Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

I Region Midtjylland er der to praktiserende læger, der fungerer som udrykningslæger. Det er to læger på Samsø, og de tilkaldes ved alvorlige ulykker eller sygdom på øen. Nu vil Region Midtjylland indgå en ny aftale med lægernes organisation. Som led i aftalen får lægerne fremover en timebetaling på 32 kr. for at stå til rådighed samt 868 kr. pr. udrykning.

Udrykningslægeordningen er en særlig ordning, der er relevant i områder, hvor der er et særligt behov og en særlig struktur, som kræver alternative løsninger i forhold til at sikre præhospital lægehjælp. Det gør sig gældende på Samsø, hvor de praktiserende læger som udgangspunkt altid kan kontaktes, og hvor de geografiske forhold medfører, at en udrykningslæge ofte vil kunne nå frem før en præhospital akutlæge i akutlægehelikopteren.

Udrykningslægerne på Samsø arbejder i øjeblikket efter en aftale, der blev indgået mellem Århus Amt og lægernes organisation i 1999. Aftalen er imidlertid forældet, og derfor skal der indgås en ny aftale, der tager højde for de aktuelle krav og den aktuelle praksis, f.eks. i forhold til lovgivningskrav om journalføring.

Som led i aftalen skal udrykningslægerne i forbindelse med tiltrædelse af aftalen gennemføre en uddannelse, således at de har et bestået PHTLS-kursus eller tilsvarende kursus, som kan godkendes af Region Midtjylland samt har deltaget i en uddannelsesdag i regi af Præhospitalet. Lægerne er forpligtede til at vedligeholde PHTLS-kurset og til at deltage i opfølgende efteruddannelse svarende til én arbejdsdag årligt.

Lægerne skal selv stille bil til rådighed for løsning af opgaverne. Den bil, som den enkelte læge anvender, skal synes én gang årligt efter retningslinjer fastsat af Færdselsstyrelsen. Regionen betaler de direkte omkostninger ved syn, mens udgifter til reparation og vedligeholdelse af bilen betales af lægen. Lægen skal sikre, at der til enhver tid er en gældende udrykningstilladelse til bilen.

Der ydes et honorar pr. tilkald på 868 kr. Der ydes endvidere en timebetaling pr. time, hvor lægen står til rådighed for udkald, på 31,79 kr.

Da debatten om BIOS rasede, var det Facebook-gruppen ”Nej tak til ambulancekaos”, som bragte mange af de kritiske historier om det hollandske ambulanceselskab. Det fremstod som om, at gruppen blev administreret af en ambulanceredder i Region Syddanmark, men reelt var den oprettet af Falcks kommunikationsbureau, der også kom med forslag til kritiske historier, som redderen kunne offentliggøre.

Facebook-gruppen ”Nej til ambulancekaos” blev oprettet af Falck-redder Finn Andersen fra Fyn i september 2014. Gruppen fik hurtigt mange tusinde medlemmer, og både Finn Andersen og medlemmerne bragte dagligt kritiske nyheder om BIOS – ofte i form af deling af artikler fra andre medier.

Men ifølge Konkurrencerådets nylige afgørelse var Facebook-gruppen led i en plan, der var lagt af Falck. I afgørelsen er gruppens og ejerens navn anonymiserede, men det fremgår af sammenhængen, at der er tale om ”Nej til ambulancekaos”.

Ifølge Konkurrencerådet anvendte Falck det, der i konkurrencelovgivningen hedder ekskluderende aktiviteter, overfor BIOS. Og ofte blev aktiviteterne udført i armslængde, således at de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender. Aktiviteterne fremstod på den måde som objektive og troværdige for både redderne i Falck og offentligheden.

”En af Falcks ekskluderende aktiviteter, etableringen og brugen af [en gruppe på et socialt medie], fremstod eksempelvis som uafhængig af Falcks ledelse, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af [en ambulanceredder i Region Syd]. [Gruppen på det sociale medie] blev dog oprettet af Falck som led i implementeringen af Falcks overordnede, ekskluderende strategi, og var også reelt drevet af Falck i ’dobbelt armslængde’, dvs. via [kommunikationsbureau X] og med [en ambulanceredder i Region Syd] som administrator af gruppen”, skriver Konkurrencerådet i afgørelsen.

”[Gruppen på det sociale medies] formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne i Syd om BIOS som arbejdsgiver og mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over BIOS som fremtidig ambulanceleverandør. Målet var, at redderne ville afholde sig fra at søge over til BIOS. På opdrag fra Falck fulgte [kommunikationsbureau X] med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som [ambulanceredderen i Region Syd] kunne lægge op i gruppen. Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til [ambulanceredderen i Syds] profil på [det sociale medie]. Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen”, skriver Konkurrencerådet.

Efter offentliggørelsen af Konkurrencerådets afgørelse har ”Nej tak til ambulancekaos” skiftet navn til ”Abc”, og alle medlemmer af gruppen er blevet slettet.

Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab – der blandt andet rykker ud i tilfælde af afsporinger og ulykker – har taget et nyt køretøj i brug. Det er en Volvo FL, som medbringer store mængder materiel, herunder hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons samt specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns.

Hjælpevognsberedskabet råder over specialiseret materiel, og beredskabet rykker blandt andet ud i tilfælde af afsporing og nedbrud på tog samt ved ulykker. Her varetager hjælpevognsberedskabet bjergning af jernbanemateriel og vurdering af – samt frigivelse af – materiel efter bjergning, sikring af hændelsesstedet og indsamling af fakta på hændelsesstedet.

I sidste måned satte hjælpevognsberedskabet en ny hjælpevogn i drift, efter at vognen i nogen tid havde været igennem en større opbygning. Den nye hjælpevogn er en Volvo FL, årgang 2009, med en 7 liters motor på 6 cylindere og med 246 HK. Den er opbygget med dobbeltkabine. Vognen er godkendt til udrykningskørsel, og den er ikke fartbegrænset som andre lastbiler, når den bruges i udrykningssituationer. Hjælpevognen er et tovejs-køretøj, der kan sporsættes, hvor dette er muligt. Dermed kan løfteudstyr og specialværktøj bringes helt frem til en ulykke eller et havari.

Under opbygning af hjælpevognen er der lagt stor vægt på arbejdsmiljøet.

I alt medbringer hjælpevognsberedskabet hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons på den nye vogn. Der medbringes også en større mængde træklodser, som bruges til opklodsning og understøtning af de hydrauliske donkrafte. Ud over dette bruges klodserne til sikring i forbindelse med løftet togmateriel. Vognen er også pakket op med specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns, så det kan komme tilbage på sporet.

”Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven”. Det siger Falcks koncernchef, Jakob Riis, efter dagens afgørelse fra konkurrencemyndighederne, der har besluttet at melde Falck til politiet for at have misbrugt koncernens dominerende stilling. Falck har anket sagen til Konkurrenceankenævnet, men erklærer sig også klar til at gå til domstolene.  

Konkurrencerådet har konkluderet, at Falck overtrådte konkurrenceloven i forbindelse med at hollandske BIOS overtog ambulancekørslen fra Falck i Region Syddanmark.

Falck undskyldte sidste år offentligt for dele af sin ageren i forbindelse med den meget omtalte BIOS-sag. Falck erkendte, at koncernen ikke levede op til sine egne og omverdenens forventninger, men samtidig erklærede Falck, at man ifølge sine juridiske rådgivere havde ageret inden for konkurrencelovens rammer. Og på baggrund har Falck besluttet, at man anker afgørelsen til Konkurrenceankenævnet – og derefter er klar til at gå til domstolene. Falck understreger dog, at man trods anken efterlever Konkurrencerådets påbud om at ophøre med den ulovlige adfærd.

”Vi har fået et påbud om ikke at agere, som vi gjorde i 2014-15, hvor vi talte dårligt om en konkurrent. Det efterlever vi selvfølgelig fortsat”, siger Jakob Riis, der er koncernchef for Falck.

”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forholder sig ikke til, hvorfor BIOS gik konkurs, men kun til, om Falck har handlet på en måde, som begrænsede konkurrencen i markedet. Det er pinligt for Falck, at vi står i en situation, hvor konkurrencemyndighederne kan skabe tvivl om vores ageren. Vi har ikke levet op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck, men vi har ifølge vores juridiske rådgivere holdt os inden for konkurrencelovens rammer. Vi ser frem til domstolenes vurdering af sagen”, siger Jakob Riis.

Tilbage i 2018 redegjorde Falck for nogle af de punkter, som Konkurrencerådet nu peger på i sin kendelse:

”Vi var for optagede af at søge viden om BIOS. Vi delte for velvilligt oplysninger om en konkurrent med blandt andre journalister, der researchede om BIOS. Flere gange skete det på en måde, hvor det ikke var tydeligt, at Falck var bidragsyder. (…) Vi har sagt og skrevet ting, som vi fortryder. Vi ønsker aldrig igen at stå i en lignende situation”.

Falck mener dog ikke, at deres handlinger forhindrede BIOS i at komme ind på markedet:

”Sagens akter dokumenterer, at vi gjorde en stor indsats for, at vi kun delte viden, som var korrekt og kunne dokumenteres af enhver. Falcks indsamling og deling af viden kunne i sig selv ikke forhindre en konkurrent i at etablere sig. Det ændrer ikke ved, at vi skulle have holdt os langt væk”, siger Jakob Riis

BIOS har varslet, at Falck kan imødese en erstatningssag.

”Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven. Sagen kan ende i erstatningssager imod Falck. Det er almindeligt og vores juridiske rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres ved domstolene”, siger Jakob Riis.

Den 45-årige Michael Djervad bliver på fredag ny beredskabschef i Slagelse Brand og Redning. Dermed bliver han ansat i den stilling, hvor han siden november 2017 har være konstitueret efter et års tids ansættelse som viceberedskabschef. Michael Djervad er blevet valgt af et enigt ansættelsesudvalg efter to samtalerunder.

Michael Djervad blev ansat som viceberedskabschef i 2016, hvor han kom fra en stilling som beredskabsinspektør i Vestsjællands Brandvæsen og før det en tilsvarende stilling i Sorø Brandvæsen. Da beredskabschef John Olesen blev afskediget i november 2017, blev Michael Djervad konstitueret i chefstillingen.

I den periode, hvor Michael Djervad har stået i spidsen for beredskabet, er der sket en stor udvikling, hvor beredskabet har fået nye køretøjer og materiel, ny station i Slagelse og nye opgaver som f.eks. brandslukning til søs i Østdanmark.

”Vi havde to ansættelsesrunder med flere kompetente kandidater, og vurderede på baggrund af samtalerne, at Michael både har den rette, solide erfaring og en ledelsesform, som passer godt til organisationen. Jeg er sikker på, at Michael vil sikre en fortsat udvikling af beredskabsområdet, som både kommer borgerne og medarbejderne til gode”, siger kommunaldirektør Frank E. Andersen fra Slagelse Kommune.

Falck har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere konkurrenten BIOS fra ambulancekørsel i Region Syddanmark. Det har Konkurrencerådet afgjort, og derfor har rådet meldt Falck til Bagmandspolitiet for overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Falck har dog mulighed for at anke afgørelsen om politianmeldelse til Konkurrenceankenævnet.

Konkurrencerådet har afgjort, at Falck i perioden fra 25. august 2014 til oktober 2015 har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester. Strategien har haft som formål at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads samt at gøre det vanskeligt for BIOS at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark.

Konkurrencerådet påbyder blandt andet Falck at ophøre med den ulovlige adfærd. Samtidig har rådet besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i daglig tale Bagmandspolitiet) med henblik på en strafferetlig forfølgelse. Det vil dog først ske, efter en eventuel ankesag er afgjort ved Konkurrenceankenævnet.

“Falcks strategi over for BIOS bestod blandt andet af – i det skjulte – at formidle negative historier om BIOS til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos BIOS. Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til BIOS. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for BIOS at rekruttere reddere”, siger konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

“Virksomheder må selv sagt gerne forsøge at fastholde deres medarbejdere. Men når man som Falck udnytter sin dominerende position og igennem en række handlinger, der ligger uden for almindelig konkurrence på ydelser, søger at ekskludere en konkurrent, så er det i strid med konkurrenceloven. Når vi giver Falck påbud om at ophøre med den type ulovlig adfærd, øges sandsynligheden for, at andre aktører byder på fremtidige udbud af ambulancekørsel i Danmark”, siger Christian Schultz.

BIOS blev Falcks største konkurrent, da selskabet i august 2014 vandt et udbud om at varetage blandt andet ambulancekørsel i Region Syddanmark i en periode på ti år fra september 2015. Efter udbuddet var afgjort, fastlagde Falck en strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester. Strategien blev implementeret via en række aktiviteter, som var tidsmæssigt sammenhængende, og som supplerede hinanden. Aktiviteterne omfatter blandt andet aktiviteter på de sociale medier, formidling af negative historier om BIOS, brug af interne nyhedsbreve og –mails samt målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark.

Ambulancereddere er en meget væsentlig – og samtidig en begrænset – ressource for en ambulancevirksomhed. For at kunne opfylde kontrakten med Region Syd var BIOS nødt til at erhverve ambulancereddere fra Falck.

Falck spiller en dominerende rolle på markedet. Konkurrencerådet har desuden vurderet, at Falcks ekskluderende aktiviteter ikke var udtryk for almindelig konkurrence på ydelser (dvs. det der konkurrenceretligt kaldes ”competition on the merits”), samt at aktiviteterne samtidig var egnede til at begrænse konkurrencen. Derfor er konkurrencereglerne overtrådt.

I juli 2016 kom BIOS under konkurs, og fra august hjemtog Region Syddanmark ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd. BIOS Ambulance Service Danmark A/S var datterselskab til et hollandsk moderselskab, som har drevet ambulancetjeneste i Holland siden begyndelsen af 1900-tallet.

Er der virkelig dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland? Det mener sundhedsministeren, men ifølge Region Sjælland er det faktuelt forkert. Regionen bruger nemlig ikke akutlægebiler, og det gør, at patienter ikke kan erklæres døde på stedet. Det kan først ske på sygehuset. Men dermed registreres de som ”hjertestop” og ikke ”dødfundne” i statistikken.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har udtalt, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland. Men den oplysning er faktuelt forkert og misvisende, og den skaber unødvendig utryghed for borgerne i Region Sjælland, mener regionen:

”Ministeren bruger en undersøgelse, hvor der ikke er korrigeret for flere faktorer, og derfor ender Region Sjælland ud med en dobbelt så stor dødelighed ved hjertestop som eksempelvis Region Midtjylland. Det er en faktuel forkert måde at bruge undersøgelsen på og skaber kun utryghed for borgerne i Region Sjælland”, siger regionsrådsformand Heino Knudsen fra Region Sjælland.

Undersøgelsen er blandt andet ikke korrigeret for, om der sker registrering som “hjertestop” eller “dødfunden”.

”Det er Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at i det øjeblik, at førstehjælp sættes i gang, skal patienten registreres som et ’hjertestop’. Det er kun en læge, der kan erklære en patient for død, og eftersom vi ikke har læger i vores ambulancer, så er det først på sygehuset, at patienten kan erklæres for død. Det er netop det, der mangler at bliver korrigeret for i undersøgelsen”, siger Ole Mazur Hendriksen, der er præhospital lægelig chef i Region Sjælland.

Undersøgelsen, som sundhedsministeren får sine tal fra, er udarbejdet af professor Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. I undersøgelsen står det beskrevet, at tallene ikke uden videre kan sammenlignes regionerne imellem, forklarer Ole Mazur Hendriksen:

”Det er klart, at eftersom Region Midtjylland kan erklære flere patienter for ’dødfundne’ på findestedet, så får de færre registrerede ’hjertestop’ med dødelig udgang, og ser derfor bedre ud på papiret. Derfor arbejder de fem regioner massivt sammen netop nu for at få korrigeret disse data, så vi kan få nogle brugbare og sammenlignelige tal”.

Det er en politisk beslutning i Regionsrådet i Region Sjælland, at der fra 2011 ikke længere skulle være akutlægebiler i hele Region Sjælland.

”I Region Sjælland har vi en helt særlig geografi, derfor har vi prioriteret flere ambulancer med paramedicinere fremfor få ambulancer med læger, fordi vi vil have et stærkt og robust beredskab med hurtig responstid, også i yderområderne. I andre regioner har de andre prioriteringer, som passer til deres region. Men vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for registrering. Der er andre registre, hvor ministeren bør kunne få sine tal og fakta fra, som er korrekte, så Region Sjælland ikke skal hænges ud, og hvor borgerne i Region Sjælland ikke skal føle sig unødigt utrygge”, siger Heino Knudsen.

Kontrakten på driften af SINE-nettet udløber i 2020, men samtidig har staten tildelt de nødvendige frekvenser til den nuværende leverandør, Motorola, helt frem til 2026. Hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, understreger man nu, at det er helt nødvendigt, at staten tilbagekalder frekvenserne, hvis udbuddet skal være frit og åbent.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation har kontrakt på at drive SINE-nettet frem til 2020, men samtidig har selskabet licens på de frekvenser, der anvendes til SINE, helt frem til 2026. Og hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, ser man den konstruktion som et stort problem.

Ifølge Teracom har det været fremført, at konkurrenter til Motorola blot kan anvende andre frekvenser til at drive deres eget net baseret på samme Tetra-teknologi som Motorola. Men det afviser selskabet.

”Det er ganske simpelt ikke rigtige: Det er kun teoretisk at det er muligt at benytte andre frekvenser. Der er ikke plads, og prøvede man alligevel, ville det fordyre projektet med op mod 30 pct., eller 400 mio. kr. Især fordi store dele af beredskabers udstyr skal udskiftes. Tilbagekalder man ikke frekvenserne, vil andre selskaber end Motorola derfor reelt være afskåret fra at byde”, fortæller Ole Mølgaard fra rådgivervirksomheden The Crowd.

I et notat uddyber Teracom og The Crowd problemstillingen:

”Det bør sikres, at de nuværende Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for SINE. Teoretisk set er det muligt at benytte andre frekvenser, men udfordringerne herved vil være mange. Først og fremmest er der reelt ikke plads: Energistyrelsen har ved forespørgsler fra Teracom oplyst, at der kun er ganske få frekvenser ledige i 380 til 400 MHz båndet. Der er således ikke muligt at skabe plads til yderligere ét helt nationalt Tetranet. Dertil kommer at det er blevet foreslået i stedet at benytte frekvenser i 410-430 MHz båndet. Men heller ikke her er der plads”, skriver selskaberne – og tilføjer:

”Dernæst vil en sådan løsningen blive væsentlig dyrere for staten: Det antages, at op til 10 pct. af beredskabernes 26.000 kommunikationsterminaler skal udskiftes, og den resterende del skal omprogrammeres. Ydermere vil ca. 25 specielle Tetra-basisstationer i tunneller, ved broer mv. skulle udskiftes eller omprogrammeres for at kunne fungere på de nye frekvenser. Det vil betyde øge omkostninger og skabe frustration hos de eksisterende infrastrukturejere, såsom Sund og Bælt og Metroen. Og endelig vil det nye udstyr være langt dyrere at anskaffe, da langt det meste udstyr er designet til det frekvensbånd, som i dag benyttes over det meste af Europa. Samlet set vil der være tale om en fordyrelse på mere end 400 mio. kr. på det nye beredskabsnet. En fordyrelse, der nærmer sig 30 pct. af prisen for et nyt Tetranet”.

”Nok så vigtigt er det dog, at benyttelse af et andet frekvensbånd vil vanskeliggøre kommunikationen med beredskaberne i nabolandene – hvilket kan være livskritisk i en beredskabssituation. Dette gælder f.eks. ved grænseoverskridende politiaktioner, hvor det er afgørende for kommunikationen, at Danmark bruger de samme frekvenser til Tetra som nabolandene. For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for beredskabet og staten – er det derfor nødvendigt, at frekvenserne tilbagekaldes og efterfølgende stilles frit til de, som måtte ønske at byde på driften af SINE. Sker dette ikke, vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på, at man får den bedste og billigste løsning”, fremgår det af notatet.

Det følger af frekvenslovens § 24, at Energistyrelsen med et års varsel kan tilbagekalde frekvenstilladelser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Det præhospitale område i Region Nordjylland har indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet, og der har været en stor udvikling de seneste år. Men samtidig skal man være opmærksom på, at der ikke er en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Det skriver formanden for Akut- og Praksisudvalget som reaktion på sundhedsministerens kritik af de nordjyske responstider.

Af Mogens Ove Madsen (S), formand for Akut- og Praksisudvalget, Region Nordjylland

Eftersom jeg er formand for Akut- og Praksisudvalget i Region Nordjylland, er jeg nødt til at reagere på sundhedsministerens påstande om akutberedskabet i Nordjylland, som er omtalt på BeredskabsInfo den 25. januar 2019.

Det præhospitale område har som eneste område indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet. Det vil sige en stor udvikling gennem det seneste ti-år.

Responstiderne er fastlagt i regionerne ud fra demografi, kørselsafstande, hospitalsstruktur og ikke mindst økonomi. Et responstidsmål på 15 min. konsekvent døgnet rundt for alle vil eksempelvis mere end fordoble udgifterne i Region Nordjylland – og i øvrigt skabe en voldsom overkapacitet i det præhospitale beredskab.

Derudover er der ikke en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Responstiderne har i Danmark haft et stabilt niveau i en årrække. I mellemtiden er overlevelsen steget, og det skyldes et professionaliseret ambulanceberedskab i forhold til kompetencer og kvalifikation, plus – i forhold til hjertestop – udbredelsen af frivillige førstehjælpsuddannede (112-akuthjælper- og SMS-førstehjælperordninger).

Antallet af klagesager og utilsigtede hændelser er også meget lavt sammenlignet med resten af sundhedsvæsenet. Endelig er der sundhedsfaglig visitation af 112-opkald i dag. Det betyder at alle akutte kørsler vurderes i forhold til hastegrad, og at beredskaberne disponeres ud fra den konkrete melding, således at alvorlighedsgraden også afspejles i fordelingen af udrykninger indenfor 5-10 og 15 minutter.

Og endelig en polemisk bemærkning: Hvorfor stoppede sundhedsministeren statens støtte til akutlægebilen i Hjørring – for nu at være klar til at støtte 10-15 beredskaber ud over hele landet?

Hovedstadens Beredskab har sat tre nye ambulancer i drift på stationen i Hvidovre. De tre ambulancer er udstyret med ny teknologi, der skal forbedre sikkerheden under kørslen og aflaste mandskabet. Under kørslen har chaufføren således hjælp af eksempelvis afstandsregulering, aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera.

De nye ambulancer er opbygget på et forstærket Mercedes-Benz Sprinter-chassis med en lasteevne på helt op til 800 kg, og så har de fået indbygget en lang række nye funktioner og systemer.

Under kørslen har chaufføren hjælp af eksempelvis afstandsregulering (Distronic), aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera. Sidstnævnte forventes især at kunne hjælpe med til at undgå køreskader ved lav hastighed, når ambulancen skal manøvreres tæt på objekter.

”Vi arbejder meget med, hvordan vi kan skabe en endnu bedre ambulanceservice for borgerne, herunder at udnytte nye systemer og teknologier. I de nye ambulancer har vi valgt nogle hjælpeværktøjer, som vi forventer både vil styrke sikkerheden, arbejdsmiljøet og aflaste vores ambulancefolk, så vi skal bruge mindre tid på eksempelvis manuel registrering og kan fokusere på vores vigtigste opgave, nemlig at redde liv”, fortæller Mikkel Birch Laursen, der er korpsambulancemester i Hovedstadens Beredskab.

Ambulancerne er også blevet udstyret med et flådestyringssystem, som Hovedstadens Beredskab vil afprøve. Systemet giver blandt andet nogle fordele, som vil betyde mindre manuel registrering i forhold køretøjets status og service (batteri, kilometerstand osv.), måling og dokumentation af G-påvirkninger ved uheld samt automatisk registrering af kritisk udstyr, så der f.eks. lyder en advarsel, hvis ambulancemandskabet i farten er ved at køre fra kritisk udstyr som defibrillator eller medicintaske.

Til at starte med vil de tre nye ambulancer alle have placering på brandstationen i Hvidovre med henblik på at indhente erfaringer med de nye systemer i køretøjerne.

Hovedstadens Beredskab leverer op til 23 ambulanceberedskaber i døgnet til Region Hovedstaden.

En 18 cm. lang flænge med blotlagte sener og fedtvæv var ikke tilstrækkeligt til, at Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ville sende en ambulance, da Anahita Malakians onsdag blev skadet under en fodboldkamp. I stedet måtte venner og førstehjælpere transportere Anahita Malakians på en båre, hvorefter hun i bagagerummet på en stationcar blev kørt til skadestuen.

På Facebook skriver Anahita Malakians:

”En hyggelig fodboldmorgen med nogle søde gutter som jeg spiller med udviklede sig i løbet af få minutter til rent drama. I en glidende scoring formåede jeg at banke mit venstre knæ lige ind i målstolpen. I samme sekund, kunne jeg mærke, at der var noget riv ravende galt og tog fat i knæet med det samme. Jeg fik øje på mine sener, hinden over knoglen og alle hudlag, der flagrede i en flænge på 17-18 cm hen over knæet. Med det samme pressede jeg hudlapperne sammen, som have udvidet sig til at have et mellemrum på 3-4 cm. Jeg lagde mig på siden i samme stilling og smerterne tog nu til. Billederne er simpelthen for voldsomme for mange til at vise på Facebook. De andre spillere ilede hen, og en læge, som også spiller med, fik bundet en t-shirt om, og der blev ringet til 112”.

En ven beretter om det efterfølgende forløb:

”Hurtigt fik vi og det utroligt sympatiske personale i Hillerødgade Svømmehal kontakt til personalet på alarmcentralen. Men herefter startede dramaet først for alvor. Da redderen på alarmcentralen havde konstateret, at flængen godt nok var dyb og gjorde min veninde ude af stand til at støtte på benet, fortalte han os, at vi selv måtte få hende på skadestuen. Jeg husker stadig chokket, afmagten, vreden i øjnene på holdkammeraterne, personalet og min egen dybe afmagt og frustration, Jeg tror vi alle tænkte, ahmen for fanden, der ligger en kvinde og kigger ned i sin knogle, er i chok og ude af stand til at gå – og nu beder I os om at lege ambulancereddere- og førere!”.

Beskrivelsen fortsætter:

”Men den ansatte på alarmcentralen var ubøjelig, en regel er jo som bekendt en regel. Min veninde kunne ikke støtte på benet, så vi måtte improvisere en båre, bære hende ned af en snæver trappe og ud i en stationcar og lægge hende der med en jakke over kroppen i den bidende kulde, mens hun på ulovligste vis så måtte lade sig fragte liggende i en bagagerummet på en stationcar de to kilometer til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Turen gik relativt fredeligt til Bispebjerg, men veninden græd af smerter, da vi ikke lige havde husket at tage smertelindrende medicin med på banen. Heldigvis fik vi hende efter noget overtalelse bakset ind på skadestuen – dog efter noget parlamenteren med personalet på akutmodtagelsen, der også ville have hende til at gå ind, selvom hun ikke kunne. Derfra blev det dog noget mere professionelt og ordnet, og min veninde kom hurtigt i gode hænder, blev smertedækket og kørt til røntgen, hvorfor historien sluttede godt. Og tak for det.”

Anahita Malakians slutter beskrivelsen:

”Vi spurgte selvfølgelig alle læger og sygeplejersker på hospitalet om de syntes, at mit knæ var egnet til at kunne gå på i den tilstand, som jeg kom i – alle måbede og svarede: NEJ! Jeg har fået 34 sting udvendig og 17 indvendig og er nu hjemme. Tak for de søde sygeplejersker og læger på Bispebjerg”.

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab beklager man forløbet:

”Akutberedskabet beklager, at regionens vagtcentral ikke sendte en ambulance til Anahita Malakians. I denne situation burde vi have sendt en ambulance, der kunne have transporteret hende til en akutmodtagelse og behandle hendes smerter undervejs. Akutberedskabet skal være borgernes tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det har vi desværre ikke levet op til i denne sag Vi har her til morgen – som vi altid gør når vi får kendskab til forløb, der kan give anledning til opfølgning og læring – taget direkte kontakt til hende for at beklage forløbet og høre, hvordan hun har det”, siger Peter Berlac, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til BT.

”Vi prioriterer generelt vores akutte ambulancekørsler til livstruende eller hastende tilstande, der kræver akut behandling allerede på vej til hospitalet. Men vi anvender også ambulancer og liggende transporter til mindre alvorlige tilstande, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Det gjorde vi desværre ikke i denne sag”, siger Peter Berlac.

Et større sammenstød mellem to lastbiler ved Christiansfeld resulterede i en sigtelse mod en 30-årig mand fra Horsens. Færdselsulykken havde givet store trafikale problemer, og den 30-årige valgte derfor at køre tæt efter det lokale brandværn, der med udrykning var på vej til skadestedet med frigørelsesudstyr.

Færdselsulykken skete onsdag, hvor en lastbil ramte en anden lastbil, der holdt i nødsporet. Denne lastbil var havareret på grund af et punkteret dæk, og den blev ramt på bageste venstre side og blev skubbet ud i autoværnet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

I forbindelse med ulykken var en 30-årig mand fra Horsens lidt for smart. Da et udrykningskøretøj fra det lokale brandværn kom kørende med frigørelsesudstyr og under udrykning, fulgte den unge mand efter i sin personbil. Det foregik midt på motorvejen mellem de andre biler. Han gav dog plads til ambulancen og den politibil, der kom bagefter. Men dem fulgte han også efter.

Da udrykningskaravanen nåede frem til ulykkesstedet, blev han standset af betjentene i den politibil, han var fulgt efter. Manden blev sigtet for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Betjentene havde også andet at lave. De måtte formane fem-seks bilister, som tog fotos af ulykken. Politiet valgte at sigte en af bilisterne.

Det er ikke rimeligt for borgerne, at kun omkring ni ud af ti ambulancer i Region Nordjylland kommer frem inden for 15 minutter, mens man i Region Midtjylland har sikret, at 96 pct. af ambulancerne kommer frem inden for 15 minutter. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der ser forskellen i responstiderne som et selvstændigt argument for regeringens sundhedsreform.

Det var de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag, der tidligere på ugen debatterede sundhedsreform med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i Folketingssalen.

Baggrunden var en udtalelse fra Venstre-manden Søren Gade, der om sundhedsreformen havde sagt, at der er ”en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et DJØF-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De skal prioritere, og man kan faktisk godt købe tryghed for penge. Det er bare et lille eksempel, og dem findes der masser af i hele Danmark”.

Den udtalelse ønskede de to socialdemokrater at få sundhedsministerens kommentar til.

Sundhedsministeren afviste imidlertid, at beredskabet i Lemvig skulle være truet:

”Akutområdet i regeringens sundhedsudspil rykker op til i højere grad at være et nationalt ansvar, fordi vi ikke synes, det er rimeligt, at der er så stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne og den akutte hjælp når frem i Danmark i dag. Derfor mener vi sådan set, at vi skal gøre et fintmasket sundhedsvæsen endnu bedre, og det afsætter vi også ekstra ressourcer til. Vi lægger op til med den nærhedsfond, der ligger i sundhedsreformen, at der skal kunne etableres 10 til 15 ekstra akutberedskaber i form af akutlægebiler, akutbiler og ambulancer for dermed at sikre de områder af landet, hvor der i dag, desværre, er sorte huller, fordi regionerne ikke har løftet den del af opgaven i tilstrækkelig ensartet grad. Det fremgår også meget klart af udspillet til sundhedsreformen, at vi forventer, at regionerne i den kommende tid ikke fjerner eller flytter de beredskaber, der er, så der sker forringelser i dækningen. Og der må man jo bare sige, at det har der været eksempler på rundtomkring i regionerne. Der har også været eksempler på, at man har foreslået det og ikke er kommet igennem med det”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Så nej, vi har ingen planer om at nedlægge den akutlægebil – ikke en ambulance – der står i Lemvig; vi har faktisk den plan, at vi skal skabe øget tryghed i hele landet og sikre et endnu bedre akutberedskab end det, der er i dag. For det mener vi at borgerne i Danmark har krav på, og det afsætter vi også penge til i den sundhedsreform, vi lægger frem. Det kan jeg desværre ikke se at der indgår i nogen af Socialdemokratiets udspil, men det håber jeg da at Socialdemokratiet vil deltage i forhandlinger om, så vi i fællesskab kan styrke akutdækningen i hele landet – Lemvig, Løgstør, Lyngby, hvor man nu end bor som borger”.

Derefter pegede sundhedsministeren på forskellene i responstiderne som et argument for regeringens sundhedsreform:

”Så tager vi på nogle områder akutberedskabet, som det her spørgsmål handler om, og siger, at der skal være nogle nationale, overordnede ligheder i forhold til den måde, vi organiserer det på i Danmark. For vi synes ikke, det er rimeligt, at det f.eks. i Region Nordjylland kun er lige omkring ni ud af ti ambulancer, der kommer frem inden for 15 minutter, mens det i Region Midtjylland er 96 pct. Der mener vi faktisk, at vi som folkevalgte politikere nationalt skal stå til ansvar for over for befolkningen og sikre nogle ensartede vilkår i det akutberedskab, vi har, ligesom vi har gjort med den landsdækkende akutlægehelikopter. Det er ikke udemokratisk; det handler om at sikre alle borgere i Danmark tryghed; det handler om at stille hele landet lige”.

Falcks brandstationer skal fortsat have brandstationsledere. I oktober sidste år blev 85 brandstationsledere ellers informeret om, at deres funktioner ville blive nedlagt, men Falck har nu besluttet, at funktionen som brandstationsleder opretholdes. Opgaverne bliver dog ændret, således at lederne primært skal være det lokale, koordinerende ankerpunkt.

Reaktionen blandt Falcks brandfolk var særdeles negativ, da Falck i oktober kunne oplyse, at kun 30 stationer fremover skulle have lokale brandstationsledere. På de øvrige 85 stationer ville brandstationslederfunktionen blive nedlagt. I stedet ville Falck i højere grad anvende fuldtidsansatte ledere, der hver skulle dække et større antal stationer.

Nu har Falck så trukket planerne tilbage – i hvert fald delvist:

”Vi har ændret på brandstationsleder-setup’et, således at vi beholder brandstationsleder-funktionen som et lokalt koordinerende ankerpunkt på de enkelte stationer”, fortæller brandchef Max Andersen fra Falck.

Med den nye fokus på den koordinerende funktion vil de praktiske opgaver, som brandstationslederne hidtil har udført på deres stationer, i højere grad kunne fordeles ud blandt andre medarbejdere. Det påvirker også brandstationsledernes aflønning:

”Der vil fortsat være et vederlag for den koordinerende del, mens praktiske opgaver på stationen vil blive aflønnet separat, uanset om det er brandstationslederen selv eller andre kollegaer, der løser disse opgaver”, forklarer Max Andersen.

Nye tal viser, at der var fejl på 10 af de 23 fyrværkeritransporter, som politiet stoppede og kontrollerede i Syddanmark. Politiet betegner det som en skuffende høj andel. Blandt fejlene var bl.a. manglende tilsyn af ildslukkere, manglende ildslukningsudstyr, mangelfuld lastsikring og manglende eller ikke-korrekte transportdokumenter, der ville gøre brandslukning sværere.

Kontrollerne af fyrværkeritransporter er gennemført af Tungvognscenter Syd, der dækker de tre politikredse Syd- og Sønderjylland, Fyn og Sydøstjylland – og arbejder med tungvognskontroller af alle slags.

Det har været foretaget kontroller i alle de tre politikredse, og især omkring kendte opbevarings- og salgssteder, hvor politiet har været tilstede ved aflæsning og udpakning af fyrværkeri. Der har været tale om grundige kontroller, der bl.a. også har været opfølgning på konkrete anmeldelser.

• Mangelfuld lastsikring.
• Manglende tilsyn af ildslukkere.
• Manglende ildslukningsudstyr.
• Manglende uddannelse.
• Manglende sikkerhedsudstyr til chauffør/medhjælper.
• Manglende skriftlige anvisninger/ikke korrekte skriftlige anvisninger (beskriver, hvad chaufføren skal gøre ved uheld og evt. lækager).
• Manglende/ikke korrekte transportdokumenter (som giver manglende overblik over mængden af farligt gods, hvilket f.eks. ved brand i køretøjet kan have stor betydning).
• Beskadigede emballager, ikke-lukkede emballager.
• Manglende afmærkning af køretøj.
• Manglende sikkerhedsrådgiver tilknyttet firmaet.

Sagerne afgøres med bøder.

Som eksempel på en sag blev et sættevognstog den 27. december 2018 standset ved Vingsted nær Vejle. Der var umiddelbart synlige fejl på lasten som gjorde, at lastbilen blev returneret til afsenderen i Vandel. Her blev hele sættevognen tømt. Det blev i den forbindelse konstateret, at der manglede transportdokument for en del af lasten, at mindst 16 papkasser var beskadigede og at to papkasser var ødelagt af fugt, idet pappet var helt blødt. Tre kasser var ikke lukket, og der var fri adgang til indholdet, ligesom to kasser var ikke fyldt efter.

Derudover var der manglende lastsikring, og der var dårlig pakning af nogle paller, hvilket senere på lastbilens rute ville have givet problemer. De beskadigede kasser skulle pakkes om, og nogle skulle destrueres, inklusiv det indeholdte fyrværkeri, og to paller skulle pakkes om.

Et andet eksempel er en varebil, som den 29. december 2018 blev standset i Vejle midtby. Køretøjet var ikke afmærket, og føreren havde ikke den krævede uddannelse. Transportdokumentet var endvidere ikke korrekt, da det angav en væsentlig mindre mængde, end der blev transporteret. Endvidere var der mangelfuld lastsikring og ingen skriftlige anvisninger. Der manglede også en ildslukker, der manglede sikkerhedsudstyr, og virksomheden havde ingen sikkerhedsrådgiver.

Landets deltidsbrandfolk er stolte af det job, som de udfører, men den seneste tids nedskæringer på stationer, mandskab og materiel gør, at mange brandfolk føler, at de bliver misbrugt. Så derfor har brandfolkene bange anelser for fremtiden, skriver Gunnar Melchiorsen, der er faglig konsulent i deltidsbrandfolkenes organisation, i dette debatindlæg.

Af Gunnar Melchiorsen, faglig konsulent Øst, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB)

De mange beredskabssammenlægninger forløber ikke alle steder lige glat, og vi ser da også nogle, der bryder ud igen.

Som omtalt på BeredskabsInfo har man nu i Østsjællands Beredskab indgået en ny kontrakt med Falck.  Der skal både spares fire mand og tankvogn i Solrød, trods 2/3 af byens brandhaner er sløjfet, og de kørte ca. 30 assistancer i 2018, og i Greve lukker man helt ned for deltidsbrandfolkene her pr. 1-2-2019. På mange stationer går man ned fra 1+7 til 1+5, men flere steder går de helt ned på 1+3.

Flere af stederne er informationen tilgået brandfolkene via kommunens hjemmeside eller endda via BeredskabsInfo. Det er ikke en særligt behagelig måde at få information om, at man bliver reduceret eller skal lukkes helt ned. Man har her forhandlet i længere tid, og så pludselig skal alt gennemføres på kort tid, og det er ikke til gavn for hverken brandfolk eller beredskabet. Den meget korte opsigelse og ændring af beredskabet er hverken godt for arbejdsmoralen eller den enkelte brandmand, og det er ikke noget, der tåler en gentagelse.

LFDB kan ikke blande sig i den enkelte kommunes serviceniveau, men vi kan opfordre til, at de implicerede deltidsfolk bliver informeret undervejs i forløbet – og som minimum, når en beslutning er taget. Informationen bør tilgå den enkelte brandmand og ikke via kommunens hjemmeside eller Facebook.

På Sydsjælland har et beredskab valgt at hjemtage alle køretøjer og købt fem nye biler. Her har man valgt at give tre biler til det kommunale beredskab med alt det nyeste af det nyeste. Alt er fint og arbejdsmiljøet er højt prioriteret. De to biler, som skal køre hos underleverandøren, er af en lidt anden kvalitet. Et helt andet mærke, og selve oppakningen er nedprioriteret. Det er svært for deltidsfolkene at forstå dette valg (eller fravalg), og det styrker hverken moralen eller det kommende samarbejde mellem stationerne.

I Østjyllands Brandvæsen lukkede man en station, til trods for at alle målinger kunne dokumentere, at responstiden ud til borgerne ville blive betydeligt forringet. Det kom til at holde stik, men endnu er der ikke sket noget for at øge sikkerheden og servicen til borgerne.

Det virker som om, at det menneskelige aspekt er væk, og at økonomien har overtaget al fornuft.

Vi mangler ca. 400 deltidsbrandfolk på landsplan. Og stopper denne udmagring og nedskæring af mandskab og materiel samt stationslukninger ikke snart, kommer vi hurtig til at stå over for et kæmpe problem.

Det er jo ikke ledelsen eller bestyrelsen, der står i forreste række, når brandfolkene kommer frem. Og når der så hverken er mandskab eller materiel/vand nok med til, at den enkelte opgave kan løses. Og ventetiden nogle gange kan opleves som meget lang. Så er det vores brandmandskolleger/medlemmer – den pligtopfyldende brandmand – der står for skud. Det er hverken holdbart for brandfolkene eller beredskaberne.

Ingen ønsker, at det skal blive værre for hverken borgerne eller virksomheder, men vi har alle bange anelser for fremtiden som brandmand – om hvad vi kan komme til at opleve. Og så er det, at man kan overveje at stoppe som brandmand.

Vi håber, at politikerne snart får stoppet denne udvikling. En beredskabsdirektør udtalte, at nu havde politiet endelig fået tilført ekstra midler, så nu må det snart være beredskabernes tur.

Mange af vores medlemmer er deltidsbrandfolk, der forlader arbejde/familie og venner for at hjælpe andre i nød. Men hvis vi bliver færre brandfolk, så skal de, der er tilbage, løbe flere gange og ofte fra alt, og så vil vores arbejdspladser snart sige stop, og det vil vores familie også.

Nu er det på tide, at vi stopper op og stikker en finger i jorden – og får føling med, hvad det egentlig er, der lige sker, og om vi nu gør det rigtigt.

Hvorfor er det, at en brandmand løber først ind i en brændende bygning og er ham, der kommer sidst ud? Fordi vi er brandfolk og vi er stolte over det. Så kære bestyrelser/beredskaber og politikere: Stop nu dette vanvid, vi er på vej ud i, før det går galt.

Vi er stolte af det job, vi udfører, og gør det med glæde, men vi vil ikke misbruges, og det er der, mange, der føler, at de bliver lige nu.

Nu får endnu to nordjyske lokalområder en 112-akuthjælperordning, hvor lokale akuthjælperkorps bliver alarmeret via sms, så de kan rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i områder, hvor der kan være en længere responstid for ambulancerne. Det er Gedsted i Vesthimmerland og Østervrå i Vendsyssel, der har fået tildelt en ordning.

”Vi har stor fokus på og gavn af vore frivilligordninger, hvor omkring 1.300 lokale ildsjæle gør en enormt flot indsats for at skabe tryghed i deres lokalområde ved at rykke ud, når der er akut brug for førstehjælp. Derfor er jeg også glad for, at vi kan føje yderligere to 112-akuthjælperordninger til”, siger Mogens Ove Madsen, der er formand for Akut- og Praksisudvalget i Region Nordjylland.

De nye akuthjælpere forventes at være færdiguddannede, så begge 112-akuthjælperordninger kan være i drift inden sommeren. Til den tid vil der så være 12 ordninger i Region Nordjylland.

I alt ansøgte syv områder om at få tildelt en 112-akuthjælperordning. For de fem øvrige områder er der dog stadig mulighed for at komme til at bidrage til trygheden i lokalområdet med en frivillig indsats.

”Tovholderne for de områder, som ikke fik tildelt en akuthjælperordning, kan forvente at blive kontaktet og blive orienteret om muligheden for at opstarte en sms-hjertestopordning, hvis området ikke allerede har en. Det er Region Nordjyllands anden frivilligordning, hvor der udelukkende kaldes ud til hjertestop. Vi har allerede nu mange af disse ordninger, hvor frivillige yder en flot tryghedsskabende indsats”, fortæller Mogens Ove Madsen.

Der er i øjeblikket 49 sms-hjertestopordninger i Region Nordjylland. Ordningerne består af en gruppe på 15-25 mennesker i et lokalsamfund, og disse ordninger skal ikke politisk godkendes.

Der er hos tovholderne for de to nye 112-akuthjælperordninger glæde over, at netop deres lokalområde fik tildelt en ordning. Doris Lauritzen, der er tovholder i Gedsted, ser frem til, at de 23 frivillige i området nu kan komme i gang med akuthjælperuddannelsen.

”Jeg er super glad for, at vi har fået tildelt en ordning. Vi har i forvejen en sms-ordning, men med akuthjælperordningen bliver vi uddannet til at kunne yde en endnu bedre hjælp. Vi oplever jævnligt eksempler på en lang responstid, og derfor er det også vigtigt, at vi selv kan gøre noget for at hjælpe i akutte situationer, inden den professionelle hjælp når frem”, siger Doris Lauritzen.

Også Gorm Rosendal, der har taget teten for at etablere ordningen i Østervrå, har afventet den endelige godkendelse med spænding:

”Det bliver godt for os, at vi får sådan en ordning op at stå, da der er en længere responstid for ambulancerne i vores område. Jeg er glad for, at regionen dermed også værdsætter, at vi er en flok frivillige, som gerne vil gøre noget for at øge trygheden i vores lokalområde”, siger Gorm Rosendal.

112-akuthjælperordningen er en udvidet frivillig førstehjælpsordning, som er udviklet af Region Nordjylland. De frivillige rykker ud og yder førstehjælp, når de modtager en sms fra AMK-vagtcentralen om en akut opstået hændelse i deres lokalområde. En 112-akuthjælper er en frivillig borger, der har fået et udvidet førstehjælpskursus i blandt andet hjerte-lunge-redning, måling af blodsukker, førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen samt anvendelse af førstehjælpsudstyr som f.eks. brug af iltapparat og hjertestarter. Alle 112 akuthjælpere udfører behandling på en delegation af den præhospitale lægelige chef og deltager løbende i de vedligeholdelseskurser som Region Nordjylland holder.

Der er lige nu 10 ordninger i Region Nordjylland. De ligger i Øster Assels, Karby, Nørre Vorupør, Stenbjerg, Sillerslev, Agger/Krik, Frøstrup, Aalbæk, Mou/Egense og Øster Hurup/Als.

En sms-hjertestopordning er derimod en frivillig førstehjælpsordning, hvor de frivillige rykker ud, når en borger i deres lokalområde får hjertestop. Når AMK-vagtcentralen modtager et 112-opkald, der vækker mistanke om hjertestop, sendes der straks en sms afsted til de frivillige, der er medlem af sms-hjertestopordningen i det distrikt, hvor borgeren med hjertestop befinder sig. Det vil ofte være muligt for frivillige i nærområdet at nå hurtigt frem og påbegynde genoplivning, inden de præhospitale enheder ankommer til stedet.

Organisationen Unge i Beredskabet, der er støttet af Velux-Fonden og Forsvarsministeriet, har tildelt Frederiksborg Brand & Redning økonomiske midler til at opstarte tre nye brandkadethold til september 2019. Ordningen vil omfatte unge fra Hillerød, Furesø og Gribskov kommuner, og brandkadetholdene bliver bredt forankret i de respektive kommuner.

Frederiksborg Brand & Rednings ordning med brandkadetter har til formål at give unge mellem 13 og 18 år indsigt og kompetencer i brand og redning. Der fokuseres på praktiske øvelser, hvor deltagerne bl.a. får lov til at prøve kræfter med førstehjælp, frigørelse, røgdykning og apparatbrug.

Udover at få konkrete kompetencer, som de kan bruge i forbindelse med en fremtidig ungdomsuddannelse og et fritidsjob, er undervisningen med til at styrke de unges selvværd. Deltagerne får via de praktiske øvelser indsigt i, hvad det vil sige at indgå i et team og træffe selvstændige beslutninger, idet de får afprøvet forskellige roller, f.eks. som holdleder. Dermed er undervisningen med til at give de unge værktøjer indenfor personligt lederskab, teambuilding, kommandostrukturer, socialisering og omsorg.

”Jeg er utrolig glad for, at Unge i Beredskabet har valgt at bevillige Frederiksborg Brand & Redning midler til at opstarte tre nye brandkadethold, så vi kan give endnu flere unge mennesker en mulighed for at få livreddende kompetencer og indsigt i beredskabets mange opgaver. Jeg har haft fornøjelsen af at tale med nuværende brandkadetter, og det glæder mig at se deres begejstring for brandmandsfaget, da vores daglige tryghed blandt andet afhænger af alle vores dygtige brandfolk. Med endnu flere brandkadethold håber jeg derfor også, at vi er med til at tiltrække en ny generation af dygtige brandfolk”, siger Kirsten Jensen, der er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Hillerød.

Brandkadetordningen også kan være med til at sikre nye brandfolk, herunder at tiltrække nye profiler i beredskabet og skabe mere mangfoldighed i det operative beredskab.

”Jo mere mangfoldighed vi har, des flere kompetencer får vi, hvilket i sidste instans betyder, at vi bliver endnu bedre til at løse vores opgaver, når vi er ude på indsatser. Jeg har derfor et ønske om, at det operative beredskab i højere grad kommer til at afspejle den lokale befolkning, og jeg bliver glad for at se, at der på brandkadetholdene er så stor spredning, når det gælder køn, etnicitet og baggrund”, fortæller Sean Bisgaard, der er chef for drift, logistik og operativt område hos Frederiksborg Brand & Redning.

Brandkadetholdene er bredt forankret i de respektive kommuner, hvor blandt andet de lokale ungdomsskoler spiller en afgørende rolle for holdenes succes. I Gribskov Kommune har man således allerede igangsat et pilothold, der skal give gode erfaringer til brug for den officielle opstart af Gribskovs brandkadethold i september 2019, hvor Furesø og Hillerød kommuner ligeledes åbner dørene for to nye brandkadethold.

Ved den tragiske togulykke den 2. januar 2019 blev Storebæltsbroen lukket, men det havde den konsekvens, at omkring 10 ambulancereddere ikke kunne møde på arbejde. Det fik ikke betydning for beredskabet, men i Region Syddanmark ønsker man, at reddere fremover skal have mulighed for at passere en lukket bro. Hos Reddernes Landsklub tager man dog afstand fra den idé.

Reddernes Landsklub oplyser, at omkring 10 ambulancereddere ikke kunne nå frem til deres arbejdsplads – og dermed ikke kunne møde på vagt – efter at Storebæltsbroen den 2. januar 2019 måtte lukkes. Det ramte primært beredskabet i Region Syddanmark, men førte dog ikke til, at der manglede ambulanceberedskaber ved indsatsen på broen, idet der kunne rekvireres ambulancer fra blandt andet Sjælland.

Imidlertid har både Region Syddanmark og regionens ambulanceselskab, Ambulance Syd, foreslået, at reddere fremover får tilladelse til at krydse en lukket bro for at komme frem til deres arbejdsplads. Men det tager Reddernes Landsklub afstand fra:

”Denne udmelding tager vi i Reddernes Landsklub stærk afstand fra, og vi håber, at den er udtryk for, at der er sket en fejlcitering. Hos Reddernes Landsklub er vi overbeviste om, at når Sund og Bælt, der står for driften af Storebæltsbroen, vælger at lukke broen helt på baggrund af sikkerhedshensyn, er det helt naturligt også regler, der skal gælde for ambulancereddere i deres private biler, uagtet de er på vej på arbejde eller ej. På Sund og Bælts hjemmeside fremgår det, at en total brolukning sker ved vindstød af stormstyrke, svarende til 25 m/sek. Derfor skal reddere på ingen måde have muligheden for at passere Storebæltsbroen i privatbiler for blot at kunne komme på arbejde på den anden side af bæltet”, skriver Reddernes Landsklub i en udtalelse.

”Ingen skal udsætte sig selv for fare i forbindelse med at foretage transport til arbejde eller i udførelsen af sit arbejde. I vores dagligdag som redningspersonale er egen sikkerhed altafgørende for, at vi kan redde og hjælpe andre personer. Med forslaget om at reddere på vej på arbejde skal have mulighed for at passere en lukket bro og dermed bryde færdselslovens § 4, er det en direkte anmodning om, at reddere skal udsætte sig selv for fare for at komme frem til sin arbejdsplads”, mener Reddernes Landsklub.

Den nye dimensionering af Østsjællands Beredskab går hårdt ud over brandstationen i Greve. Alle 12 deltidsbrandfolk er opsagt, og stationen mister sin tankvogn og drejestige. Tilbage bliver alene en autosprøjte, der bemandes med fire brandfolk i 1-minutsberedskab. For få år siden havde stationen fem brandkøretøjer og 28 deltidsbrandfolk.

Østsjællands Beredskabs nye dimensionering bliver en realitet i forbindelse med, at en ny kontrakt med Falck træder i kraft den 1. februar 2019.

På Falcks brandstation i Greve vil beredskabet efter månedsskiftet alene bestå af en autosprøjte bemandet med fire brandfolk i 1-minutsberedskab. Stationens tankvogn og drejestige udgår, og alle 12 deltidsbrandfolk er blevet opsagt. Det oplyser tillidsmand Michael “Grønt” Jensen. Siden 2010 er beredskabet i Greve flere gange blev reduceret. Dengang bestod det af to autosprøjter, to tankvogne, en drejestige og 28 deltidsbrandfolk – samt de fire brandfolk i 1-minutsberedskab.

Fremover vil brandudrykninger i Greve kræve assistance fra nabostationerne. Disse stationer er dog også ramt af sparekniven. I Solrød fjernes en tankvogn og fire brandfolk, mens Taastrup mister to af de seks brandfolk i 1-minutsberedskab, således at det fremover kun er autosprøjten, der er i 1-minutsberedskab. Drejestigen eller tankvognen skal i stedet bemandes med deltidsbrandfolk.