Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

I dag anvender Grønlands Politi et analogt FM-radiosystem, hvor der kun er mulighed for lokal kommunikation indenfor den enkelte by eller bygd. Derfor skal der anskaffes et helt nyt system, der kan dække hele Grønland. Men det bliver et teknisk kompliceret udbud med en række særlige krav, og hvor det nye radiosystem kan baseres på enten et dedikeret system med egne frekvenser eller på det offentlige mobilnet.

Rigspolitiet planlægger at gennemføre et udbud af et nyt radiokommunikationssystem til Grønlands Politi i løbet af i år.

I dag anvender Grønlands Politi et analogt FM-radiosystem, hvor der kun er mulighed for lokal kommunikation indenfor den enkelte by eller bygd. Det er således ingen mulighed for at kommunikere fra politiets vagtcentral i Nuuk til de øvrige byer og bygder. På nuværende tidspunkt er der endvidere kun etableret dækning i de byer og bygder, som har faststationeret politi.

Grønlands Politi har derfor brug for et nyt radiobaseret kommunikationssystem, der understøtter push-to-talk (PTT) kommunikation, og som giver dækning i byer og bygder ned til ca. 200 indbyggere. Men kommunikationssystemet vil kunne baseres på enten et dedikeret system med egne frekvenser eller på offentlig mobiltelefoni og mobilt bredbånd-radionet. Det eksisterende mobilnet i Grønland er i 2017-2018 blevet opdateret til 4G med dækning i alle byer ned til mellem 100 og 200 indbyggere.

Udbuddet af den samlede kommunikationsløsning forventes at bestå af adgang til et radionet, en tjeneste med PTT- og gruppekalds-funktionalitet, radiodispatch, terminaler med tilbehør samt drift, support og vedligehold af den samlede løsning. Det vil forventeligt blive stillet et krav om, at terminaler, som skal anvendes af politiet til den nye radiokommunikationsløsning, kan operere i det grønlandske klima, og at leverandører skal fremlægge dokumentation for terminalers funktionelle egenskaber ved lav temperatur.

Derudover vil der forventeligt blive stillet krav om, at det skal være muligt at tilkøbe en mobil radiokommunikationsløsning. Den mobile løsning skal give mulighed for, at der kan etableres kommunikation lokalt, når og hvor behovet opstår. Det være sig i områder, som normalt er uden dækning, eller i områder, som midlertidigt er uden dækning. Det vil i udbuddet forventeligt være et krav, at den mobile løsning baseres på afprøvet teknologi og anvender enheder, der kan anses for at være ”hyldevarer”, og som giver mulighed for at tilslutte minimum 20 brugere. Der vil blive stillet krav om, at den mobile løsning anvender krypteret kommunikation i alle led.

I første omgang efterspørger Rigspolitiet markedets input til, hvilke mobile radiokommunikationsløsninger, der kan tilbydes, og hvilke muligheder der er for opnåelse af forbindelse til politiets vagtcentral i Nuuk. Derfor har Rigspolitiet opstillet en række spørgsmål, som man beder potentielle leverandører om at besvare:

“1.1 Findes der løsninger, der er egnet til at fungere som et mobilt kommunikationssystem? Leverandøren bedes beskrive sådanne løsninger.

1.2 Er løsningen/løsningerne baseret på hhv. smalbåndede teknologier eller anvendes der mobilt bredbånd?

1.3 Er løsningen/løsningerne så transportable, at de kan bæres af en person, eller kræves der løft med helikopter eller lignende?

1.4 Hvilken kapacitet har løsningen/løsningerne i form af maksimalt antal brugere, der kan anvende løsningen ude i selve indsatsområdet?

1.5 Kan løsningen/løsningerne forbindes til eksisterende telenet eller direkte til radiodispatchen på politiets vagtcentral i Nuuk? Leverandøren bedes beskrive, hvordan forbindelse etableres og hvilke teknologier, der anvendes.

1.6 Hvilken kapacitet vil der kunne opnås på forbindelsen tilbage til det faste telenet eller vagtcentralen?

1.7 Hvilke muligheder er der for strømforsyning af den mobile løsning?

1.8 Anvendes der en hybrid løsning med batteriforsyning og en anden energikilde? Leverandøren bedes endvidere oplyse den forventede driftstid på hhv. batterier og en evt. anden energikilde.

1.9 Hvilket prisniveau ligger de beskrevne mobile løsninger på?

Leverandøren bedes, hvis det er muligt, medsende datablade eller andre tekniske beskrivelser af den mobile løsning.”

“Idet Rigspolitiet allerede har kendskab til og erfaring med anvendelse af TETRA terminaler, herunder disses egenskaber, relaterer nedenstående spørgsmål sig alene til LTE terminaler eller andre relevante terminaler.

2.1 Hvor mange forskellige typer LTE terminaler eller andre relevante terminaler med dedikeret PTT knap – som kan operere i det grønlandske klima – kan leverandøren tilbyde?

2.2 Leverandøren bedes for de terminaler, der er oplyst i svar 2.1 oplyse minimums opbevarings- og driftstemperaturer, samt driftstid ved +20C og den laveste driftstemperatur. Kan leverandøren skaffe dokumentation for terminalernes funktionelle egenskaber ved lave temperaturer?

2.3 Hvordan kan verificerende klimatest af LTE terminaler eller andre relevante terminaler gennemføres tids- og omkostningseffektivt?

2.4 Kan samme terminaler anvendes både til den nye kommunikationsløsning og til den mobile løsning? Hvilke teknologier skal eventuelt understøttes for at dette er muligt?”

Først på næste fredag skal politikerne i Vestsjællands Brandvæsens beredskabskommission tage stilling til en plan for genopretning af brandvæsenets økonomi. Beslutningen skulle ellers have været truffet i sidste uge, men beredskabskommissionen har besluttet at udskyde drøftelserne om det fremtidige budget til et ekstraordinært møde i næste uge.

Efter en årrække med underskud skal Vestsjællands Brandvæsen finde store besparelser på budgettet, og derfor har brandvæsenet udarbejdet en genopretningsplan for den samlede økonomi.

Planen indeholder forslag til besparelser på op til 2,9 mio. kr. om året, og blandt forslagene er, at deltidsbrandfolkene fremover ikke skal have udbetalt løn for tre timer, når de møder ind til en alarm, men ikke kommer med på udrykningen. Den betaling skal i stedet reduceres til en enkelt time.

Oprindeligt skulle planen have været behandlet på et møde i den fælleskommunale beredskabskommission i fredags. Men beredskabskommissionen besluttede, at der i stedet skal afholdes et ekstraordinært møde den 26. april 2019, hvor beredskabskommissionen mødes allerede kl. 07.30. Her skal der så tages stilling til både brandvæsenets budget for 2020 og genopretningsplanen.

Forud for sidste uges møde i beredskabskommissionen måtte beredskabsdirektør Helle Søeberg trække en del af beredskabskommissionens mødemateriale tilbage. I et bilag fra brandvæsenets operative afdeling var det således om reduktionen i betalingen til brandfolkene anført, at ”der er givet en forhåndstilkendegivelse fra de tillidsfolk der har været med i arbejdsgruppen på ledelsens forslag, som omhandler en nedgang i timetallet ved mødt ej kørt fra 3-1 time”.

Kort tid efter måtte beredskabsdirektøren imidlertid melde ud, at ”tillidsfolkene har ikke givet en forhåndstilkendegivelse omkring nedgang i timetallet ved møde ej kørt”, hvorefter sætningen om forhåndstilkendegivelse blev slettet fra bilaget.

En 20-årig mand skal i næste måned i retten, efter at Fyns Politi har besluttet at tiltale ham for at have taget billeder af døde passagerer efter togulykken på Storebæltsbroen. Den 20-årige var selv passager i toget, men ifølge politiet optog han efter ulykken billeder og video, der blandt andet viste ”legemsdele eller andet biologisk materiale fra fem afdøde personer”.

Den 20-årige mand, der bor i Høje Taastrup, er tiltalt for overtrædelse af § 264 d i straffeloven. Den handler om at have videregivet billeder af private forhold – i dette tilfælde afdøde personer om bord på det forulykkede tog.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Af anklageskriftet fremgår det, at den unge mand, som selv var med i toget, umiddelbart efter ulykken optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele eller andet biologisk materiale fra fem afdøde personer. Billederne og videoen videresendte han til flere forskellige medier, og i anklageskriftet nævnes DR P4, TV2 Øst og Politiken, samt til to navngivne personer, angiveligt bekendte til den 20-årige mand.

De pågældende medier, som modtog billederne og videoen af de afdøde passagerer, har siden selv fjernet dem og er ikke tiltalt i sagen.

Umiddelbart efter ulykken gav den 20-årige mand et interview til Politiken, hvor han forklarede, hvordan han havde været med til at hjælpe og redde tilskadekomne, som sad i vognen foran ham, da ulykken skete.

En ny metode, som kan opdage mindre blodpropper i ambulancen, tegner til at blive en succes. Erfaringerne fra Region Midtjylland, hvor den har været afprøvet, viser således, at 45 pct. af de mindre blodpropper bliver opdaget allerede i ambulancen. Derfor vil regionerne og Hjerteforeningen nu udbrede metoden til hele landet.

Når omkring 9.000 danskere hvert år bliver ramt af en blodprop i hjertet, tæller hvert minut. Indtil nu har man kunne spotte store blodpropper allerede i ambulancen, mens mange små blodpropper desværre først opdages på hospitalet.

Mindre blodpropper opdages i dag ikke af den almindelige hjerteundersøgelse, som måler hjertets elektriske impulser. Med den nye metode kan man med en blodprøve måle et bestemt hjerteenzym i patientens blod. Er enzymet til stede, mangler hjertet ilt, og så er det ofte på grund af en mindre blodprop i hjertet.

En mindre blodprop starter ofte med brystsmerter eller pludselig åndenød, men kan ende med hjertesvigt eller hjerterytmeforstyrrelser, hvis behandlingen ikke starter i tide. Derfor kan den nye metode også være med til at redde liv, vurderer Anne Kaltoft, der er direktør i Hjerteforeningen.

”Det vil betyde, at patienten kan undgå unødig transport og hurtigere få den rigtige behandling. Det er klart, at det kan være af afgørende betydning. Jo længere tid der går, inden man opdager blodproppen og igangsætter behandlingen, desto større dele af hjertemusklen dør. Derfor er det så vigtigt, at blodpropper opdages hurtigt, og den rette behandling sættes i gang med det samme”, siger Anne Kaltoft, og fortsætter:

”Hjerteforeningen har støttet det oprindelige forskningsprojekt med 3,1 mio. kr., og jeg er rigtig glad for at se, at regionerne sørger for, at forskning kan blive til konkrete tiltag til gavn for patienterne på denne måde”.

I dag bliver metoden testet i ambulancerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Metoden vil blive udbredt til hele landet, så snart forskningen bag projektet er afsluttet, og det er helt klart, hvordan metoden påvirker behandlingen og patientforløbet.

Hvert år betaler Vestsjællands Brandvæsen omkring 3 mio. kr. til ejerkommunerne for at leje de mange brandstationer i det fælleskommunale brandvæsen. Men nu er Vestsjællands Brandvæsen og Lejre Kommune havnet i en strid om huslejen for brandstationerne i Kirke Hyllinge og Hvalsø i 2016. Kommunen mener således, at brandvæsenet skylder over 300.000 kr. i husleje.

Lejre Kommune ejer de to brandstationer i kommunen, men de udlejes til Vestsjællands Brandvæsen. Ifølge Lejre Kommune har Vestsjællands Brandvæsen imidlertid ikke betalt den fulde husleje for 2016 og 2017, og derfor mener kommunen, at Vestsjællands Brandvæsen skylder godt 307.000 kr. i husleje.

Hos Lejre Kommune erkender man dog, at der har været store problemer med faktureringen af huslejen. Kommunen har således fremsendt fakturaer, hvor fakturateksten ikke var korrekt, og kommunen har undervejs trukket nogle af de fremsendte fakturaer tilbage og erstattet dem med nye. Nogle af fakturaerne ser heller ikke ud til at være modtaget hos Vestsjællands Brandvæsen. Lejre Kommune fastholder dog, at der samlet set er sendt fakturaer på det korrekte beløb – og at Vestsjællands Brandvæsen derfor skylder de godt 307.000 kr. i husleje.

Vestsjællands Brandvæsen mener derimod, at der blandt ejerkommunerne har været en fælles forståelse af, at når brandvæsenets regnskab var lukket og godkendt af revisionen, så ville der ikke kunne betales gamle regninger fra de perioder, hvor regnskabet var lukket. Derfor vil brandvæsenet ikke anerkende det tilgodehavende vedrørende 2016, som Lejre Kommune i 2019 har fastholdt.

Hvis striden ender med, at Vestsjællands Brandvæsen skal betale den manglende husleje, så vil det forøge brandvæsenets i forvejen høje underskud.

Østjyllands Brandvæsens nye og fuldtidsbemandede brandstation i Lisbjerg, som får betegnelsen Station Aarhus Nord, skal tegnes og projekteres af Cubo Arkitekter sammen med Ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Den nye station skal stå færdig i 2021, hvor den især skal sikre hurtige responstider i nye byområder i Aarhus.

Station Aarhus Nord bliver en del af det nye byudviklingsområde ved Lisbjerg. Brandstationen skal sikre hurtige responstider i hele den nordlige del af Aarhus Kommune, samtidig med at den skal give brandfolkene et godt arbejdsmiljø – et arbejdsmiljø, der beskytter brandfolkene mod farlige partikler fra røg, og hvor både køretøjer og øvrigt materiel hurtigt og sikkert kan gøres klar til ny udrykning.

Samtidig fungerer en fuldtidsbrandstation også som et hjem for vagtgående brandfolk, og derfor skal der også være attraktive velfærdsfaciliteter ved døgnophold, således at brandfolkene både kan hold sig i form og slappe af mellem udrykningerne.

”Ud over en brandstation med et godt og sikkert arbejdsmiljø skal stationen også opføres med fokus på bæredygtighed, både hvad angår gennemtænkte totaløkonomiske løsninger, der sikre en effektiv og driftssikker bygning med minimalt vedligehold samt et byggeri opført af morgendagens byggematerialer og med fokus på cirkulær økonomi. Jeg er sikker på, at vi i samarbejde med Østjyllands Brandvæsens medarbejdere, Cubo og Viggo Madsen kan skabe en attraktiv arbejdsplads, inden for den økonomiske ramme vi har”, siger Lone Mossin, der er projektchef i Østjyllands Brandvæsen.

Brandstationen i Lisbjerg forventes at stå færdig i starten af 2021.

Vestsjællands Brandvæsen har et kronisk underskud, og det skal en ny genopretningsplan gøre noget ved. Blandt forslagene i den nye plan er, at brandfolkenes betaling skal reduceres, hvis de møder ind, men ikke når at komme med på udrykningen. Men også færre indsatsledere, dårligere rengøring og højere ABA-gebyrer indgår i planen.

I år tegner det til, at Vestsjællands Brandvæsen får et underskud på 2,5 mio. kr. Ifølge brandvæsenet skyldes det blandt andet, at Slagelse Kommunes udtræden af det fælleskommunale brandvæsen resulterede i en underfinansiering på 2,2 mio. kr., da brandvæsenet blev oprettet.

Nu har Vestsjællands Brandvæsen så udarbejdet et forslag til en genopretningsplan, der skal skabe balance i økonomien. Planen består af i alt 11 konkrete forslag, der samlet set kan give en besparelse på ca. 2,9 mio. kr. om året.

Et af forslagene er, at deltidsbrandfolkene fremover ikke skal have udbetalt løn for tre timer, når de møder ind til en alarm, men ikke kommer med på udrykningen. Den betaling skal i stedet reduceres til en enkelt time. Det vil kunne give en årlig besparelse på 0,5 mio. kr., om end brandvæsenet selv bemærker, at konsekvensen kan være, at der er brandfolk, som vælger at stoppe, samt at motivationen bliver mindre. Omvendt mener brandvæsenet, at tiltaget vil motivere brandfolkene til at møde hurtigere ind ved alarm.

Et andet tiltag er at spare 0,2 mio. kr. ved at stoppe den udskiftning af branddragter, som alene sker for at sikre, at alle brandfolk får ”Vestsjællands Brandvæsen” på ryggen. Her kan der spares 0,2 mio. kr., hvis branddragterne kun skiftes, når de ikke længere er brugbare. Besparelsen vil dog kun gælde i 2019.

Herudover foreslås det, at der spares 0,1 mio. kr. ved at ophøre med separate bådøvelser, 0,5 mio. kr. ved at nedlægge en stilling i den operative stilling, 0,4 mio. kr. ved at nedlægge en administrativ stilling, 0,4 mio. kr. ved at reducere fra fem til fire indsatslederområder, 0,6 mio. kr. ved at øge ABA-tilslutningsgebyret til landsgennemsnittet, 0,4 mio. kr. ved en allerede besluttet nedlæggelse af stillingen som chef for myndighedsafdelingen samt 0,1 mio. kr. ved at halvere rengøringsomkostningerne gennem en sænkning af niveauet for rengøring.

Også muligheden for at nedlægge brandvæsenets bemandede vagtcentral er vurderet. Vagtcentralen er et prestigeprojekt for brandvæsenet, der har arbejdet for at skabe det, der betegnes som ”ejerkommunernes vagtcentral”, som skal håndtere en række serviceopgaver for ejerkommunerne, f.eks. nødkald, tyverialarmer, elevatoralarmer, videoovervågning og kommunale vagttelefoner.

Vagtcentralen koster i dag 4,6 mio. kr., men samtidig genereres der indtægter på 6,6 mio. kr., så vagtcentralen bidrager årligt med et overskud på 2 mio. kr. Vælges et alternativ, f.eks. at overlade opgaven til Hovedstadens Beredskab, vil omkostningerne kunne reduceres til 2,7 mio. kr., men samtidig vil en stor del af indtægterne bortfalde – og dermed vil vagtcentralen ikke længere give det nuværende overskud.

Til næste år skal ambulancekørsel og liggende sygetransport i Region Nordjylland og Region Midtjylland i udbud, og nu tager de to regioner det første skridt i udbudsprocessen. Regionerne har således sendt en invitation til virksomheder, der er interesserede i at deltage i udbuddene. Virksomhederne får mulighed for at deltage i en dialog om, hvordan udbuddene skal opbygges.

Regionerne vil gennemføre en såkaldt indledende markedsdialog om de kommende udbud af ambulancekørsel og liggende sygetransport. Her vil interesserede virksomheder få mulighed for at deltage i individuelle dialogmøder i løbet af maj.

Punkterne for den kommende markedsdialog ligger ikke endeligt fast, men dialogen vil eksempelvis kunne omhandle emner som udbuddenes opdeling i geografiske områder, ydelsernes sammensætning i forhold til ambulancetjeneste og liggende sygetransport, basefaciliteter, køretøjskrav, kontraktlængde og beredskabstyper.

Markedsdialogen vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres overholdelse af ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet.

Selve udbuddene forventes gennemført i løbet af 2020.

Beredskabsforbundet Ringkøbing-Skjerns 50 frivillige er klar til at rykke ud i tilfælde af uheld og ulykker, og de frivillige bliver hvert år kaldt ud til 5-10 redningsopgaver på søer, åer og ved fjorden. En ny donation giver Beredskabsforbundet mulighed for at indkøbe nyt materiel til brug ved disse redningsopgaver.

En del af de frivillige træner særligt med henblik på redningsaktioner omkring vand, og det er opgaver, som kræver særligt udstyr. En vigtig del af udrustningen er tørdragter, som gør det muligt at opholde sig i vand gennem længere tid. En donation fra TrygFonden på 73.000 kr. har givet forbundet mulighed for at indkøbe otte nye tørdragter samt otte oppustelige redningsveste.

”Jeg er utrolig glad for, at TrygFonden finder det værd at støtte det arbejde, vi gør, både når vi rykker ud akut, når vi forebygger ulykker, og når vi træner i dagligdagen. Vores frivillige lægger mange kræfter og meget tid i arbejdet, og det er da et skulderklap til os alle sammen, siger Lasse Metzchen, der er kredsleder i Beredskabetsforbundet Ringkøbing-Skjern.

”For os er det en æressag at rykke ud og hjælpe, men det nytter jo ikke uden udstyr og folk, der er rigtigt trænede. For os i Beredskabsforbundet handler det ikke bare om at have viljen til at hjælpe, men også om at vores indsats virkelig skal gøre en forskel. Også derfor er donationen til nyt materiel vigtig for os”, siger Lasse Metzchen.

Det er TrygFondens regionale råd i Midtjylland, der står bag donationen som led i TrygFondens samlede arbejde for at skabe respekt for vand og generelt øge sikkerheden og trygheden, hvor mennesker og vand mødes.

”I TrygFonden arbejder vi for at forebygge drukneulykker og skabe større sikkerhed i, ved og på vandet. Er uheldet ude, er en hurtig redningsindsats altafgørende, og her er det meget væsentligt at have frivillige, der stiller op og rykker ud – og ikke mindst at de er ordentligt udrustet til deres redningsaktioner. Derfor er vi meget glade for at kunne give en håndsrækning til Beredskabsforbundet i Ringkøbing-Skjern og deres gode indsats”, siger Jørn E.E. Nielsen, der er repræsentant i TrygFondens regionale råd i Region Midtjylland.

Selv om Dansk Beredskabskommunikation har licens på SINE-radionetværkets nuværende frekvensbånd frem til 2026, så er det kommende udbud af SINE ikke konkurrenceforvridende. Det mener Rigspolitiet, som henviser til, at andre bydere selv kan få en frekvenstilladelse eller kan indgå aftale om brug af andres frekvenser. Samtidig slår Rigspolitiet fast, at det vil være ulovligt at tilbagekalde Dansk Beredskabskommunikations frekvenstilladelse.

Den fremtidige drift af beredskabets fælles radionetværk, SINE, kommer i udbud i løbet af i år, men udbuddet har været hårdt kritiseret. Den nuværende leverandør, det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation, har nemlig frekvenstilladelsen til det frekvensbånd, som SINE anvender, og den tilladelse udløber først i 2026.

Konsekvensen er, at konkurrenterne ikke vil kunne tilbyde en fortsat anvendelse af det nuværende frekvensbånd, og dermed risikerer man, at tusindvis af SINE-radioer enten skal omprogrammeres eller helt udskiftes.

Rigspolitiet, der har ansvaret for SINE-nettet, slår imidlertid fast, at det ikke vil være lovligt at knytte frekvenstilladelsen sammen med udbuddet – og dermed potentielt tilbagekalde tilladelsen fra Dansk Beredskabskommunikation, hvis selskabet ikke vinder udbuddet.

”Dansk Beredskabskommunikation har i dag en frekvenstilladelse, som de anvender til driften af SINE-nettet i frekvensbåndet 380-400 MHz. Denne frekvenstilladelse kan ikke tilbagekaldes af Energistyrelsen, idet der ikke er en saglig grund herfor, jf. frekvenslovens §§ 24-26”, oplyser Rigspolitiet.

Samtidig understreger Rigspolitiet, at man ikke mener, at det kommende udbud dermed bliver konkurrenceforvridende, selv om det er en forudsætning, at en leverandør råder over en frekvenstilladelse eller indgår i et samarbejde med en partner, der råder over en frekvenstilladelse:

”Det anses ikke som konkurrenceforvridende, at udbuddet og frekvenserne ikke udbydes samtidigt, da det kommende udbud af et beredskabsnet, i lighed med det oprindelige udbud i 2006, ikke vil indeholde krav om, at tilbudsgivere baserer deres tilbud på en særlig frekvenstilladelse eller teknologi. En ny leverandør vil enten skulle have rådighed over en anden frekvenstilladelse eller indgå aftale med en indehaver af en frekvenstilladelse om anvendelse af denne. Det vil f.eks. være muligt at indgå kommercielle aftaler med indehavere af frekvenstilladelser, således at det ikke er nødvendigt at erhverve sig en frekvenstilladelse for at kunne deltage i SINE-udbuddet”, oplyser Rigspolitiet – og tilføjer:

”Domstolene har ved tre endelige domme fundet, at den anvendte fremgangsmåde for SINE-udbuddet i 2006, hvor det på baggrund af funktionalitetskrav til nettet overlades til tilbudsgiverne at vælge den bedste teknologi og det relevante frekvensbånd, ikke var i strid med udbudsreglerne”. Rigspolitiet henviser her til de sager, som vragede leverandører – Damm, Cassidian/EADS og Nethleas – anlagde efter udbuddet i 2006.

Endvidere vurderer Rigspolitiet, at der nok skal komme konkurrence om at levere SINE:

”Det er Rigspolitiets forventning, at der vil være en stor interesse for udbuddet og derfor også et tilstrækkeligt antal potentielle leverandører til at sikre konkurrencen. Forventningen er baseret på erfaringer fra andre lande i forbindelse med lignende udbud. Dertil kommer, at flere markedsaktører i forbindelse med Rigspolitiets tekniske dialog i ultimo 2016/primo 2017 eksplicit udtrykte, at de var interesserede i at byde på en kontrakt om etablering, drift og vedligehold af et net til beredskabskommunikation”.

Udbuddet forventes at blive annonceret ultimo 2019, hvorefter udbudsprocessen vil vare frem til midten af 2021, hvor en ny kontrakt kan tildeles. Men da den nuværende kontrakt udløber i maj 2021 uden mulighed for yderligere forlængelse, forventer Rigspolitiet at gøre brug af kontraktens nødbestemmelse, som indebærer, at Dansk Beredskabskommunikation er forpligtet til at fortsætte med at levere adgang til nettet på de hidtil gældende vilkår, indtil en eventuelt ny leverandør overtager leveringen.

I løbet af sommeren er det slut med Falcks vagtcentral i Kolding. Falck har besluttet, at aktiviteterne – herunder de 110 ansatte – skal flyttes til Vejle, hvor Falcks tidligere regionshovedkontor fremover skal huse det såkaldte assistancecenter, hvor alle opkald om autohjælpsopgaver modtages og disponeres.

Den nuværende vagtcentral på Egtved Allé i Kolding blev oprettet i 2002, hvor Falck sammenlagde vagtcentralerne i Aabenraa, Sædding og Vejle. Siden da har Falck adskillige gange ændret strukturen på vagtcentralområdet, senest i 2018, hvor vagtcentralen i Kolding blev Falcks assistancecenter for hele landet.

Nu flyttes assistancecenteret så til Boulevarden i Vejle, hvor Falck i 1969 byggede en af sine største stationer. Den løbende centralisering af Falcks assistanceopgaver har dog medført, at Vejle-stationen i praksis er nedlagt. Ambulancerne, der drives i regi af Responce, er flyttet til mindre lokaler på Sjællandsgade, og Falck har solgt størstedelen af grunden på Boulevarden – i alt næsten 14.000 m2 – til Vejle Kommune. Garagebygningerne er efterfølgende revet ned, og tilbage er kun en stor administrationsbygning, som tidligere har været vagtcentral og regionshovedkontor for Falck. Her flytter assistancecenteret ind.

En robot er hurtigere end os mennesker til at genkende ord, talemåder og åndedræt. På den måde kan robotter bruges til hurtigt at sikre hjælp til patienter med hjertestop, når der ringes 112. Udbredelsen af robotterne er en del af et større udspil på hjerteområdet, som Danske Regioner og Hjerteforeningen lancerer.

Robotterne er på sin vis både nye og erfarne. De har nemlig allerede gennemlyttet mere end 100.000 gamle opkald. Og ved alle opkald om hjertestop har de registreret særlige karakteristika som ord, åndedræt og talehastighed. Robotterne er udviklet af det private firma, Corti i et samarbejde med bl.a. Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, og de har gode chancer for at blive både en landsdækkende succes og en ny eksportvare.

Håbet er, at robotterne kan bidrage til at forbedre overlevelsen yderligere. På 15 år er overlevelsen ved hjertestop allerede steget fra syv til 22 pct., og generelt dør langt færre patienter af hjertesygdomme i dag end tidligere.

Ved en tredjedel af alle opkald, hvor der er tale om hjertestop, er borgerne, der ringer, ikke selv klar over, hvad der er galt med personen ved siden af dem. Uden robotterne diagnosticerer personalet 75 pct. af hjertestoppene, mens det sker i 84 pct. af tilfældene med hjælp fra robotternes talegenkendelse. Og med 4.000 årlige hjertestop på landsplan svarer det til næsten 400 ekstra diagnoser årligt.

”Vores foreløbige resultater er gode, og hvis næste måling viser samme tendens, udbredes robotterne til vagtcentraler i hele landet”. Sådan lyder det fra Danske Regioners Sophie Hæstorp Andersen, der også er formand for Region Hovedstaden.

Udbredelsen af robotterne er en del af et større udspil på hjerteområdet, som Danske Regioner og Hjerteforeningen nu lancerer.

”Hjertestop er meget alvorligt, og det er helt afgørende for overlevelsen, at der er nogen, der træder til med hjælp. Derfor er vi glade for, at denne teknologi kan være med til at opspore hjertestop endnu hurtigere og ikke mindst udsigten til, at teknologien udbredes til hele landet”, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.

”Det overrasker mig positivt, at så mange flere tilfælde af hjertestop kan opspores på denne måde, og det siger noget om, hvor vigtigt det er, at vi gør brug af den mulighed. Tiden arbejder imod hjertestoppatienter. Jo hurtigere hjertestoppet identificeres, desto hurtigere kan personalet på vagtcentralen guide den, der har ringet, til at give hjertemassage og evt. behandling med hjertestarter, inden ambulancen når frem. Det kan betyde, at patienter med hjertestop kan få hurtigere hjælp og dermed færre men af deres hjertestop. Det kan være forskellen på liv og død”, siger Anne Kaltoft.

Falck i Grindsted har i nat fået stjålet stationens autosprøjte, der herefter er blevet kørt ind i en mur ved et lokalt supermarked. Endvidere er der blevet begået hærværk på brandstationen. Politiet har anholdt en 26-årig mand, der nu er sigtet for at stå bag både tyveriet og hærværket hos Falck samt andre tilfælde af hærværk i området.

Tyveriet af autosprøjten og hærværket på Falck-stationen i Grindsted blev opdaget tidligt fredag morgen, og nogenlunde samtidigt opdagede en håndværker, at autosprøjten var kørt ind i muren ved en lokal Fakta-butik.

Tidligere på morgenen havde politiet anholdt en 26-årig mand fra Aabenraa, der var påvirket og var i gang med at begå hærværk mod biler og cykler i Grindsted. Han blev bragt til detentionen, men efterfølgende har politiet konstateret, at han manglede en sko – og den sko er blevet fundet på Falck-stationen. På den baggrund er den 26-årige blevet sigtet for hærværk og både tyveri af autosprøjten og spirituskørsel i den. Politiet er ved at undersøge, om der skete andre skader, mens den 26-årige kørte i autosprøjten.

Når brandfolk på døgnvagt skal rykke ud til serviceopgaver som f.eks. tyverialarmer, så øger det presset på brandfolkene – og man risikerer, at det er trætte og uoplagte brandfolk, der sendes afsted til de akutte udrykninger. Derfor bør KL sikre, at brandfolkene får mulighed for hvile på døgnvagterne. Det skriver folketingskandidat Niels E. Bjerrum i dette debatindlæg.

Af Niels E. Bjerrum, folketingskandidat i Københavns Storkreds (S)

Hovedstadens Beredskab er landets største beredskab og passer på mere end 1.000.000 borgere i hovedstadsområdet. Medarbejderne løser, udover beredskabsopgaver med brandslukning og sikring mod oversvømmelser, også en række serviceopgaver, som f.eks. hjælp til ældre medborgere som er faldet i eget hjem samt kørsel til tyverialarmer ved Københavns Kommunes ejendomme.

Forskellen på disse opgavetyper er, at beredskabsopgaver er såkaldte SKAL-opgaver, altså opgaver beredskabet skal løse. Serviceopgaver er KAN-opgaver, altså opgaver beredskabet kan løse, men ikke er forpligtet til at løse. Denne klare definition på opgavetyperne er at finde i en rapport udarbejdet i 2015 af KKR-Sjælland, der som bekendt hører under den kommunale arbejdsgiverorganisation KL.

Når man definerer opgaverne på en sådan måde, så hænger det sammen med, at vores brandfolk på døgnvagt har indlagt beredskabstid i deres 24 timers vagter. I beredskabstiden kan man som udgangspunkt kun løse beredskabsopgaver, men samtidig får medarbejderen også reduceret sin timeløn betragteligt.

Beredskabstiden er altså lavet for at beskytte medarbejderen og sikre, at medarbejderen får mulighed for at hvile på sin døgnvagt mellem opgaverne om natten.

Beredskabsloven definerer beredskabsopgaver således:

“§ 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor “.

Ligeledes skriver Deloitte i en budgetanalyse af det danske redningsberedskab, som er bestilt af den danske stat følgende:

“at arbejdstidsreglerne typisk fortolkes således, at der i beredskabstiden alene må løses beredskabsfaglige opgaver, og at fuldtidsansatte brandmænd således kun kan løse øvrige opgaver som en del af den effektive arbejdstid “.

Men noget kunne tyde på, at ledelsen i Hovedstadens Beredskab og KL mener noget andet? Brandfolkene i hovedstaden har nemlig meddelt deres ledelse og KL, at man gerne vil løse opgaven med kørsel til tyverialarmer i deres beredskabstid, men at man naturligvis ønsker en aftale på området. En aftale, der beskytter de ansattes beredskabstid og deres mulighed for hvile på deres døgnvagter.

Efter flere møder er man dog stadig ikke nået til enighed, og det bekymrer mig som borger og politiker i hovedstadsområdet meget. Vil KL ikke være med til at sikre, at vi har klare linjer igennem aftaler samt ordentlige og rimelige arbejdsforhold for vores brandfolk på døgnvagt?

Jeg er bekymret for, at hvis man sidestiller serviceopgaver med reelle redningsopgaver, så er der forøget risiko for, at man periodevis skal tage brandkøretøjer ud af det vigtige ‘standby-beredskab’. Derved svækker man hovedstadens samlede beredskab. Når en døgnvagt bliver fyldt op med en masse ekstra serviceopgaver, så vil presset på vores brandfolk naturligvis blive øget. Resultatet kan blive, at vi risikerer at sende trætte og uoplagte brandfolk ud til ildebrande og andre kriseopgaver i vores by. Det, mener jeg, er at gamble med borgernes og medarbejdernes sikkerhed.

Det er mit store håb, at parterne i fællesskab finder en løsning – som der er tradition for på det danske arbejdsmarked.

En imponerende opbakning til førstehjælper-projektet Danmark Redder Liv har banet vejen for, at borgerne i Nordfyns Kommune nu også får en akuthjælperordning. I Nordfyns Kommune var der således i marts 2019 registreret 244 førstehjælpere, hvilket svarer til næsten 13 pct. af samtlige førstehjælpere i hele regionen.

Region Syddanmark råder over både førstehjælpere og akuthjælpere. Førstehjælperne bliver kaldt ud til hjertestop, mens akuthjælperne med deres udstyr bliver kaldt ud til en bredere palet af opgaver i deres lokalområde som eksempelvis trafikuheld og sygdom. Derudover er akuthjælperne organiseret i foreninger i områder, hvor eksempelvis ambulancerne er længere tid om at komme frem, mens førstehjælperne er spredt ud over hele regionen.

De frivillige førstehjælpere i Region Syddanmark, der deltager i Danmark Redder Liv, er allerede mange, men særligt i Nordfyns Kommune er antallet af førstehjælpere markant. Og som følge af blandt andet de mange førstehjælpere, får borgene i kommunen nu også en akuthjælperordning.

På baggrund af den store tilslutning til Danmark Redder Liv, hvor førstehjælperne kan blive sendt ud til hjertestop, har De Nordfynske Hjertestarterforeninger ønsket, at der bliver oprettet en akuthjælperordning. Et ønske, som regionsrådet i Region Syddanmark nu har efterkommet.

Formanden for præhospitaludvalget i Region Syddanmark, Mads Skau (V), mener, at en akuthjælperordning er en oplagt løsning for kommunens beboere:

”Det er simpelthen fantastisk at se, hvordan de lokale ildsjæle i det nordfynske i den grad har taget muligheden for at blive førstehjælper til sig. De overvældende mange frivillige førstehjælpere og det faktum, at Nordfyns Kommune er en af de kommuner, hvor vi kæmper med lidt længere responstider, gør det helt naturligt, at vi også efterkommer deres ønske om en akuthjælperordning”.

Hovedstadens Beredskab har udsigt til en række ekstraudgifter i 2019, og samtidig er gennemførelsen af flere effektiviseringer forsinkede, bl.a. har det endnu ikke været muligt at fraflytte Dæmningens brandstation. Derfor udskyder man nu flere investeringer, herunder materiel til håndtering af større industribrande, køb af kommandostadevogn samt opførelse af en hal til nyt materiel.

Ved fastlæggelsen af budgettet for 2019 har Hovedstadens Beredskab valgt at udvise økonomisk forsigtighed – og derfor udskyde et antal projekter, som egentlig skulle have været gennemført i år.

Den primære årsag er, at beredskabet forventer en række merudgifter til blandt andet it-projekter, it-sikkerhed, ekstravagter, udsugning til nye køretøjer og et øget antal elever. Samtidig har det endnu ikke været muligt gennemføre dele af de forventede effektiviseringer, blandt andet fordi det ikke har været muligt at fraflytte Dæmningens brandstation og gennemføre en samlokalisering af de tekniske funktioner.

Af større initiativer, som foreløbigt er udskudt, kan nævnes anskaffelser af dele af det forudsatte materiel til håndtering af større industribrande, en ny kommandostadevogn (KST-vogn) samt opførslen af en lethal til klima- og industrimateriel.

Der planlægges gennemført en budgetanalyse i år, der skal belyse yderligere effektiviseringsmuligheder. Samtidig bebuder Hovedstadens Beredskab dog, at man ønsker en drøftelse i bestyrelsen om, hvordan det i fremtiden bliver muligt at finde ressourcer til den nødvendige udvikling af beredskabet.

Fra 1. maj 2019 skifter Beredskab og Sikkerheds direktør, Kasper Sønderdahl, til stillingen som direktør for Østjyllands Brandvæsen. Formanden for Beredskab og Sikkerheds bestyrelse, borgmester Nils Borring, takker Kasper Sønderdahl for indsatsen: ”Opgaven med at samle beredskaberne i kommunerne var udfordrende sammenholdt med de store besparelseskrav, men jeg synes, Kasper har løftet opgaven over al forventning”.

Den 42-årige Kasper Sønderdahl er i dag direktør for Beredskab og Sikkerhed, der dækker kommunerne Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov. Som tidligere omtalt skal han 1. maj 2019 være direktør for Østjyllands Brandvæsen.

Nils Borring, der er borgmester i Favrskov Kommune og formand for bestyrelsen og beredskabskommissionen, ønsker ham tillykke med jobbet:

”Jeg vil gerne sige Kasper tak for de fire år, han har haft hos os og for de fine resultater, som er opnået sammen med alle vores ansatte, frivillige og med Beredskabskommissionen. Selve opgaven med at samle beredskaberne i kommunerne var udfordrende sammenholdt med de store besparelseskrav, men jeg synes, Kasper har løftet opgaven over al forventning. Jeg hilser også med tilfredshed, at Kasper har tilbudt at være os behjælpelig med at sikre kontinuitet i ledelsen frem til ansættelsen af en ny beredskabsdirektør i Beredskab & Sikkerhed”.

Kasper Sønderdahl understreger også selv, at det har været en stor fornøjelse at stå i spidsen for etableringen og udviklingen af Beredskab og Sikkerhed.

”Jeg er dybt taknemmelig for den tillid, som borgmestre, Beredskabskommissionen og medarbejderne har vist mig i de seneste fire år. I Østjylland venter en del spændende udfordringer, og det er min fornemmeste opgave at sikre en ordentlig ramme, som medarbejdernes engagement kan vokse i. Det har jeg gjort i Randers, Favrskov og på Djursland, og det kommer jeg også til at gøre i Østjyllands Brandvæsen. Vi kommer til at se et endnu tættere samarbejde imellem de to beredskaber med det ene formål at sikre alle østjyder mest mulig tryghed”, siger Kasper Sønderdahl.

I næste uge træder flere ændringer i retningslinjerne for brugen af SINE i kraft. Den primære ændring handler om proceduren for skift til skadestedssæt (SKS) og hvem, der kan træffe beslutningen ved hændelser på land og på vand. Desuden er der udarbejdet retningslinjer for brugen af direct mode (DMO).

Retningslinjer for skift til tildelt SKS ændres fra den 2. april 2019.

Ved hændelser, hvor politiet har den koordinerende ledelse, gælder herefter, at indsatsledelsen skal være enige om at skifte til tildelt SKS, men ikke længere behøver at se hinanden i øjnene, inden skift foretages. Skift til tildelt SKS kan ske enten under fremkørsel eller i indsatsområdet. Nærmere oplysninger fremgår af kapitel 3 i TOAS-dokumentet, der angiver retningslinjerne for den operative anvendelse af SINE.

Ved hændelser på vand (hav og fjord) gælder, at det under SAR- og MAS-operationer er henholdsvis JRCC- eller MAS-vagten, der beslutter, hvornår der skiftes til tildelt SKS. Det er dermed ikke længere indsatsledelsen på land, der træffer beslutning om skift til tildelt SKS under SAR- og MAS-operationer. Nærmere oplysninger fremgår af kapitel 5 i TOAS-dokumentet.

Endvidere er der udarbejdet retningslinjer for brugen af DMO (direct mode) og for den tværgående kommunikation i DMO SKS. TOAS-dokumentets kapitel 6 beskriver retningslinjerne for kommunikation i DMO, og netskitser er tilgængelige her.

Stevns Kommune har besluttet at indlede et samarbejde med Køge Kommune, når Østsjællands Beredskab bliver opløst. De to nabokommuner vil samarbejde om administration, indsatsledelse, det forebyggende arbejde, brandsyn og fyrværkerilovgivning. Men derudover er der også drøftelser om beredskabsdækning af Stevns Kommunes nordlige ende, som grænser op til Køge Kommune.

I december 2018 meddelte Stevns Kommune, at kommunen træder ud af Østsjællands Beredskab sammen med de øvrige syv ejerkommuner. Opløsningen af det fælleskommunale beredskab var blevet indledt få måneder tidligere, da Køge Kommune besluttede et etablere sit eget beredskab.

Nu er Stevns Kommune så klar til at søge ind et nyt samarbejde med Køge Kommune. Forud for den beslutning har Stevns været i dialog med både Roskilde og Køge kommuner samt Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.

”Jeg er meget opløftet over den positive dialog, vi har haft med først Roskilde Kommune og siden Køge Kommune samt Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Alle parter er gået proaktivt ind i dialogen omkring et eventuelt samarbejde, og der er da også åbenlyse fordele ved begge de modeller, vi har set på her til sidst”, fortæller Stevns’ borgmester, Anette Mortensen.

”Derfor har det også været en svær beslutning at tage, men vi har valgt at gå videre med Køge, fordi vi i forvejen samarbejder om forskellige strategiske og operationelle forhold og ikke mindst allerede er i dialog omkring beredskabsdækning af kommunens nordlige ende, som grænser op til Køge”, siger borgmesteren.

Den 1. februar 2019 blev der indgået en ny otte-årig aftale med Falck om at varetage det operative beredskab i Stevns Kommune. Selve det operative beredskab i kommunen er dermed ikke en del af det kommende samarbejde med Køge Kommune, som kommer til at handle om administrativt fællesskab samt indsatsledelse, det forebyggende arbejde, brandsyn, fyrværkerilovgivning mv.

”Siden det blev klart, at der ikke var en fremtid for Østsjællands Beredskab, har det været magtpåliggende for mig at sikre, at kommunens borgere kan være trygge i forhold til, at hjælpen nok skal være der, hvis uheldet er ude. Den sikkerhed har vi med aftalen med Falck, og herfra søger vi så ind i et nyt samarbejde med Køge. Det ser jeg meget frem til”, siger Anette Mortensen.

Østsjællands Beredskab opløses ved årsskiftet. Det er udtryk for en meget ambitiøs tidsplan, som kun kan lade sig gøre, fordi alle de otte ejerkommuner er enige om det. Det betyder også, at den risikobaserede dimensionering, som gælder nu, kun gælder frem til årsskiftet. Der skal derfor udarbejdes en ny i det nye beredskabssamarbejde.

Når ambulancer kører med udrykning, så må de benytte busbanerne. Men Region Hovedstaden ønsker, at det samme skal gælde for ambulancer, der kører uden udrykning, samt for køretøjer til liggende sygetransport. Det vil nemlig gøre, at køretøjerne tilbringer kortere tid i bilkøer – og det vil give lavere responstider og ventetider.

Region Hovedstaden har sendt et brev til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor regionen anmoder om tilladelse til, at regionens ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport kan anvende busbanerne.

Ved udrykningskørsel er ambulancerne omfattet af udrykningsbekendtgørelsen, og det indebærer, at de gerne må bruge busbanerne. Men når ambulancerne kører retur til stationen og når de kører ikke-akutte ture, så skal de følge færdselsreglerne. Ifølge regionen er det imidlertid et problem, særligt i myldretiden, hvor der også er størst pres på ambulanceberedskabet – og hvor kapaciteten reduceres, fordi ambulancerne sidder fast i trafikken.

Regionens anmodning omfatter to punkter. For det første:

”At alle ambulancekørsler til patienten og efterfølgende kørsel af patienten til hospitalet, med og uden udrykning, i Region Hovedstaden må ske i busbaner, når der er behov for det grundet de eksisterende trafikforhold. På tidspunkter, hvor der ikke er stort pres på beredskabet, og ambulancer fx er på vej retur til en base, må de således ikke køre i busbanerne”.

Og for det andet:

”At kørsler med Region Hovedstadens køretøjer, der foretager liggende patienttransport må køre i busbaner under kørsel til patienten og i den efterfølgende transport af patienten under samme regelsæt som ambulancer”.

Regionen slutter henvendelsen med denne opfordring:

”Vi håber, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil se positivt på denne henvendelse, og at vi sammen kan finde en løsning, som vil kunne redde flere liv samt give mere tryghed hos borgerne i Region Hovedstaden”.

Der er 54 ambulanceberedskaber og 25 køretøjer til liggende sygetransport i Region Hovedstaden.