Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Beredskabskommissionen i Sønderborg Kommune lægger op til, at der skal bygges en ny brandstation på Kegnæs, efter at det meste af den gamle brandstation brændte i november 2016. En række muligheder er undersøgt siden, men kommissionens vurdering er, at Kegnæs stadig skal have sin egen station. Byggeriet og renovering af en garage vil koste ca. 2,8 mio. kr.

Sønderborg Kommune havde gennem mange år haft en lejeaftale med ejeren af en ejendom på Nr. Landevej 58 i Kegnæs, hvor Sønderborg kommune lejede omkring halvdelen af det bebyggede område på adressen. Bygningerne blev anvendt til at huse Kegnæs Frivillige Brandværn.

Ejeren havde igennem noget tid renoveret den anden halvdel af bygningen, og under renoveringen udbrød der den 24. november 2016 brand i bygningerne. Skaderne var så voldsomme, at ejerens forsikringsselskab har vurderet, at de berørte bygninger er totalskadede. Den eneste bygning, der står tilbage, er garagen til Kegnæs Frivillige Brandværns køretøjer.

Brandværnet på Kegnæs har siden branden haft deres køretøjer stående i garagen, som ikke brændte, og de har lejet mandskabslokale i forsamlingshuset ved siden af samt lånt en toiletvogn.

I arbejdet med at undersøge mulighederne for det fremtidige beredskab på Kegnæs har Sønderborg Brand & Redning sammen med de tre brandkaptajner på Sydals undersøgt seks mulige placeringer på Sydals.

Kun én af dem, nemlig bygningerne fra det tidligere Kegnæs Både, var et reelt alternativ til genopbygning på Nr. Landevej 58, men bygningerne viste sig at være for store og for udgiftskrævende. Fire muligheder lå for langt væk, og den sidste – etablering i tilknytning til Kegnæs Forsamlingshus – er ikke fundet realisérbar.

Derfor har beredskabskommissionen nu lagt sig fast på en mode, hvor der gennemføres en større renovering af den nuværende garage, herunder med et nyt hævet tag, varmepumpe, porte og nye vinduer, samt opføres en let bygning med opholdsrum til 15 mand, omklædning, bad og toilet. Det vil koste ca. 2,8 mio. kr.

Det er i første omgang beredskabskommissionen med borgmester Erik Lauritzen som formand, der foreslår, at der genopbygges på Nr. Landevej 58 i Kegnæs. Selve beslutningen skal træffes i kommunens økonomiudvalg, og det vil i givet fald betyde et træk på kassebeholdningen.

Borgmesteren understreger, at der er behov for en ny brandstation i stedet for den midlertidige løsning med lejede mandskabslokaler og en toiletvogn.

”Det er naturligvis ikke en holdbar løsning – det var heller ikke meningen. Men jeg er glad for, at Brand & Redning nu har afsøgt mulighederne, og at vi på den baggrund kan anbefale en løsning, som jeg tror, at både brandværnet og borgerne på Kegnæs er glade for. Det er en løsning, som anerkender, at Kegnæs har et lille, velfungerende brandværn, at der er tilknyttet en nødbehandleraftale med Region Syddanmark, og at der simpelthen er for langt til naboværnene til, at vi kan forsvare ikke at have en station på Kegnæs”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Erik Lauritzen roser medlemmerne af Kegnæs Frivillige Brandværn for deres tålmodighed efter branden og for beredvilligt at stille op og tilbyde frivillig arbejdskraft nu, hvor man skal i gang med en genopbygning. Planen er, at kommunen går i dialog med brandfolkene for at finde ud af, hvor meget de kan bidrage med, for at nå det bedst mulige resultat for pengene.

Sønderborg Kommune købte allerede kort efter branden i november 2016 hele grunden, hvor brandtomt og garage ligger.

En 55-årig mand fra Albertslund er idømt fire måneders ubetinget fængsel for først at true to politifolk med en riffel og dernæst true den ene betjent mundtligt. Manden tilkaldte selv politiet til sin bopæl i Albertslund den 13. maj, og da to betjente mødte op, truede han dem med en riffel, der efterfølgende viste sig at være en attrap.

Manden blev derefter anholdt og kørt til Albertslund Politigård, hvor han verbalt truede den ene betjent med, at der ville ske noget slemt. Næste dag blev han varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.

Fredag idømte Glostrup Ret ham så fire måneders ubetinget fængsel for de to trusler mod tjenestemand.

”Anklagemyndigheden ser strengt på trusler mod offentligt ansatte, og den linje har retten fulgt her”, siger anklagerfuldmægtig Anne-Kirstine Krogh Mathiesen, Københavns Vestegns Politi.

Den dømte modtog dommen og blev fortsat fængslet.

En ny rammeaftale om indkøb af brandkøretøjer til de statslige og kommunale beredskaber er nu i udbud. Aftalen løber i to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år, og den giver landets brandvæsener mulighed for at undgå udbud, hvis de ønsker at indkøbe fire forskellige typer af autosprøjter og tankvogne. Der ventes at blive indkøbt materiel for op til 42 mio. kr. på rammeaftalen.

Det er Beredskabsstyrelsen, som har sendt rammeaftalen i udbud. Den omfatter fire forskellige kategorier af køretøjer: Autosprøjter, tanksprøjter (5.000 l. tank) og tankvogne (med hhv. 8.000 og 13.000 l. tank).

Både Beredskabsstyrelsen selv, Forsvaret og samtlige kommunale beredskaber vil have mulighed for at benytte rammeaftalen, når de skal indkøbe autosprøjter og tankvogne. Dermed kan de undgå selv at skulle gennemføre udbud.

Beredskabsstyrelsen vurderer, at der over en periode på fire år vil blive indkøbt køretøjer for mellem 35 og 42 mio. kr. gennem rammeaftalen.

Der er tilbudsfrist den 3. september 2018.

Skal samarbejdet mellem Forsvarets redningshelikoptere og regionernes akutlægehelikoptere styrkes? Det vil regeringen og Dansk Folkeparti se nærmere på, og hos Dansk Folkeparti er man interesserede i en egentlig sammenlægning af de to helikoptertjenester, så der i regi af Forsvaret etableres en fælles helikoptertjeneste.

Der foregår i dag en koordination af samarbejdet omkring indsættelsen af Forsvarets store redningshelikoptere (SAR-helikoptere) og akutlægehelikopterne, der til dagligt drives af regionerne, men finansieres af staten.

Samarbejdet indebærer, at SAR-helikopterne kan indsættes som supplement til akutlægehelikopterne, i det omfang der er behov – og hvis Forsvaret har ledig kapacitet.

Dette samarbejde fortsætter uændret, når akutlægehelikoptertjenesten udvides med en fjerde helikopter. Men samtidig er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at se på, om det nuværende samarbejde kan styrkes.

Hos Dansk Folkeparti i Region Nordjylland, hvor den fjerde akutlægehelikopter skal indsættes, ser man meget positivt på et styrket samarbejde med Forsvaret. Og her ønsker man en egentlig sammenlægning af de to helikoptertjenester:

“En sammenlægning under SAR vil være fornuftig, for det er både dyrt og farligt at have to kommandostrukturer, som ikke altid taler ordentligt sammen. Med en operationel og administrativ fusion kan borgerne opnå bedre, billigere og hurtigere hjælp”, siger Ib Madsen, der er gruppeformand for DF i regionsrådet i Region Nordjylland.

Når World Firefighters Games bliver afholdt for 14. gang i 2020, sker det med Aalborg som ramme. I perioden 22. – 29. august forventer Aalborg Events og World Firefighters Games, at omkring 5.000 brandmænd og 1.500 ledsagere fra hele verden vil tage til Aalborg for at dyste i 41 discipliner.

Der vil både være helt almindelige idrætsgrene som eksempelvis fodbold, tennis og badminton samt publikumsvenlige discipliner, der tager udgangspunkt i brandmændenes profession, f.eks. Toughest Firefighter Alive og Bucket Brigade. Toughest Firefighter Alive rummer fire discipliner: Løb med brandslange, forhindringsbane, håndtering af stiger på tårn samt trappeløb. En stor del af disse konkurrencer vil blive afviklet på byens pladser.

Legene har været afholdt siden 1990, hvor første udgave af legene blev afviklet i Auckland, New Zealand. Sidst World Firefighters Games blev afholdt i Europa var i 2008, hvor Liverpool var værtsby. I 2018 afholdes legene i Sydkorea. Deltagerne er både fuldtids- og deltidsbrandmænd samt frivillige.

Hos brandmændene i Nordjylland er der glæde over eventen:

”Nordjyllands Beredskab er meget stolte over, at værtskabet for World Firefighters Games 2020 kommer til Aalborg og Nordjylland. Det er en stor ære at få besøg af brandmandskolleger fra hele verden og vise dem Aalborg, men også at vise hvad vi kan i Nordjylland og Danmark”, fortæller Diana Sørensen, der er direktør i Nordjyllands Beredskab.

”Et af de elementer, som vi fra Nordjyllands Beredskab håber på at kunne vise deltagerne, er det gode tværfaglige samarbejde mellem aktørerne på beredskabsområdet, som politiet, Forsvaret, det præhospitale område, Beredskabsstyrelsen og Falck. Vi er i Danmark kendte for at udnytte hinandens ressourcer på tværs og samarbejde om opgaverne. Det håber vi at kunne give vores kolleger et godt indtryk af. Samtidig håber vi på at kunne stille deltagere til nogle af de forskellige konkurrencer, og går allerede i træning for at kunne sætte Nordjyllands Beredskab på verdenskortet i disse konkurrencer”, siger Diana Sørensen.

Den hollandske bank Rabobank, der stillede en garanti på 55 mio. kr. på vegne af ambulanceselskabet BIOS, har nu stævnet Region Syddanmark. Stævningen har været varslet af Rabobank ad flere omgange i løbet af det seneste års tid, men nu har regionen altså modtaget stævningen fra Rabobanks advokat i Danmark.

Da Region Syddanmark i sommeren 2015 indgik en aftale med BIOS om at drive ambulancerne på Fyn, i Sønderjylland og i Sydvestjylland, stillede Rabobank en garanti på ca. 55 mio. kr. på vegne af BIOS.

Region Syddanmark krævede garantien udbetalt efter konkursen i juli 2016, og beløbet blev udbetalt til regionen i november 2016. Dog tog Rabobank forbehold for udbetalingen. Rabobanks synspunkt var, at Region Syddanmark ikke var berettiget til at trække på garantien – og derfor har banken nu anlagt sag mod regionen.

Region Syddanmarks standpunkt er fortsat, at trækket på garantien var både berettiget og rimeligt. Regionen fastholder, at garantien netop skulle sikre dækning af ethvert tab, herunder manglende bodsbetaling, hvis det skulle ende med en konkurs i BIOS.

Kammeradvokaten varetager sagen for regionen.

For få måneder siden meddelte Falck, at redningskorpset ikke længere ville udføre siddende sygetransport i eget regi, og der blev sendt fyresedler til 570 medarbejdere. Nu er der imidlertid indgået en ny og billigere aftale mellem 3F og Falck, der reducerer lønnen til samme niveau som de øvrige overenskomster på området. Dermed får Falck mulighed for at genoptage sygetransporten.

Da Falck i marts 2018 meldte ud, at al siddende sygetransport fremover ville blive udført af underleverandører, var det med henvisning til, at Falcks omkostninger ligger 15-20 pct. over konkurrenternes. Derfor blev 570 medarbejdere opsagt med virkning fra udgangen af september 2018.

Hos 3F har man hidtil kategorisk afvist at indgå en billigere aftale med Falck, da fagforeningen afviste at acceptere en lønnedgang for medlemmerne. Men henvendelser fra de opsagte reddere har fået 3F til at indlede nye forhandlinger ned Falck – og nu er der så indgået en aftale.

”Med det nye aftalegrundlag sikres således fortsat stillinger i Falck besat med kollegaer, der kører siddende sygetransport. Ved at beholde driften i eget hus vil der derudover fortsat være mulighed for kollegaer, som ikke længere kan fortsætte deres nuværende tjeneste, at fortsætte ansættelsesforholdet i Falck. Omend vi finder det positivt fortsat at kunne have kollegaer ansat til siddende sygetransport, finder vi det ærgerligt, at arbejdsmarkedets parter ikke i fællesskab har fundet ud af at løfte hele området, men vælger at gå ud fra mindsteprisen”, hedder det i en udtalelse fra Reddernes Landsklub.

Reddernes Landsklub fremhæver, at undersøgelser viser, at der bliver givet meget lave bud, når personkørsel er i udbud. Timepriserne er således i nogle tilfælde helt nede på 215 kr. for både en chauffør og et køretøj. En Falck-redder skal efter den hidtidige overenskomst have 197 kr. i timen, hvortil kommer omkostninger til køretøj på 64 kr. i timen og øvrige omkostninger på 72 kr., således at de samlede omkostninger er på 333 kr. i timen.

”Positive elementer i aftalen skal derfor findes i sammenligningen med de øvrige overenskomster på området for siddende sygetransport. Uden aftalen ville Falcks behov for siddende sygetransport skulle dækkes af eksterne leverandører med ansatte på ATAX, ATD eller TA, som er overenskomster, der også dækker siddende sygetransport. Disse overenskomster indeholder delelementer som ansættelse på 0-timers kontrakter og delt tjeneste (splitvagter). Disse elementer er ikke indeholdt i det nye aftalegrundlag”, oplyser Reddernes Landsklub.

Da der er tale om en ny aftale, vil reddere, der er blevet opsagt, fortsat have ret til fratrædelsesgodtgørelse, da der bliver tale om nye ansættelser på en ny aftale.

Med fredagens beslutning om at placere den fjerde akutlægehelikopter i Saltum har regeringen og Dansk Folkeparti valgt en løsning, der ikke sikrer den bedste hjælp til flest mulige danskere. Sådan lyder kritikken fra Danske Regioner, som fremhæver, at den placering, som regionerne selv foreslog, ville have givet hurtig hjælp til 10 gange så mange borgere.

”Hvis regeringen og Dansk Folkeparti havde lyttet til regionernes faglige anbefaling til helikopterens placering, havde 10 gange så mange borgere kunnet få hjælp fra helikopteren inden for 20 minutters flyvetid. Det undrer mig, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke fokuserer skarpere på at sikre den bedste hjælp til flest muligt danskere.”

Sådan siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag kunne offentliggøre placeringen af landets fjerde akutlægehelikopter: Saltum i Vendsyssel.

Danske Regioner anbefalede ellers i maj Sundheds- og Ældreministeriet at placere den nye helikopter i Jammerbugt Kommune nær Brovst og samtidig flytte Skive-helikopteren sydpå til Herning Kommune og Billund-helikopteren til Assens Kommune, mens Ringsted-helikopteren skulle forblive i Ringsted. Ingen af de ting kommer imidlertid til at ske.

Akutlægehelikopterne kan sikre specialiseret behandling til patienter, der bor langt fra landets fire store universitetshospitaler i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Helikopterne skal derfor særligt dække de omkring 1,3 mio. borgere, der bor mere end 40 minutters ambulancekørsel fra de store hospitaler

”I regionerne er det vores kerneopgave at hjælpe flest danskere bedst muligt. Det er akutlægehelikopterne med til, de er livsvigtige, og de sørger for hurtig, specialiseret hjælp i Danmarks yderområder. Den nye, fjerde helikopter dækker Vendsyssel meget bedre end hidtil, men alligevel må jeg desværre sige, at placeringen i Saltum ikke er optimal”, siger Stephanie Lose.

Akutlægehelikopteren i Saltum vil kun dække 10 procent af de 1,3 mio. danskere med potentielt behov for helikopterhjælp. Hvis regeringen og Dansk Folkeparti havde fulgt regionernes anbefalinger om en placering nær Brovst, ville helikopteren inden for 30 minutter kunne nå 90.000 flere borgere.

”Når der nu kommer en fjerde helikopter, har jeg svært ved at forstå, at man ikke også vælger at rykke rundt på de to eksisterende jyske helikopterbaser, så helikopterne dækker hele Danmark mere effektivt. Det handler om at få mest mulig sundhed for skatteborgernes penge og at sikre lige adgang til sundhed, uanset hvor i landet du bor,” siger Stephanie Lose og supplerer:

”Baserne i Saltum og Skive kommer til at dække 282.000 borgere, mens Billund og Ringsted så dækker ca. en million borgere. Det kunne godt være fordelt bedre.”

Det bliver Saltum-området i Jammerbugt Kommune, der bliver hjemsted for den fjerde akutlægehelikopter. Det er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om. Den nye helikopter går i drift den 1. januar 2019 fra en midlertidig placering i Aalborg Lufthavn, men den flyttes til basen i Saltum-området, så snart den er anlagt. De øvrige helikopterbaser bevares uændret.

Oprettelsen af den fjerde akutlægehelikopter i Danmark blev vedtaget med finanslovsaftalen for 2018 af regeringen og Dansk Folkeparti med det formål at styrke akutberedskabet i den nordlige del af Danmark og sikre, at de tre nuværende helikoptere i højere grad kan bruge deres flyvetid i henholdsvis Midt-, Syd- og Østdanmark.

”Med en ny akutlægehelikopter i Jammerbugt Kommune ved Saltum styrker vi akutberedskabet i den nordlige del af Danmark, så borgerne kan være trygge ved, at der kommer den nødvendige hjælp, hvis de kommer ud for en ulykke eller bliver akut syge”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der har forhandlet på regeringens vegne.

”Det her er en forbedring af akutberedskabet i hele Danmark. I den nordligste del af Danmark reducerer vi flyvetiden markant. Der bliver f.eks. ca. 20 minutter kortere til Skagen, såvel som til Læsø, i forhold til i dag, hvor helikopteren flyver fra Skive. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti”, siger partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Regionerne havde lagt op til, at helikopterne i Skive og Billund samtidig skulle flyttes til henholdsvis Herning og Assens. Men det kommer ikke til at ske i denne omgang.

Regeringen og DF er nemlig blevet enige om de vil afvente erfaringerne med den fjerde akutlægehelikopter, herunder hvordan de fire helikoptere samlet set giver en god dækning af de områder af landet, hvor der er lang afstand til nærmeste traumecenter. Først derefter tages der stilling til en eventuel flytning af de nuværende helikopterbaser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at Falck overtrådte konkurrencelovgivningen i forbindelse med BIOS-sagen i 2014. Det fremgår af en såkaldt klagepunktsmeddelelse. Falck erkender, at dele af styrelsens sag er pinlig læsning, og at der var problemer med den måde, som Falck optrådte på, men koncernen nægter fortsat at have overtrådt lovgivningen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i tre år undersøgt, om Falck misbrugte sin stilling på markedet i forbindelse med udbuddet af ambulancekontrakter i Region Syddanmark tilbage i 2014. Styrelsens undersøgelse blev igangsat på baggrund af en klage fra BIOS.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens klagepunktsmeddelelse er styrelsens foreløbige konklusion, som forelægges Konkurrencerådet senere i år. I materialet til rådet indgår desuden et høringssvar fra Falck. Og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens foreløbige konklusion er, at Falck overtrådte konkurrence­loven.

Falcks juridiske rådgivere er ikke enige i, at virksomheden har overtrådt konkurrence­lovgivningen. Alligevel undskylder Falck for ikke at have levet op til sine egne og omverdenens forventninger.

”Dele af styrelsens udlægning af sagen er pinlig læsning. Vi har på nogle områder optrådt på måder, som ikke lever op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck. Det vil jeg gerne undskylde for. Vi var for optagede af at søge viden om BIOS. Vi delte for velvilligt oplysninger om en konkurrent med blandt andre journalister, der researchede om BIOS. Flere gange skete det på en måde, hvor det ikke var tydeligt, at Falck var bidragsyder. Set fra hvor vi står i dag, er det tydeligt, at vi skulle have holdt os langt væk. Falcks tidligere ledelse erkendte i 2016, at vi har sagt og skrevet ting, som vi fortryder. Jeg er enig. Vi ønsker aldrig igen at stå i en lignende situation”, siger koncernchef Jakob Riis.

Konkret indsamlede Falck blandt andet selv og via en hollandsk journalist viden om BIOS og hjalp journalister, der researchede om det hollandske selskabs overtagelse af kontrakten i Region Syddanmark. Falck mobiliserede desuden ambassadører og hjalp medarbejdere med at etablere en Facebook-gruppe og med at gennemføre en demonstration.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle aktiviteterne bidrage til at forstærke den allerede eksisterende tvivl, der var om, hvorvidt BIOS var i stand til at løse ambulanceopgaven i Region Syddanmark, og om regionen havde en plan for, hvad der skulle ske, hvis BIOS ikke kunne levere som aftalt.

”Sagens akter viser, at Falck gjorde en stor indsats for, at vi kun delte viden, som var korrekt og kunne dokumenteres af enhver. Jeg tvivler på, at vores bidrag i sig selv kunne forhindre en konkurrent i at etablere sig. Det ændrer bare ikke ved, at vi skulle have holdt os helt væk. Det er ikke en god måde at samarbejde med sine kunder og andre aktører i markedet på. I dag står det klart, at vi skulle have blandet os udenom, da vi havde tabt udbuddet i Region Syddanmark. Det gjorde vi ikke, og det kan vi kun ærgre os over. Sagen skygger for det flotte arbejde, vores medarbejdere udfører hver dag”, siger Jakob Riis.

Hvis Konkurrencerådet godtager klagepunktsmeddelelsen, bliver det i sidste ende en domstolsafgørelse, om Falck har handlet inden for rammerne af konkurrencelovgivningen.

”Meget er sket på de fire år, som sagen ligger tilbage. Alligevel vil vi anke sagen, hvis Konkurrencerådets afgørelse går os imod. Vi har sagt og skrevet ting, der er pinlig læsning, men vores rådgivere mener ikke, at vi har overtrådt konkurrencelovgivningen. Sagen kan ende med erstatningssager imod Falck og er samtidig principiel, fordi styrelsen udvider brugen af konkurrencelovgivningen. Det er almindeligt og vores rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres i retssystemet”, siger Jakob Riis.

Københavns Lufthavn og Falck har underskrevet en ny kontrakt om service til passagerer med nedsat mobilitet. De næste tre år skal Falck dermed hjælpe passagerer med nedsat mobilitet fra det øjeblik, de ankommer til Københavns Lufthavn, til de sidder på deres plads i flyet – og den anden vej. Dermed vil Falck fortsat have ca. 160 medarbejdere i lufthavnen.

”Vi er stolte over fortsat at skulle assistere passagerer med nedsat mobilitet i Københavns Lufthavn, som er en af Europas førende lufthavne og Nordeuropas travleste. Det handler om at give topservice til disse passagerer hele vejen gennem lufthavnen. Vi hjælper dem gennem check-in og bagageaflevering, security og paskontrol og hele vejen til deres plads i flyet. Og når de ankommer, følger vi dem fra flyet og til det sted, hvor de kan rejse videre med tog, bus, bil eller taxi”, fortæller Jørgen Mieritz, der er chef for Falck Ambulance Danmark.

Falck har haft ansvar for service til passagerer med nedsat mobilitet i Københavns Lufthavn siden 2008. Redningskorpset vandt den nye kontrakt i et åbent udbud.

Falck har omkring 160 medarbejdere i Københavns Lufthavn. Disse medarbejdere taler omkring 30 forskellige sprog, så Falck kan ringe til en kollega, der taler et bestemt sprog, hvis der er behov for det. Derudover benytter Falck en række specialkøretøjer i Københavns Lufthavn, deriblandt 15 elektriske biler, omkring 80 kørestole og et antal specielle liftbusser.

Når Frederiksborg Brand & Redning fra årsskiftet hjemtager driften af fem brandstationer fra Falck, så vil brandkøretøjerne stadig skulle rykke ud fra de samme adresser. Brandvæsenet har nemlig indgået en lejeaftale med Falck, som indebærer, at de kommunale brandkøretøjer får base på Falck-stationerne i Farum, Helsinge, Hillerød og Stenløse. I Gilleleje overtages Falcks lejeaftale.

Frederiksborg Brand & Redning vandt udbuddet af det operative beredskab, og derfor skal driftsopgaver – herunder brandfolkene – fra årsskiftet overgå fra Falck til Frederiksborg Brand & Redning. Og nu er der altså indgået en aftale om, at brandvæsenet lejer sig ind på de nuværende Falck-stationer i Farum, Helsinge, Hillerød og Stenløse.

Beredskabsdirektør Kim Lintrup er glad for, at brandstationerne kan blive, hvor de er, og ser frem til det fremtidige samarbejde. Også i beredskabskommissionen ser man meget positivt på, at der er indgået aftale om leje af Falcks bygninger, så brandkøretøjerne også efter årsskiftet rykker ud fra de adresser, som man kender i dag.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi beholder de kendte brandstationer. Det er positivt for både for de ansatte, borgerne og virksomhederne i vores kommuner. Det er vigtigt for os, at vi har et synligt beredskab, og et beredskab, som kan rykke hurtigt ud fra centralt beliggende stationer og er attraktive at arbejde på”, siger formanden for beredskabskommissionen og borgmester i Hillerød Kommune, Kirsten Jensen (A).

Det er en holdning, der deles i de øvrige kommuner.

Fra Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A), lyder det: ”Det er en stor gevinst for borgere, virksomheder, ansatte og frivillige, at man nu er nået til enighed med Falck, så brandstationen i kommunen fortsat vil være udgangspunkt for det nye beredskab.”.

Også Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V), er glad for, at brandstationen i Stenløse bliver, hvor den er: ”Det er på alle måder den helt rigtige beslutning at udnytte de bygninger, der er skabt til formålet. Brandstationen i Stenløse ligger yderst synlig og centralt placeret, lige ud til Frederikssundsvej, hvor brandbiler og ambulance hurtigt kan rykke ud til borgerne”, siger Karsten Søndergaard.

Flere steder har der være bekymring for, hvad en eventuel adresseændring ville få af betydning for de brandfolk, som ikke må bo mere end 5 minutter fra stationen, hvis de skal kunne bemande brandkøretøjerne. Det har haft stor betydning i alle fire kommuner, men særligt i Gribskov giver man udtryk for glæde over, at der nu kan komme lidt ro hos de mange medarbejdere, der påvirkes af hjemtagelsen.

”Vi er glade for, at der er kommet en afklaring for vores deltidsbrandfolk i forhold til lokationen i Helsinge. Der må ikke være tvivl om, at arbejdsmiljøet for vores deltidsbrandfolk i Gribskov er endog meget vigtigt for os i fagudvalget og i byrådet”, siger udvalgsformand for Udvikling, By og Land i Gribskov Pernille Søndergaard.

Ud over de fire stationer i Farum, Helsinge, Hillerød og Stenløse er brandstationen i Gilleleje også drevet af Falck, men bygningen her ejes af Gribskov Kommune, og Frederiksborg Brand & Redning overtager her lejeaftalen med kommunen, når driften overgår fra Falck.

En af legenderne indenfor dansk brandvæsen, Gunnar Haurum, sov tirsdag stille ind. Han blev 89 år. Som mangeårig chef for Statens Brandinspektion stod Gunnar Haurum i spidsen for et stort arbejde med at standardisere materiel og dimensionering samt udvikle taktik og uddannelse i de danske brandvæsener.

Gunnar Haurum var i næsten 15 år formand for den danske afdeling af CTIF, den internationale sammenslutning af brand- og redningstjenester. Den nuværende formand for Dansk CTIF, beredskabsdirektør Lars Rosenwanger, skriver om Gunnar Haurum:

”Det er med sorg og vemod at jeg har modtaget meddelelsen om Gunnar Haurums bortgang.

Vi har mistet den mand, som ved sin flid, inspiration og pædagogik skabte det grundlag, som vore dages danske brandvæsen hviler på. Gennem Gunnar Haurums standardisering af materiellet, udvikling af taktik og uddannelse samt dimensionering og brandforebyggelse blev dansk brandvæsen i efterkrigsårene professionaliseret og vi er mange, som står i personlig gæld til ham for den uddannelse, vi har modtaget på Statens Brandskole.

Men Gunnar Haurum havde også internationalt udsyn: Han var formand for Dansk CTIF fra 1975 til 1989 og verdenspræsident for CTIF fra 1989 til 1997, hvorefter han blev udnævnt til ærespræsident. I hans præsidentperiode etablerede CTIF den ’World Fire Statistics’, som år efter år er den mest pålidelige statistik for verdens brandvæsener, ligesom CTIF etablerede HAZMAT-kommissionen og historiekommissionen, som Danmark fortsat deltager i.

Derfor kan det ikke undre, at når vi mødes i international CTIF-sammenhæng, bliver der altid spurgt til Gunnar Haurum. Så sent som for 14 dage siden var jeg sammen med en af de irske indsatsledere, som blev uddannet på brandskolen i Virum efter at Gunnar Haurum deltog i Stardust-tribunalet. Tribunalets anbefalinger dannede grundlag for en total omlægning af Irlands brandforebyggelse og brandvæsen efter den katastrofale brand i natklubben Stardust i Dublin i 1981, hvor 48 unge mennesker omkom og hundreder blev såret.

Gunnar Haurums betydning for såvel dansk som internationalt brandvæsen kan således ikke overvurderes og jeg forventer derfor, at vi er rigtigt mange, som vil følge ham det sidste stykke vej når han på tirsdag den 3. juli bisættes fra Ny Holte Kirke kl. 14:00.

Ære være Gunnar Haurums minde!”

Syddanske førstehjælpere kan inden længe blive tilknyttet Region Syddanmarks AMK-vagtcentral og blive kaldt ud til hjertestop i nærheden af, hvor de befinder sig. Der har ellers været tekniske udfordringer med den akuthjælper-app, som skal kalde førstehjælperne ud, men nu er problemerne ifølge leverandøren løst.

Én ud af otte overlever et hjertestop, hvis de modtager hjertelungeredning, inden ambulancen kommer, mens kun én ud af 30 overlever uden førstehjælpsindsats.

Det er baggrunden for, at Region Syddanmarks regionsråd i juni 2017 besluttede at iværksætte projektet ”Danmark redder liv” for at rekruttere nye frivillige førstehjælpere, som kan rykke ud ved hjertestop.

”Danmark redder liv” gennemføres i samarbejde med Dansk Folkehjælp, Region Sjælland og firmaet FirstAED. Projektet går ud på, at Dansk Folkehjælp uddanner frivillige i førstehjælp, hvorefter de frivillige har mulighed for at blive koblet direkte op på regionens AMK-vagtcentral via en akuthjælper-app fra FirstAED.

Målet i Region Syddanmark er at rekruttere 1.600 nye frivillige førstehjælpere, som kan kaldes ud til hjertestop eller situationer, der kan udvikle sig til hjertestop.

Antallet af personer, der er i live 30 dage efter et hjertestop, som fandt sted uden for et sygehus, er steget fra 146 personer i 2002 til 515 personer i 2014. Formålet med de mange frivillige førstehjælpere er at øge antallet af borgere, som overlever et hjertestop, yderligere.

Der har undervejs været udfordringer med den akuthjælper-app, som skal kalde førstehjælperne ud. Test har vist, at telefoner ikke i alle tilfælde blev aktiveret, mens der i andre tilfælde var tekniske problemer med udkaldet. Derfor har regionen holdt igen med at udbrede den nye førstehjælperordning.

”Det har været vigtigt for os, at app’en virkede, før vi søsatte den nye ordning. Førstehjælperne skal have tiltro til, at de bliver kaldt ud, når naboen eller andre i nærområdet har brug for hjælp, så de har lyst til og mod på at melde sig og blive ved med at være førstehjælpere”, fortæller formanden for regionens præhospitale udvalg, Mads Skau (V).

FirstAED, som er leverandør af akuthjælper-app’en, har nu meddelt, at de har løst de problemer, der tidligere har været. Og Mads Skau er glad for, at den nye ordning endelig kan komme i gang:

”FirstAED har arbejdet intenst og seriøs på at løse de tekniske udfordringer og har nu opfordret os til at lade flere brugere benytte systemet. Vi har samme ønske om fremdrift i projektet og vil gerne i gang med at tilknytte de mange frivillige førstehjælpere, der allerede står klar”.

I alt er der 820, som har søgt om at blive førstehjælpere i projektet og lever op til de uddannelsesmæssige krav om at blive førstehjælpere. Men 230 mangler at få underskrevet frivillighedsaftale og få børneattest på plads, hvilket er en betingelse for at få adgang til udkaldsapp’en. 590 har fået adgang til udkaldsapp’en, hvoraf 448 har hentet udkaldsapp og kan udkaldes, mens 142 endnu ikke har hentet udkaldsapp’en.

Regionen har desuden allerede aftaler med ca. 500 akuthjælpere, som er tilknyttet regionens akutberedskab via 23 akuthjælper-/nødbehandlerordninger. Næste skridt bliver, at de også kan tilmelde sig ordningen. Dermed vil de kunne blive kaldt ud som førstehjælpere overalt i regionen og ikke kun i deres lokalområder, som det er tilfældet i dag.

En brand på en gård på Sønderholm Hedevej i Sønderholm lørdag eftermiddagen kunne have udviklet sig meget værre, end tilfældet blev. Men besætningen på lægehelikopteren fra Skive opdagede branden, da de helt tilfældigt fløj hen over gården. Derfor kunne der hurtigt blive slået alarm til både brandvæsen og beboere.

Branden opstod i et halmoplag tæt på en svinestald på gården ved 16.45-tiden lørdag. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

”Lægehelikopteren landede, alarmerede os og fik også varskoet gårdens beboere, så de kunne komme i sikkerhed, hvis branden skulle have udviklet sig. Det skete heldigvis ikke, men det kunne være gået meget værre, hvis ikke helikopterens besætning havde opdaget branden fra luften”, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab.

Beredskabet nåede forholdsvis hurtigt frem til gården, og i løbet af halvanden times tid fik de så meget styr på branden, at den ikke bredte sig til mere end stalden, som halmoplaget lå op ad.

Der var i alt omkring 320 grisesøer i stalden, da branden brød ud.

”Men det kunne være gået meget værre. Da lægehelikopteren opdagede branden, var der ingen hjemme på gården, og havde lægehelikopteren ikke opdaget branden, havde vi stået med et helt andet scenarie: En fuldstændig brændende gård med 800 indebrændte grise”, konstaterer indsatslederen.

Nordjyllands Beredskab havde i alt otte køretøjer og omkring 20 brandmænd i aktion ved gårdbranden.

Fra næste uge får alle patruljevogne i Nordjyllands Politi et nyt redskab i bagagerummet: En kuffert udstyret med kraftigt ultraviolet lys. UV-lyset kan patruljen benytte til at belyse formodede tyvekoster. Og hvis en borger forinden har mærket sine ejendele med den såkaldte DNA-mærkning, så kan politifolkene faktisk nemt og hurtigt afgøre, hvor de stammer fra.

DNA-mærkning foregår ved, at borgerne påfører deres ejendele et særligt og helt unikt UV-sporstof, der efterfølgende registreres i en database. Når politiet så belyser en genstand, der er påført sporstoffet, kan man hurtigt – via DNA-koden – finde ud af, hvem der er rette ejer af genstanden.

Skilter man med DNA-mærkning, kan det være et effektivt værn mod indbrud, fordi mærkningen øger risikoen for gerningsmanden, viser undersøgelser. En undersøgelse foretaget af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i 2016 viste i hvert fald et fald i indbrud med 25 pct. for de husstande, der anvendte DNA-mærkning – og skiltede med det.

Og derfor opfordrer vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi borgerne til at DNA-mærke deres effekter.

”UV-lys vil give os et stærkt kort i efterforskningen, når vi kan fastslå, hvor en given effekt, som vi beslaglægger, stammer fra – men det forudsætter naturligvis, at borgerne tager mærkningen til sig og rent faktisk påfører det deres ejendele”, siger Anders Uhrskov.

Beredskabsstyrelsen gør nu et nyt forsøg på at finde en leverandør af brandberedskabet til søs i området vest for Storebælt. Ved seneste udbud fik styrelsen ingen tilbud – heller ikke fra den nuværende leverandør, Østjyllands Brandvæsen. Men i det nye udbud er der slækket på en række af kravene, bl.a. er der længere tid til at rykke ud, og 2. slukningshold bliver en option.

I dag er det Østjyllands Brandvæsen, der varetager beredskabet til bekæmpelse af brand om bord på skibe til søs i området vest for Storebælt, mens Falck varetager opgaven øst for Storebælt. Ved et nyligt udbud valgte Falck imidlertid ikke at byde på opgaven i Østdanmark, der i stedet gik til Slagelse Brand & Redning. Heller ikke Østjyllands Brandvæsen ønskede at byde på opgaven i Vestdanmark, hvor udbuddet derefter blev annulleret.

Nu har Beredskabsstyrelsen – der har ansvaret for området – så sendt den vestdanske opgave i et nyt udbud. Og på flere punkter er der blevet slækket på kravene.

I det nye udbud er kravet, at beredskabet skal tilstræbe at stå klar med et indsatshold på en egnet helikopterlandingsplads indenfor 30 min. Dog skal beredskabet senest stå klar indenfor 60 min. fra det tidspunkt, hvor alarmen er modtaget. I det første udbud var kravet, at beredskabet senest skulle stå klar efter 30 minutter.

I tilfælde af opsamling med skib skal beredskabet kunne stå klar på nærmeste havn, der kan anvendes som opsamlingssted, hurtigst muligt, dog senest indenfor 90 min. fra alarmen er modtaget. Også dette er en lempelse, da kravet tidligere var max. 60 minutter.

Det første udbud stillede krav om, at beredskabet skulle omfatte minimum 24 specialuddannede brandfolk. Det krav er nu præciseret, så kravet er 24-30 specialuddannede brandfolk. Den største ændring vedrører dog muligheden for at afsende et supplerende indsatshold, hvor det tidligere var et krav, at det skulle kunne ske. Det er nu blevet en option, der beskrives således:

”Udbuddet omfatter endvidere en obligatorisk tilbudsoption på et supplerende indsatshold (andet indsatshold), som tilbudsgiverne skal afgive tilbud på. Andet indsatshold skal bestå af minimum én holdleder og 4 brandmænd, og de skal kunne stå klar på den relevante helikopterplads eller havn indenfor 2 timer fra modtagelsen af det oprindelige alarmkald fra JOC, medmindre beredskabet efterfølgende kan påvise, at der har været samtidige hændelser i beredskabet til lands, som har umuliggjort dette. I så fald skal andet indsatshold stå klar hurtigst muligt”.

Beredskabsstyrelsen vil i forbindelse med tildeling af kontrakten tage stilling til, om optionen på andet indsatshold skal udnyttes.

Der er tilbudsfrist den 10. august 2018. Aftalen træder derefter forventeligt i kraft i starten af september 2018 og løber som udgangspunkt til den 31. december 2022, dog med mulighed for forlængelse i to år. Beredskabets første indsatshold skal kunne indsættes fra den 1. januar 2019.

Beredskabsstyrelsen forventer, at kontrakten vil have en værdi på 4,6 mio. kr., hvilket er samme beløb som i det første udbud.

Fem heltemodige mennesker blev i denne uge hædret af Østjyllands Politi med en dusør for at have hjulpet andre borgere i nød. En af borgerne stoppede en kvinde, der var ved at springe ud fra en gangbro, mens to andre borgere reddede en person op fra Aarhus Havn. Andre to borgere gav førstehjælp ved en alvorlig trafikulykke.

De fem hverdagshelte har alle det til fælles, at de har handlet hurtigt og ydet en ekstra indsats for at redde andres liv. Derfor modtog de en dusør, og politidirektør Helle Kyndesen og chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen takkede dem for indsatsen.

Esben Norderhaug Brandt fra Hasle var en af modtagerne. Han kom den 10. februar i år cyklende på Hasle Ringgade, da han så en kvinde, der var i færd med at springe ud fra en gangbro. Han sprang straks af cyklen og løb hen til kvinden, som stod bag et rækværk og nægtede at modtage hjælp. Hurtigt tog han alligevel fat i kvinden, og sammen med en anden forbipasserende fik han reddet kvinden over på den anden side og holdt hende fast, til politiet kom frem.

Pia Højsager fra Aarhus C og Mads Højsager Bjerregaard Hvegholm fra Kolding reddede også et liv, da de natten til den 3. marts trak en kvinde op fra Aarhus Havn. De hørte kvinden råbe om hjælp i vandet og reagerede hurtigt ved at hente en redningskrans, som de kastede i vandet. Herefter hev de sammen med to andre personer kvinden op fra vandet og fik ringet 112. Indtil ambulancen kom frem, gav de førstehjælp til kvinden, der overlevede turen i det kolde vand.

Jesper Christensen og Mia Schnefeldt Sørensen fra henholdsvis Hirtshals og Nykøbing Mors gav også førstehjælp på stedet, da de 12. december sidste år tilfældigvis kom forbi en trafikulykke på E45-motorvejen ved Hadsten. Sammen med en politibetjent fik de trukket en stærkt tilskadekommen kvinde ud af den forulykkede bil og begyndte at give hende hjertemassage. Det fortsatte de med, indtil ambulancen kom. Desværre stod kvindens liv ikke til at redde, og hun døde kort efter. Efterfølgende har den afdøde kvindes pårørende fortalt, at de er meget taknemmelige for den indsats, Jesper og Mia ydede.

Politidirektør Helle Kyndesen sender store roser til alle dusørmodtagerne.

”Jeg er meget imponeret over det mod og den handlekraft, de har vist i nogle meget svære situationer. Det vil vi i Østjyllands Politi gerne anerkende dem og takke dem for. Samtidigt håber jeg, at deres gerninger kan være en inspiration for os andre, som måske pludseligt en dag kan stå i en lignende situation”, siger politidirektøren.

Ud over de fem personer, der mødte op, fik to personer, somvar med til redningsaktionen på havnen, en dusør, ligesom en person yderligere modtog dusør for at have hjulpet kvinden på gangbroen.

I dag er det Rybners i Esbjerg og Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, som står for redderuddannelsen. Og de kommer også til at stå for den nye ambulancebehandleruddannelse, når den lanceres fra 1. januar 2019. Det er resultatet af en udbudsrunde, hvor en række institutioner har vist interesse for ambulancebehandleruddannelsen.

I alt har seks uddannelsesinstitutioner kæmpet om at få den nye ambulancebehandleruddannelse: Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, ZBC i Slagelse, SOSU Nykøbing Falster, SOSU Nord i Aalborg, SOSU Østjylland i Silkeborg og Rybners i Esbjerg.

Efter en udbudsrunde er valget imidlertid faldet på de to institutioner, som i dag varetager selve redderuddannelsen: Rybners i Esbjerg og Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød.

”Vi er glade for at være blevet valgt og ydmyge over for den opgave, der nu venter med at få den nye uddannelse etableret”, siger afdelingsleder på Rybners, Anna Margrethe Gad.

Anna Margrethe Gad forventer, at der skal ansættes flere medarbejdere i Esbjerg, men præcist hvor mange kan hun endnu ikke sige. Det hænger også sammen med, at der venter en stor opgave med at opkvalificere de nuværende ambulanceassistenter: ”Hen over en årrække skal 600-700 ambulanceassistenter have en merituddannelse på ca. halvandet år”, fortæller hun.

Den 53-årige Lars Møldrup skal stå i spidsen for Brand & Redning Sønderjylland. Han kommer fra en stilling som fagchef for sekretariat, IT og Borgerservice og AsylSyd i Tønder Kommune. Han erstatter Jarl Vagn Hansen, der 1. marts 2018 tiltrådte stillingen som beredskabsdirektør i Trekantområdets Brandvæsen.

Lars Møldrup har blandt andet også erfaring fra Esbjerg Forsyning, ligesom han har været leder af risikostyringsenheden i Tønder Kommune.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Det er et spændende job i et enormt vigtigt område i Sønderjylland. Jeg er motiveret af de opgaver, der ligger forude. Særligt ser jeg frem til samarbejdet med de frivillige, som er kernen i Brand & Redning Sønderjyllands succes, og selvfølgelig glæder jeg også mig til et udviklende samarbejde med medarbejderne”, siger Lars Møldrup.

”Jeg er sikker på, at Lars bliver en gevinst for Brand & Redning Sønderjylland. Han var den bedst kvalificerede til opgaven, og det var et enigt ansættelsesudvalg, der valgte ham. Vi er enige om, at Lars er godt rustet til at klare de opgaver, der ligger i fremtiden”, siger Henrik Frandsen, der er borgmester i Tønder Kommune og formand beredskabskommissionen.

Lars Møldrup bor i Esbjerg med sin kone. Sammen har de tre børn, som bor i Polen, Tyskland og Norge.

Siden Jarl Vagn Hansen fratrådte stillingen som beredskabsdirektør, har Jacob Christensen været konstitueret direktør. Han fortsætter som forebyggelseschef.