Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Der er i dag 10 akuthjælperordninger i Nordjylland, og nu åbner regionen muligheden for at oprette to ordninger mere i 2019. En 112-akuthjælperordning er en førstehjælpsordning, hvor frivillige borgere rykker ud og yder førstehjælp til en akut redningssituation i deres lokalområde. Og nu kan f.eks. borgerforeninger melde sig med forslag til nye ordninger.  

”112-akuthjælperne er vigtige for vores præhospitale indsats i områder, hvor ambulancen er længere tid om at nå frem. Hjælperne rykker ud på baggrund af en sms fra vores AMK-vagtcentral. De yder en livsvigtig indsats og er ofte med til at redde liv. Det vil vi gerne udvikle endnu mere i vores region”, siger regionsrådsmedlem Mogens Ove Madsen (S).

”Vores akuthjælpere gennemgår et udvidet førstehjælpskursus i blandt andet hjerte-lunge-redning, måling af blodsukker, førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen samt anvendelse af iltapparat og hjertestarter. På den måde kan de klare rigtig mange opgaver, indtil den mere specialiserede præhospitale hjælp kommer frem”, siger Mogens Ove Madsen.

Tre kriterier for nye ordninger

Region Nordjylland har opsat tre vejledende kriterier for at blive akuthjælperområde:

• En generel gennemsnitlig responstid på 11 minutter eller derover for 1. vogn på stedet opgjort over en periode på et år.
• En aktivitet på mere end 40 opgaver opgjort over en periode på et år. Grunden til det er, at såfremt akuthjælperne ikke bliver kaldt ud i et tilstrækkeligt omfang, vil de efterhånden framelde sig og dermed kan antallet af 112-akuthjælpere blive for lavt til at ordningen kan eksistere. Derudover er det nødvendigt med et vist antal opgaver pr. år, så akuthjælperne bruger deres kompetencer.
• Der skal være en interesseret borgerforening eller lignende, som kan mønstre ca. 15-25 frivillige, der accepterer de samlede præmisser og vilkår for ordningen, herunder uddannelse og vedligehold af kompetencer mv.

Man skal være over 18 år og have en ren straffeattest for at blive akuthjælper. Desuden er det nødvendigt at være fysisk og psykisk robust, så man eksempelvis er i stand til at give hjertemassage og håndtere følelsesmæssige vanskelige situationer.

En ny temaanalyse fra Rigspolitiet klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer personer med psykiske lidelser. Analysen viser, at andelen og mængden af hændelser samlet set er steget siden 2009. I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.

I 2009 udgjorde antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser 5,6 procent af politiets samlede antal hændelser. Syv år senere var det tilsvarende tal 12,8 procent.

”Det er ikke overraskende, at temaanalysen viser, at betjentene bruger mere tid og flere ressourcer på at håndtere personer med psykiske lidelser. At det er steget så meget, kommer dog bag på os. Med analysen har vi nu et solidt fundament at stå på og arbejde videre ud fra”, siger centerchef for Beredskabsudvikling i Rigspolitiet, Stine Arneskov Mathiesen.

”Vi skal alle blive bedre”

Politiets opgaver i forbindelse med personer med psykiske lidelser er mange – lige fra assistance ved tvangsindlæggelser, sager om uro og truende adfærd til at hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv. Politiet kan skabe ro og orden og sørge for sikkerheden for andre personalegrupper, men betjentene kan ikke løse personens grundlæggende problemer.

”Vores betjente modtager på politiskolen undervisning i håndtering af personer med psykiske lidelser og har gode redskaber til at tage sig af denne type opgaver. Men betjentene er hverken psykologer eller psykiatere og oplever jævnligt udfordringer. Især i situationer hvor personen ikke er syg nok til en indlæggelse, men heller ikke rask nok til at kunne tage vare på sig selv”, siger Stine Arneskov Mathiesen.

Hændelser, der vedrører personer med psykiske lidelser, spænder altså vidt og sker i seks ud af ti tilfælde i samspil med andre myndigheder.

Temaanalysen viser dog, at der jævnligt opstår situationer, hvor politiet kan have svært ved at fastslå, hvilken myndighed der har ansvaret for personen. I disse situationer ender politiet ofte med at arbejde i en gråzone, hvor politiet bruger megen tid på at finde frem til den korrekte hjælp.

”Alle myndigheder, der har en rolle i håndteringen af personer med psykiske lidelser, kan blive bedre og skarpere på opgavefordelingen og til at hjælpe hinanden. Det er en opgave, vi skal løfte i fællesskab”, fortæller Stine Arneskov Mathiesen.

Nye initiativer på vej

Med temaanalysen fremlægger rigspolitiet også en række forslag, der skal styrke samarbejdet mellem myndighederne og i sidste ende sikre en bedre service til personer med psykiske lidelser.

”Vi kigger både indad og udad med forslagene. Blandt andet lægger vi op til et styrket samarbejde med andre myndigheder og bedre uddannelse af vores betjente til at håndtere personer med psykiske lidelser. Vi har også søgt om satspuljemidler til et pilotprojekt med ny udrykningspatruljer bestående af sundhedsfaglige personale og civilklædte betjente, som regeringen har lagt op til at prioritere midler til i de kommende satspuljeforhandlinger, siger Stine Arneskov Mathiesen.

*Med hændelser forstås opgaver politiet varetager, der ikke har eller viser sig, at have med straffelovsovertrædelser at gøre. Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af politiets opgaver kan betegnes som hændelser.

Fakta fra temaanalysen:

• 12,8 procent af samtlige af politiets hændelser i 2016 omhandlede psykisk syge personer. I 2009 var tallet 5,6 procent.
• I absolutte tal er der sket en stigning fra 15.850 hændelser i 2009 til 42.800 hændelser i 2016.
• De patruljerende betjente bruger omkring 470.000 timer om året på opgaver, der involverer psykisk syge personer.

Antallet af tvangsindlæggelser er i perioden 2009-2016 steget med 45 procent.

Østsjællands Beredskab har modtaget en meddelelse fra Køge Byråd om, at Køge Kommune vil træde ud af Østsjællands Beredskab. Men selv om formanden for Østsjællands Beredskab, borgmester Pernille Beckmann, ærgrer sig over beslutningen, så understreger hun, at de syv tilbageværende kommuner vil fortsætte i det fælles beredskab.

Pernille Beckmann er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Greve, og hun havde forventet udmeldingen fra Køge Kommune. Men hun ærgrer sig over, at Køge Kommune ikke vil have fordelene ved at samarbejde med de øvrige af områdets kommuner:

”Køges beslutning er ærgerlig – både for dem og for os. Men det er deres valg. Nu træder bestyrelsen for Østsjællands Beredskab sammen og drøfter, hvordan rammerne bliver for Køge Kommunes udtræden”, siger hun.

Formand: Beredskabet har vist sit værd

Østsjællands Beredskab blev etableret for tre år siden for at drive et effektivt og rentabelt beredskab. Og ifølge Pernille Beckmann har beredskabet tydeligt vist sit værd – blandt andet i løbet af sommerens tørke.

”Østsjællands Beredskab går styrket videre, og borgerne i de syv tilbageværende kommuner kan trygt regne med, at de fortsat har et robust beredskab”, siger hun – og understreger, at Køge Kommune er den eneste kommune, som ikke har kunnet godkende beredskabets dimensionering.

De syv tilbageværende kommuner i Østsjællands Beredskab er Greve, Roskilde, Høje Taastrup, Ishøj, Solrød, Stevns og Vallensbæk. Tilsammen dækker de 270.000 indbyggere fordelt på 676 kvadratkilometer.

Senest i 2021 vil Køge Kommune udtræde af Østsjællands Beredskab og oprette sit eget beredskab. Det har et enigt byråd besluttet, og dermed mister Østsjællands Beredskab en af de største ejerkommuner. De lokale politikere mener, at et farvel til Østsjællands Beredskab er eneste vej til at sikre samme dækning af Køge Kommune som hidtil ved brande og ulykker.

Borgerne i hele Køge Kommune skal være sikre på, at hjælpen kommer hurtigt frem, når der opstår brand, oversvømmelser og andre kriser. Derfor valgte et enigt Køge Byråd tirsdag ikke at godkende oplægget til ny risikobaserede dimensionering fra Østsjællands Beredskab.

Østsjællands Beredskab er et samarbejde om beredskabsindsatsen mellem otte kommuner. Men det er Køge Byråds opfattelse, at enighed blandt de otte kommuner om den risikobaserede dimensionering er en forudsætning for det etablerede samarbejde i Østsjællands Beredskab. Derfor har byrådet vurderet, at den naturlige konsekvens af at afvise oplægget til den risikobaserede dimensionering er, at Køge Kommune udtræder af Østsjællands Beredskab senest den 1. januar 2021.

Bekræfter beslutning fra januar

Beslutningen er en udløber af en byrådsbeslutning fra januar. Her satte byrådet spørgsmålstegn ved, om den bemanding af brandstationerne, som Østsjællands Beredskab lagde op til, var dækkende for behovet i Køge Kommune.

Byrådet vurderer, at der fortsat er for stor usikkerhed om, hvorvidt den nye risikobaserede dimensionering kan levere det sikkerheds- og serviceniveau, som Køge Kommune ønsker. Det gælder navnlig fastholdelse og sikring af responstider i kommunens yderområder. Samtidig ønsker Køge Kommune at bevare og styrke beredskabet, og byrådet er derfor uenig i den sparekurs, der har været gældende siden etableringen af samarbejdet.

Endvidere er det byrådets opfattelse, at Østsjællands Beredskab ikke har levet op til de forventninger, som Køge Kommune har til et fælleskommunalt samarbejde, herunder med hensyn til gennemsigtighed og ejerkommunernes inddragelse i beslutningsprocesser.

”Det sker ganske få gange i et menneskes liv, hvis overhovedet nogen, at man ringer 112. Og når det sker, er det fordi, man har akut brug for hjælp. Derfor er det også en af vores fineste opgaver at sørge for, at vi har et parat og velbemandet beredskab, der hurtigt kan nå ud i alle hjørner af vores kommune. Køge Kommune har en helt særlig geografi. Vi har både mange boliger, industri, havn, universitetshospital og anden væsentlig infrastruktur, hvilket stiller nogle særlige krav til beredskabet. Med denne indstilling sikrer vi, at det er os, der i fremtiden bestemmer, hvilken bemanding vi har i vores beredskab, og at Køge Kommunes borgere får en lige så god dækning fra redningsberedskabet, som tilfældet er i dag”, siger borgmester Marie Stærke.

Forventer et dyrere beredskab

Byrådet har valgt mellem tre forskellige modeller for den fremtidige løsning af beredskabsopgaven. Den valgte model indebærer altså, at byrådet ikke godkender Østsjællands Beredskabs oplæg til den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, og at Køge Kommune udtræder af samarbejdet i Østsjællands Beredskab.

Køge Kommune kommer således i fremtiden til selv at stå for beredskabsopgaven, hvilket medfører udgifter til etablering, ligesom der højst sandsynligt vil være ekstraudgifter forbundet med at drive beredskabet selv. Til gengæld får Køge Kommune retten til selv at dimensionere beredskabet ud fra den bemanding, som byrådet ønsker.

Flere andre kommuner, herunder Helsingør og Slagelse, har tidligere valgt at udtræde af fælleskommunale beredskaber.

Falck fortsætter med at tilpasse organisationen. Få dage efter en beslutning om at lukke yderligere autohjælpsstationer har Falck i dag meddelt, at korpsets 12 lægeklinikker er blevet solgt. Også to andre selskaber er blevet solgt, mens to vikarbureauer er sat på salgslisten. Falck understreger dog, at den resterende del af Falck Healthcare vil bestå – og skal udvikles.

Falck er i gang med at tilpasse redningskorpsets forretning for at fokusere på kerneaktiviteterne. Derfor frasælger Falck nu sine 12 lægeklinikker i Falck Lægehuse samt de tilknyttede selskaber, vikarbureauet VikTeam og Sirculus, der tilbyder psykiatrisk behandling.

Falck meddelte i februar, at virksomheden havde igangsat en strategisk gennemgang af sin lægehusforretning.

Fokus på sundhedsydelser

”Vi forenkler Healthcare-forretningen i tråd med det, vi gerne vil med hele Falck fremadrettet. På Healthcare-området i Danmark skal Falck fremover koncentrere sig om sundhedsydelser til forebyggelse og hurtig afhjælpning af arbejdspladsrelateret sygdom, hvor vi bl.a. via vores 135 klinikker årligt gennemfører mere end én million behandlinger”, siger Jakob Riis, der er koncernchef i Falck.

”Der er afgjort et potentiale i private lægeklinikker, men vi vurderer, at det ligger for langt fra vores kerneforretning. Vi er glade for, at vi har fundet en køber, der har dette som sit hovedfokus, og som overtager forretningen og de forpligtigelser, vi har haft over for regionerne og ikke mindst over for de mennesker, der kommer i lægehusene til daglig”, forklarer han.

Falck har også iværksat en strategisk gennemgang af to øvrige vikarbureauer som sidste led i fokuseringen af denne del af forretningen, hvorimod kerneforretningen i Falck Healthcare består.

”Det er et vigtigt forretningsområde, som vi ønsker at beholde og udvikle”, siger Jakob Riis.

Sælger til tidligere medarbejder

Køberen af lægehusene er Thomas Helt, der har erfaring med forretningsudvikling og et indgående kendskab til branchen som stifter af Quick Care og siden fra Falck, hvor han også tidligere har arbejdet med netop lægeklinikkerne.

”Jeg er meget glad for at have indgået denne aftale med Falck om overtagelse af lægeklinikkerne. Det er en forretning, jeg har meget stor interesse for og erfaring med, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med regionerne og de borgere, der benytter klinikkerne”, siger Thomas Helt – og tilføjer:

”Jeg vil ligeledes gerne fortsætte med at udvikle ydelser og services til borgere med psykiatriske behov i Danmark, og det vil vi få mulighed for i fremtiden i Sirculus”.

Han overtager virksomhederne via sit selskab, og både direktør Linda Matzen og alle de ca. 100 medarbejdere fortsætter under det nye ejerskab.

En ældre kvinde har mandag eftermiddag mistet livet i en ulykke, hvor et køretøj til liggende sygetransport påkørte en holdende autocamper. Ulykken skete omkring kl. 16 ved Grindsted, hvor sygetransportvognen – ifølge de foreløbige oplysninger – påkørte autocamperen, mens den holdt stille bag en bus, som var ved at sætte passagerer af.

Ifølge Ekstra Bladet var en bus ved at sætte passagerer af ved et stoppested, og en autocamper ved i den forbindelse stoppet bag bussen. Sygetransportvognen kørte op bag i autocamperen, og den ældre kvinde, der var patient i sygetransportvognen, mistede livet.

”Der var 15 passagerer og en chauffør i bussen, og de er alle uskadt. Men føreren af ambulancen og føreren af autocamperen er kørt til Esbjerg Sygehus, mens patienten, der blev transporteret i ambulancen, er afgået ved døden”, siger Jesper Brian Jensen, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Ulykken skete på Tingvej syd for Grindsted omkring kl. 16. Det er endnu uklart, om der var tale om et køretøj til liggende sygetransport eller en ambulance, der udførte en liggende sygetransport, men der var ikke tale om udrykningskørsel. Hverken køretøjets fører eller føreren af autocamperen vurderes at være alvorligt kvæstede.

(Opdateres)

Det vil også fremover være Østjyllands Brandvæsen, som vest for Storebælt skal stå for bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs. Østjyllands Brandvæsen har således vundet et nyt udbud fra Beredskabsstyrelsen, hvor brandvæsenet var eneste tilbudsgiver. Men den nye kontrakt bliver dyr for styrelsen: Oprindeligt var prisen anslået til 4,6 mio. kr., men den er endt på 7,8 mio. kr.

Kontrakten på bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs var tidligere på året i udbud, men her valgte Beredskabsstyrelsen at annullere udbuddet, da det modtagne tilbud – også fra Østjyllands Brandvæsen – var langt dyrere end ventet. I stedet blev der iværksat et nyt udbud, hvor kravene til beredskabet blev reduceret.

Nu har Beredskabsstyrelsen så indgået kontrakt med Østjyllands Brandvæsen, og tilsyneladende har styrelsen denne gang måttet acceptere den højere pris. Ifølge Beredskabsstyrelsen er prisen på kontrakten således endt på 7,8 mio. kr., hvilket er væsentligt mere end de 4,6 mio. kr., som oprindeligt var anslået.

Billigere øst for Storebælt

Beredskabet omfatter 24-30 specialuddannede brandfolk, hvoraf der umiddelbart skal kunne afsendes et indsatshold bestående af en indsatsleder, en holdleder og fire brandfolk.

Tidligere på året fik Slagelse Brand og Redning kontrakt på det tilsvarende beredskab øst for Storebælt. Også her var der kun én tilbudsgiver, men denne kontrakt blev billigere for Beredskabsstyrelsen, der skal betale 5 mio. kr. til Slagelse Brand og Redning – kun 0,4 mio. kr. mere end oprindeligt anslået.

En sag ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er endt med kritik af en paramediciner, der ifølge nævnet handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af en patient med en blødersygdom. Paramedicineren afsluttede behandlingen, men senere blev det konstateret, at patienten havde en hjernehindeblødning.

Sagen vedrører en behandling, der fandt sted den 20. november 2016. Patienten havde klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, da hun ikke mente, at hun fik korrekt behandling af paramedicineren.

I klagen anførte patienten blandt andet, at hun efter et fald den 20. november 2016 ved 2.30-tiden, hvor hun blødte, kastede op og havde en kraftig hovedpine, ikke blev kørt på hospitalet, uanset det blev oplyst til paramedicineren, at hun led af en blødersygdom. Patienten oplyste desuden, at det senere samme dag blev konstateret, at hun havde en hjernehindeblødning.

Afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gengives uforkortet herunder. I sager, hvor der udtales kritik af sundhedspersoner, bliver den pågældende sundhedspersons navn offentliggjort af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. BeredskabsInfo har dog valgt ikke at bringe paramedicinerens navn.

Afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 20. november 2016 kl. 3.09 ankom en ambulance med [paramedicineren] til [patienten], 68 år, der var faldet i sit hjem, var besvimet og havde slået ansigtet.

[Patienten] har i sin klage oplyst, at hun efter faldet havde en meget kraftig hovedpine, ligesom hun kastede op og blødte fra hovedet.

Det fremgår af en udtalelse fra Den Præhospitale Virksomhed, Region 2, at der ikke blev oprettet notater i den præhospitale journal i forbindelse med [paramedicineren]s undersøgelse af [patienten].

Ifølge [paramedicineren]s efterfølgende redegørelse til Præhospital Indsats [udeladt] vedrørende forløbet, gennemførte han en ABCDE-vurdering, da han ankom til [patienten]. Paramedicineren fandt ved sin ankomst, at [patienten] talte fint, og at hun var varm og tør med en normal kulør samt en fin og regelmæssig puls. Hun var ligeledes klar og vågen (GCS på 15), havde ikke hovedpine eller kvalme og havde ingen neurologiske udfald. [Patienten] havde en blodansamling under venstre øje på størrelse med en bordtennisbold samt et sår på underlæben på cirka 10 x 5 mm.

[Paramedicineren] har til brug for sagen blandt andet oplyst, at [patienten] og hendes ægtefælle orienterede ham om, at [patienten] ved større blødninger skulle have tilført blodplader, da hun ikke selv producerede dem i et tilstrækkeligt omfang.

[Paramedicineren] har videre oplyst, at han vurderede, at da blødningen på læben var standset, og da blodansamlingen under øjet ikke var vokset yderligere, var der ikke behov for, at [patienten] skulle indlægges. Paramedicineren opfordrede [patienten] til at lægge noget koldt på øjet, ligesom hun skulle kontakte 112 eller sin egen læge, hvis hun fik det dårligere, da hun kunne have pådraget sig en hjernerystelse.

[Paramedicineren] har i sin udtalelse til sagen ligeledes oplyst, at paramedicinere ifølge en driftsstandard i Region 2 kan afslutte præhospitale ture uden at tage kontakt til en akutlæge eller en lægevogn, når der er tale om habile patienter i følgende situationer: Patienter, der er kendt med epilepsi, og som efter et krampeanfald vågner op med en GCS på 15 og hos sukkersyge patienter, der efter at have modtaget behandling med glukose vågner op med en GCS på 15. I begge tilfælde kræves det ligeledes, at der er pårørende til stede. Endelig kan en paramediciner selv afslutte behandlingen, hvis der er tale om mindre skader, der ikke kræver sygehusbehandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patienter med en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerer normalt, har en væsentlig øget risiko for blødninger. Ved mistanke om hjernerystelse og en eventuel indre blødning i hovedet hos disse patienter, skal patienten straks transporteres til et hospital med henblik på yderligere undersøgelser, herunder skanninger, da tilstanden kan medføre, at patientens kredsløbsforhold kan komme ud af kontrol.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Glasgow Coma Skala (GCS) bruges af læger, sygeplejersker og ambulancepersonale til at bedømme en persons bevidsthedstilstand. Personen scores på 3 forskellige områder, evnen til at tale, til at åbne øjnene samt til at gennemføre normal bevægelse af arme og ben. Scoringerne fra de tre områder lægges sammen. Hvis en person scorer det maksimale antal points (15), er patienten orienteret i tid, sted og personlige data og er således klar og vågen.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at en paramediciner i forbindelse med en ambulancekørsel primært skal sikre patientens vigtigste livsfunktioner ved kontakten med patienten. Paramedicineren skal herefter, hvis det er muligt, gennemføre en sekundær undersøgelse af patienten, hvor der sker en opfølgning i forhold til den primære undersøgelse, og hvor der spørges ind til patientens tilstand før skaden, herunder også hvilken medicin patienten eventuelt tager. Paramedicineren skal endvidere spørge ind til selve hændelsen samt forløbet op til ambulancens ankomst. I forbindelse med undersøgelserne skal paramedicineren vurdere i forhold til følgende parametre (ABCDE): A. luftveje, B. vejrtrækning, C. cirkulation/kredsløb, D. neurologiske forhold og E. miljø og andre skader. Det skal i forbindelse med disse undersøgelser noteres eller dokumenteres, hvordan patientens vejrtrækningsfrekvens, iltoptagelse, puls, blodtryk og blodsukker er, eller der skal foreligge et EKG. Ambulancens akuttaske skal således indeholde udstyr, der sikrer, at disse forhold kan måles og dokumenteres.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at ABCDE-målinger er yderst nødvendige og relevante, og at de skal måles og dokumenteres på personer, der pludselig får et ildebefindende og falder om.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at [patienten] ikke modtog en relevant og tilstrækkelig behandling af [paramedicineren], idet han ikke sikrede, at [patienten] straks blev transporteret til et hospital, da han var orienteret om, at hun led af en blødersygdom, hvor blodpladerne ikke fungerede normalt.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at [paramedicineren] som minimum burde have kontaktet sin lægelige back up i form af en akutlæge/ambulancelæge med henblik på stillingtagen til, om [patienten] skulle køres til et hospital, da der ikke var tale om en situation, som paramedicinere selv kunne afslutte. Der er herved lagt vægt på, at [patienten] hverken have gener som følge af epilepsi, sukkersyge eller mindre skader, men derimod havde en blødersygdom.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at [paramedicineren] handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af [patienten] den 20. november 2016.

Det skal desuden indskærpes overfor [paramedicineren] at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Kommentarer fra [paramedicineren] af den 25. januar 2018 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Fra årsskiftet ændres reglerne for bemanding af ambulancer, således at hovedreglen bliver, at en ambulance skal bemandes med to ambulancebehandlere. Frem til 2029 vil den ene af ambulancebehandlerne dog kunne erstattes af en ambulanceassistent. Som noget nyt vil en ambulancebehandler under uddannelse også kunne udgøre en af personerne på ambulancen.

Det er den kommende sammenlægning af uddannelserne til ambulanceassistent og ambulancebehandler, som fører til en ændring af bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv. Der bliver tale om en ren konsekvensændring, og der bliver således ikke ændret på, hvilke kompetencer ambulancebehandlere og paramedicinere har.

Den primære ændring i bekendtgørelsen vil være, at bemandingen af ambulancer ændres til at være to ambulancebehandlere. Samtidigt indsættes dog en bestemmelse om, at én af de personer, der bemander ambulancen, indtil 31. december 2028 kan erstattes af en ambulanceassistent.

Behandler under uddannelse kan bemande ambulance

Derudover indsættes en bestemmelse om, at en person under uddannelse til ambulancebehandler kan udgøre den ene person på ambulancen, når vedkommende er nået til 6. praktikperiode.

Den nye bekendtgørelse er i øjeblikket i høring, og den kan læses her. Det er meningen, at den skal træde i kraft den 1. januar 2019.

Samtidig vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler og ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) ved ambulanceberedskaber i Danmark for statsborgere fra EU- og EØS-lande m.v. Her bliver der tale om en ganske lille ændring, hvor jobbetegnelsen ambulanceassistent fjernes i bekendtgørelsen.

Den nye bekendtgørelse kan læses her.

Selvom førstehjælp beviseligt kan redde flere liv, tøver flere danskere alligevel med at træde til, når der sker en ulykke. En ny undersøgelse viser at 33 pct. af danskerne enten ikke tør eller er i tvivl om de vil udføre førstehjælp, hvis de er vidne til en ulykke.  Samtidig svarer 31 pct. af danskere, at de heller ikke er i stand til eller er i tvivl om de kan yde akut førstehjælp.

For danskerne er det mest frygten for at gøre noget forkert og dermed forværre situationen for den tilskadekomne, som afholder dem fra f.eks. at give hjertemassage, mens hver femte dansker mener det er bedre at lade professionelle komme til, fremfor selv at hjælpe øjeblikkeligt.

Ifølge undersøgelsen, som er udført for Falck, er der en klar sammenhæng mellem, hvor lang tid siden det er man har været på førstehjælpskursus, og om man tør yde førstehjælp. Det manglende mod til at udøve førstehjælp er størst blandt danskere, som har været på førstehjælpskursus for 10 år eller længere siden.

Vil gerne hjælpe – men tør ikke

Hos Falck bekræfter undersøgelsens resultater en tendens, virksomheden ser blandt deltagere på førstehjælpskurser.

”Vi oplever, at mange danskere rigtig gerne vil kunne træde til, men ikke tør. Det skal vi have lavet om på, når vi samtidig ved fra flere undersøgelser, at chancen for at overleve et hjertestop stiger signifikant, når du får hjælp med det samme. Vores erfarne ambulanceførere, som underviser danskerne, har derfor et vigtigt budskab på alle vores kurser, nemlig at det hjælper at hjælpe – og det vil vi som virksomhed gerne skabe mere opmærksomhed i samfundet omkring”, siger Lars Vester, som er direktør for Falck Assistance og herunder førstehjælpsområdet i Falck.

Særligt unge mellem 18-29 år er bekymrede for, at deres hjælp til en tilskadekommen ikke vil være tilstrækkelig. I undersøgelsen svarer 54 pct. af alle unge, at frygten for at gøre noget forkert kunne afholde dem fra at yde førstehjælp, mens 37 pct. kunne holde sig tilbage på grund af manglende tiltro til egne evner.

Undersøgelsen tyder på, at jo ældre man er, jo mindre fylder usikkerheden. De adspurgte ældre på over 60 år er nemlig de mindst forskrækkede over selv at skulle yde førstehjælp, hvis de overværer en ulykke. Til gengæld er det også blandt denne aldersgruppe, at færrest mener, at de kan yde førstehjælp.

Færrest vil yde førstehjælp i Hovedstadsområdet

På landsplan er det Hovedstadsområdet, hvor flest danskerne vil afholde sig fra at tilbyde førstehjælp. Det skyldes primært enten frygt for konsekvenserne eller egen usikkerhed.

Falck sætter fra den næste måned fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp i den digitale kampagne ”Red liv”. I Københavnsområdet vil en 1A-bus vil være omdannet til en såkaldt ”Førstehjælpsbus”, hvor passagerer kan få gode råd og tips til hvordan man yder førstehjælp i trafikken.

Tidligere på måneden gik der 14 minutter, inden Frederiksborg Brand og Redning var fremme ved en større villabrand i Hundested. Brandstedet ligger ellers tæt på den lokale brandstation, men ifølge beredskabet var det tekniske problemer med en sendemast samt en menneskelig fejl hos en brandmand, der var skyld i den forsinkede udrykning.

Den risikobaserede dimensionering for Frederiksborg Brand og Redning indebærer, at beredskabet skal være fremme indenfor 10 minutter ved brande i Hundested by. Man sådan gik det ikke, da der den 2. september 2018 opstod en voldsom brand i en villa i Hundested.

Selv om brandstedet ligger tæt på den lokale brandstation, så gik der 14 minutter, inden brandudrykningen var fremme. Villaen fik voldsomme brandskader, inden det lykkedes at slukke branden.

En ærgerlig forsinkelse

Hos Frederiksborg Brand og Redning betegner man forsinkelsen som ”ærgerlig”. Beredskabsdirektør Kim Lintrup forklarer til TV 2 Lorry:

”Vi kan konkludere, at det er en blanding af menneskelige og tekniske fejl. Nogle brandfolk har ikke fået alarmen, fordi den sendemast, der sender signal ud, har været fugtig. Det har vi fået skiftet og har samtidig tjekket vores andre brandstationer. Det menneskelige er, at der er en brandmand, der havde overset, at han havde en vagtforpligtigelse og var kommet for langt væk fra brandstationen. Det følger vi også op på”.

Beredskabsdirektøren mener dog ikke, at borgerne i Hundested har grund til at være bekymrede:

”Jeg kan sagtens forstå, at en hændelse som den i Hundested skaber utryghed. Men alle brandfolk gør et kæmpe arbejde og er ofte hurtigere end de ti minutter. Man skal ikke føle sig utryg. Omvendt er det også fornuftigt, at man selv forebygger derhjemme”, siger han – og tilføjer, at beredskabet kigger på muligheder for at reducere udrykningstiderne, f.eks. at indføre automatiske porte på brandstationerne, så portene ikke længere skal åbnes manuelt.

Dansk Førstehjælpsråd har besluttet at indgå en samarbejdsaftale med Region Sjællands præhospitale center. Samarbejdsaftalen betyder, at Region Sjælland fremover kan gennemføre og afvikle rådets førstehjælpsuddannelser i eget regi. Og både akuthjælpere, ansatte og politikere skal på kursus.

Med det kommende samarbejde vil Region Sjællands præhospitale center også fremover kunne udstede kursusbeviser i eget navn. Det er regionens plan, at man vil udbyde Dansk Førstehjælpsråds uddannelser til de akuthjælpere, som regionen allerede i dag har rundt om på steder, hvor der kan være lang ventetid på en ambulance, men også regionens egne ansatte og regionsrådspolitikerne vil fremover modtage en af Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser.

Det oplyser Dansk Førstehjælpsråd.

”Vi er glade for samarbejdet med Region Sjælland, Præhospitalt Center. Det betyder at endnu flere vil modtage en af rådets uddannelser. Det giver for både regionen og kursisterne en sikkerhed for at kvalitetskravene til et kursus er opfyldt – og for kursisterne at de modtager et kursusbevis som kan bruges i forbindelse med uddannelse, jobskifte med mere”, siger Thomas Egesborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd.

Det forventes at Region Sjælland, Præhospitalt Center vil kunne byde de første kursister velkommen på en af Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsuddannelser i løbet af efteråret.

Den 19. september er politiets mindedag, og Nordjyllands Politi markerede derfor, at de faldne kolleger fra krigens tid ikke er glemt. Både nuværende og pensionerede politifolk var mødt op for at mindes samme dato i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt stormede politiets stationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Næsten 2.000 politifolk blev deporteret den dag.

”Vi er borgernes politi. Vi skal hjælpe folk og værne om det samfund, vi sammen har skabt – og som vi hele tiden bygger videre på. Vi sætter borgerne i centrum, også når det kræver, at vi sætter os selv til side. I 1944 værnede vi også om vores samfund. Derfor blev vi et mål for mennesker, der ville presse et andet menneskesyn og et andet samfund ned over os”.

Sådan sagde politidirektør Anne Marie Roum Svendsen blandt andet i sin tale til de fremmødte på forpladsen ved Aalborg Politigård.

Mindemur hos Nordjyllands Politi

Her var bl.a. nuværende og pensionerede politifolk mødt op for at mindes samme dato i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt kl. 11.00 stormede politiets stationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Næsten 2.000 politifolk blev deporteret den dag. Nogle få mistede livet i modstanden på stationerne – mange flere mistede livet i koncentrationslejre.

Respekt og anerkendelse

”Man påtager sig et særligt ansvar og en særlig risiko som politibetjent. Dét valg fortjener vores respekt og anerkendelse. Derfor giver en mindedag her 74 år efter det dramatiske døgn i 1944 stadig mening. Det giver mening, at vi viser vores respekt både for de kolleger, som hver dag møder op i politiet og påtager sig dét ansvar og løber dén risiko, men også for de, der gik før os, og hvor nogen har betalt den højeste pris for at værne om samfundet”, slog politidirektøren fast.

Forsamlingen sang ”Danmark frit: En lærke letted”, og ærede de faldne kolleger med et minuts stilhed, mens fanerne vajede smukt og stille.

Fra næste år skal ambulancebehandlere i Region Syddanmark uddannes til at håndtere psykiske syge patienter, herunder anvendelse af deeskalerende teknikker. I første omgang vil regionen have ambulancebehandlere med de særlige kompetencer i de større byer, og efter to år skal ordningen evalueres.

De nye kompetencer til ambulancebehandlerne hos Ambulance Syd og Responce indgår i Region Syddanmarks budgetforlig for 2019, hvor der afsættes 0,8 mio. kr. til formålet. Samme beløb skal anvendes i 2020, hvorefter beløbet reduceres til 0,25 mio. kr. om året.

Det nærmere indhold af den nye uddannelse skal fastlægges i den kommende tid, og efter to år skal der gennemføres en evaluering af effekt, anvendelsesgrad og kapacitetsbelastning.

Som led i budgetforliget er det også aftalt, at der i slutningen af 2018 skal indgås en samlet aftale om det præhospitale område, hvor der blandt andet kan indgå reviderede servicemål og en justering af den præhospitale indsats. Én justering er der dog allerede enighed om: Ambulanceoperatørerne skal have mulighed for at anvende Tempo 100-ambulancer, når de eksisterende ambulancer skal udskiftes. Dermed bliver der bl.a. bedre muligheder for at anvende klimaanlæg og elektronisk båre.

Falck Industrial Fire Services har for nylig vundet to kontrakter med kunder i atomkraft- og bilindustrien i Spanien. Falck Industrial Fire Services har været til stede i Spanien siden 1990, da den første kontrakt blev underskrevet. Denne kontrakt, som indeholder brandslukning og -træning samt levering af køretøjer og andet udstyr, har Falck nu genvundet i et udbud.

Med forlængelsen af den eksisterende kontrakt frem til udgangen af 2020 skal Falck fortsat slukke brande for ANAV, som driver to atomkraftværker, Vandellós II og Ascó, i Tarragona-provinsen.

Ud over kontrakten med ANAV har Falck i Spanien for nylig vundet en kontrakt med Seat i Barcelona. Denne kontrakt løber i tre år fra 1. oktober 2018. Inden for bilindustrien i Spanien har IFS i forvejen kontrakt med Daimler-Mercedes.

“Disse to kontrakter er vigtige milepæle for Falck Industrial Fire Services i Spanien. Atomkraft er en høj-risiko-industri, hvor brandforebyggelse og -slukning er endnu mere kritisk end i de fleste andre industrier. Falck er nu førende inden for brandservice i denne industri i Spanien, Belgien, Tyskland og Sverige, og atomkraftindustrien spiller en væsentlig rolle i vores fremtidige strategi. Når det gælder bilindustrien, så har Spanien Europas næststørste produktion, og vi er meget glade for at have vundet endnu en kontrakt i denne vigtige industri”, siger Stig Tiedemann, der er chef for Falck Industrial Fire Services.

Falck Industrial Fire Services er til stede i 18 lande og driver 66 lokale brandværn.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning rykkede lørdag ud til melding om en bilbrand på Shell-værkstedet i Rønnede. Ved ankomsten kunne vagthavende indsatsleder konstatere, at værkstedet var helt røgfyldt, og at der også var røg i butikken. Der viste sig at være tale om brand i en batteripakke til en Tesla elbil.

Der blev via butikken indsat en HT’er og et røgdykkerhold, da selve værkstedet var låst med hængelåse. Desuden sørgede to røgdykkere for udvendig køling af røggasser via en knust rude i en port.

På dette tidspunkt vidste brandfolkene ikke, hvad der brændte, men batteripakken – der var placeret på en palle bagerst i værkstedet – viste sig at give en vanskelig indsats, hvor der måtte rekvireres redningsvogn med spil fra Haslev til at trække pallen ud i det fri.

I alt varede indsatsen fem timer. Station Faxe mødte med autosprøjte og tankvogn, station Haslev med redningsvogn og tanksprøjte, Beredskabsstyrelsen i Næstved med normaludrykning samt måleudstyr og rensepunkt, Falck med to ambulancer og politiet med en patruljevogn. Derudover blev kemikalievagten konsulteret telefonisk.

Info og foto: Indsatsleder Peter Liebst

Resultatet af politiets brandundersøgelse af sommerens voldsomme brand på Randbøl Hede ved Vejle foreligger nu. På grund af brandskadernes omfang og karakter har det ikke været muligt at finde et konkret arnested og heller ikke muligt at påvise en brandårsag. Der har været anvendt brandhunde i forbindelse med undersøgelsen, men de har ikke markeret for tilstedeværelse af brandbar væske.

Det var den besked Sydøstjyllands Politi i sidste uge kunne overbringe til indbudte beboere fra de berørte områder på et informationsmøde, der blev holdt på politigården i Vejle. På mødet gennemgik Sydøstjyllands Politi kronologisk hele hændelsesforløbet – både den slukningsmæssige og den politimæssige indsats i forbindelse med branden.

Politiet fik gode råd

”Der kom syv borgere til mødet. De var alle blevet evakueret fra deres bopæle ved branden. Det var et værdifuldt møde med en virkelig god dialog med borgerne, som hver især fik mulighed for at fortælle hvordan de havde oplevet branden, evakueringen og den efterfølgende dialog med bl.a. politiet”, fortæller politiinspektør Michael Weiss.

”Vi fik nogle gode læringspunkter i forhold til, hvordan borgerne oplever myndighedernes arbejde, og hvad der er vigtigt for dem, når de står i sådan en situation. De gav os flere god tips til, hvad vi kunne gøre bedre eller mere af, hvis det skulle ske igen, så vi er meget taknemmelige for, at de kom, og for deres input til os”, siger Michael Weiss.

Bilist opdagede branden

Branden startede fredag den 25. maj 2018 og blev opdaget af en årvågen bilist ca. kl. 11.25. Bilisten ringede 112 og anmeldte branden. Branden blev lørdag den 26. maj 2018 om formiddagen erklæret under kontrol, men mindre brande blussede efterfølgende op og efterslukningsarbejde måtte fortsættes helt frem til tirsdag den 29. maj 2018, hvor tilsyn med området overgik til Naturstyrelsen.

Først den 5. juni 2018 erklærede TrekantBrand hedebranden for endelig slukket. Et område på ca. 8 km2 blev afbrændt som følge af branden, men den omfattende bekæmpelsesindsats gjorde, at der skete ikke skade på fast ejendom eller dyr. I løbet af indsatsen blev der dog evakueret en række ejendomme, men det blev ikke brug for kommunal indkvartering, da de evakuerede selv fandt løsninger.

Der blev indsat store styrker – i perioder over 150 mand – og forskelligt specialudstyr fra bl.a. Forsvaret og Naturstyrelsen var i brug. En lang række aktører bidrog til indsatsen: TrekantBrand, Beredskabsstyrelsen, crashtendere fra Billund, Karup og Skrydstrup lufthavne, Naturstyrelsen, Billund og Vejle kommuner, lokale landmænd og maskinstationer, Hjemmeværnet og Forsvaret i forhold til helikopterstøtte og specialkøretøjer til terræn (PMV’er og højakslede køretøjer).

I forbindelse med en kommende sundhedsreform foreslår Dansk Folkeparti, at Danske Regioners akutlægehelikoptere overgår til Forsvaret. Dermed vil der kunne skabes en samlet helikoptertjeneste, som omfatter redningshelikoptere og akutlægehelikoptere. Partiet vurderer, at det vil give en årlig besparelse på et tocifret millionbeløb gennem synergieffekter.

Dansk Folkepartis forslag er, at de snart fire akutlægehelikoptere underlægges Forsvarets SAR-tjeneste.

I den forbindelse vil regionernes AMK-vagtcentraler også skulle overlade disponeringen af akutlægehelikopterne til Forsvarets JRCC (Joint Rescue Coordination Centre), der i forvejen leder den danske eftersøgnings- og redningstjeneste.

Akutlægebiler skal rykke ud i dårligt vejr

Partiet forslår desuden, at en sundhedsreform skal omfatte overvejelser om, hvorvidt attraktive stillinger i redningshelikopterberedskabet kan benyttes som led i lægerekruttering til områder med lægemangel.

En sammenlægning skal endvidere åbne op for, at akutlægebiler og akutlægehelikoptere placeres samme sted, hvorved brugen af lægefaglig ekspertise kan optimeres. Hvis en akutlægehelikopter ikke kan flyve p.g.a. dårligt vejr eller tekniske problemer, kan akutlægebilen således benyttes i stedet.

Ved en sammenlægning vil akutlægehelikopterne ifølge Dansk Folkeparti kunne bruge Forsvarets landingspladser, hvilket vil spare 20-30 mio. kr. i forhold til de anlægsudgifter, som Danske Regioner forudsætter. Samtidig kan f.eks. regionernes helikopter-styregruppe nedlægges.

Med kun to akutlægebiler er Region Nordjylland en af de regioner, der har færrest akutlægebiler, men nu vil regionen gennemføre en analyse af den samlede anvendelse og placering af akutlægebiler og paramedicinerbiler. I den forbindelse ønsker regionen, at muligheden for at placere en helt ny akutlægebil i Thisted undersøges.

I dag har Region Nordjylland akutlægebiler i Aalborg og Hjørring. Om kort tid får regionen desuden en ny akutlægehelikopter, der i første omgang får base i Aalborg, men i 2020 flyttes til Saltum. Og det giver anledning til at genoverveje den nuværende organisering af beredskabet.

Region Nordjyllands politikere har således i et ny budgetforlig besluttet, at der skal gennemføres en samlet analyse af anvendelse og placering af regionens akutlægebiler og paramedicinerbiler. Analysen skal behandles i regionsrådet inden udgangen af 2018, således at eventuelle justeringer kan indgå i budgetlægningen for 2020.

I analysen skal indgå en undersøgelse af mulighederne for at oprette en tredje akutlægebil med base i Thisted.

Akutlægebil i Hjørring fortsætter i 2019

Samtidig har politikerne også besluttet, at akutlægebilen i Hjørring bliver fredet i 2019. Men driften af de to akutlægebiler skal ifølge budgetforliget konsolideres ”med forankring i Den Præhospitale Virksomhed, hvor det lægefaglige ansvar for driftsstandarder, uddannelse, kvalitetskontrol og klagesager i forvejen er placeret”.

Målet er ifølge forliget ”gevinster på kort og lang sigt blandt andet vedrørende mere entydig organisering af driften, vagtplanlægning, fælles fagligt miljø og fælles ressourceudnyttelse”.

Danmark har over 17.000 hjertestartere, men halvdelen er ikke tilgængelige døgnet rundt. I disse dage mødes iværksættere, designere, IT-udviklere, programmører og internationale firmaer imidlertid til et ”Hackathon” for at knække koden til lettere at få fat i og bruge hjertestartere.

Hvert år rammes 4.000 danskere af et hjertestop. Hvis forbipasserende foretager genoplivning med en hjertestarter indenfor de første minutter, er chancen for at overleve helt op til 70 pct., mens den under er 13 pct., hvis der ikke bliver forsøges genoplivning med hjertestarter.

Siden 2011 er antallet af hjertestartere blevet tredoblet, så der i dag er over 17.000 i firmaer, institutioner og private hjem. Imidlertid bliver hjertestartere kun brugt ved 3,6 pct. af alle hjertestop.

60 deltagere i ”Hackathon”

Derfor har Region Hovedstaden sammen med en række samarbejdspartnere inviteret over 60 deltagere til ”Hackathon”, hvor de skal udvikle innovative løsninger, så brugen af hjertestartere kan vokse. Det fortæller Freddy Lippert, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab:

”I Danmark er vi blevet meget bedre til at træde til og hjælpe ved hjertestop, og vi er bedre end i mange andre lande, men der findes stadig barrierer for brugen af hjertestartere. Fx hvis de er låst inde og utilgængelige en del af døgnet. Derfor har vi brug for nye innovative bud på, hvordan flere hjertestartere kommer i brug”.

Ved ”Hackathonet” vil deltagerne bl.a. blive præsenteret for en række data, som de skal bruge til at udvikle løsninger, der kan gøre hjertestartere mere tilgængelige, synlige og give flere borgere viden og mod på at bruge dem. Deltagerne får data om bl.a. hjertestarternes placering og forekomsten af hjertestop, og endelig får de oplysninger om befolkningstæthed, aldersgrupper og responstider for ambulancer og overlevelse efter hjertestop.

I dag er hjertestarterne registreret i et fælles nationalt netværk i Danmark, og når danskere ringer til 1-1-2 kan Akutberedskaberne se, hvor de befinder sig. Danmark er blandt de lande, der det seneste tiår har oplevet en meget stor fremgang med hensyn til overlevelse efter hjertestop. I dag overlever omkring 13 pct., og ifølge Freddy Lippert er målet at øge overlevelsen til omkring 20 procent:

”Vi har tredoblet overlevelsen på få år, og nye innovative løsninger skal hjælpe os med, at hjertestartere bliver mere tilgængelige og intuitive at bruge, så flere overlever hjertestop”.