Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

De sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm bliver nedlagt den 31. august 2019, og samtidig etableres en ny akutlægebil med base på Sundhedshus Ringkøbing. Det foreslår embedsmændene i Region Midtjylland, der også vurderer, at regionen kan drive akutlægebilen til samme pris som Falck. Derfor foreslår de, at regionen selv får opgaven.

Politikerne i Region Midtjylland har tidligere besluttet, at de sygeplejerskebemandende akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm skal nedlægges. I forlængelse heraf skal en ambulance i Skive Kommune opgraderes til paramedicinerbemanding, og der skal etableres en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Nu er regionens embedsmænd så klar med en plan for den nærmere udmøntning af politikernes beslutning.

Der er et opsigelsesvarsel på seks måneder på akutbilskontrakterne med Falck, og dermed kan overgangen fra akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm til akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune og opgradering af ambulance i Skive Kommune til paramedicinerbemanding ske pr. 1. september 2019.

Etablering af en akutlægebil omfatter anskaffelse af køretøj og ansættelse af lægeassistenter, lægebemanding samt valg af baseplacering og etablering af basefaciliteter. Etableringen kan enten ske med regional drift af køretøj og ansættelse af lægeassistenter eller via en aftale med Falck om dette. Regionen vurderer, at det er muligt at etablere regional drift inden for en økonomisk ramme, der ikke overstiger Falcks tilbud, og derfor lægger embedsmændene op til, at regionen selv får opgaven.

Bemandingen af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune med anæstesilæger kan ske til en udgift svarende til udgifterne for lægebemandingen af akutlægebilen i Holstebro, det vil sige omkring 5,4 mio. kr. årligt. Dette gælder uanset om akutlægebilen etableres i regionalt regi eller via en aftale med Falck.

Der er endvidere foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved placering af akutlægebilen i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen. Der er taget udgangspunkt i Ringkøbing og Skjern, som er de største byer i kommunen. De to byer er samtidig beliggende i de dele af kommunen, hvor der er lang køretid for akutlægebilerne i Holstebro og Herning.

Embedsmændene anbefaler, at akutlægebilen placeres i Ringkøbing, og at denne placering anvendes hele året. Placeringen i Ringkøbing vurderes således at give flest mulige borgere en lavere responstid for fremkomst af lægebemandet præhospital enhed. I vurderingen indgår også, at der i sommerperioden er et stort antal turister langs kystlinjen.

Placeringen i Ringkøbing giver samtidig de bedste betingelser for, at akutlægebilen kan indgå i det samlede beredskab. Her vil det især i forhold til akutlægebilerne i Herning og Holstebro være relevant at gøre brug af den nye akutlægebil, når bilerne i Herning og Holstebro er optaget af andre opgaver.

Der findes desuden egnede basefaciliteter i Ringkøbing i tilknytning til Sundhedshus Ringkøbing. Hvis der i stedet for Ringkøbing vælges en sydlig placering, skal egnede basefaciliteter afklares. Etableringsudgifterne kan beløbe sig til op mod 1-1,5 mio. kr. Aktuelt har den ene akutbil base ved Falcks station i Tarm. Hvis der ønskes en sydlig placering, vurderes en placering i Skjern dog at være mere hensigtsmæssig frem for Tarm, idet der er flere indbyggere i Skjern.

Beredskab Fyn har i december 2018 indsat en ny VW Tiguan som indsatsledervogn i beredskabets indsatsområde Assens. Den nye indsatsledervogn afløser en vogn af samme type, der blev indsat i december 2017, men som nu er udgået på grund af vedvarende tekniske problemer.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Kommunikationsfirmaet Advice arbejdede tæt sammen med Falck i forbindelse med BIOS-sagen. Ifølge Advice har firmaet på flere parametre ikke levet op til de værdier og standarder, som firmaet har. Derfor har en medarbejder nu fået ”en kraftig advarsel” for sin rolle i sagen, “der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for”.

Advice oplyser, at firmaet i 2014-15 arbejdede for Falck.

”Vores arbejde indgår i Konkurrencerådets afgørelse om Falck, som blev offentliggjort fredag den 1. februar 2019. Advice er ikke part i sagen i juridisk forstand, og har derfor på intet tidspunkt i undersøgelsesforløbet været i kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og er på intet tidspunkt blevet hørt i sagen. Vi har derfor heller ikke kunnet udtale os om sagen før nu, hvor vi har fået adgang til materialet. Vi mangler fortsat at sætte os grundigt ind i sagen, men vil gerne melde følgende ud”, oplyser direktør Espen Højlund.

”Vi er anonymiseret i styrelsens afgørelse. Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller begrunder anonymiseringen i Børsen 31. januar således: ’Sagen handler om, at Falck har overtrådt loven og fået et påbud. De tre kommunikationsbureauer har ikke overtrådt nogen lov og har ikke fået noget påbud. De har ikke engang haft adgang til partshøring’. Af den årsag kan vi ikke kommentere på Konkurrencerådets afgørelse. Som det fremgår af Falcks kommunikation, ønsker virksomheden selv at påtage sig det fulde ansvar for sagen. Det respekterer vi selvfølgelig”, siger Espen Højlund.

”Men en ting er den juridiske side af sagen. Noget andet er den etiske. Ved en umiddelbar gennemlæsning af afgørelsen kan vi konstatere, at vi på flere parametre ikke lever op til de værdier og standarder, vi har, og de forventninger omverdenen har til os. Det gælder både i forhold til at sikre os, at dialogen med vores kunder altid er professionel og nøgtern. Og det gælder i forhold til at sikre os, at vi er helt tydelige omkring, hvem vi repræsenterer. Det beklager vi dybt”, siger Espen Højlund.

”Sagen, som for os er ganske usædvanlig, giver anledning til dyb selvransagelse og skærpelse af vores interne værdier og guidelines. Samarbejdet med Falck blev iværksat af to tidligere medarbejdere i efteråret 2014. Herudover blev en tredje medarbejder tilknyttet projektet fra starten af 2015. Sidstnævnte har ikke haft kontakt med andre end ansatte i Falck, og han har spillet en marginal rolle i projektet. Denne medarbejder er stadig ansat i Advice, og vi har valgt at give vedkommende en kraftig advarsel for sin rolle i sagen, der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for. Og den ligger langt fra, hvad vi praktiserer og rådgiver vores kunder til”, slutter Espen Højlund.

Falck har meddelt, at sagen ankes og kan ende ved domstolene. Advice har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen indskærper over for kommuner, at brandkravene i landets plejeboliger skal overholdes. Det sker på baggrund af den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år, hvorefter en del kommuner har indberettet om mangelfulde brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger i deres plejeboliger.

Transport-, bygnings- og boligministeren har siden den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år arbejdet for at skabe klarhed over brandsikkerheden i plejeboliger for at forebygge, at en lignende ulykke kommer til at ske igen.

Ministeren igangsatte derfor en undersøgelse af brandsikkerheden i landets plejeboliger. De foreløbige resultater af undersøgelsen viser, at af de kommuner, der har svaret, er det stort set alle, der har bygninger med plejeboliger, som ikke lever op til de brandkrav, der var gældende på det tidspunkt, hvor boligen blev opført eller renoveret. De resterende kommuner forventes at svare inden den forlængede frist, som er den 1. februar 2019.

”Det er helt uacceptabelt, at der er kommuner her i landet, der uden andre foranstaltninger fraviger fra de krav, der er for brandsikkerhed i vores plejeboliger. Kommunerne skal stramme op og få styr på de bygninger, der ikke overholder kravene, så beboerne kan være trygge ved at bo i plejebolig. Derfor har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at skrive til disse kommuner og anmode om en redegørelse for, hvornår de vil tage initiativ til at sikre, at alle deres plejeboliger lever op til den krævede brandsikkerhedsmæssige standard”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Ministeren orienterede i denne uge bygningsordførerne om det brev, nogle kommuner har modtaget. I brevet understreger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen også, at kommunen som bygningsmyndighed er forpligtet til at lovliggøre ulovlige forhold, når kommunen bliver opmærksom på dem. Samtidig er kommunerne bygningsejere, og det er en helt grundlæggende regel i byggeloven, at det er ejerens ansvar, at en bygning til enhver tid er lovlig.

Beredskabet foretager de brandsyn, som der stilles krav om i beredskabslovgivningen. I den forbindelse besigtiger beredskabet regelmæssigt landets plejeboliger. På baggrund af de foreløbige resultater af undersøgelsen tyder det på, at der kan være behov for at få strammet op på reglerne for brandsyn – herunder på opfølgningen af de gennemførte brandsyn. Det vil ministeriet nu undersøge.

De kommuner, der har angivet at have mangelfulde brandsikkerhedsmæssige forhold i deres plejeboliger, skal indsende deres redegørelse til Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen senest den 15. april 2019.

På Vesterbro i København kunne man i denne uge få et syn ud over det sædvanlige. Foran Vesterbro brandstation på Enghavevej var opstillet en Concept Fire Truck (CFT), som er Rosenbauers bud på fremtidens autosprøjte. CFT’en er et hybridkøretøj, hvor såvel køretøj som pumpe kan drives af både elmotor og dieselmotor.

Herudover har CFT’en nogle interessante funktioner og features – blandt andet konstant 4-hjulstræk, lav læsse- og løftehøjde, kompakt design og dimensioner, lille venderadius samt integreret brug af data.

Hovedstadens Beredskab har haft prototypen til låns et par dage, og den var derfor med ved afholdelsen af den årlige nytårsparole, hvor de nyeste udrykningskøretøjer blev vist frem.

”El-drevne køretøjer giver en åbenlys miljømæssig fordel, men betyder også, at der vil være et markant lavere støjniveau ved pumpedrift. De nye standardsprøjter, som vi lige nu er i gang med at sætte i drift, er ikke hybridkøretøjer, men vi har kig på hybridbiler til andre formål. Det er selvfølgelig interessant for os at følge med i, hvad fremtiden bringer, og særligt i forhold til udviklingen og mulighederne for at reducere miljøpåvirkninger og sikre et bedre arbejdsmiljø”, forklarer Tim OIe Simonsen, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Ved fremvisningen var det også muligt at se Hovedstadens Beredskabs nye indsatslederbil, som netop er en hybridbil, foruden den helt nye type autosprøjte, den nyeste type ambulance og den selvkørende skum- og vandkanon ”LUF 60”.

Hovedstadens Beredskab opruster i disse år med ny teknologi og køretøjer. I løbet af 2019 sættes blandt andet 12 af de nye autosprøjter i drift, og bådberedskabet udvides med en ny type redningsbåd.

Foto: Hovedstadens Beredskab

I Region Midtjylland er der to praktiserende læger, der fungerer som udrykningslæger. Det er to læger på Samsø, og de tilkaldes ved alvorlige ulykker eller sygdom på øen. Nu vil Region Midtjylland indgå en ny aftale med lægernes organisation. Som led i aftalen får lægerne fremover en timebetaling på 32 kr. for at stå til rådighed samt 868 kr. pr. udrykning.

Udrykningslægeordningen er en særlig ordning, der er relevant i områder, hvor der er et særligt behov og en særlig struktur, som kræver alternative løsninger i forhold til at sikre præhospital lægehjælp. Det gør sig gældende på Samsø, hvor de praktiserende læger som udgangspunkt altid kan kontaktes, og hvor de geografiske forhold medfører, at en udrykningslæge ofte vil kunne nå frem før en præhospital akutlæge i akutlægehelikopteren.

Udrykningslægerne på Samsø arbejder i øjeblikket efter en aftale, der blev indgået mellem Århus Amt og lægernes organisation i 1999. Aftalen er imidlertid forældet, og derfor skal der indgås en ny aftale, der tager højde for de aktuelle krav og den aktuelle praksis, f.eks. i forhold til lovgivningskrav om journalføring.

Som led i aftalen skal udrykningslægerne i forbindelse med tiltrædelse af aftalen gennemføre en uddannelse, således at de har et bestået PHTLS-kursus eller tilsvarende kursus, som kan godkendes af Region Midtjylland samt har deltaget i en uddannelsesdag i regi af Præhospitalet. Lægerne er forpligtede til at vedligeholde PHTLS-kurset og til at deltage i opfølgende efteruddannelse svarende til én arbejdsdag årligt.

Lægerne skal selv stille bil til rådighed for løsning af opgaverne. Den bil, som den enkelte læge anvender, skal synes én gang årligt efter retningslinjer fastsat af Færdselsstyrelsen. Regionen betaler de direkte omkostninger ved syn, mens udgifter til reparation og vedligeholdelse af bilen betales af lægen. Lægen skal sikre, at der til enhver tid er en gældende udrykningstilladelse til bilen.

Der ydes et honorar pr. tilkald på 868 kr. Der ydes endvidere en timebetaling pr. time, hvor lægen står til rådighed for udkald, på 31,79 kr.

Da debatten om BIOS rasede, var det Facebook-gruppen ”Nej tak til ambulancekaos”, som bragte mange af de kritiske historier om det hollandske ambulanceselskab. Det fremstod som om, at gruppen blev administreret af en ambulanceredder i Region Syddanmark, men reelt var den oprettet af Falcks kommunikationsbureau, der også kom med forslag til kritiske historier, som redderen kunne offentliggøre.

Facebook-gruppen ”Nej til ambulancekaos” blev oprettet af Falck-redder Finn Andersen fra Fyn i september 2014. Gruppen fik hurtigt mange tusinde medlemmer, og både Finn Andersen og medlemmerne bragte dagligt kritiske nyheder om BIOS – ofte i form af deling af artikler fra andre medier.

Men ifølge Konkurrencerådets nylige afgørelse var Facebook-gruppen led i en plan, der var lagt af Falck. I afgørelsen er gruppens og ejerens navn anonymiserede, men det fremgår af sammenhængen, at der er tale om ”Nej til ambulancekaos”.

Ifølge Konkurrencerådet anvendte Falck det, der i konkurrencelovgivningen hedder ekskluderende aktiviteter, overfor BIOS. Og ofte blev aktiviteterne udført i armslængde, således at de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender. Aktiviteterne fremstod på den måde som objektive og troværdige for både redderne i Falck og offentligheden.

”En af Falcks ekskluderende aktiviteter, etableringen og brugen af [en gruppe på et socialt medie], fremstod eksempelvis som uafhængig af Falcks ledelse, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af [en ambulanceredder i Region Syd]. [Gruppen på det sociale medie] blev dog oprettet af Falck som led i implementeringen af Falcks overordnede, ekskluderende strategi, og var også reelt drevet af Falck i ’dobbelt armslængde’, dvs. via [kommunikationsbureau X] og med [en ambulanceredder i Region Syd] som administrator af gruppen”, skriver Konkurrencerådet i afgørelsen.

”[Gruppen på det sociale medies] formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne i Syd om BIOS som arbejdsgiver og mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over BIOS som fremtidig ambulanceleverandør. Målet var, at redderne ville afholde sig fra at søge over til BIOS. På opdrag fra Falck fulgte [kommunikationsbureau X] med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som [ambulanceredderen i Region Syd] kunne lægge op i gruppen. Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til [ambulanceredderen i Syds] profil på [det sociale medie]. Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen”, skriver Konkurrencerådet.

Efter offentliggørelsen af Konkurrencerådets afgørelse har ”Nej tak til ambulancekaos” skiftet navn til ”Abc”, og alle medlemmer af gruppen er blevet slettet.

Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab – der blandt andet rykker ud i tilfælde af afsporinger og ulykker – har taget et nyt køretøj i brug. Det er en Volvo FL, som medbringer store mængder materiel, herunder hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons samt specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns.

Hjælpevognsberedskabet råder over specialiseret materiel, og beredskabet rykker blandt andet ud i tilfælde af afsporing og nedbrud på tog samt ved ulykker. Her varetager hjælpevognsberedskabet bjergning af jernbanemateriel og vurdering af – samt frigivelse af – materiel efter bjergning, sikring af hændelsesstedet og indsamling af fakta på hændelsesstedet.

I sidste måned satte hjælpevognsberedskabet en ny hjælpevogn i drift, efter at vognen i nogen tid havde været igennem en større opbygning. Den nye hjælpevogn er en Volvo FL, årgang 2009, med en 7 liters motor på 6 cylindere og med 246 HK. Den er opbygget med dobbeltkabine. Vognen er godkendt til udrykningskørsel, og den er ikke fartbegrænset som andre lastbiler, når den bruges i udrykningssituationer. Hjælpevognen er et tovejs-køretøj, der kan sporsættes, hvor dette er muligt. Dermed kan løfteudstyr og specialværktøj bringes helt frem til en ulykke eller et havari.

Under opbygning af hjælpevognen er der lagt stor vægt på arbejdsmiljøet.

I alt medbringer hjælpevognsberedskabet hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons på den nye vogn. Der medbringes også en større mængde træklodser, som bruges til opklodsning og understøtning af de hydrauliske donkrafte. Ud over dette bruges klodserne til sikring i forbindelse med løftet togmateriel. Vognen er også pakket op med specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns, så det kan komme tilbage på sporet.

”Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven”. Det siger Falcks koncernchef, Jakob Riis, efter dagens afgørelse fra konkurrencemyndighederne, der har besluttet at melde Falck til politiet for at have misbrugt koncernens dominerende stilling. Falck har anket sagen til Konkurrenceankenævnet, men erklærer sig også klar til at gå til domstolene.  

Konkurrencerådet har konkluderet, at Falck overtrådte konkurrenceloven i forbindelse med at hollandske BIOS overtog ambulancekørslen fra Falck i Region Syddanmark.

Falck undskyldte sidste år offentligt for dele af sin ageren i forbindelse med den meget omtalte BIOS-sag. Falck erkendte, at koncernen ikke levede op til sine egne og omverdenens forventninger, men samtidig erklærede Falck, at man ifølge sine juridiske rådgivere havde ageret inden for konkurrencelovens rammer. Og på baggrund har Falck besluttet, at man anker afgørelsen til Konkurrenceankenævnet – og derefter er klar til at gå til domstolene. Falck understreger dog, at man trods anken efterlever Konkurrencerådets påbud om at ophøre med den ulovlige adfærd.

”Vi har fået et påbud om ikke at agere, som vi gjorde i 2014-15, hvor vi talte dårligt om en konkurrent. Det efterlever vi selvfølgelig fortsat”, siger Jakob Riis, der er koncernchef for Falck.

”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forholder sig ikke til, hvorfor BIOS gik konkurs, men kun til, om Falck har handlet på en måde, som begrænsede konkurrencen i markedet. Det er pinligt for Falck, at vi står i en situation, hvor konkurrencemyndighederne kan skabe tvivl om vores ageren. Vi har ikke levet op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck, men vi har ifølge vores juridiske rådgivere holdt os inden for konkurrencelovens rammer. Vi ser frem til domstolenes vurdering af sagen”, siger Jakob Riis.

Tilbage i 2018 redegjorde Falck for nogle af de punkter, som Konkurrencerådet nu peger på i sin kendelse:

”Vi var for optagede af at søge viden om BIOS. Vi delte for velvilligt oplysninger om en konkurrent med blandt andre journalister, der researchede om BIOS. Flere gange skete det på en måde, hvor det ikke var tydeligt, at Falck var bidragsyder. (…) Vi har sagt og skrevet ting, som vi fortryder. Vi ønsker aldrig igen at stå i en lignende situation”.

Falck mener dog ikke, at deres handlinger forhindrede BIOS i at komme ind på markedet:

”Sagens akter dokumenterer, at vi gjorde en stor indsats for, at vi kun delte viden, som var korrekt og kunne dokumenteres af enhver. Falcks indsamling og deling af viden kunne i sig selv ikke forhindre en konkurrent i at etablere sig. Det ændrer ikke ved, at vi skulle have holdt os langt væk”, siger Jakob Riis

BIOS har varslet, at Falck kan imødese en erstatningssag.

”Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven. Sagen kan ende i erstatningssager imod Falck. Det er almindeligt og vores juridiske rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres ved domstolene”, siger Jakob Riis.

Den 45-årige Michael Djervad bliver på fredag ny beredskabschef i Slagelse Brand og Redning. Dermed bliver han ansat i den stilling, hvor han siden november 2017 har være konstitueret efter et års tids ansættelse som viceberedskabschef. Michael Djervad er blevet valgt af et enigt ansættelsesudvalg efter to samtalerunder.

Michael Djervad blev ansat som viceberedskabschef i 2016, hvor han kom fra en stilling som beredskabsinspektør i Vestsjællands Brandvæsen og før det en tilsvarende stilling i Sorø Brandvæsen. Da beredskabschef John Olesen blev afskediget i november 2017, blev Michael Djervad konstitueret i chefstillingen.

I den periode, hvor Michael Djervad har stået i spidsen for beredskabet, er der sket en stor udvikling, hvor beredskabet har fået nye køretøjer og materiel, ny station i Slagelse og nye opgaver som f.eks. brandslukning til søs i Østdanmark.

”Vi havde to ansættelsesrunder med flere kompetente kandidater, og vurderede på baggrund af samtalerne, at Michael både har den rette, solide erfaring og en ledelsesform, som passer godt til organisationen. Jeg er sikker på, at Michael vil sikre en fortsat udvikling af beredskabsområdet, som både kommer borgerne og medarbejderne til gode”, siger kommunaldirektør Frank E. Andersen fra Slagelse Kommune.

Falck har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere konkurrenten BIOS fra ambulancekørsel i Region Syddanmark. Det har Konkurrencerådet afgjort, og derfor har rådet meldt Falck til Bagmandspolitiet for overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Falck har dog mulighed for at anke afgørelsen om politianmeldelse til Konkurrenceankenævnet.

Konkurrencerådet har afgjort, at Falck i perioden fra 25. august 2014 til oktober 2015 har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester. Strategien har haft som formål at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads samt at gøre det vanskeligt for BIOS at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark.

Konkurrencerådet påbyder blandt andet Falck at ophøre med den ulovlige adfærd. Samtidig har rådet besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i daglig tale Bagmandspolitiet) med henblik på en strafferetlig forfølgelse. Det vil dog først ske, efter en eventuel ankesag er afgjort ved Konkurrenceankenævnet.

“Falcks strategi over for BIOS bestod blandt andet af – i det skjulte – at formidle negative historier om BIOS til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos BIOS. Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til BIOS. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for BIOS at rekruttere reddere”, siger konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

“Virksomheder må selv sagt gerne forsøge at fastholde deres medarbejdere. Men når man som Falck udnytter sin dominerende position og igennem en række handlinger, der ligger uden for almindelig konkurrence på ydelser, søger at ekskludere en konkurrent, så er det i strid med konkurrenceloven. Når vi giver Falck påbud om at ophøre med den type ulovlig adfærd, øges sandsynligheden for, at andre aktører byder på fremtidige udbud af ambulancekørsel i Danmark”, siger Christian Schultz.

BIOS blev Falcks største konkurrent, da selskabet i august 2014 vandt et udbud om at varetage blandt andet ambulancekørsel i Region Syddanmark i en periode på ti år fra september 2015. Efter udbuddet var afgjort, fastlagde Falck en strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester. Strategien blev implementeret via en række aktiviteter, som var tidsmæssigt sammenhængende, og som supplerede hinanden. Aktiviteterne omfatter blandt andet aktiviteter på de sociale medier, formidling af negative historier om BIOS, brug af interne nyhedsbreve og –mails samt målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark.

Ambulancereddere er en meget væsentlig – og samtidig en begrænset – ressource for en ambulancevirksomhed. For at kunne opfylde kontrakten med Region Syd var BIOS nødt til at erhverve ambulancereddere fra Falck.

Falck spiller en dominerende rolle på markedet. Konkurrencerådet har desuden vurderet, at Falcks ekskluderende aktiviteter ikke var udtryk for almindelig konkurrence på ydelser (dvs. det der konkurrenceretligt kaldes ”competition on the merits”), samt at aktiviteterne samtidig var egnede til at begrænse konkurrencen. Derfor er konkurrencereglerne overtrådt.

I juli 2016 kom BIOS under konkurs, og fra august hjemtog Region Syddanmark ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd. BIOS Ambulance Service Danmark A/S var datterselskab til et hollandsk moderselskab, som har drevet ambulancetjeneste i Holland siden begyndelsen af 1900-tallet.

Er der virkelig dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland? Det mener sundhedsministeren, men ifølge Region Sjælland er det faktuelt forkert. Regionen bruger nemlig ikke akutlægebiler, og det gør, at patienter ikke kan erklæres døde på stedet. Det kan først ske på sygehuset. Men dermed registreres de som ”hjertestop” og ikke ”dødfundne” i statistikken.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har udtalt, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland. Men den oplysning er faktuelt forkert og misvisende, og den skaber unødvendig utryghed for borgerne i Region Sjælland, mener regionen:

”Ministeren bruger en undersøgelse, hvor der ikke er korrigeret for flere faktorer, og derfor ender Region Sjælland ud med en dobbelt så stor dødelighed ved hjertestop som eksempelvis Region Midtjylland. Det er en faktuel forkert måde at bruge undersøgelsen på og skaber kun utryghed for borgerne i Region Sjælland”, siger regionsrådsformand Heino Knudsen fra Region Sjælland.

Undersøgelsen er blandt andet ikke korrigeret for, om der sker registrering som “hjertestop” eller “dødfunden”.

”Det er Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at i det øjeblik, at førstehjælp sættes i gang, skal patienten registreres som et ’hjertestop’. Det er kun en læge, der kan erklære en patient for død, og eftersom vi ikke har læger i vores ambulancer, så er det først på sygehuset, at patienten kan erklæres for død. Det er netop det, der mangler at bliver korrigeret for i undersøgelsen”, siger Ole Mazur Hendriksen, der er præhospital lægelig chef i Region Sjælland.

Undersøgelsen, som sundhedsministeren får sine tal fra, er udarbejdet af professor Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. I undersøgelsen står det beskrevet, at tallene ikke uden videre kan sammenlignes regionerne imellem, forklarer Ole Mazur Hendriksen:

”Det er klart, at eftersom Region Midtjylland kan erklære flere patienter for ’dødfundne’ på findestedet, så får de færre registrerede ’hjertestop’ med dødelig udgang, og ser derfor bedre ud på papiret. Derfor arbejder de fem regioner massivt sammen netop nu for at få korrigeret disse data, så vi kan få nogle brugbare og sammenlignelige tal”.

Det er en politisk beslutning i Regionsrådet i Region Sjælland, at der fra 2011 ikke længere skulle være akutlægebiler i hele Region Sjælland.

”I Region Sjælland har vi en helt særlig geografi, derfor har vi prioriteret flere ambulancer med paramedicinere fremfor få ambulancer med læger, fordi vi vil have et stærkt og robust beredskab med hurtig responstid, også i yderområderne. I andre regioner har de andre prioriteringer, som passer til deres region. Men vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for registrering. Der er andre registre, hvor ministeren bør kunne få sine tal og fakta fra, som er korrekte, så Region Sjælland ikke skal hænges ud, og hvor borgerne i Region Sjælland ikke skal føle sig unødigt utrygge”, siger Heino Knudsen.

Kontrakten på driften af SINE-nettet udløber i 2020, men samtidig har staten tildelt de nødvendige frekvenser til den nuværende leverandør, Motorola, helt frem til 2026. Hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, understreger man nu, at det er helt nødvendigt, at staten tilbagekalder frekvenserne, hvis udbuddet skal være frit og åbent.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation har kontrakt på at drive SINE-nettet frem til 2020, men samtidig har selskabet licens på de frekvenser, der anvendes til SINE, helt frem til 2026. Og hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, ser man den konstruktion som et stort problem.

Ifølge Teracom har det været fremført, at konkurrenter til Motorola blot kan anvende andre frekvenser til at drive deres eget net baseret på samme Tetra-teknologi som Motorola. Men det afviser selskabet.

”Det er ganske simpelt ikke rigtige: Det er kun teoretisk at det er muligt at benytte andre frekvenser. Der er ikke plads, og prøvede man alligevel, ville det fordyre projektet med op mod 30 pct., eller 400 mio. kr. Især fordi store dele af beredskabers udstyr skal udskiftes. Tilbagekalder man ikke frekvenserne, vil andre selskaber end Motorola derfor reelt være afskåret fra at byde”, fortæller Ole Mølgaard fra rådgivervirksomheden The Crowd.

I et notat uddyber Teracom og The Crowd problemstillingen:

”Det bør sikres, at de nuværende Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for SINE. Teoretisk set er det muligt at benytte andre frekvenser, men udfordringerne herved vil være mange. Først og fremmest er der reelt ikke plads: Energistyrelsen har ved forespørgsler fra Teracom oplyst, at der kun er ganske få frekvenser ledige i 380 til 400 MHz båndet. Der er således ikke muligt at skabe plads til yderligere ét helt nationalt Tetranet. Dertil kommer at det er blevet foreslået i stedet at benytte frekvenser i 410-430 MHz båndet. Men heller ikke her er der plads”, skriver selskaberne – og tilføjer:

”Dernæst vil en sådan løsningen blive væsentlig dyrere for staten: Det antages, at op til 10 pct. af beredskabernes 26.000 kommunikationsterminaler skal udskiftes, og den resterende del skal omprogrammeres. Ydermere vil ca. 25 specielle Tetra-basisstationer i tunneller, ved broer mv. skulle udskiftes eller omprogrammeres for at kunne fungere på de nye frekvenser. Det vil betyde øge omkostninger og skabe frustration hos de eksisterende infrastrukturejere, såsom Sund og Bælt og Metroen. Og endelig vil det nye udstyr være langt dyrere at anskaffe, da langt det meste udstyr er designet til det frekvensbånd, som i dag benyttes over det meste af Europa. Samlet set vil der være tale om en fordyrelse på mere end 400 mio. kr. på det nye beredskabsnet. En fordyrelse, der nærmer sig 30 pct. af prisen for et nyt Tetranet”.

”Nok så vigtigt er det dog, at benyttelse af et andet frekvensbånd vil vanskeliggøre kommunikationen med beredskaberne i nabolandene – hvilket kan være livskritisk i en beredskabssituation. Dette gælder f.eks. ved grænseoverskridende politiaktioner, hvor det er afgørende for kommunikationen, at Danmark bruger de samme frekvenser til Tetra som nabolandene. For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for beredskabet og staten – er det derfor nødvendigt, at frekvenserne tilbagekaldes og efterfølgende stilles frit til de, som måtte ønske at byde på driften af SINE. Sker dette ikke, vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på, at man får den bedste og billigste løsning”, fremgår det af notatet.

Det følger af frekvenslovens § 24, at Energistyrelsen med et års varsel kan tilbagekalde frekvenstilladelser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Det præhospitale område i Region Nordjylland har indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet, og der har været en stor udvikling de seneste år. Men samtidig skal man være opmærksom på, at der ikke er en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Det skriver formanden for Akut- og Praksisudvalget som reaktion på sundhedsministerens kritik af de nordjyske responstider.

Af Mogens Ove Madsen (S), formand for Akut- og Praksisudvalget, Region Nordjylland

Eftersom jeg er formand for Akut- og Praksisudvalget i Region Nordjylland, er jeg nødt til at reagere på sundhedsministerens påstande om akutberedskabet i Nordjylland, som er omtalt på BeredskabsInfo den 25. januar 2019.

Det præhospitale område har som eneste område indfriet alle Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger på akutområdet. Det vil sige en stor udvikling gennem det seneste ti-år.

Responstiderne er fastlagt i regionerne ud fra demografi, kørselsafstande, hospitalsstruktur og ikke mindst økonomi. Et responstidsmål på 15 min. konsekvent døgnet rundt for alle vil eksempelvis mere end fordoble udgifterne i Region Nordjylland – og i øvrigt skabe en voldsom overkapacitet i det præhospitale beredskab.

Derudover er der ikke en sammenhæng mellem responstider og overlevelse. Responstiderne har i Danmark haft et stabilt niveau i en årrække. I mellemtiden er overlevelsen steget, og det skyldes et professionaliseret ambulanceberedskab i forhold til kompetencer og kvalifikation, plus – i forhold til hjertestop – udbredelsen af frivillige førstehjælpsuddannede (112-akuthjælper- og SMS-førstehjælperordninger).

Antallet af klagesager og utilsigtede hændelser er også meget lavt sammenlignet med resten af sundhedsvæsenet. Endelig er der sundhedsfaglig visitation af 112-opkald i dag. Det betyder at alle akutte kørsler vurderes i forhold til hastegrad, og at beredskaberne disponeres ud fra den konkrete melding, således at alvorlighedsgraden også afspejles i fordelingen af udrykninger indenfor 5-10 og 15 minutter.

Og endelig en polemisk bemærkning: Hvorfor stoppede sundhedsministeren statens støtte til akutlægebilen i Hjørring – for nu at være klar til at støtte 10-15 beredskaber ud over hele landet?

Hovedstadens Beredskab har sat tre nye ambulancer i drift på stationen i Hvidovre. De tre ambulancer er udstyret med ny teknologi, der skal forbedre sikkerheden under kørslen og aflaste mandskabet. Under kørslen har chaufføren således hjælp af eksempelvis afstandsregulering, aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera.

De nye ambulancer er opbygget på et forstærket Mercedes-Benz Sprinter-chassis med en lasteevne på helt op til 800 kg, og så har de fået indbygget en lang række nye funktioner og systemer.

Under kørslen har chaufføren hjælp af eksempelvis afstandsregulering (Distronic), aktiv bremseassistent samt bak-kamera med retningsangivelse og 360-graders kamera. Sidstnævnte forventes især at kunne hjælpe med til at undgå køreskader ved lav hastighed, når ambulancen skal manøvreres tæt på objekter.

”Vi arbejder meget med, hvordan vi kan skabe en endnu bedre ambulanceservice for borgerne, herunder at udnytte nye systemer og teknologier. I de nye ambulancer har vi valgt nogle hjælpeværktøjer, som vi forventer både vil styrke sikkerheden, arbejdsmiljøet og aflaste vores ambulancefolk, så vi skal bruge mindre tid på eksempelvis manuel registrering og kan fokusere på vores vigtigste opgave, nemlig at redde liv”, fortæller Mikkel Birch Laursen, der er korpsambulancemester i Hovedstadens Beredskab.

Ambulancerne er også blevet udstyret med et flådestyringssystem, som Hovedstadens Beredskab vil afprøve. Systemet giver blandt andet nogle fordele, som vil betyde mindre manuel registrering i forhold køretøjets status og service (batteri, kilometerstand osv.), måling og dokumentation af G-påvirkninger ved uheld samt automatisk registrering af kritisk udstyr, så der f.eks. lyder en advarsel, hvis ambulancemandskabet i farten er ved at køre fra kritisk udstyr som defibrillator eller medicintaske.

Til at starte med vil de tre nye ambulancer alle have placering på brandstationen i Hvidovre med henblik på at indhente erfaringer med de nye systemer i køretøjerne.

Hovedstadens Beredskab leverer op til 23 ambulanceberedskaber i døgnet til Region Hovedstaden.

En 18 cm. lang flænge med blotlagte sener og fedtvæv var ikke tilstrækkeligt til, at Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ville sende en ambulance, da Anahita Malakians onsdag blev skadet under en fodboldkamp. I stedet måtte venner og førstehjælpere transportere Anahita Malakians på en båre, hvorefter hun i bagagerummet på en stationcar blev kørt til skadestuen.

På Facebook skriver Anahita Malakians:

”En hyggelig fodboldmorgen med nogle søde gutter som jeg spiller med udviklede sig i løbet af få minutter til rent drama. I en glidende scoring formåede jeg at banke mit venstre knæ lige ind i målstolpen. I samme sekund, kunne jeg mærke, at der var noget riv ravende galt og tog fat i knæet med det samme. Jeg fik øje på mine sener, hinden over knoglen og alle hudlag, der flagrede i en flænge på 17-18 cm hen over knæet. Med det samme pressede jeg hudlapperne sammen, som have udvidet sig til at have et mellemrum på 3-4 cm. Jeg lagde mig på siden i samme stilling og smerterne tog nu til. Billederne er simpelthen for voldsomme for mange til at vise på Facebook. De andre spillere ilede hen, og en læge, som også spiller med, fik bundet en t-shirt om, og der blev ringet til 112”.

En ven beretter om det efterfølgende forløb:

”Hurtigt fik vi og det utroligt sympatiske personale i Hillerødgade Svømmehal kontakt til personalet på alarmcentralen. Men herefter startede dramaet først for alvor. Da redderen på alarmcentralen havde konstateret, at flængen godt nok var dyb og gjorde min veninde ude af stand til at støtte på benet, fortalte han os, at vi selv måtte få hende på skadestuen. Jeg husker stadig chokket, afmagten, vreden i øjnene på holdkammeraterne, personalet og min egen dybe afmagt og frustration, Jeg tror vi alle tænkte, ahmen for fanden, der ligger en kvinde og kigger ned i sin knogle, er i chok og ude af stand til at gå – og nu beder I os om at lege ambulancereddere- og førere!”.

Beskrivelsen fortsætter:

”Men den ansatte på alarmcentralen var ubøjelig, en regel er jo som bekendt en regel. Min veninde kunne ikke støtte på benet, så vi måtte improvisere en båre, bære hende ned af en snæver trappe og ud i en stationcar og lægge hende der med en jakke over kroppen i den bidende kulde, mens hun på ulovligste vis så måtte lade sig fragte liggende i en bagagerummet på en stationcar de to kilometer til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Turen gik relativt fredeligt til Bispebjerg, men veninden græd af smerter, da vi ikke lige havde husket at tage smertelindrende medicin med på banen. Heldigvis fik vi hende efter noget overtalelse bakset ind på skadestuen – dog efter noget parlamenteren med personalet på akutmodtagelsen, der også ville have hende til at gå ind, selvom hun ikke kunne. Derfra blev det dog noget mere professionelt og ordnet, og min veninde kom hurtigt i gode hænder, blev smertedækket og kørt til røntgen, hvorfor historien sluttede godt. Og tak for det.”

Anahita Malakians slutter beskrivelsen:

”Vi spurgte selvfølgelig alle læger og sygeplejersker på hospitalet om de syntes, at mit knæ var egnet til at kunne gå på i den tilstand, som jeg kom i – alle måbede og svarede: NEJ! Jeg har fået 34 sting udvendig og 17 indvendig og er nu hjemme. Tak for de søde sygeplejersker og læger på Bispebjerg”.

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab beklager man forløbet:

”Akutberedskabet beklager, at regionens vagtcentral ikke sendte en ambulance til Anahita Malakians. I denne situation burde vi have sendt en ambulance, der kunne have transporteret hende til en akutmodtagelse og behandle hendes smerter undervejs. Akutberedskabet skal være borgernes tryghed, når de bliver akut syge eller kommer til skade. Det har vi desværre ikke levet op til i denne sag Vi har her til morgen – som vi altid gør når vi får kendskab til forløb, der kan give anledning til opfølgning og læring – taget direkte kontakt til hende for at beklage forløbet og høre, hvordan hun har det”, siger Peter Berlac, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, til BT.

”Vi prioriterer generelt vores akutte ambulancekørsler til livstruende eller hastende tilstande, der kræver akut behandling allerede på vej til hospitalet. Men vi anvender også ambulancer og liggende transporter til mindre alvorlige tilstande, hvis det er den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Det gjorde vi desværre ikke i denne sag”, siger Peter Berlac.

Et større sammenstød mellem to lastbiler ved Christiansfeld resulterede i en sigtelse mod en 30-årig mand fra Horsens. Færdselsulykken havde givet store trafikale problemer, og den 30-årige valgte derfor at køre tæt efter det lokale brandværn, der med udrykning var på vej til skadestedet med frigørelsesudstyr.

Færdselsulykken skete onsdag, hvor en lastbil ramte en anden lastbil, der holdt i nødsporet. Denne lastbil var havareret på grund af et punkteret dæk, og den blev ramt på bageste venstre side og blev skubbet ud i autoværnet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

I forbindelse med ulykken var en 30-årig mand fra Horsens lidt for smart. Da et udrykningskøretøj fra det lokale brandværn kom kørende med frigørelsesudstyr og under udrykning, fulgte den unge mand efter i sin personbil. Det foregik midt på motorvejen mellem de andre biler. Han gav dog plads til ambulancen og den politibil, der kom bagefter. Men dem fulgte han også efter.

Da udrykningskaravanen nåede frem til ulykkesstedet, blev han standset af betjentene i den politibil, han var fulgt efter. Manden blev sigtet for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Betjentene havde også andet at lave. De måtte formane fem-seks bilister, som tog fotos af ulykken. Politiet valgte at sigte en af bilisterne.

Det er ikke rimeligt for borgerne, at kun omkring ni ud af ti ambulancer i Region Nordjylland kommer frem inden for 15 minutter, mens man i Region Midtjylland har sikret, at 96 pct. af ambulancerne kommer frem inden for 15 minutter. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der ser forskellen i responstiderne som et selvstændigt argument for regeringens sundhedsreform.

Det var de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag, der tidligere på ugen debatterede sundhedsreform med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i Folketingssalen.

Baggrunden var en udtalelse fra Venstre-manden Søren Gade, der om sundhedsreformen havde sagt, at der er ”en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et DJØF-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De skal prioritere, og man kan faktisk godt købe tryghed for penge. Det er bare et lille eksempel, og dem findes der masser af i hele Danmark”.

Den udtalelse ønskede de to socialdemokrater at få sundhedsministerens kommentar til.

Sundhedsministeren afviste imidlertid, at beredskabet i Lemvig skulle være truet:

”Akutområdet i regeringens sundhedsudspil rykker op til i højere grad at være et nationalt ansvar, fordi vi ikke synes, det er rimeligt, at der er så stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne og den akutte hjælp når frem i Danmark i dag. Derfor mener vi sådan set, at vi skal gøre et fintmasket sundhedsvæsen endnu bedre, og det afsætter vi også ekstra ressourcer til. Vi lægger op til med den nærhedsfond, der ligger i sundhedsreformen, at der skal kunne etableres 10 til 15 ekstra akutberedskaber i form af akutlægebiler, akutbiler og ambulancer for dermed at sikre de områder af landet, hvor der i dag, desværre, er sorte huller, fordi regionerne ikke har løftet den del af opgaven i tilstrækkelig ensartet grad. Det fremgår også meget klart af udspillet til sundhedsreformen, at vi forventer, at regionerne i den kommende tid ikke fjerner eller flytter de beredskaber, der er, så der sker forringelser i dækningen. Og der må man jo bare sige, at det har der været eksempler på rundtomkring i regionerne. Der har også været eksempler på, at man har foreslået det og ikke er kommet igennem med det”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Så nej, vi har ingen planer om at nedlægge den akutlægebil – ikke en ambulance – der står i Lemvig; vi har faktisk den plan, at vi skal skabe øget tryghed i hele landet og sikre et endnu bedre akutberedskab end det, der er i dag. For det mener vi at borgerne i Danmark har krav på, og det afsætter vi også penge til i den sundhedsreform, vi lægger frem. Det kan jeg desværre ikke se at der indgår i nogen af Socialdemokratiets udspil, men det håber jeg da at Socialdemokratiet vil deltage i forhandlinger om, så vi i fællesskab kan styrke akutdækningen i hele landet – Lemvig, Løgstør, Lyngby, hvor man nu end bor som borger”.

Derefter pegede sundhedsministeren på forskellene i responstiderne som et argument for regeringens sundhedsreform:

”Så tager vi på nogle områder akutberedskabet, som det her spørgsmål handler om, og siger, at der skal være nogle nationale, overordnede ligheder i forhold til den måde, vi organiserer det på i Danmark. For vi synes ikke, det er rimeligt, at det f.eks. i Region Nordjylland kun er lige omkring ni ud af ti ambulancer, der kommer frem inden for 15 minutter, mens det i Region Midtjylland er 96 pct. Der mener vi faktisk, at vi som folkevalgte politikere nationalt skal stå til ansvar for over for befolkningen og sikre nogle ensartede vilkår i det akutberedskab, vi har, ligesom vi har gjort med den landsdækkende akutlægehelikopter. Det er ikke udemokratisk; det handler om at sikre alle borgere i Danmark tryghed; det handler om at stille hele landet lige”.

Falcks brandstationer skal fortsat have brandstationsledere. I oktober sidste år blev 85 brandstationsledere ellers informeret om, at deres funktioner ville blive nedlagt, men Falck har nu besluttet, at funktionen som brandstationsleder opretholdes. Opgaverne bliver dog ændret, således at lederne primært skal være det lokale, koordinerende ankerpunkt.

Reaktionen blandt Falcks brandfolk var særdeles negativ, da Falck i oktober kunne oplyse, at kun 30 stationer fremover skulle have lokale brandstationsledere. På de øvrige 85 stationer ville brandstationslederfunktionen blive nedlagt. I stedet ville Falck i højere grad anvende fuldtidsansatte ledere, der hver skulle dække et større antal stationer.

Nu har Falck så trukket planerne tilbage – i hvert fald delvist:

”Vi har ændret på brandstationsleder-setup’et, således at vi beholder brandstationsleder-funktionen som et lokalt koordinerende ankerpunkt på de enkelte stationer”, fortæller brandchef Max Andersen fra Falck.

Med den nye fokus på den koordinerende funktion vil de praktiske opgaver, som brandstationslederne hidtil har udført på deres stationer, i højere grad kunne fordeles ud blandt andre medarbejdere. Det påvirker også brandstationsledernes aflønning:

”Der vil fortsat være et vederlag for den koordinerende del, mens praktiske opgaver på stationen vil blive aflønnet separat, uanset om det er brandstationslederen selv eller andre kollegaer, der løser disse opgaver”, forklarer Max Andersen.

Nye tal viser, at der var fejl på 10 af de 23 fyrværkeritransporter, som politiet stoppede og kontrollerede i Syddanmark. Politiet betegner det som en skuffende høj andel. Blandt fejlene var bl.a. manglende tilsyn af ildslukkere, manglende ildslukningsudstyr, mangelfuld lastsikring og manglende eller ikke-korrekte transportdokumenter, der ville gøre brandslukning sværere.

Kontrollerne af fyrværkeritransporter er gennemført af Tungvognscenter Syd, der dækker de tre politikredse Syd- og Sønderjylland, Fyn og Sydøstjylland – og arbejder med tungvognskontroller af alle slags.

Det har været foretaget kontroller i alle de tre politikredse, og især omkring kendte opbevarings- og salgssteder, hvor politiet har været tilstede ved aflæsning og udpakning af fyrværkeri. Der har været tale om grundige kontroller, der bl.a. også har været opfølgning på konkrete anmeldelser.

• Mangelfuld lastsikring.
• Manglende tilsyn af ildslukkere.
• Manglende ildslukningsudstyr.
• Manglende uddannelse.
• Manglende sikkerhedsudstyr til chauffør/medhjælper.
• Manglende skriftlige anvisninger/ikke korrekte skriftlige anvisninger (beskriver, hvad chaufføren skal gøre ved uheld og evt. lækager).
• Manglende/ikke korrekte transportdokumenter (som giver manglende overblik over mængden af farligt gods, hvilket f.eks. ved brand i køretøjet kan have stor betydning).
• Beskadigede emballager, ikke-lukkede emballager.
• Manglende afmærkning af køretøj.
• Manglende sikkerhedsrådgiver tilknyttet firmaet.

Sagerne afgøres med bøder.

Som eksempel på en sag blev et sættevognstog den 27. december 2018 standset ved Vingsted nær Vejle. Der var umiddelbart synlige fejl på lasten som gjorde, at lastbilen blev returneret til afsenderen i Vandel. Her blev hele sættevognen tømt. Det blev i den forbindelse konstateret, at der manglede transportdokument for en del af lasten, at mindst 16 papkasser var beskadigede og at to papkasser var ødelagt af fugt, idet pappet var helt blødt. Tre kasser var ikke lukket, og der var fri adgang til indholdet, ligesom to kasser var ikke fyldt efter.

Derudover var der manglende lastsikring, og der var dårlig pakning af nogle paller, hvilket senere på lastbilens rute ville have givet problemer. De beskadigede kasser skulle pakkes om, og nogle skulle destrueres, inklusiv det indeholdte fyrværkeri, og to paller skulle pakkes om.

Et andet eksempel er en varebil, som den 29. december 2018 blev standset i Vejle midtby. Køretøjet var ikke afmærket, og føreren havde ikke den krævede uddannelse. Transportdokumentet var endvidere ikke korrekt, da det angav en væsentlig mindre mængde, end der blev transporteret. Endvidere var der mangelfuld lastsikring og ingen skriftlige anvisninger. Der manglede også en ildslukker, der manglede sikkerhedsudstyr, og virksomheden havde ingen sikkerhedsrådgiver.