 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
Det samlede beredskab ydede en særdeles tilfredsstillende indsats under den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Det konkluderer beredskabet på baggrund af en intern evaluering. Der var dog en del læringspunkter, men ifølge evalueringen havde de ikke betydning for opgaveløsning – og de skal mere ses som justeringer og tilretninger.
Den interne evaluering konkluderer, at ”det samlede indtryk er en velfungerende indsats, hvor alle involverede var bekendt med deres opgaver og hvor opgaverne blev løst fuldt ud tilfredsstillende”.
Herunder gengives hovedpunkterne, således som de er anført i referatet fra den mundtlige evaluering.
AMK-vagtcentralen:En evalueringsrapport retter en hård kritik mod ledelsen i Midtjysk Brand & Redning, der er det fælles beredskab for Silkeborg og Viborg kommuner. Ifølge rapporten er relationerne mellem mandskabet i Viborg og Silkeborg anspændte, og samtidig opleves ledelsen som usynlig – og beredskabsdirektøren beskyldes for at være truende.
Det er Midtyllands Avis, som beskriver evalueringsrapporten, der sidste år blev bestilt af beredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard. Rapporten blev modtaget i efteråret, og siden da har Midtjysk Brand & Redning iværksat en ti-punktsplan, som tager udgangspunkt i rapporten.
Ifølge evalueringsrapporten er der fortsat høj arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne i Midtjysk Brand & Redning, men den er dalende. Der er samtidig hård kritik af ledelsen, hvor beredskabsdirektøren i flere medarbejderudsagn beskrives som topstyrende, nedgørende, arrogant og med mere fokus på økonomien end kerneopgaven. Samtidig beskriver rapporten, at beredskabsdirektøren har taget medarbejdere med ud i skoven til en snak, hvilket beskrives som ubehageligt. Medarbejderne beskriver desuden, at de ikke bliver hørt, ikke bliver anerkendt og ikke bliver medinddraget.
Højt på konflikttrappenKonsulenten bag rapporten vurderer, at en stor del af medarbejderne er så højt på konflikttrappen, at medarbejderne og beredskabsdirektøren ikke længere selv kan håndtere at løse konflikten.
Desuden beskrives forholdet mellem de to gamle beredskaber i Silkeborg og Viborg som meget problematisk. Ifølge rapportens medarbejderudsagn er relationen anspændt og ikke god, Silkeborg ses som ”en gyde af konflikter”, mens andre bemærker, at Viborg altid bliver fremhævet som noget særligt. Omvendt er oplevelsen i Viborg, at Silkeborg har ”fået det hele” i form af beredskabets ledelse, administration og vagtcentral, ligesom man i Viborg oplever, at Silkeborg modarbejder samarbejdet i beredskabet.
Tillidsmanden for de ansatte i Silkeborg, Niels-Jørn Kristensen, fortæller til Midtyllands Avis, at der er et godt kollegialt sammenhold, men at der er udfordringer i samarbejdet mellem Silkeborg og Viborg:
”Det er forskellige kulturer. Vi har én måde at gøre tingene på, Viborg har en anden tilgang”, siger tillidsmanden, der tilføjer, at medarbejderne i Silkeborg føler, at de skal rette for meget ind efter Viborg: ”Blandt andet med hensyn til indretning af køretøjer, udrustning og materiel. Det har givet nogle diskussioner. Det er blandt andet i sådanne situationer, vi har følt, at tingene var bestemt på forhånd, og vi har følt, at vi ikke er blevet taget med på råd”.
Har givet den for meget gasBeredskabsdirektør Klaus Vibe Hebsgaard erkender, at sammenlægningen ikke har været let, fordi to kulturer skulle mødes, samtidig med, at der skulle findes millionbesparelser.
”Det er en stor virksomhed, og jeg må erkende, at vi måske har givet den for meget gas i denne omstillingsproces uden at se os tilbage. Se, om alle var med på vognen. Og det må vi konstatere, at alle ikke har været”, siger han til Midtyllands Avis.
Klaus Vibe Hebsgaard oplyser, at der er taget nogle konkrete initiativer til at forbedre medarbejdernes tillid til ledelsen, herunder at ledelsen skal være mere synlig på de lokale brandstationer. Samtidig har direktøren selv bedt om at få en mentor fra DJØF.
Formanden for beredskabskommissionen, Silkeborg-borgmester Steen Vindum, oplyser, at han har tillid til, at beredskabsdirektøren kan håndtere de kritikpunkter, som fremgår af evalueringsrapporten.
Fredag aften medførte en brand på Ølandsvej i Viborg, at politiet aktiverede varslingssirenerne. Men ved en fejl har politiet tilsyneladende aktiveret sirenerne i en række jyske byer. Politiet understreger imidlertid, at varslingen kun gælder Viborg – alle andre steder kan man således se bort fra sirenerne.
Alarmen vedrører kun borgere i området med afgrænsning i vest Ølandsvej, mod øst indre Ring, mod nord Jegstrupvej og mod syd Holstebrovej i Viborg. Personer i det berørte område skal gå inden døre og søge information hos DR og TV2. Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.
På BeredskabsInfo medførte sirenevarslingen, at omkring 75.000 personer på samme tid søgte at tilgå vores server, hvilket fik den til at gå ned med et brag… Efter en genstart var serveren dog tilgængelig efter ca. 10 minutters nedetid.
Trods utilfredshed blandt brandfolkene har Østjyllands Brandvæsens bestyrelse tillid til brandvæsenets nuværende chefgruppe – og de nuværende chefer vil også fremover være en del af organisationen. Sådan lyder budskabet fra bestyrelsesformand Bünyamin Simsek. Samtidig bebuder bestyrelsen nye besparelser, men dog også øget tilskud fra ejerkommunerne.
Efter at beredskabsdirektør Lars Hviid måtte forlade Østjyllands Brandvæsen efter massive trivselsproblemer blandt mandskabet, har brandvæsenet haft en midlertidig ledelse. Der har imidlertid været kritik af, at mange af cheferne har fået en lige så dårlig bedømmelse som Lars Hviid i de interne trivselsmålinger.
På brandvæsenets seneste bestyrelsesmøde erklærede bestyrelsesformand Bünyamin Simsek fra Aarhus Kommune imidlertid, at brandfolkene ikke skal forvente, at der sker udskiftninger i chefgruppen. Bünyamin Simsek understregede således, at bestyrelsen har tillid til den nuværende chef- og ledergruppe, og at bestyrelsen ønsker, at det ikke kun er medarbejderne, men også cheferne, som behandles respektfuldt i dagligdagen.
Bünyamin Simsek slog endvidere på mødet fast, at medarbejdersiden skal erkende, at den nuværende chef- og ledergruppe fortsat vil være en del af organisationen. Ifølge formanden vil bestyrelsen således ikke iværksætte organisationsændringer. I stedet vil man afvente idéer og forslag fra en ny direktør, og bestyrelsen har tillid til, at direktøren sikrer sig den rette ledelsesstruktur i Østjyllands Brandvæsen. ”Det er alene direktøren, der beslutter en eventuel organisationsændring”, sagde Bünyamin Simsek.
Flere besparelser på vejPå det samme møde vedtog bestyrelsen et nyt effektiviseringskatalog, der betyder besparelser på 5 mio. kr. om året. Læs mere om de enkelte besparelser her.
Problemet er imidlertid, at der trods effektiviseringskataloget mangler 2,5 mio. kr. på budgettet i år, stigende til 3,5 mio. kr. i 2021. Her besluttede bestyrelsen, at ejerkommunerne skal øge deres bidrag med 2,5 mio. kr. om året fra 2020. Samtidig blev Østjyllands Brandvæsen pålagt selv at finde de yderligere besparelser på 1 mio. kr., som vel at mærke ikke må påvirke kerneopgaven. Serviceniveauet for brandslukningen må med andre ord ikke reduceres.
Det efterlader Østjyllands Brandvæsen med at problem, som er særligt akut i år, hvor brandvæsenets selv skal finde hele den nødvendige besparelse på 2,5 mio. kr. Det håndterede bestyrelsen ved at give brandvæsenets ledelse mandat til selv at finde de nødvendige effektiviseringer.
Til gengæld kunne bestyrelsen ikke blive enige om, at brandvæsenet skulle pålægges yderligere besparelser. Det er Aarhus Kommune, som ønsker, at der skal spares mere, idet kommunen på grund af en særlig budgettereringsmetode har budgetteret med et billigere brandvæsen end de andre kommuner. Derfor var Aarhus Kommunes bestyrelsesmedlemmer blevet instrueret om at arbejde for yderligere besparelser. Det forslag fik dog ikke opbakning fra Odder, Samsø og Skanderborg kommuner – og dermed blev det forkastet.
Nedetiden hos Ambulance Syd udvikler sig meget positivt – og nærmer sig efterhånden niveauet hos konkurrenten Responce. Nedetiden er den tid, hvor det aftalte antal ambulancer ikke kan bemandes, og fra 2017 til 2018 har Ambulance Syd i runde tal halveret nedetiden. Især i Sønderjylland har der været et markant fald, mens der stadig er problemer på Fyn.
Nedetider defineres som den del af den samlede driftstid, hvor et beredskab ikke står til rådighed for AMK-vagtcentralen. Nedetid skyldes normalt, at en ambulanceoperatør ikke har kunnet bemande et beredskab med det påkrævede mandskab, f.eks. på grund af sygdom eller egentlig mandskabsmangel.
Da BIOS overtog ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark i 2015, eksploderede nedetiden i de tre distrikter, som BIOS fik ansvaret for. I 2015 var der således en nedetid på 14,2 pct. i Sønderjylland, på 9,6 pct. på Fyn og på 8 pct. i Sydvestjylland. Til sammenligning var nedetiden hos den anden nye operatør, Responce i Trekantområdet, på beskedne 0,3 pct.
Målsætning om fortsat faldEfter Region Syddanmarks hjemtagning og oprettelsen af Ambulance Syd er nedetiden dog faldet markant.
I 2018 havde Ambulance Syd således en nedetid på 0,4 pct. i Sønderjylland og Sydvestjylland, hvilket var på niveau med Responces 0,3 pct. i Trekantområdet. På Fyn er der dog stadig en noget større udfordring med en nedetid på 1 pct. I forhold til 2017 har Ambulance Syd imidlertid i runde tal halveret nedetiden, og samlet set havde Ambulance Syd i 2018 en nedetid på 0,7 pct.
På baggrund af den positive udvikling vil Region Syddanmark fastsætte et mål om, at Ambulance Syd i år skal reducere nedetiden til 0,5 pct. Med det mål bliver der tale om en form for ligestilling mellem regionens ambulanceoperatører, da grænsen for, hvornår det Falck-ejede Responce skal betale bod for nedetid, også er 0,5 pct. Men mens Responce skal betale bod ved en overskridelse, vil det dog fortsat ikke være tilfældet for Ambulance Syd.
Både Falck-Huset i København og Falck-Gården i Aarhus har fået nye ejere. I København er det hotelkoncernen Arp-Hansen Hotel Group, som overtager Falck-Huset, men uden at koncernen har aktuelle planer for, hvad der skal ske med den store bygning. I Aarhus skal Falck-Gården omdannes til 20.000-25.000 m2 erhvervs- og boligbyggeri.
Falcks primære hovedkontor flyttede sidste år fra Falck-Huset til det 13.000 m2 store Scandia House i Københavns Sydhavn. Nu er Falck-Huset så blevet solgt for at uoplyst beløb til Arp-Hansen Hotel Group.
Arp-Hansen Hotel Group har ikke aktuelle planer for Falck-Huset, men sidste år åbnede koncernen et stort hotel i Falck-Husets nabobygning under navnet Wakeup Copenhagen.
Erhvervs- og boligområde på Falck-GårdenI Aarhus har en del af Falcks hovedkontor været placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der gennem årene er udbygget utallige gange. Men efter at Falck har mistet den lokale brandslukningskontrakt vil redningskorpset finde mindre og mere fleksible lejelokaler til administration og ambulanceberedskab.
Nye ejere af den ca. 10.000 m2 store grund bliver entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionsselskabet PKA.
Indtil videre bliver Falck dog boende på Falck-Gården, mens de nye ejere går i gang med at udvikle et byggeprojekt, der vil omfatte et kombineret erhvervs- og boligområde på 20.000-25.000 m2. Byggeriet ventes at starte i 2021.
Allerede den 1. oktober 2019 starter driften i de nye beredskaber, som skal erstatte Østsjællands Beredskab. Der bliver tale om en interim-periode på tre måneder, hvor de nye beredskaber kan forberedes og testes, hvorefter Østsjællands Beredskab officielt opløses pr. 1. januar 2020. Beredskaberne ser ud til at fastholde den fælles vagtcentral hos Hovedstadens Beredskab.
Alle otte ejerkommuner i Østsjællands Beredskab har officielt meldt sig ud af beredskabet, og der arbejdes nu på, at det fælleskommunale beredskab bliver historie fra 1. januar 2020.
Allerede i denne måned skal kommunerne derfor oplyse rammerne for deres kommende beredskaber og det forventede antal stillinger. Senest den 1. juni 2019 skal kommunerne have etableret deres nye organisation indenfor både forebyggelse og det operative beredskab, hvorefter planen er, at de nye beredskaber på forsøgsbasis overtager opgaverne fra 1. oktober 2019. Og den 1. januar 2020 nedlægges Østsjællands Beredskab.
Medarbejdere virksomhedsoverdragesKommunerne har besluttet, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse. Dermed sikres det, at alle ansatte kan se fremtid i en af de nye beredskabsenheder – og ikke formelt skal afskediges. Det er en forudsætning for stabil drift i hele perioden.
Af tidsmæssige, faglige og robusthedsmæssige hensyn er det endvidere planen, at kommunerne bibeholder vagtcentralfunktionen som et samarbejde mellem de nye beredskaber og Hovedstadens Beredskab. Ved fortsat at have vagtcentralen placeret hos Hovedstadens Beredskab i Valby sikres det ressourcemæssige overblik ved større hændelser samt understøttelse af den fri disponering. Desuden er en uændret vagtcentralsfunktion en tidsmæssig forudsætning for planen om at opløse Østsjællands Beredskab allerede pr. 1. januar 2020.
Efter 40 år i Falck forlader assistancedirektør Lars Vester Pedersen nu redningskorpset. Årsagen er BIOS-sagen – Lars Vester Pedersen var nemlig øverste direktør for Falcks danske ambulanceforretning, da Falck i 2014-15 agerede i strid med konkurrencelovgivningen for at gøre det sværere for BIOS at komme ind på det danske marked.
Lars Vester Pedersen er i dag det sidste medlem af Falcks topledelse, som har en baggrund indenfor redningsarbejde. Han begyndte således i Falck som redder i 1979, og han har haft ledende roller i mere end 30 år. De seneste år har han været chef for Falck Assistance Nordic, som både omfatter alle Falcks autohjælpsaktiviteter og brandaktiviteterne i Danmark.
I 2014-15, hvor Falck med ufine metoder kæmpede imod BIOS i Region Syddanmark, var Lars Vester Pedersen imidlertid direktør for Falcks danske ambulanceforretning. Og det koster ham nu jobbet, for ifølge Falck kan Konkurrencerådets nylige afgørelse sætte spørgsmålstegn ved hans rolle i Falcks ageren overfor BIOS.
Koncernchef Jakob Riis overtager rollen som ansvarlig for Falck Assistance Nordic, indtil der er udpeget en ny chef. Lars Vester Pedersen stopper straks i jobbet, men han skal i en periode støtte Jakob Riis i den daglige ledelse, hvorefter han går på pension ved årets udgang.
Koncernchef: En reel og meget hæderlig person”Jeg vil gerne takke Lars Vester Pedersen for hans store indsats for Falck igennem 40 år. Jeg har nydt at arbejde sammen med ham og er taknemmelig for hans store bidrag og evne til at skabe det hold, som leder Falck Assistance igennem en imponerende transformation. Lars Vester Pedersen bærer Falck i hjertet og er på den måde en stor inspiration. Jeg kender kun Lars Vester Pedersen som en reel og meget hæderlig kollega. Jeg har respekt for, at han ikke ønsker at stå i en situation, hvor han kan blive set som en belastning for et Falck, der lægger alle kræfter i at genskabe tilliden til virksomheden”, siger Jakob Riis.
”Jeg havde 40 års-jubilæum den 1. marts. I den forbindelse besluttede jeg at gå på pension med årets udgang. Jeg har valgt at trække mig fra mine ledelsesposter allerede nu, fordi jeg ikke vil risikere, at min person kan skygge for de resultater, vi dagligt skaber. Det fortjener hverken Falck eller de reddere, brand eller assistancemedarbejdere i Falck Assistance, som hver dag udfører en kæmpe indsats”, siger Lars Vester Pedersen.
En 45-årig kvinde mistede fredag aften livet, da hun blev påkørt af en ambulance på Svendborgmotorvejen mellem Kirkeby og Kværndrup. Ulykken skete kort efter kl. 19, og ifølge de foreløbige oplysninger var kvinden til fods, og hun trådte ud foran ambulancen, som kørte uden udrykning.
Ambulancen kom fra Svendborg og var på vej til Odense, da ulykken skete. Der var ikke en patient i bårerummet.
Ifølge TV 2 kom den 45-årige kvinde fra Sydsjælland, og hendes pårørende er underrettet.
For bare få år siden havde næsten alle brandstationer en slangetender, men i dag er der blevet langt mellem slangetenderne. Hos Hovedstadens Beredskab har man dog indsat en helt ny tender på brandstationen i Store Magleby – og endda en utraditionel af slagsen. Slangetenderen er således opbygget på et Mercedes-Benz Vito 119 CDI Compact 4×4 chassis.
Slangetenderen er oppakket med 450 m. B-slange, som ligger i bakker til kørende udlægning. Derudover er der sugeslanger, værktøj til betjening af brandhaner, mindre slanger til slukning mv.
Som pumpe til ansugning og vandforsyning er der monteret en FOX S-pumpe, der kan levere 1.000-2.000 l. vand i minuttet.
De to brandfolk der betjener køretøjet, kan også indgå som røgdykkere på udrykningen, og derfor er der også monteret røgdykkerapparater.
Slangetenderen får vognnummer T 112. Den afløser en ældre Toyota Landcruiser med en fortid hos Falck.
Foto: Hovedstadens Beredskab
For høj fart bekymrer mange danskere, og derfor er politiets fotovogne både værdsatte og efterspurgte. En ny undersøgelse viser, at langt hovedparten af danskerne mener, at fotovogne gavner trafiksikkerheden. Hele 93 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer således, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden.
Når politiet parkerer fotovogne ved veje, hvor der bliver kørt for stærkt, er der en stor folkelig opbakning til arbejdet. Der er nemlig bred enighed om, at fotovogne – de såkaldte ATK-biler – tjener et trafiksikkerhedsmæssigt formål.
Faktisk svarer hele 93 pct. af de adspurgte i en undersøgelse for Rådet for Sikker Trafik, at fotovognene er med til at forbedre trafiksikkerheden, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne eller få folk til at overholde hastighedsgrænserne. Blot 7 pct. svarer, at fotovognene udelukkende er sat i verden for at skrabe penge i bødekassen. Undersøgelsen er udført af Promonitor i 2018 blandt 3.902 danskere, der jævnligt kører bil.
”For høj fart er en af de hyppigste årsager til dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så det er ikke uden grund, at mange danskere er bekymrede for den høje fart. Langt de fleste mener da også, at fotovogne er en gevinst for trafiksikkerheden, og det giver rigtig god mening, fordi fotovognene kan imødekomme borgernes behov, der hvor de bor”, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen, som er gennemført løbende igennem flere år, er antallet af danskere, der ser fotovogne som et trafiksikkerhedsmæssigt tiltag, steget fra 88 pct. i 2015 til altså 93 pct. i 2018.
Politiet får tusindvis af ønsker om fotovogneI landets politikredse er tendensen også klar. Danskerne henvender sig i stor stil med ønsker om at få besøg af en fotovogn i deres lokalområde, og politiet efterkommer i så stort omfang som muligt de ønsker, som borgerne kommer med.
Politikredsene modtog sidste år flere tusinde henvendelser på færdselsområdet. Det viser en rundringning til politikredsene, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført. En stor del af henvendelserne drejede sig om ønsker om hastighedsmåling på steder, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt for stærkt.
”Når vi får så mange henvendelser fra danskere, som ønsker, at vi laver en fartkontrol, hænger det sammen med, at for høj fart skaber ulykker og utryghed. Fotovognene giver os en stor fleksibilitet i forhold til at imødekomme befolkningens ønsker, og det giver mulighed for at lave et mere uforudsigeligt kontroltryk af hastigheden på vejene. Derfor er fotovognen et effektivt værktøj, som er vigtigt i politiets arbejde med trafiksikkerhed”, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Siden ordningen ”Bestil en betjent” blev indført i december 2018, har Rigspolitiet alene kunnet registrere 539 anmodninger fra borgere om hastighedskontrol. Dertil skal lægges de langt flere henvendelser, politikredsene i 2018 og 2019 har modtaget fra borgerne – se opgørelsen længere nede.
Det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling. Med den begrundelse har Sundhedsministeriet netop afvist at give Region Midtjylland en generel dispensation, som ville give regionen mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.
Region Midtjylland har ansøgt Sundhedsministeriet om at få dispensation fra ambulancebekendtgørelsens krav om, at en ambulance skal bemandes med mindst to personer, som har gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler. Ifølge ansøgningen ønsker regionen at få mulighed for at erstatte den ene ambulanceredder i ambulancen med en anæstesisygeplejerske.
Der er tale om en generel dispensationsansøgning, som ikke nærmere angiver, hvilke særlige omstændigheder der kunne begrunde en dispensation fra bekendtgørelsens krav om bemanding af ambulancerne.
Væsentligt forskellige opgaverSundhedsministeriet oplyser, at man på baggrund af ansøgningen har indhentet en fælles udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Af den udtalelse fremgår det, at det generelt er styrelsernes vurdering, at ”det er meget væsentligt for patientsikkerheden, at begge personer, der bemander en ambulance, er uddannet i og har væsentlig erfaring med præhospital behandling”.
Selv om anæstesisygeplejersker skal kunne beherske visse behandlingsformer af relevans for præhospital behandling (f.eks. sikring af frie luftveje og avanceret hjertestopbehandling på lægelig delegation), er de opgaver, de uddannes til at varetage, og den sammenhæng, de uddannes til at indgå i, generelt væsentligt forskelligt fra, hvad der gør sig gældende for ambulancebehandlere, vurderer de to styrelser.
De to styrelsen konkluderer på den baggrund, at styrelserne ikke kan anbefale, at der generelt meddeles dispensation til, at anæstesisygeplejersker, eller andre sygeplejersker i øvrigt, kan erstatte en ambulancebehandler, en person under uddannelse til ambulancebehandler eller en ambulanceassistent i bemandingen af en ambulance.
Sundhedsministeriet har derefter besluttet, at ministeriet ikke kan meddele en generel dispensation fra bestemmelserne i ambulancebekendtgørelsen.
Sygeplejersker kan anvendes – efter konkret vurderingDen nye afgørelse betyder dog ikke, at det er udelukket at anvende sygeplejersker i ambulancerne. De to styrelser vurderer således, at anæstesisygeplejersker besidder en række kompetencer, der kan være relevante i den præhospitale indsats.
Derfor skal en dispensation kunne gives i særlige tilfælde og efter konkret vurdering af den enkelte sygeplejerske. Dispensation bør således ifølge styrelserne forudsætte dokumenteret erfaring med præhospital behandling og opnåede kompetencer svarende til dem, der angives i bekendtgørelsen, i det omfang de ikke er opnået gennem specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske.
Det er endvidere styrelsernes vurdering, at der i hvert enkelt tilfælde bør indhentes en sundhedsfaglig rådgivning til blandt andet vurdering af den fremlagte dokumentation for de nødvendige kompetencer, så der altid tages konkret stilling til, om bemandingen af ambulancen i den konkrete sammenhæng vil være tilstrækkelig til, at opgaverne kan varetages på en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Der er 131 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 16 flere end sidste år. Desuden har 73 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer. Det viser en ny opgørelse. Udover større organisationer som Falck, Dansk Autohjælp, Viking og Redning Danmark har mange små firmaet i dag udrykningstilladelse.
Det er Færdselsstyrelsen, som udsteder udrykningstilladelser, og der findes to forskellige typer tilladelser.
Virksomheder og myndigheder, der har ambulancer, brand- og redningskøretøjer eller autohjælpskøretøjer, kan få en såkaldt køretøjsbestemt tilladelse. Den giver mulighed for at registrere et ubegrænset antal køretøjer som udrykningskøretøjer, når blot køretøjerne hører ind under en af de tre nævnte køretøjskategorier.
Til alle andre typer af køretøjer kræves en konkret tilladelse. Den tilladelse udstedes specifikt til hvert enkelt køretøj efter en vurdering af, hvorvidt ansøgeren har det fornødne behov for at køre udrykning.
Færdselsstyrelsen oplyser, at man ved vurdering af ansøgninger foretager en afvejning af på den ene side ansøgerens interesser og behov for udrykningskørsel og på den anden side de færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Hensynet til færdselssikkerheden vejer ifølge styrelsen tungt, og der gives derfor kun tilladelse under ganske særlige omstændigheder og i tilfælde af særligt behov. Før der træffes afgørelse, sendes ansøgningen i høring hos de relevante politikredse.
De køretøjsbestemte tilladelserDer er 131 myndigheder og virksomheder, der har de køretøjsbestemte tilladelser, der altså omfatter alle køretøjer indenfor bestemte kategorier. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Endvidere er der 73 myndigheder og virksomheder, der har udrykningstilladelser til konkrete køretøjer. Pr. 5. marts 2019 drejer det sig om følgende, idet alle navne er gengivet, som de er registreret hos Færdselsstyrelsen:
Torsdag afsagde Skifteretten i Herning konkursdekret over Redning Danmarks station i Silkeborg. Selskabet bag stationen hed tidligere Redning Danmark Silkeborg ApS, men for en måned siden skiftede det navn til det mere anonyme Selskabet af 24/1-2019 ApS – en manøvre, der ofte anvendes forud for en konkurs.
Frem til 2017 var autohjælpsstationen på Silkeborgvej 3 i Pårup ved Engesvang en del af SOS Dansk Autohjælp under selskabsnavnet SOS Dansk Autohjælp, Silkeborg ApS. Men stationen var en af de 18, som forlod SOS Dansk Autohjælp og i stedet dannede Redning Danmark. I den forbindelse skiftede selskabet navn til Redning Danmark Silkeborg ApS.
Det første regnskabsår var dog ikke en succes for Silkeborg-selskabet, der fik et driftsunderskud på 1,1 mio. kr. Samtidig var der indkøbt materiel for flere millioner, hvilket fik selskabets gæld til at eksplodere. Direktør og ejer Mike Sørensen betegnede resultatet som utilfredsstillende, men noterede også i regnskabet, at ”på baggrund af aftaler med selskabets finansieringskilder og udarbejdede budgetter for 2018, vurderer ledelsen, at de likviditetsmæssige forhold er på plads”.
Konkurs – men nyt selskab på samme adresseTorsdag i sidste var det imidlertid slut, idet Skifteretten i Herning afsagde konkursdekret over selskabet. Det skete efter at selskabet den 24. januar 2019 havde skiftet navn fra Redning Danmark Silkeborg ApS til Selskabet af 24/1-2019 ApS. Den type navneskifte gennemføres ofte forud for en konkurs, således at konkursen bliver mere diskret.
Næsten samtidig med navneskiftet blev der på samme adresse oprettet et nyt selskab med navnet Redning Midt ApS. Dette selskab har Hans Erik Sørensen som stifter, ejer og direktør.
Tidligere er Redning Danmarks stationer i Ringkøbing, Fredensborg og København gået konkurs.
I dag er det læger og sygeplejersker, som ledsager patienter i Region Syddanmark, der overføres fra ét sygehus til et andet. Men en ny arbejdsgruppe skal kigge på, om der i stedet kan anvendes paramedicinere på nogle af de interhospitale overførsler. Dermed vil man kunne undgå den forstyrrelse af driften, som sker, når lægen eller sygeplejersken må forlade sygehuset.
En række patienter har behov for ledsagelse af sundhedsfagligt personale, når de overføres fra et sygehus til et andet. I dag er det læger og sygeplejersker, som varetager opgaven, men det medfører, at sygehusafdelingens drift ofte forstyrres, når personalet må forlade afdelingen.
Når personalet har afleveret patienten på en ny afdeling, skal personalet endvidere bruge tid på transport retur til eget sygehus.
Såfremt transportledsagelsen alternativt kan varetages af paramedicinere, reduceres transporttid efter aflevering af personalet til et minimum, da paramedicineren står til rådighed for opgaver, så snart vedkommende er tilbage ved køretøjet.
Sygehus har ønsket ny mulighedI Region Syddanmark har et af regionens sygehuse forespurgt om muligheden for at bestille en ambulance med paramediciner som sundhedsfaglig ledsager. Det har nu ført, til, at regionen vil nedsætte en faglig arbejdsgruppe, der skal undersøge, om præhospitalt personale kan aflaste sygehusene ved at flytte udvalgte ledsagelsesopgaver fra sygehusene til det præhospitale beredskab.
Det skal i givet fald ske under forudsætning af, at det ikke påvirker responstiderne for A-kørsler – og under forudsætning af, at der sker en visitation af ledsagerniveauet, så der sikres ledsagelse på rette faglige niveau.
Hvis arbejdsgruppen ender med at foreslå en ændret anvendelse af præhospitalt personale på udvalgte interhospitale transporter, vil det være regionsrådet, som skal tage stilling til forslaget.
Den 1. marts 2019 tiltrådte Ulla Væggemose som ny forskningsleder i Præhospitalet i Region Midtjylland. Med sig bringer hun stærke erfaringer med at lede forskere og skabe viden, der kan understøtte kloge sundhedspolitiske valg. stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i præhospital og akutmedicin, Hans Kirkegaard.
Ulla Væggemose kommer fra Region Midtjyllands forsknings- og udviklingsenhed, DEFACTUM, hvor hun har arbejdet med forskning og ledelse i mere end 10 år. Hun er uddannet farmaceut, har et bifag i kultursociologi samt en ph.d. Hun har med en række forskningsprojekter sat særlig fokus på patienternes oplevelser, og hvordan god organisering i sundhedsvæsenet kan skabe bedre sammenhæng for patienterne.
Den nye forskningsleder ser frem til at stå i spidsen for forskning, der skal sikre endnu bedre hjælp til patienter, der bliver kritisk syge eller kommer alvorligt til skade:
”Mit succeskriterium vil være at vi skaber ny viden, som kan udvikle og forbedre det akutte forløb for patienterne. De fleste forskningsprojekter på akutområdet foregår i tæt samarbejde med aktører både internt i Præhospitalet og på hospitaler, i ambulancer osv. Derfor vil det være afgørende for mig at være med til at facilitere stærke netværk og partnerskaber med de mange dygtige samarbejdspartnere. Der er allerede et dynamisk og udviklingsorienteret forskningsmiljø i Præhospitalet. Jeg glæder mig til møde forskerne og bidrage til at skabe et endnu mere attraktivt forskningsmiljø”.
Forskning i rivende udviklingLægefaglig direktør i Præhospitalet Per Sabro Nielsen ser frem til samarbejdet med den nye forskningsleder.
”Den præhospitale forskning er inde i en rivende udvikling, og der er store potentialer for at forbedre den akutte hjælp til patienterne med blandt andet ny teknologi, mere moderne udstyr og en endnu bedre disponering af ressourcerne. Jeg glæder mig derfor over, at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet som Ulla Væggemose til at stå i spidsen for den præhospitale forskning i tæt samarbejde med professor i Præhospital og Akutmedicin, Hans Kirkegaard”, siger Per Sabro Nielsen.
Den populære 112-app er blevet hentet mange hundrede tusinde gange, men i løbet af foråret er det formentlig slut med at hente app’en. Det skyldes nye krav til apps. De eksisterende brugere vil dog stadig kunne benytte app’en, som afgiver positionsdata til alarmcentralen, når en person foretager alarmopkaldet gennem app’en.
112-app’en blev lanceret i 2013, og ifølge den seneste opgørelse er den blevet hentet over 800.000 gange. Med app’en kan man starte et opkald til alarmcentralen og samtidig sende mobilens GPS-koordinater afsted.
På den måde kan man få hjælp hurtigere. Erfaringerne med app’en viser nemlig, at alarmcentralen håndterer opkald, som foretages gennem 112-app’en, væsentligt hurtigere end de almindelige 112-opkald. Imidlertid viser erfaringerne også, at antallet af opkald, som foretages gennem 112-appen, er relativt begrænset.
Men nu ser det ud til at være slut for 112-app’en. Ifølge Rigspolitiet betyder ”nye krav fra en af ejerne af styresystemerne til smartphones”, at 112-app’en i løbet af foråret 2019 ikke længere vil være tilgængelig for nye brugere. Den vil dog fortsat kunne benyttes af eksisterende brugere.
Ny teknologi give lettere overførsel af positionerPå sigt kan en ny teknologi dog erstatte 112-app’en.
Teknologien hedder AML (Advanced Mobile Location), og den er indlejret i en telefons styresystem. Dermed er teknologien ikke tilknyttet telefonen via en app. En person, der ringer 112 fra en smartphone, hvor AML er aktiveret, skal derfor ikke foretage sig yderligere, for at der afgives positionsdata til alarmcentralen.
Rigspolitiet har i samarbejde med øvrige myndigheder igangsat en række initiativer for at skabe grundlaget for indførelsen af AML-teknologien til lokalisering af opkald til danske alarmcentraler.
Status er, at alarmcentralernes eksisterende tekniske systemer er tilpasset, så AML kan integreres, men der skal også indgås aftaler med de private udbydere af teknologien, ligesom ibrugtagningen af AML skal være i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, som skal sikre borgernes rettigheder i forbindelse med, at oplysninger om lokation sendes fra telefonen til 112.
Fordi AML ligger i telefonens styresystem, skal det ikke aktiveres for enkeltbrugere, men for alle brugere af det givne styresystem inden for en bestemt region eller landegrænse. Der kan derfor ikke ske en differentieret AML-aktivering på baggrund af eksempelvis enkeltbrugeres registrering på en hjemmeside.
Rigspolitiet forventer, at 112-appen helt udfases, når AML er indført.
Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab deltog i alle tre etaper ved redningsarbejdet efter den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Både på skadestedet og da det ødelagte IC4-tog skulle rangeres til Nyborg, samt da toget skulle bringes til Aarhus den efterfølgende lørdag, var der behov for Hjælpevognsberedskabet.
Det blev ikke bare én af de arbejdsdage, man aldrig glemmer, men en hel række dage, da Banedanmarks Hjælpevognsberedskab deltog i arbejdet med at få sporet frit og fjernet det ødelagte IC-tog efter togulykken på Vestbroen onsdag den 2. januar 2019.
Klokken 07.54 – omkring 10 minutter efter, at der var indløbet melding om ulykken – kørte den første bil afsted fra Hjælpevognsberedskabets adresse på Otto Busses Vej i København. Først tre dage senere, da IC 4-toget var ankommet til DSB’s værksted i Aarhus, var indsatsen afsluttet.
På Vestbroen var der, da Hjælpevognsberedskabet ankom klokken 8.55, en lang række opgaver, der skulle løses hurtigt – og det under vanskelige forhold. I første omgang drejede det sig om at bistå beredskaberne.
Kompliceret indsats”Der er i en sådan situation mange forskellige forhold, der skal tages hensyn til. Vi skal hjælpe politiet og beredskaberne i den første akutte fase, og vi skal forberede at få fjernet ulykkestoget, imens Havarikommissionen er i gang med deres undersøgelser på ulykkesstedet”, fortæller sektionschef Aksel Christensen fra Banedanmarks Hjælpevognsberedskab.
Vinden, kulden og omfattende skader på køreledningsanlægget var med til at gøre arbejdet kompliceret, og alt arbejdet skulle ske i tæt koordination med de forskellige beredskaber, politiet, Havarikommissionen og DSB.
Den trailer, der var faldet af godstoget, blev trukket væk, ligesom Hjælpevognsberedskabet hjalp til med at fjerne vraggods og få toget sporsat og trukket til Nyborg Station få kilometer derfra. Omkring klokken 18.30 var toget blevet trukket til Nyborg, hvor politiet, beredskaberne og Havarikommissionen fortsatte deres arbejde – og det samme gjorde Banedanmarks Hjælpevognsberedskab. Hele natten bistod Hjælpevognsberedskabet således Beredskabsstyrelsen med deres kompetencer.
Den forreste vogn på det 170 meter lange tog var stærkt beskadiget i venstre side, og Hjælpevognsberedskabs ekspertise var nødvendig for at sikre, at den videre transport af toget kunne ske forsvarligt. Her blev toget indvendig afstivet med træ, så der ikke var nogen risiko for, at taget styrtede ned, når det skulle transporteres til Aarhus.
Til sidst blev den forreste del af toget pakket ind i plast, så transporten kunne foregå sikkert og uden risiko.
Voldsom oplevelse for medarbejderne”Her er vi naturligvis i tæt samarbejde med DSB, der er eksperterne, når det drejer sig om toget, mens vi har ekspertisen, når det drejer sig om at sikre og transportere skadet materiel. Der må ikke være nogen risiko for, at der falder noget af toget eller at det beskadiges yderligere under transporten, da det kan få konsekvenser for både toget, de videre undersøgelser og sporet”, fortæller Aksel Christensen.
Lørdag den 5. januar 2019 skulle toget til Aarhus. Med en hastighed på 40 km/t blev toget trukket de små 200 kilometer til værkstedet i Augustenborggade i Aarhus. Her blev det overdraget til Havarikommissionen, der står for den undersøgelse, som skal klarlægge årsagen til ulykken.
Ulykker med så mange dræbte og tilskadekomne sker heldigvis kun yderst sjældent. For medarbejderne fra Banedanmarks Hjælpevognsberedskab, der deltog i arbejdet efter ulykken, har der været tale om en voldsom oplevelse. Derfor har der været fokus på at følge op over for den enkelte medarbejder gennem blandt andet samtaler, så medarbejderne har fået de bedste muligheder for at håndtere oplevelsen.
Den 43-årige Henning Voss er udnævnt til ny direktør for Præhospitalet i Region Midtjylland. Han er uddannet cand.scient.pol. med en senere master i offentlig ledelse, far til fire og fra Horsens. Som direktør får Henning Voss sammen med Præhospitalets lægefaglige direktør det overordnede ansvar for ledelse og udvikling af Præhospitalet.
Henning Voss har kommer fra et job som afdelingschef for Klinisk IT på Odense Universitetshospital, hvor han er leder for 150 chefer og medarbejdere.
” Præhospitalets blå blink er for mange af os lig med tryghed i en kaotisk situation, og man kan dårligt overvurdere betydningen af, at borgene stoler på, at hjælpen kommer, når der er allermest brug for den- Det er en stor og vigtig opgave vi lægger i hænderne af Henning Voss, men jeg er sikker på, at han er den rette”, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen om udnævnelsen.
Den betydning er Henning Voss meget opmærksom på:
”Præhospitalet er til for patienterne, og jeg glæder mig meget til, sammen med hospitalets ledere og medarbejdere, at sikre, at behandling i alle sammenhænge foregår på et højt fagligt niveau, er til at stole på og foregår på patientens præmisser”, siger Henning Voss.
Får ansvaret for omkring 1.000 medarbejdereHenning Voss’ nye arbejdsplads beskæftiger 130 fastansatte, ca. 200 konsulentansatte speciallæger og mellem 600 og 700 medarbejdere ansat hos ambulanceentreprenørerne. Præhospitalets ledelse refererer til Region Midtjyllands direktion og indgår i regionens koncernledelse.
Privat bor Henning Voss sammen med sin kone og fire børn i Horsens. Fritiden bliver brugt på læsning om bl.a. dansk politik og vælgeradfærd, madoplevelser og rejser.
Henning Voss afløser Thomas Balle Kristensen, som siden efteråret har været direktør for Hospitalsenhed Midt. De to har tidligere haft Regionshospitalet Horsens som fælles arbejdsplads.
Økonomien i det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er hårdt presset. Efter adskillige års underskud vil brandvæsenets samlede egenkapital være tabt ved udgangen af i år, og samtidig vil brandvæsenet simpelthen mangle penge i kassen, så man i år vil være tvunget til at låne 3-4 mio. kr. af ejerkommunerne. Eneste løsning er stationslukninger eller prisstigninger.
Vestsjællands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for Odsherred, Holbæk, Lejre, Sorø og Kalundborg kommuner.
I 2018 fik Vestsjællands Brandvæsen et underskud på 6,1 mio. kr., og i år tegner underskuddet til at blive på 2,5 mio. kr. Det er en kritisk udvikling, for dermed vil brandvæsenet ved udgangen have tabt hele sin egenkapital – det vil sige, at passiverne så vil være større end aktiverne.
Vil mangle penge til lønningerEn af konsekvenserne af flere års underskud er, at brandvæsenet i slutningen af 2019 løber tør for penge. Til november vil de likvide beholdninger være nede på 0,8 mio. kr., og dermed kan der allerede dér opstå mangel på penge til at betale brandfolkenes lønninger og andre omkostninger. Og i december vil der mangle hele 3,4 mio. kr. i kassen.
Likviditetsproblemerne vil Vestsjællands Brandvæsen løse gennem et lån, formentlig hos Kalundborg Kommune, der er administrationskommune for brandvæsenet. Lånebehovet vurderes at være på 3-4 mio. kr.
Ikke mulighed for at spare yderligereHvis der ikke sker større ændringer, så vil brandvæsenet imidlertid fortsætte med at tabe penge. For ifølge brandvæsenets ledelse kan man ikke reducere underskuddet gennem effektiviseringer. I stedet peger ledelsen på, at der er tre muligheder for at få balance i økonomien:
Hvorfor står Vestsjællands Brandvæsen så i den situation? Ifølge ledelsen er den primære forklaring den noget kaotiske opstart af brandvæsenet, hvor Slagelse Kommune i sidste øjeblik valgte at springe fra. Det har resulteret i, at brandvæsenet er underfinansieret med 2,2 mio. kr. Men samtidig er indtægterne fra især brandvagter og blinde alarmer faldet kraftigt.
Større udgifter end budgetteretBrandvæsenets foreløbige regnskab for 2018 viser imidlertid også, at der på en lang række poster har været højere omkostninger end budgetteret.
Sekretariatet koster således 6,6 mio. kr. mod et budget på 4,9 mio. kr. Vagtcentralen, der skulle koste 0,2 mio. kr., har i stedet kostet 0,9 mio. kr. Det forebyggende beredskab koster 9,7 mio. kr. mod budgetteret 8,9 mio. kr.
Driften af brandstationerne er også langt dyrere end budgetteret – i alt over 3,5 mio. kr. dyrere. Stationen i Asnæs har kostet 3,3 mio. kr. mod budgetteret 2,4 mio. kr. Kirke Hyllinge-stationen har kostet 2,5 mio. kr. mod budgetteret 1,9 mio. kr., og Hvalsø-stationen 1,4 mio. kr. mod budgetteret 1,2 mio. kr. I Sorø er de budgetterede 3,1 mio. kr. i virkelighedens verden blevet til hele 4,1 mio. kr., mens Kalundborg er steget fra 3,5 til 3,7 mio. kr.
 |
 |
 |
Copyright © Ambulansforum®, 1997-2025.
