Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Når Østjyllands Brandvæsen fra 1. oktober 2018 hjemtager den brandslukning, som i dag udføres af Falck-stationen på Trindsøvej i Aarhus, så skal brandfolkene rykke ud fra en midlertidig brandstation på Søren Nymarks Vej i Højbjerg. Desuden har brandvæsenet lejet sprøjte, tankvogn og drejestige, der skal anvendes på stationen, indtil nye køretøjer leveres i 2019.

Den midlertidige brandstation placeres i lejede lokaler på Søren Nymarks Vej 4 i Højbjerg. Dermed placeres brandstationen længere syd for Aarhus by end den nuværende station på Trindsøvej. Det indebærer, at brandvæsenet vil kunne nå frem til flere borgere indenfor 10 minutter.

”Placeringen af den midlertidige Station Aarhus Syd passer perfekt med de beslutninger, der er truffet i byrådene i Skanderborg, Odder, Samsø og Aarhus om, at Østjyllands Brandvæsen skal udvikle sig med Østjylland. Vi glæder os til at tage stationen i brug 1. oktober, så sikkerheden uanset den fortsatte vækst er i højsædet”, siger beredskabsdirektør Lars Hviid, Østjyllands Brandvæsen.

På sigt er det meningen, at der skal opføres en moderne fuldtidsbrandstation i den sydlige del af Aarhus – svarende til den station, der planlægges opført i Lisbjerg. Men i første omgang går en arbejdsgruppe med brandfolk i gang med at besigtige de bygninger, der skal danne rammen om den midlertidige station. Derefter skal arbejdsgruppen snarest udarbejde en plan for nødvendige ombygninger.

Station Aarhus Syd får som hidtil seks brandfolk i 1-minutsberedskab døgnet rundt. Og udover den nye brandstation har Østjyllands Brandvæsen også lejet nye køretøjer, så der fra 1. oktober 2018 kan disponeres over en tankvogn, en sprøjte og en drejestige fra stationen. Der er desuden igangsat et udbud, hvorefter det forventes, at der i løbet af 2019 kan leveres nye køretøjer.

Når Region Midtjylland fra 1. december 2018 hjemtager driften af fire akutlægebiler, så skal læger og lægeassistenter køre i VW Touareg. Regionen har efter et udbud besluttet at indkøbe fem biler, hvoraf den ene skal være i reserve. De nye biler har firehjulstræk med 286 hk, automatgear og en tophastighed på min. 235 km/t.

Bilerne er valgt på baggrund af et udbud, som Region Midtjyllands Præhospital har gennemført i samarbejde med blandt andet Region Hovedstaden, der forventer at skulle investere i nye akutlægebiler inden for en overskuelig fremtid. Der er indgået en rammeaftale for løbende indkøb af flere køretøjer over 24 måneder samt mulighed for at forlænge aftalen med 2 x 12 måneder.

Region Midtjylland har i denne omgang købt fem akutlægebiler til levering i efteråret 2018. De får baser i Horsens, Randers, Grenå og Aarhus, mens den femte bil er en reservebil.

Det fælles udbud med blandt andet Region Hovedstaden har ifølge Region Midtjylland været med til at sikre en fordelagtig aftale og styrket samarbejdet mellem regionerne om driften af akutlægebiler.

”Vi har stor glæde af samarbejdet med Region Hovedstaden, der har drevet akutlægebiler siden 2012 og i den her proces gavmildt deler deres viden og erfaring med os. Så det er en historie om tæt samarbejde mellem regionerne, om god økonomi i fælles indkøb og som det vigtigste om at sikre høj kvalitet og sikkerhed til gavn for borgere, patienter og personale”, siger Thomas Balle Kristensen, som er direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland.

Tre terrængående motorcykler var på hjul, da Syd- og Sønderjyllands Politi i sidste uge kiggede efter knallerter i Østbyen i Esbjerg. Politiet havde fået en del henvendelser fra bydelen om både utryghedsskabende knallertkørsel og lige så utrygge måder at køre bil på. Derfor blev betjente på terrængående motorcykler indsat rundt om i bydelen og på stisystemerne.

Hurtigt blev en knallert med to personer spottet og stoppet. Passageren nåede dog at springe af og løbe væk. Den 21-årige fører viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, og han blev anholdt og taget med til blodprøve. Desuden havde han en mindre mængde hash på sig. Han havde også et større pengebeløb og viste sig at skylde det offentlige penge, så en del af pengene blev beslaglagt.

Senere tiltrak en bil på en tankstations pusleplads sig politiets opmærksomhed. Her blev der fundet 32,7 gram hash og et større pengebeløb. Også denne 18-årige mand viste sig at have gæld til det offentlige, så en del af pengene kunne beslaglægges.

Desværre begyndte det under aktionen at regne temmelig meget. Derfor trak de fleste knallertkørere øjensynligt inden døre. Men Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at de kommer igen ved en anden lejlighed.

Der er desuden planlagt flere af den type indsatser i andre byer i politikredsen.

Bjarne og Allan glemmer næppe den lørdag morgen i april, som startede helt almindeligt, men hvor de i fællesskab endte med at afgøre liv og død. De to fiskere fik ved en flot indsats reddet en kollega, som lå med hovedet under vand. Det fik de i sidste uge en dusør for fra Nordjyllands Politi.

De to fiskere befandt sig i farvandet ud for Østerby havn på Læsø, hvor de var i færd med at røgte deres fiskegarn. Da de var færdige og satte kurs mod havnen, bemærkede de en båd, der lå stille. Der var ingen personer at se ombord eller i nærheden.

Derfor ændrede de to fiskere kurs og sejlede hen mod båden; der måtte være noget galt, tænkte de. Og det var der. Ca. 50 meter fra båden opdagede Bjarne og Allan en livløs person, der lå på ryggen i vandet med hovedet under vand.

De to fiskere fik resolut hevet den livløse fisker ombord. Allan ringede 112 og satte straks kurs mod havnen, mens Bjarne begyndte livreddende førstehjælp. Undervejs kom den forulykkede fisker flere gange til bevidsthed. Da de nåede i havn, var personale fra redningsstationen og Falck ankommet – klar til at tage over.

Med deres flotte indsats reddede Bjarne og Allan livet for den forulykkede fisker. Derfor besluttede Nordjyllands Politi at påskønne deres handlinger med en dusør, som politiet overrakte i byrådssalen i Byrum i sidste uge.

I Nordjylland er der i øjeblikket strid om, hvorvidt den kommende fjerde akutlægehelikopter som planlagt skal placeres i Jammerbugt Kommune, eller om den skal flyttes længere nordpå til Sindal. Men sundhedsministeren slår nu fast, at regeringen ikke støtter en Sindal-løsning – og at konsekvensen af en flytning til være, at helikopteren kan hjælpe langt færre borgere.

Danske Regioner har anbefalet, at Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. I første omgang ønsker regionerne dog den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Region Nordjylland støtter den plan, men et mindretal i regionsrådet bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og løsgængeren Thomas Hav ønsker, at den nye helikopter skal placeres i Sindal, hvor der i forvejen er en lufthavn.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby gør det imidlertid klart, at regeringen ikke ønsker helikopteren placeret i Sindal:

”Regeringen støtter ikke, at den fjerde akutlægehelikopter placeres i Sindal. Regeringen bakker op om forslaget om at placere helikopteren i Jammerbugt Kommune, hvor den vil kunne hjælpe flere borgere, som har langt til specialiseret behandling”, lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeren henviser til oplysninger fra Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, der viser, at med en placering i Sindal vil helikopteren inden for 30 minutter kunne servicere ca. 14.800 borgere, hvor transporttiden med ambulance til specialiseret behandling overstiger 40 minutter. Med placeringen i Jammerbugt Kommune, som Danske Region foreslår, vil helikopteren derimod kunne servicere ca. 217.800 borgere.

”Desuden vil den fjerde akutlægehelikopter med en placering i Sindal ikke i samme omfang kunne aflaste helikopteren i Skive”, slår sundhedsministeren fast.

Hovedstadens Beredskab skal næste år spare 10,7 mio. kr. gennem effektiviseringer. Men det giver anledning til bekymring hos medarbejderne, som frygter, at et øget arbejdspres kan resultere i et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Derfor tvivler medarbejderne også på, at en del af pengene – som planlagt – kan hentes på en reduktion af sygefraværet.

Besparelserne på 10,7 mio. kr. skal blandt andet findes ved reduktioner i ledelsen, reduktioner i sygefraværet og gennem målrettede besparelser på driften. Men medarbejderne er bekymrede over planerne.

”Vi er i en meget svær opstartsfase, hvor det har været nødvendigt at investere og samtidig skulle finde effektiviseringer for i alt 28 millioner kroner. Effektiviseringer, der både reducerede det operative mandskab og det administrative personale. En reduktion, som i særdeleshed har resulteret i, at de administrative medarbejdere har oplevet et øget arbejdspres, og de operative har oplevet at være færre til at løse flere opgaver”, skriver næstformanden i Hovedstadens Beredskabs samarbejdsudvalg, Thomas Brücker, i et høringssvar til beredskabets ledelse – og fortsætter:

”Derfor er vi bekymrede for den meget ambitiøse effektivisering der er lagt op til i budget 2019. Reduktionen i ledelse betyder, at færre ledere skal løse de samme opgaver, som der er nu, og vi er bekymrede for, om det kan få konsekvenser for selve opgaveløsningen. Vores oplevelse er, at ledelsen allerede i dag er hårdt spændt for”.

”Samtidig kan vi godt være bekymrede for, om besparelser i driften igen vil øge arbejdspresset på de administrative medarbejdere i Hovedstadens Beredskab, hvilket kan resultere i et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Set i lyset af dette kan vi godt være i tvivl om, det er muligt at nedbringe sygefraværet som ønsket.  Man skal nok forvente et uændret eller måske stigende sygefravær i den operative styrke, da en stor del af medarbejderne er ganske få år fra pensionsalderen, samtidig med at den høje belastning for ambulancefolkene også vil generere sygefravær”, skriver Thomas Brücker.

Thomas Brücker bebuder, at medarbejderne løbende vil holde øje med, om de planlagte effektiviseringer får konsekvenser for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så der i givet fald kan reageres rettidigt.

Slagelse Kommune har haft brandslukningen i Korsør og Skælskør i udbud, og udbuddet blev vundet af Falck. Imidlertid ligger Falcks nye pris 638.000 kr. over Slagelse Kommunes budget, og dermed står kommunen nu overfor et valg: Enten skal beredskabet have en tillægsbevilling på 638.000 kr., eller også skal den risikobaserede dimensionering genåbnes, så der kan findes besparelser.

Efter at det operative beredskab i Korsør og Skælskør har været i udbud, er prisen til operatøren – Falck – steget med 638.000 kr. om året. Det har Slagelse Kommune ikke budgetteret med, og dermed har Slagelse Brand og Redning udsigt til at få et underskud i de kommende år.

Hos Slagelse Brand og Redning afviser man, at pengene kan findes ved effektiviseringer. Beredskabets budget er således løbende blevet beskåret, senest med 575.000 kr. i 2018 og 2019.

Resultatet er, at beredskabet – såfremt det tildeles de ekstra 638.000 kr. – vil koste 192 kr. pr. indbygger i 2019. Til sammenligning koster Vestsjællands Brandvæsen 227 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet er 238 kr. pr. indbygger.

Derfor lægger Slagelse Brand og Redning nu op til, at politikerne skal beslutte, om de manglende penge skal finansieres ved en tillægsbevilling eller ved at den risikobaserede dimensionering genåbnes, således at der kan fastsættes et lavere serviceniveau, som kan give den nødvendige besparelse på det operative beredskab.

Den nye direktør for Trekantområdets Brandvæsen, Jarl Vagn Hansen, har besluttet at gennemføre en større organisationsændring, hvor der fjernes et helt ledelseslag. Det vil give en mere flad ledelsesstruktur, hvor det samlede antal af ledere reducere fra 12 til seks. Beredskabet har i alt 500 hel- og deltidsansatte medarbejdere.

”Vi er i gang med at effektivisere, så vi skærer ned fra 12 til seks ledere. Der fjerner et ledelseslag, så vi får en mere flad struktur. Medarbejderne har fortalt os, at der var for langt til toppen, når der skulle tages beslutninger. Det har vi lyttet til”, siger beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen til TV Syd. Han tiltrådte som beredskabsdirektør 1. marts 2018.

Den nye struktur skal være helt på plads til august.

”Vi har ændret løbende og seneste skåret tre job i ledelseslaget. Men jeg oplever, at der er en god stemning i TrekantBrand. Vi har taget fat i nogle udfordringer, der har været her lige siden fusionen. En af udfordringerne er også, at vi ikke har nået det serviceniveau, vi gerne vil nå”, siger Jarl Vagn Hansen.

Der er knap 500 ansatte på fuldtid og deltid i TrekantBrand, som står for beredskabet i Vejle, Fredericia, Kolding, Billund, Vejen og Middelfart kommuner.

En ny samarbejdsaftale indebærer, at Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen nu rykker ud med hjertestartere, når de kan være hurtigere fremme end nærmeste ambulance. De tre beredskaber har tilsammen 14 brandstationer, og der er placeret 62 hjertestartere på brandkøretøjerne.

I det område, som Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Tårnby Brandvæsen dækker, er der årligt ca. 700 hjertestop. Og en samarbejdsaftale mellem de tre beredskaber og Region Hovedstadens Akutberedskab indebærer, at brandfolk fra de tre beredskaber nu kan afsendes til hjertestop og yde livreddende førstehjælp, indtil ambulancen når frem.

Brandfolkene bliver sendt afsted, når det vurderes, at de med nærmeste ledige køretøj kan være hurtigere fremme end ambulancen.

”Dette er et fantastisk samarbejde, hvor vi som region samarbejder med brand- og redningsberedskaber om et godt formål, nemlig sammen at redde flere liv.  Vi har i dag gode overlevelsesresultater, men internationale erfaringer viser os, at vi i samarbejde med andre professionelle kan gøre det endnu bedre. Derfor går vi i gang nu”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Hovedstadens Beredskab, Tårnby Brandvæsen og Beredskab Øst har tilsammen 14 døgnbemandende stationer og hjertestartere på alle de 62 køretøjer, der indgår i ordningen. Derudover er brandfolkene alle uddannede og har kompetencerne til at yde livreddende førstehjælp – kompetencer, som de også bruger ved større ulykker.

”Det giver særdeles god mening at lade brandfolkene i vores tre beredskaber bruge deres kompetencer og for manges vedkommende erfaringer fra ambulancetjenesten til at yde en bedre service over for vores borgere. Det medvirker til hurtigere hjælp og bedre overlevelsesmuligheder i tilfælde af et hjertestop”, lyder det i en fælles udtalelse fra direktør Jakob Vedsted Andersen, Hovedstadens Beredskab, beredskabschef Henning Vestergaard, Tårnby Brandvæsen, og beredskabschef Rasmus Storgaard Petersen, Beredskab Øst

Ordningen er netop trådt i kraft. I første omgang dog kun som en forsøgsordning, der løber frem til september 2019.

Dansk Boldspil-Union (DBU) og TrygFonden har indledt et nyt samarbejde, der skal sprede budskabet om, at det er vigtigt at træde til, når en person falder om med hjertestop. Det nye samarbejde skal medvirke til at realisere målet om, at endnu flere tilfældigt forbipasserende skal give hjertelungeredning og støde med hjertestarter inden ambulancens ankomst.

“Vi har fået rigtig godt fat i danskerne, og sammen har vi bevæget os op i verdenseliten, når det handler om at træde til. I TrygFonden oplever vi også en stor opbakning fra folk i hele landet, der ønsker at blive frivillige hjerteløbere. Det er et flot bevis på danskernes vilje til at træde til for hinanden. Men vi vil gerne have endnu flere med, for vi tror på, at det kan få endnu flere til at overleve hjertestop uden for hospital”, siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden, og fortsætter:

“DBU har en særlig position i den danske befolkning – også i de grupper, som kan være lidt sværere at nå via traditionelle kommunikationskanaler og kampagneaktiviteter, f.eks. de yngre mænd. Vi ser et samarbejde med DBU som en unik mulighed for at få budskabet om at træde til ud til endnu flere danskere, og så hænger samarbejdet i øvrigt godt sammen med nogle af de aktiviteter, vi i forvejen støtter ude i nogle af landets fodboldklubber”.

“Fodbold handler om fællesskab og gode oplevelser – men også om sundhed og velvære. Derfor er vi glade for, at vi i DBU kan bidrage til et stærkt fokus på at redde liv og det at træde til for hinanden, når et andet menneske har brug for hjælp. Vi har tidligere skabt gode projekter på tværs af hele landet sammen med TrygFonden og håber, at vi sammen kan understøtte målsætningen om, at endnu flere skal træde til ved hjertestop uden for hospital”, siger Jakob Høyer, der er kommunikationschef i DBU.

Samarbejdet mellem TrygFonden og DBU løber i første omgang til udgangen af 2018.

Brandstationen i Kalundborg har ikke nok materiel og mandskab til at håndtere brande på de tunge industrivirksomheder i byen. Det viser en analyse fra Vestsjællands Brandvæsen. I første omgang flyttes eksisterende materiel til Kalundborg, men brandvæsenet anbefaler, at der etableres 1-minutsberedskab og købes en række nye køretøjer. Det vil koste 8-10 mio. kr. om året.

Kalundborg har en række tunge industrivirksomheder, og blandt andet på baggrund af en storbrand hos virksomheden Avista Oil i 2017 har Vestsjællands Brandvæsen analyseret beredskabet.

Brandvæsenet har blandt andet kigget på andre byer i Danmark med et tilsvarende risikobillede i forhold til oplag af brandfarlige væsker, især Fredericia, Aarhus, Aalborg og København (Prøvestenen). Og brandvæsenets konklusion er, at der bør iværksættes en række konkrete tiltag for at sikre, at brandvæsenet har de nødvendige ressourcer til, at der kan iværksættes en forsvarlig førsteindsats i forhold til de store industrivirksomheder i Kalundborg.

På materielsiden anbefaler Vestsjællands Brandvæsen, at der indkøbes nye køretøjer:

• Et større brandkøretøj, som kan med medbringe en stor mængde vand og skum, og som er udstyret med en stor pumpe og vandkanon. Enheden skal kunne indsættes til køling og slukning af brande i f.eks. tanke med brandfarlige væsker.
• En stor pumpeenhed med slanger. Enheden skal kunne tilvejebringe tilstrækkelig stor vandydelse fra åbent vand til køling og slukning under førsteindsatsen.
• Et antal mobile vandkanoner, så en brand i f.eks. en tank med brandfarlige væsker kan angribes fra flere sider.
• 2-3 mindre køretøjer samt supplerede materiel til at fremføre ovenstående pumpeenhed, slanger og mobile vandkanoner.

Det nye materiel vil koste 1,5 mio. kr. om året i leasing og drift.

Mandskabsmæssigt anbefaler Vestsjællands Brandvæsen, at den nuværende førsteudrykning i Kalundborg suppleres med en holdleder og tre brandfolk døgnet rundt, således at et komplet indsatshold kan afgå fra brandstationen inden for 1 minut.

Brandvæsenet understreger, at et brandmandskab i 1-minutsberedskab dagligt kan træne brugen af materiellet og jævnligt besøge og samtræne med personalet på risikovirksomhederne. Derved tilegner brandmandskabet sig en viden, som er afgørende for en effektiv og forsvarlig førsteindsats på virksomhederne, mener brandvæsenet, som derfor afviser, at beredskabet vil kunne opretholdes med deltidsbrandfolk.

Man kan ifølge Vestsjællands Brandvæsen enten vælge en model, hvor der ansættes 19 brandfolk, som så er på døgnvagt. Det vil koste 6,6 mio. kr. om året. Eller man kan vælge en model, hvor der ansættes 23 brandfolk, som er på effektiv vagt. Det vil koste 8,2 mio. kr. om året, men vil dog give bedre mulighed for, at brandfolkene kan beskæftiges med f.eks. serviceopgaver.

Samlet vil den opgradering af beredskabet, som Vestsjællands Brandvæsen anbefaler, koste mellem 8,4 og 9,7 mio. kr. om året, afhængigt af valg af bemandingsmodel. Som udgangspunkt vil udgiften skulle deles mellem alle brandvæsenets ejerkommuner, hvilket har udløst kritik blandt nogle af kommunerne. De mener, at Kalundborg Kommune har ”afleveret” et underdimensioneret beredskab, da de blev en del af det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen – og at kommunen dermed slipper for billigt.

I første omgang har den vestsjællandske beredskabskommission dog ikke fulgt anbefalingen fra brandvæsenet.

I stedet har politikerne besluttet, at en opgradering af det operative beredskab i Kalundborg skal udtages til en nærmere faglig og økonomisk analyse samt en dialog med de berørte parter. Analysen skal også indeholde forslag til samarbejdsaftaler med andre beredskabsaktører, f.eks. slæbebådsselskabet Svitzer, samt en vandforsyningsplan for brandslukning på Kalundborg havn. Resultatet af analysen skal forlægges beredskabskommissionen inden udgangen af 2018.

På kort sigt vil Vestsjællands Brandvæsen flytte rundt på det eksisterende materiel for at styrke beredskabet i Kalundborg. Andensprøjten i Kalundborg ombyttes således med andensprøjten i Holbæk, da Holbæks andensprøjte er udstyret med vandkanon på taget og har en pumpe med større kapacitet. Andentankvognen i Kalundborg ombyttes endvidere med tankvognen i Kirke Hyllinge, da også tankvognen i Kirke Hyllinge er udstyret med vandkanon på taget og har en pumpe med større kapacitet.

Udlændingestyrelsen har grundet et fortsat lavt antal nye asylansøgere besluttet at afvikle indkvarteringsfaciliteterne ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev. Indkvarteringsfaciliteterne i Haderslev har stået klar til at modtage mulige asylansøgere siden slutningen af 2015.

Siden efteråret 2016 har faciliteterne været ubenyttede, men de har stået i beredskab, så de med kort varsel kunne ibrugtages. Nu afvikles de helt som følge af det faldende pres på asylsystemet. Tiltaget sker samtidig med, at Udlændingestyrelsen nedlægger to asylcentre på Bornholm.

”Det faldende pres på asylsystemet gør, at vi ikke har brug for det antal asylcentre, vi har i dag. Vi har løbende lukket centre, og nu lukker vi de to asylcentre på Bornholm og tilpasser beredskabspladserne”, siger kontorchef Thomas Mortensen fra Udlændingestyrelsen.

Der vil fortsat være indkvarteringsfaciliteter i beredskab ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning.

Siden 2003 er der styrtet 10 fly ned på Endelave. Men beboerne føler ikke, at de har det rette udstyr til at hjælpe. På den lokale flyveplads er der hverken sterilt vand til at afkøle brandofre eller en brandhane. Selvom der faktisk er 10 brandhaner på Endelave, så er den nærmeste placeret over en kilometer væk, men der er ingen brandslange på Endelave, der kan nå så langt.

I sidste uge styrtede et lille tomotorers fly med fire passagerer ned under landing på Endelave. Først røg flyet igennem en nærliggende kornmark, så fortsatte det over vejen mod flyvepladsen, hvor det ramte et parkeret fly, inden det til sidst bragede ind i en mur og brød i brand.

Tre ud af de fire tilskadekomne var voldsomt forbrændte, og tililende øboere skyndte sig over for at hjælpe. Der var bare et problem: Der var hverken vand til at slukke branden med eller vand til at nedkøle ofrene med. Det oplyser TV Syd.

”Det er simpelthen ikke i orden, at vi som samfund her på Endelave ikke har mulighederne for at hjælpe ofrene på ordentlig vis. Vi ved, at det er os, der gang på gang når først frem til ulykkesstedet, men vi har ikke de redskaber eller remedier, vi skal bruge til at hjælpe ordentligt”, siger Karsten Kragh Hansen, der er formand for Beboerforeningen på Endelave.

Flyvepladsen på Endelave er ubemandet, og piloterne lander på eget ansvar. Faktisk er flyvepladsen bare en lang græsplæne ved siden af en gård.

Men der er hverken sterilt vand til at afkøle eventuelle brandofre på flyvepladsen eller en brandhane. For selvom der faktisk er 10 brandhaner på Endelave, så er den nærmeste placeret over en kilometer derfra, men der er ingen brandslange på Endelave, der kan nå så langt. Og det redningskøretøj, øboerne har til rådighed til at fragte vand i, er en rusten påhængsvogn, hvor der ikke er plads til ret meget vand.

Formanden for beboerforeningen er frustreret.

”Der har faktisk været en del flystyrt her på Endelave. Jeg har boet her i 25 år, og der er vel i snit et om året. Så er det måske kun hver tredje eller fjerde gang, at det bliver så alvorligt som i søndags, men vi står hver gang og kan gøre meget lidt. Vi skal altså have andre muligheder end at stå og spraye brandskadede ofre med sodavand”, siger Karsten Kragh Hansen.

Havarikommissionen har kun registeret flystyrt på Endelave siden 2001 og oplyser, at der siden da er blevet registreret 10 flystyrt på øen.

Øboerne håber nu på, at myndighederne – med den seneste flyulykke in mente – vil stille moderne brandsluknings- og førstehjælpsudstyr til rådighed for Endelaves beboere. Endelave hører under Sydøstjyllands Brandvæsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en bilist for overtrædelse af straffeloven, efter at bilisten i marts tog billeder af en alvorlig trafikulykke, hvor to personer blev dræbt. Bilisten tog billeder af den forulykkede bil, der med stor kraft var blevet påkørt af en lastbil, hvorefter bilisten offentliggjorde billederne på de sociale medier.

Ulykken skete den 12. marts 2018 på den sønderjyske motorvej. I tåget vejr blev  fire lastbiler og en varebil involveret i en alvorlig ulykke, som kostede to mænd i varebilen livet.

Varebilen var blevet lukket inde med to lastbiler foran og to lastbiler bagved. Politiets undersøgelser har vist, at den bageste lastbil med stor kraft havde påkørt en anden lastbil, der herefter var kørt op i varebilen, hvorved de to mænd blev dræbt på stedet. Politiet har sigtet føreren af den bageste lastbil, en 65-årig dansk mand, for uagtsomt manddrab.

I forbindelse med ulykken har politiet endvidere efterforsket en sag, hvor en forbikørende tog fotos af den forulykkede varebil og efterfølgende lagde dem ud på de sociale medier. Politiet har nu sigtet vedkommende for overtrædelse af straffelovens § 264 d ved at have offentliggjort billeder af ulykken. Efter denne bestemmelse kan der straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder, hvis der sker en uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen gælder også, hvis billedet vedrører en afdød person.

Rammerne for den fremtidige dimensionering af det operative beredskab i Vestsjællands Brandvæsen er nu besluttet, og der er udsigt til, at der bliver skåret dybt i beredskabet. Både når det gælder udrykningstider, bemanding og antal køretøjer bliver beredskabet således reduceret, men ejerkommunerne får mulighed for at købe sig til et bedre beredskab.

I første omgang har politikerne i beredskabskommissionen taget stilling til de overordnede rammer for den plan for risikobaserede dimensionering, som Vestsjællands Brandvæsen nu skal udarbejde.

Når det gælder brandvæsenets udrykningstider, så vil kravet om afgang indenfor 5 minutter fremover kun gælde for det første slukningskøretøj, typisk autosprøjten. Tilsvarende vil kravene om ankomst indenfor 10, 15, 20 minutter (afhængigt af områdets karakter) kun skulle gælde for første slukningskøretøj. Øvrige slukningskøretøjer – f.eks. en tankvogn eller stigevogn – skal først være fremme 5 minutter senere.

Indsatslederne skal fremover først være fremme på det tidspunkt, hvor en eventuel forstærkning fra nabostationen også ville være fremme.

Bemandingen af udrykningerne bliver endvidere harmoniseret, således at alle stationer fremover bemander normaludrykningen med holdleder og fem brandfolk. Alle stationer opererer desuden fremover med reduceret udrykning, som bemandes med holdleder og tre brandfolk. Assistancer bemandes med to brandfolk.

Det medfører en reduktion af bemandingen på brandstationerne i Holbæk, Snertinge og Ruds Vedby, hvilket skal give en årlig besparelse på 570.000 kr. Vestsjællands Brandvæsen har tidligere sparet 750.000 kr. årligt ved reduktion af den operative bemanding på de øvrige stationer.

I Sorø bliver 2. slukningstog nedlagt, men dog således, at Sorø Kommune kan tilkøbe det ekstra sllukningstog. I de næste fem år opretholdes 2. slukningstog dog vederlagsfrit. Sorø mister også sin redningslift, men også her med mulighed for tilkøb. I Asnæs er det den ene af stationens tankvogne, som spares væk.

Desuden nedlægges slangetenderne i Gørlev, Kalundborg, Nykøbing S og Hvalsø. I stedet skal det frivillige beredskab i Vig fremover varetage slangetender-funktionen for hele Vestsjællands Brandvæsen. Slangetenderen i Sorø bevares, da den indgår i mødeplanerne for gaslageret i Stenlille, men her skal det afdækkes, om mødeplanerne kan ændres, så også denne slangetender kan nedlægges.

Som led i den nye dimensioneringsplan vil beredskabet på Orø desuden blive reduceret til et såkaldt ø-beredskab, hvor der ikke længere skal anvendes uddannede brandfolk. Her ventes det dog, at Holbæk Kommune vil benytte sig af muligheden for tilkøb, således at brandstationen på Orø kan fortsætte.

Efter beredskabsloven har brandvæsenerne pligt til at opretholde et forsvarligt beredskab til redning af personer i søer, havne og vandløb. Ansvaret for redning på fjord og hav er derimod placeret hos Forsvaret. Det har dog gennem mange år været kutyme, at brandvæsnerne har deltaget i opgaven med redning på fjord og hav med det materiel, de har til rådighed for løsning af den lovpligtige opgave. Det ophører Vestsjællands Brandvæsen imidlertid med som led i den nye dimensionering.

Det samme er tilfældet for udrykning til færdselsuheld, hvor der ikke er meldt om behov for brandslukning eller redningsarbejde. En del af brandvæsenets stationer rykker i dag ud til disse færdselsuheld, hvis de sker på motorveje og motortrafikveje. Det sker for at brandvæsenet kan medvirke aktivt til en hurtig og sikker afvikling af skadestedet, så trafikken bliver påvirket mindst muligt. Det ophører brandvæsenet nu med, men Vejdirektoratet vil få et tilbud om, at udrykningerne fortsætter, hvis Vejdirektoratet betaler omkostningerne.

Vestsjællands Brandvæsens mål er, at der med dimensioneringsplanen kan opnås besparelser på i alt 2 mio. kr.

Vestsjællands Brandvæsen har overfor politikerne vurderet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedgradere beredskabet på Orø, selv om Beredskabsstyrelsen har udtrykt bekymring over planerne. Det får nu Dansk Folkeparti til at foreslå, at Beredskabsstyrelsen får mere magt, så styrelsen kan sige nej til brandvæsenernes dimensioneringsplaner.

I maj blev der afholdt et møde mellem Vestsjællands Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen, og her gav Beredskabsstyrelsen udtryk for bekymring over brandvæsenets planer om at nedgradere beredskabet på Orø, således at øen ikke længere skal have en egentlig brandstation.

Det oplyser DR Sjælland.

Beredskabsstyrelsens bekymring fik dog ikke Vestsjællands Brandvæsen til at ændre mening, og spareforslaget blev alligevel fremlagt for politikerne. Men det bekymrer borgmesteren for Holbæk Kommune, hvor Orø ligger:

”Når Beredskabsstyrelsen siger, at det ikke er sikkert, at man kan være tryg som borger på Orø, hvis man laver et ø-beredskab, så er det den anbefaling, jeg lytter til, og det havde jeg også forventet, at man som beredskabskommission havde lyttet til”, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) til DR Sjælland.

Kritikken fra borgmesteren gør dog ikke indtryk på direktøren for det fælleskommunale brandvæsen:

”Man skal altid lytte til Beredskabsstyrelsens bekymring, men vi mener, vi kan fremlægge et fagligt forsvarligt forslag. Så må beredskabskommissionen beslutte, om de retter sig efter vores indstilling eller lytter efter Beredskabsstyrelsen”, siger direktør Helle Søeberg, Vestsjællands Brandvæsen.

På baggrund af sagen fra Orø ønsker Dansk Folkeparti imidlertid, at Beredskabsstyrelsen får meget mere magt til at sige fra over for spareplaner i de fælleskommunale brandvæsener. Det fortæller Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti, som både sidder i kommunalbestyrelsen i Holbæk og i Folketinget.

”Strukturen omkring de nye fælles kommunale brandvæsener er ikke lavet ordentligt, man har ikke givet Beredskabsstyrelsen muskler til at gå ind og sige, at nu er det simpelthen blevet for ringe”, siger han.

Jeppe Jakobsen vil nu opfordre Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til at indkalde til forhandlinger, så der kan etableres et system, hvor Beredskabsstyrelsen i sidste ende har mandat til at indskærpe over for brandvæsenerne, hvis det bliver skåret for meget ned.

Antallet af udenlandske ambulancefolk, som søger om at få deres uddannelser anerkendt i Danmark, fortsætter med at falde. Antallet af sager om ambulancebehandlere faldt således sidste år med hele 91 pct., mens der var 92 pct. færre sager om ambulanceassistenter og 33 pct. færre sager om paramedicinere.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som tager stilling til, om en udenlandsk ambulanceuddannelse har en sådan karakter, at den mindst svarer til en dansk uddannelse – og dermed kan anerkendes i Danmark.

I 2017 fik styrelsen kun to ansøgninger om anerkendelse af en uddannelse som ambulancebehandler. Året før var det 23. Resultatet blev, at én ansøger fik anerkendt sin uddannelse, mens den anden ansøger fik en betinget godkendelse. Det kan f.eks. indebære, at der skal gennemføres supplerende uddannelse.

Der var ligeledes to, der søgte om at få anerkendt en uddannelse som ambulanceassistent. Det var 24 færre end året før. Begge fik anerkendt uddannelserne. Det samme var tilfældet med de fire, der ønskede at få anerkendt en paramedicineruddannelse – en nedgang på to i forhold til året før.

Der var i 2017 ingen ansøgninger om at få anerkendt en brandmandsuddannelse. Dem var der ellers to af i 2016.

For få måneder siden bebudede KL, at organisationen ville kræve flere penge til de kommunale beredskaber i dette års økonomiforhandlinger med regeringen. Nu er økonomiaftalen så indgået, og den byder på 1,7 mia. kr. ekstra til børn og ældre – men der er ingen penge til beredskabsområdet.

I 2014 indgik KL en økonomiaftale med staten, hvor et af elementerne var, at de kommunale beredskaber skulle lægges sammen til ca. 20 beredskabsenheder, og at de nye beredskaber skulle finde besparelser på ca. 175 mio. kr.

Økonomiaftalen har været stærkt upopulær, da den har medført store besparelser på det operative beredskab i mange kommuner.

KL har også tidligere tilkendegivet, at organisationen mener, at staten er løbet fra aftalen. KL mener nemlig, at staten til gengæld for besparelserne havde lovet, at der ville blive flyttet opgaver fra Beredskabsstyrelsen til kommunerne, hvilket ikke er sket. Økonomiaftalen indeholdt dog ikke et sådant løfte, men alene en tilkendegivelse af, at der skal være en dialog om, hvordan der sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommuner og stat.

Senest meldte KL så ud, at man gik til årets økonomiforhandlinger med et krav om flere penge til beredskaberne. Det skete under henvisning til, at hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber.

I denne uge blev KL og regeringen imidlertid enige om økonomiaftalen, og der er ingen penge til beredskaberne, som slet ikke omtales i den 33 sider lange aftale. Det primære indhold i aftalen er i stedet, at den kommunale serviceramme for 2019 øges med 1,7 mia. kr., som skal anvendes til prioritering af borgernær kernevelfærd til børn, ældre og folkeskolen.

Heller ikke forsvarsforliget, der blev indgået i januar, gav ekstra penge til de kommunale beredskaber. Forliget tilførte 12 mia. kr. til Forsvaret, hvoraf Beredskabsstyrelsen får en forøgelse af budgettet med 5 mio. kr. om året i 2018 og 2019, stigende til 25 mio. kr. i 2020, 42 mio. kr. i 2021 og 2022 samt 37 mio. kr. i 2023.

Tirsdagens storbrand på Holbæk Sygehus resulterede i en af de største beredskabsindsatser på Sjælland i mange år. Udover de lokaler beredskaber blev der tilkaldt assistance fra bl.a. Roskilde, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby, Hedehusene og Næstved. Samtidig fik brugen af droner afgørende betydning for slukningsarbejdet.

Alarmen indløb kl. 23.39, og allerede ved de lokale brandfolks ankomst var branden voldsom. Den spredte sig til flere teknikbygninger, lager og administration.

Vestsjællands Brandvæsen i Holbæk fik assistance fra brandvæsenets stationer i Tuse Næs, Tølløse, Nykøbing Sjælland og Kirke Hyllinge. Østsjællands Beredskab assisterede fra Roskilde, mens Beredskab Øst rykkede ud fra Gladsaxe, Gentofte og Lyngby. Beredskabsstyrelsen i Næstved og Hedehusene assisterede ligeledes. Herudover deltog det frivillige beredskab.

Netop det frivillige beredskabs drone fik en vigtig rolle i slukningsarbejdet, da den kunne anvendes til at lokalisere ildlommer.

Branden opstod tilsyneladende i en tørretumbler på sygehusets vaskeri. Vaskeriet er placeret et stykke væk fra selve sygehuset, og selv om branden var ude af kontrol i omkring fem timer, så der var på intet tidspunkt risiko for, at den skulle sprede sig til selve sygehuset.

Omkring 4.000 kvm. bygninger gik tabt i storbranden.

Foto: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk

Det er ikke en aprilsnar, at Region Hovedstadens Akutberedskab har indkøbt en motorcykel. Det slår regionen fast, efter at et regionsrådsmedlem har omtalt indkøbet som en mulig aprilsnar. Både paramedicinere og læger skal uddannes til at håndtere motorcyklen, der især skal anvendes ved arrangementer som Folkemødet, Distorton og løbe- og cykelløbsarrangementer.

Det er regionsrådsmedlem Torben Kjær, som efter at have hørt om indkøbet af motorcyklen har spurgt regionen, om der er tale om en aprilsnar. Men det er der ikke. Direktionen i Region Hovedstadens Akutberedskab har besluttet at indkøbe en motorcykel, der skal indgå i det præhospitale beredskab.

Motorcyklen er af typen BMW R1200 GS. Den er specialopbygget til de præhospitale funktioner. Derudover er der indkøbt seks køredragter inkl. hjelm. Motorcyklen skal føres af medarbejdere, som alle har motorcykel kørekort i forvejen, men der er afholdt supplerende køreteknisk kursus for seks medarbejdere. Totalprisen for anskaffelsen er dermed ca. 300.000 kr.

Motorcyklen skal anvendes ved planlagte arrangementer, hvor ambulancer og akutlægebiler kan have svært ved at komme hurtigt frem, f.eks. i naturen eller gennem større folkemængder. Motorcyklen er således ikke afhængig af fastbanet vej. Den skal bl.a. bruges ved større offentlige events i regionen som Distortion i København og Folkemødet på Bornholm.

Regionen oplyser desuden, at indkøbet er foretaget på baggrund af akutberedskabets egne erfaringer med fremkørsel til vanskeligt tilgængelige patienter – primært ved Folkemødet på Bornholm og diverse løbs- og cykelløbsarrangementer i Hovedstadsområdet. Men der er også gode erfaringer fra andre europæiske storbyer, f.eks. anvender London Ambulance Service motorcykler ved høj trafiktæthed.

Både paramedicinere og læger bliver uddannet til at køre motorcyklen. De første to læger og de første fire paramedicinere er blevet uddannet.

Læger og paramedicinere har modtaget køreteknisk undervisning, som er opdelt i tre moduler:

• 2-dages uddannelse i basal køreteknik der er målrettet den indkøbte motorcykel.
• 1-dags uddannelse i kørsel på løst grundlag som grus, græs og andet terræn med nedsat friktion.
• 1-dags uddannelse på lukket bane, hvor der øves hastighedskørsel med kontrolleret nedlægning og optimal bremsning.

Motorcyklen medbringer medicin og udstyr til at påbegynde akut livreddende behandling og hjerte-lunge-redning, indtil akutlægebil og ambulance når frem og kan fortsætte behandlingen og transporten af den syge eller tilskadekomne borger. Da der kun er tale om indsættelse af motorcyklen i forbindelse med planlagte events, besluttes bemandingen ud fra en konkret risikovurdering af den enkelte event.