Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Justitsminister Søren Pape Poulsen har mandag overrakt 100.000 kr. til et projekt med unge brandkadetter hos Brand og Redning MidtVest. Donationen kommer fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje, der har til formål at støtte lokale initiativer mod kriminalitet. Ministeren håber, at projektet med brandkadetter vil være med til at holde unge ude af kriminalitet.

Projektet hos Brand og Redning MidtVest uddanner unge i førstehjælp, brandslukning, forplejningstjeneste og redningstjeneste i et samarbejde med blandt andre Beredskabsstyrelsen, politiet og SSP.

Formålet med projektet er blandt andet at forebygge kriminalitet gennem en indsats, der skal give unges bedre selvtillid og styrke integrationen. Det er hensigten, at projektet blandt andet skal bidrage til at mindske antallet af hærværksbrande ved at give et mere positivt syn på beredskabets rolle.

”Unge mennesker skal have mulighed for at opleve, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab. Det glæder mig, når man i lokalmiljøerne gør så stort et stykke arbejde for at få børn og unge til at bidrage positivt til samfundet, som de gør det med de unge brandkadetter hos Brand og Redning MidtVest”, siger Søren Pape Poulsen – og tilføjer:

”Bekæmpelse af ungdomskriminalitet er en hjertesag for mig, og sådan nogle projekter kan være med til at holde unge ude af kriminalitet, hjælpe dem til at finde vej i livet og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er også noget, vi regeringen har fokus på i vores udspil om ungdomskriminalitet”.

Selv om Falcks samlede omsætning steg svagt i 2017 og landede på 15,2 mia. kr., så var der tale om et elendigt år for redningskoncernen. På bundlinjen resulterede de mange milliarders omsætning nemlig kun i et driftsoverskud på beskedne 2 mio. kr. Det er især ekstraordinære nedskrivninger på ambulancekontrakter og it-systemer samt udgifter til omstrukturering, som trækker ned.

Falcks salg steg i 2017 med 0,8 pct. til 15,2 mia. kr. Især var der fremgang inden for forretningsområderne Healthcare og Assistance samt forskellige mindre forretningsområder. Derimod faldt omsætningen i det suverænt største forretningsområde, Ambulancetjeneste, med 2,2 pct.

Driftsresultatet blev 2 mio. kr., hvor Assistance leverede et plus på 188 mio. kr. og Healthcare bidrog med 101 mio. kr. Derimod tabte Ambulancetjeneste 214 mio. kr. Ifølge Falck er resultatet påvirket af, at der samlet set blev nedskrevet 3,2 mia. kr. Nedskrivningerne omfatter bl.a. 344 mio. kr. på tilgodehavender i den amerikanske ambulancetjeneste og på den regnskabsmæssige værdi af et kuldsejlet it-projekt i Assistance. Desuden har Falck afholdt en række udgifter til den igangværende omstrukturering. Dermed endte det endelig driftsresultat efter afskrivninger mv. på -3,2 mia. kr.

Et lyspunkt i regnskabet er dog, at Falck trods det store underskud faktisk fik 487 mio. kr. mere i kassen end der blev givet ud.

“Vores regnskabsmæssige resultat er utilfredsstillende. Vi havde væsentlige nedskrivninger på goodwill og andre aktiver i 2017, men det ændrer ikke ved, at vores underliggende driftsmargin i flere år har været faldende. Den udvikling skal vi have vendt. Vi har en række robuste planer og er begyndt at implementere tiltag, der skal genoprette vores lønsomhed fra den nuværende underliggende overskudsgrad på 2-3 pct.”, fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis.

Han peger på, at Falck er vokset gennem opkøb, som ikke er blevet integreret i en global driftsmodel. Det har skabt en kompleks organisation og medført unødvendige driftsomkostninger.

Falck fik ny ledelse i 2017 med ansættelsen af Jakob Riis samt koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum og koncerndirektør Jakob Bomholdt. Efterfølgende har Falck iværksat en turnaround, der skal forbedre driften med 500 mio. kr. og præsenteret en ny strategi, der sigter mod at retablere lønsomheden og øge Falcks konkurrencefordele på pris, kvalitet og innovation.

“Vi er begyndt på en rejse, der skal forandre vores forretning fra en decentral styring til at bygge på globale driftsmodeller. Vi vil skabe et Falck med fokus på de centrale forretningsenheder og geografiske markeder, optimere vores drift ved at indføre smartere arbejdsmetoder, og opbygge en stærkere virksomhed. Standardiserede processer og digitalisering kommer til at spille en central rolle på tværs af vores serviceområder og administrative funktioner. Innovation, fokus på resultatstyring og en styrkelse af vores brand er ting, der skal være med til styrke fremtidens Falck. I takt med at vi får dette på plads, vil vi kunne udnytte vores potentiale og blive den ubestridt spiller inden for ambulancetjenester samt styrke vores nordiske førerposition inden for healthcare og vejhjælp”, siger Jakob Riis.

Som en del af målet om at fokusere forretningen har Falck iværksat en strategisk gennemgang af Falck Safety Services og Falck Lægehuse med henblik på at fastslå, om Falck er den rette langsigtede ejer af de to forretningsområder.

Politiet har fået et nyt værktøj i kampen mod pyromaner og forsikringssvindlere. En brandingeniør og en kriminaltekniker fra dansk politi har som de første dokumenteret, at man kan bruge en lommelygte med ultraviolet lys til at efterforske brandsteder. Når de lyser med deres ultraviolette lys, stråler de brandbare væsker op i et fluorescerende blåt.

Med den nye metode kan det med større sikkerhed fastslås, hvad der er sket på brandstedet, og beviserne kan bruges i en eventuel retssag, fortæller kriminaltekniker Benny Thomsen fra Nationalt Kriminalteknisk Center hos Rigspolitiet til DR Nyheder. Han er en af dem, der står bag projektet.

”Normalt kan man allerhøjest se en våd plet eller fornemme en tilstedeværelse af en væske. Med ultraviolet lys kan vi direkte se pletten, fordi den fluorescerer op”, siger Benny Thomsen.

Politiet bruger i deres brandefterforskning specialtrænede hunde, som kan snuse sig frem til brandbare væsker, også efter at de er brændt af. Men når hundene har markeret et sted, så har efterforskerne i høj grad måttet læne sig op ad blandt andet fortolkninger af brandskader og sodning.

Når Benny Thomsen og hans makker, brandingeniør Eva Ljungkvist, kommer og lyser med deres lygter, så kan de med det blotte øje se, hvordan væskerne er blevet spredt og nøjagtigt udpege, hvor det vil være godt at tage en såkaldt brandprøve. Dermed kan der indsamles sikrere beviser og tages prøver med større præcision, forklarer Eva Ljungkvist:

”Det betyder, at vi får bedre og sikrere grundlag at tolke og vurdere på. Og det betyder også, at man i retten har et bedre materiale, når man skal træffe en afgørelse”, siger hun.

Brandstationen i Solrød ser endnu en gang ud til at være blevet reddet på målstregen. I en ny model for risikobaseret dimensionering af Østsjællands Beredskab lægges der således op til, at den lukningstruede brandstation videreføres, om end kun med en førsteudrykning bestående af holdleder og tre brandfolk. Borgmester Niels Hörup glæder sig over, at der fortsat skal være en brandstation i Solrød.

De seneste år har brandstationen i Solrød flere gange været truet af lukning, men hver gang er det lykkedes at redde stationen. Og det ser også ud til at ske denne gang, hvor beredskabskommissionen for det fælleskommunale Østsjællands Beredskab lægger op til, at stationen videreføres med en bemanding på 1+3.

Dermed vil førsteudrykningerne i Solrød-området – og i resten af Østsjællands Beredskabs område – fremover skulle sammensættes af enheder fra flere forskellige brandstationer.

Niels Hörup, der er borgmester i Solrød Kommune, glæder sig over den valgte model:

“Det afgørende i den her sag har hele tiden været, at borgerne i Solrød Kommune kan føle sig trygge, når ulykken er ude, og det er fortsat tilfældet med den løsning, der er fundet frem til. Samtidig er jeg og resten af byrådet rigtig glade for, at vi i beredskabskommissionen nu er nået frem til en løsning, hvor der fortsat vil være deltidsbemanding på Solrød Brandstation. Det betyder helt konkret, at Solrød brandstation bliver bevaret som brandstation for deltidsbrandmænd, og samtidig forbliver responstiden præcis den samme som i dag”, siger Niels Hörup.

Selv om Nordjyllands Beredskab siden etableringen har nedlagt 24 fuldtidsstillinger, så kom beredskabet ud af 2017 med et underskud på 0,8 mio. kr. Da beredskabet havde budgetteret med et overskud på 3,8 mio. kr. er årets resultat 4,6 mio. kr. dårligere end ventet. Underskuddet skyldes især færre indtægter fra bl.a. hjælpemiddelområdet.

Nordjyllands Beredskab, der geografisk er landets største, havde i 2017 en omsætning på godt 200 mio. kr., hvilket er en fremgang i forhold til 2016. Fremgangen skyldes, at de 11 ejerkommuners bidrag steg som følge af den almindelige pris- og lønudvikling.

Beredskabets indtægter fra andre aktiviteter udviklede sig imidlertid negativt, hvilket især skyldes, at driften af hjælpemiddeldepotet i Frederikshavn efter et udbud overgik til Falck, ligesom beredskabet mistede omsætning fra bud- og flytteopgaver for Aalborg Kommune og hjælpemiddelkørsel for Jammerbugt Kommune. Endvidere faldt indtægterne fra beredskabsopgaver. I beredskabets sikringsafdeling var der dog en positiv udvikling med stigende omsætning.

Siden etableringen har Nordjyllands Beredskab ellers reduceret bemandingen med 24 fuldtidsstillinger, men det var altså ikke nok til at sikre et overskud i 2017, som endte med et underskud på 0,8 mio. kr.

I den kommende tid er der imidlertid udsigt til en styrkelse af økonomien, da der er indgået en ny brandslukningskontrakt med Falck. Kontrakten vil give en besparelse på 3,4 mio. kr. om året, dog kun ca. 2 mio. kr. i 2018. Som følge af kontrakten vil der ske yderligere reduktioner i bemandingen, da førsteudrykningen reduceres på nogle af Falcks stationer.

Der skal ikke sendes reducerede udrykninger til mindre brande i Faxe Kommune. Det har byrådet slået fast, og dermed går man imod det forslag til risikobaseret dimensionering, som det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har udarbejdet. Samtidig mener kommunen, at beredskabet snyder på vægten, så Faxe betaler alt for meget for det forebyggende arbejde.

Planen for den fremtidige dimensionering af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning er blevet godkendt af Faxe Kommune – men med nogle væsentlige modifikationer.

Faxe Kommune har således sagt nej til, at der spares 150.000 kr. ved at anvende reducerede udrykninger til mindre komplicerede indsatser. Kommunen påpeger, at det er af afgørende betydning, at deltidsbrandfolkene bevarer engagementet og motivationen og møder frem i muligt omfang, når alarmen lyder – og at de honoreres for dette.

”Ved at reducere i udrykningerne ved mindre komplicerede hændelser vil det styringsmæssigt være nødvendigt at begrænse fremmødet fra deltidsbrandfolkene. Faxe Kommune har tidligere besluttet, at deltidsbrandfolk, som ikke når at komme med, kan tage ledige køretøjer og køre med ud på indsatsen. Dette blev besluttet for at bevare engagementet og understøtte korpsånden på den enkelte brandstation”, slår kommunen fast.

Til gengæld har kommunen accepteret, at indsatslederne ikke kører med til de udrykninger, hvor det var planen, at der skulle afsendes reducerede udrykninger. Det giver en besparelse på 50.000 kr. Desuden spares der 60.000 kr. ved at harmonisere uddannelsesaktiviteterne, hvorved brandfolkene samlet set får færre øvelsestimer.

Faxe Kommune insisterer imidlertid på, at der skal være et bådberedskab i Faxe Kommune, og at det skal beskrives i dimensioneringsplanen. Efter ulykken i Præstø Fjord besluttede kommunen således, at der skal være en redningsbåd på brandstationen i Faxe, og der er modtaget 500.000 kr. fra fonde til køb af båden. Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har imidlertid tilkendegivet, at man ikke anser bådberedskabet i Faxe for at være nødvendigt.

Beredskabsstyrelsen har ikke haft indvendinger mod den nye dimensioneringsplan, men på et punkt har styrelsen dog advaret mod organiseringen af beredskabet i Faxe Kommune. I dag anvendes der således udelukkende deltidsansatte indsatsledere, men Beredskabsstyrelsen mener, at der også bør være indsatsledere, der er fuldtidsbeskæftigede med beredskabsområdet.

Faxe Kommune har imidlertid besluttet, at kommunen vil fortsætte med den nuværende struktur med deltidsansatte indsatsledere. ”I Faxe Kommune har der ikke været forhold, som taler imod løsningen med honorarlønnede indsatsledere, og indsatslederne har endvidere stillet op som brandfolk/holdledere, når der har været behov for dette”, konstaterer kommunen.

Inden oprettelsen af Midt- og Sydsjællands Brand og Redning indgik Faxe Kommune en aftale med Næstved Kommune om, at Næstved skulle varetage det forebyggende arbejde, herunder brandteknisk byggesagsbehandling, i Faxe. I den forbindelse blev to medarbejdere overført til Næstved Kommune, og Faxe Kommune skulle årligt betale 1,2 mio. kr. for opgaveløsningen.

Faxe betaler stadig for at have to medarbejdere på området, men kommunen har konstateret, at Midt- og Sydsjællands Brand og Redning i dag varetager hele det forebyggende arbejde for de fire ejerkommuner med kun fire medarbejdere. Det er en halvering i forhold til de otte medarbejdere, som kommunerne selv havde tilknyttet området før sammenlægningen af beredskaberne.

Men dermed mener Faxe Kommune at man i dag betaler for halvdelen af bemandingen på det forebyggende område, selv om beredskabet også omfatter de store kommuner Næstved, Ringsted og Vordingborg. ”Samtidig har Midt- og Sydsjællands Brand og Redning ikke i nævneværdigt omfang kunnet pege på effektiviseringer i ledelse og administration. Effektiviseringer som skulle deles mellem medlemskommunerne og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, så man kunne reducere betalingen fra medlemskommunerne og samtidig gøre Midt- og Sydsjællands Brand og Redning mere robust”, konstaterer kommunen.

Som konsekvens har Faxe Kommune nu besluttet, at den gennemførte reduktion i antallet af sagsbehandlere til den forebyggende del skal udmøntes i en reduktion af Faxe Kommunes betaling til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

De enkelte brandstationer i Østsjællands Beredskab skal have færre brandfolk, men til gengæld bevares alle stationerne. Det er den fælleskommunale beredskabskommission nået frem til, og dermed reddes de ellers lukningstruede stationer i Solrød og Hårlev. Samtidig slår beredskabskommissionen fast, at kommuner, der ikke kan acceptere nedskæringerne, kan udtræde af beredskabet.

Efter længere tids debat om den fremtidige dimensionering af Østsjællands Beredskab har beredskabskommissionen nu fundet en model, som giver den krævede besparelse på 5 mio. kr. om året, men samtidig sikrer, at de nuværende brandstationer bevares.

Modellen for risikobaseret dimensionering indebærer, at der i Roskilde Kommune vil være en station i Roskilde med døgnbemanding på 1+3 og deltidsbemanding på 1+5 samt en station i Jyllinge med deltidsbemanding på 1+3. I Køge Kommune vil der være 1+3 mand på døgnvagt i Lellinge samt et deltidsberedskab på 1+5. Stationen i Køge bevares med frivilligt mandskab. Desuden besvares brandstationen i Solrød med en bemanding på 1+3.

På den københavnske vestegn skal der være 1+3 mand i beredskab i Taastrup og 1+3 i Greve. Dertil kommer et deltidsberedskab på 1+7. Og mod syd vil der i Store Heddinge være en station med deltidsberedskab på 1+5 samt en reduceret station i Hårlev med 1+1 i deltidsberedskab.

”Placeringen sker på baggrund af beredskabsfaglige vurderinger af, hvor der er risici for ulykker og brand. Desuden har det været en forudsætning, at den lokale responstid bliver ved med at være, som den plejer”, oplyser Østsjællands Beredskab – og tilføjer: ”Nogle  byråd har  ønsket  at  have  en  højere  service.  De kommuner får nu mulighed for at købe ekstra beredskabsydelser som for eksempel flere brandfolk”.

Nedskæringerne skal som nævnt sikre en besparelse på 5 mio. kr. om året. ”Med den nye fælles beredskabsplan kan Østsjællands Beredskab spare fem millioner kroner og dermed genoprette en sund økonomi. Beredskabskommissionen har  på  mødet  også  haft  indledende  drøftelser  af  fremtidig  betalingsmodel og håndteringen  af  serviceopgaver.  Der er enighed om, at arbejde  videre med dette på næste møde i beredskabskommissionen”, oplyser beredskabet.

De seneste måneder har flere kommuner luftet muligheden for at forlade beredskabet. Og den mulighed holdes beredskabskommissionen åben:

”Hvis et byråd ikke vil sige endeligt ja til planerne, får kommunen mulighed for at trække sig fra samarbejdet i Østsjællands Beredskab”.

En indsatsleder fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning brugte under sidste års kommunale valgkamp beredskabets indsatsledervogn, da han uddelte valgmateriale. Det har fået beredskabet til at indskærpe, at indsatsledervognene ikke må anvendes i forbindelse med politisk agitation. Men indsatslederne må fortsat godt bruge tjenestevognene ”i det omfang, det er nødvendigt for at leve sit liv”.

Indsatslederen var socialdemokratisk byrådskandidat, og han anvendte under valgkampen den kommunale indsatsledervogn, da han uddelte valgmateriale. Det skriver Sjællandske.

Direktøren for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, Flemming Nygaard-Jørgensen, har på baggrund af sagen slået fast, at beredskabets indsatsledere må bruge indsatsledervognene ”i det omfang, det er nødvendigt for at leve sit liv i en vagtperiode”, men at det ikke gælder politisk agitation. Indsatslederne må dermed gerne fortsætte med at bruge indsatsledervognene til indkøbsture med mere, når de har vagt.

Sagen førte til, at den tidligere Hørsholm-borgmester Uffe Thorndahl anmodede om aktindsigt i alle logbøger for de kommunale køretøjer i Vordingborg Kommune. Den anmodning afviste kommunen i første omgang, men nu har Ankestyrelsen underkendt kommunens afgørelse. Dermed er der udsigt til, at stort antal logbøger i den kommende tid vil blive gennemgået.

Der er stor ros til beredskabet hos Molslinjen, efter at der torsdag opstod brand på en færge. Fællestillidsmanden og beredskabsdirektøren fra Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland var med færgen, og de udtrykker respekt for besætningen. ”Man var ikke ét sekund i tvivl om både situationens alvor og om, at vi var i gode hænder”, lyder vurderingen.

Fællestillidsmanden og beredskabsdirektøren fra Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og Djursland skulle torsdag afholde foredrag i Vig, og de var derfor med Molslinjen kl. 15.30 fra Aarhus mod Odden, da der pludselig kom besætningsmedlemmer løbende igennem apteringen. Tydeligvis havde de fået et forvarsel over radioen om brandalarmen, inden varslingen kunne høres hos passagererne.

”Alarmen blev hurtigt fulgt op af tydelig og professionel kommunikation. Meldingen lød på røgudvikling i maskinrummet og at situationen var under kontrol. Hele vejen i forløbet – ca. hvert 3-4 minutter – var der opdateringer over højttaleranlægget. Personale blev sendt ud blandt passagererne, og den hurtige beslutning om at vende om og sejle retur til Aarhus blev også hurtigt kommunikeret, så alle kunne træffe deres forholdsregler”, fortæller Beredskab & Sikkerhed – og fortsætter:

”Værdien af synligt personale, der tør stoppe op, tør tage dialogen med kunderne og som i den grad gjorde alt det, der var muligt for at indgyde ro og afhjælpe situationen, kan ikke påskønnes nok. De håndterede det simpelthen med overbevisende professionalisme. Mulighederne for at komme med anden færge blev undersøgt og hurtigt blev det meldt ud, at det ikke kunne lade sig gøre, så vi holdt foredrag for de 40 mennesker i Vig over en Skype-forbindelse fra bilen på havnekajen i Aarhus med internet via mobilen. Det gik fint! Kombardo-expressen (bussen) blev dirigeret ned over Storebælt, udstyret med kolde drikkevarer, chips og snacks til passagererne og dette blev ligeledes hurtigt kommunikeret. Enkelte gående passagerer havde brug for at komme til Holbæk, og der blev efterlyst kørende passagerer, der kunne medtage disse”.

”Hele vejen i forløbet holdt lederen for servicepersonalet, overstyrmanden og kaptajnen os alle betrygget over højttaleranlægget i, at situationen var under kontrol. Vi blev informeret om den langsomme returnering til Aarhus, om slæbebådene og om refusion af billetter, fribilletten til Blue Class m.v. Molslinjen efterlader et indtryk af en beredskabsparat organisation fra yngste servicemedarbejder til kaptajnen.  Man var ikke ét sekund i tvivl om både situationens alvor og om, at vi var i gode hænder. Respekt til besætningen!”. konkluderer Beredskab & Sikkerhed.

Som led i en ny kontrakt med Vejdirektoratet er Falck i gang med at anskaffe 14 nye skiltevogne, der skal placeres på stationer rundt omkring i landet. Den første skiltevogn er leveret til Falck i Ringe på Fyn med vognnummer 5-11/8660. Tavlevognen er opbygget på et Ford Transit-chassis, og virksomheden Aquila Triventek i Nørre Aaby på Fyn har stået for opbygningen.

I Ringe er det Falcks brandfolk, som skal bemande skiltevognen, og de skiftes fremover til at tage vognen med hjem. Det skal sikre, at kravene til responstiden kan overholdes.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Drift og vedligehold af politiets centrale it-systemer skal fremover varetages af IBM. Det er konklusionen efter, at opgaven har været i udbud. IBM overtager driften af systemerne fra DXC (tidligere CSC). IBM skal dermed drive kriminalregistret, politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) og Centralregistret for motorkøretøjer.

IBM skal varetage drift og vedligehold i de næste syv år. IBM overtager driften fra DXC (tidligere CSC), som også bød på opgaven. Koncern It-direktør hos Rigspolitiet Lars Ole Dybdal glæder sig over forløbet og resultatet af udbuddet:

”Det er et historisk udbud, som er blevet gennemført på en helt ny måde. Det betyder, at vi efter godt 20 år får ny leverandør, og at politiet bliver endnu bedre rustet til fremtiden”, siger han og fortsætter:

”DXC og IBM er begge meget kompetente it-leverandører, og vi har sat pris på samarbejdet med DXC. Valget er dog faldet på det tilbud, der bedst opfyldte de krav, der blev stillet i udbudsmaterialet om det bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

Lars Ole Dybdal fortæller, at en af grundene til, at udbuddet har været så succesfuldt, er, at politiet har anvendt udbudsformen ”konkurrencepræget dialog” og gennem dialogen med markedet fundet de løsninger, der bedst opfylder politiets behov:

”Vi har haft en god dialog med begge leverandører for at sikre de bedste forudsætninger for udbudsprocessen, og for at materialet beskriver de behov, som bedst understøtter den transformation, der er på it-området i politiet. På den måde er der skabt de bedste vilkår for en helstøbt løsning.”

Overdragelsesperioden for it-systemerne fra DXC til IBM forventes at vare 15 måneder. En del af planen er, at der skal ske en opgradering af selve it-fundamentet – servere, databaser og mainframe – inden IBM overtager driften fuldstændigt i 2019. Der er etableret en organisering i Rigspolitiets Koncern IT, der skal stå for overgangen til den nye leverandør, og sikre at den nødvendige viden bliver overleveret på bedste vis.

Det fælleskommunale Østsjællands Beredskab skal have mulighed for at byde på kommunale serviceopgaver som f.eks. sygetransport og vagtordninger. Det besluttede et enigt flertal i Greve Byråd, der samtidig godkendte beredskabets oplæg til risikobaseret dimensionering. Politikerne i Greve ønsker dog, at der skal findes en ny model for kommunernes betaling til beredskabet.

Det er et enigt byråd i Greve, som nu står bag den nye plan for risikobaseret dimensionering af Østsjællands Beredskab, som dækker kommunerne Greve, Solrød, Vallensbæk. Ishøj, Roskilde, Stevns, Køge og Høje-Taastrup.

Politikerne i Greve lagde vægt på, at responstiden for brandkøretøjerne fremover skal være lige så god som nu, og at indsatserne skal være mere effektive. Beredskabet skal således drives effektivt, uden at man dermed går på kompromis med sikkerheden. Det fremgik af debatten i byrådet mandag aften, hvor et enigt byråd godkendte en ny plan for beredskabet. Planen skal både sørge for at beredskabets økonomi balancerer, og at borgerne kan føle sig sikre.

Samtlige partier i byrådet blev enige om, at Østsjællands Beredskab skal finde en bedre model for hvad kommunerne skal opkræve, da nogle kommuner betaler væsentligt mindre pr. indbygger end for eksempel Greve Kommune gør.

Politikerne besluttede desuden i enighed at give beredskabet mulighed for at byde på nye opgaver som kommunal kørsel og vagtordninger. Derudover bestemte de, at beredskabets administrative medarbejdere og de civile køretøjer skal gennemgås en ekstra gang for at se, om der kan spares penge.

Falck Lægehuse skal fra 1. april 2018 og mindst tre år frem drive lægeklinik i Hvidbjerg på Thyholm. Det er Region Midtjylland, som netop har valgt Falck Lægehuse til at overtage driften af klinikken på Sønderlandsgade 5 i Hvidbjerg efter læge Jens Ginnerup Andreasen. Med aftalen er borgerne på Thyholm sikret lokal lægehjælp i mindst tre år.

”Vores førsteprioritet er altid at få en praktiserende læge til at overtage klinikken. Når det ikke var muligt, er jeg glad for, at vi med aftalen kan fastholde lægehjælpen i nærområdet”, siger Annette Roed, formand for udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.

Aftalen med Falck Lægehuse gælder for tre år og kan forlænges med et år. Når aftalen udløber, vil regionen igen sende driften af lægeklinikken i udbud.

”Mit håb er, at en eller flere læger til den tid står klar til at overtage klinikken”, siger Annette Roed.

Falck Lægehuse ansætter læger til at drive klinikken i Hvidbjerg. Aftalen rummer bl.a. krav om, at patienterne får tilknytning til en læge i længere perioder.

I Sunds ved Herning har Falck Lægehuse drevet lægeklinik for Region Midtjylland i 2015-2017. To læger har netop overtaget klinikken efter et nyt udbud.

”Regionen har været godt tilfreds med, hvordan Falck Lægehuse har drevet klinikken i Sunds. Det har vist sig, at vi ved at fastholde den lokale lægeklinik har banet vejen for at afsætte klinikken til en blivende læge”, siger Annette Roed.

Region Midtjylland er den region, der har flest akutlægebiler og akutbiler, og nu skal en stor analyse vise, om akutlægebilerne og akutbilerne giver bedre sundhed. Og om de bruges rigtigt og sættes ind de rette steder. Analysen, der skal være klar inden årets udgang, skal også se på, hvilke kompetencer de forskellige faggrupper har.

Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM fremlagde i efteråret 2017 en analyse af faglitteraturen om akuthjælp. De fandt, at lægehjælp har betydning for overlevelsen for patienter med traumer og hjertestop.

”Hvor en læge er afgørende for at redde liv, skal vi selvfølgelig sende en læge, men omvendt skal vi ikke optage en læge med opgaver, hvor andre faggrupper kan yde en fagligt lige så god hjælp”, siger Ole Thomsen, der er koncerndirektør i Region Midtjylland.

Mens den første analyse afdækkede, hvilke patienter der har gavn af akut lægehjælp, skal den nye analyse afdække, om regionens akutlægebiler og akutbiler bruges rigtigt – og om de er placeret de rigtige steder. Analysen skal også se på, hvilke kompetencer de forskellige faggrupper har, og hvordan beredskabet indrettes bedst i forhold til geografi og infrastruktur.

Region Midtjylland har ni akutlægebiler med base i hhv. Herning, Holstebro, Lemvig, Viborg, Silkeborg, Randers, Aarhus, Horsens og Grenå. Regionens tre akutbiler har base i Tarm, Ringkøbing og Skive.

”Region Midtjylland har særligt god dækning med akutlægebiler og akutbiler i sammenligning med andre regioner. Vi vil vide, om det betyder, at borgerne får bedre hjælp her. Og om ressourcerne bruges, så vi får mest mulig sundhed for pengene”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Analysen skal være klar inden udgangen af 2018.

I dag er Danmark det eneste land, hvor Falck selv driver langt størstedelen af autohjælpsstationerne. I de andre lande, hvor Falck leverer autohjælp, er det underleverandører, som står for opgaven i Falcks navn. I en ny strategi slår Falck imidlertid fast, at brugen af underleverandører også vil stige i Danmark.

Sidste år indgik Falck en stor kontrakt med det nystiftede Redning Danmark. Kontrakten indebærer, at Redning Danmark nu står for alle Falcks aktiviteter på sværvognsområdet, ligesom Redning Danmark har overtaget de autohjælpsopgaver, som hidtil har været fordelt på andre underleverandører.  Falck står dog stadig selv for omkring 85 pct. af autohjælpsopgaverne.

I en ny strategi slår Falck dog fast, at man forventer, at andelen af opgaver, der varetages af underleverandører, vil stige i de kommende år. Det vil ske med udgangspunkt i en ny organisation, hvor Falcks assistanceaktiviteter i Norden og de baltiske lande er samlet i Falck Assistance Nordic. Her er der oprettet en tværgående enhed – Networks – der på tværs af organisationen skal varetage samarbejdet med underleverandører, og denne enhed skal sammen med Falcks danske assistanceenhed stå for at flytte flere opgaver til underleverandører. I de øvrige lande, hvor Falck leverer autohjælp, sker det i dag stort set udelukkende ved anvendelse af underleverandører.

Falcks nye strategi skal medvirke til at sikre besparelser på 500 mio. kr., blandt andet gennem øget digitalisering af kundekontakten samt ensretning af kvalitet, systemer og procedurer.

Desuden har Falck defineret et antal såkaldte ”must win battles” i 2018, hvor redningskorpset på autohjælpsområdet satser på at vinde mobilitetskontrakter med Ford, Renault og BMW samt vinde udbud fra forsikringsselskaberne Gjensidige, Frende, Storebrand, Folksam og Alka. Falck bebuder desuden, at man vil optimere kontrakten med Redning Danmark, tilpasse den nuværende 3F-overenskomst samt satse på en ny it-platform til erstatning for EVA2000.

Falcks danske brandslukningsaktiviteter er også en del af Falck Assistance Nordic. Her er der imidlertid ikke udsigt til ændringer, men Falck vil fortsætte den strategiske fokus på at sikre, at brandslukningskontrakterne giver overskud, ligesom man vil styrke kontraktimplementeringen og reducere kompleksiteten på brandslukningsområdet.

I denne måned har Region Midtjylland fået yderligere to fremskudte ambulancestationer, hvor regionens ambulancer midlertidigt kan placeres. Det er Ryomgård og Vinderup, som fremover vil få ambulancer i perioder, og om to måneder er en tilsvarende station klar i Ry. Målet er at forbedre responstiderne ved hjælp af forkantsdisponering.

Region Midtjylland har i dag 66 ambulancer, som holder til på 36 ambulancebaser. Derudover har regionen en række såkaldte fremskudte placeringer, som ambulancerne kan holde på midlertidigt. Disse fremskudte placeringer øger muligheden for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område og dermed sikre en bedre dækning.

Regionsrådet besluttede som en del af budgettet for 2018 at oprette fremskudte placeringer til ambulancer i Ry, Vinderup og Ryomgård. Placeringerne i Vinderup og Ryomgård er nu på plads, mens Ry forventes at være klar 1. april 2018.

”Vi følger løbende responstiderne og justerer det præhospitale set-up, når vi kan se at der er en mulighed for at styrke den akutte indsats. Med de nye fremskudte placeringer, håber vi at kunne forbedre responstiderne i de her områder”, siger Henrik Gottlieb Hansen, der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

Der findes allerede i dag en række fremskudte placeringer, som en ambulance kan sendes til, nemlig i Thyborøn, Balling, Fjellerup, Hadsten, Havndal, Sdr. Felding, Aulum, Juelsminde, Vinderup og Gjesing. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må beredskabet kun holde dér i op til to timer ad gangen. Der er dog i dag fire fremskudte placeringer med sovemulighed, nemlig i Langå, Videbæk, Ulfborg og Karup. Med Ryomgård, Vinderup og Ry vil der i alt være syv.

Når der er mulighed for at overnatte på stedet, kan AMK-vagtcentralen sende ambulancer ud at holde på stedet i længere tid. Det betyder, at man kan øge dækningen med ambulancer og dermed reducere responstiden i disse områder. Dette forudsætter dog, at der er ledige ambulanceberedskaber i andre områder, som kan frigøres til det, som kaldes forkantsdisponering.

Det er Præhospitalets AMK-vagtcentral, der har ansvaret for at disponere regionens ambulanceberedskaber. Herfra er der også tilfredshed med de nye muligheder for forkantsdisponering:

”Det er et logistisk puslespil at sikre den bedst mulige udnyttelse af ambulancekapaciteten. Derfor følger vores medarbejdere via skærme hele tiden med i, hvordan ambulancerne bevæger sig rundt i regionen. Hvis det sker, at alle ambulancer i ét geografisk område kommer på opgaver, prøver vi at dække af ved at flytte andre ambulancer frem mod området. De nye fremskudte placeringer i Vinderup og Ryomgård giver bedre mulighed for at optimere dækningen i disse områder, også selvom der samlet set ikke er kommet flere ambulancer til”, forklarer Kurt Kongerslev, der er AMK-vagtcentralleder.

Regionsrådet har afsat 0,3 mio. kr. årligt til drift samt 0,2 mio. kr. i 2018 til etablering af de fremskudte placeringer med sovemulighed i Ryomgård, Ry og Vinderup.

Det er kommunernes ansvar at sikre, at deres beredskaber kan yde en forsvarlig indsats ved ulykker og katastrofer. Og hvis et beredskab ikke har nok personel og materiel, så er det kommunalbestyrelsens ansvar at tilføre de nødvendige ressourcer. Det slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fast, efter at regeringen er blevet kritiseret for det nye forsvarsforlig.

Ved forrige uges forsvarsforlig blev Beredskabsstyrelsen tilført et større millionbeløb, mens der ikke var ekstra penge til de kommunale beredskaber. Men i et debatindlæg på Altinget slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast, at det ikke er forsvarsforliget, som skal finansiere de kommunale beredskaber.

”Kommunernes økonomi reguleres i de årlige forhandlinger mellem KL og Finansministeriet. Beredskabsstyrelsen er en statslig styrelse, der nu finansieres på et seksårigt forsvarsforlig. Der er altså tale om to separate og adskilte pengekasser, som regeringen ikke ønsker at blande sammen”, skriver forsvarsministeren.

Kritikken er blandt andet gået på, at de kommunale beredskaber efter de seneste års besparelser ikke vil kunne håndtere større indsatser. Men ifølge forsvarsministeren har den kritik forkert adresse:

”Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at kommunen kan yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Hvis man i kommunerne vurderer, at redningsberedskabet ikke har personel og udstyr til at håndtere de lokale risici, er det kommunalbestyrelsens ansvar og pligt at sikre, at der tilføres de nødvendige ressourcer til området”.

I forsvarsforliget er det aftalt, at der i 2019 skal laves en analyse af de kommunale beredskabers dimensionering. Men kommunerne vil godt kunne forhandle sig til flere penge inden da:

”Mener kommunerne og KL, at der er et behov for en generel styrkelse af det kommunale redningsberedskab, så må de løfte det ved de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. De kommunale redningsberedskaber behøver derfor ikke afvente analysen af de kommunale beredskaber, som er nævnt i forsvarsforliget, da analysen først er færdig i 2019”, skriver Claus Hjort Frederiksen.

En hurtig og resolut indsats ved initialbranden med ultrahøjtryk samt slukning og køling af røggasser i tagrummet med skæreslukker betød, at branden aldrig fik mulighed for at brede sig, og følgeskaderne var minimale. Sådan lyder analysen af en brand i december, hvor Frederiksborg Brand & Redning rykkede ud med skæreslukker.

Den 31. december 2017 kl. 17.21 modtog Frederiksborg Brand & Redning melding om brand i villa rækkehus. Meldingen suppleredes op med oplysninger om, at det skulle dreje sig om en klinik, og ilden skulle have fået fat i udhænget og bredt sig til taget.

På meldingen afsendtes blandt andet HSE’en fra brandstationen i Hillerød, og da den ankom 8 minutter efter alarmen, foretog holdlederen en hurtig situationsbedømmelse og kunne konstatere, at det brændte kraftigt i resterne af to store plastcontainere, som stod op ad bygningen. Containerne var ca. 2 x 1 meter og fyldte. Over containerne var tagudhænget næsten brændt væk, og branden havde bredt sig taget.

På baggrund af situationsbedømmelsen besluttede holdlederen sig for at sætte ind med udvendig superhøjtryk (UHPS) og skæreslukker.

UHPS blev anvendt til at slukke branden i containerne samt hindre brandudbredelsen i taget og tagudhænget. Skæreslukkeren blev indsat på taget og anvendt i de zoner, som taglægterne naturligt opdelte taget i. Skæreslukkeren blev anvendt i ca. 1 minut i hver zone, og efter 3-4 minutter var brandspredningen stoppet, og med termisk kamera blev de varme steder identificeret og skæreslukker indsat til endelig slukning.

Ved tanksprøjtens ankomst blev et røgdykkerhold indsat inde på loftet til efterslukning, men de kunne ikke umiddelbart komme frem til branden grundet et meget tykt lag løs isolering på loftet. Derfor blev der rejst stige, tagstenene blev taget af, og der blev så slukket efter.

Indsatslederen var fremme på stedet 30 sekunder efter HSE’en, og på baggrund af erfaring vurderede han, at der var indikationer på og potentiale for, at branden ville udvikle sig til en fuldt udviklet rumbrand i tagetagen kort efter ankomsten.

Den hurtige og resolutte indsats på initialbranden med ultrahøjtryk, samt slukning og køling af røggasser i tagrummet med skæreslukkeren betød, at branden aldrig fik mulighed for at brede sig, og følgeskaderne var minimale.

Der blev anvendt ca. 1.500 liter vand

UHPS – Ultra High Pressue System – er monteret på Frederiksborg Brand & Rednings HSE i Hillerød. Det er et system, der ved 100 bars tryk leverer 38 liter vand i minuttet, hvilket giver en optimal slukningseffekt med meget lavt vandforbrug. Systemet er nemt og sikkert at betjene, og kan også levere skum i en god kvalitet

HSE’ens skæreslukker anvender et vandtryk på 300 bar, og når der blandes små metalkugler i, kan den skære sig igennem både træ, metal, lamineret glas, tagplader og beton. Det høje tryk giver en meget lille dråbestørrelse, der øger nedkølings- og slukningseffekten. Brandmanden kan begrænse og eventuelt bekæmpe en brand udefra, uden at skulle ind i den brændende bygning. Dette medvirker til et sikkert og bedre arbejdsmiljø. Skæreslukker af mærket Cobra Cold Cut er monteret på HSE’en i Hillerød, og fra 2019 findes systemet på alle HSE’ere ved Frederiksborg Brand & Redning.

Det er slut med gradsbetegnelser som beredskabsmester og beredskabsassistent i Beredskabsstyrelsen. I stedet får mellemlederne i styrelsen fremover militære titler som sergent, oversergent, seniorsergent og chefsergent. Baggrunden er, at Beredskabsstyrelsen indgår i Forsvarsministeriets koncern, hvor man ønsker at anvende sammenlignelige gradsbetegnelser.

Med virkning fra 1. februar 2018 blev gradsbetegnelser i Beredskabsstyrelsen ændret. Styrelsen anvender således ikke længere de samme civile gradsbetegnelser som i de kommunale beredskaber. I stedet anvendes militære gradsbetegnelser, der svarer til betegnelserne i den øvrige del af Forsvarsministeriets koncern.

Konkret indebærer det, at Beredskabsstyrelsens seniorberedskabsmestre fremover er chefsergenter, mens beredskabsmestrene er seniorsergenter. Viceberedskabsmestrene skifter grad til oversergenter og beredskabsassistenterne kan fremover kalde sig sergenter. De værnepligtige beredskabsassistenter får gradsbetegnelsen ”sergent til pligtig tjeneste”.

Officererne i Beredskabsstyrelsen bevarer deres nuværende gradsbetegnelser. Styrelsens egne betegnelser som f.eks. brigadechef, kolonnechef, sektionschef, sektionsleder og korpsmester videreføres således indtil videre. Officererne får dog ændrede gradstegn, hvor der tilføjes en krone.

Region Sjælland har seks nødbehandlerenheder, hvor lokale brandfolk rykker ud i regionens yderområder. Formålet er at nedbringe responstiderne, og nu kan nødbehandlerne se frem til at få nye køretøjer. De nye køretøjer erstatter de nuværende syv år gamle køretøjer, og regionen har brugt et år på at designe og indrette de nye nødbehandlerbiler.

”Det er brandmænd fra det lokale brandvæsen, som bemander nødbehandlerbilerne. De har alle fået en målrettet førstehjælpsuddannelse via Præhospitalt Center. Dermed kan de være hurtigt fremme og give den første livreddende indsats i minutterne inden ambulancen ankommer”, fortæller direktøren for Præhospitalt Center i Region Sjælland, Benny Jørgensen.

”En nødbehandler arbejder alene, og det sætter nogle andre krav til indretningen. Eksempelvis er det vigtigt at nødbehandleren selv kan betjene kommunikationsudstyret, vejvisningen og lignende. Vi har derfor søgt erfaringer fra andre nødbehandlere både i Danmark og i udlandet, og nødbehandlerne er selv kommet med ønsker, som vi har lyttet til”, siger Benny Jørgensen.

Køretøjerne er af mærket Hyundai Tucson.

Nødbehandlerne rykker ud til knap 2.000 henvendelser hvert år, og derfor glæder det Benny Jørgensen, at de nu får opdateret deres udstyr:

”Der er ingen tvivl om, at nødbehandlerne hvert år redder liv. De er meget vigtige i Region Sjællands præhospitale indsats, og de skaber tryghed for vores borgere som bor i vores yderområder. Med de nye biler kan de nu fortsætte deres fremragende indsat i mange år frem”.

De seks nødbehandlerenheder er placeret i Gørlev, Jyllinge, Kirke Hyllinge, Rødby, Sorø og St. Heddinge.