygeplejerskebemandede ambulancer, som Region Syddanmark indførte i 2016, ser ud til at få en kort levetid. Regionen lægger nemlig op til, at de fra juli skal konverteres til almindelige ambulancer, som bemandes med ambulancereddere. Det er en forbedret rekrutteringssituation samt udsigten til at få et mere fleksibelt beredskab, der fører til konverteringen – som samtidig sparer penge.
Det var især BIOS’ problemer med at rekruttere ambulancereddere, som i 2016 fik Region Syddanmark til at oprette fire ambulanceberedskaber, som blev bemandet med sygetransportchauffører fra Responce og BIOS samt sygeplejersker. Ambulancerne har været i drift i tidsrummet kl. 07-19, hvor de er blevet anvendt til interhospitale sygetransporter, men ikke til akutte ambulancekørsler.
Men nu ser det ud til at være slut med de sygeplejerskebemandede ambulancer.
Region Syddanmark vil således fra 1. juli 2018 konvertere de fire beredskaber til almindelige ambulanceberedskaber, som Ambulance Syd og Responce skal bemande med ambulancereddere. De skal være i drift i samme tidsrum, og de skal stadig primært anvendes til liggende sygetransporter, men de vil også efter behov kunne disponeres til akutte ambulancekørsler – hvilket giver et mere fleksibelt beredskab.
Forbedret rekrutteringssituationDet er især den forbedrede rekrutteringssituation for ambulancereddere samt en begyndende mangel på sygeplejersker, som fører til beslutningen om konvertering.
Samlet set vil konverteringen give en besparelse. I 2019 vil det således koste 675.000 kr. mindre at bemande ambulancerne med ambulancereddere end med sygeplejersker.
Region Sjællands Præhospitalt Center skal flyttes fra de nuværende lokaler i Slagelse til Næstved Sygehus. Det har regionsrådet besluttet. De i alt 115 medarbejdere på AMK-vagtcentralen og regionens kørselskontor ventes at kunne flytte ind i de nyindrettede lokaler i september 2019, og projektet vil komme til at koste ca. 43 mio. kr.
Tilbage i 2017 vedtog politikerne i Region Sjælland en plan for, hvilke funktioner som fremover skal være placeret på Næstved Sygehus, og som et led i den plan skal Præhospitalt Center flytte fra lokalerne i Slagelse til nyindrettede lokaler på Næstved Sygehus. Nu har regionsrådet så vedtaget det endelige projekt.
”Beslutningen betyder, at vi kan sikre bedre arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, som hver dag skaber tryghed for alle vores borgere i Region Sjælland. Næstved Sygehus giver os en unik mulighed for at skabe de optimale rammer for vores præhospitale indsats”, siger regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen.
Tre etager skal ombyggesI alt 115 medarbejdere skal flyttes med fra Slagelse til Næstved. Både AMK-vagtcentralen, som varetager 112-funktionen, og regionens befordringsservice skal fremover operere fra toppen af Næstved Sygehus. Ombygningen af etage 13, 14 og 15 forventes at tage godt et år, og fra september 2019 er hele Region Sjællands Præhospitalt Center rykket til Næstved.
”Vores præhospitale center yder hver dag en stor indsats for at sikre, at man får hurtig hjælp i nødsituationer, eller hvis man skal transporteres til eller fra et sygehus. Præhospitalt Center leverer allerede en upåklagelig service, men nu får de bedre rammer at gøre det i, og det er jeg glad for”, siger Heino Knudsen.
I alt 73 arbejdspladser skal der etableres i de nye omgivelser, og flytningen forventes at koste knap 43 mio. kr.
Den radiodispatch, som Rigspolitiet i 2013 fik leveret fra virksomheden Terma, bliver nu erstattet af en ny version, som også skal leveres af Terma. Den nye radiodispatch skal i døgndrift servicere ca. 100 samtidige brugere fordelt på 15 af Rigspolitiets vagtcentraler og situations- og operationscentre.
En radiodispatch styrer kommunikationen mellem vagtcentraler og operative enheder, det vil sige håndholdte terminaler, vognterminaler og mobile kommandocentraler.
Radiodispatchen skal således sikre, at personalet på vagtcentralerne effektivt og med overblik styre og koordinere beredskabsindsatser i krisesituationer og i dagligdagen.
Både leverance, service og vedligeholdelseTerma har nu indgået kontrakt med Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) om leverance af en radiodispatch til Rigspolitiet. Kontrakten omfatter foruden selve leverancen også service og vedligeholdelse, ligesom den sikrer mulighed for kontinuerlig udvikling af systemets anvendelse via optionspakker, som kan tilkøbes i aftaleperioden.
Radiodispatchen kan skaleres fra et enkelt kontrolrum til et vilkårligt antal kontrolrum fordelt på et givet geografisk område og kan konfigureres til at håndtere de nødvendige sub-set af talegrupper og terminaler i det landsdækkende Tetra-netværk SINE.
Den nuværende radiodispatch har Terma leveret til Rigspolitiet som led i et forlig fra 2010, efter at en stor kontrakt mellem Terma og den danske stat var kuldsejlet. Kontrakten havde en værdi på 300 mio. kr. og omfattede leverance af kontrolrumssoftware til det samlede beredskab. Men efter store problemer konkluderede Rigspolitiet i 2010, at Terma ikke var i stand til at levere et funktionsdygtigt system. I stedet blev der indgået er forlig, som resulterede i en langt mindre kontrakt, hvor Terma alene skulle levere 12 radiodispatcher og et antal servere til politiet.
Efter at Region Midtjylland tidligere på året valgte at hjemtage driften af fire akutlægebiler i den østlige del af regionen, indleder Region Midtjylland og Region Hovedstaden nu et samarbejde om et fælles udbud af køretøjer. De to regioner vil udbyde en rammeaftale, som også de andre regioner vil kunne gøre brug af.
Region Midtjylland skal inden 1. december 2018 have indkøbt egne akutlægebiler, som skal leve op til høje krav med hensyn til sikkerhed, økonomi og kvalitet. Og et samarbejde med Region Hovedstaden, som allerede driver egne akutlægebiler, om et fælles udbud skal sikre en attraktiv aftale, som de tre øvrige regioner også får mulighed for at tilslutte sig.
Udbuddet involverer indkøb af fem akutlægebiler til levering i efteråret 2018 samt en rammeaftale, der giver mulighed for løbende indkøb af flere køretøjer efter behov. Køretøjerne skal være af SUV-typen med firehjulstræk med minimum 235 hk, automatgear og en tophastighed på min. 200 km/t.
Tættere samarbejdeUdover de økonomiske fordele vil det fælles udbud skabe et tæt samarbejde mellem regionernes akutberedskaber om driften af akutlægebiler. Det vil ifølge Thomas Balle Kristensen, præhospital direktør i Region Midtjylland, bidrage til udvikling af kvaliteten i den akutte hjælp og dermed komme borgere og patienter til gode:
”Vi er glade for det gode samarbejde, vi allerede har med Region Hovedstaden og de øvrige regioner, og ser frem til at gennemføre et fælles udbud. Region Hovedstaden har et indgående kendskab til og erfaring med at drive akutlægebiler, som vi har fået mulighed for at trække på, og vi ser det konkrete samarbejde som en unik mulighed for i fællesskab at styrke den akutte hjælp til borgerne”, siger Thomas Balle Kristensen.
”Vi har et skarpt blik rettet på bilens køreegenskaber, og vi går ikke på kompromis med sikkerheden for personalet i akutlægebilerne. Derfor kan tilbudsgivere også konkurrere på yderligere sikkerhed, ligesom de kan konkurrere på service på driften af bilerne og på leveringstid”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Den kommende rammeaftale for indkøb af flere køretøjer vil have en løbetid på 24 måneder samt mulig forlængelse i yderligere 24 måneder.
Først den 21. marts 2018 bliver det afklaret, om alle Østsjællands Beredskabs ejerkommuner kan godkende den risikobaserede dimensionering – og dermed kan fortsætte i det fælleskommunale beredskab. Interessen samler sig især om Køge Kommunes beslutning, og et nej derfra kan medføre, at Stevns Kommune tvinges til også at forlade beredskabet.
I Køge Kommune skal politikerne den 20. marts 2018 behandle Østsjællands Beredskabs reviderede plan for risikobaseret dimensionering. Planen er blevet kritiseret af flere byrådspolitikere, da den indebærer en kraftig reduktion af beredskabet i Køge Kommune. Ved behandlingen den 20. marts 2018 skal politikerne tage stilling til, om de vil godkende dimensioneringen eller eventuelt vil tilkøbe et bedre beredskab. Siger Køge nej til dimensioneringsplanen, indebærer det i praksis, at kommunen udtræder af Østsjællands Beredskab.
Udover Køge Kommune er det kun Stevns Kommune, der mangler at tage stilling til dimensioneringsplanen. Her skulle planen have været behandlet i sidste uge, men politikerne valgte at udsætte beslutningen til den 21. marts 2018. Det sker for at kunne tage højde for Køge Kommunes beslutning. Den nye dimensionering indebærer nemlig, at udrykningerne fremover skal sammensættes af mandskab og materiel fra flere forskellige stationer, men hvis Køge Kommune udtræder af Østsjællands Beredskab, vil der blive en meget lang kørevej til de brandstationer, der kan assistere i Stevns Kommune.
I 2017 omkom 61 mennesker i Danmark som følge af brand. Det er det næstlaveste antal i 30 år og under gennemsnittet for de seneste 10 år. Rygning er fortsat langt den hyppigste årsag til dødsbrande. Omkring halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, startede som følge af rygning i hjemmet.
De 61 personer, der omkom ved brand i 2017, er det næstlaveste antal i 30 år efter 2016. Her var tallet 51. 2017 ligger under det gennemsnitlige antal branddøde over de sidste 10 år, der ligger på 70. Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen.
”Selvom der er en stigning i forhold til sidste år, hæfter vi os ved, at den positive tendens fra de senere år fortsættes”, siger Bo Torp Henriksen, der er chef for Beredskabsskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse. Han peger samtidig på, at gennemsnittet for de sidste fem år er 67, mens gennemsnittet for de foregående fem år var 73.
Rygning er fortsat hovedårsagOmkring halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, startede som følge af rygning i hjemmet. Tendensen fra tidligere år med, at rygning er den hyppigste brandårsag ved dødsbrande, er dermed fortsat i 2017.
Disse brande starter typisk ved, at gløder fra en cigaret lander i tøj, møbler eller sengetøj, hvorefter flammerne får fat.
Samtidig viser statistikken, at en væsentlig del af de omkomne er hæmmet i deres bevægelser i større eller mindre grad grundet alder eller sygdom. De personer har særlig svært ved at slukke ilden eller komme væk fra branden.
”Det handler om grupper af mennesker, som vi har svært ved at nå med information og kampagner. Så hvis du har en gammel farmor, som er ryger og måske bor alene, så tal med hende om rygningen og få sat røgalarmer op i hendes hjem”, siger Bo Torp Henriksen.
Analyser og kampagner skal nedbringe antal yderligereBeredskabsstyrelsen understreger, at det er vigtigt, at den positive tendens gennem de senere år ikke bliver en sovepude. Fremadrettet skal der arbejdes både på at få et bedre vidensgrundlag om dødsbrande og på forebyggende tiltag.
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse vil derfor i 2018 gennemføre en større analyse af dødsbrandsområdet, der yderligere skal styrke grundlaget for målrettede brandforebyggende indsatser.
”Selvom vi overordnet ser et fald i antallet af omkomne ved brand, er det fortsat vigtigt, at vi bliver klogere på hændelsesforløbet op til en dødsbrand, samt hvorvidt der er nogle fælles risikofaktorer for de mennesker, der omkommer ved brand”, siger Bo Torp Henriksen.
Forebyggende indsatser som eksempelvis brandforebyggende hjemmebesøg hos sårbare borgere er vigtige. Beredskabsstyrelsen relancerer i samarbejde med Trygfonden og Kommunernes Landsforening i foråret kampagnen Brandsikker Bolig, der netop har brandforebyggende hjemmebesøg som sit kerneelement.
Beredskabsstyrelsens fokus på at nedbringe antallet af omkomne ved brand står også som et centralt mål i Den Nationale Strategi for Forebyggelse af Ulykker og Katastrofer fra 2017.
Telefonerne har de seneste dage kimet lystigt på Falcks vagtcentral i Kolding. Her modtager Falck alle opkald fra nødstedte bilister, der har behov for assistance på vejene, og denne uge har disponenterne haft usædvanligt travlt. ”Vi har modtaget omtrent 8.000 opkald siden tirsdag, hvor kulden for alvor tog fat”, fortæller Aase Damgaard, der er driftskoordinator hos Falck.
Folk har ringet fra hele landet, men særligt på Bornholm samt i bæltet henover Sydjylland, Fyn og det sydlige Sjælland har Falck haft meget travlt,
Den ”sibiriske kulde” kom til Danmark tidligere på ugen, og de usædvanligt lave temperaturer har blandt andet taget livet af mange bilers batterier, viser statistikken over de seneste dages opkald. Derfor har Falcks reddere ofte trådt til med startkabler og en hjælpende hånd, særligt i de travleste morgentimer.
Mange fritrækninger”Derudover har de store mængder sne i nogle områder betydet, at både lastbiler og personbiler har sat sig fast i snedriverne. Vi har måttet trække usædvanligt mange biler fri de seneste dage”, siger Aase Damgaard fra Falck.
Måler man alene på statistikken fra Falck, var onsdag den værste dag for danske bilister. Her modtog vagtcentralen flere end 3.000 opkald, der havde med vintervejret og de lave temperaturer at gøre.
Den svenske valgkamp er gået i gang, og et af valgløfterne fra det nuværende statsministerparti, Socialdemokraterna, er at det præhospitale beredskab skal styrkes kraftigt. Hele 500 mio. svenske kr. vil Socialdemokraterna hvert år tilføre til beredskabet. Pengene skal bl.a. gå til flere akutlægehelikoptere og indførelse af et landsdækkende responstidsmål.
Svenskerne skal til valg i september, og Socialdemokraterna – med statsminister Stefan Löfven i spidsen – lover nu at styrke det præhospitale beredskab, hvis regeringen fortsætter efter valget.
Socialdemokraterna vil tilføre beredskabet 250 mio. svenske kr. i 2019 og derefter 500 mio. svenske kr. om året.
I landområderne skal beredskabet styrkes gennem en udvidelse af antallet af akutlægehelikoptere, mens man i de større byer ønsker at indsætte særlige psykiatriske akutbiler, der kan rykke til f.eks. selvmordstruede patienter.
Endvidere vil Socialdemokraterna reducere den store forskel i responstiderne, som der i dag er fra region til region. Derfor vil man opstille et landsdækkende mål for den maksimale responstid, som vil blive 15 minutter for akutte ambulanceudrykninger.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er indstillet på at finde penge til en ny måde at involvere unge i beredskabet, som kan forebygge angreb mod brandfolk og brandkøretøjer. Det fortæller Beredskabsforbundets landschef efter et møde i Forsvarsministeriet, hvor en ny, stærkere og bredere model for involvering af de unge i beredskaberne blev drøftet.
Beredskabsforbundets landschef, Niels Bonde Jensen, mødtes sammen med Danske Beredskaber og Falck med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i sidste uge.
Mødet kom i stand på en trist baggrund, nemlig de angreb mod brandfolk, som fandt sted nytårsaften. Angrebene fik Danske Beredskaber, Falck og Beredskabsforbundet til at skrive et fælles brev til forsvarsministeren, hvor de tre organisationer beskrev problemet. Samtidig gjorde de ministeren opmærksom på de positive erfaringer med det eksisterende projekt, ”Brandkadetter i Danmark”, som uddanner udsatte unge – blandt andet fra belastede boligområder – i brand og redning og samtidig involverer dem i mere konstruktive fællesskaber.
Minister positiv overfor nyt projekt”Brandkadetter i Danmark” har været finansieret af fonde, men løber tør for penge til sommer.
Men ifølge Niels Bonde Jensen var Claus Hjort Frederiksen enig i, at beredskabet fortsat skal kunne arbejde uhindret i alle områder. Forsvarsministeren var også meget positiv over Beredskabsforbundets, Danske Beredskabers og Falcks tanker om et nyt projekt, der skal afløse ”Brandkadetter i Danmark”. Et projekt, som ikke kun skal rumme brandkadetter, men alle unge i beredskabet. Det handler om at skaffe finansiering til et sekretariat og til den løbende drift.
”Jeg oplevede ministeren som positiv over for ønsket om at få finansieret et sekretariat til et projekt som ’Unge i beredskabet’, og ministeren sluttede mødet af med at sige, at han var positiv over for ideen, og at der skulle findes en løsning. Ministeriet ville se på løsninger og vi ville blive indkaldt til et møde senere”, fortæller Niels Bonde Jensen.
Ikke kun socialt sigteNiels Bonde Jensen ser for sig en ny, stærkere og bredere model for involvering af unge i beredskaberne:
”Brandkadetterne har været et fint, men også et smalt projekt med socialt sigte. Samtidig har nogle kommuner såkaldte ungdomsbrandkorps. I andre kommuner kalder man dem ’ildfluer’. Men begge disse modeller handler om at rekruttere nye brandmænd, som kan afløse de gamle, når de stopper. Ideen er, at vi introducerer et nyt projekt – ’Unge i beredskabet’ – som en afløser for både brandkadetter, ungdomsbrandkorps og ildfluer, hvor vi kan samle kræfterne og dele erfaringer i et nyt sekretariat, som støtter op om alle former for unge i beredskaberne”, siger Beredskabsforbundets landschef.
Beredskabsforbundet indgår i styregruppen for Brandkadetter i Danmark sammen med Danske Beredskaber, Center for Socialt Ansvar, Beredskabsstyrelsen og Falck.
Natten til tirsdag indløb der kl. 03.33 en automatisk brandalarm fra børnehaven Eventyrlunden på Torpet i Holbæk. Kort efter kom en ny melding om bygningsbrand i børnehave med tydelige flammer. Ved brandvæsenets ankomst havde ilden allerede godt fat, og der gik ikke lang tid, før det udviklede sig til en storbrand.
Bygningen er af træ, og taget er belagt med tagpap. Det blæste kraftigt, og ilden havde derudover fået fat i et gasskab, hvilket betød at branden udviklede sig kraftigt og i en periode var ude af kontrol.
Man opgav hurtigt at redde den østlige del af bygningen, men takket være en hurtig indsats og massiv tilstedeværelse af ca. 40 brandfolk lykkedes det at stoppe ilden og redde den vestlige del af bygningen.
Omkring kl. 06.30 var branden nedkæmpet, men der ventede et større efterslukningsarbejde i den hårde kulde.
Vestsjællands Brandvæsen i Holbæk mødte med alt disponibelt mandskab, der fik assistance fra Tuse Næs med tanksprøjte, Kr. Hyllinge med sprøjte og to tankvogne samt det frivillige beredskab med lys, pumper, luftfyldestation og forplejning.
Info og billeder: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk
Der er 115 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er næsten en fordobling siden 2014. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Blandt de mere overraskende indehavere af udrykningstilladelse finder man Udenrigsministeriet og tyske Die Johanniter.
Det er Færdselsstyrelsen, som udsteder udrykningstilladelser, og der findes to forskellige typer tilladelser.
Virksomheder og myndigheder, der har ambulancer, brand- og redningskøretøjer eller autohjælpskøretøjer, kan få en såkaldt køretøjsbestemt tilladelse. Den giver mulighed for at registrere et ubegrænset antal køretøjer som udrykningskøretøjer, når blot køretøjerne hører ind under en af de tre nævnte køretøjskategorier.
Til alle andre typer af køretøjer kræves en konkret tilladelse. Den tilladelse udstedes specifikt til hvert enkelt køretøj efter en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har det fornødne behov for at køre udrykning. Færdselsstyrelsen oplyser, at man ved vurdering af ansøgninger foretager en afvejning af på den ene side ansøgerens interesser og behov for udrykningskørsel og på den anden side de færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Hensynet til færdselssikkerheden vejer ifølge styrelsen tungt, og der gives derfor kun tilladelse under ganske særlige omstændigheder og i tilfælde af særligt behov. Før der træffes afgørelse, sendes ansøgningen i høring hos de relevante politikredse.
De køretøjsbestemte tilladelserDer er 115 myndigheder og virksomheder, der har de køretøjsbestemte tilladelser, der altså omfatter alle køretøjer indenfor bestemte kategorier. Pr. 26. februar 2018 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Endvidere er der 73 myndigheder og virksomheder, der har udrykningstilladelser til konkrete køretøjer. Pr. 26. februar 2018 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Med 115 af de mere generelle udrykningstilladelser er der tale om en kraftig stigning i forhold til 2014, hvor BeredskabsInfo senest lavede en opgørelse over antallet af tilladelser. Dengang var der således udstedt tilladelser til 63 myndigheder og virksomheder.
Da tallet blev opgjort i 2012 var der 72 udrykningstilladelser.
Medlemmerne af brancheforeningen Økonomisk Forening for Persontransport (ØFP) har i regi af brancheforeningen løbende koordineret afgivelse af tilbud, når ØFP bød på offentlige opgaver, f.eks. siddende sygetransport. Samtidig forbød ØFP’s vedtægter medlemmer selv at byde på de opgaver, som ØFP bød på. Det får nu Konkurrencerådet til at politianmelde ØFP.
Konkurrencerådet har afgjort, at Økonomisk Forening for Persontransport (ØFP) ved at koordinere sine medlemmers tilbudsgivning har overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.
ØFP er en brancheforening for 24 vognmænd i Midtjylland. ØFP afgiver blandt andet tilbud på handicapkørsel, flexkørsel og patientbefordring på vegne af sine medlemmer, når kommuner, regioner eller trafikselskabers sender opgaver i udbud.
ØFP har ikke selv tilladelse til at udføre persontransport, men brancheforeningen har budt på midtjyske opgaver på vegne af sine medlemmer. I regi af ØFP har medlemmerne løbende koordineret, hvilke opgaver ØFP skulle byde på samt drøftet priser og fordeling af ruter i ØFP’s tilbud. Medlemmer måtte i henhold til ØFP’s vedtægter ikke byde på de opgaver, hvor ØFP bød.
Grov overtrædelse af konkurrenceloven”Når en brancheforening koordinerer sine medlemmers tilbudsgivning, begrænser det konkurrencen medlemmerne imellem, og det udgør en grov overtrædelse af konkurrenceloven. I sidste ende går det ud over skatteborgerne, der risikerer færre eller dårlige ydelser for pengene”, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz – og tilføjer:
”Medlemmerne har løbende koordineret tilbudsgivning gennem ØFP, og har samtidig afskærmet andre medlemmer fra at byde på de udbud, som foreningen bød på. Sagen handler dermed ikke om, hvorvidt to eller flere vognmænd på eget initiativ lovligt kunne have budt sammen. Det ville de normalt kunne i det omfang, det var nødvendigt for at kunne byde”.
Konkurrencerådet har påbudt brancheforeningen omgående at ophøre med den ulovlige adfærd og fremover at afstå fra en lignende adfærd.
Konkurrencerådet har desuden besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.
Region Midtjylland har valgt at forlænge regionens kontrakter med Falck om ambulancekørsel og liggende sygetransport. Kontrakterne – der ellers ville udløbe i 2019 – forlænges med den maksimale periode, som der er mulighed for, og dermed vil de først udløbe ved udgangen af november 2021.
De nuværende ambulancekontrakter trådte i kraft den 1. december 2014, og de har en løbetid på fem år, men med mulighed for forlængelse i op til to år. Og det er altså denne mulighed for forlængelse, som Region Midtjylland har valgt at gøre brug af.
Hos Reddernes Landsklub er der glæde over den ro, som forlængelsen giver:
”Reddernes Landsklub håber at denne forlængelse vil gøre det mere attraktiv for Falck og Region Midtjylland at videreudvikle reddernes kompetencer. Vi ser også en forlængelse som en mulighed for at give redderne en ro og større tryghed i ansættelsen, fremfor at skulle igennem endnu en udbudsrunde”.
Regionernes udbud af ambulancedriften og den præhospitale indsats har fremmet udviklingen af teknologiske løsninger og materiel. Til gengæld er det forskelligt, om og hvordan de enkelte regioner har indarbejdet kvalitetsudvikling i deres udbud, når det gælder behandling, organisering og uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE, der kommer med ni anbefalinger.
VIVE har undersøgt de fem regioners seneste udbud af ambulancetjeneste og præhospital indsats og analyseret, hvordan de enkelte regioner har tilrettelagt deres udbud. Undersøgelsen har fokus på, om og i givet fald hvordan kvalitetsudvikling og innovation indgår i udbuddene, når det gælder teknologi, behandling, organisering og uddannelse. Resultaterne af undersøgelsen skal bidrage til at sikre udvikling af ambulancetjenesten i Danmark.
”Det er forholdsvis nyt, at regionerne udbyder dette område. Derfor er man stadig i en læringsproces i forhold til, hvordan man skruer et udbud sammen, så man får de bedste resultater på langt sigt. Det skal denne undersøgelse bidrage til at afklare”, siger professor i VIVE Jakob Kjellberg, der står bag undersøgelsen.
Gennemgangen af regionernes seneste udbud viser, at de generelt understøtter innovation og kvalitetsudvikling på det teknologiske område. Selv om der er forskelle på, hvordan regionerne har indarbejdet området i deres udbudsmateriale, så er det fælles for dem, at de har formuleret klare mindstekrav til udstyr og materiel.
Problemer med innovation indenfor behandlingDerimod understøtter udbuddene ikke direkte den behandlingsmæssige innovation, som kun er overordnet beskrevet, fordi det er langt vanskeligere at definere end det teknologiske område.
Den organisatoriske innovation understøttes forskelligt alt efter, om regionerne anvender en beredskabsmodel eller en responstidsmodel. I responstidsmodellen, som to af regionerne benytter, er det et konkurrenceparameter, hvordan man som leverandør organiserer sig bedst for at opnå de ønskede responstider. Det er til gengæld regionernes ansvar i beredskabsmodellen, hvor konkurrenceparametrene alene handler om at kunne levere det bedste og billigste beredskab.
”Overordnet betyder det, at regionerne selv har ansvaret for en række opgaver, som skal løses ved siden af udbuddene. Og det betyder også, at leverandørerne primært kan konkurrere på at løse opgaven teknisk mest effektivt og ikke på parametre som kvalitetsudvikling og innovation”, siger Jakob Kjellberg.
Utilstrækkelig koordination af uddannelseNår det gælder uddannelsesområdet, er innovationen utilstrækkeligt koordineret, og kun tre regioner specificerer – vidt forskellige – krav til elevoptag i udbuddene.
Undersøgelsen viser også, at ambulancepersonalet oplever at have fået ringere arbejdsmiljø, efter at den præhospitale indsats er blevet udbudt. De oplever blandt andet et større arbejdspres og en længere afstand til dem, der træffer beslutningerne.
Foreslår innovationspuljerUndersøgelsen viser altså, at der kun er et lille incitament til at satse på forskning, innovation og udvikling, når først kontrakten er indgået. En mulig løsning er at tænke innovationspuljer ind i kommende udbud af den præhospitale indsats. Det kunne sikre tid, økonomi og ressourcer til innovation og udvikling.
Rapporten indeholder ni anbefalinger til at indarbejde kvalitetsudvikling og innovation i fremtidige udbud:
Rapporten “Udbud af den præhospitale indsats – hvordan sikres kvalitetsudvikling og innovation?” er finansieret af Reddernes Udviklingssekretariat. Den kan downloades her.
 |
 |
 |
Copyright © Ambulansforum®, 1997-2025.
