Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Østjyllands Brandvæsens nye direktør hedder Kasper Sønderdahl, og han kommer fra en stilling som direktør for nabobrandvæsenet Beredskab & Sikkerhed, som dækker Randers, Favrskov og Djursland. Kasper Sønderdahl er 42 år gammel, og han er uddannet cand.merc.jur. Han er desuden i gang med at færdiggøre en Master of Public Governance.

Kasper Sønderdahl har siden 2015 stået i spidsen for at samle brandvæsenerne i Randers, Favrskov og på Djursland til en helt ny beredskabsenhed, Beredskab & Sikkerhed.

Han har en fortid som chef for arbejdsmiljø og risikostyring i Vestas og som sikkerhedschef i Muskelsvindfonden, hvor han blandt meget andet havde den operative ledelse af vagtmandskab og præhospitalt mandskab under afvikling af flere end 200 koncert- og kulturbegivenheder. Han har også tidligere været beredskabsplanlægger i Aarhus Brandvæsen og paramediciner hos Responce og ambulancetjenesten i Region Syddanmark.

”Med Kasper Sønderdahl får Østjyllands Brandvæsen en virkelig dygtig direktør, der både har en imponerende erfaring med beredskab og forandringsledelse. Kasper Sønderdahl har stået i spidsen for at lægge beredskaber sammen på en måde, hvor medarbejderne var med i processen og følte, at de blev taget alvorligt, samtidig med, at han har skabt en effektiv organisation. Så jeg er meget glad for, at Kasper Sønderdahl har villet påtage sig opgaven”, siger Bünyamin Simsek, der er formand for bestyrelsen i Østjyllands Brandvæsen.

”Jeg er rigtig glad for, at vi i ansættelsesudvalget var enige om at pege på Kasper Sønderdahl. Jeg har en stærk forventning om, at vi får en meget kommunikerende direktør, som er aktivt deltagende i vores hverdag og som kan bidrage til at skabe gennemsigtighed i ledelsen. Vi har et stort behov for at få skabt tillid i vores organisation, og det er jeg sikker på, at vi kan sammen med ham”, siger Søren Nitschke, der er tillidsmand for FOA og har siddet med i ansættelsesudvalget.

Den norske autohjælps-koncern Viking fik sidste år et underskud på ikke mindre end 24 mio. kr. i Danmark. Underskuddet skyldes især, at Viking har valgt at nedskrive værdien af det datterselskab, der udfører assistancer i København, efter at dette selskab selv havde et så stort underskud, at egenkapitalen er blevet negativ. Vikings ejere støtter dog op om det danske selskab.

Vikings danske selskab hedder Viking Assistance A/S, og dette selskab fik i 2018 et underskud på 23,8 mio. kr. Det er væsentligt dårligere end i 2017, hvor bundlinjen viste et overskud på 1,7 mio. kr.

Regnskabet viser, at Vikings bruttofortjeneste – som er omsætningen minus de variable omkostninger – faldt fra 11,6 mio. kr. i 2017 til 8,7 mio. kr. i 2018. Samtidig steg personaleomkostningerne kraftigt, så driften endte med et underskud på 4,9 mio. kr. mod et overskud på 2,1 mio. kr. året før.

Den helt store post er dog, at ejerskabet af datterselskaber givet et markant minus på 19,1 mio. kr. Her ejer Viking datterselskabet Viking København A/S, der tidligere hed Camoni, og som udfører Vikings assistancer i Københavns-området.

Men Viking København fik i 2018 er underskud på 6,8 mio. kr., hvilket resulterede i en negativ egenkapital på 5,4 mio. kr. Det har fået Viking til at nedskrive den regnskabsmæssige værdi af selskabet til 0 kr., hvor det sidste år var 7,7 mio. kr. værd. Viking oplyser desuden, at man ved årsskiftet har valgt at nedskrive et lån til Viking København fra 3,7 mio. kr. til 0 kr.

Efter underskuddet har Viking Assistance nu kun en beskeden egenkapital på 0,4 mio. kr., og derfor oplyser selskabet følgende i regnskabet: ”Selskabets moderselskab har erklæret at ville stille likviditet til rådighed i fornødent omfang til opretholdelse af driften. Støtteerklæringen er gældende frem til 31. december 2020. Ledelsen anser derfor kapitalberedskabet for at være tilstrækkeligt”.

Viking Assistance har i 2018 haft i gennemsnit 29 medarbejdere, hvilket er tre flere end året før.

Sidste måned oprettede Viking endvidere endnu et datterselskab i Danmark, Viking Vejhjælp A/S. Ejerskabet af det nye selskab er delt mellem Viking i Norge og det svenske selskab Assistansbolaget.

Assistansbolaget blev oprettet i 2015, og selskabet ekspanderede i 2016 til Norge. Dengang tilkendegav Assistansbolaget, at man havde kig på yderligere lande, og i november 2018 blev danske Stine Bosse medlem af selskabets bestyrelse. Stine Bosse er også bestyrelsesformand i det nye Viking Vejhjælp A/S.

Assistansbolaget har ikke selv autohjælpskøretøjer, men anvender i Sverige og Norge Viking som partner.

Ledelsen i Midtjysk Brand & Redning har det sidste halve år taget en række initiativer, som er med til at trække samarbejdet i den rigtige retning. Det fortæller tillidsmanden for brandfolkene i Viborg, Folmer Frederiksen, efter omtale af en evalueringsrapport, der påpeger store problemer i samarbejdet mellem brandfolk og ledelse. Men i Viborg har de slet ikke haft de store problemer med samarbejdet, oplyser tillidsmanden.

Ifølge evalueringsrapporten er relationerne mellem mandskabet i Viborg og Silkeborg anspændte, og samtidig opleves ledelsen som usynlig – og beredskabsdirektøren beskyldes for at være truende.

Men blandt brandfolkene i Viborg oplever man ikke, at der er de store problemer:

”Siden evalueringsrapporten blev fremlagt for et halvt års tid siden, er der taget en række initiativer fra ledelsens side, som er med til at trække samarbejdet i den rigtige retning. Det er min oplevelse, at der er begået fejl fra begge sider – både fra ledelsen og medarbejderne. Men helt overordnet synes jeg ikke, at vi har haft de helt store problemer i Viborg – hverken i forhold til ledelsen eller i samarbejdet med kollegaerne i Silkeborg”, siger tillidsmand Folmer Frederiksen til Viborg Stifts Folkeblad.

”Vi har måske i højere grad end vores kollegaer i Silkeborg accepteret, at der ligger en landspolitisk beslutning om, at kommunernes brand- og redningsberedskaber skal samles i færre og større enheder. Og at det er en beslutning, som vi ikke kan ændre på, så derfor må vi forsøge at få det bedst mulige ud af situationen”, siger Folmer Frederiksen, som tilføjer, at han er glad for, at både beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard og formanden for beredskabskommissionen, Silkeborg-borgmester Steen Vindum, har givet udtryk for, at man bare må acceptere, at der er forskellige kulturer og traditioner på de to hovedstationer i Viborg og Silkeborg.

Efter en revideret tidsplan bliver beredskabets radionetværk, SINE, sendt i udbud ultimo 2019, og udbudsprocessen forventes først afsluttet medio 2021. Selve udbuddet kommer til at koste 36 mio. kr., hvoraf omkring 20 mio. kr. skal bruges på ekspert- og konsulentbistand, mens 6 mio. kr. går til analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation.

SINE er et sikret og dedikeret radionet, der anvendes til al radiokommunikation internt i og imellem beredskaberne. SINE anvendes aktuelt af samtlige danske beredskaber, herunder politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten, i samtlige politikredse, regioner og kommuner og har ca. 45.000 brugere.

Baggrunden for beslutningen om at tilvejebringe et fælles kommunikationsnetværk til samtlige beredskaber var en anbefaling fra et tværministerielt radioudvalg, der blev nedsat blandt andet som reaktion på terrorangrebene i USA den 11. september 2001 og fyrværkeriulykken i Seest i november 2004. Indtil da havde de danske beredskaber over 100 forskellige kommunikationssystemer, der overordnet ikke muliggjorde tværgående kommunikation.

SINE-nettet blev etableret efter et udbud gennemført i regi af den daværende Økonomistyrelse. Der blev ultimo juni 2007 efter dette udbud indgået kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S. Ansvaret for statens kontrakt med leverandøren blev samtidig overdraget til Rigspolitiet, der i dag varetager arbejdet med SINE på vegne af det samlede danske beredskab. Den nuværende kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation, der

ejer og driver SINE, udløber i maj 2020 med mulighed for forlængelse af kontrakten med ét år til maj 2021.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at opgaven med at tilvejebringe og stå for driften af SINE skal genudbydes ved kontraktens udløb med henblik på at sikre beredskaberne fortsat adgang til et landsdækkende radiokommunikationsnet.

Genudbuddet af SINE omfatter, at staten udbyder én samlet ydelse, som indeholder både adgang til net, drift og vedligehold i en given periode, til en privat leverandør, som det også  er tilfældet i den nuværende kontakt. Det vil således fortsat være en privat leverandør, der ejer og driver netværket. Det kommende udbud vil tage udgangspunkt i de standardfunktionaliteter, der stilles som væsentlige krav til understøttelse af den kritiske talekommunikation i det nuværende beredskabsnet. Der vil i den forbindelse ikke blive stillet krav til teknologivalget. Dertil vil udbuddet blive udformet på en måde, der giver staten en mulighed for, men ikke en pligt til, køb af nettet ved udløbet af den kommende kontraktperiode.

Udbudsprocessen varetages af Rigspolitiet, der løbende og systematisk vil inddrag de relevante ministerier, sikkerhedsmyndigheder, beredskabsmyndigheder og eksterne konsulenter og rådgivere i udbuds- og indkøbsprocessen. Indgåelsen af en ny aftale vil ske med forbehold for de bevilgende myndigheders endelige godkendelse.

SINE anvendes i dag primært til beredskabernes talekommunikation, men beredskaberne oplever i stigende grad behov for at kommunikere med data, herunder deling af billeder og videoer fra hændelser.

Rigspolitiet forventer derfor parallelt med genudbuddet at igangsætte en analyse af, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation mellem beredskaberne for at understøtte beredskabernes behov bedst muligt.

Udgifterne til det kommende radiokommunikationsnet vil afhænge af resultatet af det kommende udbud. De samlede udgifter til etablering og drift af det nuværende SINE – inden for rammerne af den nuværende kontrakt – forventes at udgøre knap 2,0 mia. kr. i alt i perioden 2008-2021.

Udgifterne til at forberede og gennemføre udbuddet af SINE og datakommunikationsanalysen skønnes at blive på 36,0 mio. kr. i perioden 2019-2021, heraf 13,3 mio. i 2019. De eksterne udgifter omfatter bistand fra eksperter og specialister til udarbejdelsen af udbudsmaterialet, idet der er tale om et stort og komplekst udbudsprojekt. Heri indgår blandt andet udgifter til projekt- og udbudsledelse, kvalitetssikring og rådgivning fra bl.a. Kammeradvokaten. De interne udgifter vedrører ansættelsen af medarbejdere i forbindelse med projektet, herunder i forhold til sikkerhed, teknisk bistand og indkøb, hvilket reducerer behovet for ekstern bistand tilsvarende.

Udgifterne til udbuddet finansieres ved yderligere opkrævning hos de statslige brugere ved træk på politiets og Forsvarets eksisterende ramme, overskydende midler på reserven til politiskolen i det vestlige Danmark og uforbrugte midler på radioreserven.

Udbuddet forventes i henhold til den nuværende tidsplan annonceret ultimo 2019. Når udbudsprocessen er afsluttet, forventeligt medio 2021.

En politibetjent er i Østre Landsret blevet idømt fængsel i seks måneder for i tre tilfælde at have afgivet urigtige oplysninger i politirapporter samt for i tre tilfælde som vidne i retten at have forklaret i strid med sandheden for at få uskyldige dømt for strafbare forhold. Politibetjenten blev endvidere dømt for misbrug af sin stilling.

Politibetjenten var tiltalt for, at han i strid med sandheden i politiets rapportmateriale havde anført, at han havde set en person, der var spirituspåvirket, føre bil i Væggerløse samt for at have givet de urigtige oplysninger i retten. Endvidere havde han hævdet, at han havde set en person, der havde røget hash og ikke havde kørekort, føre bil i Sakskøbing samt at han ved visitation var i besiddelse af en tændingsnøgle til bilen. Også her gav han samme forklaring i retten.

Endelig var han tiltalt for, at han i en straffesag afgav urigtige oplysninger i en politirapport om at han havde set en person, der havde indtaget hash, føre bil i Sakskøbing. Ligeledes her gentog han de urigtige oplysninger i retten.

Det var en politianklager, som fik mistanke om, at der var noget galt med politimandens forklaringer i de tre sager, fordi de øvrige vidners forklaringer – der var i modstrid med politibetjentens – virkede meget troværdige.

Betjenten blev sidste år idømt fire måneders fængsel ved retten i Nykøbing Falster, men Østre Landsret skærpede straffen til seks måneder. Ved strafudmålingen lagde landsretten i skærpende retning vægt på, at politibetjenten ved de begåede strafbare forhold fundamentalt havde krænket den tillid og troværdighed, der må gælde i forhold til politiet, og at det er af væsentlig betydning for retssystemet, at der hersker tillid til rigtigheden af de oplysninger, der fremgår af politirapporter, og som fremkommer, når polititjenestemænd afhøres som vidner i retten.

Ved en terrorhændelse med mange tilskadekomne vil beredskabets fokus være på at redde flest mulige ved hjælp af nødbehandling af livstruende skader. Det er baggrunden for, at Hovedstadens Beredskab har investeret i nyt udstyr og uddannelse af mandskab. Af hensyn til mandskabets sikkerhed er brandvæsenets specialtjeneste endvidere blevet udrustet med særligt udstyr, herunder skudsikre veste og hjelme.

Specialtjenesten har desuden fået specialudstyr til både behandling og transport af patienter samt særlig taktisk træning, blandt andet sammen med politiet. Træningen sikrer, at brandfolkene kan arbejde på skadesteder, som endnu ikke er blevet helt sikret af politiet.

Det er dog ikke kun specialtjenesten, der er blevet bedre rustet til at kunne håndtere denne slags hændelser. Alle brandkøretøjer i Hovedstadens Beredskab er blevet udstyret med ekstra nødbehandlingsudstyr, der indeholder hjælpemidler og udstyr til blandt andet at stoppe større blødninger og sikre frie luftveje samt mobilt udstyr til at kunne transportere sårede. Alle brandfolk har derfor fået en særlig uddannelse i nødbehandling.

”Vi har udarbejdet en særlig arbejdsmetode, SIKS (Særlig Indsats i Kritiske Situationer), i fællesskab med Københavns Politi og Region Hovedstaden for at sikre, at vi hurtigst muligt kan iværksætte en indsats, som redder flest mulige menneskeliv. Metoden er den første af sin slags herhjemme”, forklarer Magnus Mattsson, der er brandinspektør og SIKS-ansvarlig i Hovedstadens Beredskab.

Under et terrorangreb vil den vigtigste opgave for brandmandskabet ofte være at komme frem og gå i gang med nødbehandling af de sårede hurtigst muligt.

”Det er afgørende, at vi ikke ender i en situation, som man har set ved terrorhændelser i udlandet. Her er det sket, at redningsmandskabet blev holdt tilbage, da skadestedet ikke var sikret, mens civile stod alene med at hjælpe de sårede. Det sigter vores træning mod, at vi undgår”, siger Magnus Mattsson.

Især specialtjeneste er derfor i et tæt samarbejde med politiet blevet trænet i at kunne arbejde med en offensiv tilgang, nogle gange under sikring af politiet. Dette understreger vigtigheden af et tæt samarbejde og træning sammen med politiet. Men også de almindelig brandfolk har fået særlige procedurer, herunder nødprocedurer, som på den ene side tager højde for sikkerheden for mandskabet, og på den anden side stadig gør det muligt at iværksætte en hurtig indsats.

Hovedstadens Beredskab har været i udlandet for at indhente erfaringer fra blandt andet Paris, London, Bruxelles og de nordiske hovedstæder, som har oplevet at blive ramt af terror.

Erfaringerne fra udlandet viser, at den mentale forberedelse er noget af det vigtigste for at have et robust beredskab ved terrorhændelser. Under et terrorangreb arbejder mandskabet under særligt vanskelige forhold og psykologisk pres med mange sårede og døde, ofte under stort tidspres, og måske med fare for eget liv. Derfor gør Hovedstandes Beredskab meget ud af at træne så tæt som muligt på virkeligheden i scenarier, der er inspireret fra virkelige hændelser og realistiske træningsmiljøer med blandt andet figuranter, der agerer som voldsmænd og sårede med voldsomme skader osv.

Øvelserne udfordrer mandskabets mentale parathed og evne til pludselig at stå over for en terrorhændelse, mens de samtidig træner de særlige procedurer, nødbehandling af mange tilskadekomne og ikke mindst samarbejdet med politiet.

En fjerde af Redning Danmarks stationer er gået konkurs. Denne gang er det stationen i Horsens, som har kastet håndklædet i ringen. Selskabet bag stationen fik sidste år et underskud på over 2 mio. kr., og nu er stationen taget under konkursbehandling af Skifteretten i Horsens. En af Redning Danmarks største stationer vil dog oprette en ny afdeling i Horsens.

Redning Danmarks station i Horsens var tidligere en del af SOS Dansk Autohjælp, men den var en af de 18 stationer, som i 2017 forlod Dansk Autohjælp for at danne Redning Danmark.

Selskabet bag Horsens-stationen hedder Redning Danmark Horsens A/S, og i 2018 havde selskabet i gennemsnit 8 medarbejdere. Men økonomien udviklede sig negativt, således at et overskud på 0,7 mio. kr. før skat i 2016/2017 blev til et underskud på 2,7 mio. kr. i 2017/2018. I sidste uge tog Skifteretten i Horsens så selskabet under konkursbehandling.

Redning Danmark Horsens A/S er ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen. På Redning Danmarks hjemmeside kan man læse følgende om stationsejerne: ”I 2004 købte Lasse og Niels Erik Christensen stationen i Horsens. Dengang var der fem køretøjer. I dag er der 13 køretøjer samt 15 ansatte til at hjælpe dem med opgaverne”.

Hos Redning Danmark fortæller adm. direktør Uffe Dalsgaard, at det er lokale forhold på nogle af stationerne, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som en retssag anlagt af SOS Dansk Autohjælp medførte.

”Vi trimmer til stadighed netværket, og er samtidig i konstant proces i forhold til at afkode samtlige de synergier, der kan optimere driften i hele værdikæden. Jeg fastholder samtidig vores forventninger til 2018 i Redning Danmark A/S. Selskabet lever således op til de lagte budgetter, og ejerkredsen (stationerne) kan se frem til et tilfredsstillende resultat, der understøtter deres samlede investeringer”, siger Uffe Dalsgaard.

Uffe Dalsgaard oplyser, at Redning Danmarks station i Fredericia – som i mere end 40 år har været ejet af familien Frank – fremover vil drive en Redning Danmark-station i Horsens.

Stationen i Ringsted er også ejet af Lasse Vejlgaard Christensen og Niels Erik Brogaard Christensen, men ifølge Uffe Dalsgaard påvirkes denne station ikke af konkursen i Horsens.

Tidligere er Redning Danmarks stationer i Herning, Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.

Brandsikkerheden i flere plejeinstitutioner lever ikke op til bygningsreglementets krav og beredskabslovgivningens driftsmæssige brandsikkerhedskrav. Det viser en ny undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der især er problemer med overholdelse af kravet om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretages bygninger.

Som opfølgning på branden på Farsøhthus Plejecenter har transport-, bygnings- og boligministeren bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at foretage en undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger m.v.

Niras igangsatte på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen denne undersøgelse den 9. oktober 2018. Undersøgelsen er nu afsluttet, og Niras har udarbejdet en rapport, hvori undersøgelsens resultater er sammenfattet. Læs rapporten her.

SOS Dansk Autohjælp har valgt at opsige samarbejdet med det selskab, som driver autohjælpsstationen i Vojens. Ifølge SOS Dansk Autohjælp er årsagen, at ”vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere”. Stationen i Vojens har ifølge de nyeste tal i intervallet 20-49 medarbejdere.

Efter en omlægning af stationsstrukturen for lidt over et år siden har SOS Dansk Autohjælp nu seks såkaldte distriktsstationer, der fungerer som hovedstationer for et antal lokale stationer. Alle stationer drives af selvstændige stationsejere.

Det er distriktsstationen i Kolding, som nu har valgt at opsige samarbejdet med SOS Dansk Autohjælp Vojens ApS, der driver autohjælpsstationen i Vojens. Vojens-stationen er ejet af Ellen Margrethe Mathiesen og Kaj Orla Bendtsen, og den havde ifølge data fra SKAT i 2018 i intervallet 20-49 medarbejdere, svarende til 10-19 årsværk.

”Vi er enige om, at vi ikke får det ønskede ud af vores samarbejde længere, og vi ønsker stationen held og lykke fremover”, siger Jan Bøjstrup Christensen, der er adm. direktør for SOS Dansk Autohjælp. Han tilføjer, at ophøret af samarbejdet med stationen i Vojens er et enkeltstående tilfælde og ikke en del af et større initiativ.

SOS Dansk Autohjælp er ejet SOS International, som også udbyder autohjælp i Norge, Finland og Sverige.

Det samlede beredskab ydede en særdeles tilfredsstillende indsats under den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Det konkluderer beredskabet på baggrund af en intern evaluering. Der var dog en del læringspunkter, men ifølge evalueringen havde de ikke betydning for opgaveløsning – og de skal mere ses som justeringer og tilretninger.

Den interne evaluering konkluderer, at ”det samlede indtryk er en velfungerende indsats, hvor alle involverede var bekendt med deres opgaver og hvor opgaverne blev løst fuldt ud tilfredsstillende”.

Herunder gengives hovedpunkterne, således som de er anført i referatet fra den mundtlige evaluering.

• Usikkert om Storebæltsalarmering virker. Det tages op med 112-alarmcentral.
• Meldingen modtages elektronisk, der er ikke viderestillet indringer. Det diskuteres med 112-alarmcentral om indringer burde viderestilles m.h.p. at få yderligere information inde fra toget, samt at kunne rådgive i førstehjælp.
• Visiteres hurtigt.
• Sundhedsfaglig visitator kontakter 112 for yderligere information – den sender de løbende. 112-alarmcentral har travlt.
• Der ses lidt forsinkelse i disponering – formentlig udtryk for ubevidst ”modstand” mod den alvorlige melding. Naturlig reaktion.
• Der sendes hurtigt relevant respons.
• Der anmodes hurtigt om hjælp fra Region Sjælland.
• Der flyttes beredskaber fra Jylland, nogle med udrykning – kunne være løst mere hensigtsmæssigt, men er helt forståeligt.
• De øvrige vagtcentraler informeres ikke. Der laves actioncard, hvoraf det fremgår.

• g.a. lukket bro er der kødannelse og biler parkeret i nødspor.
• Der skal laves aftaler om fremkørsel mod køreretning. Bør være ISL Politi, der beslutter, om det er forsvarligt, og hvornår det skal ophøre (når der begynder at køre beredskaber fra skadestedet).

• Velfungerende indsatsledelse.
• ISL SUND leder og fordeler opgaver, så der hurtigst muligt skabes overblik.
• Ventetid på overgange opleves som lang, og der er defekt kran. Opgaven er formentlig løst så hurtigt som muligt.
• Ambulanceleder følger med ISL SUND ind i toget – skaber usikkerhed hos de ambulancer, der ankommer. Kunne løses ved at lægeassistent overtager rollen, eller at lægeassistenten følger med ind i toget.
• De to lægebiler kan med fordel tale sammen på vej til stedet, så det tidligst muligt afklares, hvem der er ISL SUND.
• En patient bringes ind i ambulance uden at ISL SUND, behandlingspladslæge eller ambulanceleder er bekendt med det. Uhensigtsmæssigt. Er afklaret på stedet.
• Tydeligt, at øvelser gavner.
• Behandlingsplads i Nyborg ikke benyttet – formentlig kun aktuelt ved meget stort antal tilskadekomne.
• Vanskeligt at rejse telt p.g.a. blæst – der arbejdes på løsning.
• Sjællandslægen sendes til EPC m.h.p. at være lægelig ressource til behandling af eventuelle fysiske/somatiske skader, som ikke var erkendt ude på broen, da der ikke var flere opgaver til Sjællandslægen på selve skadestedet. BHPL-leder (Svendborg-lægen) havde på daværende tidspunkt stadig opgaver på selve broen og kunne ikke undværes på det pågældende tidspunkt. Sjælland oplyser, at de selvfølgelig gerne vil have lægen tilbage så hurtigt som muligt, når de lægefaglige opgaver i relation til beredskabshændelsen er afsluttet.

• AMK-lægen er hurtigt tilstede.
• ISL SUND kommunikerer med OUH før AMK-lægen er tilstede. Kan være uhensigtsmæssigt. AMK-lægerne har fra nu SINE med hjem, og kan nemmere varetage opgaven umiddelbart efter aktivering.
• LBS-læge varetager AMK-funktioner i forhold til HEMS indtil AMK-læge er tilstede. Som ovenfor.
• Psykosocialt beredskab er aktiveret mindre end 1 timer efter alarmen – det er fuldt ud tilfredsstillende.
• Usikkerhed om der findes AMK-klient i Svendborg. Aftalen er, at OUH Odense fordeler patienter, som AMK visiterer til OUH. (Undersøgt, der er ingen AMK-klient i Svendborg).

• Er aktiveret p.g.a. varsel om højvande – det vurderes at have haft positiv indflydelse på opgaveløsning.
• Ikke alle involverede myndigheder er tilstede (bl.a. mangler DSB) – tages med til tværfaglig evaluering.
• Telefonnummer, der oplyses, kan ikke svare på de spørgsmål, der stilles.
• Pårørendecenter – opgave skal afklares nærmere.
• Vigtigt, at regionens kommunikationsafdeling kommer med.
• Efterfølgende indsats med møder for passagerer og pårørende vurderes som særdeles værdifuldt.

• HEMS kommunikerer under fremflyvning med ISL Politi, der ønsker, at HEMS lander på broen, tæt på skadestedet– til tværfaglig evaluering.
• Landing på broen blev vurderet i forhold til den kraftige blæst og blev vurderet til at være sikkert.
• Det er altid piloten, der afgør, om et udpeget landingssted kan benyttes, og om det er sikkert at lande.
• Det kan se bekymrende ud, at retningen ændres lige før landing – det er almindelig praksis og tilsigtet iht. vind og plads.
• God kommunikation mellem HEMS-læge og ISL SUND.
• SAR afmeldes af ISL Brand uden at det er aftalt med ISL SUND.

• Man kan ikke høre noget i blæsten – Der undersøger løsningsmodeller.
• Sjællandske ambulancer kan ikke få kontakt på 198 SUND. Usikkert, hvornår ISL SUND er kommet på SUND-kanal.
• Radiodisciplin varierende.
• Der er behov for vedvarende træning.
• Kommunikation mellem skadested og AMK foregår på ISL 198 og ikke som det skal på DK AMK 55.

• En gruppe reddere holder i kø p.g.a. lukket Storebæltsbro. Procedure ændret, så der straks iværksættes tilkald af andet personale.
• Ambulancepersonalet efterspørger, at der laves evaluering. Der skal ved fremtidige hændelser være opmærksomhed på behovet for information om evaluering.

• Hurtigt etableret og bemandet med personale fra Nyborg Kommune.
• Der skal ses på, hvordan det psykosociale beredskab bringes til stedet.
• KOP-funktion. Nationalt forum for psykosocialt støtte arbejder på funktionsbeskrivelse.
• Lægebil fra Region Sjælland sendes (som første ledige lægeressource på skadestedet) til evakueringscenter for behandling af eventuelle fysiske/somatiske skader, der måtte være erkendt efter ankomst på evakueringscenteret.

En evalueringsrapport retter en hård kritik mod ledelsen i Midtjysk Brand & Redning, der er det fælles beredskab for Silkeborg og Viborg kommuner. Ifølge rapporten er relationerne mellem mandskabet i Viborg og Silkeborg anspændte, og samtidig opleves ledelsen som usynlig – og beredskabsdirektøren beskyldes for at være truende.

Det er Midtyllands Avis, som beskriver evalueringsrapporten, der sidste år blev bestilt af beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard. Rapporten blev modtaget i efteråret, og siden da har Midtjysk Brand & Redning iværksat en ti-punktsplan, som tager udgangspunkt i rapporten.

Ifølge evalueringsrapporten er der fortsat høj arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne i Midtjysk Brand & Redning, men den er dalende. Der er samtidig hård kritik af ledelsen, hvor beredskabsdirektøren i flere medarbejderudsagn beskrives som topstyrende, nedgørende, arrogant og med mere fokus på økonomien end kerneopgaven. Samtidig beskriver rapporten, at beredskabsdirektøren har taget medarbejdere med ud i skoven til en snak, hvilket beskrives som ubehageligt. Medarbejderne beskriver desuden, at de ikke bliver hørt, ikke bliver anerkendt og ikke bliver medinddraget.

Konsulenten bag rapporten vurderer, at en stor del af medarbejderne er så højt på konflikttrappen, at medarbejderne og beredskabsdirektøren ikke længere selv kan håndtere at løse konflikten.

Desuden beskrives forholdet mellem de to gamle beredskaber i Silkeborg og Viborg som meget problematisk. Ifølge rapportens medarbejderudsagn er relationen anspændt og ikke god, Silkeborg ses som ”en gyde af konflikter”, mens andre bemærker, at Viborg altid bliver fremhævet som noget særligt. Omvendt er oplevelsen i Viborg, at Silkeborg har ”fået det hele” i form af beredskabets ledelse, administration og vagtcentral, ligesom man i Viborg oplever, at Silkeborg modarbejder samarbejdet i beredskabet.

Tillidsmanden for de ansatte i Silkeborg, Niels-Jørn Kristensen, fortæller til Midtyllands Avis, at der er et godt kollegialt sammenhold, men at der er udfordringer i samarbejdet mellem Silkeborg og Viborg:

”Det er forskellige kulturer. Vi har én måde at gøre tingene på, Viborg har en anden tilgang”, siger tillidsmanden, der tilføjer, at medarbejderne i Silkeborg føler, at de skal rette for meget ind efter Viborg: ”Blandt andet med hensyn til indretning af køretøjer, udrustning og materiel. Det har givet nogle diskussioner. Det er blandt andet i sådanne situationer, vi har følt, at tingene var bestemt på forhånd, og vi har følt, at vi ikke er blevet taget med på råd”.

Beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard erkender, at sammenlægningen ikke har været let, fordi to kulturer skulle mødes, samtidig med, at der skulle findes millionbesparelser.

”Det er en stor virksomhed, og jeg må erkende, at vi måske har givet den for meget gas i denne omstillingsproces uden at se os tilbage. Se, om alle var med på vognen. Og det må vi konstatere, at alle ikke har været”, siger han til Midtyllands Avis.

Klaus Vibe Hebsgaard oplyser, at der er taget nogle konkrete initiativer til at forbedre medarbejdernes tillid til ledelsen, herunder at ledelsen skal være mere synlig på de lokale brandstationer. Samtidig har direktøren selv bedt om at få en mentor fra DJØF.

Formanden for beredskabskommissionen, Silkeborg-borgmester Steen Vindum, oplyser, at han har tillid til, at beredskabsdirektøren kan håndtere de kritikpunkter, som fremgår af evalueringsrapporten.

Fredag aften medførte en brand på Ølandsvej i Viborg, at politiet aktiverede varslingssirenerne. Men ved en fejl har politiet tilsyneladende aktiveret sirenerne i en række jyske byer. Politiet understreger imidlertid, at varslingen kun gælder Viborg – alle andre steder kan man således se bort fra sirenerne.

Alarmen vedrører kun borgere i området med afgrænsning i vest Ølandsvej, mod øst indre Ring, mod nord Jegstrupvej og mod syd Holstebrovej i Viborg. Personer i det berørte område skal gå inden døre og søge information hos DR og TV2. Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.

På BeredskabsInfo medførte sirenevarslingen, at omkring 75.000 personer på samme tid søgte at tilgå vores server, hvilket fik den til at gå ned med et brag… Efter en genstart var serveren dog tilgængelig efter ca. 10 minutters nedetid.

Trods utilfredshed blandt brandfolkene har Østjyllands Brandvæsens bestyrelse tillid til brandvæsenets nuværende chefgruppe – og de nuværende chefer vil også fremover være en del af organisationen. Sådan lyder budskabet fra bestyrelsesformand Bünyamin Simsek. Samtidig bebuder bestyrelsen nye besparelser, men dog også øget tilskud fra ejerkommunerne.

Efter at beredskabsdirektør Lars Hviid måtte forlade Østjyllands Brandvæsen efter massive trivselsproblemer blandt mandskabet, har brandvæsenet haft en midlertidig ledelse. Der har imidlertid været kritik af, at mange af cheferne har fået en lige så dårlig bedømmelse som Lars Hviid i de interne trivselsmålinger.

På brandvæsenets seneste bestyrelsesmøde erklærede bestyrelsesformand Bünyamin Simsek fra Aarhus Kommune imidlertid, at brandfolkene ikke skal forvente, at der sker udskiftninger i chefgruppen. Bünyamin Simsek understregede således, at bestyrelsen har tillid til den nuværende chef- og ledergruppe, og at bestyrelsen ønsker, at det ikke kun er medarbejderne, men også cheferne, som behandles respektfuldt i dagligdagen.

Bünyamin Simsek slog endvidere på mødet fast, at medarbejdersiden skal erkende, at den nuværende chef- og ledergruppe fortsat vil være en del af organisationen. Ifølge formanden vil bestyrelsen således ikke iværksætte organisationsændringer. I stedet vil man afvente idéer og forslag fra en ny direktør, og bestyrelsen har tillid til, at direktøren sikrer sig den rette ledelsesstruktur i Østjyllands Brandvæsen. ”Det er alene direktøren, der beslutter en eventuel organisationsændring”, sagde Bünyamin Simsek.

På det samme møde vedtog bestyrelsen et nyt effektiviseringskatalog, der betyder besparelser på 5 mio. kr. om året. Læs mere om de enkelte besparelser her.

Problemet er imidlertid, at der trods effektiviseringskataloget mangler 2,5 mio. kr. på budgettet i år, stigende til 3,5 mio. kr. i 2021. Her besluttede bestyrelsen, at ejerkommunerne skal øge deres bidrag med 2,5 mio. kr. om året fra 2020. Samtidig blev Østjyllands Brandvæsen pålagt selv at finde de yderligere besparelser på 1 mio. kr., som vel at mærke ikke må påvirke kerneopgaven. Serviceniveauet for brandslukningen må med andre ord ikke reduceres.

Det efterlader Østjyllands Brandvæsen med at problem, som er særligt akut i år, hvor brandvæsenets selv skal finde hele den nødvendige besparelse på 2,5 mio. kr. Det håndterede bestyrelsen ved at give brandvæsenets ledelse mandat til selv at finde de nødvendige effektiviseringer.

Til gengæld kunne bestyrelsen ikke blive enige om, at brandvæsenet skulle pålægges yderligere besparelser. Det er Aarhus Kommune, som ønsker, at der skal spares mere, idet kommunen på grund af en særlig budgettereringsmetode har budgetteret med et billigere brandvæsen end de andre kommuner. Derfor var Aarhus Kommunes bestyrelsesmedlemmer blevet instrueret om at arbejde for yderligere besparelser.  Det forslag fik dog ikke opbakning fra Odder, Samsø og Skanderborg kommuner – og dermed blev det forkastet.

Nedetiden hos Ambulance Syd udvikler sig meget positivt – og nærmer sig efterhånden niveauet hos konkurrenten Responce. Nedetiden er den tid, hvor det aftalte antal ambulancer ikke kan bemandes, og fra 2017 til 2018 har Ambulance Syd i runde tal halveret nedetiden. Især i Sønderjylland har der været et markant fald, mens der stadig er problemer på Fyn.

Nedetider defineres som den del af den samlede driftstid, hvor et beredskab ikke står til rådighed for AMK-vagtcentralen. Nedetid skyldes normalt, at en ambulanceoperatør ikke har kunnet bemande et beredskab med det påkrævede mandskab, f.eks. på grund af sygdom eller egentlig mandskabsmangel.

Da BIOS overtog ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark i 2015, eksploderede nedetiden i de tre distrikter, som BIOS fik ansvaret for. I 2015 var der således en nedetid på 14,2 pct. i Sønderjylland, på 9,6 pct. på Fyn og på 8 pct. i Sydvestjylland. Til sammenligning var nedetiden hos den anden nye operatør, Responce i Trekantområdet, på beskedne 0,3 pct.

Efter Region Syddanmarks hjemtagning og oprettelsen af Ambulance Syd er nedetiden dog faldet markant.

I 2018 havde Ambulance Syd således en nedetid på 0,4 pct. i Sønderjylland og Sydvestjylland, hvilket var på niveau med Responces 0,3 pct. i Trekantområdet. På Fyn er der dog stadig en noget større udfordring med en nedetid på 1 pct. I forhold til 2017 har Ambulance Syd imidlertid i runde tal halveret nedetiden, og samlet set havde Ambulance Syd i 2018 en nedetid på 0,7 pct.

På baggrund af den positive udvikling vil Region Syddanmark fastsætte et mål om, at Ambulance Syd i år skal reducere nedetiden til 0,5 pct. Med det mål bliver der tale om en form for ligestilling mellem regionens ambulanceoperatører, da grænsen for, hvornår det Falck-ejede Responce skal betale bod for nedetid, også er 0,5 pct. Men mens Responce skal betale bod ved en overskridelse, vil det dog fortsat ikke være tilfældet for Ambulance Syd.

Både Falck-Huset i København og Falck-Gården i Aarhus har fået nye ejere. I København er det hotelkoncernen Arp-Hansen Hotel Group, som overtager Falck-Huset, men uden at koncernen har aktuelle planer for, hvad der skal ske med den store bygning. I Aarhus skal Falck-Gården omdannes til 20.000-25.000 m2 erhvervs- og boligbyggeri.

Falcks primære hovedkontor flyttede sidste år fra Falck-Huset til det 13.000 m2 store Scandia House i Københavns Sydhavn. Nu er Falck-Huset så blevet solgt for at uoplyst beløb til Arp-Hansen Hotel Group.

Arp-Hansen Hotel Group har ikke aktuelle planer for Falck-Huset, men sidste år åbnede koncernen et stort hotel i Falck-Husets nabobygning under navnet Wakeup Copenhagen.

I Aarhus har en del af Falcks hovedkontor været placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der gennem årene er udbygget utallige gange. Men efter at Falck har mistet den lokale brandslukningskontrakt vil redningskorpset finde mindre og mere fleksible lejelokaler til administration og ambulanceberedskab.

Nye ejere af den ca. 10.000 m2 store grund bliver entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionsselskabet PKA.

Indtil videre bliver Falck dog boende på Falck-Gården, mens de nye ejere går i gang med at udvikle et byggeprojekt, der vil omfatte et kombineret erhvervs- og boligområde på 20.000-25.000 m2. Byggeriet ventes at starte i 2021.

Allerede den 1. oktober 2019 starter driften i de nye beredskaber, som skal erstatte Østsjællands Beredskab. Der bliver tale om en interim-periode på tre måneder, hvor de nye beredskaber kan forberedes og testes, hvorefter Østsjællands Beredskab officielt opløses pr. 1. januar 2020. Beredskaberne ser ud til at fastholde den fælles vagtcentral hos Hovedstadens Beredskab.

Alle otte ejerkommuner i Østsjællands Beredskab har officielt meldt sig ud af beredskabet, og der arbejdes nu på, at det fælleskommunale beredskab bliver historie fra 1. januar 2020.

Allerede i denne måned skal kommunerne derfor oplyse rammerne for deres kommende beredskaber og det forventede antal stillinger. Senest den 1. juni 2019 skal kommunerne have etableret deres nye organisation indenfor både forebyggelse og det operative beredskab, hvorefter planen er, at de nye beredskaber på forsøgsbasis overtager opgaverne fra 1. oktober 2019. Og den 1. januar 2020 nedlægges Østsjællands Beredskab.

Kommunerne har besluttet, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse. Dermed sikres det, at alle ansatte kan se fremtid i en af de nye beredskabsenheder – og ikke formelt skal afskediges. Det er en forudsætning for stabil drift i hele perioden.

Af tidsmæssige, faglige og robusthedsmæssige hensyn er det endvidere planen, at kommunerne bibeholder vagtcentralfunktionen som et samarbejde mellem de nye beredskaber og Hovedstadens Beredskab. Ved fortsat at have vagtcentralen placeret hos Hovedstadens Beredskab i Valby sikres det ressourcemæssige overblik ved større hændelser samt understøttelse af den fri disponering. Desuden er en uændret vagtcentralsfunktion en tidsmæssig forudsætning for planen om at opløse Østsjællands Beredskab allerede pr. 1. januar 2020.

Efter 40 år i Falck forlader assistancedirektør Lars Vester Pedersen nu redningskorpset. Årsagen er BIOS-sagen – Lars Vester Pedersen var nemlig øverste direktør for Falcks danske ambulanceforretning, da Falck i 2014-15 agerede i strid med konkurrencelovgivningen for at gøre det sværere for BIOS at komme ind på det danske marked.

Lars Vester Pedersen er i dag det sidste medlem af Falcks topledelse, som har en baggrund indenfor redningsarbejde. Han begyndte således i Falck som redder i 1979, og han har haft ledende roller i mere end 30 år. De seneste år har han været chef for Falck Assistance Nordic, som både omfatter alle Falcks autohjælpsaktiviteter og brandaktiviteterne i Danmark.

I 2014-15, hvor Falck med ufine metoder kæmpede imod BIOS i Region Syddanmark, var Lars Vester Pedersen imidlertid direktør for Falcks danske ambulanceforretning. Og det koster ham nu jobbet, for ifølge Falck kan Konkurrencerådets nylige afgørelse sætte spørgsmålstegn ved hans rolle i Falcks ageren overfor BIOS.

Koncernchef Jakob Riis overtager rollen som ansvarlig for Falck Assistance Nordic, indtil der er udpeget en ny chef. Lars Vester Pedersen stopper straks i jobbet, men han skal i en periode støtte Jakob Riis i den daglige ledelse, hvorefter han går på pension ved årets udgang.

”Jeg vil gerne takke Lars Vester Pedersen for hans store indsats for Falck igennem 40 år. Jeg har nydt at arbejde sammen med ham og er taknemmelig for hans store bidrag og evne til at skabe det hold, som leder Falck Assistance igennem en imponerende transformation. Lars Vester Pedersen bærer Falck i hjertet og er på den måde en stor inspiration. Jeg kender kun Lars Vester Pedersen som en reel og meget hæderlig kollega. Jeg har respekt for, at han ikke ønsker at stå i en situation, hvor han kan blive set som en belastning for et Falck, der lægger alle kræfter i at genskabe tilliden til virksomheden”, siger Jakob Riis.

”Jeg havde 40 års-jubilæum den 1. marts. I den forbindelse besluttede jeg at gå på pension med årets udgang. Jeg har valgt at trække mig fra mine ledelsesposter allerede nu, fordi jeg ikke vil risikere, at min person kan skygge for de resultater, vi dagligt skaber. Det fortjener hverken Falck eller de reddere, brand eller assistancemedarbejdere i Falck Assistance, som hver dag udfører en kæmpe indsats”, siger Lars Vester Pedersen.

En 45-årig kvinde mistede fredag aften livet, da hun blev påkørt af en ambulance på Svendborgmotorvejen mellem Kirkeby og Kværndrup. Ulykken skete kort efter kl. 19, og ifølge de foreløbige oplysninger var kvinden til fods, og hun trådte ud foran ambulancen, som kørte uden udrykning.

Ambulancen kom fra Svendborg og var på vej til Odense, da ulykken skete. Der var ikke en patient i bårerummet.

Ifølge TV 2 kom den 45-årige kvinde fra Sydsjælland, og hendes pårørende er underrettet.

For bare få år siden havde næsten alle brandstationer en slangetender, men i dag er der blevet langt mellem slangetenderne. Hos Hovedstadens Beredskab har man dog indsat en helt ny tender på brandstationen i Store Magleby – og endda en utraditionel af slagsen. Slangetenderen er således opbygget på et Mercedes-Benz Vito 119 CDI Compact 4×4 chassis.

Slangetenderen er oppakket med 450 m. B-slange, som ligger i bakker til kørende udlægning. Derudover er der sugeslanger, værktøj til betjening af brandhaner, mindre slanger til slukning mv.

Som pumpe til ansugning og vandforsyning er der monteret en FOX S-pumpe, der kan levere 1.000-2.000 l. vand i minuttet.

De to brandfolk der betjener køretøjet, kan også indgå som røgdykkere på udrykningen, og derfor er der også monteret røgdykkerapparater.

Slangetenderen får vognnummer T 112. Den afløser en ældre Toyota Landcruiser med en fortid hos Falck.

Foto: Hovedstadens Beredskab

For høj fart bekymrer mange danskere, og derfor er politiets fotovogne både værdsatte og efterspurgte. En ny undersøgelse viser, at langt hovedparten af danskerne mener, at fotovogne gavner trafiksikkerheden. Hele 93 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer således, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden.

Når politiet parkerer fotovogne ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt, er der en stor folkelig opbakning til arbejdet. Der er nemlig bred enighed om, at fotovogne – de såkaldte ATK-biler – tjener et trafiksikkerhedsmæssigt formål.

Faktisk svarer hele 93 pct. af de adspurgte i en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. Blot 7 pct. svarer, at fotovognene udelukkende er sat i verden for at skrabe penge i bødekassen. Undersøgelsen er udført af Promonitor i 2018 blandt 3.902 danskere, der jævnligt kører bil.

”For høj fart er en af de hyppigste årsager til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så det er ikke uden grund, at mange danskere er bekymrede for den høje fart. Langt de fleste mener da også, at fotovogne er en gevinst for trafiksikkerheden, og det giver rigtig god mening, fordi fotovognene kan imødekomme borgernes behov, der hvor de bor”, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen, som er gennemført løbende igennem flere år, er antallet af danskere, der ser fotovogne som et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag, steget fra 88 pct. i 2015 til altså 93 pct. i 2018.

I landets politikredse er tendensen også klar. Danskerne henvender sig i stor stil med ønsker om at få besøg af en fotovogn i deres lokalområde, og politiet efterkommer i så stort omfang som muligt de ønsker, som borgerne kommer med.

Politikredsene modtog sidste år flere tusinde henvendelser på færdselsområdet. Det viser en rundringning til politikredsene, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført. En stor del af henvendelserne drejede sig om ønsker om hastighedsmåling på steder, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt for stærkt.

”Når vi får så mange henvendelser fra danskere, som ønsker, at vi laver en fartkontrol, hænger det sammen med, at for høj fart skaber ulykker og utryghed. Fotovognene giver os en stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme befolkningens ønsker, og det giver mulighed for at lave et mere uforudsigeligt kontroltryk af hastigheden på vejene. Derfor er fotovognen et effektivt værktøj, som er vigtigt i politiets arbejde med trafiksikkerhed”, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Siden ordningen ”Bestil en betjent” blev indført i december 2018, har Rigspolitiet alene kunnet registrere 539 anmodninger fra borgere om hastighedskontrol. Dertil skal lægges de langt flere henvendelser, politikredsene i 2018 og 2019 har modtaget fra borgerne – se opgørelsen længere nede.