 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
Natten til tirsdag indløb der kl. 03.33 en automatisk brandalarm fra børnehaven Eventyrlunden på Torpet i Holbæk. Kort efter kom en ny melding om bygningsbrand i børnehave med tydelige flammer. Ved brandvæsenets ankomst havde ilden allerede godt fat, og der gik ikke lang tid, før det udviklede sig til en storbrand.
Bygningen er af træ, og taget er belagt med tagpap. Det blæste kraftigt, og ilden havde derudover fået fat i et gasskab, hvilket betød at branden udviklede sig kraftigt og i en periode var ude af kontrol.
Man opgav hurtigt at redde den østlige del af bygningen, men takket være en hurtig indsats og massiv tilstedeværelse af ca. 40 brandfolk lykkedes det at stoppe ilden og redde den vestlige del af bygningen.
Omkring kl. 06.30 var branden nedkæmpet, men der ventede et større efterslukningsarbejde i den hårde kulde.
Vestsjællands Brandvæsen i Holbæk mødte med alt disponibelt mandskab, der fik assistance fra Tuse Næs med tanksprøjte, Kr. Hyllinge med sprøjte og to tankvogne samt det frivillige beredskab med lys, pumper, luftfyldestation og forplejning.
Info og billeder: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk
Der er 115 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er næsten en fordobling siden 2014. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Blandt de mere overraskende indehavere af udrykningstilladelse finder man Udenrigsministeriet og tyske Die Johanniter.
Det er Færdselsstyrelsen, som udsteder udrykningstilladelser, og der findes to forskellige typer tilladelser.
Virksomheder og myndigheder, der har ambulancer, brand- og redningskøretøjer eller autohjælpskøretøjer, kan få en såkaldt køretøjsbestemt tilladelse. Den giver mulighed for at registrere et ubegrænset antal køretøjer som udrykningskøretøjer, når blot køretøjerne hører ind under en af de tre nævnte køretøjskategorier.
Til alle andre typer af køretøjer kræves en konkret tilladelse. Den tilladelse udstedes specifikt til hvert enkelt køretøj efter en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har det fornødne behov for at køre udrykning. Færdselsstyrelsen oplyser, at man ved vurdering af ansøgninger foretager en afvejning af på den ene side ansøgerens interesser og behov for udrykningskørsel og på den anden side de færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Hensynet til færdselssikkerheden vejer ifølge styrelsen tungt, og der gives derfor kun tilladelse under ganske særlige omstændigheder og i tilfælde af særligt behov. Før der træffes afgørelse, sendes ansøgningen i høring hos de relevante politikredse.
De køretøjsbestemte tilladelserDer er 115 myndigheder og virksomheder, der har de køretøjsbestemte tilladelser, der altså omfatter alle køretøjer indenfor bestemte kategorier. Pr. 26. februar 2018 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Endvidere er der 73 myndigheder og virksomheder, der har udrykningstilladelser til konkrete køretøjer. Pr. 26. februar 2018 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Med 115 af de mere generelle udrykningstilladelser er der tale om en kraftig stigning i forhold til 2014, hvor BeredskabsInfo senest lavede en opgørelse over antallet af tilladelser. Dengang var der således udstedt tilladelser til 63 myndigheder og virksomheder.
Da tallet blev opgjort i 2012 var der 72 udrykningstilladelser.
Medlemmerne af brancheforeningen Økonomisk Forening for Persontransport (ØFP) har i regi af brancheforeningen løbende koordineret afgivelse af tilbud, når ØFP bød på offentlige opgaver, f.eks. siddende sygetransport. Samtidig forbød ØFP’s vedtægter medlemmer selv at byde på de opgaver, som ØFP bød på. Det får nu Konkurrencerådet til at politianmelde ØFP.
Konkurrencerådet har afgjort, at Økonomisk Forening for Persontransport (ØFP) ved at koordinere sine medlemmers tilbudsgivning har overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler.
ØFP er en brancheforening for 24 vognmænd i Midtjylland. ØFP afgiver blandt andet tilbud på handicapkørsel, flexkørsel og patientbefordring på vegne af sine medlemmer, når kommuner, regioner eller trafikselskabers sender opgaver i udbud.
ØFP har ikke selv tilladelse til at udføre persontransport, men brancheforeningen har budt på midtjyske opgaver på vegne af sine medlemmer. I regi af ØFP har medlemmerne løbende koordineret, hvilke opgaver ØFP skulle byde på samt drøftet priser og fordeling af ruter i ØFP’s tilbud. Medlemmer måtte i henhold til ØFP’s vedtægter ikke byde på de opgaver, hvor ØFP bød.
Grov overtrædelse af konkurrenceloven”Når en brancheforening koordinerer sine medlemmers tilbudsgivning, begrænser det konkurrencen medlemmerne imellem, og det udgør en grov overtrædelse af konkurrenceloven. I sidste ende går det ud over skatteborgerne, der risikerer færre eller dårlige ydelser for pengene”, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz – og tilføjer:
”Medlemmerne har løbende koordineret tilbudsgivning gennem ØFP, og har samtidig afskærmet andre medlemmer fra at byde på de udbud, som foreningen bød på. Sagen handler dermed ikke om, hvorvidt to eller flere vognmænd på eget initiativ lovligt kunne have budt sammen. Det ville de normalt kunne i det omfang, det var nødvendigt for at kunne byde”.
Konkurrencerådet har påbudt brancheforeningen omgående at ophøre med den ulovlige adfærd og fremover at afstå fra en lignende adfærd.
Konkurrencerådet har desuden besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.
Region Midtjylland har valgt at forlænge regionens kontrakter med Falck om ambulancekørsel og liggende sygetransport. Kontrakterne – der ellers ville udløbe i 2019 – forlænges med den maksimale periode, som der er mulighed for, og dermed vil de først udløbe ved udgangen af november 2021.
De nuværende ambulancekontrakter trådte i kraft den 1. december 2014, og de har en løbetid på fem år, men med mulighed for forlængelse i op til to år. Og det er altså denne mulighed for forlængelse, som Region Midtjylland har valgt at gøre brug af.
Hos Reddernes Landsklub er der glæde over den ro, som forlængelsen giver:
”Reddernes Landsklub håber at denne forlængelse vil gøre det mere attraktiv for Falck og Region Midtjylland at videreudvikle reddernes kompetencer. Vi ser også en forlængelse som en mulighed for at give redderne en ro og større tryghed i ansættelsen, fremfor at skulle igennem endnu en udbudsrunde”.
Regionernes udbud af ambulancedriften og den præhospitale indsats har fremmet udviklingen af teknologiske løsninger og materiel. Til gengæld er det forskelligt, om og hvordan de enkelte regioner har indarbejdet kvalitetsudvikling i deres udbud, når det gælder behandling, organisering og uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE, der kommer med ni anbefalinger.
VIVE har undersøgt de fem regioners seneste udbud af ambulancetjeneste og præhospital indsats og analyseret, hvordan de enkelte regioner har tilrettelagt deres udbud. Undersøgelsen har fokus på, om og i givet fald hvordan kvalitetsudvikling og innovation indgår i udbuddene, når det gælder teknologi, behandling, organisering og uddannelse. Resultaterne af undersøgelsen skal bidrage til at sikre udvikling af ambulancetjenesten i Danmark.
”Det er forholdsvis nyt, at regionerne udbyder dette område. Derfor er man stadig i en læringsproces i forhold til, hvordan man skruer et udbud sammen, så man får de bedste resultater på langt sigt. Det skal denne undersøgelse bidrage til at afklare”, siger professor i VIVE Jakob Kjellberg, der står bag undersøgelsen.
Gennemgangen af regionernes seneste udbud viser, at de generelt understøtter innovation og kvalitetsudvikling på det teknologiske område. Selv om der er forskelle på, hvordan regionerne har indarbejdet området i deres udbudsmateriale, så er det fælles for dem, at de har formuleret klare mindstekrav til udstyr og materiel.
Problemer med innovation indenfor behandlingDerimod understøtter udbuddene ikke direkte den behandlingsmæssige innovation, som kun er overordnet beskrevet, fordi det er langt vanskeligere at definere end det teknologiske område.
Den organisatoriske innovation understøttes forskelligt alt efter, om regionerne anvender en beredskabsmodel eller en responstidsmodel. I responstidsmodellen, som to af regionerne benytter, er det et konkurrenceparameter, hvordan man som leverandør organiserer sig bedst for at opnå de ønskede responstider. Det er til gengæld regionernes ansvar i beredskabsmodellen, hvor konkurrenceparametrene alene handler om at kunne levere det bedste og billigste beredskab.
”Overordnet betyder det, at regionerne selv har ansvaret for en række opgaver, som skal løses ved siden af udbuddene. Og det betyder også, at leverandørerne primært kan konkurrere på at løse opgaven teknisk mest effektivt og ikke på parametre som kvalitetsudvikling og innovation”, siger Jakob Kjellberg.
Utilstrækkelig koordination af uddannelseNår det gælder uddannelsesområdet, er innovationen utilstrækkeligt koordineret, og kun tre regioner specificerer – vidt forskellige – krav til elevoptag i udbuddene.
Undersøgelsen viser også, at ambulancepersonalet oplever at have fået ringere arbejdsmiljø, efter at den præhospitale indsats er blevet udbudt. De oplever blandt andet et større arbejdspres og en længere afstand til dem, der træffer beslutningerne.
Foreslår innovationspuljerUndersøgelsen viser altså, at der kun er et lille incitament til at satse på forskning, innovation og udvikling, når først kontrakten er indgået. En mulig løsning er at tænke innovationspuljer ind i kommende udbud af den præhospitale indsats. Det kunne sikre tid, økonomi og ressourcer til innovation og udvikling.
Rapporten indeholder ni anbefalinger til at indarbejde kvalitetsudvikling og innovation i fremtidige udbud:
Rapporten “Udbud af den præhospitale indsats – hvordan sikres kvalitetsudvikling og innovation?” er finansieret af Reddernes Udviklingssekretariat. Den kan downloades her.
Inden udgangen af 2018 forventes en ny og større skumslukningscentral at stå klar på oliehavnen i Aalborg, hvor især kapaciteten vil få et markant løft i forhold til den eksisterende central. Det sker for at imødekomme de stigende sikkerhedskrav, som havnen og olieselskaberne bliver mødt af.
”Helt generelt skal centralen i dag kunne producere både mere vand og mere skum. Kravene er, at vores kapacitet skal kunne håndtere det, der defineres som worst case for de forskellige terminaler. Med andre ord kigger man på, hvad der er det absolut værste uheld, der kan forekomme, og derefter beregner man så, hvor meget vand eller skum det værste uheld ville kræve”, forklarer teknisk chef Mette Schmidt fra Aalborg Havn Logistik.
I forbindelse med de skærperede krav har Aalborg Havn desuden styrket indsatsen på oliehavnen gennem initiativet IndsatsCenter Oliehavnen (ICO). ICO er en sammenslutning af oliehavnens forskellige aktører, hvor Aalborg Havn har påtaget sig formandsposten.
Myndigheder kan henvende sig ét sted”Vi har først og fremmest valgt at gå aktivt ind i ICO, fordi initiativet bidrager til at styrke sikkerheden på oliehavnen. Samtidigt er myndighedernes stigende krav til oliehavnens faciliteter og lejere medvirkende til, at der i dag er et større behov for en fælles indsats, der kan styrke kvaliteten af den løbende dialog mellem myndighederne og oliehavnens lejere”, siger Mette Schmidt og fortsætter:
”En af de store fordele ved ICO er, at myndighederne i nogle tilfælde kun behøver at gå ét sted hen med deres henvendelser i stedet for at skulle kontakte de enkelte terminaler enkeltvis samt at vi kan koordinere tiltag til et fælles bedste. Alt i alt giver ICO et bedre samarbejde mellem både vores lejere indbyrdes, men også mellem lejerne og de forskellige instanser som eksempelvis Beredskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Nordjyllands Beredskab samt offentligheden generelt”.
ICO er ikke det eneste fælles tiltag blandt lejerne og havnen på oliehavnen. De forskellige terminaler stiller i dag med egne brandvagter, der alle har gennemgået en fælles uddannelse, som er fastlagt i samarbejde med beredskabscenteret og Nordjyllands Politi. Samtidig følger oliehavnens terminaler fælles sikkerhedsregler, så deres procedure ensartes.
En del borgere i Region Hovedstaden oplevede natten til lørdag, at de ikke kunne komme igennem eller deres samtale blev afbrudt, når de ringede til Akuttelefonen 1813 eller 112. Det skyldes et nedbrud hos TDC, som lørdag morgen ikke kan sige, hvornår telefonsystemet igen fungerer normalt.
Problemet var værst i tidsrummet fra 02 til 04, men sektionsleder Martin Fjordholt fra Region Hovedstadens Akutberedskab oplyser, at problemet sporadisk stadig kan opleves ved opkald til Akuttelefonen 1813, mens telefonen på alarmkald 112 nu fungerer normalt.
Martin Fjordholt forsikrer, at alle borgere, der får afbrudt deres opkald til Akuttelefonen 1813, bliver ringet op af personalet på 1813, men han opfordrer til, at hvis man er blevet afbrudt hos 1813 og føler sig utryg – og tænker, at der er brug for en ambulance – så skal man i stedet ringe 112.
Efter et udbud af ambulancekørslen i Stockholm har Falck fået udvidet sit område, så det danske redningskorps skal drive yderligere syv ambulancestationer. Falck vandt i alt tre distrikter, mens Samariten vandt to – og dermed måtte afgive et distrikt til Falck. En helt ny aktør, den spanske koncern Grupo SSG, fik afvist sit tilbud.
Ambulancekørslen under Stockholms Läns Landsting har været i et samlet udbud, der omfattede i alt syv distrikter. Som led i udbuddet sker der en styrkelse af beredskabet med flere ambulancer, og de nye kontrakter skal træde i kraft pr. 1. januar 2019.
Falck står i dag for ambulancekørslen i to distrikter med otte stationer. Falck vandt imidlertid yderligere et distrikt, så den ellers hårdt pressede danske redningskoncern nu overtager driften af yderligere syv ambulancestationer.
Det er konkurrenten Samariten, som må afgive et distrikt til Falck, men fortsætter i to distrikter. Stockholms Läns Landsting egen ambulanceoperatør, AISAB, fortsætter i to distrikter, således at ambulancekørslen fortsat vil være fordelt på de hidtidige tre ambulanceoperatører.
Ny aktør vil klage over afgørelseStockholms Läns Landsting modtog også et tilbud fra en helt ny aktør, SSG Ambulans, der imidlertid fik afvist sit tilbud, idet Stockholms Läns Landsting ikke mente, at SSG Ambulans havde dokumenteret, at selskabet levede op til et udbudskrav om en omsætning på 70 mio. svenske kr. i det seneste regnskabsår.
SSG Ambulans er ifølge selskabets egne oplysninger 70 pct. ejet af Grupo SSG i Spanien, som angiveligt er et af Europas største firmaer indenfor ambulancekørsel og sygetransport med en omsætning på omkring 1 mia. svenske kr. om året. De resterende 30 pct. ejes af svenske investorer. SSG Ambulans har bebudet, at man vil klage over afgørelsen.
Trods hård konkurrence på autohjælpsmarkedet har SOS Dansk Autohjælp erobret markedsandele i 2017. Selskabet fik både flere kunder og udførte et øget antal assistancer, men alligevel lykkedes det at holde omkostningerne på et stabilt niveau og at reducere antallet af medarbejdere. I 2018 forventer SOS Dansk Autohjælp dog et fald i aktiviteter og overskud.
SOS Dansk Autohjælp oplyser ikke selskabets omsætning, men bruttofortjenesten – som er omsætningen minus de variable omkostninger – landede på 102,5 mio. kr., hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Ifølge selskabet fik man i 2017 tilgang af nye kunder og en øget markedsandel.
I 2017 gennemførte SOS Dansk Autohjælp en stor omlægning af stationsnetværket, hvor man sagde farvel til en række stationer, som i stedet dannede det nye netværk Redning Danmark. Omlægningen har ifølge SOS Dansk Autohjælp medført, at ressourcerne nu udnyttes på en ”markant mere effektiv måde”. Antallet af medarbejdere på hovedkontoret er samtidig reduceret fra 167 til 162, hvilket skyldes, at arbejdsprocesserne er blevet optimeret og digitaliseret.
Laveste overskud siden 2014På bundlinjen fik SOS Dansk Autohjælp i 2017 er overskud på 17,9 mio. kr. Det er selskabets laveste overskud siden 2014. Faldet i forhold til året før skyldes dog især, at SOS Dansk Autohjælp har købt moderselskabet SOS Internationals særlige ordning med det røde kort, hvor en række forsikringsselskaber tilbyder vejhjælp i Europa til selskabernes kaskokunder. Det betalte SOS Dansk Autohjælp 6,6 mio. kr. for, men værdien blev straks nedskrevet med 5,7 mio. kr., hvilket trækker årets overskud ned. Derfor betegner ledelsen da også det faldende overskud som ”meget tilfredsstillende”.
I 2018 forventer SOS Dansk Autohjælp er marginalt lavere aktivitetsniveau. Og selv om man fortsat vil arbejde med at effektivisere driften, så er forventningen også, at overskuddet kommer til at blive lavere end i 2017. Det skyldes især, at kunderne stille og roligt opgiver de traditionelle – og meget lønsomme – abonnementer, således at autohjælp især ydes via aftaler med forsikringsselskaber, bilimportører og leasingselskaber.
Justitsminister Søren Pape Poulsen har mandag overrakt 100.000 kr. til et projekt med unge brandkadetter hos Brand og Redning MidtVest. Donationen kommer fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje, der har til formål at støtte lokale initiativer mod kriminalitet. Ministeren håber, at projektet med brandkadetter vil være med til at holde unge ude af kriminalitet.
Projektet hos Brand og Redning MidtVest uddanner unge i førstehjælp, brandslukning, forplejningstjeneste og redningstjeneste i et samarbejde med blandt andre Beredskabsstyrelsen, politiet og SSP.
Formålet med projektet er blandt andet at forebygge kriminalitet gennem en indsats, der skal give unges bedre selvtillid og styrke integrationen. Det er hensigten, at projektet blandt andet skal bidrage til at mindske antallet af hærværksbrande ved at give et mere positivt syn på beredskabets rolle.
Skal bidrage positivt til samfundet”Unge mennesker skal have mulighed for at opleve, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab. Det glæder mig, når man i lokalmiljøerne gør så stort et stykke arbejde for at få børn og unge til at bidrage positivt til samfundet, som de gør det med de unge brandkadetter hos Brand og Redning MidtVest”, siger Søren Pape Poulsen – og tilføjer:
”Bekæmpelse af ungdomskriminalitet er en hjertesag for mig, og sådan nogle projekter kan være med til at holde unge ude af kriminalitet, hjælpe dem til at finde vej i livet og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er også noget, vi regeringen har fokus på i vores udspil om ungdomskriminalitet”.
Selv om Falcks samlede omsætning steg svagt i 2017 og landede på 15,2 mia. kr., så var der tale om et elendigt år for redningskoncernen. På bundlinjen resulterede de mange milliarders omsætning nemlig kun i et driftsoverskud på beskedne 2 mio. kr. Det er især ekstraordinære nedskrivninger på ambulancekontrakter og it-systemer samt udgifter til omstrukturering, som trækker ned.
Falcks salg steg i 2017 med 0,8 pct. til 15,2 mia. kr. Især var der fremgang inden for forretningsområderne Healthcare og Assistance samt forskellige mindre forretningsområder. Derimod faldt omsætningen i det suverænt største forretningsområde, Ambulancetjeneste, med 2,2 pct.
Driftsresultatet blev 2 mio. kr., hvor Assistance leverede et plus på 188 mio. kr. og Healthcare bidrog med 101 mio. kr. Derimod tabte Ambulancetjeneste 214 mio. kr. Ifølge Falck er resultatet påvirket af, at der samlet set blev nedskrevet 3,2 mia. kr. Nedskrivningerne omfatter bl.a. 344 mio. kr. på tilgodehavender i den amerikanske ambulancetjeneste og på den regnskabsmæssige værdi af et kuldsejlet it-projekt i Assistance. Desuden har Falck afholdt en række udgifter til den igangværende omstrukturering. Dermed endte det endelig driftsresultat efter afskrivninger mv. på -3,2 mia. kr.
Et lyspunkt i regnskabet er dog, at Falck trods det store underskud faktisk fik 487 mio. kr. mere i kassen end der blev givet ud.
Topchef: Utilfredsstillende resultat“Vores regnskabsmæssige resultat er utilfredsstillende. Vi havde væsentlige nedskrivninger på goodwill og andre aktiver i 2017, men det ændrer ikke ved, at vores underliggende driftsmargin i flere år har været faldende. Den udvikling skal vi have vendt. Vi har en række robuste planer og er begyndt at implementere tiltag, der skal genoprette vores lønsomhed fra den nuværende underliggende overskudsgrad på 2-3 pct.”, fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis.
Han peger på, at Falck er vokset gennem opkøb, som ikke er blevet integreret i en global driftsmodel. Det har skabt en kompleks organisation og medført unødvendige driftsomkostninger.
Vil opbygge globale driftsmodellerFalck fik ny ledelse i 2017 med ansættelsen af Jakob Riis samt koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum og koncerndirektør Jakob Bomholdt. Efterfølgende har Falck iværksat en turnaround, der skal forbedre driften med 500 mio. kr. og præsenteret en ny strategi, der sigter mod at retablere lønsomheden og øge Falcks konkurrencefordele på pris, kvalitet og innovation.
“Vi er begyndt på en rejse, der skal forandre vores forretning fra en decentral styring til at bygge på globale driftsmodeller. Vi vil skabe et Falck med fokus på de centrale forretningsenheder og geografiske markeder, optimere vores drift ved at indføre smartere arbejdsmetoder, og opbygge en stærkere virksomhed. Standardiserede processer og digitalisering kommer til at spille en central rolle på tværs af vores serviceområder og administrative funktioner. Innovation, fokus på resultatstyring og en styrkelse af vores brand er ting, der skal være med til styrke fremtidens Falck. I takt med at vi får dette på plads, vil vi kunne udnytte vores potentiale og blive den ubestridt spiller inden for ambulancetjenester samt styrke vores nordiske førerposition inden for healthcare og vejhjælp”, siger Jakob Riis.
Som en del af målet om at fokusere forretningen har Falck iværksat en strategisk gennemgang af Falck Safety Services og Falck Lægehuse med henblik på at fastslå, om Falck er den rette langsigtede ejer af de to forretningsområder.
Politiet har fået et nyt værktøj i kampen mod pyromaner og forsikringssvindlere. En brandingeniør og en kriminaltekniker fra dansk politi har som de første dokumenteret, at man kan bruge en lommelygte med ultraviolet lys til at efterforske brandsteder. Når de lyser med deres ultraviolette lys, stråler de brandbare væsker op i et fluorescerende blåt.
Med den nye metode kan det med større sikkerhed fastslås, hvad der er sket på brandstedet, og beviserne kan bruges i en eventuel retssag, fortæller kriminaltekniker Benny Thomsen fra Nationalt Kriminalteknisk Center hos Rigspolitiet til DR Nyheder. Han er en af dem, der står bag projektet.
”Normalt kan man allerhøjest se en våd plet eller fornemme en tilstedeværelse af en væske. Med ultraviolet lys kan vi direkte se pletten, fordi den fluorescerer op”, siger Benny Thomsen.
Supplerer brandhundePolitiet bruger i deres brandefterforskning specialtrænede hunde, som kan snuse sig frem til brandbare væsker, også efter at de er brændt af. Men når hundene har markeret et sted, så har efterforskerne i høj grad måttet læne sig op ad blandt andet fortolkninger af brandskader og sodning.
Når Benny Thomsen og hans makker, brandingeniør Eva Ljungkvist, kommer og lyser med deres lygter, så kan de med det blotte øje se, hvordan væskerne er blevet spredt og nøjagtigt udpege, hvor det vil være godt at tage en såkaldt brandprøve. Dermed kan der indsamles sikrere beviser og tages prøver med større præcision, forklarer Eva Ljungkvist:
”Det betyder, at vi får bedre og sikrere grundlag at tolke og vurdere på. Og det betyder også, at man i retten har et bedre materiale, når man skal træffe en afgørelse”, siger hun.
Brandstationen i Solrød ser endnu en gang ud til at være blevet reddet på målstregen. I en ny model for risikobaseret dimensionering af Østsjællands Beredskab lægges der således op til, at den lukningstruede brandstation videreføres, om end kun med en førsteudrykning bestående af holdleder og tre brandfolk. Borgmester Niels Hörup glæder sig over, at der fortsat skal være en brandstation i Solrød.
De seneste år har brandstationen i Solrød flere gange været truet af lukning, men hver gang er det lykkedes at redde stationen. Og det ser også ud til at ske denne gang, hvor beredskabskommissionen for det fælleskommunale Østsjællands Beredskab lægger op til, at stationen videreføres med en bemanding på 1+3.
Dermed vil førsteudrykningerne i Solrød-området – og i resten af Østsjællands Beredskabs område – fremover skulle sammensættes af enheder fra flere forskellige brandstationer.
Niels Hörup, der er borgmester i Solrød Kommune, glæder sig over den valgte model:
“Det afgørende i den her sag har hele tiden været, at borgerne i Solrød Kommune kan føle sig trygge, når ulykken er ude, og det er fortsat tilfældet med den løsning, der er fundet frem til. Samtidig er jeg og resten af byrådet rigtig glade for, at vi i beredskabskommissionen nu er nået frem til en løsning, hvor der fortsat vil være deltidsbemanding på Solrød Brandstation. Det betyder helt konkret, at Solrød brandstation bliver bevaret som brandstation for deltidsbrandmænd, og samtidig forbliver responstiden præcis den samme som i dag”, siger Niels Hörup.
Selv om Nordjyllands Beredskab siden etableringen har nedlagt 24 fuldtidsstillinger, så kom beredskabet ud af 2017 med et underskud på 0,8 mio. kr. Da beredskabet havde budgetteret med et overskud på 3,8 mio. kr. er årets resultat 4,6 mio. kr. dårligere end ventet. Underskuddet skyldes især færre indtægter fra bl.a. hjælpemiddelområdet.
Nordjyllands Beredskab, der geografisk er landets største, havde i 2017 en omsætning på godt 200 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til 2016. Fremgangen skyldes, at de 11 ejerkommuners bidrag steg som følge af den almindelige pris- og lønudvikling.
Beredskabets indtægter fra andre aktiviteter udviklede sig imidlertid negativt, hvilket især skyldes, at driften af hjælpemiddeldepotet i Frederikshavn efter et udbud overgik til Falck, ligesom beredskabet mistede omsætning fra bud- og flytteopgaver for Aalborg Kommune og hjælpemiddelkørsel for Jammerbugt Kommune. Endvidere faldt indtægterne fra beredskabsopgaver. I beredskabets sikringsafdeling var der dog en positiv udvikling med stigende omsætning.
Falck-kontrakt giver besparelserSiden etableringen har Nordjyllands Beredskab ellers reduceret bemandingen med 24 fuldtidsstillinger, men det var altså ikke nok til at sikre et overskud i 2017, som endte med et underskud på 0,8 mio. kr.
I den kommende tid er der imidlertid udsigt til en styrkelse af økonomien, da der er indgået en ny brandslukningskontrakt med Falck. Kontrakten vil give en besparelse på 3,4 mio. kr. om året, dog kun ca. 2 mio. kr. i 2018. Som følge af kontrakten vil der ske yderligere reduktioner i bemandingen, da førsteudrykningen reduceres på nogle af Falcks stationer.
Der skal ikke sendes reducerede udrykninger til mindre brande i Faxe Kommune. Det har byrådet slået fast, og dermed går man imod det forslag til risikobaseret dimensionering, som det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har udarbejdet. Samtidig mener kommunen, at beredskabet snyder på vægten, så Faxe betaler alt for meget for det forebyggende arbejde.
Planen for den fremtidige dimensionering af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning er blevet godkendt af Faxe Kommune – men med nogle væsentlige modifikationer.
Faxe Kommune har således sagt nej til, at der spares 150.000 kr. ved at anvende reducerede udrykninger til mindre komplicerede indsatser. Kommunen påpeger, at det er af afgørende betydning, at deltidsbrandfolkene bevarer engagementet og motivationen og møder frem i muligt omfang, når alarmen lyder – og at de honoreres for dette.
”Ved at reducere i udrykningerne ved mindre komplicerede hændelser vil det styringsmæssigt være nødvendigt at begrænse fremmødet fra deltidsbrandfolkene. Faxe Kommune har tidligere besluttet, at deltidsbrandfolk, som ikke når at komme med, kan tage ledige køretøjer og køre med ud på indsatsen. Dette blev besluttet for at bevare engagementet og understøtte korpsånden på den enkelte brandstation”, slår kommunen fast.
Sparer på uddannelseTil gengæld har kommunen accepteret, at indsatslederne ikke kører med til de udrykninger, hvor det var planen, at der skulle afsendes reducerede udrykninger. Det giver en besparelse på 50.000 kr. Desuden spares der 60.000 kr. ved at harmonisere uddannelsesaktiviteterne, hvorved brandfolkene samlet set får færre øvelsestimer.
Faxe Kommune insisterer imidlertid på, at der skal være et bådberedskab i Faxe Kommune, og at det skal beskrives i dimensioneringsplanen. Efter ulykken i Præstø Fjord besluttede kommunen således, at der skal være en redningsbåd på brandstationen i Faxe, og der er modtaget 500.000 kr. fra fonde til køb af båden. Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har imidlertid tilkendegivet, at man ikke anser bådberedskabet i Faxe for at være nødvendigt.
Fortsætter med deltidsansatte indsatsledereBeredskabsstyrelsen har ikke haft indvendinger mod den nye dimensioneringsplan, men på et punkt har styrelsen dog advaret mod organiseringen af beredskabet i Faxe Kommune. I dag anvendes der således udelukkende deltidsansatte indsatsledere, men Beredskabsstyrelsen mener, at der også bør være indsatsledere, der er fuldtidsbeskæftigede med beredskabsområdet.
Faxe Kommune har imidlertid besluttet, at kommunen vil fortsætte med den nuværende struktur med deltidsansatte indsatsledere. ”I Faxe Kommune har der ikke været forhold, som taler imod løsningen med honorarlønnede indsatsledere, og indsatslederne har endvidere stillet op som brandfolk/holdledere, når der har været behov for dette”, konstaterer kommunen.
Betaler for meget for det forebyggende arbejdeInden oprettelsen af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning indgik Faxe Kommune en aftale med Næstved Kommune om, at Næstved skulle varetage det forebyggende arbejde, herunder brandteknisk byggesagsbehandling, i Faxe. I den forbindelse blev to medarbejdere overført til Næstved Kommune, og Faxe Kommune skulle årligt betale 1,2 mio. kr. for opgaveløsningen.
Faxe betaler stadig for at have to medarbejdere på området, men kommunen har konstateret, at Midt- og Sydsjællands Brand og Redning i dag varetager hele det forebyggende arbejde for de fire ejerkommuner med kun fire medarbejdere. Det er en halvering i forhold til de otte medarbejdere, som kommunerne selv havde tilknyttet området før sammenlægningen af beredskaberne.
Men dermed mener Faxe Kommune at man i dag betaler for halvdelen af bemandingen på det forebyggende område, selv om beredskabet også omfatter de store kommuner Næstved, Ringsted og Vordingborg. ”Samtidig har Midt- og Sydsjællands Brand og Redning ikke i nævneværdigt omfang kunnet pege på effektiviseringer i ledelse og administration. Effektiviseringer som skulle deles mellem medlemskommunerne og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, så man kunne reducere betalingen fra medlemskommunerne og samtidig gøre Midt- og Sydsjællands Brand og Redning mere robust”, konstaterer kommunen.
Som konsekvens har Faxe Kommune nu besluttet, at den gennemførte reduktion i antallet af sagsbehandlere til den forebyggende del skal udmøntes i en reduktion af Faxe Kommunes betaling til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.
De enkelte brandstationer i Østsjællands Beredskab skal have færre brandfolk, men til gengæld bevares alle stationerne. Det er den fælleskommunale beredskabskommission nået frem til, og dermed reddes de ellers lukningstruede stationer i Solrød og Hårlev. Samtidig slår beredskabskommissionen fast, at kommuner, der ikke kan acceptere nedskæringerne, kan udtræde af beredskabet.
Efter længere tids debat om den fremtidige dimensionering af Østsjællands Beredskab har beredskabskommissionen nu fundet en model, som giver den krævede besparelse på 5 mio. kr. om året, men samtidig sikrer, at de nuværende brandstationer bevares.
Modellen for risikobaseret dimensionering indebærer, at der i Roskilde Kommune vil være en station i Roskilde med døgnbemanding på 1+3 og deltidsbemanding på 1+5 samt en station i Jyllinge med deltidsbemanding på 1+3. I Køge Kommune vil der være 1+3 mand på døgnvagt i Lellinge samt et deltidsberedskab på 1+5. Stationen i Køge bevares med frivilligt mandskab. Desuden besvares brandstationen i Solrød med en bemanding på 1+3.
På den københavnske vestegn skal der være 1+3 mand i beredskab i Taastrup og 1+3 i Greve. Dertil kommer et deltidsberedskab på 1+7. Og mod syd vil der i Store Heddinge være en station med deltidsberedskab på 1+5 samt en reduceret station i Hårlev med 1+1 i deltidsberedskab.
Kommuner kan tilkøbe flere brandfolk”Placeringen sker på baggrund af beredskabsfaglige vurderinger af, hvor der er risici for ulykker og brand. Desuden har det været en forudsætning, at den lokale responstid bliver ved med at være, som den plejer”, oplyser Østsjællands Beredskab – og tilføjer: ”Nogle byråd har ønsket at have en højere service. De kommuner får nu mulighed for at købe ekstra beredskabsydelser som for eksempel flere brandfolk”.
Nedskæringerne skal som nævnt sikre en besparelse på 5 mio. kr. om året. ”Med den nye fælles beredskabsplan kan Østsjællands Beredskab spare fem millioner kroner og dermed genoprette en sund økonomi. Beredskabskommissionen har på mødet også haft indledende drøftelser af fremtidig betalingsmodel og håndteringen af serviceopgaver. Der er enighed om, at arbejde videre med dette på næste møde i beredskabskommissionen”, oplyser beredskabet.
Kan forlade beredskabetDe seneste måneder har flere kommuner luftet muligheden for at forlade beredskabet. Og den mulighed holdes beredskabskommissionen åben:
”Hvis et byråd ikke vil sige endeligt ja til planerne, får kommunen mulighed for at trække sig fra samarbejdet i Østsjællands Beredskab”.
En indsatsleder fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning brugte under sidste års kommunale valgkamp beredskabets indsatsledervogn, da han uddelte valgmateriale. Det har fået beredskabet til at indskærpe, at indsatsledervognene ikke må anvendes i forbindelse med politisk agitation. Men indsatslederne må fortsat godt bruge tjenestevognene ”i det omfang, det er nødvendigt for at leve sit liv”.
Indsatslederen var socialdemokratisk byrådskandidat, og han anvendte under valgkampen den kommunale indsatsledervogn, da han uddelte valgmateriale. Det skriver Sjællandske.
Direktøren for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, Flemming Nygaard-Jørgensen, har på baggrund af sagen slået fast, at beredskabets indsatsledere må bruge indsatsledervognene ”i det omfang, det er nødvendigt for at leve sit liv i en vagtperiode”, men at det ikke gælder politisk agitation. Indsatslederne må dermed gerne fortsætte med at bruge indsatsledervognene til indkøbsture med mere, når de har vagt.
Sagen førte til, at den tidligere Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl anmodede om aktindsigt i alle logbøger for de kommunale køretøjer i Vordingborg Kommune. Den anmodning afviste kommunen i første omgang, men nu har Ankestyrelsen underkendt kommunens afgørelse. Dermed er der udsigt til, at stort antal logbøger i den kommende tid vil blive gennemgået.
Der er stor ros til beredskabet hos Molslinjen, efter at der torsdag opstod brand på en færge. Fællestillidsmanden og beredskabsdirektøren fra Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland var med færgen, og de udtrykker respekt for besætningen. ”Man var ikke ét sekund i tvivl om både situationens alvor og om, at vi var i gode hænder”, lyder vurderingen.
Fællestillidsmanden og beredskabsdirektøren fra Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland skulle torsdag afholde foredrag i Vig, og de var derfor med Molslinjen kl. 15.30 fra Aarhus mod Odden, da der pludselig kom besætningsmedlemmer løbende igennem apteringen. Tydeligvis havde de fået et forvarsel over radioen om brandalarmen, inden varslingen kunne høres hos passagererne.
”Alarmen blev hurtigt fulgt op af tydelig og professionel kommunikation. Meldingen lød på røgudvikling i maskinrummet og at situationen var under kontrol. Hele vejen i forløbet – ca. hvert 3-4 minutter – var der opdateringer over højttaleranlægget. Personale blev sendt ud blandt passagererne, og den hurtige beslutning om at vende om og sejle retur til Aarhus blev også hurtigt kommunikeret, så alle kunne træffe deres forholdsregler”, fortæller Beredskab & Sikkerhed – og fortsætter:
”Værdien af synligt personale, der tør stoppe op, tør tage dialogen med kunderne og som i den grad gjorde alt det, der var muligt for at indgyde ro og afhjælpe situationen, kan ikke påskønnes nok. De håndterede det simpelthen med overbevisende professionalisme. Mulighederne for at komme med anden færge blev undersøgt og hurtigt blev det meldt ud, at det ikke kunne lade sig gøre, så vi holdt foredrag for de 40 mennesker i Vig over en Skype-forbindelse fra bilen på havnekajen i Aarhus med internet via mobilen. Det gik fint! Kombardo-expressen (bussen) blev dirigeret ned over Storebælt, udstyret med kolde drikkevarer, chips og snacks til passagererne og dette blev ligeledes hurtigt kommunikeret. Enkelte gående passagerer havde brug for at komme til Holbæk, og der blev efterlyst kørende passagerer, der kunne medtage disse”.
En beredskabsparat organisation”Hele vejen i forløbet holdt lederen for servicepersonalet, overstyrmanden og kaptajnen os alle betrygget over højttaleranlægget i, at situationen var under kontrol. Vi blev informeret om den langsomme returnering til Aarhus, om slæbebådene og om refusion af billetter, fribilletten til Blue Class m.v. Molslinjen efterlader et indtryk af en beredskabsparat organisation fra yngste servicemedarbejder til kaptajnen. Man var ikke ét sekund i tvivl om både situationens alvor og om, at vi var i gode hænder. Respekt til besætningen!”. konkluderer Beredskab & Sikkerhed.
Som led i en ny kontrakt med Vejdirektoratet er Falck i gang med at anskaffe 14 nye skiltevogne, der skal placeres på stationer rundt omkring i landet. Den første skiltevogn er leveret til Falck i Ringe på Fyn med vognnummer 5-11/8660. Tavlevognen er opbygget på et Ford Transit-chassis, og virksomheden Aquila Triventek i Nørre Aaby på Fyn har stået for opbygningen.
I Ringe er det Falcks brandfolk, som skal bemande skiltevognen, og de skiftes fremover til at tage vognen med hjem. Det skal sikre, at kravene til responstiden kan overholdes.
Foto: Michael Gaarddal Madsen
Drift og vedligehold af politiets centrale it-systemer skal fremover varetages af IBM. Det er konklusionen efter, at opgaven har været i udbud. IBM overtager driften af systemerne fra DXC (tidligere CSC). IBM skal dermed drive kriminalregistret, politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) og Centralregistret for motorkøretøjer.
IBM skal varetage drift og vedligehold i de næste syv år. IBM overtager driften fra DXC (tidligere CSC), som også bød på opgaven. Koncern It-direktør hos Rigspolitiet Lars Ole Dybdal glæder sig over forløbet og resultatet af udbuddet:
”Det er et historisk udbud, som er blevet gennemført på en helt ny måde. Det betyder, at vi efter godt 20 år får ny leverandør, og at politiet bliver endnu bedre rustet til fremtiden”, siger han og fortsætter:
”DXC og IBM er begge meget kompetente it-leverandører, og vi har sat pris på samarbejdet med DXC. Valget er dog faldet på det tilbud, der bedst opfyldte de krav, der blev stillet i udbudsmaterialet om det bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
Konkurrencepræget dialogLars Ole Dybdal fortæller, at en af grundene til, at udbuddet har været så succesfuldt, er, at politiet har anvendt udbudsformen ”konkurrencepræget dialog” og gennem dialogen med markedet fundet de løsninger, der bedst opfylder politiets behov:
”Vi har haft en god dialog med begge leverandører for at sikre de bedste forudsætninger for udbudsprocessen, og for at materialet beskriver de behov, som bedst understøtter den transformation, der er på it-området i politiet. På den måde er der skabt de bedste vilkår for en helstøbt løsning.”
Overdragelsesperioden for it-systemerne fra DXC til IBM forventes at vare 15 måneder. En del af planen er, at der skal ske en opgradering af selve it-fundamentet – servere, databaser og mainframe – inden IBM overtager driften fuldstændigt i 2019. Der er etableret en organisering i Rigspolitiets Koncern IT, der skal stå for overgangen til den nye leverandør, og sikre at den nødvendige viden bliver overleveret på bedste vis.
 |
 |
 |
Copyright © Ambulansforum®, 1997-2025.
