Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Det er kommunernes ansvar at sikre, at deres beredskaber kan yde en forsvarlig indsats ved ulykker og katastrofer. Og hvis et beredskab ikke har nok personel og materiel, så er det kommunalbestyrelsens ansvar at tilføre de nødvendige ressourcer. Det slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fast, efter at regeringen er blevet kritiseret for det nye forsvarsforlig.

Ved forrige uges forsvarsforlig blev Beredskabsstyrelsen tilført et større millionbeløb, mens der ikke var ekstra penge til de kommunale beredskaber. Men i et debatindlæg på Altinget slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast, at det ikke er forsvarsforliget, som skal finansiere de kommunale beredskaber.

”Kommunernes økonomi reguleres i de årlige forhandlinger mellem KL og Finansministeriet. Beredskabsstyrelsen er en statslig styrelse, der nu finansieres på et seksårigt forsvarsforlig. Der er altså tale om to separate og adskilte pengekasser, som regeringen ikke ønsker at blande sammen”, skriver forsvarsministeren.

Kritikken er blandt andet gået på, at de kommunale beredskaber efter de seneste års besparelser ikke vil kunne håndtere større indsatser. Men ifølge forsvarsministeren har den kritik forkert adresse:

”Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at kommunen kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Hvis man i kommunerne vurderer, at redningsberedskabet ikke har personel og udstyr til at håndtere de lokale risici, er det kommunalbestyrelsens ansvar og pligt at sikre, at der tilføres de nødvendige ressourcer til området”.

I forsvarsforliget er det aftalt, at der i 2019 skal laves en analyse af de kommunale beredskabers dimensionering. Men kommunerne vil godt kunne forhandle sig til flere penge inden da:

”Mener kommunerne og KL, at der er et behov for en generel styrkelse af det kommunale redningsberedskab, så må de løfte det ved de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. De kommunale redningsberedskaber behøver derfor ikke afvente analysen af de kommunale beredskaber, som er nævnt i forsvarsforliget, da analysen først er færdig i 2019”, skriver Claus Hjort Frederiksen.

En hurtig og resolut indsats ved initialbranden med ultrahøjtryk samt slukning og køling af røggasser i tagrummet med skæreslukker betød, at branden aldrig fik mulighed for at brede sig, og følgeskaderne var minimale. Sådan lyder analysen af en brand i december, hvor Frederiksborg Brand & Redning rykkede ud med skæreslukker.

Den 31. december 2017 kl. 17.21 modtog Frederiksborg Brand & Redning melding om brand i villa rækkehus. Meldingen suppleredes op med oplysninger om, at det skulle dreje sig om en klinik, og ilden skulle have fået fat i udhænget og bredt sig til taget.

På meldingen afsendtes blandt andet HSE’en fra brandstationen i Hillerød, og da den ankom 8 minutter efter alarmen, foretog holdlederen en hurtig situationsbedømmelse og kunne konstatere, at det brændte kraftigt i resterne af to store plastcontainere, som stod op ad bygningen. Containerne var ca. 2 x 1 meter og fyldte. Over containerne var tagudhænget næsten brændt væk, og branden havde bredt sig taget.

På baggrund af situationsbedømmelsen besluttede holdlederen sig for at sætte ind med udvendig superhøjtryk (UHPS) og skæreslukker.

UHPS blev anvendt til at slukke branden i containerne samt hindre brandudbredelsen i taget og tagudhænget. Skæreslukkeren blev indsat på taget og anvendt i de zoner, som taglægterne naturligt opdelte taget i. Skæreslukkeren blev anvendt i ca. 1 minut i hver zone, og efter 3-4 minutter var brandspredningen stoppet, og med termisk kamera blev de varme steder identificeret og skæreslukker indsat til endelig slukning.

Ved tanksprøjtens ankomst blev et røgdykkerhold indsat inde på loftet til efterslukning, men de kunne ikke umiddelbart komme frem til branden grundet et meget tykt lag løs isolering på loftet. Derfor blev der rejst stige, tagstenene blev taget af, og der blev så slukket efter.

Indsatslederen var fremme på stedet 30 sekunder efter HSE’en, og på baggrund af erfaring vurderede han, at der var indikationer på og potentiale for, at branden ville udvikle sig til en fuldt udviklet rumbrand i tagetagen kort efter ankomsten.

Den hurtige og resolutte indsats på initialbranden med ultrahøjtryk, samt slukning og køling af røggasser i tagrummet med skæreslukkeren betød, at branden aldrig fik mulighed for at brede sig, og følgeskaderne var minimale.

Der blev anvendt ca. 1.500 liter vand

UHPS – Ultra High Pressue System – er monteret på Frederiksborg Brand & Rednings HSE i Hillerød. Det er et system, der ved 100 bars tryk leverer 38 liter vand i minuttet, hvilket giver en optimal slukningseffekt med meget lavt vandforbrug. Systemet er nemt og sikkert at betjene, og kan også levere skum i en god kvalitet

HSE’ens skæreslukker anvender et vandtryk på 300 bar, og når der blandes små metalkugler i, kan den skære sig igennem både træ, metal, lamineret glas, tagplader og beton. Det høje tryk giver en meget lille dråbestørrelse, der øger nedkølings- og slukningseffekten. Brandmanden kan begrænse og eventuelt bekæmpe en brand udefra, uden at skulle ind i den brændende bygning. Dette medvirker til et sikkert og bedre arbejdsmiljø. Skæreslukker af mærket Cobra Cold Cut er monteret på HSE’en i Hillerød, og fra 2019 findes systemet på alle HSE’ere ved Frederiksborg Brand & Redning.

Det er slut med gradsbetegnelser som beredskabsmester og beredskabsassistent i Beredskabsstyrelsen. I stedet får mellemlederne i styrelsen fremover militære titler som sergent, oversergent, seniorsergent og chefsergent. Baggrunden er, at Beredskabsstyrelsen indgår i Forsvarsministeriets koncern, hvor man ønsker at anvende sammenlignelige gradsbetegnelser.

Med virkning fra 1. februar 2018 blev gradsbetegnelser i Beredskabsstyrelsen ændret. Styrelsen anvender således ikke længere de samme civile gradsbetegnelser som i de kommunale beredskaber. I stedet anvendes militære gradsbetegnelser, der svarer til betegnelserne i den øvrige del af Forsvarsministeriets koncern.

Konkret indebærer det, at Beredskabsstyrelsens seniorberedskabsmestre fremover er chefsergenter, mens beredskabsmestrene er seniorsergenter. Viceberedskabsmestrene skifter grad til oversergenter og beredskabsassistenterne kan fremover kalde sig sergenter. De værnepligtige beredskabsassistenter får gradsbetegnelsen ”sergent til pligtig tjeneste”.

Officererne i Beredskabsstyrelsen bevarer deres nuværende gradsbetegnelser. Styrelsens egne betegnelser som f.eks. brigadechef, kolonnechef, sektionschef, sektionsleder og korpsmester videreføres således indtil videre. Officererne får dog ændrede gradstegn, hvor der tilføjes en krone.

Region Sjælland har seks nødbehandlerenheder, hvor lokale brandfolk rykker ud i regionens yderområder. Formålet er at nedbringe responstiderne, og nu kan nødbehandlerne se frem til at få nye køretøjer. De nye køretøjer erstatter de nuværende syv år gamle køretøjer, og regionen har brugt et år på at designe og indrette de nye nødbehandlerbiler.

”Det er brandmænd fra det lokale brandvæsen, som bemander nødbehandlerbilerne. De har alle fået en målrettet førstehjælpsuddannelse via Præhospitalt Center. Dermed kan de være hurtigt fremme og give den første livreddende indsats i minutterne inden ambulancen ankommer”, fortæller direktøren for Præhospitalt Center i Region Sjælland, Benny Jørgensen.

”En nødbehandler arbejder alene, og det sætter nogle andre krav til indretningen. Eksempelvis er det vigtigt at nødbehandleren selv kan betjene kommunikationsudstyret, vejvisningen og lignende. Vi har derfor søgt erfaringer fra andre nødbehandlere både i Danmark og i udlandet, og nødbehandlerne er selv kommet med ønsker, som vi har lyttet til”, siger Benny Jørgensen.

Køretøjerne er af mærket Hyundai Tucson.

Nødbehandlerne rykker ud til knap 2.000 henvendelser hvert år, og derfor glæder det Benny Jørgensen, at de nu får opdateret deres udstyr:

”Der er ingen tvivl om, at nødbehandlerne hvert år redder liv. De er meget vigtige i Region Sjællands præhospitale indsats, og de skaber tryghed for vores borgere som bor i vores yderområder. Med de nye biler kan de nu fortsætte deres fremragende indsat i mange år frem”.

De seks nødbehandlerenheder er placeret i Gørlev, Jyllinge, Kirke Hyllinge, Rødby, Sorø og St. Heddinge.

Det er i strid med lovgivningen, når Region Hovedstaden har en fast praksis om, at borgere ikke kan få udleveret optagelser af de 112-opkald, som regionens AMK-vagtcentral modtager. Det fastslår Ankestyrelsen efter en konkret sag, hvor en borger havde klaget over, at en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen var ”arrogant, korreksende og ubehagelig”.

Det er et alarmopkald den 12. november 2016, som er endt hos Ankestyrelsen. En borger ringede 112 vedrørende borgerens ægtefælle, og opkaldet blev viderestillet til Region Hovedstadens AMK-vagtcentral. Her oplevede borgeren, at den sygeplejerske, der stod for den sundhedsfaglige visitation, var ”arrogant, korreksende og ubehagelig”.

Derfor anmodede borgeren om at få udleveret en optagelse af 112-opkaldet.

Region Hovedstaden afviste imidlertid at udlevere lydoptagelsen. I stedet svarede regionen blandt andet: ”Vi kan oplyse, at Akutberedskabet ikke udleverer lydfiler, men giver aktindsigt i lydfiler i form af transskriptioner. Du skal naturligvis have mulighed for selv at sikre, at transskriptionen er en korrekt gengivelse af din samtale. Vi tilbyder derfor, at du kan komme til Akutberedskabet, Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du kan aflytte samtalen. Du bedes rette henvendelse via mail til Akutberedskabet, såfremt du ønsker at træffe aftale om at benytte denne mulighed”.

Da borgeren klagede over, at regionen ikke ville udlevere optagelsen, uddybede regionen begrundelsen: ”Vi udleverer ikke selve lydfilerne med det formål at beskytte implicerede sundhedspersoners stemmer, som indgår i lydfilerne”.

Borgeren valgte derefter at klage over Region Hovedstaden, og Ankestyrelsen har netop truffet afgørelse i sagen.

Her slår Ankestyrelsen fast, at det er i strid med offentlighedsloven, når Region Hovedstaden tilsyneladende har en fast praksis om, at lydoptagelserne ikke udleveres. Udgangspunktet efter offentlighedsloven er nemlig, at materiale skal udleveres i den form, som den, der har fremsat aktindsigtsanmodningen, ønsker. Kun hvis der er tungtvejende modhensyn, der taler imod en udlevering i den ønskede form, kan en myndighed efter en konkret vurdering vælge at udlevere materialet i en anden form – f.eks. ved at udlevere en lydoptagelse som en transskription.

”Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger herefter Ankestyrelsens vurdering, at Akutberedskabet i Region Hovedstaden ikke i den konkrete sag har foretaget et konkret skøn, idet Ankestyrelsen forstår Akutberedskabet i Region Hovedstadens afgørelse og begrundelse således, at Akutberedskabet i Region Hovedstaden har en fast praksis, hvorefter lydfiler ikke udleveres, men at der alene gives aktindsigt i lydfiler i form af transskriptioner samt mulighed for aflytning af de omhandlede lydfiler. Der er således efter Ankestyrelsens opfattelse ikke redegjort for, at der er foretaget et relevant skøn, der ligger inden for lovens rammer. Ankestyrelsen har på den baggrund anmodet Akutberedskabet i Region Hovedstaden om at genoptage sagens behandling og tage fornyet stilling til din anmodning om aktindsigt”, skriver Ankestyrelsen i afgørelsen.

Rigspolitiet har nu godkendt en ny struktur for Nordsjællands Politi. Målet med den nye struktur er at skabe bedre service for borgerne. Det skal først og fremmest ske gennem en styrket forebyggelsesindsats, mere ro til efterforskning og forebyggelse samt forbedret sagsbehandling og rammer, som giver en bedre balance i hverdagen for medarbejderne.

Med den nye struktur styrker Nordsjællands Politi sit arbejde med forebyggelse og nærhed. Det sker ved at samle indsatsen, så der lettere kan skabes fælles retning og sammenhængskraft.

Samtidig ansættes der flere forebyggelsesmedarbejdere, og samarbejdet med kommunerne styrkes ved, at der vil være en områdebetjent tilknyttet hver kommune, som skal arbejde målrettet med forebyggelse i netop den kommune. Den nye struktur skal også så vidt muligt friholde forebyggelsesmedarbejderne fra f.eks. bevogtningsopgaver.

”Det er vores vurdering, at vi med den nye struktur kan få mere og bedre politiarbejde ud af politikredsens ressourcer. Det gælder både forebyggelse, efterforskning og patruljering”, siger politidirektør Jens-Christian Bülow, Nordsjællands Politi, og tilføjer:

”Der er et godt og vigtigt samarbejde om forebyggelse mellem Nordsjællands Politi og de 13 kommuner. Det samarbejde ser jeg meget frem til, at vi kan styrke yderligere med de nye tiltag”

Et andet vigtigt mål med den nye organisering er at blive bedre til at behandle de mange almindelige sager Det skal ske ved at samle store dele af sagsbehandlingen i to centre.

”En almindelig sag for politiet vil være en væsentlig sag for den enkelte borger. Derfor skal vi også kunne behandle disse sager indenfor rimelig tid og med den rigtige kvalitet i sagsbehandlingen”, siger Jens-Christian Bülow.

Nordsjællands Politi bevarer stationerne i Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Gentofte samt Udlændingecenteret i Birkerød. Ekspeditionerne på politistationerne vil være åbne for borgerne i samme omfang som i dag, og alle rådhusbutikkerne bevares.

Det almindelige beredskab, det vil sige de udkørende patruljer, får fremover mødested på politistationerne i Helsingør, Hillerød og Gentofte. Her vil betjentene – i lighed med i dag – møde ind, finde deres makker, pakke patruljevognen og køre ud i politikredsen efter anvisning fra vagtcentralen. Dermed er patruljen allerede på gaden, når borgerne ringer efter hjælp. Færdsels- og Hundeafdelingen er en særlig del af beredskabet, og de vil for fremtiden køre ud fra politistationen i Frederikssund.

De berørte medarbejdere i Nordsjællands Politi vil nu få mulighed for at tilkendegive, hvilket fagområde og hvilken station de er interesserede i, og de vil i løbet af foråret få at vide, hvor de skal arbejde. Den nye struktur forventes at træde i kraft i september.

Divisionsdirektøren for Falcks danske brandslukningsaktiviteter, Diana Sørensen, bliver ny direktør for Nordjyllands Beredskab. Diana Sørensen har tidligere været regionsdirektør hos Falck, hvor hun har været ansat siden 2002 og før det har hun arbejdet i det daværende Viborg Amt.

”Jeg er glad for at vores beredskab kan byde Diana velkommen. Hun var en blandt mange kvalificerede ansøgere. Det viser at vores beredskab er attraktivt og udviklingsorienteret”, siger bestyrelsesformand Arne Boelt.

Diana Sørensen, som starter i jobbet som direktør 1. april 2018, glæder sig til at arbejde for Nordjyllands Beredskab:

”Jeg er utrolig stolt og glad over at have fået stillingen og ser frem til at medvirke til at sikre og udvikle et stærkt Nordjyllands Beredskab for borgerne i Nordjylland. Og så ser jeg frem til at lære medarbejdere og samarbejdspartnere at kende, og glæder mig over, at det for manges vedkommende er kendte ansigter. På samme måde ser jeg frem til samarbejdet med de 11 kommuner og borgmestrene i bestyrelsen”.

Diana Sørensen har en baggrund som cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet, og privat bor hun sammen med Carsten og deres to piger i Aalborg.

Der er for lidt konkurrence på det præhospitale område, og derfor har Region Midtjylland efter et udbud besluttet at hjemtage driften af fire akutlægebiler. Falck får kontrakt på at drive de øvrige fem akutlægebiler samt tre akutbiler. Regionens beslutning om hjemtagning medfører en ekstra omkostning på 1,5 mio. kr. om året sammenlignet med Falcks tilbud, hvortil kommer en engangsinvestering på 5,4 mio. kr.

I dag er det Falck og Responce, der driver alle akutlægebiler og akutbiler i Region Midtjylland, og ved det netop gennemførte udbud var det kun Falck, der bød ind på opgaven, som har en værdi på ca. 92 mio. kr. om året.

Ifølge Region Midtjylland var Falcks tilbud billigere end omkostningerne ved drift i regionens eget regi. Men alligevel har regionen besluttet at hjemtage driften af fire af akutlægebilerne.

”Regionen er tilfreds med det mangeårige samarbejde med Falck. Men som markedet på området er, vurderer vi, at det vil være klogt at få erfaringer med at drive nogle af akutlægebilerne selv. Det kan både være en hjælp i forhold til kommende udbud og andre beslutninger om driften på det præhospitale område, og det kan åbne op for nye udviklingsmuligheder”, siger Anders Kühnau (S), der er formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Derudover vurderer regionen, at det vil give en række nye muligheder i den præhospitale organisation at drive de fire lægebiler selv.

”Når vi ansætter lægeassistenter får vi en ny type medarbejdere og faglige eksperter ind i Præhospitalet. Som del af organisationen vil de kunne bidrage endnu mere til kvalitetsudvikling og til videreudvikling af samarbejdet mellem læge og lægeassistent i akutlægebilerne, hvor de allerede i dag udgør et særdeles stærkt team. Det kan styrke den samlede præhospitale indsats, hvor der naturligvis fortsat skal arbejdes på samme måde i alle lægebiler”, siger Thomas Balle Kristensen, der er præhospital direktør.

Regionen hjemtager driften af de fire akutlægebiler, som har baser i Aarhus, Horsens, Randers og Djursland. Præhospitalet, som er den regionale driftsorganisation på området, skal varetage opgaven, men den tekniske drift af køretøjerne vil blive udbudt og forventes fortsat varetaget af en ekstern leverandør.

Falck skal drive de fem lægebiler med base i Herning, Holstebro, Lemvig, Viborg og Silkeborg, samt de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm.

Hjemtagningen af de fire akutlægebiler forventes – set i forhold til Falcks tilbud – at give en årlig merudgift på 1,5 mio. kr. Desuden er der afsat 5,4 mio. kr. til éngangsudgifter, herunder indkøb af køretøjer samt planlægning og etablering af driftsorganisation.

De nye kontrakter og dermed også hjemtagningen løber fra 1. december 2018 til 30. november 2021.

Falcks assistanceaktiviteter – primært autohjælp – skal fremover udføres fra færre stationer. Som led i en større spareplan vil Falck således lukke 11 af redningskorpsets autohjælpsstationer. Det fører dog ikke til afskedigelser, idet de berørte reddere vil blive tilbudt at flytte med til de nye stationer.

Konkurrencen på markedet for autohjælp er de seneste år blevet intensiveret. Det fik sidste år SOS Dansk Autohjælp til at lukke 13 stationer, og nu er turen så kommet til Falck, som ophører med at udføre autohjælp fra 11 stationer.

Hos Falck bliver autohjælpsaktiviteterne i Hjørring, Frederikshavn og Thisted flyttet til Nørresundby, mens aktiviteterne i Holstebro og Ikast flyttes til Herning. I Silkeborg flyttes autohjælpen til Aarhus Syd, i Toftlund flyttes aktiviteterne til Aabenraa, i Holbæk flyttes til Ringsted, i Nykøbing Falster flyttes til Næstved, og i Fredensborg og Hillerød flyttes aktiviteterne til Farum.

Falck har bebudet, at alle berørte reddere vil få tilbud om at flytte med til de nye stationer.

Den 44-årige Jarl Vagn Hansen bliver ny direktør for TrekantBrand. Han kommer fra et job som beredskabsdirektør ved Brand & Redning Sønderjylland, hvor han har været de sidste 2½ år. Han har tidligere været beredskabschef ved Aabenraa Kommune og har også en fortid i Falck, hvor han først var stationsleder og siden brand- og kontraktchef.

Jarl Vagn Hansen har en HD i organisation og ledelse og en MBA ved Århus Universitet, hvor han også gennemførte en bestyrelsesuddannelse. Han er desuden formand for Danske Beredskaber.

Borgmester Ib Kristensen, Billund Kommune, der er formand for den fælles beredskabskommission, glæder sig til samarbejdet med den nye beredskabsdirektør:

”Jeg er sikker på, at vi med Jarl Vagn Hansen får en meget kvalificeret mand på posten som direktør. Jarl Vagn Hansen har 20 års ledelseserfaring og 20 års driftserfaring, særligt inden for brand- og redningsområdet. Han er vant til at have ansvaret for mange medarbejdere og et stort budget og kan samarbejde og forhandle på alle niveauer. Og så har han en meget involverende og tillidsbaseret ledelsesstil”, siger Ib Kristensen.

Jarl Vagn Hansen glæder sig til jobbet i TrekantBrand – Trekantområdets Brandvæsen:

”TrekantBrand dækker over et spændende område i Danmark i stor udvikling, som brandvæsnet aktivt skal være en del af. Jeg glæder mig til det nye samarbejde med de seks ejer-kommuner og kontakten til medarbejderne inden for alle grene af beredskabet. Jeg glæder mig også til at dykke ned i de aktuelle udfordringer, som beredskabet står midt i, og skabe varige fremadrettede løsninger sammen med alle de dedikerede medarbejdere og øvrige interessenter”, siger Jarl Vagn Hansen.

Privat bor Jarl Vagn Hansen i Kolding sammen med Berit og deres to børn.

Forsvarsforliget, som blev præsenteret søndag, indebærer blandt andet, at det statslige beredskab får ca. 125 ekstra værnepligtige og 25 mio. kr. til indkøb af nyt materiel. Hos Beredskabsforbundet, der organiserer beredskabets frivillige, er der glæde over forliget, både på grund af de ekstra ressourcer og på grund af forligets løbetid på hele seks år.

”Vi glæder os over de ekstra ressourcer til det danske beredskab. Og vi glæder os over, at det militære og det civile forsvar er tænkt sammen i en seks-årig aftale, som giver ro til at implementere de forandringer, som skal forbedre det samlede beredskab. Vores frivillige er også fremover klar til at hjælpe både det statslige og de kommunale beredskaber med deres opgaver”, siger Beredskabsforbundets landschef, Niels Bonde Jensen.

”Men samtidig glæder vi os over den nye tænkning, som forliget er udtryk for. Nu er der politisk fokus på et ændret internationalt trusselsbillede og den indflydelse, det kan få på den enkelte borgers tryghed og sikkerhed. Og der er vilje til både at afsætte midler til at gøre det danske forsvar og beredskab mere robust – og at undersøge om det er tilstrækkeligt med det, vi har”, siger Niels Bonde Jensen.

Niels Bonde Jensen nævner som eksempler, at forliget tager højde for en virkelighed med et udfordrende og mere selvhævdende Rusland og truslen om cyberangreb mod det danske samfund.

”Nu påtager Forsvaret sig den rolle, det kan i forhold til at forhindre cyberangreb. Beredskabsforbundet uddanner allerede almindelige danskere til at være mere robuste og trygge ved ekstraordinære hændelser og katastrofer gennem kurset ’Robust Borger’. Det kan gøre det nemmere for den enkelte at klare sig, hvis et cyberangreb alligevel lykkes, så supermarkedet ikke har strøm til at håndtere vores dankort, og vi står uden lys og vand derhjemme.”

”Men som samfund kan vi gøre meget mere for at forberede os på det ubehagelige, men realistiske scenarie, at katastrofen rammer os. I Beredskabsforbundet er vi klar til at bidrage med det, vi kan”, siger Niels Bonde Jensen.

Også Beredskabsforbundets præsident, næstformand for Folketingets Forsvarsudvalg, Jan Johansen (S), er glad for forsvarsforliget:

”Jeg er glad for, at vi har fået et bredt forlig, som sikrer et mere robust forsvar og beredskab i Danmark, og som Beredskabsforbundet er klar til at spille sin rolle i”, siger Jan Johansen.

En stor udskiftning af vognparken i Frederiksborg Brand & Redning er på vej. Beredskabskommissionen besluttede sidste år, at beredskabet fremover selv skulle eje køretøjerne, og efter et udbud er der nu indkøbt ni tanksprøjter, seks vandtankvogn, to drejestiger, to Hurtige Sluknings Enheder, to redningsbåde, to bådtrækkere, to slangetendere og to CBRNE-køretøjer.

Beslutningen om at hjemtage vognparken blev truffet samtidig med beslutningen om at sende selve brandslukningen i udbud – et udbud, der som tidligere omtalt er endt med, at brandslukningsopgaven hjemtages.

Frederiksborg Brand & Redning oplyser, at der i forbindelse med udarbejdelsen af kravspecifikationerne på de nye køretøjer er blevet lagt stor vægt på arbejdsmiljø og sikkerhed, og at beredskabet modtog gode og attraktive tilbud. Det lykkedes dog ikke at finde en leverandør til den udbudte specialsprøjte til Farum Midtpunkt, så her arbejdes der i øjeblikket på at finde en løsning.

Med undtagelse af de to drejestiger skal det nye materiel være klar til indsættelse senest med udgangen af 2018.

De ni tanksprøjter opbygges på Scania CP31 2018-model lastvognschassiser med 410 HK motor og fuldautomatisk gearkasse. Dette førerhus er godkendt efter en særlig standard, der skal sikre mandskabet i tilfælde af påkørsel eller faldende genstande.

Køretøjerne leveres blandt andet med to højtryksslanger, akku-frigørelsesværktøj, springpude, luftpuder, tågesøm, afskærmningsvæg, faldsikring, værktøj til dørforcering, akku-værktøj, overtryksventilator, traffic advisor og CAFS-System. CAFS-systemet er valgt, da det giver en lettere slangeføring, bedre knock-down-effekt på branden, en hurtigere slukningstid, ekstrem udnyttelse af skumvæsken samt mindre vandforbrug.

De seks tankvogne opbygges på Scania CP17 2018-model lastvognschassiser med 410 HK motor og fuldautomatisk gearkasse. Dette førerhus er godkendt efter samme standard som tanksprøjterne.

Køretøjet leveres med traffic advisor på taget og udskydelige bomme, så f.eks. veje kan spærres af for at sikre mandskabet endnu bedre. Derudover er der monteret vandkanon, som kan styres med joystick fra førerkabinen, lysmast, vandkanon på fod samt bærbar pumpe.

Køretøjets fastmonterede pumpe vil kunne anvendes under kørsel for kørende slukning samt spuling af vejbane.

Tanksprøjter og tankvogne leveres af Wawrsaszek ISS Sp. Z.o.o. S.K.A. (WISS).

Kravene til drejestigerne defineres blandt andet af de risikomomenter, der er i området, herunder slotte og sygehuse, og derfor er kravene til stigernes højde og bredde lidt anderledes end, hvad man ellers ser rundt om i landet.

Valget er faldet på to stk. Magirus Low Liner, der er bygget på et specialdesignet Iveco Eurocargo-chassis med fuldautomatisk gearkasse. Stigen er på 30 m. og med knæk på øverste led. Køretøjerne leveres med faldsikring, brøndredningsudstyr, flaskebank, skålbåre, overtryksventilator, elektronisk styret vandkanon, generator, projektører monteret på kurven samt bærbar pumpe.

Drejestigerne leveres af Copenhagen Global.

I Hillerød Kommune har man i mange år haft gode erfaringer med at have en Hurtig Sluknings Enhed (HSE). I forbindelse med sidste udbud i Hillerød blev HSE-konceptet videreudviklet, og de mange års erfaringer, der er oparbejdet, har ligget til grund for de krav, der blev sat til de to nye HSE’er.

Køretøjerne opbygges på en Mercedes-Benz Sprinter 519 CDI 4×4 190 HK kassevogn med højt tag. Køretøjerne leveres med skæreslukker, faldsikring, akku ”tung” frigørelsesværktøj, alm. værktøj, motordrevet værktøj, overtryksventilator, arbejdsplatform og meget mere. Køretøjerne skal bemandes med to mand.

HSE’erne leveres af Falck.

Der blev udbudt to redningsbåde, nemlig en båd til større søer og kystnære områder samt en båd specielt indrettet til søerne i Farum.

Pro-Safe skal levere begge både, som hhv. er en BRIG Falcon 500 med en Yamaha 50 HK motor og en PIONER Multi Proff med en Yahama 80 HK motor.

Fartøjerne leveres med elektrisk lænsepumpe og udstyres med Jason’s Cradle. På agterbøjlen vil der være navigationslys, radarreflektor, blåt blink samt to LED-arbejdslamper. Bådene vil have elektrisk søkort/ekkolod, SINE, VHF og AIS.

Bådtrækkere og slangetendere opbygges på samme type chassis. Valget er faldet på en VW Amarok Comfortline 3.0 TDI 4×4 med 204 HK. Køretøjerne leveres med spil.

De to slangetenderne pakkes op med min. 450 m. B-slange, og de får en trailer med en bærbar pumpe. Ladet opbygges med en hardtop og jalousilåge i forreste del af ladet i begge sider.

Bådtrækkerne opbygges ligeledes med hardtop. Den efterfølgende opbygning tilpasses lokalt.

Køretøjerne leveres af Falck.

Til beredskabet til håndtering af uheld med farlige stoffer leveres to CBRNE-køretøjer, ligeledes af Falck. Køretøjerne opbygges med en kasse på et Mercedes-Benz Sprinter 519 CDI 4×2 chassis med 190 HK. Køretøjerne bemandes med to personer og skal fungere som støtte for den primære brandstation ved uheld med farlige stoffer.

Opbygningen består af en materielkasse med dobbeltdøre i bagenden og en jalousilåge i hver side. På hver side af køretøjerne monteres ligeledes markiser. Køretøjerne medbringer alt tænkeligt udstyr til en indsats med uheld med farlige stoffer, herunder værktøj, flydespærringer, ATEX kemipumpe, opsamlingsmateriel, sikkerhedsbeklædning og rensetelt. Køretøjerne monteres med lift.

Udover køretøjer og fartøjer har også beredskabets røgdykkerudstyr været i udbud.

Her faldt valget på Dräger PSS 5000 DP røgdykkerapparat med FPS 7000 helmasker med hjelmadaptere (klikmasker). Flaskerne bliver 6,8 l. 300 bar komposit.

Falcks køretøjer skal ikke længere serviceres på redningskorpsets egne værksteder. I stedet skal opgaven placeres hos eksterne værksteder, og det betyder, at Falck i den kommende tid nedlægger seks værksteder i hele landet. Dermed er det også slut med, at værkstedernes ansatte kan indgå i 1-minutsberedskabet i Kolding og Randers.

Mandag blev medarbejderne på Falcks værksteder orienteret om, at Falck ophører med at have intern værkstedsdrift.

Konkret betyder det, at Falcks værksteder i Gladsaxe, Greve, Nykøbing Falster og Ålborg lukker i løbet af 2. halvår 2018. Senere lukkes også værkstederne i Kolding og Randers, men her indgår medarbejderne på værkstederne i brandberedskabet, og derfor vil nedlukningen først ske, når de nuværende brandslukningskontrakter udløber.

Hos Reddernes Landsklub tvivler man på, at Falcks beslutning vil give besparelser:

”Reddernes Landsklub tager beslutningen til efterretning. Vi finder det imidlertid svært at finde en eventuel besparelse for vores virksomhed i beslutningen om at lukke vores interne værksteder. Reddernes Landsklub vil derfor have stor opmærksomhed på Falcks håndtering af deres specialkøretøjer, som hidtil har været serviceret af vores egne værksteder, da det kræver speciel ekspertise”, hedder det i en udtalelse fra landsklubben.

Lukningen af værkstederne kommer samtidig med, at Falck har meddelt, at der også er store omlægninger på vej indenfor assistanceområdet – som primært omfatter autohjælp – hvor opgaverne fremover vil blive udført fra færre stationer. Selv om der i den kommende tid nedlægges assistancestationer, vil alle reddere fra disse stationer dog blive tilbudt arbejde på de tilbageværende stationer. Derimod blev 30 medarbejdere afskediget, da Falck for kort tid siden besluttede at nedlægge skadeserviceaktiviteterne.

Det nye forsvarsforlig tilfører 12 mia. kr. til området, men det betyder ikke ekstra penge til de kommunale beredskaber. I stedet skal beredskabets robusthed og dimensionering undersøges i 2019. Den undersøgelse bakker FOA, der organiserer kommunale brandfolk, op om. Det nye forsvarsforlig vil således styrke det danske redningsberedskab, mener Reiner Burgwald fra FOA.

“Vi har længe efterspurgt en seriøs undersøgelse af det borgernære kommunale redningsberedskab. Her to år efter sammenlægningerne af 87 kommunale redningsberedskaber til 24, er det på sin plads at få fakta på bordet”, siger Reiner Burgwald, som er sektorformand i FOA.

Han understreger, at nedskæringer på de kommunale redningsberedskaber har gjort ondt, og stadig gør ondt.

“Hvis ønsket har været at styrke og professionalisere det borgernære redningsberedskab, så har det bestemt ikke virket efter hensigten”, siger Reiner Burgwald.

“Derfor støtter vi ideen om at få undersøgt robustheden og bemandingen af de kommunale redningsberedskaber, og ser frem til at bidrage konstruktivt til at skabe et mere trygt samfund for landets borgere”, bebuder Reiner Burgwald.

Han fortæller, at FOA bifalder ideer, der samlet kan styrke de kommunale redningsberedskaber, og håber at stigningen i antallet af værnepligtige i det statslige beredskab vil komme det borgernære beredskab til gode.

FOA har i forbindelse med analysen af redningsberedskabet og strukturreformen foreslået, at en del af deres værnepligtstid aftjenes i nogle af de kommunale redningsberedskaber.

“Det vil i styrke det nære beredskab, give de værnepligtige muligheder for at deltage i reelle indsatser og styrke rekrutteringen til området. Vi håber, at den kommende undersøgelse vil nå frem til samme konklusion, og ser frem til et styrket samlet dansk redningsberedskab”, siger Reiner Burgwald.

Kommunernes organisation, KL, ærgrer sig over, at der ikke i forsvarsforliget er afsat midler til de kommunale beredskaber. Men samtidig fremhæver organisationen, at det er fornuftigt med den bebudede analyse af, om værnepligtige kan støtte kommunale beredskaber, ligesom KL håber, at indkøb af nyt statsligt materiel koordineres med de kommunale beredskaber.

”I KL er vi ærgerlige over, at forligspartierne ikke afsat penge til de kommunale beredskaber i forsvarsforliget. Vi savner blik for, hvor stor en rolle de kommunale beredskaber spiller i den nationale sikkerhed. At henvise kommunerne til de årlige økonomiforhandlinger ville svare til at lægge aftalen om et substantielt løft til forsvaret ind i de årlige finanslovsforhandlinger.”

Sådan siger Jørn Pedersen, der er formand for KL’s Teknik- og miljøudvalg, i en reaktion på det forsvarsforlig, som et bredt flertal i Folketinget har indgået søndag. Han ser dog frem til, at de nye midler til indkøb af materiel i det statslige beredskab skal koordineres med de kommunale beredskaber.

Samtidig glæder Jørn Pedersen sig imidlertid over, at der igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af det kommunale beredskab, hvor det også skal analyseres, om værnepligtige fremover kan støtte de kommunale beredskaber.

“KL har over for både regering og forsvarsordførere argumenteret stærkt for, at der er brug for at tilføre flere midler til de kommunale beredskaber. Det har der desværre ikke været lydhørhed overfor, men vi kvitterer for, at der er lyttet til vores forslag om at lade værnepligtige indgå som støtte i de kommunale beredskaber. Og vi ser frem til at samarbejde om undersøgelsen af robustheden og dimensioneringen af det kommunale beredskab”, siger Jørn Pedersen.

Det nye forsvarsforlig sikrer ekstra ressourcer til det statslige beredskab. Men det kommunale beredskab, som er det beredskab, borgeren først og oftest møder, får ingen midler. En ærgerlig prioritering, lyder det fra interesseorganisationen Danske Beredskaber, som fremhæver, at det statslige beredskab kun tilkaldes ved omkring 1 pct. af de kommunale beredskabers udrykninger.

Søndag blev det nye forsvarsforlig præsenteret, men selvom der var flere ressourcer til det statslige beredskab, så er de kommunale beredskaber blevet overset. Det ærgrer formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen:

”Jeg er da glad på vores kollegaers vegne i det statslige beredskab, at de bliver styrket. Men hvad nytter det, når dem, der har den primære indsats ikke styrkes?”

Når alarmen lyder, er det de kommunale beredskaber, der rykker ud som de første. Det er dem, der skal have styringen over stedet og foretage den indsats, der er behov for.

Såfremt der er brug for assistance, kan det kommunale beredskab tilkalde det statslige beredskab, der blandt andet kan bidrage med specialudstyr. Det sker i cirka én procent af de tilfælde, hvor de kommunale beredskaber rykker ud.

Derfor havde Jarl Vagn Hansen håbet på en samlet styrkelse af beredskaberne. Ikke mindst set i lyset af, at redningsberedskabet i forvejen er presset af det nuværende trusselsbillede.

”I de senere år har vi set, hvordan trusselsbilledet har ændret sig i Danmark og rundt om i verden. Samtidig kommer der flere og flere store klimarelaterede hændelser. Der er derfor et stort behov for, at beredskaberne kan klare større indsatser, og det sætter os på en svær opgave. Af den grund havde vi håbet på en samlet styrkelse af det nationale beredskab – ikke alene det statslige beredskab”.

Forsvarsforliget betyder, at det statslige beredskab får cirka 125 ekstra værnepligtige, mens der samtidig tilføres 25 mio. kr. til indkøb af nyt materiel. Materiel, som de kommunale beredskaber meget gerne vil have indflydelse på:

”Det materiel, der skal indkøbes til det statslige beredskab, skal meget gerne komplementere det kommunale beredskabs materiel. Hvis vi i de kommunale beredskaber ikke bliver inddraget i beslutningen om, hvordan de statslige beredskaber kan hjælpe os, så bliver det pludselig meget silo-orienteret – og det styrker ikke det samlede beredskab”, mener Jarl Vagn Hansen.

De kommunale beredskaber er dog ikke helt skrevet ud af forsvarsforliget. I aftalen står beskrevet, at der i 2019 skal laves en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale beredskaber. Derudover skal der laves en analyse, om det statslige beredskabs kan understøtte de kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten.

Selvom der ikke er flere ressourcer til det kommunale beredskab, glæder Jarl Vagn Hansen sig over, at man vil undersøge mulighederne for, at værnepligtige kan understøtte de kommunale beredskaber:

”Det er helt oplagt at inddrage værnepligtige i de kommunale beredskaber, da de her vil kunne være et vigtigt supplement for beredskaberne. Dermed kan man blandt andet frigøre fastansatte i en afgrænset periode, der kan sikre dem mulighed for vigtig efteruddannelse. Man kan også håbe på, at de værnepligtige får smag for brandmandslivet, så de efterfølgende vil fortsætte i beredskaberne. For så vinder samfundet for alvor, da det vil være med til at kunne sikre et endnu stærkere beredskab”.

Modsat de foregående år noterede Københavns Vestegns Politi ingen overtrædelser under de årlige kontroller af fyrværkeritransporter i december. Færdselspolitiet roser transportører og forhandlere på Vestegnen for at indføre forbedringer og øge sikkerheden omkring de sprængfarlige sager.

Et stort rundt nul. Så mange bøder udskrev færdselsbetjente fra Københavns Vestegns Politi for at overtræde bestemmelserne om transport af fyrværkeri til salgssteder.

De tre foregående år måtte de samme betjente ellers hive bødeblokken op flere gange, fordi reglerne om transport af farligt gods blev brudt igen og igen – endda af samme forhandler eller transportør.

Det drejede sig om fyrværkeri, som ikke var surret fast i varerummet, ildslukkere, som ikke var efterset, chauffører uden rette uddannelse, fejl i transportdokumenter og andet, som i gennemsnit udløste bøder mellem 2.000 og 10.000 kroner.

Med hver bøde fulgte råd og vejledning til at forbedre sikkerheden fra færdselsbetjentene – og det er der øjensynligt taget godt i mod:

”I år så vi tydelige forbedringer hos dem, vi kontrollerede. Det er glædeligt, de har lyttet til os, og at vi slet ikke skulle dele bøder ud”, siger politiassistent Jørn Pedersen fra Københavns Vestegns Politis færdselssektion.

En transportør havde taget en fuld uddannelse i transport af farligt gods, andre udleverede nu fyrværkeri et mere sikkert sted – og undgik daglige transporter. Generelt var transportdokumenter, afmærkning af køretøjer, fyrværkerikassernes tilstand samt håndteringen af godset af høj kvalitet.

”Det var en ren fornøjelse, og der skal lyde en stor ros til forhandlere og transportører på Vestegnen for at have forberedt sig godt og have styr på tingene. Deres tiltag er med til at øge sikkerheden og minimere risikoen for ulykker”, siger Jørn Pedersen.

Færdselspolitiet kontrollerer fyrværkeritransporter i alle politikredsens byer i løbet af december måned, hvor fyrværkeri transporteres fra store oplagspladser rundt omkring i landet til containere og andre godkendte opbevaringssteder hos forhandlere.

Der er lagt op til en konfrontation i bestyrelsen for det fælleskommunale Østsjællands Beredskab, efter at Stevns Kommune har godkendt beredskabets dimensioneringsplan – men med nogle betingelser, som formentlig gør det umuligt at gennemføre planen. Stevns Kommune kræver således, at der besvares to brandstationer i kommunen, men også, at omkostningerne falder.

Politikerne i Stevns Kommune behandlede i sidste uge dimensioneringsplanen for Østsjællands Beredskab på et ekstraordinært møde. Og resultatet af den behandling har ikke gjort de lettere for Østsjællands Beredskab at finde de nødvendige besparelser på 5 mio. kr. om året.

Østsjællands Beredskab har i dimensioneringsplanen lagt op til, at besparelserne bl.a. skal findes ved at nedlægge en af de to brandstationer i Stevns Kommune samt ved at reducere bemandingen af førsteudrykningen på de tilbageværende brandstationer, så udrykningerne sammensættes af mandskab og materiel fra flere forskellige stationer. Men Stevns Kommune valgte at godkende dimensioneringsplanen med nogle væsentlige forbehold.

”Godkendes med den forudsætning, at der med udgangspunkt i kommunens store geografi skal indgå to lokale stationer i kommunens dækning. Alternativt én større døgnbemandet station der dækker hele kommunen”, besluttede byrådet, og dermed vil Østsjællands Beredskab ikke kunne nedlægge brandstationer i Stevns Kommune.

Men det vil også blive vanskeligt for beredskabet at ændre bemandingen, for her vedtog kommunen følgende: ”Kommunalbestyrelsen forudsætter som minimum, at nuværende serviceniveau og responstid fastholdes, herunder mindst 5 +1 mand på 1. udrykning til brand i bygning”. Det skete med tilføjelse af yderligere en begrænsning: ”Kommunalbestyrelsen forudsætter, at ændringen fra 4 til 2 indsatsledere ikke medfører forringet effektivitet på ulykkesstedet”.

Forud for den politiske behandling af dimensioneringsplanen var det komme frem, at Stevns Kommune er den af de otte ejerkommuner, som betaler mest til beredskabet pr. indbygger. Og det vil politikerne ikke acceptere.

Derfor vedtog kommunen følgende forbehold for dimensioneringsplanen: ”Stevns Kommune betaler d.d. et højere beløb pr. indbygger end de øvrige kommuner, hvorfor det forudsættes, at alle kommuners grundbetaling på kortere sigt harmoniseres, d.v.s. ens pris pr. borger”.

Det er uklart, hvad der vil ske, såfremt Østsjællands Beredskab ikke kan imødekomme Stevns Kommunes betingelser.

Gennem de seneste år har Beredskab Øst udskiftet en stor del af vognparken, og udskiftningen fortsætter i den kommende tid, hvor der indsættes en ny slangetender, tre nye indsatsledervogne, en redningskran og to nye drejestiger. I forvejen er der i dens eneste tid bl.a. indkøbt fire specialsprøjter, to tankvogne, et følgeskadekøretøj og en fleksibel enhed.

Det nye materiel omfatter blandt andet specialsprøjter til alle de fire brandstationer. Den fjerde og nyeste specialsprøjte blev indsat på brandstationen i Gentofte i december 2017. Denne specialsprøjte er i opbygning identisk med de tidligere indsatte specialsprøjter, men er i mandskabskabinen opbygget en smule anderledes efter ønske og input fra brandmandskabet.

Endvidere er denne nyeste specialsprøjte konfigureret anderledes på baggrund af de operative erfaringer, som er opnået med de første fire specialsprøjter. Den er opbygget på et Scania P410 chassis og monteret med centermonteret Ruberg høj- og lavtrykspumpe og en 100 m. højtryksslange, Ruberg CAFS-system med bl.a. 70 m CAFS-slange samt en Cobra skæreslukker med 100 m slange. Pumpesystemet er konfigureret således, at de forskellige slukningssystemer kan anvendes i kombination med hinanden uden begrænsninger. Køretøjet har en 4.500 l. vandtank og en 100 l. skumtank.

I sommeren 2017 blev en ny drejestige indsat på brandstation i Gentofte. Drejestigen havde i en periode forinden været lejet af Magirus og blev indkøbt efter EU-udbud. Drejestigen erstattede en ældre og knap så manøvredygtig redningslift, som var lejet af Falck.

Drejestigen er af opbygget på et Mercedes-Benz Atego 1530 F chassis og monteret med en Magirus M32I-AT drejestige. Den er udstyret med en 30 m. drejestige med knækled, skaktredningsfunktion, redningskurv til fire personer samt fastmonteret elektrisk CAFS- og vandkanon i kurven. Køretøjet er pakket med beslag og båre til redning i højden samt overtryksventilator.

Køretøjet er foruden almindeligt udstyr forsynet med batteridrevet frigørelsesmateriel fra Weber, elektrisk overtryksventilator, SP16 springpude samt to 30 m. angrebsslanger og tågesømspakning. Håndstigen på taget er en 12 m. tre-leddet redningsstige. Endelig er køretøjet monteret med en lysmast med 4.000 lumen.

Beredskab Øst er endvidere sammen med syv andre beredskaber ved at offentliggøre et udbudsmateriale med henblik på indkøb af nye drejestiger. Det er derfor forventningen, at der i løbet af 2019 vil være nye drejestiger klar til operativ drift på brandstationerne i Gladsaxe og Ballerup – der i dag har redningslifte.

I foråret 2017 blev der indsat et følgeskadekøretøj på brandstationen i Ballerup. Dette køretøj er desuden pakket med det mest nødvendige materiel fra kemiberedskabet, hvis stationens store kemivogn er ude af drift.

Køretøjet er under endelig opbygning og vil normalt være udstyret med materiel i form af generator, dykpumper, vandstøvsugere, afdækningsmateriel, el-værktøj og træfældningsudstyr i lighed med de øvrige følgeskadekøretøjer. Køretøjet er en Mercedes-Benz Sprinter 316 med en lastevne på 1.200 kg.

I starten af 2018 indsættes et nyt køretøj, opbygget som en fleksibel enhed, på brandstationen i Lyngby. Køretøjet vil som standard være pakket med udstyr til større skadesteder, bl.a. ekstra røgdykkerudstyr, branddragter, forplejning mv., og det vil i dagligdagen blive anvendt til intern logistik og transport mellem brandstationerne. Men det kan, når det skal anvendes som følgeskadekøretøj, udstyres med rullebure med det samme udstyr som på de øvrige følgeskadekøretøjer. Køretøjet er en Mercedes-Benz Sprinter med en totalvægt på 5 tons. Den fleksible enhed er udstyret med læssebagsmæk.

Det eksisterende følgeskadekøretøj på brandstationen i Lyngby bliver derefter flyttet til brandstationen i Gladsaxe, således at alle Beredskab Østs brandstationer råder over følgeskadekøretøjer og kan håndtere akut opståede skader på bl.a. kommunale og samfundsvigtige bygninger samt vejnettet i de fem ejerkommuner. Følgeskadekøretøjerne er alle med afgift og anvendes også til almindelige daglige opgaver, eksempelvis udkørsel af materiel, eftersyn af brandhaner mv.

Den seneste nyhed på materielfronten er, at Beredskab Øst sidst i januar 2018 indsætter en ny slangetender på brandstationen i Lyngby, hvor den i sin primære funktion skal erstatte en ældre slangetender, som herefter opbygges til overfladeberedskab.

Den nye slangetender er en Mercedes-Benz Sprinter 519 med en totalvægt på 5 tons. Køretøjet pakkes med ca. 1.000 m. A-slange til kørende udlægning og trækker en påhængspumpe på 2.400 l/min.

Den gamle slangetender bliver udstyret med redningsflåde og udstyr til overfladeredning, men har en fleksibel opbygning, så den på kort tid kan ændre funktion til slangetender, idet oppakningen kan ændres til kassette med 450 m. A-slange.

Den samlede kapacitet af A-slanger vil således være knap 1,5 km., som kan udlægges kørende fra køretøjerne. Det udgør sammen med tre mobile pumper med en kapacitet på i alt ca. 5.000 l/min. Beredskab Østs samlede beredskab til strategisk vandforsyning, når kapaciteten i beredskabets seks tanksprøjter og fire tankvogne ikke er tilstrækkeligt.

I december 2017 fik hver brandstation endvidere en sagsbehandlerbil, som skal bruges til daglige opgaver. Sagsbehandlerbilerne er af typen Skoda Citigo. Samtidig blev fire tidligere sagsbehandlerbiler – som var mindre miljøvenlige – og en ældre redningsbåd solgt.

I løbet af foråret 2018 bliver der indkøbt tre nye indsatsledervogne, som forventes opbygget identisk og erstatter de eksisterende, som forbliver i reserve. Yderligere ældre indsatslederkøretøjer kan så sælges.

Desuden bliver der indkøbt en mindre redningskran, som kan understøtte indsats og efterslukning ved visse typer brande samt bistå ved hurtig rydning efter trafikulykker på eksempelvis motorvejene.

Foto: Beredskab Øst og Bjørn Nielsen

Beredskabsstyrelsen får over de næste seks år i alt tilført 156 mio. kr., og det er en styrkelse, som ud fra et beredskabsfagligt perspektiv giver mening. Det konkluderer styrelsens direktør, Henning Thiesen, som fremhæver, at forsvarsforliget styrker Beredskabsstyrelsens kapacitet til at bistå de kommunale beredskaber og andre myndigheder ved langvarige eller komplekse indsatser.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har i dag indgået et forsvarsforlig for perioden 2018-2023, som også omfatter Beredskabsstyrelsen.

På baggrund af bl.a. ekstreme vejrhændelser styrker forliget styrelsens operative kapacitet med ca. 125 ekstra værnepligtige pr. år, når forliget er fuldt indfaset. Der tilføres også ressourcer til krisestyring og materiel. Alt i alt styrkes det statslige redningsberedskab med 156 mio. kr. over forligets seks-årige periode.

Med initiativerne i forsvarsforliget står Beredskabsstyrelsen bedre rustet til at assistere det kommunale redningsberedskab, politiet og andre myndigheder ved større hændelser og katastrofer, siger direktør Henning Thiesen.

”Igennem de senere år har vi været vidne til flere storme og stormfloder og andre voldsomme vejrhændelser, der har trukket store veksler på redningsberedskabet. Derfor giver det ud fra et beredskabsfagligt perspektiv mening at styrke Beredskabsstyrelsens kapacitet til at bistå det kommunale redningsberedskab og andre myndigheder ved langvarige eller komplekse indsatser”, siger Henning Thiesen.

Hidtil har politiske aftaler om Beredskabsstyrelsens økonomi og aktiviteter været omfattet af særlige forlig om redningsberedskabet. Det er første gang, Beredskabsstyrelsen er omfattet af et forsvarsforlig, og det er med det seksårige forlig også første gang, at styrelsen er omfattet af en så langvarig politisk aftale. Det ser direktør Henning Thiesen som en mulighed for at arbejde mere langsigtet.

”Nu kender vi de overordnede rammer for arbejdet de kommende seks år, og det giver et solidt fundament at tage afsæt i. Det skal vi udnytte til at sikre danskerne et endnu mere effektivt katastrofeberedskab i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgerne gennem operativt beredskab, forebyggelse, rådgivning og uddannelse”, siger Henning Thiesen.