Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Der er søndag indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2023, men selv om der tilføres 12 mia. kr. til området, så er der ikke ekstra penge til de kommunale beredskaber. I stedet skal beredskabets robusthed og dimensionering undersøges i 2019. Beredskabsstyrelsens statslige beredskab styrkes dog med ca. 125 ekstra værnepligtige, og der tilføres 25 mio. kr. til bl.a. materiel.

Forsvarsforliget blev søndag middag indgået mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Forliget indebærer, at der tilføres godt 12 mia. kr. til det samlede forsvarsområde. Fra 2023 vil det årlige budget således være øget med 4,8 mia. kr.

Tidligere er der blevet indgået selvstændige politiske aftaler på beredskabsområdet, men som noget helt nyt er det statslige beredskab nu en del af det samlede forsvarsforlig. Dermed er rammerne for det statslige beredskab nu også lagt for de kommende seks år.

”For at udnytte de samlede ressourcer og kapaciteter gøres det statslige redningsberedskab til en del af forsvarsforliget. Et øget samarbejde mellem Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen bidrager til at sikre robustheden i det samlede beredskab og dermed samfundet som helhed”, står der i forsvarsforliget.

Analyse af det kommunale beredskab

Ikke helt uventet er der ikke i forsvarsforliget ekstra penge til de kommunale beredskaber. Da disse beredskaber hører under kommunerne, skal de økonomiske rammer nemlig normalt reguleres gennem de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne – og ikke gennem det statslige forsvarsforlig.

Derimod er det blevet aftalt, at der næste år skal kigges nærmere på de kommunale beredskaber.

”Der igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019. Det analyseres i den forbindelse, om værnepligtige i det statslige redningsberedskab kan støtte relevante kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten. Kommissorium herfor forelægges forligskredsen til godkendelse”, står der i forsvarsforliget.

Flere værnepligtige til det statslige beredskab

Til gengæld er der flere ressourcer på vej til Beredskabsstyrelsens statslige beredskab.

”Det statslige redningsberedskabs operative robusthed styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og anskaffelse af materiel, fx til forureningsbekæmpelse eller imødegåelse af naturkatastrofer. (…) Mulighederne for at øge rekruttering til de statslige og kommunale beredskaber af værnepligtige efter endt værnepligt i det statslige beredskab forfølges”, fremgår det af forliget.

Konkret får det statslige beredskab 5 mio. kr. ekstra om året i 2018 og 2019, stigende til 25 mio. kr. i 2020, 42 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 37 mio. kr. i 2023.

Nytårsnat blev Slagelse Brand & Redning beskudt med fyrværkeri under kørsel i Ringparken i Slagelse. Beskydningen blev dokumenteret på TV-optagelser. Ingen personer kom til skade ved beskydningen, men nu har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sigtet en 16-årig dreng fra Slagelse i sagen – og han har erkendt sigtelsen.

”Det er helt og aldeles uacceptabelt, når mennesker ikke kan få lov at passe deres arbejde i fred og ro. Og det er jo særligt paradoksalt, når det er tilfældet med f.eks. brandvæsenet, som ofte kører ud for at redde liv, at de skal opleve at blive beskudt i forbindelse med udførelsen af deres opgave”, siger vicepolitiinspektør Allan Holm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efterforskningen af episoden har nu ført til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en 16-årig dreng fra Slagelse for at have affyret fyrværkeri mod Slagelse Brand & Redning. Den 16-årige dreng har erkendt sigtelsen.

”Vi er meget tilfredse med, at vi nu har identificeret gerningsmanden, som er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Med sigtelsen ønsker vi at sende et klart signal om, at den her form for opførsel er uacceptabel”, siger Allan Holm.

Hvis kommunalpolitikerne i Solrød accepterer en ny dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab, som formentlig vil føre til en lukning af brandstationen i Solrød, så accepterer de også, at borgerne skal vente dobbelt så længe på brandbilerne – og det kan have fatale konsekvenser. Det skriver de lokale brandfolk i et bekymringsbrev til politikerne.

Brandstationen i Solrød har tidligere været lukningstruet, men denne gang tyder meget på, at et krav om besparelser på 5 mio. kr. kan gøre lukningsplanerne til en realitet.

Det har fået de lokale brandfolk til at sende følgende bekymringsbrev til kommunalpolitikerne:

”På baggrund af endnu en mulig plan, om nedlæggelse af brandstationen i Solrød, pga. besparelser, ønsker brandfolkene i Solrød, at komme med vores syn på sagen – både som brandfolk, men også som borgere i kommunen.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at kunne Solrød få den samme dækning, som vi har i dag, ville vi ikke skrive dette brev, men det mener vi ikke er tilfældet. Vælger Solrød Byråd og Økonomiudvalget, at nedlægge Solrød Brandvæsen og i stedet satse på beredskaberne fra Køge og Greve, vil responstiden stige, så skal de i hvert fald ikke kunne sige, at de ikke var informeret fra brandfolkene.

Brandvæsnet i Solrød er et deltidsberedskab, som skal være afgået indenfor 5 minutter fra modtaget alarm (vi afgår tit hurtigere). Både Køge og Greve er 1 minuts-beredskab og kører indenfor 1 minut.

Ved at bruge kortfunktionen på sin smartphone, kan man se, at taster man Byleddet 66, 4600 Lellinge (der hvor brandbilerne holder) ind, tager det 12 minutter (11 km.), at komme til Solrød Brandstation. Det er tiden for en personbil, men det svarer til den samme tid som en stor lastbil med udrykning (uden trafik-/vejrproblemer)

Vi har både et plejehjem og Uglegårdsskolen, der er bygget af træ, ca. 2 minutter fra stationen. Når vi afgår fra Solrød Brandstation, tager det altså 5 minutter, inden bilerne afgår, og 2 minutter til Uglegårdsskolen – altså holder der en brandbil 7 minutter efter alarmen er gået.

Kommer brandbilerne fra Køge, tager det 1 minut, inden de afgår, og en køretid på 11 minutter til Solrød Brandstation, plus 2 minutter til Uglegårdsskolen – altså holder der en brandbil fra Køge 14 minutter efter alarmen er gået!

Hvis brandbilerne kommer fra Greve, tager det 2 minutter længere.

Vi snakker altså om dobbelt så lang tid, som selv om man ikke er brandmand, ved kan have fatale konsekvenser!

Prøv at indsætte jeres egen adresse og til Byleddet 66, 4600 Lellinge og læg 1 minut til. Gør så det samme med Engvangen 10B i Solrød og læg 5 minutter til, så har I hvornår, der kan være en brandbil på din adresse, hhv fra Køge og Solrød.

Vores borgmester har udtalt til SN Nyheder, at “mursten ikke skaber tryghed“. Det er vi lodret uenige i! Brandstationen i Solrød skaber tryghed, både som bygning, men bestemt også som akut brandberedskab, når det er tiden, der tæller!!!

Brandstationen i Solrød bliver også brugt til at assistere de andre stationer i tilfælde af store/flere opgaver samtidig. Den 3. december 2017 havde vi 3 assistancer i Køges område indenfor 4 timer, samt en brand i vores eget område. Havde Solrød brandstation ikke eksisteret, havde man måtte vente yderligere et kvarter på hjælp i Køge området.

Vi er det andet-billigste beredskab i landet, og  hvis vi lukkes, skal vi betale mere til de dyre døgnberedskaber for dårligere responstid!

Så budskabet til vores politikere er: Tænk jer godt om, inden I siger JA til at lukke Solrød Brandstation. Den blev netop bygget, fordi de andre beredskaber ikke kunne nå Solrød/Jersie/Havdrup

Med venlig hilsen
Brandmændene i Solrød.”

I sidste uge var det byrådet i Stevns Kommune, der tog en sag om den nye dimensionering af Østsjællands Beredskab af dagsordenen. Nu har Køge Kommune så gjort det samme. Byrådet vil nemlig sikre sig, at kommunen fortsat har et stærkt beredskab, og derfor afventes yderligere redegørelser fra Østsjællands Beredskab, inden byrådet vil tage stilling til dimensioneringen.

Østsjællands Beredskabs nye dimensioneringsplan skal gøre det muligt at spare ca. 5 mio. kr. om året på beredskabet. Det vil primært ske ved at lukke brandstationer og ved at ændre på sammensætningen af udrykningerne, således at slukningstogene fremover består af mandskab og materiel fra flere forskellige brandstationer. Dermed kan bemandingen på de enkelte stationer reduceres kraftigt.

I denne uge skulle dimensioneringsplanen have været behandlet i Køge Kommunes byråd, men her valgte man efter en debat at tage sagen af dagsordenen igen. Politikerne mener nemlig, at der er behov for yderligere redegørelser, før der tages endelig stilling til det fremlagte forslag til dimensionering

”Det er fuldstændigt afgørende for os, at Køge Kommune fortsat har et stærkt beredskab og tilbyder samme høje service til borgerne som hidtil. Hver enkelt borger skal føle sig tryg ved at vi har et beredskab, der står klar til at løfte opgaven, skulle uheldet være ude. Netop derfor vælger vi i Køge Kommune at afvente yderligere redegørelse, før vi kan acceptere forslaget”, siger borgmester Marie Stærke.

Under debatten i byrådet gav både Venstre og Enhedslisten udtryk for, at Køge Kommune bør overveje at forlade Østsjællands Beredskab.

Hovedstadens Beredskabs aldrende MAN-autosprøjter står foran en udskiftning, og i den kommende tid modtager beredskabet i alt 14 nye autosprøjter. De opbygges alle på Volvo FL-chassiser, og efter et udbud er valget faldet på en opbygning fra Rosenbauer – der også leverede de nuværende MAN-autosprøjter.

De nye autosprøjter får plads til fire mand (en holdleder og tre brandfolk) samt en uddannelsesplads, og de bliver udstyret med blandt andet to højtryksslanger på hver 90 meter, 1.800 liter vandtank, en skumtank på 100 liter og en på 50 liter, et CAFS-anlæg (skum) og en skæreslukker.

Autosprøjterne vil komme i to forskellige versioner. En version bliver således indrettet med frigørelsesudstyr, mens den anden version bliver indrettet med kredsløbsapparater. Køretøjerne bliver alle opbygget på Volvo FL-chassiser med automatgearkasse, og køretøjernes bliver ca. 10 cm. smallere end de nuværende autosprøjter.

Firmaet Rosenbauer er efter et udbud valgt som leverandør. Rosenbauer har også leveret de MAN-autosprøjter, der i dag udgør grundstammen i Hovedstadens Beredskab.

De første to prototyper af de nye køretøjer forventer leveret senere i år.  Herefter overgår beredskabet løbende til de nye køretøjer i 2018 og 2019 i takt med, at køretøjerne leveres og brandmandskabet bliver uddannet til køretøj og udstyr.

Falck-koncernen er i krise, og det har udløst noget nær et blodbad i toppen af koncernen. I løbet af det seneste år har Falck således udskiftet 22 af de 32 topchefer, og den nye koncernchef, Jakob Riis, fortæller, at der var medlemmer af ledelsen, som ikke havde de fornødne kompetencer. Men ifølge Jakob Riis er Falck nu færdig med udrensningen på chefgangen.

Det er en markant ændret strategi, der er årsagen til den heftige aktivitet i svingdøren. Falck vinker farvel til at være en meget decentralt styret koncern med mange selvstændige enheder, og i stedet vil man være en samlet global aktør. Det skriver Finans.

Derfor har Falck ansat 12 helt nye landedirektør og andre ledende globale chefer. Dertil kommer 10 knap så nye ansigter, der i forvejen arbejdede i Falck, men er blevet forfremmet til et andet job. Da topledelsen i alt omfatter 32 chefer, består knap 70 pct. af gruppen i dag af nyt blod.

”Når man tager et så voldsomt opgør med tilgangen til forretningen og sætter en helt ny strategi, vil der være medlemmer af ledelsen, som ikke har de fornødne kompetencer, og andre, som ikke har lysten til at lede videre under helt andre principper, fordi de måske har sat pris på den selvstændighed, der tidligere var”, siger Jakob Riis til Finans.

Jakob Riis fortæller, at Falck er færdig med at gå topledergruppen igennem. Fokus er nu rettet mod at få eksekveret på den nye strategi, så Falck kan høste skalafordele.

”Nu sidder der nogle andre kompetencer til Falcks nye fokus. Vi skal have globaliseret Falck og fundet de underliggende globale modeller for vores forskellige forretninger”, siger han.

Region Syddanmarks Præhospitaludvalg har i dag konstitueret sig og valgt Mads Skau fra Venstre til ny formand for udvalget. Han afløser den 64-årige Thyge Nielsen, ligeledes fra Venstre, der efter en turbulent periode, som blev præget af BIOS-sagen, hverken opnåede genvalg til regionsrådet eller til byrådet i hjemkommunen Varde.

Umiddelbart efter regionsrådsmødet i dag, hvor det nye regionsråd nedsatte Præhospitaludvalget som ét af ni stående udvalg, konstituerede udvalget sig og valgte Mads Skau (V) til formand og Bente Gertz (S) til næstformand i udvalget.

Den nye formand ser frem til arbejdet i udvalget:

”Efter nogle år med meget store ændringer på ambulance-området oplever jeg, at vi nu har stabil drift på området. Det tidligere regionsråd har besluttet, at der skal laves en bred analyse af hele det præhospitale område, og det bliver udvalgets første og største opgave i det kommende år. Det glæder jeg mig til, sammen med hele regionsrådet, at komme i gang med”, fortæller Mads Skau.

Mads Skau er nyvalgt medlem af det syddanske regionsråd. Han har tidligere været medlem af både byrådet i Vojens og det sammenlagte byråd i Haderslev Kommune. 50-årige Mads Skau har holdt pause fra kommunalpolitik siden 2011 for at få mere tid til familien og sit landbrug, men genoptager nu det politiske arbejde i regionsrådet.

Præhospitaludvalget beskæftiger sig med den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet, hvor udvalget løbende følger ambulancedriften og responstiderne. Udvalget skal også arbejde med udviklingen i kvaliteten af det præhospitale område og udviklingen af førstehjælperordninger, og udvalget beskæftiger sig desuden med patientbefordring.

Overgangen til det fælleskommunale Østsjællands Beredskab har ikke givet besparelser hos Roskilde og Stevns kommuner. I Roskilde er omkostningen til beredskabet steget med 26 pct. de seneste to år, mens den i Stevns er steget med 1,3 pct. Blandt politikerne i Stevns Kommune er der stor skepsis over en ny dimensionering, og sagen måtte i denne uge tages af byrådets dagsorden.

En ny opgørelse over beredskabsudgifter i de otte kommuner, der indgår i Østsjællands Beredskab, viser, at udgifterne pr. indbygger samlet set er faldet med 4,8 pct. siden 2015. Men der er meget stor forskel fra kommune til kommune.

Den største besparelse er opnået i Greve Kommune, hvor udgifterne er faldet med 18,5 pct. i perioden. Det svarer til en besparelse på 2,4 mio. kr. om året. Også i Køge Kommune er der realiseret en stor besparelse på 16,8 pct., svarende til 2,8 mio. kr.

To kommuner har haft ekstraudgifter

Anderledes ser det ud i Roskilde Kommune, hvor beredskabsudgifterne siden 2015 er steget med 4,8 mio. kr., svarende til godt 26 pct. Tallene er dog ikke nødvendigvis helt sammenlignelige, da Roskilde Kommune i perioden har mistet kontrakten på ambulancekørsel for Region Sjælland, hvilket har ændret på beredskabets struktur og økonomi.

I Stevns Kommune er beredskabet imidlertid – trods sammenlægningen – blevet 0,2 mio. kr. dyrere, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct.

Vil fastholde struktur med to brandstationer

Tallene har vakt opsigt i Stevns Kommune, der – ligesom de øvrige kommuner – i øjeblikket er ved at behandle et udkast til ny dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab, hvor der er lagt op til, at beredskabet skal reduceres for at finde nye besparelser på ca. 5 mio. kr. Det kan gå ud over Stevns Kommune, hvor brandstationen i Hårlev er lukningstruet.

Da sagen i forrige uge blev behandlet i det lokale økonomiudvalg, valgte politikerne at sige ja til dimensioneringsplanen med nogle store forbehold. Økonomiudvalget tilkendegav således, at der også fremover skal være to brandstationer i Stevns Kommune, ligesom man som minimum ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau og responstid. Endvidere besluttede udvalget, at man vil have den endelige udmøntning af dimensioneringsplanen forelagt, før den bliver en realitet.

Sagen skulle derefter have været behandlet i byrådet i torsdags, men her valgte man at udsætte sagen, da politikerne følte, at de manglede informationer. I stedet skal der nu gennemføres en temadrøftelse på et ekstraordinært byrådsmøde på onsdag.

Arbejdet med at etablere to nye brandstationer i Aarhus-området er i fuld gang. I den nordlige del af byen har Østjyllands Brandvæsen indledt en dialog med virksomheder, der vil kunne bygge den nye brandstation, som skal erstatte deltidsstationen i Lystrup og bemandes med fuldtidsmandskab. Og i den sydlige del af byen er driften af ny station netop sendt i udbud.

Det er befolkningsudviklingen i Aarhus, som fører til, at der skal etableres to nye stationer i henholdsvis den nordlige og sydlige del af byen.

Mod nord er Aarhus Kommune i gang med at udvikle et nyt byområde ved Lisbjerg, hvor der ventes 25.000 nye indbyggere. Det har ført til beslutningen om at nedlægge den nuværende deltidsstation i Lystrup og lade den erstatte af en helt ny fuldtidsstation på Klokhøjen i det sydlige Lisbjerg. Stationen får betegnelsen Aarhus N, og planen er, at den kan tages i brug i 1. halvår af 2019. I øjeblikket har Østjyllands Brandvæsen en dialog med entreprenører, der vil være interesserede i at bygge og derefter vedligeholde en station på ca. 1.000 m2 i en periode på ca. 30 år.

Brandstationen i Lystrup planlægge allerede nedlagt i marts 2018, og frem til den nye station er på plads, vil det nordlige Aarhus blive dækket fra en midlertidig station på brandskolen Kirstinesminde, der suppleres af brandstationen i Hornslet.

Kontrakt til 105 mio. kr. i udbud

Det sydlige Aarhus dækkes i dag fra Falcks brandstation på Trindsøvej, der er bemandet med fuldtidsbrandfolk, men denne station er placeret meget tæt på brandstationen på Ny Munkegade, der dækker centrum. Derfor er der i dag nogle lidt specielle slukningsgrænser i Aarhus, hvor stationen på Ny Munkegade dækker et meget langstrakt areal, hvilket er uhensigtsmæssigt, da et tæt bebygget område efterlades sårbart ved hændelser i yderområderne. Samtidig er dækningen af de sydlige byområder Beder, Malling, Tranbjerg og Solbjerg dårlig. Derfor etableres der en ny station Aarhus S, der placeres i nærheden af Ringvej Syd i Viby.

Driften af den nye station Aarhus S er netop blevet sendt i udbud. Det er sket som en rammeaftale med en løbetid på otte år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Den lange løbetid begrundes med, at den kommende operatør skal investere i både bygninger og materiel, der skal kunne afskrives over længere tid. Opgaven vil gå til den operatør, som byder ind med det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor prisen vægter 40 pct., løsningsbeskrivelserne 30 pct., sikkerhed og arbejdsmiljø 15 pct. samt videreuddannelse af medarbejderne 15 pct. Kontraktens værdi er anslået til 105 mio. kr.

Endnu en ny station – uden brandfolk

Sideløbende med etableringen af de to nye brandstationer er Østjyllands Brandvæsen i gang med at etablere en tredje ny station, der får betegnelsen Aarhus V, men som dog i første omgang ikke bliver bemandet med brandfolk.

Stationen etableres på Bautavej i Aarhus, og den bliver brandvæsenets nye hovedstation, hvor ledelse, administration, vagtcentral og uddannelsescenter samles. Lokalerne fremtidssikres dog, således at der på sigt kan etableres en egentlig brandstation.

Sidste års kommunalvalg betyder ikke kun nye kommunalbestyrelser i landets kommuner – også Hovedstadens Beredskab har fået ny bestyrelse. Den nye bestyrelse holdt i denne uge sit første møde, hvor det primære punkt på dagsorden var konstitueringen. Som formand blev Hvidovres borgmester, Helle Adelborg, afløst af Københavns overborgmester, Frank Jensen.  

Som følge af vedtægterne for Hovedstadens Beredskab skulle formanden være enten fra Frederiksberg eller Københavns Kommune. Valget faldt altså på overborgmester Frank Jensen, der de næste fire år skal stå i spidsen for Hovedstadens Beredskab.

”Jeg glæder mig meget til at være med til at tegne udviklingen af landets største beredskab. Som hovedstad og storby har vi nogle helt særlige udfordringer i forhold til både klima, terror, bygningsmasse og ikke mindst befolkningsstørrelse, som stiller store krav til vores beredskab”, siger Frank Jensen.

Den Afgåede formand, borgmesteren i Hvidovre, Helle Adelborg, siger:

”Det har været en stor fornøjelse at være den første formand for Hovedstadens Beredskab. Processen med til at lægge 8 kommuners 4 beredskaber sammen til ét fælles har været en meget spændende opgave, hvor vi har gjort alt, hvad vi kan for at sikre vores 8 ejerkommuners næsten 1 mio. borgere en fortsat tryg og sikker hverdag. Det er således med god ro i maven, jeg giver formandsposten til et robust, effektivt og kvalitetsbevidst selskab videre til Frank Jensen”.

Siden 2016 har det med app’en Mobilvarsling været muligt at modtage advarsler med alarmlyd på mobilen, når der er fare på færde. Tirsdag kom app’en i en ny version med en række forbedringer. Blandt ændringerne er advarsler om alvorligt forhøjet vandstand samt mere nøjagtig information om store trafikforstyrrelser på vejene.

Borgerne i Sønderjylland vil også i de næste fire år kunne få hjælp fra den akutlægehelikopter, der har base i den tyske by Niebüll. Region Syddanmark vil nemlig forlænge kontrakten med Deutsch Rettungsflugwacht (DRF), som driver helikopteren. Det sker uden et forudgående udbud, og prisen bliver 543 kr. pr. minut, hvor helikopteren er i brug.

Det var det helt rigtige valg, da Helsingør Kommune for halvandet år siden besluttede at forlade Nordsjællands Brandvæsen og i stedet etablerede det, der nu er et af landets mindste beredskaber. Det mener brandfolkenes fællestillidsmand, som fremhæver, at både responstiden og arbejdsmiljøet er blevet forbedret.

For godt et år siden blev store dele af brandstationen på Kegnæs ødelagt i en brand, der opstod hos brandstationens nabo. Siden da har brandfolkene måttet undvære deres mandskabsfaciliteter, og i stedet har de fået stille en ældre toiletvogn til rådighed. Men nu vil Sønderborg Brand & Redning bygge en helt ny brandstation.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er gået i gang, og parterne har i første omgang udvekslet deres krav til forhandlingerne. På beredskabsområdet er der lagt op til konfrontation mellem arbejdsgiverne – repræsenteret ved KL – og FOA. KL stiller nemlig krav om, at de kommunale brandfolk både skal have flere døgnvagter og kunne løse flere opgaver i vagttiden.

Ekstremt vejr som skybrud og storme volder store problemer for borgere, trafikanter og beredskaber - og er ofte forbundet med store udgifter. Med en ny samarbejdsaftale udvider DMI sin særlige farligt-vejr-vagt, så kommuner, beredskaber og forsyningsselskaber i hovedstadsområdet nu bliver klædt endnu bedre på, når vejret viser tænder. Målet med farligt-vejr-aftalen er at yde rådgivning og øge dialogen under ekstreme vejrsituationer, så kvaliteten af det samlede beredskab bliver højere.

Som den første politikreds i landet har Midt- og Vestjyllands Politi fået en ny type mobil politistation, som fremover skal bruges til kredsens forebyggende arbejde og tryghedsskabende indsatser. Den mobile politistation vil desuden i mindre omfang blive brugt ved efterforskningsopgaver, hvor politiet har brug for en særligt tæt kontakt til et lokalområde.

Med en splinterny mobil politistation vil Midt- og Vestjyllands Politi gøre indsatsen for tryghed og kriminalitetsforebyggelse mere synlig og fleksibel. Og fordelene er lige så lette at få øje på som den mere end 7 meter lange, 2,5 meter brede og 3.000 kg. tunge vogn.

”Med den her mobile politistation har vi endnu bedre mulighed for at vise borgerne, at vi er et tilgængeligt og nærværende politi. Simpelthen fordi vi kan køre derhen, hvor borgerne har mest brug for os. Samtidigt kan vi få udbredt flere af vores præventive budskaber, når vi mødes direkte med borgerne”, siger politidirektør Jens Kaasgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Borgere kan især se frem til at møde politiet i den mobile station ved større arrangementer, f.eks. sportsbegivenheder, festivaler, koncerter og markeder. Her vil den fungere som en slags nærstation, hvor borgere kan henvende sig med anmeldelser, spørgsmål eller information af relevans for politiet. Og så kommer vognen ud at trille i hele kredsen, svært bevæbnet med gode råd om alt fra indbrudssikring og færdselssikkerhed til tricktyveri og it-kriminalitet.

Den mobile politistation vil desuden i mindre omfang blive brugt ved efterforskningsopgaver, hvor politiet har brug for en særligt tæt kontakt til et lokalområde, eller ved alvorlige hændelser, hvor politiets tilstedeværelse kan medvirke til at skabe tryghed blandt de nærmeste borgere.

Den mobile politistation er den første af sin slags i landet. Den er specielt indrettet til politiets møde med borgerne. Den har bl.a. et mødebord, hvor borgere kan få en uformel snak med politiet; en arbejdsstation, hvor borgere kan afgive forklaring til politiet; en informationsskærm med oplysninger fra politiet til borgerne – og sågar en kaffemaskine, så både politiet og borgerne kan få smurt stemmebåndene.

”Vi ser frem til en invitation og en løsning, så redningsindsats gøres mere sikker og unge får mere meningsfuldt indhold i tilværelsen”, siger landschef Niels Bonde Jensen fra Beredskabsforbundet, efter at der har vist sig en politisk åbning for fremtidig finansiering af arbejdet med brandkadetter og unge i beredskaberne.

De to mænd i sommers mistede livet i en trafikulykke på Langeland, så blev de fremsendte ambulancer ikke anvendt til at borttransportere de to lig. I stedet kørte ambulancerne fra stedet, hvorefter man afventede en rustvogn, der først nåede frem efter flere timer. I mellemtiden valgte politiet at få anbragt ligene i en privat garage.

De tre største aktører indenfor det danske beredskab har sendt et åbent brev til tre ministre og politikerne i tre folketingsudvalg med anmodning om hjælp til at undgå fremtidige angreb mod brandfolk. De tre aktører foreslår selv, at der investeres i at videreføre projektet med brandkadetter, der inddrager udsatte unge i mere konstruktive fællesskaber.