Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Økonomien i Østsjællands Beredskab er på få måneder blevet yderligere forværret, og det fælleskommunale brandvæsen forventer nu, at hullet i kassen i år ender på 10,8 mio. kr. Det er 1,2 mio. kr. værre end for bare få måneder siden. Ironisk nok er årsagen blandt andet, at der kommer færre blinde alarmer. Men også problemer med implementeringen af en ny vagtcentral koster ekstra.

Østsjællands Beredskab havde egentlig budgetteret med et overskud på 9,8 mio. kr. i år, men nu forventer beredskabet i stedet et underskud på 1 mio. kr. Det er en forværring på 1,2 mio. kr. siden sidste status for bare få måneder siden.

En væsentlig årsag er, at beredskabets dialog og rådgivningen i forbindelse med det forebyggende arbejde har en positiv virkning på antallet af blinde ABA-alarmer. Men da gebyrer fra udrykningerne til blinde alarmer samtidig er en væsentlig indtægtskilde, betyder de færre udrykninger, at der vil mangle 1,4 mio. kr. i beredskabets kasse.

En anden udfordring er knyttet til implementeringen af Østsjællands Beredskabs nye vagtcentral, der er placeret hos Hovedstadens Beredskab. Her arbejder man fortsat med midlertidige løsninger, og det har givet ekstraudgifter til løn, varekøb og tjenesteydelser i størrelsesordenen 0,6 mio. kr.

Desuden har beredskabskommissionen besluttet at anvende ekstern bistand til at afklare konsekvenser af, at beredskabets forslag til ny risikobaseret dimensionering ikke er godkendt i alle kommuner. Der forventes en merudgift hertil på 0,5 mio. kr. Den manglende godkendelse har også ført til, at kontrakten med Falck i Køge Kommune er blevet midlertidigt forlænget i 13 måneder, men det har udløst en prisstigning på 1,6 mio. kr. fra Falck.

I sidste weekend blev en større industribygning i Tølløse hærget af en voldsom brand. Søndag kl. 03.02 indløb der melding om bygningsbrand på Tølløsevej i Tølløse, og da de første brandfolk ankom, havde ilden allerede godt fat i en stor lagerhal, og der blev hurtigt rekvireret assistance fra Holbæk og Hvalsø.

Både lagerhallens tag og vægge var beklædt med stålplader, hvilket besværliggjorde slukningsarbejdet. Trods store mængder vand og en ihærdig indsats, kunne brandfolkene ikke forhindre brandspredning til yderligere en lagerbygning.

Ilden gik gennem taget på bygningen, som kort efter var totalt overtændt. Den sidste lagerbygning var også i stor fare for at ryge med, men det lykkedes dog brandvæsnet at forhindre yderligere spredning.

Brandfolkene måtte skære sig vej igennem taget med både kapsav og skæreslukker for at forhindre ilden i at løbe videre. Her var dronen igen et godt arbejdsredskab til at lokalisere ilden og sætte ind de rigtige steder.

Branden var nedkæmpet omkring kl. 07.30, men herefter ventede det omfattende efterslukningsarbejde, som først var færdigt sidst på søndagen.

• Tølløse med sprøjte og tankvogn
• Holbæk med ISL, sprøjte, tankvogn, og redningslift
• Hvalsø med ISL, sprøjte og tankvogn
• Kirke Hyllinge med tankvogn
• Sorø med redningslift
• Mørkøv med tankvogn
• Asnæs med tankvogn
• Nykøbing Sj. med tankvogn og mobilt vandkar
• Høje Taastrup med redningslift
• De frivillige med droneberedskab, sprøjte, slangetender, luftfyldestation og forplejning
• Beredskabsstyrelsen Sjælland med sprøjte, tankvogn, redningskran, højtrykskompressor og kommunikationsvogn
• Politi med ISL og patrulje.

Foto og oplysninger: Morten Sundgaard, Skadestedsfotograf.dk

Det skal være brandvæsenerne og ikke de kommunale bygningsmyndigheder, som har myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger. Det mener Dansk Folkeparti, som nu har fremsat et beslutningsforslag, der skal behandles i Folketinget. Forslaget vil pålægge regeringen at fremsætte lovforslag eller foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter.

I beslutningsforslaget, der netop er blevet fremsat, henviser Dansk Folkeparti til branden på et plejehjem i Allingåbro på Djursland i august – en brand, der krævede tre dødsofre blandt plejehjemmets beboere. Den tragiske hændelse har i medierne skabt fornyet fokus på, hvordan der sikres tilstrækkelig brandsikkerhed i bygninger i Danmark, uanset om der er tale om private eller offentlige bygninger, institutioner eller virksomheder.

”Danske Beredskaber har i forlængelse af den forfærdelige brand rettet henvendelse til såvel Folketinget som regeringen og gjort opmærksom på, at myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger udgør et problem. I Danske Beredskabers åbne brev henledes opmærksomheden på, at de fleste kommunale beredskaber, der bl.a. har ansvaret for brandslukning og brandsyn, siden den 1. januar 2016 har været udskilt i selvstændige enheder, som er juridisk uafhængige af den enkelte kommune. Det er imidlertid den enkelte kommunes bygningsmyndighed, der har myndighedsansvaret for at godkende nybyggeri og renoveringer og herunder også for brandsikkerheden i bygningen”, skriver Dansk Folkeparti.

”Der er ingen grund til at betvivle, at bygningsmyndighederne udøver deres myndighedsansvar på bedste vis, men når det handler om brandsikkerhed, er der som regel behov for specialviden, som det naturligvis kan være vanskeligt for en bygningsmyndighed at besidde. Bygningsmyndigheden kan ganske vist inddrage beredskabet, hvis den skønner, at det kan være en fordel, men der er ingen pligt til det, og det sker ikke konsekvent i alle sager. Dermed udnyttes beredskabets specialviden om brandsikring ikke, og beredskaberne får ikke kendskab til de løsninger, der vælges i de enkelte sager”, fortsætter partiet.

Dansk Folkeparti henviser videre til, at beredskabet kun kan påse og påtale, om den daglige brug af bygningen lever op til kravene i forhold til brandsikkerhed, men selve bygningens indretning og udformning, og eventuelle dispensationer fra reglerne, er sket efter sagsbehandling hos bygningsmyndigheden.

Danske Beredskaber peger derfor i deres åbne brev på, at der kan skabes en mere brandsikringsfokuseret sagsbehandling, hvis der indføres en lovhjemmel til at gøre det muligt at henlægge visse af bygningsmyndighedernes beføjelser og pligter om sagsbehandling af netop brandsikring til det lokale beredskab.

Danske Beredskaber henviser i den forbindelse til, at tilsvarende hjemler, med mulighed for at overføre kompetence, allerede er indført i lov om havmiljø, lov om beskyttelsesrum og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, og at der således ikke er tale om en ukendt konstruktion.

”Forslagsstillerne mener, at her er tale om et anliggende, som er alt for alvorligt til, at Folketinget kan sidde anbefalingen overhørig. Brandsikkerhed handler om liv og død, hvilket den tragiske brand i Allingåbro viste. Én brand med dødsofre er én brand for meget. Derfor foreslås det, at regeringen skal tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer, så myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber – det vil i praksis sige til de kommunale beredskabskommissioner. Hermed samles viden, forebyggende arbejde og i yderste konsekvens den operative indsats der, hvor den største ekspertise på brandsikkerhedsområdet findes. Det vil være til gavn for brandsikkerheden i Danmark, så vi kan undgå en ny tragisk dødsbrand”, slutter forslaget.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår beslutningsforslaget skal behandles i Folketingssalen.

I dag er det politiet, som står for at transportere arrestanter, men fra årsskiftet overtager Kriminalforsorgen opgaven. Derfor har Kriminalforsorgen nu modtaget 55 nye køretøjer.  Alle de nye køretøjer er udstyret med udrykningssignaler. Det skyldes, at kriminalforsorgen i 2014 blev omfattet af muligheden for udrykningskørsel.

Som en del af den politiske flerårsaftale 2018-2021 overtager kriminalforsorgen den 1. januar 2019 politiets opgave med at transportere arrestanter, og den opgave kræver nye køretøjer.

Der er i alt bestilt 55 køretøjer, som skal fordeles på de tre transportenheder i Kolding, Hobro og København. 24 af køretøjerne er af mærket VW Caravelle. De kan transportere flere arrestanter ad gangen i et sikret passagerrum med tonede ruder.

De resterende 31 køretøjer, der netop er ankommet, er af mærket VW Touran. Touran-modellen kan også transportere flere arrestanter ad gangen i et sikret passagerum.

Designet af de specielle køretøjer er gennemført med hjælp fra Transportenheden i København (DCA), som gennem flere år har opbygget stor erfaring med at køre indsatte. Det betyder blandt andet, at der ud over sikkerheden også er tænkt arbejdsmiljø ind i indretningen af køretøjerne. Der er eksempelvis installeret skridsikre gulve i køretøjerne, som er nemme at gøre rene.

Alle de nye køretøjer er udstyret med udrykningssignaler. Det skyldes, at Kriminalforsorgen i 2014 blev omfattet af muligheden for udrykningskørsel, som tidligere primært har været forbeholdt beredskabet og politiet.

Kriminalforsorgen har mulighed for udrykning, hvis det af ”tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn” skønnes nødvendigt i forbindelse med transporten af arrestanter og indsatte.

De betjente, som skal kunne køre udrykningskørsel, har fået ekstra køreuddannelse, både af hensyn til personale, arrestanter og øvrige trafikanter. Udrykningskørsel er desuden en central del af kriminalforsorgens nye uddannelse for transport- og bevogtningsbetjente, ligesom de faste fængselsbetjente, som enten allerede er ansat eller netop er blevet ansat, bliver uddannet i at kunne køre udrykningskørsel.

De ni akutlægebiler og akutbiler i Region Nordjylland skal fra 1. januar 2020 drives af regionen selv. I dag varetages driften af Falck, men regionen har besluttet at hjemtage opgaven, da man vurderer, at det vil give en øget fleksibilitet i den daglig drift, særligt i forhold til at afsøge nye udviklingsmuligheder for en endnu tættere integration af regionens akutte tilbud. Samtidig venter regionen, at de årlige udgifter falder med små 3 mio. kr.

Regionsrådet i Reigon Nordjylland besluttede tirsdag at hjemtage driften af to akutlægebiler, fem paramedicinerbiler og to akutbiler med baser i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brovst, Farsø, Hobro, Hals og Skagen. Det sker, efter Region Nordjylland har haft driften af enhederne i udbud. Opgaven har hidtil været varetaget af Falck, og hjemtagningen vil ske ved årsskiftet 2019/2020. Driften af ambulanceberedskabet og den liggende sygetransport vil fortsat blive varetaget af Falck.

Det er et flertal i regionsrådet, som efter at have set evalueringen af de indkomne tilbud på opgaven og sammenholdt disse med en internt og eksternt gennemført kontrolberegning har valgt at benytte sig af muligheden for at annullere udbuddet og hjemtage opgaven til regional drift.

“Det præhospitale område er i en rivende udvikling, og det selv at blive driftsherre vil give os en fleksibilitet i daglig drift – særligt i forhold til at afsøge nye udviklingsmuligheder for en endnu tættere integration af regionens akutte tilbud. Beslutningen bunder således ikke i utilfredshed med Falck, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om ambulancedriften”, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Regional drift af de øvrige præhospitale enheder vil blandt andet give en række nye muligheder i den præhospitale organisation, fremhæver Mogens Ove Madsen, der er formand for regionens Akut- og Praksisudvalg.

“Når vi selv ansætter paramedicinere til driften af de præhospitale enheder, får vi en ny type medarbejdere ind i den Præhospitale Virksomhed og i Region Nordjyllands akutte setup. Som del af organisationen vil de kunne bidrage med deres faglighed til kvalitetsudvikling og til videreudvikling af nye tilbud på området”, siger han og nævner samtidig, at regionens egne kontrolberegninger gør det rentabelt at hjemtage opgaven – også som et stimulerende initiativ på et marked præget af monopollignende forhold. I 2017 var de samlede udgifter for enhederne således ca. 30,4 mio. kr., mens den regionale drift forventes at koste 27,6 mio. kr. om året.

Region Hovedstaden, Region Syddanmark og snart også Region Midtjylland driver i dag helt eller delvist deres egne præhospitale enheder og har positive erfaringer med opgaven.

Region Midtjylland vil fortsat nedlægge de sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm. Men i stedet vil regionen nu oprette en ny akutlægebil, der skal placeres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og så skal en ambulance i Skive opgraderes, så den bemandes med en paramediciner – eller måske en anæstesisygeplejerske.

Ændringen i det præhospitale beredskab er en udløber af regionens budgetforhandlinger, hvor der er blevet gennemført en faglig analyse af den fremskudte præhospitale indsats.

Analysen anbefaler, at de sygeplejebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges. I forlængelse heraf anbefales det at opgradere ambulancer i Skive, Ringkøbing og Tarm til paramedicinerbemandede ambulancer samt at der etableres en døgndækkende ambulance i Videbæk og at den døgndækkende ambulance i Herning ændres til dagambulance.

Det ville samlet set give en besparelse på 8,7 mio. kr. om året.

Politikerne ser imidlertid ud til at underkende den faglige analyses anbefalinger.

De har således bedt regionens embedsmænd om at arbejde med en ny model, hvor de tre akutbiler fortsat nedlægges, men hvor der etableres en helt ny akutlægebil, som placeres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig skal en ambulance i Skive opgraderes til en ambulance bemandet med paramediciner eller anæstesisygeplejerske.

Med den nye model er der ikke længere penge til en ambulance i Videbæk, og den samlede besparelse ventes reduceret til 7 mio. kr., som skal anvendes til ”økonomisk konsolidering”.

Politikerne i Lejre Kommune accepterer formentlig, at den nye dimensioneringsplan for det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen resulterer i stigende udgifter og faldende serviceniveau. Men et enigt økonomiudvalg i kommunen vil have embedsmændene til at fremlægge en komplet plan for, hvordan Lejre Kommune kan genetablere sit eget brandvæsen.

På tirsdag skal byrådet i Lejre Kommune tage stilling til den nye plan for risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen. Planen indebærer ikke forbedringer for Lejre Kommune, der i stedet vil skulle betale ekstra, hvis det nuværende beredskab med redning på fjord og hav skal opretholdes – det er nemlig ikke lovpligtigt, og derfor ønsker Vestsjællands Brandvæsen at spare det væk.

Det ventes, at dimensioneringsplanen vedtages i Lejres byråd.

Men ikke mindst udsigten til, at der i fremtiden kan ske en lukning af brandstationen i Kirke Hyllinge – som måske skal sammenlægges med brandstationen i Skibby – har fået et enigt økonomiudvalg i Lejre Kommune til at beslutte, at den kommunale administration skal udarbejde et oplæg til metode, tidsplan og økonomi for undersøgelse af, hvad det vil koste, hvis Lejre Kommune vil genetablere sit eget beredskab.

Efter den tragiske dødsbrand på Farsøhthus Plejecenter i august har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsendt et omfangsrigt spørgemateriale om brandsikkerhed på plejehjem til kommunerne. Men kommunerne er stærkt utilfredse, og de opfordrer nu styrelsen til at sætte undersøgelsen i bero. Kommunerne mener, at undersøgelsen tyder på manglende kendskab til sagsområdet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udsendt et hyrdebrev til kommunerne, hvor transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen opfordrer kommunerne til at sikre sig, at brandsikkerheden er i orden i de private og offentlige bygninger, hvortil kommunerne visiterer borgere, der ikke kan forventes at bringe sig selv i sikkerhed ved brand.

I hyrdebrevet varsles også en undersøgelse, som skal samle viden om bygningernes brandsikkerhed. Undersøgelsen skal foretages på baggrund af kommunernes gennemgang af brandsikkerheden i relevante bygninger.

Et omfattende spørgemateriale er derefter udsendt til kommunerne den 10. oktober 2018 med svarfrist den 19. november 2018.

Men kommunernes organisation, KL, påpeger, at de ikke forud for udsendelsen har haft mulighed for at se materialet. KL har imidlertid advaret Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om, at den første opfordring til gennemgang af relevante bygninger er meget stor. Hertil kommer så en undersøgelse, der foregår asymmetrisk til denne, hvor alle bygninger skal indarbejdes i spørgeskemaet.

Derfor har KL nu opfordret styrelsen til at sætte undersøgelsen i bero, ”så en mere hensigtsmæssig undersøgelse evt. kan udarbejdes i samarbejde med KL og kommunale medarbejdere med kendskab til sagsområdet”, som KL udtrykker det. KL opfordrer samtidig styrelsen til, at en sådan undersøgelse får en længere tidsfrist end den, der nu er meldt ud.

Vejdirektoratet opsætter i den kommende tid særligt lavt siddende tavler med indkørselsforbud på frakørselsramperne ved hovedparten af de hjemlige motorveje. Stoptavlerne skal være med til at forhindre spøgelsesbilister i at køre den forkerte vej ned på motorvejene.  Forskning viser nemlig, at påvirkede og demente trafikanter har en tendens til at kigge ned og til siden, når de kører.

Netop den type bilister er overrepræsenterede som spøgelsesbilister. Derfor er det Vejdirektoratets forhåbning, at de nye, lavt siddende stoptavler vil være med til at stoppe flere af dem, når de er på vej ned af frakørselsramperne i den forkerte retning.

Helt konkret vil stoptavlerne blive opsat i 60-80 centimeters højde. De vil blive placeret helt oppe ved afslutningen af frakørslerne, så de kan advare spøgelsesbilisterne, så snart de drejer ned på dem.

Stoptavlerne vil være af den slags, som normalt bruges til at advare trafikanterne om indkørselsforbud – altså røde med en bred, hvid stribe i midten. De vil supplere de stoptavler, der i forvejen er opsat ved ramperne, men som typisk hænger i en større højde. Det er planen, at de vil være opstillet over hele landet inden udgangen af 2018.

Der vil dog være nogle ramper på Sjælland, hvor tavlerne ikke opstilles. Det skyldes, at der skal findes en nærmere teknisk løsning på, hvordan tavlerne skal opsættes på disse ramper.

Hvis en deltidsbrandmand i dag bliver tilkaldt til en brand, mens han er på arbejde og anvender en firmabil, så må han som udgangspunkt ikke bruge firmabilen til at køre til brandstationen. I stedet skal han enten skifte til sin private bil eller på forhånd købe et særligt dagsbevis, der giver mulighed for at anvende firmabilen. Men det skal et nyt lovforslag ændre på.

Det er reglerne i vægtafgiftsloven, som indebærer, at deltidsbrandfolk risikerer at få et stort problem, hvis de blive tilkaldt til udrykningskørsel under udførelse af deres normale hverv.

For hvis deltidsbrandfolkene som led i deres normale hverv anvender en firmabil, som er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse (gulpladebil), og der er foretaget fradrag for moms ved anskaffelsen, er de omfattet af vægtafgiftsloven. Men kørsel til brandstationen er ikke erhvervsmæssig anvendelse – det er privat kørsel.

Efter loven er det muligt at købe dagsbeviser til privat kørsel i biler, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, og der kan købes op til 20 dagsbeviser pr. bil pr. kalenderår. Dagsbeviset skal imidlertid købes forud for kørslen og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises for politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol.

Men deltidsbrandfolkene har typisk ikke tid til at skifte til egen bil i tilfælde af udrykning. Samtidig er der sjældent tid til at købe et dagsbevis til privatkørsel i en akut situation, hvor der er tale om tilkald til udrykningskørsel.

Derfor vil regeringen nu tilpasse reglerne, således at både vægtafgiftsloven og momsloven ændres. Dermed vil deltidsbrandfolk, der tilkaldes til udrykningskørsel, bliver undtaget fra kravet om, at dagsbeviser skal købes forud for kørslen og medbringes under kørslen. I stedet foreslår regeringen, at dagsbeviserne skal kunne købes efter en udrykningskørsel. Der vil dog fortsat maksimalt kunne købes 20 dagsbeviser pr. køretøj pr. kalenderår.

Regeringens forslag indebærer, at deltidsbrandfolk, der anvender en firmabil for at komme frem til en udrykning, vil kunne købe dagsbevis efter at den private kørsel er foretaget. Dagsbeviset vil i stedet skulle købes inden syv dage efter udrykningskørslen. Det vil i disse situationer skulle kunne dokumenteres, at der var tale om kørsel i forbindelse med udrykning.

Vurderingen fra regeringen er, at man dermed får skabt en hensigtsmæssig løsning i forhold til at udføre en samfundsmæssig relevant opgave, så deltidsbrandfolk kan komme frem til udrykningskørsel uden unødigt ophold, fordi de skal købe et dagsbevis eller returnere til arbejdspladsen og skifte til privatbil, inden de kan køre til brandstationen.

Det er et sikkerhedsproblem, at det i dag er det private selskab Dansk Beredskabskommunikation, som både ejer og driver beredskabernes SINE-radionet. Det mener Teracom, der har meldt sig som konkurrent til at drive SINE. Ifølge Teracom bør staten selv overtage ejerskabet af SINE, så det fremover kun er driften af radionettet, som udbydes til private.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation har kontrakt på at drive SINE frem til 2020. Men kontrakten indebærer, at Dansk Beredskabskommunikation både ejer og driver SINE-netværket. Når Folketingets Forsvarsudvalg holder sit næste møde, vil en deputation fra Dansk Beredskabskommunikations konkurrent, Teracom, imidlertid advare staten mod at fortsætte med den nuværende SINE-model.

Det svensk-ejede Teracom meddelte tidligere på året, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven med at drive SINE, når kontrakten forventeligt kommer i udbud senere på året. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Overfor Folketingets Forsvarsudvalg støtter Teracom, at man også efter 2020 anvender Tetra som teknologi for SINE-netværket. ”Tetra bør stadig være rygraden i kommunikationsplatformen, da det forventes at Tetra teknologien vil være grundstenen i beredskabets tale-kommunikation de næste 10 år”, skriver Teracom til udvalget. Men Teracom mener, at modellen for SINE bør ændres drastisk:

”Staten bør eje nettet. Der bør foretages et opgør med den nuværende operatør-model, hvor operatøren – en privat aktør – både ejer og drifter nettet, og hvor staten alene køber service af aktøren. Danmark er det eneste europæiske land, hvor staten ikke selv ejer nettet. Af sikkerhedspolitiske hensyn er det afgørende, at ejerskabet overføres til staten, og at det alene er opgaven med at etablere og drifte nettet, der udbydes”, mener Teracom.

Teracom mener desuden, at det er et stort problem, at Dansk Beredskabskommunikation har licens på de frekvenser, der anvendes til SINE, helt frem til 2026, selv om deres nuværende kontrakt på at drive SINE udløber i 2020. For det gør det i praksis umuligt for konkurrenter at byde ind på opgaven:

”Det bør sikres at de nuværende Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for SINE. Frekvenserne ligger imellem 380 og 400 MHz og blev afgivet af NATO til beredskabsformål i en aftale med EU-kommissionen i 1997. I dag er frekvenserne licenseret til den nuværende operatør frem til 2026, men kontrakten med den nuværende operatør (Dansk Beredskabskommunikation) udløber i 2020. I ovennævnte frekvensbånd er der kun plads til ét landsdækkende Tetranet i Danmark. For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for beredskabet – er det derfor nødvendigt, at frekvenserne stilles frit. Sker dette ikke, vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på, at man får den bedste og billigste løsning”, skriver Teracom.

Ifølge Teracom er det endvidere et problem, at Tetra-teknologien kun i meget begrænset omfang giver mulighed for overførsel af korte tekstbeskeder – og slet ikke tillader overførsel af video, billeder og data. Det er noget, der hæmmer beredskabets arbejde, og i mange situationer gør, at beredskabets medarbejdere anvender almindelige smartphones, når de skal dele fortrolige videoer, billeder og data.

”Det betyder, at data ikke kan beskyttes eller sikres mod utilsigtet deling med andre. Og det er en reel sikkerhedsmæssig udfordring”, mener Teracom, som også har et bud på en løsning:

”Det bør forlanges at der gradvis indføres mulighed for mobile bredbåndstjenester. Politiets og beredskabernes behov for mobilt bredbånd er stigende. En fortsat anvendelse af den hidtidige Tetra-teknologi, kombineret med indførelse af adgang til LTE-baserede mobile bredbåndstjenester, vil kræve nye hybridkommunikationsterminaler, som vil medføre et økonomisk pres på regionerne og kommunerne. Men ved at indføre nye hybridterminaler gradvist, kan organisationer køre videre med de gamle kommunikationsterminaler nogle år endnu, indtil budgetterne tillader at skifte over”.

Teracom fremfører selskabets synspunkter for Folketingets Forsvarsudvalg den 8. november 2018.

Rigspolitiet, Hovedstadens Beredskab og Beredskabsstyrelsen har startet en ny kampagne om korrekt brug af nødnumrene 1-1-2 og 1-1-4. Baggrunden er en undersøgelse, som viser, at 14 pct. af danskerne enten ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer de skulle ringe til, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.

”Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste nede liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand”, siger vicepolitiinspektør Peter Compen, der er leder af politiets alarmcentral i Slagelse.

Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2, møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer f.eks. 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.

”Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje. Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, f.eks. hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, f.eks. cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser”, siger Peter Compen.

”Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer”, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.

Se kampagnematerialet her.

Som led i en organisationsændring har Falck besluttet at nedlægge 85 stillinger som brandstationsledere. I dag er Falcks brandstationsledere ansat på deltid, men redningskorpset vil i stedet ansætte seks fastansatte ledere. Der fastholdes dog 30 stillinger om brandstationsledere, mens de øvrige 85 ledere fremover alene skal have funktion som holdledere.

Traditionelt har Falck haft deltidsansatte brandstationsledere på de stationer, der alene har været brandstationer, mens der på brand- og redningsstationerne har været fastansatte stationsledere, som har haft ansvaret for alle Falcks aktiviteter på den enkelte station.

I takt med den stigende specialisering i Falck er stillingen som stationsleder dog blevet afskaffet, og i stedet er der blevet ansat områdeledere indenfor ambulance, brand og assistance, hvor den enkelte områdeleder typisk dækker et stort antal stationer. For at sikre en nærværende ledelse har Falck imidlertid blandt stationernes deltidsbrandfolk udpeget brandstationsledere, der fortsat har været deltidsansat.

Men nu har Falck så besluttet, at der kun skal være deltidsansatte brandstationsledere på 30 stationer. Det indebærer, at 85 stillinger som brandstationsledere nedlægges. I stedet vil Falck overgå til i højere grad at anvende fuldtidsansatte ledere. På landsplan bliver de nuværende områdeledere således suppleret med tre chefstillinger og tre lederstillinger. De 85 brandstationsledere vil overgå til alene at varetage funktioner som holdledere.

”Vi er dybt taknemmelige for ledelsesindsatsen fra vores deltidsbrandstationsledere over årene. Lige såvel som resten af Falck er i gang med at optimere, så gælder det også for Falck Brand i Danmark, at vi ikke endnu har udnyttet potentialet ved at være del af en større virksomhed, og vi kan få meget mere ud af at arbejde tættere sammen. Jeg er overbevist om, at det at lederne kan dedikere sig fuldt ud til ledelsesopgaven, vil komme både kunder, medarbejdere og Falck til gavn”, siger Falcks branddirektør, Max Andersen.

Max Andersen vil fortsat være ansvarlig for Falck Brand i Danmark, mens Thomas Dietz overtager ansvaret for kontrakter og salget i hele Danmark.

Danske brandfolk er primært heteroseksuelle mænd med danske rødder, mens kvinder og personer med minoritetsbaggrund er stærkt underrepræsenterede. Men i næste måned mødes de nordiske brandvæsener for første gang til en konference om kønsligestilling og mangfoldighed beredskaberne.

”Beredskabet er i større og større grad afhængig af deltidsbrandfolk. Det er derfor vigtigt at fokusere på ligestilling og mangfoldighed, hvis vi vil skabe en bredere rekrutteringspulje, fastholde nye profiler i beredskabet og skabe et brandvæsen for alle. Beredskaberne bør afspejle samfundsudviklingen, og en øget mangfoldighed vil give endnu flere kompetencer og en bedre service for alle borgere”, siger Muneeza Rosendahl.

Hun arbejder til dagligt som specialkonsulent i Frederiksborg Brand & Redning med fokus på mangfoldighed og inklusion, og hun er en af arrangørerne bag konferencen ”Nordic Conference on Gender Equality and Diversity within the Fire Service”. Den fællesnordisk konference, som afholdes i Malmø til november, sætter fokus på fordelene ved, at beredskabet afspejler befolkningssammensætningen.

”Hvis vi vil styrke beredskabet, skal vi også kunne rekruttere fra hele den danske befolkning. Der ligger en masse potentiale og kompetencer blandt de mange, der ikke passer ind i den stereotype forestilling om at være brandmand eller -kvinde. Beredskaberne skal tage skyklapperne af og kigge på det brede rekrutteringsgrundlag, der findes i den danske befolkning. Samtidig skal vi nedbryde de barrierer, der betyder, at kvinder og minoriteter typisk ikke søger ind hos brandvæsenet”, siger Muneeza Rosendahl.

Hun bakkes op af Tim Ole Simonsen der til daglig er operationschef i Hovedstadens Beredskab, og som også vil være blandt talerne ved konferencen:

”Mange kunne fejlagtigt tro, at der ikke er plads til alle i beredskaberne. Men min oplevelse som homoseksuel er klart, at der er plads og rum til at være den man er. Jeg har dejlige og dygtige kollegaer, der respekterer mig for den, jeg er. Konferencen kan være med til at sende vigtige budskaber til de unge mennesker der gerne vil gøre karriere i beredskabsverdenen. De skal vide, at det sagtens kan lade sig gøre, selv om man er homoseksuel. Men også til arbejdsgiverne i beredskaberne om, det er et emne, som man er nødt til at forholde sig til, tage aktiv stilling til og sikre sig, at der hersker ordentlige forhold i organisationen”.

Frederiksborg Brand & Redning har i samarbejde med Räddningtjänsten Syd i Sverige, Rogaland Brand og Redning i Norge, Beredskabsstyrelsen i Danmark, MSB i Sverige og DSB i Norge fået støtte af Nordisk Ministerråd samt den svenske og norske beredskabsstyrelse til at afholde konferencen.

Arrangørerne håber, at konferencen bliver startskuddet til et stærkt nordisk netværk, hvor beredskaberne kan inspirere og lære af hinanden, finde fælles løsninger og skabe positiv forandring.

På baggrund af gode erfaringer med TrygFondens Hjerteløberprojekt i Region Hovedstaden har Region Midtjylland nu indledt et samarbejde med TrygFonden om at udrulle Hjerteløberprojektet i regionen. Det erstatter regionens egne akuthjælperordninger. Som frivillig hjerteløber rykker man ud for at give livreddende førstehjælp ved hjertestop.  

Samarbejdet betyder, at Region Midtjyllands AMK-vagtcentral ud over ambulance, akutlægebil og akutlægehelikopter nu også kan sende frivillige hjerteløbere af sted, når der bliver ringet 112 om hjertestop.

Det betyder imidlertid også et farvel til regionens egne akuthjælperordninger. Indtil der er tilmeldt tilstrækkeligt mange hjerteløbere, bliver de eksisterende akuthjælpere dog fortsat kaldt ud.

”Vi har i forvejen rigtig gode erfaringer med at trække på engagerede frivillige førstehjælpere, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem hver og en og i øvrigt opfordre dem til at melde sig som hjerteløbere”, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

”Når vi nu bygger videre på det frivillige fundament, er det, fordi vi som en del af hjerteløberordningen kan samle endnu flere frivillige om at hjælpe ved hjertestop, og dermed øges chancerne for at redde liv. Jeg kan kun opfordre til, at alle med mod på at træde til for andre allerede i dag melder sig til hjerteløberordningen”, siger Anders Kühnau.

Alene i Region Midtjylland bliver ca. 1.200 mennesker hvert år ramt af hjertestop. Når 112 får et opkald om hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere nu alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Tal fra TrygFondens Hjerteløberprojekt viser, at der allerede inden lanceringen dagligt befandt sig flere end 1.000 tilmeldte hjerteløbere i Region Midtjylland. Og nu vil disse hjerteløbere altså kunne blive kaldt ud til et hjertestop, uanset om de befinder sig i Region Midtjylland eller Region Hovedstaden, hvor ordningen allerede har eksisteret i mere end et år.

I Region Hovedstaden blev Hjerteløberprojektet lanceret sidste år, og der er nu 25.000 frivillige hjerteløbere.

”Det er efterhånden blevet helt naturligt for danskerne at handle ved hjertestop, og langt flere overlever i dag end tidligere. Men når det gælder brug af hjertestartere og overlevelse i private hjem, så har vi ikke set den samme positive udvikling som i det offentlige rum. I TrygFonden tror vi på, at de frivillige hjerteløbere kan få stor effekt på overlevelsen i både private hjem og det offentlige rum”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Når TrygFonden Hjerteløber bliver rullet ud i Region Midtjylland, sker det på baggrund af de gode erfaringer fra Region Hovedstaden.

”Siden lanceringen i Region Hovedstaden i september 2017 er 6.489 frivillige hjerteløbere alarmeret til 810 hjertestop. Næsten halvdelen af hjerteløberne har accepteret alarmen og er løbet afsted for at hjælpe. Over en tredjedel af hjerteløberne nåede frem før ambulancen, og af disse påsatte over halvdelen en hjertestarter, inden ambulancepersonalet ankom”, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital, der er forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og hovedansvarlig for den forskningsmæssige opfølgning på hjerteløbernes indsats og effekt.

Jo flere frivillige, der melder sig til hjerteløberordningen, jo større er chancen for, at personer med hjertestop overlever.

”Vi ved, at det øger overlevelsen op mod 50 pct., hvis der gives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel”, siger Per Sabro Nielsen, der er lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland.

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

”Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at du har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at du er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter”, siger Bo Nees Iversen, der er ledende overlæge for de midtjyske akutlægebiler og akutbiler.

”Vi ved fra vores kollegaer i Region Hovedstaden, at de er meget glade for samarbejdet med de frivillige hjerteløbere, der både yder hjertelungeredning, henter hjertestartere, hjælper med at guide ambulancen frem og tager sig af pårørende. Det er en vigtig hjælp, og vi håber derfor, at rigtig mange vil være hjerteløbere og bidrage til, at flere skal overleve hjertestop uden for hospital”.

Onsdag kl. 20.33 blev Beredskab Øst alarmeret til bygningsbrand på Bakken, og det viste sig, at en kraftig brand raserede flere restaurationer. Beredskab Øst var massivt tilstede med alt disponibelt mandskab fra alle brandstationer i form af 25 brandkøretøjer og mere end 60 mand. Hovedstadens Beredskab dækkede i mellemtiden beredskabet på de tømte stationer.

Branden blev begrænset til at omfatte Balkon 51, Bakken og Restaurant Laura. Det lykkes således at redde nærliggende bygninger og forlystelser, bl.a. Rutschebanen, Bondestuen Restaurant og Tornadoen.

Efterslukningsarbejdet varede det meste af torsdagen.

Foto: Bjørn Nielsen, www.bpln.dk

Brancheudvalget for Brand og Redning, der er et udvalg under BAU Transport og Engros, har udarbejdet en ny vejledning om redningsdykning og overfladeredning. Formålet med vejledningen er at understøtte, at redningsdykkere og overfladereddere i de danske beredskaber kan udføre akutte redningsopgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Den nye vejledning, ”Sikkerhed og godt arbejdsmiljø ved redningsdykning og overfladeredning”, omhandler blandt andet redningsdykkeres sikkerhed, kompetenceforhold, dykkerens sundhedsmæssige og fysiske tilstand, det psykiske arbejdsmiljø, øvelser og dykkermateriel.

Vejledningen indeholder også et afsnit om overfladeredning. En overfladeredder er en brandmand eller redder, der er uddannet og særligt trænet i at varetage en lang række redningsopgaver på og i vandet. Her beskriver vejledningen bl.a. opgaverne, uddannelsen, beskyttet farvand, kystredning i åbent farvand, beskyttelsesudstyr, redningsmidler og egen sikkerhed.

Vejledningen kan downloades her.

De ansatte i Svendborg Kommune vil fremover kunne melde sig som førstehjælpere i projektet ”Danmark Redder Liv”, hvorefter de kan tilkaldes af Region Syddanmarks AMK-vagtcentral – også hvis det sker i deres arbejdstid. Kun hvis medarbejderne er optaget af livsvigtigt eller andet uopsætteligt arbejde, skal de undlade at rykke ud.

”Danmark Redder Liv” er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Region Sjælland, FirstAED og Dansk Folkehjælp. Som led i projektet bliver de frivillige førstehjælpere, der er tættest på et meldt hjertestop, alarmeret via en app på deres mobiltelefon. Det er AMK-vagtcentralen, som alarmerer.

I Svendborg Kommune har man nu besluttet at støtte projektet ved at give alle kommunens over 4.000 ansatte mulighed for at træde til som frivillige førstehjælpere i arbejdstiden. Kommunens medarbejdere er nemlig tilstede mange steder i kommunen, og dermed kan de hurtigt træde til med livreddende førstehjælp, hvis der meldes et hjertestop i nærheden.

”I Social- og Sundhedsudvalget er vi rigtig glade for, at både hoved-MED og de lokale MED-udvalg støtter op om ’Danmark Redder Liv’, og vi håber at både medarbejdere og arbejdspladserne tager godt imod initiativet”, siger Hanne Klit, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune.

Når AMK-vagtcentralen slår alarm, kan medarbejderne fremover forlade deres arbejdsopgaver for at yde førstehjælp. Der er dog den naturlige undtagelse, at såfremt en medarbejder er optaget af livsvigtigt eller andet uopsætteligt arbejde, skal medarbejderen ikke melde sig, hvorefter alarmen vil gå videre til en anden frivillig førstehjælper.

Det lovforslag, der skal indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere, får bred opbakning i Folketinget, hvor alle partier nu har tilkendegivet, at de vil stemme for autorisationsordningen og den tilhørende ordning med registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere).

Med lovforslaget, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby fremsatte i forrige uge, vil der blive indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for paramedicinere. Lovforslaget indeholder også andre elementer, herunder en ordning med opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter.

Lovforslaget blev 1. behandlet i sidste uge, og har gav alle Folketingets partier udtryk for, at de støtter autorisationsordningen og den supplerende registrering.

”Det første element handler om det meget dygtige og dedikerede personale, som arbejder i alle landets ambulancer, og som står for en meget væsentlig del af hele den præhospitale indsats i Danmark. Ambulanceuddannelsen bliver lagt om fra 1. januar, og der sker markante ændringer. Det, vi så også lovgivningsmæssigt sikrer her, er, at der bliver indarbejdet en autorisationsordning, som vi kender det fra samtlige andre sundhedsprofessionelle. Om end ambulancemandskabet ikke er en sundhedsuddannelse, men en erhvervsuddannelse, får de nu en autorisation, som beskytter deres titel, uanset om de i fremtiden bliver ambulancebehandler, ambulancebehandler med særlige kompetencer eller paramediciner. Det at få en autorisation ved vi forpligter, men det giver også en anerkendelse, og det er helt rigtigt, at man gør det nu. Det har været længe undervejs, og vi hilser det element meget velkommen fra socialdemokratisk side”, sagde Socialdemokratiets ordfører, Flemming Møller Mortensen.

Samme melding kom fra Dansk Folkeparti, der dog mener, at lovforslaget burde udvides:

”I Dansk Folkeparti har vi den holdning, at alle dem, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, bør have en autorisation. Det er, fordi de ofte er med i et forløb, hvor der kan være risiko for fejl eller sløsethed. Så selvfølgelig er vi rigtig glade for, at ambulancebehandlere, paramedicinere og behandlerfarmaceuter får en autorisation. Vi mener blot, at det skal gælde alle, der har virke i sundhedsvæsenet. Det vil give en større patientsikkerhed og retssikkerhed. Ministeren vil indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for ambulancebehandlere, der har videreuddannelse til ambulancebehandler med særlige kompetencer – det, vi også i daglig tale kalder paramedicinere – samt for en bestemt slags farmaceuter, der har taget en ekstra uddannelse. Men vi mener, at alle, der har en opgave som f.eks. farmakonomer, skal have en autorisation ligesom alle de farmaceuter, der arbejder rundtomkring på vores apoteker, sygehuse og andre steder, hvor de har med medicin til syge og ældre at gøre”, sagde ordfører Liselott Blixt.

Også Venstre støtter som regeringsparti lovforslaget. Ordfører Jane Heitmann:

”Vi møder oftest ambulancebehandlere og apotekere tæt på vores hjem. Lad mig komme med et eksempel: Ambulancebehandleren møder drengen Søren i hans hjem, fordi han har fået et akut astmaanfald og ikke kan få luft. Ambulancebehandleren iværksætter øjeblikkelig behandling og herefter følger overvejelser om, hvorvidt Søren skal køres til sygehuset eller alternativt forblive i hjemmet, når han igen kan trække vejret selvstændigt. Både Søren og Sørens mor kender alt til den lokale apoteker, for det er jo her, de henter Sørens astmamedicin og får supplerende råd og vejledning, og hvis Søren løber tør for astmamedicinen og ikke har fået fornyet recepten, kan apotekeren udlevere den vanlige astmamedicin til Søren, så han kan fortsætte den nødvendige medicinske behandling, indtil hans mor får fornyet recepten. Søren er en heldig dreng, at han kan få udleveret astmamedicin uden recept i nødstilfælde. Det er kun ganske få præparater, for hvilket det kan lade sig gøre, og det forhold vender jeg tilbage til senere i min tale.

Jeg kunne have nævnt andre eksempler end et astmaeksempel, men pointen er den samme som ved astmabehandlere. Vi har brug for at styrke den præhospitale indsats, og med en autorisation af ambulancebehandlere styrker vi patientsikkerheden markant. For sandheden er jo, at i et moderne sundhedsvæsen har vi brug for et stærkt akutberedskab. Ambulancebehandlere møder jo ofte en mangfoldighed af opgaver. Det er lige fra hjertestop til alvorlige trafikuheld til fødende kvinder. Uanset er opgaven den samme, nemlig at redde liv, skabe tryghed, formindske smerter og yde omsorg.

Med en autorisation følger også forpligtelser, og både ambulancebehandlere og paramedicinere bliver underlagt de generelle forpligtelser, der gælder for andre grupper af autoriserede sundhedspersoner. Det betyder også, at de vil blive underlagt et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi tilsynet bidrager til at sikre høj kvalitet i ambulancepersonalets vigtige arbejde.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat”.

Også hos Enhedslisten var der opbakning: ”Den første del af forslaget handler jo om autorisation af ambulancebehandlere. Det bakker vi op om. Vi synes, det er helt nødvendigt, at bemandingen af ambulancerne bliver omfattet af de pligter og rettigheder, som følger med en sundhedsfaglig autorisation. Det betyder jo, at vi kan sikre, at de har en høj og ensartet faglighed, når det bliver beskyttede titler. Så følger der selvfølgelig også en række forpligtelser med, som der også gælder for andre autoriserede sundhedspersoner, om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder også, at de omfattes af de samme klage-, erstatnings- og tilsynsregler, som vi kender fra resten af sundhedsvæsenet”, sagde ordfører Stine Brix, som dog også bebudede, at partiet muligvis ikke kan støtte andre dele af lovforslaget.

Liberal Alliance og Alternativet støttede lovforslaget uden nærmere bemærkninger.

”I SF er vi enige i, at en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en registrering af ambulancebehandlere med særlige kompetencer er en god idé. Beskyttelsen af titlerne vil samtidig betyde, at det bliver tydeliggjort, hvem der gør hvad, og hvem der sidder på hvilke opgaver. En klar opgavefordeling vil også betyde en øget patientsikkerhed, og det vil også betyde, at ambulancebehandlerne i fremtiden omfattes af autorisationslovens pligter og sanktionsmuligheder. Det bakker vi op i SF. Ambulancepersonalet har i dag et hav af forskellige opgaver, og opgaverne bliver samtidig mere og mere komplekse. Derfor mener vi også, at det er en fordel for ambulancepersonalet, at de har klart definerede opgaver, så de kan hjælpe til og behandle både der, hvor ulykken eller sygdommen indtræffer, og i transporten til sygehuset”, sagde ordfører Kirsten Normann Andersen (SF).

”Ved det første delelement indføres en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en registrering for ambulancebehandlere, der har videreuddannet sig til ambulancebehandlere med særlige kompetencer, og paramedicinere. Det synes vi er ganske fornuftigt. Vi ser jo mange gange – jeg har i hvert fald set det flere gange – at der kommer en, hvor der på ryggen står paramediciner, og der forventer man så, at det er en, der virkelig kan sine sager. Det kan de også i dag, men nu får vi i hvert fald mulighed for at give en autorisationsordning, så vi ved, at de, når der står paramediciner på ryggen, også har en rigtig god uddannelse. Der indføres en beskyttelse af titlerne som henholdsvis ambulancebehandler, ambulancebehandler med særlige kompetencer og paramediciner, og det vil helt sikkert styrke den akutte indsats og den præhospitale patientsikkerhed til gavn for både patienter, pårørende og arbejdsgivere”, lød det afslutningsvist fra Konservatives ordfører, Erik Lund.

Lovforslaget skal nu behandles i Folketingets Sundhedsudvalg.

Tøjkoncernen Bestseller har besluttet at opføre et stort bygningskompleks lige uden for Brande by. Der bliver tale om Vesteuropas højeste bygning på 65 etager og med en samlet højde på 320 meter. Det vil imidlertid give udfordringer for Brand & Redning MidtVest, for erfaringerne viser, at der bør mødes med mindst 14-20 brandfolk ved selv små brande i den type højhuse.

Bestsellers kommende bygningskompleks – Bestsellertårnet – kommer til at bestå af en række traditionelle bygninger omkring en centergade. Herudover skal der opføres Vesteuropas højeste bygning på 65 etager med bl.a. lejligheder, kontorer, forsamlingslokaler og hotel.

Ingen beredskaber i Danmark har imidlertid erfaring med indsats i så høje bygninger, så derfor står Brand & Redning MidtVest over for en helt særlig opgave i forhold til at fastsætte et tilstrækkeligt beredskab til indsats i højhuset.

Ved bygningsbrande i Brande by består beredskabets standardudrykning i dag af en holdleder og fem brandfolk fra brandstationen i Brande. Denne standardudrykning kan normalt ved ankomst straks påbegynde enhver indsats med brandslukning eller personredning i traditionelle bygninger.

Den viden, som Brand & Redning MidtVest har indsamlet fra ind- og udland, viser imidlertid, at der ved brande i højhuse skal anvendes væsentligt flere ressourcer til en førsteindsats, end hvad det nuværende beredskab kan præstere. Der er indhentet viden fra Aarhus og København om disse byers indsatstaktik i højere, og i juni var to sagsbehandlere fra beredskabet på en tredages international konference i London om brandsikkerhed i højhuse.

Konklusionen er, at en førsteindsats i højhuse, selv ved små hændelser, kræver mellem 14 og 20 brandfolk. I visse lande sendes endda langt flere brandfolk, hvilket dog kan tilskrives andre forhold som f.eks. landets byggeskik og lokale indsatsmetoder.

Det øgede mandskabsbehov i højhuse skyldes bl.a. behov for betjening af brandtekniske installationer inden og under den egentlige indsats samt den øgede transporttid i bygningen.

Brand & Redning MidtVest arbejder nu på at fastlægge en indsatstaktik for bygningen, der tager udgangspunkt i beredskabets nuværende ressourcer. Indsatstaktikken søger at skabe mulighed for en traditionel indsats til brandslukning og redning samtidig med, at indsatsmandskabets sikkerhed ikke kompromitteres. Dette arbejde skal vise, at der er behov for at opnormere beredskabet.

Beredskabets vurdering er imidlertid, at en førsteindsats med den nuværende dimensionering af førsteudrykningen fra Brande suppleret med udrykning fra næstnærmeste station samt en ekstra indsatsleder kan udføre en traditionel indsats, under forudsætning af, at udrykningsstyrkerne ikke er optaget andetsteds samt at bygningens brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

Hvis stationen i Brande eller næstnærmeste station er optaget til anden side, vil konsekvenserne bl.a. kunne være øget køretid fra øvrige stationer samt at der må indsættes mandskab, som ikke er specialuddannet i højhusbrandene.  Desuden vil nabobyerne være uden dækning, når beredskabet indsættes i Bestsellertårnet, indtil der er indkaldt nyt mandskab eller flyttet styrker rundt.

Samtidig understreger Brand & Redning MidtVest, at man ved svigtscenarier vil kunne stå over for en særdeles svær opgave, som er uden sidestykke i Danmark i øvrigt.

Indtil videre har Brand & Redning MidtVest besluttet, at der skal gennemføres en grundig gennemgang med Beredskabsstyrelsen og øvrige relevante rådgivere og aktører med henblik på at sikre den korrekte og fornødne dimensionering i forhold til indsatsmulighederne i byggeriet.