Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

En mand i Mariagerfjord-området kontaktede tirsdag aften Nordjyllands Beredskab og politiet i den tro, at der var ild i hans garage på hjemadressen. Manden havde via et overvågningskamera, som han kunne se på sin mobiltelefon, konstateret, at der var helt sort i garagen, og manden troede, at der var sort af røg. Men det skulle vise sig, at årsagen var en spyflue.

”Manden oplyste, at der muligvis var gasflasker og flere køretøjer i garagen, så den helt store udrykning blev sendt af sted”, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske Stiftstidende.

Da beredskabet nåede frem, var der dog hverken ild eller røg at se fra garagen. I stedet konstaterede man, at der midt på overvågningskameraets linse sad en stor, fed og sort spyflue. Den dækkede for linsen – og snød derfor garagens ejer til at tro, at garagen var sort af røg.

De frivillige brandværn i Sønderborg Kommune har store udfordringer med bemandingen, og udfordringen bliver ikke mindre af, at stolthed gør det svært for nogle brandværn at indrømme, at der er en udfordring. På kort sigt vil kommunen investere godt 1 mio. kr. i intelligente pagere, men på længere sigt kan det blive nødvendigt at indføre bemanding med fuldtidsbrandfolk.

Det er primært i dagtimerne, at der er bemandingsudfordringer hos de frivillige brandværn i Sønderborg Kommune. Brandværnene er især ramt af urbaniseringen, hvor arbejdspladser og folk flytter til de større byer, men efterhånden har færre virksomheder også mulighed for at lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen for at rykke ud til brand.

I 2010 var det slut med det frivillige brandværn i Sønderborg by, da brandværnet ikke kunne stille mandskab. I stedet oprettede man et beredskab med deltidsansatte brandfolk på vagtplaner, men ifølge Sønderborg Kommune har også de deltidsansatte de seneste år fået sværere og sværere ved at stille med nok folk. Derfor har det været nødvendigt løbende at opjustere antallet af fuldtidsansatte brandfolk til øjeblikkelig udrykning, så de kan dække for de deltidsansatte i Sønderborg – og støtte de frivillige brandværn i resten af kommunen i dagtimerne.

Hver gang et brandværn er kaldt til udrykning og ikke kan overholde serviceniveauet i den risikobaserede dimensionering, laves der en såkaldt afvigerapport.

Et udpluk af afvigerapporter fra perioden marts 2017 – februar 2018 viser, at brandværnene har store udfordringer med at stille det korrekt uddannede mandskab. Enten kan der ikke samles det mandskab, der skal til på en udrykning, eller også venter man for længe på at blive fuldtallige, så man afgår for sent fra stationen. Udfordringen forekommer især i dagtimerne på hverdage, men afvigerapporterne viser, at aftentimer og weekender ikke er undtaget.

I Sønderjylland bidrager de frivillige brandværn med en uundværlig indsats, og det har de gjort gennem mange år. ”Derfor kan det være svært for de frivillige brandværn at indrømme deres udfordring, når den opstår. Det gør hele institutionen med de frivillige brandværn usikker”, påpeger Sønderborg Kommune – der dog også understreger, at der ikke er lagt op til lukning af brandstationer.

Sønderborg Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at finde løsninger på bemandingsudfordringen. Processen har imidlertid vist, at der på flere områder er for mange ubekendte faktorer til, at man kan opstille konkrete og fremtidssikrede løsningsmodeller. I stedet er der beskrevet forskellige tiltag, der kan afhjælpe beredskabets udfordringer på kort og mellemlangt sigt.

Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at der investeres i 250 intelligente pagere, så brandfolkene bl.a. kan oplyse, om de har mulighed for at deltage i de enkelte udrykninger. Det vil koste godt 1 mio. kr. i anskaffelse, som skal hentes fra de 1,65 mio. kr., der årligt er afsat til køretøjsanskaffelser. Omprioritering vil så betyde, at enkelte af de eksisterende køretøjer skal fungere i en længere periode end planlagt. Denne anbefaling har beredskabskommissionen nu godkendt.

Beredskabskommissionen har også godkendt, at der arbejdes videre med ændring af slukningsgrænser, analyse af mandskabsbehov på både kort sigt og på længere sigt samt analyse af tilpasning af vagttider på både kort sigt og på længere sigt. Derimod ønsker kommissionen ikke, at der arbejdes videre med konsolidering af brandværnene, ansættelse af en hvervekonsulent eller en fremrykning af revisionen af kommunens risikobaserede dimensionering.

Desuden vil Sønderborg Kommune i slutningen af 2018 iværksætte en analyse af det, som kommunen betegner som ”fremtidsmodeller”.

Her vil man kigge på den model, der anvendes i Horsens, hvor brand- og redningsberedskabet er tænkt sammen med serviceopgaver indenfor bl.a. vej, park, anlæg, værksted, transport, hjælpemiddeldepot, genbrugspladser, rottebekæmpelse og rengøring. Det giver mulighed for at have fuldtidsansatte brandfolk til at løfte beredskabsopgaver, fordi de samtidig er ansat til at løfte serviceopgaver imellem udrykninger.

Sønderborg vil også kigge på beredskabsmodellen i Flensburg, hvor Berufsfeuerwehr Flensburg varetager brandslukningsopgaverne i Flensborg by med fuldtidsbrandfolk, men samtidig i dagtimerne på hverdage støtter de seks frivillige brandværn i omegnen.

I de hektiske dage op til BIOS’ konkurs traf regionsrådsformand Stephanie Lose selv en række centrale beslutninger i sagen. Det syddanske regionsråd blev ikke involveret i beslutningerne, men blev først orienteret efterfølgende. Den fremgangsmåde var imidlertid i orden, idet beslutningerne var af uopsættelig karakter. Det konkluderer Ankestyrelsen efter flere års sagsbehandling.

Region Syddanmark indgav den 25. juli 2016 konkursbegæring mod BIOS. Men i dagene op til konkursbegæringen blev der i regionen truffet en række væsentlige beslutninger, som imidlertid blev truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose uden inddragelse af regionsrådet.

Den første beslutning blev truffet den 12. juli 2016, hvor Stephanie Lose besluttede, at der skulle fremsendes en opkrævning til BIOS for den fejlagtige ratebetaling på ca. 31,5 mio. kr. Den 19. juli 2016 besluttede regionsrådsformanden desuden, at regionen ikke ville søge EU-Kommissionen om tilladelse til at yde et nødlån til BIOS. Og den 22. juli 2016 besluttede formanden, at regionen skulle afslå den plan for tilbagebetaling, som BIOS samme dag havde fremlagt. Endelig besluttede Stephanie Lose den 24. juli 2016, at der den følgende dag skulle indgives konkursbegæring mod BIOS.

De fire beslutninger blev som nævnt alle truffet af regionsrådsformand Stephanie Lose, som dog drøftede sagerne med regionsrådets to næstformand og med Kammeradvokaten. Først den 26. juli 2016 blev der afholdt møde i regionsrådet, hvor medlemmerne blev orienteret om beslutningerne.

Et regionsrådsmedlem og BIOS’ moderselskab har klaget over forløbet til Ankestyrelsen, som efter to års sagsbehandling er nået frem til, at det var i orden, at regionsrådsformanden traf de fire beslutninger uden at inddrage regionsrådet.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at embedsmændene i Region Syddanmark i alle de fire sager har vurderet, at beslutningen var af uopsættelig karakter, og at det ville have væsentlige konsekvenser, hvis beslutningen skulle udskydes, indtil regionsrådet kunne mødes.

Derfor mener Ankestyrelsen, at regionsrådsformanden handlede i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 31, stk. 1, hvorefter formanden på regionsrådets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Efter lovens § 31, stk. 2, orienterer formanden senest på førstkommende ordinære møde regionsrådet om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.

”Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at administrationen havde vurderet, at de omhandlede beslutninger ikke tålte udsættelse. Vi har også lagt vægt på, at bestemmelsen om formandens efterfølgende orientering af regionsrådet efter det oplyste er iagttaget”, skriver Ankestyrelsen i afgørelsen.

Politiet vil indkøbe et større antal Mobil Radio Dispatches, der skal anvendes ved større operative opgaver, hvor de sikrer kommunikation via radioer fra en mobil løsning til politiets vagtcentral og operative enheder. Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab kan også anvende den rammeaftale, som politiet vil indgå, og som har en værdi på ca. 15 mio. kr.

Det er Rigspolitiet, som nu udbyder en rammeaftale om levering af Mobil Radio Dispatches med tilhørende reservedele, undervisning m.v. i en fire-årig periode. I første omgang skal den kommende leverandør levere 24 stk. Mobil Radio Dispatches samt to undervisningskurser.

Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab vil også kunne gøre brug af rammeaftalen. Det forventede træk i rammeaftalens løbetid forventes at udgøre 10-15 mio. kr.

De nye Mobil Radio Dispatches skal benyttes til at understøtte forskellige typer af større politioperative opgaver, varslede og uvarslede, samt i forbindelse med undersøgelser og krisestyringsopgaver. Mobil Radio Dispatches bliver koblet op mod det TETRA-baserede SINE-radionet via mobilradioer, og det skal give radiooperatørerne mulighed for at betjene radioerne via en enkel brugergrænseflade på en skærm.

Det udstyr, der indgår i en Mobil Radio Dispatch, er bl.a. hardwarekomponenter, herunder computere eller tablets i bordholder, en audioløsning med højtalere, kablet headset med mikrofon samt fodtast.

Rigspolitiet vil prækvalificere fem firmaer, som får mulighed for at byde på leverancen.

Fra næste år bliver der indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og paramedicinere, og samtidig bliver titlerne beskyttede, så de kun kan bruges af personer med autorisation. Men dermed bliver de to personalegrupper også omfattet af reglerne for autoriserede sundhedspersoner, herunder at de kan idømmes op til fire måneders fængsel ved forsømmelse eller skødesløshed.

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet et nyt lovforslag, som indebærer, at der indføres en autorisationsordning for ambulancebehandlere samt en supplerende registrering for paramedicinere. Det skal styrke den præhospitale patientsikkerhed.

Autorisationsordningen indebærer, at ambulancebehandlere efter ansøgning – og under forudsætning af, at de opfylder de uddannelsesmæssige krav – kan opnå autorisation efter autorisationsloven. Paramedicinere vil i forhold til autorisation være omfattet af grundautorisationen som ambulancebehandler.

Lovforslaget indebærer også, at der indføres en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere at benytte titlen »ambulancebehandler«.

Desuden indføres der en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere, der har fået en supplerende tilladelse, at betegne sig som »ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)«.

Overtrædelse af titelbeskyttelserne vil kunne straffes med bøde.

Som konsekvens af den nye autorisationsordning bliver ambulancebehandlere fremover omfattet af de pligter m.v. for sundhedspersoner, der fremgår af autorisationsloven.

Behandlerne bliver dermed bl.a. omfattet af kravet i autorisationsloven om, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige anerkendte faglige standard på området.

I lighed med andre grupper af autoriserede sundhedspersoner underlægges ambulancebehandlere også autorisationslovens straffebestemmelser. Efter disse bestemmelser straffes bl.a. grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomhed med bøde eller fængsel i indtil fire måneder, og tilsidesættelse af en oplysnings- eller indberetningspligt straffes med bøde.

Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at autoriserede ambulancebehandlere – på linje med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner – har pligt til at føre patientjournaler. Journaler vil skulle føres i overensstemmelse med autorisationsloven, der fastsætter krav til journalens indhold. F.eks. skal patientjournalen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journaliseres så snart som muligt efter patientkontakten, og det skal fremgå af journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen, og tidspunktet herfor.

Som følge af den nye autorisationsordning vil autoriserede ambulancebehandlere desuden blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner efter autorisationsloven.

Styrelsen for Patientsikkerhed får således mulighed for at iværksætte tilsynsforanstaltninger, hvor den enkelte ambulancebehandler under visse betingelser vil kunne få frataget autorisationen, få indskrænket sit virksomhedsområde eller få udstedt påbud om at ændre sin faglige virksomhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil fremover reagere, hvis der opstår mistanke om, at en ambulancebehandler kan være til fare for patientsikkerheden. Det kan f.eks. ske på baggrund af afgørelser af patientklager fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, bekymringshenvendelser fra patienter, pårørende eller kolleger, medieomtale m.m.

Efter autorisationsloven bliver hver ambulancebehandlerne desuden registreret i autorisationsregisteret. Her registreres såvel tildeling af autorisation som de forskellige begrænsninger og sanktioner, der er knyttet til autorisationen for den enkelte. Således vil både afgørelser om skærpet tilsyn, indskrænkninger af virksomhedsområde, påbud om at ændre faglig virksomhed, suspension eller fratagelse af autorisationen blive offentliggjort i autorisationsregisteret.

Autorisationsordningen indebærer endvidere, at behandlingssteder, der drives af autoriserede ambulancebehandlere eller som har autoriserede ambulancebehandlere ansat, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder.

En anden nyskabelse er, at autoriserede ambulancebehandlere vil blive omfattet af den almindelige adgang til at klage over autoriserede sundhedspersoner, der følger af klage- og erstatningsloven.

Indførelsen af en autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer desuden, at ambulancebehandlere vil blive omfattet af den særlige ordning om erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., som er foretaget af autoriserede sundhedspersoner

Det betyder, at også skader, som påføres af autoriserede ambulancebehandlere i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, som foretages i et privat ambulanceberedskab, som ikke virker efter aftale med regionsrådet, vil blive omfattet af patienterstatningens dækningsområde.

Lovforslaget er nu i høring, hvorefter det skal fremsættes for Folketinget. Det er planen, at det først skal træde i kraft om et års tid, nemlig den 1. juli 2019.

For at sikre en smidig overgang lægger Sundheds- og Ældreministeriet endvidere op til, at der indføres en overgangsperiode på fem år gældende for de ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere), der udfører virksomhed på datoen for lovens ikrafttræden.
Det vil sikre, at ambulancebehandlere og paramedicinere, der ikke har fået autorisation og særlig tilladelse, fortsat kan anvende deres nuværende betegnelser frem til den 30. juni 2024. I denne overgangsperiode kan de ansøge Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation og særlig tilladelse. Når overgangsperioden udløber den 30. juni 2024, vil ikke-autoriserede ambulancebehandlere ikke længere kunne benytte titlen ambulancebehandler, ligesom anvendelse af titlen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) vil forudsætte en særlig tilladelse.

Udenlandske ambulancefolk, der ønsker at arbejde i Danmark, vil fremover – på linje med de danske ansøgere – skulle autoriseres som ambulancebehandler og eventuelt have særlig tilladelse til at anvende betegnelsen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner).

Det erstatter den nuværende ordning, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed behandler ansøgninger fra udenlandsk uddannede personer, der skal have godkendt deres uddannelse, før de kan indgå i bemandingen af en ambulance.

Ambulancebehandlere og paramedicinere fra andre EU-lande vil dog være omfattet af EU-regler, som indebærer, at Danmark skal anerkende, at en EU-/EØS-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i Danmark, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Der vil ikke fremover skulle ske en godkendelse af udenlandsk uddannede ambulanceassistenter.

Mandag mistede en motorcyklist livet i en ulykke på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Det førte til, at motorvejen blev spærret under redningsarbejdet, men flere bilister valgte at benytte motorvejens nødspor til at passere ulykkesstedet. Det får nu politiet til at betegne den fremgangsmåde som ”helt uacceptabel”.

Ulykken skete mandag kl. 16.32 i vestgående retning på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Der var forud for ulykken opstået kø, og politiets antagelse er, at motorcyklisten overså dette. Motorcyklisten forsøgte at bremse, og han blev i den forbindelse slynget af motorcyklen og ramte en betonpille. Den 52-årige mand fra Svogerslev afgik ved døden som følge af uheldet.

Motorcyklen fortsatte uden fører ca. 80 meter længere frem, indtil den stoppede. Motorcyklen ramte undervejs en bil.

Midt- og Vestsjællands Politi måtte spærre motorvejen under redningsarbejdet, men ifølge politiet valgte flere bilister derefter at benytte motorvejens nødspor for at passere ulykkesstedet. Politiet havde ikke nok mandskab til at skride ind overfor bilisterne, men politiet beskriver bilisternes fremgangsmåde som ”helt uacceptabel”. Samtidig bebuder politiet, at man fremover vil være særligt opmærksomme på lignende hændelser.

Efter omstruktureringer i Syd- og Sønderjyllands Politi er der ikke længere behov for Ribes mangeårige politigård, og derfor vil politiet i stedet flytte ind på Sydvestjysk Brandvæsens brandstation, som også er mere centralt beliggende end politigården. Politiet har ikke længere et akutberedskab i Ribe, men der er lokale politifolk, som arbejder med den kriminalitetsforebyggende indsats.

Strukturændringerne i Syd- og Sønderjyllands Politi blev gennemført i januar i år, og som konsekvens har færre medarbejdere deres daglige gang på politigården på Tangevej i Ribe, der har fungeret som politiets hjemsted i mange årtier.

Dermed er det blevet klart, at der ikke længere er behov for den gamle politigård, som ligger et stykke væk fra byens centrum. Derfor har Syd- og Sønderjyllands Politi besluttet at leje sig ind hos Sydvestjysk Brandvæsen på adressen Odins Plads 2 i Ribe, som er betydeligt mere centralt placeret.

”Der er fortsat en fast stamme af medarbejdere i Ribe, som arbejder med fokus på kriminalitetsforebyggende indsats. De vil nu få tidssvarende bygninger med god synlighed midt i byen”, siger lederen af Områdecenter Nordvest, Lars Bjerregaard.

Medarbejderne i Ribe går også fodpatruljer i midtbyen, og med den nye placering vil de have et bedre udgangspunkt for den del af arbejdet.

Lokalerne er ved at blive sat i stand og forventes klar til brug i løbet af september 2018.

Mange beredskabsaktører er gode til at kommunikere på SINE i hverdagen og betragter radionettet som et effektivt værktøj til samarbejde og koordinering. Men brugen af SINE er ikke fuldt implementeret i alle beredskabssektorer, og at nogle grupper har brug for mere undervisning og flere øvelser i SINE. Det viser en ny evalueringsrapport.

De danske beredskaber har siden 2010 haft adgang til SINE, og for at blive klogere på beredskabernes brug af radionettet har Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) over vinteren gennemført en evaluering af beredskabernes kommunikation i skadestedssæt, der er de fælles talegrupper til tværgående kommunikation.

Konklusionen på evalueringen er, at mange beredskabsaktører er gode til at kommunikere på SINE i hverdagen og betragter radionettet som et effektivt værktøj til samarbejde og koordinering. Evalueringen tegner dog også et billede af, at brugen af SINE ikke er fuldt implementeret i alle beredskabssektorer, og at nogle grupper har brug for mere undervisning og flere øvelser i SINE. Det oplyser CFB.

TOAS, der er beredskabernes forum for den tværgående anvendelse af SINE, har aftalt en række retningslinjer for kommunikationen på SINE. Evalueringen viser, at beredskaberne skal blive bedre til at efterleve de aftalte retningslinjer for kommunikation i de anvendte talegrupper i skadestedssæt.

”Vi skal blive bedre til at følge de aftalte procedurer for skift af talegruppe, så vi sikrer, at procedurerne ligger på rygraden, og der ikke går vigtig information tabt”, fortæller Lene Gisselø Maaløe, der er centerchef i CFB.

Evalueringen peger desuden på, at nogle beredskabsfunktioner er godt klædt på i brugen af SINE, mens andre har brug for at få løftet deres viden om og forståelse for kommunikation i skadestedssæt.

”Indsatsleder- og holdlederniveauet modtager obligatorisk uddannelse i SINE og holder løbende øvelser i den tværgående kommunikation på radionettet. Andre grupper udtrykker behov for mere undervisning og flere øvelser i SINE for at opretholde et tilfredsstillende vidensniveau”, siger Lene Gisselø Maaløe.

En anden væsentlig konklusion er, at størstedelen af beredskaberne har et begrænset kendskab til DMO (Direct Mode Operation). DMO er en funktionalitet, der bedst kan sammenlignes med at tale i walkie-talkie, og som gør det muligt at opretholde intern og tværfaglig kommunikation i et område med svigtende SINE-dækning.

”SINE er et meget robust og driftssikkert radionet, og derfor har mange beredskaber vænnet sig til, at det bare virker i alle døgnets 24 timer. Vi vil i den kommende tid gøre en indsats for, at beredskaberne får en bedre forståelse for DMO, så de kan bruge det i tilfælde, hvor dækningen er reduceret eller helt svigter”, fortæller Lene Gisselø Maaløe.

Beredskaberne bliver i løbet af sommeren præsenteret for evalueringens konklusioner gennem forskellige SINE-fora, der bl.a. tæller erfa-møder med SINE-superbrugere og SINE-vidensdelere. På møderne inviteres beredskabsaktørerne til at komme med bud på, hvordan vidensniveauet kan løftes hos de grupper, som har brug for det.

”Der har været et stort engagement på vores netop afholdte erfa-møder, og beredskaberne er kommet med gode forslag til, hvordan vi sammen kan blive bedre til at bruge SINE. Vores opgave er nu at følge op på de mange forslag og lave tiltag, som kan hjælpe beredskaberne det sidste skridt på vejen til at blive verdensmestre i brugen af SINE”, fortæller Lene Gisselø Maaløe.

CFB’s evalueringsrapport kan hentes her.

For 6. år i træk deltager det uniformerede Danmark i Copenhagen Pride Parade, der er en markering af både seksuelle minoriteters rettigheder og kampen for mangfoldighed og tolerance. Under overskriften ”Blå blink på Priden” deltager repræsentanter fra både redningsberedskabet, ambulancetjenesten og Forsvaret i arrangementet.

”Vi er super stolte af den tradition for at deltage i Copenhagen Pride, som vi har fået skabt i branchen. Det er et stærkt signal om, at man godt kan arbejde i uniform, selv om man er homoseksuel. Mange har før levet i det skjulte og ikke været åbne – og vi vil gerne vise, at det heldigvis er fortid”, fortæller Tim Ole Simonsen, der er en af arrangørerne og til dagligt er operationschef og indsatsleder i Hovedstadens Beredskab.

”Vi oplever en stor opbakning fra ledelser, faglige organisationer og ikke mindst fra vores kollegaer. Mange af dem, der deltager i paraden, er ikke selv homoseksuelle, men vil gerne støtte op om den gode sag og deltage i den folkefest, som Priden har udviklet sig til”, siger Tim Ole Simonsen.

Copenhagen Pride Parade har udviklet sig til en af de store sommerbegivenheder i København, med over 20.000 deltagere og over 150.000 tilskuere. I år finder den sted den 18. august 2018.

”Vi mødes til fælles morgenmad på Frederiksberg Brandstation kl. 09.30, hvorefter vi i samlet flok går til Frederiksberg Rådhusplads. Kl. 13.00 starter paraden. Efter paraden og omklædning, er vi vært ved lidt kølige forfriskninger på Københavns Rådhusplads”, fortæller Tim Ole Simonsen.

Forsvaret, Falck og beredskabsorganisationerne har givet tilladelse til at bære uniform til Priden.

Læs mere på Facebook.

Beredskabskommissionen i Sønderborg Kommune lægger op til, at der skal bygges en ny brandstation på Kegnæs, efter at det meste af den gamle brandstation brændte i november 2016. En række muligheder er undersøgt siden, men kommissionens vurdering er, at Kegnæs stadig skal have sin egen station. Byggeriet og renovering af en garage vil koste ca. 2,8 mio. kr.

Sønderborg Kommune havde gennem mange år haft en lejeaftale med ejeren af en ejendom på Nr. Landevej 58 i Kegnæs, hvor Sønderborg kommune lejede omkring halvdelen af det bebyggede område på adressen. Bygningerne blev anvendt til at huse Kegnæs Frivillige Brandværn.

Ejeren havde igennem noget tid renoveret den anden halvdel af bygningen, og under renoveringen udbrød der den 24. november 2016 brand i bygningerne. Skaderne var så voldsomme, at ejerens forsikringsselskab har vurderet, at de berørte bygninger er totalskadede. Den eneste bygning, der står tilbage, er garagen til Kegnæs Frivillige Brandværns køretøjer.

Brandværnet på Kegnæs har siden branden haft deres køretøjer stående i garagen, som ikke brændte, og de har lejet mandskabslokale i forsamlingshuset ved siden af samt lånt en toiletvogn.

I arbejdet med at undersøge mulighederne for det fremtidige beredskab på Kegnæs har Sønderborg Brand & Redning sammen med de tre brandkaptajner på Sydals undersøgt seks mulige placeringer på Sydals.

Kun én af dem, nemlig bygningerne fra det tidligere Kegnæs Både, var et reelt alternativ til genopbygning på Nr. Landevej 58, men bygningerne viste sig at være for store og for udgiftskrævende. Fire muligheder lå for langt væk, og den sidste – etablering i tilknytning til Kegnæs Forsamlingshus – er ikke fundet realisérbar.

Derfor har beredskabskommissionen nu lagt sig fast på en mode, hvor der gennemføres en større renovering af den nuværende garage, herunder med et nyt hævet tag, varmepumpe, porte og nye vinduer, samt opføres en let bygning med opholdsrum til 15 mand, omklædning, bad og toilet. Det vil koste ca. 2,8 mio. kr.

Det er i første omgang beredskabskommissionen med borgmester Erik Lauritzen som formand, der foreslår, at der genopbygges på Nr. Landevej 58 i Kegnæs. Selve beslutningen skal træffes i kommunens økonomiudvalg, og det vil i givet fald betyde et træk på kassebeholdningen.

Borgmesteren understreger, at der er behov for en ny brandstation i stedet for den midlertidige løsning med lejede mandskabslokaler og en toiletvogn.

”Det er naturligvis ikke en holdbar løsning – det var heller ikke meningen. Men jeg er glad for, at Brand & Redning nu har afsøgt mulighederne, og at vi på den baggrund kan anbefale en løsning, som jeg tror, at både brandværnet og borgerne på Kegnæs er glade for. Det er en løsning, som anerkender, at Kegnæs har et lille, velfungerende brandværn, at der er tilknyttet en nødbehandleraftale med Region Syddanmark, og at der simpelthen er for langt til naboværnene til, at vi kan forsvare ikke at have en station på Kegnæs”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Erik Lauritzen roser medlemmerne af Kegnæs Frivillige Brandværn for deres tålmodighed efter branden og for beredvilligt at stille op og tilbyde frivillig arbejdskraft nu, hvor man skal i gang med en genopbygning. Planen er, at kommunen går i dialog med brandfolkene for at finde ud af, hvor meget de kan bidrage med, for at nå det bedst mulige resultat for pengene.

Sønderborg Kommune købte allerede kort efter branden i november 2016 hele grunden, hvor brandtomt og garage ligger.

En 55-årig mand fra Albertslund er idømt fire måneders ubetinget fængsel for først at true to politifolk med en riffel og dernæst true den ene betjent mundtligt. Manden tilkaldte selv politiet til sin bopæl i Albertslund den 13. maj, og da to betjente mødte op, truede han dem med en riffel, der efterfølgende viste sig at være en attrap.

Manden blev derefter anholdt og kørt til Albertslund Politigård, hvor han verbalt truede den ene betjent med, at der ville ske noget slemt. Næste dag blev han varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.

Fredag idømte Glostrup Ret ham så fire måneders ubetinget fængsel for de to trusler mod tjenestemand.

”Anklagemyndigheden ser strengt på trusler mod offentligt ansatte, og den linje har retten fulgt her”, siger anklagerfuldmægtig Anne-Kirstine Krogh Mathiesen, Københavns Vestegns Politi.

Den dømte modtog dommen og blev fortsat fængslet.

En ny rammeaftale om indkøb af brandkøretøjer til de statslige og kommunale beredskaber er nu i udbud. Aftalen løber i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år, og den giver landets brandvæsener mulighed for at undgå udbud, hvis de ønsker at indkøbe fire forskellige typer af autosprøjter og tankvogne. Der ventes at blive indkøbt materiel for op til 42 mio. kr. på rammeaftalen.

Det er Beredskabsstyrelsen, som har sendt rammeaftalen i udbud. Den omfatter fire forskellige kategorier af køretøjer: Autosprøjter, tanksprøjter (5.000 l. tank) og tankvogne (med hhv. 8.000 og 13.000 l. tank).

Både Beredskabsstyrelsen selv, Forsvaret og samtlige kommunale beredskaber vil have mulighed for at benytte rammeaftalen, når de skal indkøbe autosprøjter og tankvogne. Dermed kan de undgå selv at skulle gennemføre udbud.

Beredskabsstyrelsen vurderer, at der over en periode på fire år vil blive indkøbt køretøjer for mellem 35 og 42 mio. kr. gennem rammeaftalen.

Der er tilbudsfrist den 3. september 2018.

Skal samarbejdet mellem Forsvarets redningshelikoptere og regionernes akutlægehelikoptere styrkes? Det vil regeringen og Dansk Folkeparti se nærmere på, og hos Dansk Folkeparti er man interesserede i en egentlig sammenlægning af de to helikoptertjenester, så der i regi af Forsvaret etableres en fælles helikoptertjeneste.

Der foregår i dag en koordination af samarbejdet omkring indsættelsen af Forsvarets store redningshelikoptere (SAR-helikoptere) og akutlægehelikopterne, der til dagligt drives af regionerne, men finansieres af staten.

Samarbejdet indebærer, at SAR-helikopterne kan indsættes som supplement til akutlægehelikopterne, i det omfang der er behov – og hvis Forsvaret har ledig kapacitet.

Dette samarbejde fortsætter uændret, når akutlægehelikoptertjenesten udvides med en fjerde helikopter. Men samtidig er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at se på, om det nuværende samarbejde kan styrkes.

Hos Dansk Folkeparti i Region Nordjylland, hvor den fjerde akutlægehelikopter skal indsættes, ser man meget positivt på et styrket samarbejde med Forsvaret. Og her ønsker man en egentlig sammenlægning af de to helikoptertjenester:

“En sammenlægning under SAR vil være fornuftig, for det er både dyrt og farligt at have to kommandostrukturer, som ikke altid taler ordentligt sammen. Med en operationel og administrativ fusion kan borgerne opnå bedre, billigere og hurtigere hjælp”, siger Ib Madsen, der er gruppeformand for DF i regionsrådet i Region Nordjylland.

Når World Firefighters Games bliver afholdt for 14. gang i 2020, sker det med Aalborg som ramme. I perioden 22. – 29. august forventer Aalborg Events og World Firefighters Games, at omkring 5.000 brandmænd og 1.500 ledsagere fra hele verden vil tage til Aalborg for at dyste i 41 discipliner.

Der vil både være helt almindelige idrætsgrene som eksempelvis fodbold, tennis og badminton samt publikumsvenlige discipliner, der tager udgangspunkt i brandmændenes profession, f.eks. Toughest Firefighter Alive og Bucket Brigade. Toughest Firefighter Alive rummer fire discipliner: Løb med brandslange, forhindringsbane, håndtering af stiger på tårn samt trappeløb. En stor del af disse konkurrencer vil blive afviklet på byens pladser.

Legene har været afholdt siden 1990, hvor første udgave af legene blev afviklet i Auckland, New Zealand. Sidst World Firefighters Games blev afholdt i Europa var i 2008, hvor Liverpool var værtsby. I 2018 afholdes legene i Sydkorea. Deltagerne er både fuldtids- og deltidsbrandmænd samt frivillige.

Hos brandmændene i Nordjylland er der glæde over eventen:

”Nordjyllands Beredskab er meget stolte over, at værtskabet for World Firefighters Games 2020 kommer til Aalborg og Nordjylland. Det er en stor ære at få besøg af brandmandskolleger fra hele verden og vise dem Aalborg, men også at vise hvad vi kan i Nordjylland og Danmark”, fortæller Diana Sørensen, der er direktør i Nordjyllands Beredskab.

”Et af de elementer, som vi fra Nordjyllands Beredskab håber på at kunne vise deltagerne, er det gode tværfaglige samarbejde mellem aktørerne på beredskabsområdet, som politiet, Forsvaret, det præhospitale område, Beredskabsstyrelsen og Falck. Vi er i Danmark kendte for at udnytte hinandens ressourcer på tværs og samarbejde om opgaverne. Det håber vi at kunne give vores kolleger et godt indtryk af. Samtidig håber vi på at kunne stille deltagere til nogle af de forskellige konkurrencer, og går allerede i træning for at kunne sætte Nordjyllands Beredskab på verdenskortet i disse konkurrencer”, siger Diana Sørensen.

Den hollandske bank Rabobank, der stillede en garanti på 55 mio. kr. på vegne af ambulanceselskabet BIOS, har nu stævnet Region Syddanmark. Stævningen har været varslet af Rabobank ad flere omgange i løbet af det seneste års tid, men nu har regionen altså modtaget stævningen fra Rabobanks advokat i Danmark.

Da Region Syddanmark i sommeren 2015 indgik en aftale med BIOS om at drive ambulancerne på Fyn, i Sønderjylland og i Sydvestjylland, stillede Rabobank en garanti på ca. 55 mio. kr. på vegne af BIOS.

Region Syddanmark krævede garantien udbetalt efter konkursen i juli 2016, og beløbet blev udbetalt til regionen i november 2016. Dog tog Rabobank forbehold for udbetalingen. Rabobanks synspunkt var, at Region Syddanmark ikke var berettiget til at trække på garantien – og derfor har banken nu anlagt sag mod regionen.

Region Syddanmarks standpunkt er fortsat, at trækket på garantien var både berettiget og rimeligt. Regionen fastholder, at garantien netop skulle sikre dækning af ethvert tab, herunder manglende bodsbetaling, hvis det skulle ende med en konkurs i BIOS.

Kammeradvokaten varetager sagen for regionen.

For få måneder siden meddelte Falck, at redningskorpset ikke længere ville udføre siddende sygetransport i eget regi, og der blev sendt fyresedler til 570 medarbejdere. Nu er der imidlertid indgået en ny og billigere aftale mellem 3F og Falck, der reducerer lønnen til samme niveau som de øvrige overenskomster på området. Dermed får Falck mulighed for at genoptage sygetransporten.

Da Falck i marts 2018 meldte ud, at al siddende sygetransport fremover ville blive udført af underleverandører, var det med henvisning til, at Falcks omkostninger ligger 15-20 pct. over konkurrenternes. Derfor blev 570 medarbejdere opsagt med virkning fra udgangen af september 2018.

Hos 3F har man hidtil kategorisk afvist at indgå en billigere aftale med Falck, da fagforeningen afviste at acceptere en lønnedgang for medlemmerne. Men henvendelser fra de opsagte reddere har fået 3F til at indlede nye forhandlinger ned Falck – og nu er der så indgået en aftale.

”Med det nye aftalegrundlag sikres således fortsat stillinger i Falck besat med kollegaer, der kører siddende sygetransport. Ved at beholde driften i eget hus vil der derudover fortsat være mulighed for kollegaer, som ikke længere kan fortsætte deres nuværende tjeneste, at fortsætte ansættelsesforholdet i Falck. Omend vi finder det positivt fortsat at kunne have kollegaer ansat til siddende sygetransport, finder vi det ærgerligt, at arbejdsmarkedets parter ikke i fællesskab har fundet ud af at løfte hele området, men vælger at gå ud fra mindsteprisen”, hedder det i en udtalelse fra Reddernes Landsklub.

Reddernes Landsklub fremhæver, at undersøgelser viser, at der bliver givet meget lave bud, når personkørsel er i udbud. Timepriserne er således i nogle tilfælde helt nede på 215 kr. for både en chauffør og et køretøj. En Falck-redder skal efter den hidtidige overenskomst have 197 kr. i timen, hvortil kommer omkostninger til køretøj på 64 kr. i timen og øvrige omkostninger på 72 kr., således at de samlede omkostninger er på 333 kr. i timen.

”Positive elementer i aftalen skal derfor findes i sammenligningen med de øvrige overenskomster på området for siddende sygetransport. Uden aftalen ville Falcks behov for siddende sygetransport skulle dækkes af eksterne leverandører med ansatte på ATAX, ATD eller TA, som er overenskomster, der også dækker siddende sygetransport. Disse overenskomster indeholder delelementer som ansættelse på 0-timers kontrakter og delt tjeneste (splitvagter). Disse elementer er ikke indeholdt i det nye aftalegrundlag”, oplyser Reddernes Landsklub.

Da der er tale om en ny aftale, vil reddere, der er blevet opsagt, fortsat have ret til fratrædelsesgodtgørelse, da der bliver tale om nye ansættelser på en ny aftale.

Med fredagens beslutning om at placere den fjerde akutlægehelikopter i Saltum har regeringen og Dansk Folkeparti valgt en løsning, der ikke sikrer den bedste hjælp til flest mulige danskere. Sådan lyder kritikken fra Danske Regioner, som fremhæver, at den placering, som regionerne selv foreslog, ville have givet hurtig hjælp til 10 gange så mange borgere.

”Hvis regeringen og Dansk Folkeparti havde lyttet til regionernes faglige anbefaling til helikopterens placering, havde 10 gange så mange borgere kunnet få hjælp fra helikopteren inden for 20 minutters flyvetid. Det undrer mig, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke fokuserer skarpere på at sikre den bedste hjælp til flest muligt danskere.”

Sådan siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag kunne offentliggøre placeringen af landets fjerde akutlægehelikopter: Saltum i Vendsyssel.

Danske Regioner anbefalede ellers i maj Sundheds- og Ældreministeriet at placere den nye helikopter i Jammerbugt Kommune nær Brovst og samtidig flytte Skive-helikopteren sydpå til Herning Kommune og Billund-helikopteren til Assens Kommune, mens Ringsted-helikopteren skulle forblive i Ringsted. Ingen af de ting kommer imidlertid til at ske.

Akutlægehelikopterne kan sikre specialiseret behandling til patienter, der bor langt fra landets fire store universitetshospitaler i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Helikopterne skal derfor særligt dække de omkring 1,3 mio. borgere, der bor mere end 40 minutters ambulancekørsel fra de store hospitaler

”I regionerne er det vores kerneopgave at hjælpe flest danskere bedst muligt. Det er akutlægehelikopterne med til, de er livsvigtige, og de sørger for hurtig, specialiseret hjælp i Danmarks yderområder. Den nye, fjerde helikopter dækker Vendsyssel meget bedre end hidtil, men alligevel må jeg desværre sige, at placeringen i Saltum ikke er optimal”, siger Stephanie Lose.

Akutlægehelikopteren i Saltum vil kun dække 10 procent af de 1,3 mio. danskere med potentielt behov for helikopterhjælp. Hvis regeringen og Dansk Folkeparti havde fulgt regionernes anbefalinger om en placering nær Brovst, ville helikopteren inden for 30 minutter kunne nå 90.000 flere borgere.

”Når der nu kommer en fjerde helikopter, har jeg svært ved at forstå, at man ikke også vælger at rykke rundt på de to eksisterende jyske helikopterbaser, så helikopterne dækker hele Danmark mere effektivt. Det handler om at få mest mulig sundhed for skatteborgernes penge og at sikre lige adgang til sundhed, uanset hvor i landet du bor,” siger Stephanie Lose og supplerer:

”Baserne i Saltum og Skive kommer til at dække 282.000 borgere, mens Billund og Ringsted så dækker ca. en million borgere. Det kunne godt være fordelt bedre.”

Det bliver Saltum-området i Jammerbugt Kommune, der bliver hjemsted for den fjerde akutlægehelikopter. Det er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om. Den nye helikopter går i drift den 1. januar 2019 fra en midlertidig placering i Aalborg Lufthavn, men den flyttes til basen i Saltum-området, så snart den er anlagt. De øvrige helikopterbaser bevares uændret.

Oprettelsen af den fjerde akutlægehelikopter i Danmark blev vedtaget med finanslovsaftalen for 2018 af regeringen og Dansk Folkeparti med det formål at styrke akutberedskabet i den nordlige del af Danmark og sikre, at de tre nuværende helikoptere i højere grad kan bruge deres flyvetid i henholdsvis Midt-, Syd- og Østdanmark.

”Med en ny akutlægehelikopter i Jammerbugt Kommune ved Saltum styrker vi akutberedskabet i den nordlige del af Danmark, så borgerne kan være trygge ved, at der kommer den nødvendige hjælp, hvis de kommer ud for en ulykke eller bliver akut syge”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der har forhandlet på regeringens vegne.

”Det her er en forbedring af akutberedskabet i hele Danmark. I den nordligste del af Danmark reducerer vi flyvetiden markant. Der bliver f.eks. ca. 20 minutter kortere til Skagen, såvel som til Læsø, i forhold til i dag, hvor helikopteren flyver fra Skive. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti”, siger partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Regionerne havde lagt op til, at helikopterne i Skive og Billund samtidig skulle flyttes til henholdsvis Herning og Assens. Men det kommer ikke til at ske i denne omgang.

Regeringen og DF er nemlig blevet enige om de vil afvente erfaringerne med den fjerde akutlægehelikopter, herunder hvordan de fire helikoptere samlet set giver en god dækning af de områder af landet, hvor der er lang afstand til nærmeste traumecenter. Først derefter tages der stilling til en eventuel flytning af de nuværende helikopterbaser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at Falck overtrådte konkurrencelovgivningen i forbindelse med BIOS-sagen i 2014. Det fremgår af en såkaldt klagepunktsmeddelelse. Falck erkender, at dele af styrelsens sag er pinlig læsning, og at der var problemer med den måde, som Falck optrådte på, men koncernen nægter fortsat at have overtrådt lovgivningen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i tre år undersøgt, om Falck misbrugte sin stilling på markedet i forbindelse med udbuddet af ambulancekontrakter i Region Syddanmark tilbage i 2014. Styrelsens undersøgelse blev igangsat på baggrund af en klage fra BIOS.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens klagepunktsmeddelelse er styrelsens foreløbige konklusion, som forelægges Konkurrencerådet senere i år. I materialet til rådet indgår desuden et høringssvar fra Falck. Og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens foreløbige konklusion er, at Falck overtrådte konkurrence­loven.

Falcks juridiske rådgivere er ikke enige i, at virksomheden har overtrådt konkurrence­lovgivningen. Alligevel undskylder Falck for ikke at have levet op til sine egne og omverdenens forventninger.

”Dele af styrelsens udlægning af sagen er pinlig læsning. Vi har på nogle områder optrådt på måder, som ikke lever op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck. Det vil jeg gerne undskylde for. Vi var for optagede af at søge viden om BIOS. Vi delte for velvilligt oplysninger om en konkurrent med blandt andre journalister, der researchede om BIOS. Flere gange skete det på en måde, hvor det ikke var tydeligt, at Falck var bidragsyder. Set fra hvor vi står i dag, er det tydeligt, at vi skulle have holdt os langt væk. Falcks tidligere ledelse erkendte i 2016, at vi har sagt og skrevet ting, som vi fortryder. Jeg er enig. Vi ønsker aldrig igen at stå i en lignende situation”, siger koncernchef Jakob Riis.

Konkret indsamlede Falck blandt andet selv og via en hollandsk journalist viden om BIOS og hjalp journalister, der researchede om det hollandske selskabs overtagelse af kontrakten i Region Syddanmark. Falck mobiliserede desuden ambassadører og hjalp medarbejdere med at etablere en Facebook-gruppe og med at gennemføre en demonstration.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle aktiviteterne bidrage til at forstærke den allerede eksisterende tvivl, der var om, hvorvidt BIOS var i stand til at løse ambulanceopgaven i Region Syddanmark, og om regionen havde en plan for, hvad der skulle ske, hvis BIOS ikke kunne levere som aftalt.

”Sagens akter viser, at Falck gjorde en stor indsats for, at vi kun delte viden, som var korrekt og kunne dokumenteres af enhver. Jeg tvivler på, at vores bidrag i sig selv kunne forhindre en konkurrent i at etablere sig. Det ændrer bare ikke ved, at vi skulle have holdt os helt væk. Det er ikke en god måde at samarbejde med sine kunder og andre aktører i markedet på. I dag står det klart, at vi skulle have blandet os udenom, da vi havde tabt udbuddet i Region Syddanmark. Det gjorde vi ikke, og det kan vi kun ærgre os over. Sagen skygger for det flotte arbejde, vores medarbejdere udfører hver dag”, siger Jakob Riis.

Hvis Konkurrencerådet godtager klagepunktsmeddelelsen, bliver det i sidste ende en domstolsafgørelse, om Falck har handlet inden for rammerne af konkurrencelovgivningen.

”Meget er sket på de fire år, som sagen ligger tilbage. Alligevel vil vi anke sagen, hvis Konkurrencerådets afgørelse går os imod. Vi har sagt og skrevet ting, der er pinlig læsning, men vores rådgivere mener ikke, at vi har overtrådt konkurrencelovgivningen. Sagen kan ende med erstatningssager imod Falck og er samtidig principiel, fordi styrelsen udvider brugen af konkurrencelovgivningen. Det er almindeligt og vores rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres i retssystemet”, siger Jakob Riis.

Københavns Lufthavn og Falck har underskrevet en ny kontrakt om service til passagerer med nedsat mobilitet. De næste tre år skal Falck dermed hjælpe passagerer med nedsat mobilitet fra det øjeblik, de ankommer til Københavns Lufthavn, til de sidder på deres plads i flyet – og den anden vej. Dermed vil Falck fortsat have ca. 160 medarbejdere i lufthavnen.

”Vi er stolte over fortsat at skulle assistere passagerer med nedsat mobilitet i Københavns Lufthavn, som er en af Europas førende lufthavne og Nordeuropas travleste. Det handler om at give topservice til disse passagerer hele vejen gennem lufthavnen. Vi hjælper dem gennem check-in og bagageaflevering, security og paskontrol og hele vejen til deres plads i flyet. Og når de ankommer, følger vi dem fra flyet og til det sted, hvor de kan rejse videre med tog, bus, bil eller taxi”, fortæller Jørgen Mieritz, der er chef for Falck Ambulance Danmark.

Falck har haft ansvar for service til passagerer med nedsat mobilitet i Københavns Lufthavn siden 2008. Redningskorpset vandt den nye kontrakt i et åbent udbud.

Falck har omkring 160 medarbejdere i Københavns Lufthavn. Disse medarbejdere taler omkring 30 forskellige sprog, så Falck kan ringe til en kollega, der taler et bestemt sprog, hvis der er behov for det. Derudover benytter Falck en række specialkøretøjer i Københavns Lufthavn, deriblandt 15 elektriske biler, omkring 80 kørestole og et antal specielle liftbusser.