Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

I dag stilles der krav om, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholdes motorløb. Ofte leveres ambulancen af et af de mindre firmaer i branchen, men der stilles stadig krav om, at ambulancebekendtgørelsens regler overholdes. Og fremover vil ambulancefirmaerne kunne straffes, hvis mandskabet f.eks. ikke har den krævede uddannelse.

Reglerne om motorløb findes i en særlig bekendtgørelse, og i dag fremgår det af bekendtgørelsen, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholds motorløb med offentlig adgang. Det fremgår også, at ambulancen – og ambulancens mandskab – skal leve op til samme krav som regionernes ambulancer, både i forhold til udstyr og uddannelse.

I en ny ændringsbekendtgørelse, som Færdselsstyrelsen har sendt i høring, sker der en præcisering og skærpelse af reglerne.

Fremover vil det udtrykkeligt fremgå af bekendtgørelsen, at det er ambulancefirmaet, som er ansvarlig for, at ambulancemandskabet forud for løbets afholdelse gør sig bekendt med den pågældende regions visitationsretningslinjer samt for, at det nærmere samarbejde er blevet aftalt med regionens præhospitale leder.

Som noget nyt bliver det endvidere i bekendtgørelsen slået fast, at ambulancefirmaet kan straffes med bøde, hvis ambulance og ambulancemandskab ikke lever op til kravene til udstyr og uddannelse. Desuden vil ambulancefirmaet kunne straffes, hvis det ikke har sikret, at mandskabet kender visitationsretningslinjerne og at der er truffet aftale med den præhospitale leder.

Ændringsbekendtgørelsen er i høring frem til 18. maj 2018. Det forventes, at den kan træde i kraft den 1. juli 2018.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation ser ud til at få konkurrence, når driften SINE-nettet i år skal i udbud. Det er svenske Teracom, som har meddelt, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Statens kontrakt meed Dansk Beredskabskommunikation om driften af SINE løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Forventningen er, at et nyt udbud kan indledes i løbet af 2018.

Nu har det svensk-ejede Teracom så meddelt, at virksomheden i samarbejde med Airbus vil byde på den fremtidige drift af SINE. Teracom er ejet af den svenske stat, og selskabet driver de sendemaster, som anvendes til distribution af TV- og radiosignalerne i Danmark. Selskabet ejer og driver desuden et nationalt fiberoptisk netværk på i alt 3.500 km., der forbinder sendemasterne.

Teracom vil anvende den eksisterende infrastruktur til at kombinere det bedste fra den nuværende teknologi med fremtidens mobile bredbånd, så der bliver mulighed for udveksling af data, billeder og video i realtid med højt sikkerhedsniveau. I den nuværende SINE-løsning kan der kun udveksles tale og korte tekstbeskeder.

Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.

De hidtidige 87 brandvæsener er de seneste år blevet samlet i godt 20 fælleskommunale brandvæsener. De nye brandvæsener er organiseret som selvstændige selskaber, der ikke er en del af den kommunale forvaltning.

Konsekvenser er blandt andet, at kommunerne ikke længere bare kan beslutte at flytte myndighedsopgaver til brandvæsenerne. Det kræver, at der i lovgivningen er en eksplicit hjemmel til at flytte opgaverne.

I dag kan brandvæsenerne derfor ikke agere som myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på ulovlige forhold efter byggeloven. Bliver et brandvæsen eksempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarmeringsanlæg, kan brandvæsenet ikke på egen hånd træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen – selv om det er forhold, der er ulovlige efter byggeloven.

Hvis det f.eks. viser sig, at der er en fejl i brandalarmeringsanlægget i en bygning, der efter bygningsreglementet er underlagt krav om et sådant anlæg, vil brandvæsenet ikke på nuværende tidspunkt kunne dispensere fra dette krav efter byggeloven ved f.eks. at stille vilkår om en brandvagt, indtil brandalarmeringsanlægget virker igen.

I stedet skal brandvæsenet rette henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At brandvæsenet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde, og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation, kan medføre, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgørelse om det ulovlige forhold – og det ulovlige forhold bringes til ophør.

En nyt lovforslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skulle rette op på de problemer. Med lovforslaget lægges der således op til, at kommunerne får lovhjemmel til at give beredskaberne mulighed for selv at træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven i brandsikkerhedsmæssig henseende. Tanken er at smidiggøre sagsbehandlingen, så brandvæsenerne selv kan træffe afgørelser, når de konstaterer ulovlige brandmæssige forhold.

Imidlertid er der i lovforslaget fastsat nogle forholdsvis snævre rammer for, hvornår brandvæsenerne så må træffe disse afgørelser. Det kan nemlig kun ske i de tilfælde, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Endvidere kan beføjelserne kun flyttes til brandvæsenet, hvis kommunen vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

Netop disse snævre rammer har fået KL til at skrive til politikerne i Folketingets Transport-, Bygge- og Boligudvalg. Hos KL er man utilfreds med rammerne, der er indsnævret yderligere siden lovforslaget var i høring. ”Det er KL’s vurdering, at det er en yderligere indsnævring af mulighederne/råderummet ift. det tidligere forslag og en for snæver opgaveafgrænsning”, skriver formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til politikerne.

”Bestemmelserne (…) bør ændres, så kommunerne også kan henlægge sager, der ikke udgør en konkret risiko for personskade og ikke er akutte. Der er tale om opgaver, som varetages af de kommunale byggesagsbehandlere, og som en kommune kan ønske at henlægge til de fælles kommunale beredskaber ud fra en vurdering af, hvordan en opgave varetages bedst muligt under de lokale forhold. Alternativet er en øget administrativ byrde, fordi sager skal frem og tilbage mellem parterne flere gange, før der kan træffes afgørelse”, skriver KL.

KL nævner et eksempel på reglernes konsekvens: ”Hvis beredskabet bliver opmærksom på et brandsikkerhedsmæssigt problem, der ikke er personskadeligt og/eller ikke haster, skal beredskabet efter brandsynsbekendtgørelsen anmelde forholdet til den kommunale byggemyndighed, der træffer afgørelse i sagen. De skal så efterfølgende orientere beredskabet om udfaldet af sagen med henblik på et opfølgende brandsyn. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen vælger at henlægge hele sagsgangen til det fælleskommunale beredskab. Sådan var sagsgangen mange steder før oprettelsen af de kommunale fællesskaber, og sådan sker det stadig i de kommuner, der har eget beredskab”.

”KL skal anmode Transport-, Bygge- og Boligudvalget overveje at udvide rummet for, hvilke opgaver kommunalbestyrelserne kan henlægge til de fælleskommunale beredskaber, sådan at en ændring af byggeloven sikrer fleksibilitet og effektivitet ud fra kommunalbestyrelsens vurdering af en fremtidssikret planlægning til gavn for erhvervsliv, borgere og administration”, lyder det afsluttende fra KL.

Driften af otte brandstationer i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er nu sendt i udbud. Det er Sydvestjysk Brandvæsen, som udbyder brandslukningen i de områder, hvor opgaven i dag varetages af Falck. Resultatet af udbuddet vil få effekt, når de nuværende kontrakter udløber, hvilket indebærer, at en ny kontrakt først får fuld virkning fra 2023.

Sydvestjysk Brandvæsens udbud omfatter driften af brandstationerne i Agerbæk, Ølgod, Varde, Oksbøl, Nr. Nebel, Bramming, Nordby og Esbjerg. I Esbjerg er 1. udrykningen i udbud, mens der er option på 2. og 3. udrykning. De resterende brandstationer er kommunale, og driften af disse stationer sendes ikke i udbud.

• Materiel og køretøjer, herunder service og vedligehold samt øjeblikkelig levering og drift af reservekøretøjer. Materiel og køretøjsbestykning reguleres via den risikobaserede dimensionering og skal altid fremstå vedligeholdt, driftssikker og i præsentabel stand, og bære Sydvestjysk Brandvæsens logo. Køretøjstyper må på intet tidspunkt overstige nærmere fastsatte aldersgrænser.
• Mandskab i form af holdledere og mandskab.
• Komplet indsatsbeklædning til alt mandskab (branddragt, hjelm, støvler, røgdykker hætte, handsker inkl. reservemundering på alle stationer). Beklædningen skal bære Sydvestjysk Brandvæsens logo.
• Stationsbygninger i præsentabel stand, inkl. daglig drift.
• Specialudstyr som Cobra slukningsudstyr, frigørelsesværktøj til redningsopgaver samt udstyr til kemikalieuheld, herunder kemikaliedragter, gnistfri opsamlingsudstyr, luftforsyning mv. (forefindes ikke på alle stationer).
• Bådberedskab på en station i Varde Kommune.

I dag har Sydvestjysk Brandvæsen tre forskellige kontrakter med Falck, og nye kontrakter vil først træde i kraft i takt med, at de gamle kontrakter udløber. Dermed træder kontrakterne i Varde Kommune i drift 1. januar 2019, i Esbjerg Kommune 1. januar 2022 og i Fanø Kommune 1. januar 2023. Den nye kontrakt vil udløbe 31. december 2028.

Antallet af akutte ambulanceudrykninger i Region Sjælland steg i 2017 med 3,1 pct. til godt 71.000 udrykninger. A-kørslerne med blå blink faldt dog med godt 6 pct., men det blev opvejet af en stigning på godt 8 pct. på B-kørslerne. Den gennemsnitlige responstid blev på 8:21 minutter, hvilket er tre sekunder dårligere end i 2016.

De planlagte C- og D-ambulancekørsler steg med 0,5 pct. til godt 48.000, mens akutbilerne havde 20 pct. færre kørsler og akutlægebilen rykkede ud 12 pct. flere gange. Nødbehandlerne rykkede ud godt 2.000 gange, mens regionens frivillige 112-akuthjælpere havde 228 udkald – svarende til et fald på 19 pct.

På AMK-vagtcentralen indløb der i 2017 i alt 75.863 opkald, hvilket er 5 pct. færre end i 2016.

”Alle 112-opkald er en akut situation. Men en del af opkaldene omhandler situationer, som ikke er livstruende. I de situationer kan vi sende ambulancen afsted uden sirene og blå blink. Vores personale visiterer mere detaljeret, og kan derfor hurtigt vurdere situationens alvor. Man skal huske på, at det ikke er uden risiko, når man sender en ambulance afsted med 160 km i timen”, siger Benny Jørgensen, direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.

Den gennemsnitlige responstid i Region Sjælland var i 2017 på 8:21 minutter, hvilket er knap tre sekunder dårligere end i 2016. Den bedste responstid finder man i Greve- og Køge-området, hvor ambulancerne i gennemsnit var 7:26 minutter om at nå frem. På Lolland-Falster er ventetiden markant længere, nemlig i gennemsnit 8:58 minutter. Akutbilerne havde en gennemsnitlig responstid på 8:08 minutter, mens nødbehandlerne var fremme efter 7:49 minutter.

I dag er akutbilen i Skive bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som en paramediciner har, er af mindre betydning, når der indgår en anæstesisygeplejerske i bemandingen. Derfor vil regionen spare 300.000 kr. ved at erstatte paramedicineren med en ambulancebehandler.

Efter et udbud træder nye kontrakter for Region Midtjyllands akutbiler i kraft pr. 1. december 2018. Her er udgangspunktet, at akutbilerne bemandes med en ambulancebehandler og en anæstesisygeplejerske. Den bemanding gælder allerede for akutbilerne i Tarm og Ringkøbing, mens akutbilen i Skive i dag er bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske.

Hvis den nuværende bemanding i Skive skal videreføres, vil merudgiften til Falck være 300.000 kr. om året. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som paramedicinere har, når der sammenlignes med ambulancebehandlere, er af mindre betydning på akutbiler, hvor de kombineres med anæstesisygeplejerskens kompetencer.

Regionen henviser til, at KORA i 2012 udarbejdede en rapport om forskellige komponenter af det præhospitale beredskab, hvor de konkluderede, at der ikke er væsentlig forskel på en paramediciner og en anæstesisygeplejerske på et skadessted. ”Der er således ikke grund til både at have en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren”, konkluderer regionen.

Det er i sidste ende regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om paramedicineren skal erstattes af en ambulancebehandler.

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Transportministeren tager nu konsekvensen af problemer med oprydning på motorvejene efter trafikuheld og etablerer et pilotprojekt, der skal undersøge muligheden for at mindske forsinkelserne i trafikken. Interesseorganisationen Danske Beredskaber hilser initiativet velkommen, men så gerne, at der blev lavet en permanent løsning.

”Det er rigtig fint, at man med det her pilotprojekt forsøger at gøre noget ved den problematik, der opstår, når vejen skal ryddes, og trafikken igen skal forbi efter trafikuheld. Men hvis der virkelig skal gøres en forskel, så er der behov for en permanent løsning”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

”Det kunne eksempelvis være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles”, siger Bjarne Nigaard.

Som beredskabsloven er nu, har beredskabet en rolle i akutfasen, men så snart situationen ikke længere er i akutfasen, vil beredskabets rolle være overstået – og dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Derfor opfordrer Danske Beredskaber til, at arbejdsgangene ændres, så et uheld opdeles i tre faser i stedet for to som i dag. Helt konkret skal der indføres en kort mellemfase mellem akut- og oprydningsfasen, der skal sørge for genåbning af trafikken. En fase, som beredskaberne gerne vil sætte sig på.

”Som det er i dag, må vi ikke hjælpe, selvom vi er først på skadestedet. Det ligger simpelthen uden for vores lovmæssige kompetencer. Derfor håber vi, at vi med en ændring af beredskabsloven kan få lov til at hjælpe til, så vi kan mindske ventetiden. Beredskabet skal ikke stå for egentlig oprydning eller for at bugsere køretøjer væk efter uheld, men kunne sagtens få en vital opgave, der skulle bestå i at skubbe biler og vragrester hurtigt ind til siden, evt. hurtigt sanere vejbanen for glasskår og olie mv., så trafikken hurtigt kan genoprettes”, mener Bjarne Nigaard.

Såfremt beredskabet får den nye opgave, er det dog ifølge Danske Beredskaber vigtigt, at brandstationerne får tilført materiel, der kan anvendes til at løse opgaven. Men selvom det sidste kræver nogle investeringer, så vil det i det lange løb have en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, mener Bjarne Nigaard:

”Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle give god mening, at vi i beredskabet udfører en opgave, der vil være til gavn for den enkelte borger, der sidder fast i trafikken”.

Det er komplekst at rydde op efter færdselsuheld, og der er mange parter involveret i løsningen af opgaven. Men nu skal et forsøg på Fyn afdække nye muligheder for at rydde hurtigere op, så vejene dermed kan genåbnes hurtigere. Og det kan spare samfundet for mange penge, for alene på motorvejene koster køerne omkring 700 mio. kr. om året.

Det er Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Fyns Politi, som nu vil prøve at hjælpe trafikanterne hurtigere frem. Fra starten af næste måned iværksætter myndighederne således et forsøg, hvor de frem mod slutningen af 2019 vil teste effekten af forskellige indsatser og værktøjer, der kan medvirke til en hurtigere oprydning og genetablering af trafikken efter uheld på motorvejen tværs over Fyn.

”Der findes vel næsten ikke noget mere frustrerende i trafikken end at være fanget i en lang kø på motorvejen”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Det er irriterende for den enkelte trafikant, og det er dyrt for samfundet. Derfor er der på alle måder god ræson i at afprøve forskellige måder til at afvikle køerne efter uheld på motorvejen hurtigere”.

I første fase af forsøget vil Vejdirektoratet og Fyns Politi drøfte de redskaber og indsatser, der skal afprøves i forsøgsperioden, med de andre relevante aktører. Mulige indsatser kan for eksempel være hurtigere rekvirering af materiel til oprydning ved uheld, afprøvning af andet materiel til oprydning og effektivisering af kommunikationsgange.

Drøftelserne vil ske i samarbejde med de andre parter, der også arbejder med at håndtere uheld på motorvejsnettet – blandt andet de lokale redningsberedskaber og sundhedsberedskabet. Og de vil blandt andet bygge på erfaringer fra andre lande, hvor man har forsøgt at koordinere samarbejdet mellem myndighederne bedre for at reducere trafikanternes tidstab ved uheld.

”Det er utrolig komplekst at rydde op efter uheld”, fortæller områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. ”Der er mange parter involveret, og de har alle forskellige roller, kompetencer og opgaver. Derfor er det vigtigt, at alle parter deltager i forsøget, så vi bedst muligt kan teste mulighederne for at få ryddet motorvejen hurtigere efter uheld”.

Baggrunden for forsøget er blandt andet, at de hjemlige motorveje i disse år oplever en markant trafikvækst. Det sætter motorvejene under pres. Og det skaber trængselssituationer, hvor blot små hændelser kan være nok til at udløse lange trafikkøer.

”Vi skal blive bedre til at få trafikken til at glide i en situation, hvor der kommer flere og flere biler på vejene år for år”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Derfor er det rigtig godt, at vi gennem dette forsøg kan blive klogere på, hvordan vi hurtigere kan få genetableret trafikken”.

Der er også potentielt store samfundsøkonomiske gevinster at hente. Nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld.

Den hollandske bank Rabobank vil lægge sag en mod Region Syddanmark med påstand om, at regionen skal tilbagebetale en garanti på 55 mio. kr., som regionen fik udbetalt efter BIOS’ konkurs. Egentlig var det – måske – konkursboet efter BIOS, som skulle anlægge sagen, men en ny aftale indebærer, at Rabobank fører sagen, mens konkursboet får 13 pct. af gevinsten.

Rabobank stillede garantien på 55 mio. kr. som led i BIOS’ kontrakt med Region Syddanmark, og da BIOS gik konkurs, valgte Rabobank i 2016 at udbetale garantien til Region Syddanmark. Det skete imidlertid under protest, da Rabobank ikke var enig i, at betingelserne for udbetalingen var opfyldt.

Rabobank har ønsket at anlægge sag mod Region Syddanmark for at få pengene helt eller delvist tilbage, men Rabobank og konkursboet efter BIOS har været uenige om, hvorvidt det er banken eller konkursboet, som kan anlægge sagen. Udgangspunktet er nemlig, at det er konkursboet, der har kompetence til at lægge sag an, hvis der er en materiel indsigelse mod udbetalingen, mens det er banken, som har kompetencen, hvis der er en indsigelse af mere formel karakter.

Konkursboet efter BIOS har ikke ønsket at investere et større beløb i en retssag, men nu har de to parter indgået en aftale om, at konkursboet overdrager sin søgsmålskompetence til Rabobank – som derefter fører sagen for egen regning og risiko.

Til gengæld vil konkursboet få 13 pct. af den nettogevinst, som Rabobank får, hvis banken vinder sagen. Konkursboet vil dog under alle omstændigheder få mindst 1 mio. kr., som udbetales til konkursboet, uanset om sagen vindes eller ej.

Formelt vil konkursboets kreditorer kunne rejse indvendinger mod aftalen, der ellers forventes indgået i slutningen af maj.

Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. Det foreslår de fem regioner, som dog i første omgang ønsker den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Det er Styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, som vurderer, at en base til den nye helikopter er bedst placeret i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Samtidig bør den nuværende base i Skive flyttes til Herning Kommune, og Billund-helikopteren bør flyve fra Assens Kommune for at opnå den bedst mulige dækning af landet med fire helikoptere.

Bestyrelsen i Danske Regioner har netop besluttet at sende anbefalingen videre til Sundheds- og Ældreministeriet. Det sker efter, at ministeriet har bedt om et bud på placeringen af fremtidens baser, når det nordlige Danmark får en helikopter, og antallet dermed udvides til fire. Helikopterne skal først og fremmest dække de områder i landet, hvor borgerne ellers har lang transporttid til traumecentre og specialiseret behandling på de store universitetshospitaler.

”Vi har lyttet til eksperterne på området, og det håber vi også, at politikerne på Christiansborg gør, når de træffer den endelige beslutning. På den måde kan vi bedst muligt hjælpe kritisk syge patienter overalt i landet”, siger Stephanie Lose.

Det tager tid at anlægge nye baser, og derfor arbejdes der på midlertidigt at give den nye ekstra helikopter base i Aalborg Lufthavn, hvor den så kan flyve fra til januar næste år, indtil en ny base i Jammerbugt Kommune er klar.

Landets nuværende tre akutlægehelikoptere har eksisteret siden 2014 og var i luften 3.658 gange sidste år. Ved finanslovsforhandlingerne sidste år blev det besluttet at afsætte 45 mio. kroner fra 2019 til det ekstra helikopterberedskab i det nordlige Danmark.

Vestsjællands Brandvæsen skal spare yderligere 2 mio. kr. om året, og de penge skal findes gennem en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Brandvæsenet lægger op til, at brandstationen i Sorø mister både 2. slukningstog og redningsliften samt at brandstationen på Orø erstattes af et reduceret ø-beredskab uden uddannede brandfolk.

Ved oprettelsen af Vestsjællands Brandvæsen besluttede ejerkommunerne, at der skulle spares 6,6 mio. kr. om året fra 2017. Hidtil er det dog kun lykkedes for brandvæsenet at effektivisere for 4,3 mio. kr., og i år forventer brandvæsenet at få et underskud på 2,7 mio. kr.

Den resterende besparelse vil Vestsjællands Brandvæsen finde i forbindelse med en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Her er der en række sparemuligheder i spil, men især tre af mulighederne vil have indvirkning på brandvæsenets serviceniveau.

I dag har brandstationerne i Holbæk og Sorø hver to slukningstog, men Vestsjællands Brandvæsen har analyseret muligheden for at spare et slukningstog væk i begge byer.

For Holbæks vedkommende viser analysen, at der ca. fem gange om året har været to samtidige indsatser, hvor der således har været brug for 2. slukningstog. Endvidere har 2. slukningstog assisteret ved samme indsats som 1. slukningstog ca. fire gange om året. Og da Holbæk samtidig er den station i brandvæsenet, der har flest udrykninger, og en fjernelse af 2. slukningstog vil påvirke robustheden for nabostationerne, er anbefalingen fra brandvæsenet, at Holbæk fortsat skal have to slukningstog.

Anderledes ser det ud i Sorø, hvor der kun har været brug for 2. slukningstog ca. to gange om året. Derfor vurderer brandvæsenet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedlægge 2. slukningstog, hvilket i praksis vil indebære, at stationen i Sorø mister en autosprøjte, der i dag bemandes med holdleder og tre brandfolk.  Besparelsen vil være på 151.000 kr. om året.

Også behovet for højderedningskøretøjer er blevet analyseret. Vestsjællands Brandvæsen har allerede fjernet en redningslift fra brandstationen i Nykøbing Sjælland, og brandvæsenets vurdering er, at det vil være fagligt forsvarligt også at fjerne redningsliften fra Sorø.

Redningsliften blev indsat i 2010, efter at Beredskabsstyrelsen havde anbefalet, at den daværende påhængsstige blev erstattet af et højderedningskøretøj. Men siden da har redningsliften aldrig været anvendt til personredning ved brand. Derimod har den to gange været anvendt til bjergning af person fra gylletank, en gang til redning af selvmordstruet person fra mast og to gange til assistance til ambulancetjenesten med højderedning fra tag. Endvidere har redningsliften 5-10 gange assisteret ambulancetjenesten med at få patienter – typisk overvægtige – ned fra lejligheder via altanen. Herudover anvendes redningsliften til brandslukning fra stigetop og håndtering af skorstensbrande.

I dag er der ca. 50 bygninger i Sorø-området, hvor personredning fra håndstiger ikke vil være mulig. Men her vil brandvæsenet i stedet kunne basere sig på brug af springpude eller redningsmasker. Vestsjællands Brandvæsen advarer dog om, at Beredskabsstyrelsen muligvis vil kritisere en nedlæggelse af redningsliften. Blandt andet derfor anbefales det, at der indgås en aftale med naboberedskaberne om, at der afsendes højderedningskøretøjer fra Slagelse og Ringsted, når der indløber melding om brand i etageejendomme i Sorø by.

Besparelsen vil være på 370.000 kr. om året. Det overvejes dog at flytte redningsliften fra Sorø til Holbæk – og så udfase Holbæks redningslift. Det skyldes, redningsliften i Sorø er nyere og bedre end Holbæks, der oprindeligt stammer fra Nykøbing Sjælland.

Den tredje ændring, som Vestsjællands Brandvæsen lægger op til, er at Orø ikke længere skal have en almindelig brandstation. I stedet skal der etableres et såkaldt ø-beredskab, som består af en brandfoged og et antal borgere, der har fået en uddannelse på otte timer. Det vil give en årlig besparelse på ca. 550.000 kr.

Vurderingen fra Vestsjællands Brandvæsen er, at det vil være fagligt forsvarligt at reducere beredskabet på Orø, da slukningshjælpen fra brandstationen i Kirke Hyllinge kan være fremme indenfor 20-25 minutter. Brandvæsenet henviser desuden til, at der de seneste fire år kun har været 19 brandudrykninger på Orø, hvoraf kun de tre var til bygningsbrande.

Det ventes, at beredskabskommissionen tager stilling til de tre sparemuligheder i slutningen af maj.

Det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed og Boligselskabet B45 i Grenaa har indledt et utraditionelt samarbejde, hvor boligselskabets servicefolk flytter ind på brandstationen i Grenaa. Her får de egne lokaler, men de kommer også til at dele for eksempel værksteder med brandfolkene. Og håbet er, at nogle af servicefolkene får lyst til at blive deltidsbrandfolk.

Beredskab & Sikkerhed er det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Og direktøren for beredskabet, Kasper Sønderdahl, har sammen med direktøren for Boligselskabet B45, Anders Lisvad, underskrevet den nye leje- og samarbejdsaftale.

”Det betyder, at begge parter kan udnytte ressourcerne langt bedre. Vi har begge mange maskiner, der ikke bruges så ofte. For eksempel råder vi nu tilsammen over tre hedvandsrensere som ikke kører i mange timer. Med den her ordning kan vi på sigt erstatte dem med en enkelt renser, der både er mere effektiv og som vil få en langt bedre udnyttelse. Alle skal kunne bruge alles grej”, fortæller Anders Lisvad.

“Hos Beredskab & Sikkerhed er vi meget optaget af at lave fremdrift, så det her er ikke en ny tankegang for os. Det handler om at få idéen og vurdere, hvad der er realistisk. På den ene side mister vi noget fysisk plads, og på den anden side får vi en økonomisk gevinst, adgang til mere og bedre grej og nogle nye kompetencer”, siger Kasper Sønderdahl.

De to direktører er enige om, at organisationerne kommer lidt i familie med hinanden, og at medarbejderne naturligt bliver en del af en større enhed – og selv om de hver især skal afgive lidt selvbestemmelse, er fordelene markante.

Mens brandfolkene oftest indgår i akut opståede situationer, arbejder boligselskabets folk i høj grad med planlagt vedligeholdelse, der ofte kan skubbes tidsmæssigt. “Det åbner optimale muligheder for et godt samspil, så det giver rigtig god mening,” siger Anders Lisvad, der også spår, at de to endnu ikke er færdige med at udforske samarbejdsmulighederne.

En af det fælleskommunale beredskabs store udfordringer er at skaffe deltidsbrandfolk indenfor almindelig arbejdstid. “Det er særlig svært, når der er opsving, men det er helt kritisk for os, og derfor arbejder vi målrettet på at sikre beredskabet. Hvor vi skal være knivskarpe, når alarmen lyder, er B45’s folk langt mere fleksible og kan ofte forlade deres arbejde. Derfor har vi et håb om, at nogle af deres medarbejdere vil have lyst til at indgå i beredskabet på stationen”, siger Kasper Sønderdahl.

Anders Lisvad fra B45 understreger, at det er den enkeltes egen beslutning, men at boligselskabet principielt har givet grønt lys. “Vi vil gerne vise samfundsansvar og aktivt styrke beredskabet i Grenaa, hvor almene boliger udgør 20 pct. af den samlede boligmasse. Derfor er det ekstra vigtigt for os”.

99,2 pct. af varslingssirenerne i Danmark hylede med på Store Hyledag den 2. maj, hvor Beredskabsstyrelsens sirenevarslingssystem blev testet. En fejl var dog skyld i, at halvdelen af sirenerne afgav et ekstra varslingssignal inden afvarslingen. Dermed kunne man også nogle steder høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid. Fejlen er fundet og rettet.

Beredskabsstyrelsen oplyser, at de foreløbige data viser, at 99,2 pct. af sirenerne hylede med på dagen, som har tilnavnet ”Store Hyledag”. Det er et tal, der matcher tidligere års resultater.

”Vi er tilfredse med antallet af sirener, der hylede, men vi skal selvfølgelig følge op på de fejlmeldinger, vi har registreret. Det er jo blandt andet derfor, vi tester dem”, siger Henrik Andersen, der er chef for Sikkerhed og Drift i Beredskabsstyrelsen.

Normalt afgiver sirenerne tre signaler på Store Hyledag: To varslingssignaler og ét afvarslingssignal. I år afgav omkring halvdelen af sirenerne imidlertid tre varslingssignaler før afvarslingen, og det betød, at man i visse områder, hvis man befandt sig inden for flere sireners rækkevidde, kunne høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid.

”Vi har fundet og rettet fejlen i systemet, og nu er vi i gang med at opdatere vores procedurer, så vi undgår en lignende situation i fremtiden”, siger Henrik Andersen.

Sirenerne er opsat på hustage og master i hele landet og kan høres af omkring 80 pct. af befolkningen.  Hvert år på den første onsdag i maj bliver systemet testet med lyd. Systemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen, mens det er politiet, der aktiverer sirenerne, når der er behov for det.

Region Syddanmark har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage dele af ambulancedriften, og derfor kunne det være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen. Det siger formanden for det præhospitale udvalg, Mads Skau (V). Et næsten enigt regionsråd har dog besluttet at forlænge den nuværende kontrakt med Responce til 2025.

Det var kun Enhedslisten, som ønskede en hjemtagning, da regionsrådet i Region Syddanmark skulle tage stilling til, om regionen skulle udnytte en mulighed for at opsige kontrakten med Responce i 2020. Dermed fortsætter det Falck-ejede Responce som ambulanceoperatør i Trekantområdet frem til 31. august 2025.

Responce har i dag 20 beredskaber i Trekantområdet – 15 ambulancer, fire sygetransporter og én akutlægebil.

”Vi har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage ambulancedriften. Det kunne være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen, men vi har alligevel valgt at holde fast i vores samarbejde med Responce, der har præsteret fin service og en stabil ambulancedækning, som bidrager til, at responstiderne overholdes”, siger formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Mads Skau (V).

Et nyt skadestueprojekt har vist, at politiet og vejmyndighederne kun får kendskab til en lille del af de uheld med personskade, der sker i Syd- og Sønderjylland. Som led i projektet har skadestuerne i Esbjerg, Aabenraa og Kolding i samarbejde med kommunerne og Syd- og Sønderjyllands Politi siden 1. oktober 2017 anonymt registreret tilskadekomne trafikanter på skadestuen.

Frem til den 16. april 2018 er der på skadestuerne registreret 466 uheld med 500 tilskadekomne, en stor del af dem med baggrund i glat føre. Men ud af de 500 tilskadekomne kender politiet og kommunerne ikke noget til de 322. Ud af de 500 var 244 i personbil, 165 var på cykel, 39 på knallert, 10 var fodgængere.

Ved 169 af de registrerede uheld er det oplyst, at det har været glat med is eller sne. Næsten alle tilskadekomne i bil har brugt sele og 43 procent af de tilskadekomne cyklister har brugt cykelhjelm.

Alle oplysningerne hjælper til at tegne et billede af, hvor, hvordan og hvorfor trafikanterne bliver kvæstet, så både de menneskelige og de økonomiske omkostninger kan skæres ned. De menneskelige kan ikke måles, men de økonomiske ligger på gennemsnitligt omkring 600.000 kr. for hver personskade, der registreres af politiet.

Ved at få kendskab til uheldene kan myndighederne på en helt anden og effektiv måde sætte ind med forebyggelse.

Projektet fortsætter i den kommende tid.

Organisationen Dansk Folkehjælp er gået sammen med den tyske søsterorganisation ASB Schleswig-Holstein om projekt Saving Life. Projektets formål er at motivere så mange borgere som muligt til at lære livreddende førstehjælp og træde til som frivillige førstehjælpere, når borgere i deres lokalsamfund rammes af hjertestop. Det sker bl.a. gennem gratis førstehjælpskurser.

Især i tyndt befolkede områder i både Tyskland og Danmark er problemet, at der ofte går for lang tid, før ambulance er på stedet – især når det gælder hjertestop, hvor det typisk handler om sekunder og minutter. Med det tysk-danske samarbejde om Interreg-projektet Saving Life vil Dansk Folkehjælp gøre sit for, at flere overlever et hjertestop. Det vil ske gennem tilbud om gratis førstehjælpskurser.

For at overleve et hjertestop er det afgørende, at der sættes ind med kvalificeret førstehjælp hurtigst muligt, da chancen for overlevelse falder med 10 pct. for hvert minut, der går. Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem, overlever kun én ud af 30. Hvert minut er derfor kostbart, når kollegaer og naboer rammes af hjertestop, så den livreddende førstehjælp er afgørende for chancen for at overleve et hjertestop.

Europæiske fond finansierer gratis kurser

Gennem tilbud om gratis førstehjælpsuddannelse ønsker Dansk Folkehjælp, at antallet af overlevende efter hjertestop i Region Syddanmark og Sjælland samt det nordlige Schleswig-Holstein i Tyskland øges markant. Projektet finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Derfor udbyder Dansk Folkehjælp nu syv timers førstehjælpskurser i Region Syddanmark og Region Sjælland. Efter endt førstehjælpskursus vil deltagerne automatisk blive optaget som førstehjælpere i den respektive region.

Tilmelding kan ske her.

De 32 frivillige førstehjælperkorps skal gradvist overgå til Trygfondens nye hjerteløber-ordning. Det ønsker Region Midtjylland, som nu vil søge om at blive tilsluttet hjerteløber-ordningen, hvor én af hjerteløberne bliver guidet til den nærmeste hjertestarter, mens andre får adressen, så de kan løbe direkte hen til personen med hjertestop.

I 2001 overlevede kun fire procent et hjertestop uden for hospital. Det tal er nu tredoblet til 12 procent. I mange tilfælde er det familie, naboer eller forbipasserende, der træder til i de første kritiske minutter og giver hjertemassage og stød med hjertestarteren.

Region Midtjylland har allerede i dag et samarbejde med 32 førstehjælperkorps, som skaber tryghed og redder liv i de tyndtbefolkede dele af regionen. Med afsæt i de gode erfaringer herfra ønsker regionsrådet nu at styrke den frivillige livreddende indsats fra øst til vest og giver dermed også et regionalt bidrag til Aarhus som frivillighovedstad i 2018.

Regionsrådet har derfor besluttet at tilslutte sig Trygfondens hjerteløberprojekt. Det nye koncept gør det muligt at tilbyde alle borgere over 18 år at blive hjerteløber. Det vil øge sandsynligheden for, at flere midtjyder med hjertestop får livreddende førstehjælp i tide, uanset hvor de befinder sig i regionen.

”Hver dag falder omkring 10 danskere om med hjertestop uden for hospitalet. Med hjerteløberprojektet får alle interesserede mulighed for at bidrage til livreddende førstehjælp. Det kan betyde, at endnu flere midtjyder, hvor der er mistanke om hjertestop, vil få hjælp i de første kritiske minutter, indtil ambulancen kommer frem”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for Hospitalsudvalget.

Henrik Gottlieb Hansen understreger, at alle frivillige, der i dag deltager i et af de nuværende førstehjælperkorps, får mulighed for at fortsætte i den nye ordning.

Per Sabro Nielsen er lægefaglig direktør i Præhospitalet, som driver regionens nuværende 112-førstehjælperkorps. Han oplever en bølge af interesse for indsatsen:

”Vores 112-førstehjælpere har gennem mange år ydet en vigtig indsats i de små byer, som vi værdsætter højt. Samtidig får vi rigtig mange henvendelser fra borgere, der gerne vil gøre en frivillig indsats og hjælpe ved hjertestop. Vi forventer derfor, at der er en god grobund for at bygge videre med et midtjysk hjerteløberprojekt, som kan blive en stærk supplerende indsats til den professionelle akuthjælp”.

Efter regionsrådets beslutning vil Præhospitalet i samarbejde med Trygfonden arbejde på, at de første frivillige hjerteløbere kan sendes af sted i løbet af efteråret. Indtil Hjerteløberordningen er i fuld drift, fortsætter de nuværende 112-førstehjælperordninger uændret.

Region Sjælland vil kunne danne de perfekte rammer for den kommende uddannelse for ambulancebehandlere, og derfor bør uddannelsen placeres i Slagelse, Nykøbing Falster eller Køge. Det mener Region Sjælland, som henviser til, at regionen hat et af landets bedste præhospitale beredskaber – og at man dermed kan tilbyde helt unikke forhold for eleverne.

En ny uddannelse for ambulancebehandlere vil se dagens lys fra 1. januar 2019, og derfor har Undervisningsministeriet sendt uddannelsen i udbud i hele Danmark.

Seks skoler har meldt sig på banen og ønsker at oprette uddannelsen. To af skolerne er placeret i Region Sjælland, og det er regionens udvalgsformand for erhverv, innovation, uddannelse og grøn omstilling, Julie Jacobsen, meget glad for:

”Der er givetvis gode argumenter for alle placeringer, men Region Sjælland bør være svær at komme uden om. Siden 2011 har vi lagt ekstra ressourcer i at fremme hele den præhospitale indsats, hvilket har gjort Region Sjælland til en af de førende regioner i Danmark på området, og redderne har de nogle af bredeste kompetencer til at udføre opgaver på skadestedet. Det betyder at vi kan give den bedste praktikmulighed for de kommende elever, hvor de kan bruge deres uddannelse i virkeligheden og ikke kun i et testområde”, siger Julie Jacobsen.

Det vides ikke om Undervisningsministeriet ønsker flere eller færre uddannelsessteder end i dag, men forventningen er et optag på 220-250 elever om året. I Region Sjælland har ZBC i Slagelse og SOSU Nykøbing Falster budt sig til, og vil placere uddannelsen i enten Slagelse eller Nykøbing Falster og Køge:

”Begge bud er rigtig gode. Men for Region Sjælland er det vigtigste at uddannelsen ligger i Region Sjælland. Det er vigtigt, fordi de vil styrke vores udbud af erhvervsrettede uddannelser i Region Sjælland. Hvis vi tager arbejdsgiverbrillerne på, så er det vigtigt for at vi i fremtiden også kan sikre kvalificeret arbejdskraft til vores ambulancer”, siger Julie Jacobsen.

Regionrådet i Region Sjælland har vedtaget at støtte op om at placere uddannelsen i Region Sjælland. Samtidig vil Region Sjælland påpege de mange fordele ved at placere uddannelsen i regionen overfor Undervisningsministeriet.

De hjælper, når oversvømmelser truer, når der skal reddes værdier ud af brændende bygninger, og når de hårdtarbejdende brandfolk skal have vand og mad under langvarige indsatser. Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab gør en kæmpe forskel – både for borgere og for det operative beredskab. Det fortæller formanden for beredskabets bestyrelse, overborgmester Frank Jensen.

I uge var Hovedstadens Beredskabs frivilligenhed særligt inviteret til at fortælle om deres frivillige arbejde, da Hovedstadens Beredskabs nye bestyrelse, som tiltrådte ved årsskiftet, holdt deres andet møde. I dagens anledning havde de frivillige lavet en særudstilling af deres materiel for bestyrelsen.

Formanden for bestyrelsen, overborgmester Frank Jensen, var ikke i tvivl:

”De frivillige i beredskabet gør en kæmpe forskel, og det er en stor glæde for mig at se deres engagement. Gang på gang har vi set, hvordan de er med til at redde værdier ud af brændende bygninger og rulle mobile dæmninger ud, når vandmasserne truer vores havne og kyster. Derfor ligger det mig og Hovedstadens Beredskabs samlede bestyrelse meget på sinde, at der fortsat er stor fokus på at anvende de frivillige som supplement til vores professionelle beredskab”.

Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab består af næsten 100 mænd og kvinder, der alle dedikerer en stor del af deres fritid til at støtte landets største beredskab og de otte ejerkommuner med opgaver som logistik, forplejning, pumpe- og lysmateriel, værdiredning, behandlingsplads, servicering af udstyr og mange andre ting.

Blandt frivilligenhedens indsatser kan nævnes, at de side om side med beredskabet arbejdede i døgndrift for at sikre, at vandet ikke strømmede ind i husene, da oversvømmelser i 2017 truede kystnære boliger i Hvidovre og Dragør, at de bjærgede værdifuldt inventar, da en omfattende brand hærgede Illums bolighus på strøget i København.

Forsikringsselskabet Topdanmark har forlænget og udvidet sin aftale om Tophjælp-tjenesten med Falck. Fra den 1. maj 2018 skal Falck således varetage al Topdanmarks kontakt med vejhjælpskunder – fra de ringer med problemer, til udfordringen er løst. Desuden skal Falck fremover varetage akutopkald og satellitovervågning af dyre biler for Topdanmark.

Når kunderne i Topdanmark har haft brug for vejhjælp, har de hidtil ringet til Topdanmark Døgnservice, som derefter har rekvireret Falck. Men fra 1. maj 2018 vil kundens opkald gå direkte til Falck, der dels har overblikket over tilgængeligt mandskab i nærheden, dels kan aftale med kunden, hvornår det bedst passer at få hjælp.

Falck overtager også satellitovervågning af dyre biler samt visitering af akuthjælpsopkald uden for åbningstid. Det er opkald, der f.eks. kan handle om genhusning, vandskader og brandskader mv.

”Topdanmarks egen Døgnservice har leveret gode kundeoplevelser til vores Tophjælpskunder døgnet rundt, og det har Falck også, når de har hjulpet kunderne på stedet. Med den nye aftale varetager Falck vores Tophjælp, fra kunden ringer, til problemet er løst – et set-up Falck har stor erfaring med fra deres direkte kunder. Det er mere smidigt og effektivt, uden at vi går på kompromis med kundeoplevelsen”, siger privatkundedirektør Erik Adrian fra Topdanmark.

”Vi ser det som en stor tillidserklæring fra Topdanmark, at de nu tildeler os ansvaret for at besvare kundernes opkald. Det er en positiv og vigtig udvikling for Falck, at det er lykkes at etablere så stærkt og solidt partnerskab med Topdanmark”, siger chefen for Falcks assistanceaktiviteter i Norden, Lars Vester Pedersen.