Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Som led i en ny politisk aftale sker der i den kommende tid en række ændringer i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. For at leve op til en ny målsætning om, at 95 pct. af de akutte udrykninger skal være fremme indenfor 15 minutter, oprettes nye stationer i Agerbæk, Holsted og Kruså/Padborg. Samtidig spares der dog også på andre dele af beredskabet.

Regionerne har besluttet, at responstidsmålene fremover skal opgøres på samme vis i alle regioner, og i Region Syddanmark benytter man lejligheden til at gå væk fra den nuværende model, hvor der opereres med differentierede servicemål for den gennemsnitlige responstid i fire forskellige delområder af regionen. I stedet bliver målet fremover, at 95 pct. af alle A-kørsler skal være fremme indenfor 15 minutter – opgjort selvstændigt i delområderne Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland og Trekantsområdet samt opgjort for regionen som helhed.

Der har ikke tidligere været responstidsmål for B-kørsler. Men regionen fastsættes nu et responstidsmål for B-kørsler, hvor 95 pct. af kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter på Fyn, i Sønderjylland, i Sydvestjylland og i Trekantsområdet samt i regionen som helhed.

Der har tidligere været regionale servicemål for D-kørsler, men ikke for C-kørsler. Men der igangsættes en monitorering af responstiderne for C- og D-kørsler, således at responstiderne for borgere, som skal transporteres hyppigt til og fra sygehuset (stråle/kemo- og dialysepatienter) opgøres særskilt. Disse kørsler betegnes som CQ og DQ-kørsler. Regionen vil på baggrund af monitoreringen primo 2020 komme med et forslag om servicemål for C- og D-kørsler, ligesom man samtidig vil vurdere kapaciteten.

De nye servicemål medfører, at der bliver behov for flere ambulancer i regionen. For godt nok opfyldes målet lige akkurat for hele regionen, hvor 95,1 pct. af A-kørslerne i 2018 var fremme indenfor 15 minutter, hvis det – som forudsat – beregnes ud fra responstiden for første sundhedsprofessionelles ankomst. Men i Sønderjylland er andelen kun 92,3 pct., mens den i Sydvestjylland er 94,6 pct.

Derfor sættes der i den nye politiske aftale penge af til en styrkelse af beredskabet, så der både kommer flere beredskaber og flere ambulancestationer. Konkret gennemføres følgende ændringer:

• Ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg. Ambulancen fra Tinglev flyttes hertil, hvilket vil forbedre responstiderne i grænseområdet.
• Ny akutbil i Tinglev, der vil forbedre responstiderne i Tinglev-området og fungere som backup for beredskaberne i Tønder, Løgumkloster og Aabenraa.
• Ny 12-timers ambulance i Odense på hverdage, der kan nedbringe den høje kapacitetsudnyttelse af ambulancerne i Odense, hvorfor behovet for brug af ambulancer fra andre dele af regionen i Odense bliver mindre.
• Opgradering af dagambulancen i Brørup til døgnambulance og flytning fra Brørup til Holsted, hvilket vil forbedre responstiderne i Sydvestjylland.
• Akutbilen i Varde flyttes til ny station i Agerbæk for at forbedre responstiden i hjørnet af Varde, Billund og Vejen Kommuner.
• Ny akutbil i Nr. Nebel i sommermånederne (juni-august) samt placering af ambulance i Ølgod hele året.

En del af finansieringen af de nye beredskaber findes ved at spare 400.000 kr. på brugen af tyske ambulancer. Der forventes således et mindre antal kørsler med placering af et grænsenært beredskab i Padborg/Kruså-området.

Yderligere 870.000 kr. spares ved at nedlægge den nuværende ordning, hvor hjemmesygeplejersker i Varde rykker ud ved akutte alarmer.

Netto kommer ændringerne i beredskabet til at koste regionen ca. 9 mio. kr. om året. Pengene kommer fra et permanent råderum, som Ambulance Syd har skaffet indenfor sit budget.

Nytårsaften og -nat blev brandfolk i en række tilfælde angrebet med fyrværkeri. Men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at kun én person er blevet anholdt i sagerne. Samtidig viser opgørelsen, at politiet kun kender en del af sagerne fra pressens omtale, og at politiet stadig her i februar er i gang med at undersøge sagerne.

Det er Justitsministeriet, som har anmodet Rigspolitiet om at redegøre for, hvor mange episoder der har været nytårsaften eller i dagene deromkring, hvor brandfolk og ambulancer er blevet angrebet og beskudt med fyrværkeri, samt redegøre for, i hvor mange tilfælde det har givet anledning til sigtelser.

”Rigspolitiet har anmodet samtlige landets politikredse om et bidrag til brug for besvarelsen. Rigspolitiet har afgrænset perioden til at dække fra den 29. december 2018 til den 1. januar2019.

Østjyllands Politi har oplyst, at der ikke er registreret hændelser i kredsen, hvor brandvæsenet eller ambulancer er blevet angrebet og/eller beskudt med fyrværkeri, herunder truet til at forlade et område. Der er således heller ikke umiddelbart registreret sigtelser, der relaterer sig til sådanne hændelser.

Politikredsen har imidlertid oplyst, at der er registreret én hændelse, hvor der angiveligt blev affyret bomberør i retning af politiet, der var til stede for at yde støtte til brandvæsenet, som var i færd med brandslukning. Ingen personer blev ramt. Denne hændelse fandt sted natten til den 1. januar i Brabrand. Der er ikke rejst sigtelser i denne sag.

Østjyllands Politi har afslutningsvis bemærket, at der i den lokale presse har været bragt artikler om, at brandvæsenet nytårsaften blev beskudt med fyrværkeri. Politikredsen har oplyst, at politikredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der har været to episoder, hvor brandvæsenet er blevet beskudt med fyrværkeri.

I ét tilfælde blev fyrværkeri rettet mod politi og redningsberedskab den 31. december 2018 i Slagelse. Der er ikke foretaget anholdelser eller rejst sigtelser i forbindelse med episoden.

I et andet tilfælde den 1. januar 2019 i Slagelse blev fyrværkerirettet mod en indsatsleder i brandvæsenet, da denne var på vej væk fra stedet. Én person blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret én episode den 31. december 2018, hvor brandvæsenet blev beskudt med fyrværkeri i Ishøj Kommune. Politiets tilstedeværelse var nødvendig for at sikre, at brandvæsenet kunne udføre deres arbejde på betryggende vis. Der er ikke foretaget sigtelser i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har endvidere bemærket, at politikredsen er bekendt med, at der i pressen har været omtalt flere episoder i Albertslund den 31. december 2018 og har i den forbindelse oplyst, at kredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Københavns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret ét tilfælde, hvor brandvæsnet, efter det oplyste, blev angrebet med fyrværkeri. Der er ikke foretaget sigtelser i den anledning.

Københavns Politi har endvidere oplyst, at der i kredsen er registreret to episoder, hvor politiet blev anmodet om at yde assistance til brandvæsenet. Herudover har politiets indsatsleder af egen drift i to tilfælde disponeret assistance til brandvæsenet nytårsaften, uden at brandvæsenet havde anmodet om dette. I et af disse tilfælde var der umiddelbart i tilknytning til opgaven behov for at få borttransporteret et køretøj.

Som det fremgår ovenfor anholdte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi én person i forbindelse med episoden den 1. januar 2019, hvor der blev rettet fyrværkeri mod en indsatsleder i brandvæsenet. Den pågældende blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

I de øvrige nævnte sager har det ikke været muligt for politiet at pågribe eller identificere gerningsmænd i forbindelse med hændelserne.

Rigspolitiet skal supplerende oplyse, at de øvrige politikredse ikke har oplyst om hændelser af den nævnte karakter i forbindelse med nytårsaften eller dagene omkring. Rigspolitiet skal afslutningsvis oplyse, at oplysningerne fra politikredsene er baseret på registreringer i politiets systemer. I det omfang hændelser, hvor der har været anvendt fyrværkeri mod de øvrige beredskaber, ikke er anmeldt til politiet, vil disse hændelser således ikke fremgå af politiets systemer. Der skal endvidere tages et forbehold for fejl- og efterregistreringer.”

En 37-årig mand fra Padborg er blevet frifundet for at have delt billeder af en voldsom dødsulykke på Facebook. Ulykken skete i marts sidste år, hvor den Sønderjyske Motorvej var indhyllet i en tæt tåge. Den 37-årige tog billeder af en forulykket firehjulstrækker. Efterfølgende lagde han billederne på Facebook.

Retten i Sønderborg afsagde torsdag dom i en sag, hvor en firehjulstrækker klemt mellem to lastbiler. Ulykken kostede to mennesker livet. De blev dræbt på stedet, mens 20 personer blev kvæstet.

Det oplyser DR Syd.

Motorvejen blev efter ulykken spærret i begge retninger, så redningsmandskab kunne komme frem og behandle de kvæstede. Imens gik trafikken i stå, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi steg flere bilister ud med mobiltelefonen i hånden og tog billeder helt tæt på ulykken. Blandt dem var ifølge politiets oplysninger den 37-årige, der tog billeder af den forulykkede firehjulstrækker.

Efterfølgende lagde han billederne på Facebook, og af anklageskriftet fremgår det, at den 37-årige kommenterede billedet med teksten ”Ham i den røde var der ingen livstegn fra overhovedet”

I retten forklarede dommerne deres afgørelse med, at man på billedet kun kunne se en rød beskadiget bil, der var uigenkendelig. Ingen personer kunne således ses. I så fald havde det været en anden sag.

Forsvareren, Hans Henrik Wurlitzer, lagde i retten vægt på, at de kvæstede ikke kunne identificeres på billederne. Derfor mente han, at den 37-årige var uskyldig. ”Det, man kunne se, var ulykkesbilen, og den var i en stand, så man ikke kunne regne ud, hvem der eventuelt sad i bilen. Derfor er sagen ikke omfattet straffeloven”, sagde han ifølge DR Syd.

Men anklagemyndigheden mente, at motivet på billedet var genkendeligt for de pårørende. Derfor var det ifølge anklager Gynna Sandberg nok til, at loven var overtrådt.

”Vi er klar over, at der ikke var et billede af de afdøde, men vi mener, at billedet af bilen er så stærkt krænkende for de pårørende og personerne i bilen, at det ikke er sådan, man skal huskes på Facebook”, sagde hun.

Men med dommen blev grænsen for, hvornår man må dele billeder af ulykker, kridtet yderligere op.

”Man må vise billeder af trafikulykker, bare man ikke viser billeder af personer, der er kommet alvorligt til skade eller er afgået ved døden”, siger Hans Henrik Wurlitzer.

Den tiltalte har tidligere forklaret, at han efter et par timer igen fjernede billedet fra sin Facebook-side af moralske årsager.

Vejdirektoratet og politiet iværksætter nu et nyt tiltag, der skal rydde motorvejene hurtigere efter uheld. Konkret vil Vejdirektoratet fremover hurtigere sende autohjælpsvogne – primært ladvogne og sværvogne – frem til et uheldssted, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet.

Hidtil har praksis været, at autohjælpsvognene først blev sendt af sted, når man fik besked om, at der var brug for dem.

”Den tid, vi spilder på at holde i kø på motorvejene, kan bruges meget bedre – eksempelvis sammen med familien eller på arbejdet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at spildtiden bliver så kort som mulig, og denne nye praksis kan være et redskab hertil, så vejene ikke bliver blokeret i unødig lang tid efter uheld. Indsatsen for at rydde op efter uheld skal ske så hurtigt og effektivt som muligt samtidig med, at oprydningen selvfølgelig skal foregå på forsvarlig vis”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Initiativet udspringer af det pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på den Fynske Motorvej. Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

”Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet”, siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.

Det vil koste omkring 1 mio. kr. om året at gennemføre det nye tiltag. Men det opvejes af, at de samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 mio. kr.

”Og derudover er der den helt basale gevinst i, at trafikanterne spilder mindre tid på at holde i kø på vejene. Det er næsten det bedste af det hele”, siger Charlotte Vithen.

Den nye metode vil især være brugbar ved de mindre og mellemstore uheld på vejnettet. Altså dem, der ikke er særligt komplicerede at håndtere, og hvor en ladvogn eller en sværvogn relativt hurtigt kan fjerne det havarerede køretøj og trafikken kan genetableres. Halvdelen af det samfundsøkonomiske tidstab skyldes nemlig uheld, hvor motorvejen har været spærret i mindre end en time.

De helt store og komplicerede uheld, der spærrer motorvejen i timevis – og som oftest involverer væltede lastbiler – skal løses på anden vis. Og netop håndteringen af dem er en af de problemstillinger, Vejdirektoratet, politiet og beredskabsmyndighederne fortsat vil have fokus på i forbindelse med videreførelsen af pilotprojektet på Fyn.

”Vi kører forsøget på den Fynske Motorvej videre og vedbliver med at teste initiativer, som vi forhåbentlig efterfølgende kan rulle ud på hele vejnettet”, siger Charlotte Vithen.

Dimensionering, økonomi og serviceniveau for de kommunale beredskaber er kommunernes eget ansvar. Det slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fast, efter at der blandt brandfolk har været kritik af nedskæringer hos beredskaberne. Forsvarsministeren henviser samtidig til, at Beredskabsstyrelsen styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra materiel.

Det er Socialdemokratiets Troels Ravn, der har stillet en række spørgsmål til forsvarsministeren om de kommunale beredskaber.

Troels Ravn henviser blandt andet til et debatindlæg på BeredskabsInfo, hvor Gunnar Melchiorsen fra Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB) har påpeget, at den seneste tids nedskæringer på stationer, mandskab og materiel gør, at mange brandfolk føler, at de bliver misbrugt – og derfor har bange anelser for fremtiden.

Men forsvarsministeren melder hus forbi:

”Jeg kan oplyse, at dimensionering, økonomi og serviceniveau – herunder også responstider – i forhold til de kommunale redningsberedskaber er et kommunalt ansvar, jf. beredskabsloven”, skriver Claus Hjort Frederiksen i et svar til Troels Ravn. Han tilføjer dog, at der bliver kigget på dimensioneringen:

”Med aftalen på forsvarsområdet 2018-2023 besluttede partierne bag aftalen, at der skal laves en analyse af bl.a. robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019”.

Samtidig påpeger ministeren, at andre dele af beredskabet har fået tilført penge:

”Jeg kan supplerende oplyse, at Beredskabsstyrelsens operative robusthed bliver styrket i medfør af forsvarsforliget. Beredskabsstyrelsen styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og anskaffelse af materiel, f.eks. til forureningsbekæmpelse eller imødegåelse af naturkatastrofer”.

”Således er statens evne til fortsat at assistere de kommunale redningsberedskaber styrket, f.eks. i tilfælde af store ulykker og katastrofer. Det er samtidig mit indtryk, at der er et godt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber, således at kapaciteterne i det samlede redningsberedskab anvendes på bedst mulig vis”, slutter forsvarsministeren.

Ved den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen var otte af Ambulance Syds ambulancer ude af drift. Alene på Fyn var hvert femte beredskab ude af drift. Årsagen var primært, at 10 reddere med bopæl på Sjælland ikke kunne møde ind, det Storebæltsbroen var lukket på grund af blæsten. Nu vil Ambulance Syd imidlertid ændre procedurerne, så der tidligere indkaldes ekstra reddere ved lukning af broen.

Den 2. januar 2019 kunne 10 af Ambulance Syds reddere ikke møde ind til vagtskiftet kl. 7.30. De var nemlig bosiddende på Sjælland, og Storebæltsbroen var lukket på grund af blæst. Resultatet var, at Ambulance Syd manglede otte ambulancer, da der kl. 7.35 blev slået alarm fra Storebæltsbroen. Det fortæller Fyens Stiftstidende.

Mandskabsmanglen ramte ambulancer i Vejen, Aarup, Sallinge, Bogense, Assens, Svendborg og Odense – sidstnævnte med to ambulancer. Men da forventningen var, at broen ville genåbne kl. 7, ventede Ambulance Syd med at kalde ekstra personale ind. Det skete først, efter at broåbningen kl. ca. 6.10 blev udskudt til kl. 11. Kl. ca. 9.30 var alle ambulancer i drift med tilkaldt mandskab.

Da alarmen gik fra Storebæltsbroen, blev der sendt fem ambulancer fra Jylland til Fyn for at kunne hjælpe øvrige borgere på øen. Tre kørte med udrykning fra henholdsvis Vejle og to fra et sted mellem Fredericia og Kolding. Samtidig blev ekstra mandskab indkaldt til at bemande flere ambulancer.

”De frameldte beredskaber fik ikke betydning for den hjælp, der blev sendt til ulykken på Storebæltsbroen. Responstiden var på et normalt niveau, hvorfor øvrige borgere har fået den hjælp og service, der kan forventes”, fortæller vagtcentralchef Kim Ahlers fra Region Syddanmark til Fyens Stiftstidende.

Ledelsen i Ambulance Syd har dog besluttet at ændre proceduren for, hvornår ekstra reddere kaldes på arbejde. Fremover skal det ske, så snart Storebæltsbroen lukker – uanset prognosen for genåbning. På den måde bliver det ikke en vurderingssag, hvorvidt det er nødvendigt at tilkalde nyt mandskab.

En ny spareplan skal sikre, at Østjyllands Brandvæsen kan reducere omkostningerne med 5 mio. kr. om året. Det skal blandt andet ske ved at investere færre penge i nyt materiel, ved at sælge de særlige specialtendere i havneberedskabet i Aarhus samt ved at undlade at besætte ledige stillinger. Men da sparekravet er på 8,5 mio. kr., mangler der stadig 3,5 mio. kr. i budgettet, og det kan føre til, at serviceniveauet må reduceres.

Økonomien i Østjyllands Brandvæsen er udfordret på flere områder. Brandvæsenet mangler således at finde de sidste 2,2 mio. kr. af de besparelser, som er aftalt mellem kommunerne og staten, der mangler 1,8 mio. kr. til en styrkelse af IT, administration og vagtcentral, en ny station i Aarhus Nord vil koste 1 mio. kr. ekstra i drift om året, et nyt hovedsæde koster 0,7 mio. kr. i drift, og uforudsete udgifter til brandvæsenets generelle overhead til ledelse og administration samt stigende udgifter til Falck løber op i 2,9 mio. kr. Hertil kommer så en engangsudgift på 2,1 mio. kr. til beredskabsdirektør Lars Hviids fratrædelsesordning.

I år mangler brandvæsenet derfor 9,3 mio. kr. på driften, i 2020 mangler der 7,2 mio. kr. og fra 2021 mangler der 8,6 mio. kr. om året.

Derfor har Østjyllands Brandvæsen nu udarbejdet et effektiviseringskatalog, som peger på besparelser for ca. 5 mio. kr. om året, der kan gennemføres uden at reducere serviceniveauet.

Kataloget indebærer blandt andet, at budgettet til køretøjsinvesteringer reduceres med 1,4 mio. kr. om året, at der spares 1,5 stillinger ved samling af aktiviteterne på et nyt hovedsæde, at der spares 1,2 mio. kr. og tre stillinger ved at undlades at besætte ledige stillinger i sekretariatet, den forebyggende afdeling og salgs- og serviceafdelingen, samt at der spares 0,3 mio. kr. på afløsning ved sygdom i den faste styrke. Endvidere vil beredskabet i oliehavnen i Aarhus blive ændret, således at de to nuværende specialtendere overflødiggøres og sælges, idet de erstattes af særlige tankvogne, som også kan indgå i det daglige beredskab. Det vil give en engangsindtægt på 1,5 mio. kr. i 2019.

Tilbage står imidlertid, at der stadig mangler 3,5 mio. kr. for at få økonomien til at gå i balance. Ifølge Østjyllands Brandvæsen kan de hentes ved at revidere den risikobaserede dimensionering, således at brandvæsenets serviceniveau reduceres. Men der er også en mere fundamental udfordring, idet befolkningstallet i Østjylland vokser. Det vil give øget træk på både det forebyggende og operative beredskab.

Østjyllands Brandvæsen lægger op til, at den udestående besparelse på 3,5 mio. kr. kan håndteres på tre forskellige måder: Enten igangsættes et arbejde med at revidere serviceniveauet og dermed dimensioneringen, eller der arbejdes med at finde yderligere besparelser, eller brandvæsenet tilføjes de 3,5 mio. kr. fra ejerkommunerne.

I forhold til udfordringen med det stigende befolkningstal peger brandvæsenet også på tre muligheder: Enten justeres budgettet ikke, hvilket gør, at der skal spares yderligere 8 pct. frem mod 2030 for at imødekomme det yderligere træk på beredskabet. Eller budgettet fremskrives automatisk i takt med befolkningstilvæksten, dog med fradrag af et effektiviseringskrav. Eller budgettet fremskrives automatisk i takt med befolkningstilvæksten, uden fradrag af effektiviseringskrav.

Beredskabskommissionen skal senere på måneden tage stilling til de økonomiske udfordringer.

Falck har vundet en fem-årig kontrakt på sygetransport i London, og fordelt over fem områder i den britiske hovedstad skal der køres 330.000 patienter årligt for Imperial College Healthcare. Kontrakten træder i kraft den 1. juni 2019 og vil betyde en udvidelse med 126 nye sygetransportvogne, 237 reddere samt disponering og helpdesk.

Den nye kontrakt dækker Charing Cross Hospital, Queen Charlotte og Chelsea Hospital, Hammersmith Hospital, St Mary’s Hospital og Western Eye Hospital samt en stribe mindre områder.

Falck UK Ambulance har vundet kontrakten i et åbent, offentligt udbud i konkurrence med flere andre udbydere. Kontrakten kommer til at fordoble Falcks britiske ambulance-forretning.

“Vi er glade for, at vi er blevet tildelt denne prestigefyldte kontrakt med Imperial og ser frem til at arbejde i partnerskab for at levere en sikker og effektiv service fra dag et”, siger Mark Raisbeck, der er direktør for Falck UK Ambulance.

Politibiler i to politikredse har i store dele af 2018 kørt udrykningskørsel med fejl på bremserne til fare for politibetjente og andre trafikanter. Problemerne skyldes fejlservicering af bremserne på politiets nye værksted. Problemet er kort fortalt, at værkstedet har smurt kobberfedt på bolte, der ikke må smøres, og at man har genbrugt engangsbolte.

Tidligere har politiet kun benyttet autoriserede værksteder, men i starten af 2018 måtte landets politikredse sende kontrakterne i udbud efter en række meget offentlige problemsager om brud på udbudsreglerne. Og i løbet af april begyndte bremse­problemerne at melde sig i Nordsjællands og sidenhen Københavns Vestegns politikredse, som begge benytter AutoCenter København. Det skriver Ingeniøren.

Hos Københavns Vestegns Politi har man oplevet to konkrete tilfælde af bremsesvigt i trafikken og har derfor sendt alle biler, der har været serviceret af AutoCenter København i Hvidovre, til kontrol hos autoriserede værksteder.

”Gennemgangen på de autoriserede værksteder af ovennævnte biler viste et uacceptabelt antal fejl i forbindelse med AutoCenter Københavns servicering af bremser på tværs af bilmærker”, skriver Rigspolitiet ifølge Ingeniøren i et internt notat.

Problemet er, at værkstedet har smurt kobberfedt på bolte, der ikke må smøres, og at man har genbrugt engangsbolte. Smøres boltene, kan de risikere at falde af, særligt når de bliver så varme, som det kan være tilfældet ved udrykningskørsel – og sker det, mister bilen bremseevnen på det pågældende hjul.

En større undersøgelse af et udsnit af bilerne hos Teknologisk Institut har vist, at samtlige biler er blevet fejlserviceret, og at flere ikke var i sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand. Hos Nordsjællands Politi har en række kontroller på autoriserede værksteder afdækket samme type fejl. Men en mere gennemgående kontrol hos FDM har kun påvist mindre alvorlige fejl.

Nordsjællands Politi har derfor beholdt kontrakten med AutoCenter København i Gentofte. Hos Københavns Vestegns Politi har man derimod mistet tilliden til AutoCenter København i Hvidovre, afvist værkstedets tilbud om at bringe fejlene i orden og indstillet brugen af værkstedet. Parterne blev i december enige om at ophæve kontrakten, skriver Ingeniøren.

Det er ikke kun på ambulanceområdet, at der har været problemer med at sikre fair konkurrence. Når brandslukning har været i udbud, har Falcks lokale ledelse og tillidsfolk saboteret overgangen til konkurrenter, og samtidig har der været besynderlige kontakter mellem lokalpolitikere og Falcks ledelse. Det mener Vejles tidligere beredskabschef.

Vejle Kommunes tidligere beredskabschef, Ole Borch, beskriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten de erfaringer, som har gjort sig, da hans brandvæsen var i direkte konkurrence med Falck.

Baggrunden er, at Vejle Brandvæsen i 1997 overtog brandslukningen i nabokommunen Hedensted fra Falck, hvorefter brandvæsenet i 2008 fik kontrakt på brandslukning i hele den sammenlagte og nu meget større Hedensted Kommune. I begge tilfælde på baggrund af udbudsrunder, hvor Vejle Brandvæsen var billigere end Falck.

”På dette område har der også været en kultur hos Falck omkring brandslukningsopgaverne i kommunerne, hvor Falck har anset sig som de eneste, der ’kan levere varen’. Jeg har personligt 27 års erfaring som kommunal beredskabschef og har oplevet Falcks metoder – specielt på områder, hvor der har været udbud”, skriver Ole Borch.

Ifølge den tidligere beredskabschef har en del af problemet ikke været Falck, men derimod kommunernes manglende vilje til at overveje alternativer til Falck:

”I min tid som beredskabschef har jeg flere gange budt på opgaver i nabokommunerne, selvfølgelig efter godkendelse i min egen kommune, som loven giver mulighed for. Og næsten altid oplevet en situation, hvor de pågældende kommuner slet ikke helhjertet har ønsket konkurrence, men tværtimod har opfatte udbudssituationen som noget påtvunget. Jeg har sågar oplevet en kommune, hvor man efter en afsluttet udbudsforretning har meddelt, at så ’må man jo forhandle med Falck’. Heldigvis havde jeg juridisk bistand til at meddele den pågældende kommune, at i de i så fald ville overtræde alle gældende regler m.v. Det blev så os som kommunale naboberedskab, der overtog opgaven – og varetog den i 10 år, hvor den pågældende kommune i kontraktperioden sparede ca. 3 mio. kr. på opgaven, mens det kommunale naboberedskab også tjente penge, inden for de rammer, som Indenrigsministeriet havde fastlagt”.

”I den forbindelse skal jeg ikke undlade at nævne, at Falcks koncernchef i pressen udtalte, at det var meget betænkeligt og sikkert en situation, hvor min kommune ville ’betale’ for opgaven. Efter 10 år – og en kommunalreform – blev der så mulighed for at byde på opgaven i den nye store nabokommune, og det gjorde vi selvfølgelig – og vandt. Men bestemt ikke til Falcks tilfredshed. Selv om Falcks kontraktchef og jeg under processen var enige om, at ’det skulle gå ordentligt til’, blev hele processen stort set saboteret af Falcks lokale ledelse – og i øvrigt også af de tillidsfolk m.v, som lokalt gjorde stort set alt for at hindre en god og rimelig opstart”, fortæller Ole Borch – og fortsætter:

”Men vi tog kampen op og gjorde i løbet af ca. et år et stort arbejde for at få organisationen til at fungere – organisatorisk, men specielt ift. personalet, der på alle fire brandstationer er deltidsansatte. Det betyder, at denne opgave ikke er deres primære levebrød, og derfor kan de jo have holdninger, der aldrig ville være der ved en fuldtidsansættelse. Der kan de jo rimelig omkostningsfrit ’sjakre’ med aftaler m.v. Men vi kom i mål og havde opgaven i 10 år. Den nye nabokommune tjente penge, og vi tjente penge, så alle burde være lykkelige. Nu er Falck så tilbage som entreprenør, men kun fordi det nye naboberedskab ikke ønskede at byde – der er jo altid arbejde ved at være aktiv”.

Den tidligere beredskabschef slutter af med denne betragtning:

”Falck har gennem tiderne haft et meget tæt – og måske også besynderligt godt – forhold til SiD og efterfølgende 3F. Det er min klare opfattelse, at netop dette nære forhold også har bidraget til den besynderlige situation, der har været på ambulanceområdet. Ikke at et godt forhold til et fagforbund i sig selv er dårligt – nej, det kan være afgørende for en virksomheds virke. Men i dette tilfælde har der været tale om en sammenhæng, der ofte har været svær at forstå. Ledelsen i Falck og centrale dele af 3F har haft endda meget nære forbindelser. Her vil jeg også nævne de – meget besynderlige – kontakter mellem lokalpolitikere og Falcks ledelse, hvor meget blev ’aftalt’ uden for dagsorden. Monopoler er aldrig gode – hvad enten de er offentlige eller private”.

Den nuværende model i Region Syddanmark, hvor det regionsejede Ambulance Syd står for ambulancekørslen i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, skal være permanent, og ambulancekørslen skal ikke i udbud. Det mener et flertal i det syddanske regionsråd, mens et mindretal vil vente med at tage stilling, indtil de nuværende kontrakter udløber i 2025.

Efter BIOS’ konkurs hjemtog Region Syddanmark ambulancekørslen i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, og siden da er opgaven blevet varetaget af regionens egen ambulanceoperatør, Ambulance Syd. I Trekantområdet har det Falck-ejede Responce kontrakt på opgaven frem til 2025.

Et flertal i regionsrådet bestående af Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre slår nu fast, at Ambulance Syds opgaver ikke kommer i udbud. Efter Falcks ageren i BIOS-sagen ønsker man nemlig ikke, at ambulancekørslen atter overgår til et privat firma.

”Det er en slags gambling, når vi sætter det i udbud. Det kunne vi se sidste gang. Det endte helt galt. Nu er der ro omkring ambulanceredderne, og det hele kører godt”, siger Dansk Folkepartis gruppeformand i regionsrådet, Thies Mathiasen, til DR.

Også SF’s gruppeformand, Villy Søvndal, mener, at regionen skal holde fast i sin egen ambulanceoperatør:

”Der er lavet nok eksperimenter her i Syddanmark med underlige udbud. Nu har vi lige præcist fundet en model, der giver en god kvalitet i ambulancedriften. Og så er der ingen grund til at kaste det ud i et nyt eksperiment, tværtimod”.

Venstres gruppe i regionsrådet er uenige med flertallet og mener, det er for tidligt at beslutte, om ambulancedriften skal i udbud igen. Venstre vil derfor en holde en dør på klem for et udbud, fortæller regionsrådsformand fra Venstre, Stephanie Lose, til DR:

”Jeg er rigtig glad for Ambulance Syd og den opgaveløsning, de leverer. Hvordan det helt præcise set-up skal være, og hvor stor en rolle Ambulance Syd skal spille efter 2025, tager vi stilling til, når vi når dertil”.

Når Østsjællands Beredskab bliver opløst, skal Stevns Kommune finde en ny måde at organisere beredskabet på. Det operative beredskab varetages af Falck, der også har overtaget brandstationen i Store Heddinge, men kommunen arbejder med fire forskellige modeller til løsning af ledelses- og myndighedsopgaverne.

Det ventes, at Østsjællands Beredskab senest bliver opløst i 2020, men ejerkommunerne arbejder på, at det kan ske hurtigere.

For Stevns Kommune vil det operative beredskab ikke blive berørt, da der netop et indgået en otte-årig kontrakt med Falck. Som led i kontrakten skal Falck fortsat drive brandstationen i Hårlev, mens den kommunale brandstation i Store Heddinge er overgået til Falck – som også stod for driften, indtil Stevns Kommune for nogle år siden hjemtog opgaven.

Imidlertid er der en række andre opgaver, som Østsjællands Beredskab i dag står for, og som Stevns Kommune som udgangspunkt selv overtager, når det fælleskommunale beredskab bliver opløst. Det drejer sig blandt andet om:

• Beredskabschef (evt. fælles med andre kommuner)
• Chefvagt – døgndækning
• Indsatsledelse – døgndækning
• Vagtcentral (varetages i dag af Hovedstadens Beredskab)
• Brandsyn
• Brandteknisk byggesagsbehandling
• Fyrværkerilovgivning
• Generel myndighedsbehandling af beredskabssager, f.eks. midlertidig overnatning
• Betjening af beredskabskommissionen
• Udarbejdelse af beredskabsplaner og risikobaseret dimensionering
• Controlling af leverandør (Falck)

Stevns Kommune undersøger i øjeblikket fire modeller for et fremtidigt beredskab. I alle fire modeller bibeholdes den netop indgåede kontrakt med Falck, mens ledelse og administration organiseres således:

1. Der etableres et nyt selvstændigt beredskab i Stevns Kommune
2. Der indgås en aftale med Roskilde Kommune om, at en del af beredskabsopgaven løses af Roskilde Kommune
3. Der indgås en aftale med Køge Kommune om, at en del af beredskabsopgaven løses af Køge Kommune
4. Stevns Kommune søger om optagelse i det fælleskommunale Midt- og Sydsjællands Brand og Redning (Næstved, Faxe, Vordingborg og Ringsted Kommuner) eller indgår en aftale med selskabet om løsning af beredskabsopgaverne

Modellen med et selvstændigt beredskab i Stevns Kommune vurderes dog som problematisk, da det formentlig vil være svært at løfte de meget forskelligartede beredskabsopgaver med en meget lille administrativ stab. I den model skal Stevns Kommune således have egen beredskabsdirektør, chefvagt, indsatsledere og egen myndighedsafdeling. Samtidig skal der nedsættes en beredskabskommission og der skal afholdes kommissionsmøder.

Den samlede betaling til beredskabet udgør i dag ca. 6,8 mio. kr. Heraf udgør Falck-kontrakten, som netop er indgået, cirka 3,7 mio. kr.

Vurderingen i Stevns Kommune er, at beredskabet uanset valg af model meget vel kan blive dyrere end kommunens aktuelle betaling til Østsjællands Beredskab. Det er dog endnu for tidligt at skønne, hvad de forskellige modeller vil koste.

Hovedstadens Beredskab har indsat to nye indsatsledervogne, der skal anvendes af indsatslederne med base på Hovedbrandstationen og Gearhallen i Valby. Begge køretøjer er opbygget på Volvo XC60 T8 R-design chassiser. Det er hybridbiler med både el- og benzinmotor. De har 4-hjulstræk og kan have samtidig drift af både el- og benzinmotoren.

Køretøjerne er valgt og opbygget med særlig vægt på hensyn til bæredygtighed, arbejdsmiljø og driftssikkerhed. Der er blandet andet 360 graders kamera, der giver det rette udsyn ved bakning. Udrykningssignalerne er en særlig lysbro, der både giver bedre synlighed og kan fungere som traffic-advisor, ligesom der både er elektrisk horn med flere højttalere og kompressorhorn.

I førerkabinen er monteret:

• Streamingkamera, der sender levende billeder til vagtcentralen/indre ledelse.
• SINE-terminaler i vogninstallation.
• iPad med opslagsværker.
• Printer til kortmateriale mv.
• WiFi, så køretøjet kan fungere som hot-spot.

Øvrige værktøjer:

• Termisk kamera FLIR E8.
• Måler til radioaktivitet.
• Kikkert med laserafstandsmåler.
• Vindmåler.
• Ekstra SINE-terminaler.

Ved bagklappen er der mulighed for at etablere KST med:

• Whiteboardtavle med faste felter.
• Streaming og lyd til vagtcentralen/indre ledelse.
• Opkald på SINE til vagtcentralen.

De to køretøjer får vognnumrene P204 og P205, og de placeres på henholdsvis Hovedbrandstationen som indsatsleder Øst-2 og Gearhallen som indsatsleder Vest.

”El-drevne køretøjer giver en åbenlys miljømæssig fordel. De køretøjer, som vi lige nu er i gang med at sætte i drift, er hybridkøretøjer med både el- og benzinmotor. Det er selvfølgelig interessant for os at følge med i, hvad fremtiden bringer, og særligt i forhold til udviklingen og mulighederne for at reducere miljøpåvirkninger og sikre et bedre arbejdsmiljø”, fortæller Tim OIe Simonsen, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Foto: Hovedstadens Beredskab

En ny aftale mellem Halsnæs Kommune, Region Hovedstaden og Frederiksborg Brand og Redning sikrer, at nødbehandlere fra Hundested nu kan rykke ud i tilfælde af hjertestop. Dermed kan borgerne i Hundested få livreddende førstehjælp hurtigere end hidtil – og hjertestoppatienter er ikke længere afhængig af, at en ambulance når frem, inden behandlingen kan påbegyndes.

Nødbehandlerne vil blive sendt ud i de tilfælde, hvor Region Hovedstadens AMK-vagtcentral vurderer, at de kan nå hurtigere frem til borgeren end ambulancen.

“Akutte tilfælde er netop der, hvor sekunder og minutter er afgørende for borgerens ve og vel. For en kommune med vores beliggenhed er det derfor vigtigt, at vi har fået lavet en aftale. Den sikrer ikke bare, at borgerne får hurtigere hjælp, men også, at nødbehandlernes kvalifikationer og ressourcer bliver brugt der, hvor behovet er størst”, siger borgmester Steffen Jensen fra Halsnæs Kommune.

Også regionsrådets formand Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over aftalen:

“Det er godt, at vi kan samarbejde om at redde flere liv. De seneste 15 år er det lykkedes at tredoble overlevelsen efter hjertestop, men vi kan gøre det endnu bedre. Internationale erfaringer viser nemlig, at vi kan forbedre de gode overlevelsesresultater ved at samarbejde med andre professionelle”.

Med den hidtidige ordning har det kun været muligt for beredskabet i Frederiksborg Brand og Redning at blive kaldt ud i tilfælde af tilskadekomst som for eksempel et trafikuheld. Med den nye ordning kan Region Hovedstadens AMK-vagtcentral også at gøre brug af nødbehandlerne i Hundested, når der opstår hjertestop.

Nødbehandlerne i Hundested er brandfolk, der har gennemgået en nødbehandleruddannelse og kører med bl.a. hjertestartere som en fast del af deres udstyr.

For tre måneder siden begyndte Region Midtjylland at sende frivillige hjerteløbere afsted til hjertestop uden for hospitalet. Status på den nye ordning er, at mere end 10.000 midtjyder allerede har meldt sig som hjerteløbere, og hjerteløbere er blevet sendt afsted til knap 200 hjertestop. Det overstiger alle regionens forventninger.

Når det gælder hjertestop, er en hurtig indsats afgørende. For hvert minut, der går, falder chancen for at overleve.

I Region Midtjylland får omkring 1200 personer hvert år hjertestop i det offentlige rum eller f.eks. hjemme i egen bolig, og de vil få den hurtigste hjælp, hvis forbipasserende eller andre tæt på, er klar til at hjælpe med livreddende førstehjælp. Derfor besluttede de midtjyske regionspolitikere i foråret 2018 at rulle hjerteløberkonceptet ud i hele regionen i samarbejde med TrygFonden.

Startskuddet gik midt i oktober 2018, hvor AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland begyndte at alarmere hjerteløbere. Og allerede nu har mere end 10.000 downloadet app’en TrygFonden Hjerteløber og meldt sig klar til at hjælpe. Der har været sendt hjerteløbere til knap 200 hjertestop.

Formanden for regionsrådet, Anders Kühnau, er glad for, at midtjyderne har taget så godt imod hjerteløberkonceptet:

”Det er fantastisk, at så mange midtjyder allerede har meldt sig som frivillige hjerteløbere. Det overstiger alle vores forventninger, og det viser, at vi har mange borgere, der er engagerede og har lyst til at gøre en forskel. Hjerteløberne kan være med til at redde liv og førlighed, og jeg vil gerne takke hver og en for deres indsats”, siger Anders Kühnau og fortsætter:

”Med hjerteløberne bygger vi videre på vores gode erfaringer med frivillige 112-førstehjælpere, der har hjulpet ved hjertestop i nogle af regionens lokalsamfund. Nu kan mange flere frivillige løbe for andres hjerter på tværs af hele regionen. Og det er jeg meget glad for”.

Hjerteløbere, som befinder sig tæt på en person med hjertestop, alarmeres direkte af AMK-vagtcentralen. Nogle bliver sendt af sted for at hente en hjertestarter, andre sendes til personen med hjertestop for at starte livreddende førstehjælp.

Ambulancer, akutlægebiler og anden professionel hjælp sendes fortsat til patienten, men hjælpen fra hjerteløberne kan i nogle tilfælde nå frem først, netop fordi de befinder sig helt tæt på. Forskning fra Region Hovedstaden, som har haft hjerteløbere i mere end ét år, viser, at hjerteløbere i op mod 40 procent af tilfældene er nået frem før ambulancen.

Bo Nees Iversen, som er overlæge i Region Midtjyllands Præhospital og leder af de midtjyske akutlægebiler og akutbiler, forventer at flere i fremtiden vil overleve hjertestop:

”Tiden er en særlig kritisk faktor ved hjertestop. Vi ved, at hvis man ikke får hjælp meget hurtigt, overlever kun én ud af 30. Men hvis der kommer hjerteløbere, som meget hurtigt kan give hjerte-lunge-redning, overlever mere end hver tiende. Hvis der også hurtigt afgives stød med en hjertestarter, kan mere end hver anden overleve. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel”, forklarer Bo Nees Iversen.

Han er glad for, at så mange midtjyder har meldt sig som hjerteløbere, men understreger, at der er brug for endnu flere:

”Netop fordi tiden er så afgørende, er der brug for masser af hjerteløbere fordelt ud over hele regionen. Derfor opfordrer vi alle borgere, der har mod på det, til at downloade app’en TrygFonden Hjerteløber”.

TrygFonden har i mange år arbejdet på at få flere til at træde til ved hjertestop og glæder sig over, at hjerteløberne nu også er i gang i Region Midtjylland.

”Vi er imponerede over, hvor hurtigt midtjyderne har taget hjerteløbertanken til sig. Det kommer helt sikkert til at gøre en forskel. Rigtig mange danskere har fået undervisning i livreddende førstehjælp, og der er mange tilgængelige hjertestartere rundt om i landet. Med hjerteløberprojektet skubber vi lidt til den gode udvikling og får sat hjælpen mere i system med moderne teknologi”, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Hjerteløberne er via app’en koblet til AMK-vagtcentralens system, så den sundhedsfaglige medarbejder kan alarmere de 20 nærmeste med et enkelt tryk på en knap. Hjerteløberne kan også altid ringe op til de sundhedsfaglige medarbejdere på vagtcentralen og få hjælp til den konkrete situation, hvis der er behov for det.

Frederiksborg Brand & Redning hjemtog fra årsskiftet både brandslukning og brandkøretøjer fra Falck. I den forbindelse modtog beredskabet i december 2018 hele 15 nye brandkøretøjer i form af ni autosprøjter og seks tankvogne. Vognene er opbygget på den nyeste generation af Scania-chassiser.

Autosprøjterne er opbygget med blandt andet integreret CAFS-anlæg, hydraulisk spil, elektriske BATfan-ventilatorer, termiske TIC3-kameraer fra Groupe Leader og elektrisk frigørelsesudstyr fra WEBER.

Køretøjerne er designet og opbygget hos Hauberg Technique og WISS.

I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.

Nordborgs nødbehandlerbil rykker ud til alle A-udkald på Nordals, men den kan også kaldes ud til resten af Als. Nødbehandlerbilen har i 2018 haft 672 udrykninger, og antallet af udrykninger har været stigende over årene.

Bilen er bemandet med to nødbehandlere. Sammenlignet med Region Syddanmarks akuthjælperordninger har nødbehandlerne et højeste uddannelsesniveau og bedre udstyr, men det er dog under ambulance- og akutbilsniveau. Akutbilerne i Region Syddanmark er bemandet med en paramediciner.

Nødbehandlerbilen indgår i responstidsopgørelserne for første sundhedsprofessionelle beredskab på stedet. Det er stærkt medvirkende til, at responstiden for første vogn på stedet i Nordborg kun er på 6,1 minutter, for den gennemsnitlige ventetid på en ambulance i området er helt oppe på 15,4 minutter.

Regionen betaler med den nuværende kontrakt Danfoss 2,1 mio. kr. årligt for driften af nødbehandlerbilen. Til sammenligning koster en akutbil 3,2 mio. kr. årligt. Den nuværende kontrakt udløber den 31. august 2019, og der er ikke mulighed for forlængelse af kontraktperioden. Derfor forventer regionen at kunne offentliggøre en udbudsbekendtgørelse medio marts 2019 med tilbudsfrist medio april 2019, så en ny kontrakt kan træde i kraft den 1. september 2019.

DMI’s varsling i forbindelse med stormen Alfrida i januar ramte under den faktiske vandstand i Syd- og Sønderjylland, og nogle steder kom opjusteringen af varslingerne for sent. Først relativt sent i forløbet fik DMI således opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber, viser en evaluering fra DMI.

Det er Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, der har bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt om at redegøre for, hvad der gik galt i kommunikationen mellem DMI og beredskaberne i Syd- og Sønderjylland i forbindelse med den storm, som forårsagede massive oversvømmelser den 3. januar 2019.

”DMI har foretaget en evaluering af varslingen af forhøjet vandstand den 2. januar i forlængelse af blæsevejret Alfrida. Evalueringen viser, at varslerne generelt var gode, men at første varsling ramte under den faktiske vandstand enkelte steder, herunder i Syd- og Sønderjylland. Varslingen blev løbende opjusteret, men for enkelte steder kom opjusteringen sent”, skriver Lars Chr. Lilleholt i et svar til udvalget.

”DMI har oplyst, at instituttet den 30. december 2018 udsendte femdøgnsudsigt for voldsomt vejr med forhøjet vandstand for bl.a. Sydlige Lillebælt som forløber for et varsel. Nytårsnat udsendte DMI varsel på 120-160 cm for Sydlige Lillebælt gældende for den 2. januar. Dette varsel blev opjusteret den 2. januar 2019 om morgenen til 140-165 cm, hvor der blev målt 166 cm i Åbenrå. DMI har oplyst, at der i varslingsforløbet har været løbende kommunikation med Trekantområdets Brandvæsen, Kolding Kommune samt Brand & Redning Sønderjylland, men at vandstandsprognoserne generelt ramte for lavt, og at man først relativt sent i forløbet fik opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber”, skriver ministeren.

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte borgerne i tilfælde af kraftig blæst og forhøjet vandstand. Der må i farlige vejrsituationer ikke herske tvivl om, hvilken information man skal forholde sig til, og den information skal være så præcis som muligt. Jeg ved, at DMI vil bruge erfaringerne fra Alfrida i bestræbelserne på en mere klar og tydelig kommunikation”, slutter Lars Chr. Lilleholt.

Region Hovedstaden skal fremover stå for koordinationen af både ambulancekørsel, liggende sygetransport og siddende sygetransport. Regionen håber, at det på sigt kan reducere presset på ambulancerne, fordi regionen får bedre muligheder for at sende sygetransportvogne til patienter, der ikke har behov for en akutambulance.

Efter at Region Hovedstadens siddende sygetransport har været i udbud, har regionen valgt at dele opgaven op. Regionen har således hjemtaget koordineringen af de ca. 1.500 daglige sygetransporter, mens Falck og HB-Care står for at udføre kørslerne.

Fra 1. februar 2019 fik Region Hovedstadens Akutberedskab derfor ansvar for koordinering af alle patienttransporter i regionen. Det kan bl.a. give et større samspil mellem de forskellige slags patienttransport, og på længere sigt kan det være med til at lette presset på ambulancekørsler, der er steget støt de seneste år.

”Regionen har et godt koordineret ambulanceberedskab, og nu styrker vi overblikket og samspillet mellem alle slags patienttransport, så de kan aflaste hinanden. Vi sikrer borgere den rette transport til deres behandling eller undersøgelse, så ressourcerne bruges mest effektivt”, fortæller Christoffer Buster Reinhardt, der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

En øget koordinering gør, at Akutberedskabet på sigt f.eks. kan sende en siddende eller liggende transport til patienter, som ikke har behov for en akutambulance, men ikke selv kan komme til hospitalet. Og det vil komme borgere med de mest akutte behov for behandling og transport til gode.

Samtidig opretter regionen nye centrale bestillingskontorer til at stå for booking af kørsler. Erfaringer fra et centralt bestillingskontor i den sydlige del af regionen viser, at samling af bestillinger på sigt kan være med til at reducere de omkring 42.000 forgæves kørsler årligt.

”Nu kan vi på sigt få antallet af forgæves kørsler ned, og borgerne kan få en mere smidig og ensartet bestilling, når borgerne selv får mulighed for at ændre eller aflyse en kørsel, hvis f.eks. tidspunktet for en behandling eller undersøgelse ændres”, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Akutberedskabet overtager koordineringen af den siddende sygetransport i etaper fra februar til april 2019. Det sker først i Københavns centrum og derefter i Herlev og Gentofte, Nordsjælland og Bornholm. Falck og HB-Care står for selve kørslen. I planområde Syd vil Movia som hidtil koordinere og disponere.

Ifølge Akutberedskabets direktør, Freddy Lippert, er koordineringen en kompleks opgave:

”Koordinering er en meget sammensat opgave, og derfor er vi glade for det tætte samarbejde med borgere, hospitaler og leverandører. Sammen vil vi have fokus på at minimere de uregelmæssigheder, der måtte komme i de næste måneder, hvor vi overtager disponeringen”, siger han og tilføjer, at overgangsperioden forventes at vare til sommeren 2019.

Falck vil alligevel ikke anke Konkurrencerådets afgørelse i BIOS-sagen, ligesom Falck ikke vil indbringe sagen for domstolene. Det fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis. At anke sagen ville ifølge Jakob Riis kompromittere den etiske linje, som Falck ønsker at stå for, og fjerne fokus fra Falcks turnaround. “Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis, der samtidig bebuder nye besparelser på 500 mio. kr.

Udmeldingen fra Jakob Riis kommer samtidig med, at Falck kan offentliggøre sit regnskab for 2018.

I 2018 blev Falck tildelt nye kontrakter med en årlig værdi af mere end 800 mio. kr. Nye, væsentlige kontrakter omfatter ambulancekørsel i Alameda County i Californien og King’s College Hospital i London, yderligere ambulancetildelinger i Stockholm, sundhedsydelser til Volvo-koncernen i Sverige og vejassistanceydelser til det danske forsikringsselskab Topdanmark.

Regnskabet viser, at Falck har fået styrket økonomien væsentligt – og generelt er blevet bedre til at tjene penge. Selv om omsætningen stort set står stille – og endda falder lidt indenfor assistanceområdet – har Falck næsten fordoblet evnen til at skabe overskud, så Falcks driftsoverskud nu udgør 4,7 pct. af omsætningen, mod 2,4 pct. året før. Indenfor ambulance-området er overskuddets andel steget fra 1 pct. til 4,5 pct., og indenfor assistance-området er den steget fra 8,2 pct. til 13,8 pct.

Samlet fik Falck et driftsoverskud på 192 mio. kr. på ambulance-området og 415 mio. kr. på assistance-området. Det skyldes blandt andet, at der er gennemført mere end 2.000 effektiviseringstiltag. Men Falck melder nu ud, at effektiviseringsprogrammet fortsætter i 2019, og Falcks nye ambition er at reducere omkostningerne med yderligere 500 mio. kr. sammenlignet med 2018 og med fuld effekt i 2020.

“For at øge vores konkurrencefordel og forbedre vores indtjening har vi hævet vores ambition med yderligere 500 mio. kr. fra vores effektiviseringsprogram. Vi har med succes implementeret programmet på tværs af forretningsområder, og nu vil vi udbrede det til nye områder og derved udnytte de investeringer, vi har foretaget i forbedrede driftsmodeller i det forløbne år. Vi tror på, at et stærkt fokus på effektivitet går hånd i hånd med at forbedre vores services og med at være vores kunders foretrukne forretningspartner”, siger koncernchef Jakob Riis.

Falck fik i sidste uge en afgørelse for brud på konkurrenceloven. Dengang meldte Falck ud, at man ville anke afgørelsen til Konkurrenceankenævnet og domstolene. Men efter en uge i mediestormvejr har Falck skiftet mening:

”Falck levede i 2014-15 ikke op til omverdenens og vores egne forventninger til os selv. Det er helt uacceptabelt, hvad der blev sagt og gjort dengang. Vi har klare etiske retningslinjer for, hvordan vi agerer over for konkurrenter, og vi er godt på vej i vores oprydning og turnaround. Det ønsker vi ikke, at der sås tvivl om. At anke sagen ville kompromittere den etiske linje, vi står for. Forretningsmæssigt ville det fjerne fokus fra den turnaround, vi er godt på vej med. Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis.