Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 2 timmar 45 minuter sedan

Budgetaftale giver flere ambulancer i Region Hovedstaden

tors, 24/10/2019 - 18:00
De seneste år har servicemålene for responstider i Region Hovedstaden været under hårdt pres. Derfor vil regionen som led i en ny budgetaftale tilføre yderligere 10 mio. kr. til akutberedskabet. Pengene er øremærket til en styrkelse på ambulanceområdet, og de otte partier, som står bag budgetaftalen, ønsker at sikre, at ambulancerne når frem indenfor servicemålene.

Nyt Ambulix-selskab oprettet efter konkurs

ons, 23/10/2019 - 21:30
Tidligere på måneden gik ambulanceoperatøren Ambulix i Sorø konkurs for fjerde gang. Nu er der så oprettet et nyt anpartsselskab, som har overtaget Ambulix’ navn og aktiviteter. Henrik Hachel, der har været direktør i de fire konkursramte selskaber, ejer halvdelen af det nye selskab.

Hjerteløbere kaldt til 463 hjertestop i Region Midtjylland

ons, 23/10/2019 - 19:00
Siden Region Midtjylland for et år siden blev en del af Trygfondens Hjerteløber-ordning har mere end 18.000 borgere meldt sig som hjerteløbere. Indtil nu er de blevet aktiveret ved 463 hjertestop. Det svarer til, at en hjerteløber ved mere end fire ud af fem af de formodede hjertestop har været klar til at hente hjertestarter eller hjælpe med hjerte-lungeredning.

Region Syddanmark vil skifte til Trygfondens Hjerteløber-ordning

mån, 21/10/2019 - 18:00
Fra maj 2020 er det formentlig slut med Region Syddanmarks deltagelse i Dansk Folkehjælps førstehjælperordning, Danmark Redder Liv. Et politisk flertal i regionens præhospitaludvalg vil i stedet skifte til Trygfondens konkurrerende Hjerteløber-ordning. Regionen har lagt vægt på, at Hjerteløber-ordningen har betydeligt flere medlemmer end Danmark Redder Liv.

Hjemtagning ville være billigere – men brandvæsen fortsætter

sön, 20/10/2019 - 19:00
Fredericia Kommune kunne spare 1,9 mio. kr. om året, hvis kommunen hjemtog de serviceopgaver, som TrekantBrands station i Fredericia i dag udfører for kommunen, og hvis man samtidig opkrævede en korrekt husleje for brandstationen. Men i et nyt budgetforlig har kommunen besluttet, at opgaverne ikke skal hjemtages.

Ambulanceredder overfaldet på Herlev Hospital

sön, 20/10/2019 - 12:00
”Pas på os, så vi kan passe på dig”. Sådan lyder opfordringen fra Region Hovedstadens Akutberedskab, efter at en yngre kvinde søndag morgen overfaldt en af regionens ambulancereddere på Herlev Hospital. Akutberedskabet fortæller, at sagen ikke står alene, og at ambulancepersonalet alt for ofte udsættes for vold eller trusler.

Nyt Roskilde Brandvæsen må fyre ni medarbejdere

lör, 19/10/2019 - 21:00
Når det nye Roskilde Brandvæsen fra årsskiftet overtager fra Østsjællands Beredskab, så øger Roskilde Kommune betalingen med 8,8 mio. kr. om året. Alligevel må brandvæsenet sige farvel til ni medarbejdere. Det skyldes især, at brandvæsenet vil koncentrere sig om kerneopgaven frem for serviceopgaver. Samtidig overlades hele vagtcentralopgaven til Hovedstadens Beredskab.

Stor organisationsændring i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

tors, 17/10/2019 - 21:00
Fra 1. november 2019 vil Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ændre hele beredskabets organisering. Siden etableringen i 2015 har beredskabet haft en struktur med en Myndigheds og Forebyggende Afdeling og en Operativ Afdeling. Men nu vil beredskabet i stedet gå over til en matrixorganisation med flere kompetencer til de lokale ledere og nedlæggelse af en topchefstilling.

Nordjylland tilslutter sig Hjerteløber-ordningen – men bevarer andre ordninger

ons, 16/10/2019 - 22:00
Udsigten til, at der måske kan rekrutteres op til 8.000 frivillige førstehjælpere, får nu Region Nordjylland til at tilslutte sig Trygfondens Hjerteløber-ordning. Samtidig har det vejet tungt, at Trygfonden vil betale alle udgifter i de første fem år. Region Nordjylland vil dog bevare de to eksisterende ordninger, 112 Akuthjælper og SMS-Hjertestop.

Nye ambulancer til Ambulance Syd

tis, 15/10/2019 - 11:00
På torsdag sætter Ambulance Syd tre nye ambulancer i drift på ambulancestationerne i Aabenraa, Odense og Esbjerg. De nye ambulancer er opbygget på VW Crafter 2.0-chassiser, og der er tale om de første af i alt 63 nye ambulancer. De resterende ambulancer leveres løbende frem til udgangen af 2021, og i år leveres 13 nye ambulancer.

Sjællandske regionspolitikere er skeptiske overfor at skifte førstehjælperordning

sön, 13/10/2019 - 14:03
Embedsmændene i Region Sjælland har allerede givet Trygfonden tilsagn om, at regionen vil skifte fra den nuværende førstehjælperordning, ”Danmark Redder Liv”, til Trygfondens konkurrerende ordning, ”Hjerteløber”. Men de sjællandske regionspolitikere valgte i første omgang at underkende embedsmændenes indstilling. De ønsker en nærmere analyse.

Thisted får akutlægebil

lör, 12/10/2019 - 13:00
Som led i budgetaftalen for 2020 har politikerne i Region Nordjylland besluttet, at der skal indsættes en akutlægebil i Thisted. Den nye akutlægebil bliver kun bemandet en del af døgnet, hvor den erstatter den nuværende paramedicinerbil. Resten af døgnet vil paramedicinerbilen fortsat være i drift. Akutlægebilen skal drives af regionen selv, og den får base på byens sygehus.

Ny ambulanceulykke – i samme kryds!

fre, 11/10/2019 - 15:00
For anden gang i denne uge er en ambulance væltet efter en påkørsel i samme kryds i Greve. Den seneste ulykke skete kørt før middag fredag i krydset Mosede Landevej/Blågårdsvej. Ifølge de foreløbige oplysninger kørte ambulancen med udrykning, da en bilist tilsyneladende overså den i krydset.

Ambulanceredder fik indre kvæstelser da ambulance kolliderede med hjemmeplejebil

tors, 10/10/2019 - 12:00
En 34-årig kvindelige ambulanceredder blev onsdag aften bragt til Rigshospitalet med indre kvæstelser, efter at en ambulance med udrykning var kollideret med en hjemmeplejebil i Greve. Redderens tilstand er dog ikke kritisk. En 69-årig patient i bårerummet, ambulancens 41-årige fører samt den 49-årige fører af hjemmeplejebilen slap fra uheldet uden alvorlige skader.

Falck skal betale bod for manglende ambulancer i Stockholm

tis, 08/10/2019 - 18:00
I januar i år trådte en ny kontrakt mellem Region Stockholm og Falck i kraft. I kontrakten er kravet, at Falck maksimalt må have en nedetid på 0,5 pct. på de ambulanceberedskaber, som skal leveres. Men i 1. halvår 2019 har den månedlige nedetid ligget på mellem 1,6 og 2,8 pct., og derfor kræver regionen nu en bod på 1,3 mio. kr.

Ambulix går konkurs – for fjerde gang

sön, 06/10/2019 - 17:00
Ambulanceoperatøren Ambulix i Sorø er endnu en gang gået konkurs. Det er den fjerde konkurs i rækken, og ligesom ved de tidligere konkurser er Ambulix-navnet og aktiviteterne forud for konkursen flyttet ud af det selskab, der efterfølgende er gået konkurs. Ambulix har ifølge selskabets seneste indberetning til skattemyndighederne 5-9 medarbejdere.

Rejsegilde på ny politiskole

lör, 05/10/2019 - 16:00
Om et års tid flytter godt 360 politistuderende ind i disse bygninger, når Rigspolitiet åbner den kommende politiskole i Vestdanmark, som rykker fra midlertidige lokaler i Fredericia til en helt nybygget skole i Vejle. Fredag var der rejsegilde for bygherren, håndværkere, arkitekter og teknikere.

To aarhusianske brandstationer kan også blive ambulancestationer

fre, 04/10/2019 - 19:00
Hvis Region Midtjylland vælger at hjemtage driften af ambulancetjenestens stationer, så kan to af brandstationerne i Aarhus blive hjemsted for ambulancer. Det gælder Østjyllands Brandvæsens kommende hovedstation på Bautavej og den nuværende hovedstation på Ny Munkegade. Regionen og brandvæsenet forhandler i øjeblikket om et samarbejde.

Brandfolk hædret for at redde mindst syv menneskeliv ved brand på plejehjem

fre, 04/10/2019 - 16:00
Den Danske Redningsberedskabspris blev fredag overrakt til fire brandfolk for deres indsats ved den tragiske brand på plejehjemmet Farsøhthus i 2018 – en indsats, som begrænsede tragediens omfang. Branden på Farsøhthus kostede tre kvinder livet, men dødstallet havde sandsynligvis været mere end det tredobbelte, hvis ikke de første brandfolk på stedet havde handlet, som de gjorde.

Fagforening vil betale – nogle – ambulanceredderes gebyr for autorisation

tors, 03/10/2019 - 19:00
Den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer, at både reddere og paramedicinere af egen lomme skal betale statens gebyr for autorisation og registrering. Fagforeningen 3F har imidlertid besluttet, at man vil betale gebyret for nyuddannede reddere, som skal bruge autorisationen for at kunne arbejde. 3F satser på at få en løsning for de øvrige reddere ved overenskomstforhandlingerne.

Sidor