Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Dansk Førstehjælpsråd har indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark. Aftalen indebærer, at Region Syddanmark fremover vil kunne gennemføre rådets førstehjælpsuddannelser i eget regi og udstede kursusbeviser med regionens navn og logo. Regionen vil blandt andet uddanne regionens akuthjælpere efter førstehjælpsrådets uddannelser.

”Region Syddanmark har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd, så akuthjælpere kan få kursusbeviser fra deres førstehjælpskurser”, fortæller præhospital chef Gitte Jørgensen, som tilføjer, at akuthjælperne dermed også kan få nytte af deres uddannelse, hvis der f.eks. kræves førstehjælpskursus i forbindelse med deres arbejde eller ved erhvervelse af kørekort.

”Det er positivt, at endnu en region indgår en samarbejdsaftale med førstehjælpsrådet”, siger Dansk Førstehjælpsråds formand, Thomas Egesborg Pedersen, der henviser til at Region Sjælland for et par måneder siden indgik en lignende aftale. ”Dels betyder samarbejdet, at akuthjælperne får et bevis, de kan bruge i forskellige situationer, hvor der er krav om førstehjælp, men det betyder også, at regionen får adgang til at undervise efter rådets uddannelsesplaner. For Dansk Førstehjælpsråd betyder det, at førstehjælperne nu tæller med i statistikken over, hvor mange der uddannes i førstehjælp hver år. Det er en win-win-win-situation”, siger han.

Allerede fra årsskiftet vil Region Syddanmarks førstehjælpsinstruktører kunne udstede førstehjælpsrådets kursusbeviser.

Onsdag bliver den landsdækkende akutlægehelikopterordning udvides med en fjerde helikopter, der har midlertidig base ved Aalborg Lufthavn indtil den endelige base ved Saltum står færdig. Den nye helikopter kan med sin placering i den nordlige del af landet f.eks. skære ca. 20 min. af responstiden for en borger i Skagen eller på Læsø.

Den 2. januar 2019 kl. 12.00 begynder Danmarks fjerde akutlægehelikopter at flyve med patienter. Den supplerer de eksisterende helikoptere i Skive, Billund og Ringsted, som fløj ca. 3.600 gange i 2017. Den nye helikopter drives af Norsk Luftambulanse, som i forvejen driver de tre øvrige akutlægehelikoptere.

”Helikopterne stopper ikke ved regionsgrænsen, men flyver derhen, hvor der er et sundhedsfagligt behov. Helikopterens styrke er, at den kan komme hurtigt frem over store afstande. Hvis man på Mors falder om med en blodprop i hjernen, der er så stor, at den skal fjernes gennem et kateter, så kan helikopteren gøre forskellen mellem liv og død ved hurtigt at flyve patienten til Aalborg markant hurtigere end en ambulance ville kunne køre”, siger Ulla Astman, der er regionrådsformand i Region Nordjylland og næstformand i Danske Regioner.

Den landsdækkende akutlægehelikopterordning drives af regionerne i fællesskab. Regionernes AMK-vagtcentraler skal sikre, at de fire akutlægehelikoptere skaber synergi med den indsats, som de omkring 335 ambulancer, akutbiler og akutlægebiler leverer over hele landet.

”Helikopterne sikrer, at vi kan tilbyde den samme avancerede behandling til kritisk syge borgere, uanset om de bor i Vendsyssel eller rundt om hjørnet fra Rigshospitalet i København”, siger Ulla Astman.

Over 85 pct. af de patienter, som transporteres med akutlægehelikopter, behandles på landets fire store universitetshospitaler i Odense, Aarhus, Aalborg og København, der fungerer som traume- og akutcentre.

Det kommer til at koste ca. 45 mio. kr. om året at udvide med den ekstra helikopter.

Alt tyder på, at kommunerne Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup går sammen og danner et nyt beredskab. Men foreløbige beregninger viser, at det nye beredskab vil få et meget skrabet budget, hvis kommunernes betaling skal holdes på samme niveau som hidtil. Samtidig viser beregningerne, at det kan være en stor overskudsforretning at tage Solrød Kommune med i beredskabet.

Før jul stod det klart, at Østsjællands Beredskab ikke overlever. Beredskabet består i dag af kommunerne Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk, men samarbejdet har været præget af strid mellem ejerkommunerne og store økonomiske udfordringer.

En særlig udfordring har dog været, at det ikke er lykkedes at skabe en fælles kultur og holdånd i beredskabet. Opfattelsen blandt personalet har været, at det gamle Roskilde Brandvæsen har sat sig på ledelse og administration i beredskabet, men at kulturen i Roskilde har været meget forskellige fra kulturen på de andre brandstationer. Det har skabt store frustrationer blandt personalet. Eller som bestyrelsesformanden for beredskabet, Greve-borgmester Pernille Beckmann, beskriver Greve Kommunes beslutning om at forlade Østsjællands Beredskab og gå sammen med tre andre kommuner:

”Vi fire kommuner hænger geografisk sammen, og vi kender hinanden godt og vi ved, at vores beredskabsfolk – både de ansatte og de frivillige – kan lide at arbejde sammen. Og på længere sigt får vi et endnu mere robust beredskab med medarbejdere, der har en fælles beredskabskultur”.

De fire nabokommuner Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup lader nu til at være enige om, at de vil etablere et fælles beredskab, der i første omgang får brandstationer i Greve og Taastrup, men som måske på sigt skal have én fælles brandstation.

Umiddelbart før sammenbruddet i Østsjællands Beredskab var beredskabskommissionen blevet enig om en ny bidragsmodel, der skulle fordele ejerkommunernes betaling på en mere fair måde end hidtil. Og den model har de fire kommuner taget udgangspunkt i, selv om beslutningen om at arbejde videre med et fælles beredskab er truffet med så kort varsel, at der ikke er lavet et egentligt budget.

En beregning i et internt notat fra Greve Kommune viser imidlertid, at de fire kommuners beredskab som udgangspunkt vil få et budget på 31,3 mio. kr. Herfra skal trækkes indtægtsdækket virksomhed på 2,6 mio. kr., således at nettobetalingen fra kommunerne vil udgøre 28,7 mio. kr.

Største udgiftspost vil være det operative beredskab. Her har Falck i november afgivet et tilbud på det beredskabsområde i Østsjællands Beredskab, som udgøres af de fire kommuner. Falcks pris er beregnet til 22,7 mio. kr. om året. Greve Kommunes beregning tager dog udgangspunkt i Falcks tilbud fra juni 2018, der var på 21,3 mio. kr. Herudover afsættes 4,7 mio. kr. til administration, 1,8 mio. kr. til forebyggende arbejde, 0,7 mio. kr. til bygningsdrift og 2,8 mio. kr. til materiel. I så fald lander nettobetalingen på samme 28,7 mio. kr. som i Østsjællands Beredskab.

Ifølge Greve Kommune vil de 10 mio. kr., der afsættes til udgifter, som ikke er omfattet af Falck-kontrakten, udgøre et ”realistisk, men meget skrabet budget”. Der er således hverken afsat penge til værksted, vagtcentral eller administrativ ledelse af beredskabet. Her vurderer kommunen dog, at udgifterne – i hvert fald til en vis grad – kan dækkes af indtægter fra bl.a. blinde alarmer.

Hidtil har de fire kommuner været afvisende overfor at tage Solrød Kommune med i det nye beredskab. Vurderingen er nemlig, at en ny, fælles brandstation ikke vil kunne dække Solrød indenfor en rimelig udrykningstid. Men beregningerne fra Greve Kommune viser, at det fælles beredskab kan få en væsentligt bedre økonomi, hvis Solrød inviteres med.

Baggrunden er, at Solrøds nettobidrag til beredskabet vil udgøre 4,4 mio. kr. Men Falcks seneste tilbud viser, at Falck kun skal have 1,6 mio. kr. ekstra, hvis Solrød skal indgå i samme beredskabsområde som de fire andre kommuner. Dermed vil en inkludering af Solrød Kommune kunne give et bidrag på 2,8 mio. kr. til dækning af øvrige omkostninger.

På den baggrund overvejes en model, hvor Solrød Kommune tilbydes tilkøb af beredskab for størstedelen af kommunen, mens den øvrige del vil kunne tilkøbes hos et nyt Roskilde Brandvæsen.

Greve Kommune understreger i det interne notat, at der stadig er en række usikre og uafklarede forhold. Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvordan økonomien vil se ud, hvis der oprettes én brandstation i området, samt hvad engangsudgifterne ved opløsningen af Østsjællands Beredskab og den efterfølgende oprettelse af et nyt beredskab vil være.

En særlig usikkerhed er knyttet til Falck-kontrakten. Her er det fortsat tanken, at Østsjællands Beredskab vil indgå en ny kontrakt med Falck, som skal omfatte perioden fra 1. februar 2019 til 31. januar 2027. Men der udestår en afklaring af flere væsentlige forhold om bl.a. længden af kontraktens uopsigelighedsperiode, bemandingen med deltidsbrandfolk samt huslejebetaling til Falck for leje af bygninger til administrationen, inden en ny kontrakt kan underskrives.

Det foreliggende udkast til Falck-kontrakt er opdelt i områderne (a) Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, (b) Solrød og (c) Stevns. Det fremgår imidlertid af kontrakten, at såfremt kommunerne i et område forlader Østsjællands Beredskab, så kan de kræve, at kontrakten videreføres på samme vilkår og til samme forholdsmæssige pris som hidtil.

Sidste år oplevede Danmark det næstlaveste antal dræbte i trafikken siden 2. verdenskrig. Uopmærksomhed og manglende orientering var blandt årsagerne til en række af dødsulykkerne. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om dødsulykker i Danmark i 2017. Rapporten viser også, at der er en overrepræsentation af dræbte unge mellem 18-24-årige.

​Måske kender du det: Du kører på den samme strækning hver dag, og du kender hvert et sving og ved, hvornår der er trafik, og hvornår du nærmest har vejen for dig selv. Det kan gøre dig mere uopmærksom eller få dig til at sætte farten op. Men dødsulykkerne viser, at når der sker noget uventet, så kan uopmærksomhed have betydning for, hvor alvorlig ulykken bliver.

I 2017 spillede uopmærksomhed eller utilstrækkelig orientering en rolle i 61 pct. af dødsulykkerne. Det betyder, at ulykkerne skete, fordi man f.eks. overså en trafikant, man havde vigepligt for, eller måske sad og faldt i staver og kørte ind i træet i vejsiden.

Selvom størstedelen af bilisterne altid bruger sele, når de kører, så viser analysen også, at mindst 30 pct. af de dræbte i personbiler i 2017 ikke brugte sele.

For høj hastighed bliver både vurderet i forhold til den gældende fartgrænse, til den manøvre trafikanten lavede, til vejrforholdene under ulykken og til skadens omfang. Mindst hver tredje af de implicerede køretøjer i dødsulykkerne i 2017 kørte hurtigere end tilladt.

I mere end hver 4. dødsulykke i 2017 var en trafikant desuden påvirket af alkohol, narko og/eller medicin. I 25 pct. af dødsulykkerne er det vurderet, at den påvirkede tilstand havde betydning for, at ulykken skete.

Ser man samlet over årene, er den typiske dødsulykke sket i dagslys på en lige strækning i landzonen. Det er typisk en eneulykke, hvor der kun er én involveret trafikant, og det er typisk en mand i bil.

• I 2017 blev 175 personer dræbt på de danske veje i 165 trafikulykker.
• 114 af de 165 dødsulykker skete på veje i landzone.
• I byzone involverer dødsulykkerne oftere fodgængere eller cyklister, hvorimod trafikanterne i landzone typisk bliver dræbt i personbil.
• 3 ud af 4 dræbte i 2017 var mænd, og de fleste kørte i personbil.
• Der er en overrepræsentation af dræbte unge mellem 18-24-årige. Gruppen udgjorde 19 pct. af de dræbte i 2017, men kun 9 pct. af befolkningen i 2017.

Download rapporten her.

Beredskabsstyrelsen har sendt en ny rammeaftale i udbud. Den omfatter indkøb af højkapacitetspumper på 25.000 l./min., og både Beredskabsstyrelsen, andre myndigheder under Forsvarsministeriet og alle de kommunale beredskaber kan gøre brug af rammeaftalen. Værdien ventes at blive på mellem 3 og 7 mio. kr.

Udbuddet omfatter levering af højkapacitetspumper (25.000 l./min.) til pumpning af overfladevand ved f.eks. skybrud og stormflod. Beredskabsstyrelsen vil ved kontraktindgåelse bestille de første tre højkapacitetspumper, men der er tale om en rammeaftale, og udover de tre pumper gives der ikke nogen garanti på minimumsbestilling af flere pumper. Den forventede kontraktværdi er dog op til 7 mio. kr. indenfor løbetiden på fire år.

Der vil blive gennemført en prækvalifikationsrunde, hvor tre virksomheder udvælges til at give tilbud. Udvælgelsen af disse tre vil ske på baggrund af de referencer fra tilsvarende leverancer, som virksomhederne kan præsentere.

Udbuddet falder sammen med, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) overtager ansvaret for Beredskabsstyrelsens materiel, hvilket sker pr. 1. januar 2019. Det bliver således FMI, som skal stå for udbuddet.

Ved oversvømmelser er en hurtig og effektiv indsats afgørende. Derfor har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udviklet et ”Gummistøvleindeks”, som beredskabet kan bruge til at forudsige, hvor det er sikkert at færdes, når de skal ud og hjælpe nødstedte borgere, der er truede af stormflod og oversvømmelser.

Når Danmark i fremtiden bliver udsat for stormflod, hvor havvand oversvømmer dele af landet, vil beredskabet kunne tage et nyt værktøj i brug. Et nyt Gummistøvleindeks viser, om man skal bruge gummistøvler eller gummibåd for at komme frem til oversvømmede områder.

”Gummistøvleindekset er et godt eksempel på, at den høje kvalitet af vores geografiske data gør det muligt for os at udvikle nye værktøjer, der skaber større sikkerhed for borgerne. I det her tilfælde får beredskabet et værdifuldt værktøj, som kan bidrage til en mere effektiv indsats, når de skal ud og hjælpe borgere i nød”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Gummistøvleindekset er et dataværktøj, som kan fortælle, hvor høj vandstanden bliver på land og ikke mindst på vejene, når vejret viser tænder og havvandstanden stiger. Gummistøvleindekset viser, hvor der vil blive oversvømmet ved stormflod eller andre havvandsstigninger. Men det leverer ikke blot information om, at et område risikerer at blive oversvømmet. Gummistøvleindekset viser også vandstanden i 10 cm. intervaller, så man kan se, hvor høj vandstanden kan være. I beregningerne indgår også højden på veje, så det giver et meget præcist billede af fremkommeligheden i et oversvømmet område.

Hos beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ser man positivt på samkøring af data og viden, der kan være med til at skabe endnu bedre muligheder for beredskabet.

”Et indeks, der viser noget om den forventede vandstand, er selvsagt et rigtig godt redskab, når vi står foran eller midt i en indsats mod oversvømmelser eller stormflod. Det er klart, at vi for at sikre den bedst mulige indsats skal samkøre viden på tværs af forskellige datasystemer og enheder. Vandet stopper jo ikke, fordi det f.eks. når til grænsen mellem to beredskaber, eller fordi det kommer til et i det ene system ikke registreret område eller objekt”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef for Danske Beredskaber.

Hos beredskabernes er man allerede godt i gang med selv at skabe en fælles grunddatamodel, så beredskabet og dets samarbejdspartnere i andre myndigheder i Danmark får adgang til hinandens grundlæggende oplysninger og kan kommunikere på tværs af landet, hvis/når en større hændelse indtræffer.

”Det er jo det gode samspil mellem os og andre myndigheder, der kan være med til at sikre Danmark bedre. Så derfor er vi i fuld gang med at samkøre data og kommunikation, så tingene vil fungere endnu bedre. Under en stor indsats, kan det være afgørende tid der vindes ved, at alle involverede myndigheder samtidig får samme viden og data til rådighed, og at det ikke først skal ’oversættes’ mellem forskellige systemer og derfor først senere bliver til rådighed for andre”, forklarer Bjarne Nigaard.

Om det nye Gummistøvleindeks bliver en afgørende faktor fremadrettet, kan Bjarne Nigaard ikke vurdere endnu.

”Vi tager det selvfølgelig til os, og begynder at indhente erfaringer med det. Men generelt er der ingen tvivl om, at samkørt data på tværs af sektorer og enheder gør os stærkere. Og dermed sikrer Danmark endnu bedre”, siger han.

For at nedbringer ambulancernes responstider flytter Region Midtjylland løbende rundt på ambulancernes placering, så ambulancerne – og dermed redderne – i løbet af en vagt ofte bliver flyttet rundt mellem flere stationer. Det sker op til seks gange på en vagt, hvor redderne f.eks. kan blive vækket for at køre til en ny station, og nu advarer redderne om, at det går ud over arbejdsmiljøet.

Som udgangspunkt har ambulancerne i Region Midtjylland en fast placering, men regionen anvender forkantsdisponering, hvor ambulancerne løbende flyttes rundt, så de er placeret optimalt for at sikre en lav responstid. Nogle gange flyttes ambulancerne til egentlige stationer, andre gange til mere interimistiske faciliteter, hvor ambulancerne af hensyn til arbejdsmiljøet kun må holde to timer ad gangen.

Nu advarer Reddernes Landsklub imidlertid om, at den løbende flytning af ambulancer – den såkaldte basekørsel – har negative konsekvenser for arbejdsmiljøet og risikerer at påvirke reddernes evne til at yde en høj kvalitet over for patienterne.

”I Reddernes Landsklub er vi stærkt bekymrede over den store brug af basekørsel, som hersker i Region Midtjylland”, skriver landsklubben, der peger på, at redderne i Region Midtjylland hvert eneste døgn sendes ud på lange køreture for at rede sengen op på diverse baser og eksempelvis 1,5 time senere bliver vækket for at køre videre til en ny base. ”Vi har eksempler på reddere, der har været på seks baseophold i løbet en vagt på 24 timer”, skriver Reddernes Landsklub.

”Vi mener utvivlsomt, at de enkelte regioner, som ansvarlige ordregivere til ambulancetjenesten, i højere grad skal påtage sig ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø for redderne i dagligdagen. Dette arbejde skal ske i et konstruktivt samarbejde med faglige repræsentanter og de enkelte ambulanceoperatører. Det er muligt at holde fornuftige responstider uden brug af basekørsel. Reddernes Landsklub har igennem længere tid været opmærksomme på, at der i Region Midtjylland er et særligt stort og belastende brug af ambulanceberedskaber til basekørsel og udstationering. Vi følger udviklingen tæt og stiller os undrende overfor, hvorfor man i én region gør brug af det, mens man i andre regioner ikke anvender det i samme omfang”, lyder det fra landsklubben.

De nuværende overenskomster giver mulighed for at udstationere ambulanceberedskaber i tilfælde af akut afløsningsbehov eller ved sygdom samt hvor det følger af kundekrav, hvilket er den passus, som finder anvendelse i Region Midtjylland. Ifølge Reddernes Landsklub vil 3F imidlertid frem mod 2020-overenskomsten følge udviklingen, og såfremt medlemmerne rejser behovet, vil 3F bringer det ind i overenskomstforhandlingerne.

”Ambulanceredderne i Danmark rykker hver dag ud til borgere i alle typer af situationer. Det at kunne gøre en forskel for borgerne, er det, som giver mening for redderne i deres dagligdag. Når ambulanceberedskaberne flyttes rundt i regionen uden at komme i reel patientkontakt, skaber det en meningsløshed og belastning for arbejdsmiljøet og kan være en forstærkende virkning til at danne belastningsreaktioner hos kollegerne”, slutter Reddernes Landsklub.

Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber og Falck er gået sammen om et projekt, der skal nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt brandfolk. Baggrunden er, at beredskabsbranchen ligger i top fem, når det gælder antallet af arbejdsulykker, og derfor skal projektet pege på nye muligheder for at forebygge.

Brandfolk er en udsat gruppe. På trods af, at sikkerhed har højeste bevågenhed, ligger branchegruppen politi, beredskab og fængsler i top fem, når det kommer til antal arbejdsulykker.

Med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden iværksætter Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber og Falck derfor i 2019 et to et halv-årigt projekt, der skal munde ud i konkrete anbefalinger til at mindske antallet af arbejdsulykker.

”Den viden, vi har om arbejdsulykker for brandfolk, er relativt fragmenteret og ufuldstændig. Det her projekt er det første af sin art herhjemme, der kan tegne et fyldestgørende billede af området og komme med konkrete anbefalinger til at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Så vi er meget glade for, at vi med støtten fra Arbejdsmiljøforskningsfonden kan komme i gang”, siger Bo Torp Henriksen, der er chef for Viden og Analyse i Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsdirektør Lars Rosenwanger fra Nordsjællands Brandvæsen sidder i projektets styregruppe. Han ser frem til at arbejde med projektet:

”Vi har et benhårdt fokus på sikkerhed både hos os og i alle andre dele af redningsberedskabet, men vi må erkende, at der er visse risici ved at være brandmand. Jeg ser meget frem til at få noget mere håndfast viden og nogle konkrete tiltag, der kan give vores dygtige brandmænd og -kvinder en sikrere arbejdsdag”.

Projektet hedder ”Fra udredning til praksis: Forebyggelse af ulykker hos brandmænd”, og det består af to faser. Første fase skal identificere, hvor, hvornår og under hvilke indsatser og under hvilke trin i indsatsen, ulykkerne sker. I den proces vil der også tegne sig konturerne af best practice.

Fase to skal identificere mulige forebyggende tiltag, afprøve tiltagene under indsatslignende forhold og på den baggrund komme med anbefalinger til implementering af de mest egnede forebyggende tiltag.

Projektet organiseres i en projektgruppe, en styregruppe og en interessentgruppe. Styregruppen tæller bl.a. beredskabsdirektørerne for Beredskab & Sikkerhed, Beredskab Øst og Nordsjællands Brandvæsen, en repræsentant fra Falck samt fagkonsulenten for branchearbejdsmiljørådet.

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter projektet med 2,2 mio. kr. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2021.

Dansk Folkeparti åbnede i sidste måned op for, at staten kunne overtage de kommunale beredskaber. Men debatten burde i stedet handle om, hvordan man kan sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne – frem for at statsliggøre beredskaberne og trække dem endnu længere væk fra borgerne. Det skriver Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, i dette debatindlæg.

Af Benedikte Kiær (C), borgmester, Helsingør Kommune

Jeg blev meget overrasket, da Dansk Folkeparti forleden truede med statslig overtagelse af kommunale beredskaber i Danmark. Dansk Folkeparti bryster sig normalt af at være et parti, der går op i det lokale og den nære velfærd for borgerne. Men det er åbenbart slut nu. Eller – i bedste fald er der tale om manglende viden, når partiet foreslår centralisering af vores brandvæsen. En statslig overtagelse vil efter min mening og erfaring som borgmester betyde en væsentlig risiko på andres vegne, og at man ser stort på noget af det, borgerne rundt omkring i landet vægter allerhøjst: Nemlig et nært beredskab, tryghed, lokalt kendskab og i det hele taget et højt serviceniveau.

Jeg er for så vidt enig med DF i, at der har været en række problemer som følge af den aftale regeringen indgik med KL i 2014 om at omlægge de kommunale beredskaber. Det er den aftale, der betød, at kommunerne forpligtede sig til at reducere antallet af kommunale beredskaber fra 87 til op mod 20 ved at samle dem i en række fælleskommunale selskaber, der skulle bane vejen for en effektivisering på 175 millioner kroner årligt. Alt sammen som følge af en analyse bestilt af Forsvarsministeriet. Endnu en analyse og regnearksøvelse, der taler for centralisering uden tanke for, hvad der er i virkeligheden er bæredygtigt.

De 175 millioner blev skåret væk, og kommunerne samlede sig i større beredskabsenheder. Men flere steder kom man ikke engang gennem hvedebrødsdagene før det begyndte at knase godt og grundigt i de nye beredskaber. Blandt andet i det beredskab som Helsingør Kommune var en del af. For efter kort tid pegede Nordsjællands Brandvæsen på, at der skulle lukkes en brandstation i Helsingør Kommune, og dermed stod borgerne over for en dårligere service end før. Det gav alvorlige ridser i det nye samarbejde – så alvorlige at Helsingør Kommune tog konsekvensen og brød ud for at skabe vores eget kommunale beredskab. Og det har vi på ingen måde fortrudt.

I dag har borgerne i Helsingør Kommune et effektivt beredskab med et højere serviceniveau og kortere responstider for de samme penge, som da vi var en del af Nordsjællands Brandvæsen. Vi har et beredskab, hvor vi har nemmere ved at rekruttere ikke bare fuldtidsansatte men også deltidsbrandmænd og frivillige – fordi vi er lokale. Deltidsbrandmænd er utrolige vigtige for at have et effektivt beredskab, da deltidsbrandmænd først springer til, når det brænder. Og så har vi et beredskab, der udelukkende har fokus på kerneopgaven – nemlig forebyggelse, brand og redning samt vores brandskole.

Vi skal ikke som de store kommunale beredskabsselskaber (de såkaldte §60 selskaber) rundt om i landet konkurrere med erhvervslivet for at få økonomien til at passe. I øvrigt kan jeg som borgerlig slet ikke forstå, at borgerlige i Folketinget synes det er i orden, at de kommunale beredskabsselskaber rundt om i landet byder ind på og udfører opgaver som f.eks. madudbringning til ældre, forskellige former for kørselstjenester og vagtopgaver.

Fordelen ved, at vi er blevet os selv, er som nævnt talrige. For at summe alle fordele op, så har vi et beredskab, der kender til de specifikke udfordringer i vores eget lokalområde, hvilket i den grad er en fordel, når uheldet er ude. Fx når overgravede kabler i en nabokommune pludselig betyder, at alle svage ældres nødkald sætter ud – og vores beredskab derpå på rekordtid etablere en alternativ forbindelse via egen central og får nødkald i gang igen. Eller når de store storme rammer Danmark, som f.eks. Urd, hvor tæt kommunikation mellem kommunen og beredskabet betød, at vi kom lettere gennem en voldsom storm ligesom borgerne ved kysterne fik hjælp i rette tid til at sikre deres egen bolig.

Derfor mener jeg, at debatten i virkeligheden bør handle om, hvordan man kunne sikre et mere decentralt beredskab, der er tættere på borgerne, end at statsliggøre de kommunale beredskaber og trække dem endnu længere væk fra borgerne.

Østjyllands Brandvæsens beredskabsdirektør, Lars Hviid, der i en periode har været fritaget for tjeneste, fratræder nu sin stilling. Østjyllands Brandvæsen har indgået en aftale med Lars Hvid om at afslutte samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Beslutningen kommer i forlængelse af den seneste tids uro i Østjyllands Brandvæsen.

Baggrunden for fratrædelsesaftalen er, at parterne er blevet enige om, at der er brug for ro omkring Østjyllands Brandvæsen, så bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne kan fokusere på opgaverne i brandvæsenet.

Lars Hviid blev den 5. december 2018 fritaget for tjeneste af bestyrelsen, der ønskede at undersøge en række forhold omkring sammenhængskraften og trivslen i Østjyllands Brandvæsen.

For at sikre både det daglige beredskab og kriseberedskabet blev afdelingschef Anders Rathcke udpeget som stedfortræder for direktøren med ansvar for de operative opgaver, vagtcentralen og kriseberedskabet. Samtidig blev direktør Hosea Dutschke fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune tilknyttet for at skabe en robust og stærk ledelse. Hosea Dutschke koordinerer indsatsen med direktør Henrik Seiding, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

”Jeg er glad for, at vi nu er blevet enige om at afslutte samarbejdet på en ordentlig måde. Medarbejderne i Østjyllands Brandvæsen har et behov for, at vi hurtigst muligt får en ny, permanent ledelse på plads, og det kan vi gå i gang med nu”, siger Bünyamin Simsek, der er bestyrelsesformand i Østjyllands Brandvæsen.

De godt 60 ambulancer, som Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden skal indkøbe i de kommende år, bliver opbygget på VW Crafter 2.0 TDI AUT8 chassiser. Størstedelen af ambulancerne skal leveres til Ambulance Syd, men Region Midtjylland og Region Hovedstaden får også et mindre antal ambulancer i forbindelse med hjemtagning af ambulancekørsel.

Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden har efter et udbud indgået en ny rammeaftale med Skandinavisk Motor Co.

Aftalen gælder i første omgang køb af 55 ambulancer til Region Syddanmark med levering i perioden 2019-2021, fem ambulancer til Region Midtjylland i 2019 og tre ambulancer til Region Hovedstaden i 2019. Der er dog tale om en tre-årig rammeaftale, hvorigennem regionerne løbende kan indkøbe flere køretøjer. Rammeaftalen kan forlænges med et år. Region Sjælland og Region Nordjylland kan benytte rammeaftalen til indkøb af ambulancer, hvis de ønsker det.

Den valgte ambulance er en VW Crafter 2.0 TDI AUT8. Køretøjet har 177 HK og en tophastighed på 165 km/t. Sikkerhed har været et stort tema for udvælgelsen af køretøjet, og de nye Crafter-ambulancer har meget at byde på inden for dette område, bl.a. cyklistkamera, adaptiv fartpilot og indbygget frontassistent, der advarer om mulige kollisioner.

”Ambulancer kører hurtigt og ofte i tæt trafik. Derfor har vi et ansvar for at optimere sikkerheden omkring køretøjet så meget som muligt – både for patienternes, men også vores medarbejderes skyld. Og den sikkerhed får vi med den nye aftale”, siger Steen Schougaard Christensen, som er direktør for Ambulance Syd, Region Syddanmarks eget ambulanceselskab.

Også arbejdsmiljø har været en høj prioritet. I de nye ambulancer bliver det således muligt at sikre både ergonomiske sæder og elektriske bårelejer, så ambulancepersonalet ikke selv skal hæve og sænke båren manuelt. Dette inkluderes uden at gå på kompromis med støj- og varmeisolering samt en fleksibel indretning af ambulancens behandlingsplads, som har været et centralt fokuspunkt under udbuddet.

”Det er afgørende, at bårerummet i ambulancen fungerer godt. Bårerummet er de sundhedsfaglige medarbejderes arbejdsplads, og det skal være indrettet, så de har gode arbejdsforhold og dermed kan koncentrere sig om behandlingen af patienten”, siger Per Sabro Nielsen, der er lægefaglig direktør ved Region Midtjyllands Præhospital.

Da regionerne nu får samme rammer for den præhospitale behandling, åbner den fælles rammeaftale op for et endnu tættere og mere fleksibelt samarbejde om ambulancerne mellem regionerne.

”Vi er glade for det fælles ambulanceudbud, da vi har fundet en god løsning for både patienter og ambulancepersonale, som tilmed sikrer en effektiv brug af ressourcer i sundhedsvæsenet”, siger Charlotte Barfod, der er konstitueret enhedschef ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Selv om Østsjællands Beredskab bliver opløst senest om to år, så forventer Stevns Kommune, at det operative beredskab i kommunen er sikret i de næste otte år. Ejerkommunerne har nemlig givet mandat til, at Østsjællands Beredskab kan indgå kontrakt med Falck for en periode på otte år – og den kontrakt skal indgås uanset beredskabets situation.

Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 af kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Roskilde, Køge, Solrød, Vallensbæk, Ishøj og Stevns.

På et møde i den fælles beredskabskommission i sidste uge blev det imidlertid konkluderet, at en opløsning af Østsjællands Beredskab er sandsynlig, da kun tre ud af de otte ejerkommuner ønskede at fortsætte beredskabets drift – herunder at dække beredskabets udgifter efter at de øvrige fem kommuner er udtrådt. Vurderingen var imidlertid, at en fortsat drift under de forudsætninger ville være for usikker og sandsynligvis meget dyr for de tre kommuner.

”Selvom jeg helst så, at samarbejdet i Østsjællands Beredskab kunne fortsætte, så er den økonomiske risiko for stor. Når Køge, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje Taastrup meddeler, at de forlader samarbejdet, er Stevns, Solrød og Roskilde alene tilbage til at dele udgifterne, og det er for usikkert et grundlag at fortsætte samarbejdet på”, siger borgmester Anette Mortensen fra Stevns Kommune.

Stevns Kommune vil derfor – i lighed med de øvrige kommuner i beredskabet – melde sig ud, senest med virkning fra den 1. januar 2021. Samtidig lægges der op til, at borgmesteren bemyndiges til at optage forhandlinger med Roskilde, Solrød og Køge kommuner med henblik på at etablere et nyt beredskabsmæssigt samarbejde med en eller flere af de tre kommuner.

Stevns Kommune udgør et selvstændigt beredskabsområde i Østsjællands Beredskab med to brandstationer. Og selv om Østsjællands Beredskab opløses, så er der givet mandat til at indgå en aftale med Falck for de næste otte år. Stevns Kommune vurderer derfor, at det lokale beredskab er sikret i en lang periode.

”Det er vigtigt for mig at understrege overfor stevnsborgerne, at de fortsat kan sove trygt om natten uden at frygte for, om brandbilen kan nå frem i tilfælde af en ulykke. I den næste periode skal vi afklare, hvordan et eventuelt beredskabssamarbejde med andre kommuner kan se ud, og her er det nærliggende at tale med Solrød og Roskilde samt eventuelt Køge”, siger Anette Mortensen.

Politikerne i Stevns Kommune skal onsdag behandle sagen om en eventuel udtræden af Østsjællands Beredskab.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har besluttet at støtte et projekt med unge brandkadetter hos Frederiksborg Brand & Redning med 100.000 kr. årligt i 2018-2020. Projektet skal forebygge kriminalitet blandt unge og hjælpe dem videre i livet med uddannelse og job. Donationen kommer fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje.

Projektet hos Frederiksborg Brand & Redning uddanner bl.a. unge i førstehjælp og røgdykning.

Formålet med projektet er bl.a. at forebygge kriminalitet via en indsats, der skal give unge bedre selvtillid og øge deres kompetencer og muligheder for at indgå i uddannelse og beskæftigelse. Det er hensigten, at projektet bl.a. skal bidrage til at mindske antallet af hærværksbrande og forebygge, at brandvæsnet bliver mødt af sten eller andet, der forhindrer dem i at udføre deres arbejde.

”Det er vigtigt, at vi hjælper unge mennesker med at indgå i sunde fællesskaber, så de vises vejen væk fra det kriminelle spor. Derfor er jeg glad for at kunne hjælpe Frederiksborg Brand og Redning videre med deres arbejde, hvor de hjælper unge brandkadetter med at bidrage til samfundet hjælper dem til at finde vej i livet og få fodfæste på arbejdsmarkedet”, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

”Den tidlige forebyggende indsats er afgørende, når unge skal holdes ude af kriminalitet, og det er projektet her er et godt eksempel på. I regeringen vil vi med ungdomskriminalitetsreformen også styrke det forebyggende arbejde med en ny fælles ramme for SSP-samarbejdet, der skal sikre en effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge”, siger justitsministeren.

Fra årsskiftet dækker Hovedstadens Beredskabs vagtcentral i Valby seks beredskaber og hele 1,7 mio. indbyggere. Det gør vagtcentralen til den suverænt største i Danmark, og mere end 40 pct. af de danske brandudrykninger vil blive disponeret på vagtcentralen. Dækningsområdet går fra Gilleleje i nord til Stevns i syd, og fra Øresund i øst til Isefjorden i vest.

Som BeredskabsInfo tidligere har omtalt, er det fremover Hovedstadens Beredskabs vagtcentral, der skal fungere som vagtcentral for hele Frederiksborg Brand & Redning. Ændringen er blevet besluttet i forbindelse med Frederiksborg Brand & Rednings hjemtagning af brandslukningen fra Falck. Tidligere var det beredskabet selv og Falck, der varetog vagtcentralfunktionen.

Den nye aftale medfører, at vagtcentralen i Valby både ud fra dækningsområde og antal indbyggere vil være den største i Danmark. Vagtcentralen betjener således Hovedstadens Beredskab selv, Østsjællands Beredskab, Beredskab Øst, Helsingør Kommunes Beredskab, Frederiksborg Brand & Redning og Tårnby Brandvæsen.

Dermed er der tale om et dækningsområde, der går fra Gilleleje i nord til Stevns i syd og fra Øresund i øst til Isefjorden i vest – og med over 1,7 mio. indbyggere. Vagtcentralen vil dermed disponere og afsende over 40 pct. af de samlede udrykninger, som de kommunale beredskaber i Danmark udfører om året.

”Jeg er glad for dette tætte samarbejde på beredskabsområdet. Samarbejdet er alfa og omega, når uheldet er ude. På Danmarks største vagtcentral har man det store overblik og kan derfor bedre udnytte ressourcerne”, siger Frank Jensen, der er bestyrelsesformand for Hovedstadens Beredskab og overborgmester i København.

”Vi har på den fælles vagtcentral en række it-værktøjer, der understøtter vores overblik, og som sikrer, at vi afsender de rigtige køretøjer til de brande og ulykker, der opstår. Vi ser frem til et godt samarbejde med mandskabet ved Frederiksborg Brand & Redning”, siger Jan Kirk Iversen, der er områdeleder for vagtcentralen i Hovedstadens Beredskab.

En 36-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet for en voldtægt på Beredskabsstyrelsens beredskabscenter i Herning. Voldtægten skal være sket i forbindelse med et røgdykkerkursus, hvor den 36-årige har deltaget og i flere dage har overnattet på et værelse på beredskabscenteret.

Herning Folkeblad skriver, at en kvinde har anmeldt, at hun natten til fredag blev voldtaget på Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning. På baggrund af anmeldelsen blev en 36-årig mand anholdt, og senere på dagen blev han ved Retten i Herning varetægtsfængslet i tre uger.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi skulle voldtægten være sket i forbindelse med et røgdykkerkursus. Politiet oplyser, at den ene af de to involverede parter var deltager på kurset, mens den anden ikke var.

”Det er selvfølgelig sørgeligt, og det er meget beklageligt. Det er en kursist, som har været på kursus i Herning, og som har overnattet på et værelse i flere dage. Mere ved jeg ikke”, siger Ole Mæhlisen fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland til Herning Folkeblad.

To ambulancereddere på Falck-stationen i Ørsted fulgte forskrifterne, da de i august afviste at rykke ud på baggrund af en borgers personlige henvendelse på stationen. I stedet bad de borgeren om at ringe 112 om et alvorligt færdselsuheld, som han havde overværet. Politiet har efter en undersøgelse konkluderet, at redderne ikke forsømte at hjælpe en nødstedt person.

Den 29. august 2018 skete der et alvorlig færdselsuheld i Ørsted. En motorcyklist kørte i høj fart ind i en husgavl, og han blev hårdt kvæstet.

En lastbilchauffør passerede kort tid efter ulykkesstedet, og han valgte at køre til den nærliggende Falck-station. Her kom han i kontakt med to ambulancereddere, der imidlertid afviste at rykke ud. De bad i stedet lastbilchaufføren om at ringe 112, idet de henviste til, at de kun må rykke ud, hvis de får et udkald fra Region Midtjyllands AMK-vagtcentral.

Ambulancen blev derefter tilkaldt via 112, og den nåede frem efter ca. 5 minutter – bemandet med de samme reddere, som lastbilchaufføren havde talt med. Motorcyklisten døde senere på dagen af sine kvæstelser, og forløbet resulterede i, at redderne blev politianmeldt for at have forsømte at hjælpe en nødstedt person.

Nu konkluderer Østjyllands Politi imidlertid, at reddernes manglende udrykning ikke var strafbar.

”Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en straffesag mod de to personer. Politiet har efterforsket sagen, og anklagemyndigheden har herefter vurderet den og har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende har fulgt de forskrifter, de havde for deres arbejdes udførelse, og at der ikke er grundlag for at antage, at de skulle have haft forsæt til at begå noget strafbart. Efterforskningen har ikke godtgjort, at de pågældende, ved deres handlinger, har forsømt at hjælpe en nødstedt person”, oplyser Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.

”Vi er tilfredse med, at der nu er kommet en afgørelse i sagen, og er naturligvis glade for udfaldet”, siger områdeleder Jan Kjær Madsen fra Falck til TV 2 Østjylland.

Den spektakulære BIOS-sag ser nu ud til at få endnu et efterspil. Konkursboet efter BIOS har nemlig besluttet at anlægge sag mod den tidligere ledelse i BIOS, der på konkurstidspunktet havde direktør Morten Hansen og bestyrelsesformand Stefano Hesselink i spidsen. Konkursboet mener, at ledelsen burde have indstillet driften primo 2016, hvor BIOS’ økonomi var ”håbløs”.

BIOS gik konkurs i juli 2016, men allerede i begyndelsen af 2016 var BIOS’ økonomiske situation så dårlig, at selskabet havde passeret det såkaldte håbløshedstidspunkt. Det mener kuratoren i konkursboet

Ifølge konkursboet burde BIOS-ledelsen have indstillet driften allerede primo 2016, hvor egenkapitalen var negativ med 33 mio. kr. For på det tidspunkt indså ledelsen, at situationen var håbløs – eller også burde den have indset det. BIOS havde nemlig kun likviditet til at fortsætte den tabsgivende drift fordi Region Syddanmark ved en fejl havde foretaget en dobbeltbetaling til BIOS i december 2015.

Derfor vil konkursboet nu have den tidligere BIOS-ledelse til at betale erstatning for det tab, som BIOS – og dermed kreditorerne – led som følge af, at driften fortsatte fra håbløshedstidspunktet primo 2016 og frem til konkursen i juli 2016.

Det er ikke oplyst, hvor stort erstatningskravet er, men kreditorerne har i øjeblikket udsigt til at tabe ca. 370 mio. kr. på konkursen.

Løgumkloster Frivillige Brandværn har ved månedsskiftet taget en ny autosprøjte i brug. Det er en Mercedes-Benz Atego 1328 fra 2005, der tidligere har kørt ved Aabenraa Frivillige Brandværn. Autosprøjten – med vognnummer BRSJ LGK1 – har en vandtank på 1.900 l. og en skumtank på 100 l.

Autosprøjten er blevet flyttet til Løgumkloster, efter at Brand og Redning Sønderjylland i september indsatte en ny tanksprøjte hos Aabenraa Frivillige Brandværn.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Fra næste år vil Falck indsætte 138 nye autohjælpskøretøjer. De nye køretøjer er led i en standardisering af Falcks vognpark, så alle vogntyper i princippet kan løse alle slags opgaver. Forventningen er, at vagtcentralen dermed ikke længere behøver at vente på, at et specifikt køretøj bliver ledigt, eller “gemme” køretøjer til særlige opgaver.

”Personligt er jeg rigtig glad for, at vi kan betjene vores kunder langt bedre i fremtiden. Det er vigtigt for os at få en standardiseret vognpark, så alle vogntyper i princippet kan løse alle slags opgaver. Kunderne kan få bedre og hurtigere hjælp, når vi standardiserer køretøjerne, og det dermed er den nærmeste bil, der kan komme til hjælp”, forklarer Lars Vester Pedersen, der er chef for Falck Assistance Nordic.

”På vagtcentralen behøver de fremover ikke at vente på et specifikt køretøj bliver ledigt eller ’gemme’ køretøjer til særlige opgaver. De kan i stedet fokusere på at minimere kørslen hen til kunden. Det er godt for alle”, siger Lars Vester Pedersen.

Den store investering i nye køretøjer kommer efter en periode, hvor det ifølge Falck er gået rigtig godt i Falck Assistance, der oplever fremgang på flere områder.

”Investeringen i nye køretøjer er en stor gevinst for Falck Assistance og vores kunder. Det vidner om, at vi i Falck også satser på vejhjælp i fremtiden”, siger Lars Vester Pedersen, der har set frem til at fortælle om den store investering:

”Jeg glæder mig over, at vi kan give vores reddere de nye biler, som de har efterspurgt, siger han og fremhæver, at mere standardiserede køretøjer også betyder, at assistanceredderne vil få et kompetenceløft, så de kan betjene alle slags opgaver for kunderne”.

Det er MAN Truck & Bus, der skal levere de nye køretøjer til Falck.

Borgmestrene for de otte ejerkommuner bag Østsjællands Beredskab er torsdag blevet enige om, at det nu ser ud til, at Østsjællands Beredskab skal opløses. Det vil ske senest 1. januar 2021. Den formelle beslutning afventer dog, at de enkelte kommuner træffer beslutning om, hvordan de ønsker beredskabet organiseret fremover – og om processen for opløsningen.

Først efter beslutningerne i de enkelte ejerkommuner vil kommunerne se på en plan for processen frem mod en ny model for beredskabet i Østsjællands Beredskabs område.

”Det er for beredskabskommissionen vigtigt at understrege, at det vigtigste i den proces, der nu indledes, er at sikre en stabil drift i alle områder. Processen betyder således ikke noget for de igangværende forhandlinger om en ny aftale med Falck”, siger den fælles beredskabskommissions formand, Pernille Beckmann, der også er borgmester i Greve Kommune.

”Vi er glade og stolte over de dygtige medarbejdere, der hver dag holder borgere og virksomheder trygge i Østsjællands Beredskabs otte kommuner, og det er vores højeste prioritet, at vi – uanset hvordan beredskabsenhederne er skruet sammen – hele vejen igennem kan sige, at alle trygt kan regne med, at de har et robust beredskab”, siger Pernille Beckmann.

Køge Kommune har allerede truffet beslutning om at melde sig ud af Østsjællands Beredskab. Høje-Taastrup, Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner drøfter i øjeblikket et samarbejde på tværs af de fire kommuner. Borgmestrene fra Roskilde, Stevns og Solrød kommuner har på mødet i dag også løftet sløret for, at de forventer at indstille til deres byråd, at de fortsat ønsker et samarbejde i den ene eller anden konstellation.

”Set fra et samfundsperspektiv er det skidt, at de otte ejerkommuner går fra hinanden. Det er trist, men vi må forsøge at få det bedste ud af det, og jeg glæder mig over, at Roskilde Kommune ikke står alene med dette ønske. I Roskilde har vi jo et rigtig godt udgangspunkt i kraft af en stærk og stolt tradition for at drive beredskab, men vi har i Østsjællands Beredskab også lært, at der kan være mening i at samarbejde om specialistfunktioner. Et sådant samarbejde vil jeg gerne invitere Solrød og Stevns til drøftelser om at videreføre i en ny organisering med udgangspunkt i hver vores beredskaber. Det er den bedste måde at få skabt ro om de mange gode medarbejderes arbejdssituation og at få værnet om den viden, Østsjællands Beredskab har skabt”, siger Roskildes borgmester, Joy Mogensen, der er medlem af beredskabskommissionen.

Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 af kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Roskilde, Køge, Solrød, Vallensbæk, Ishøj og Stevns. Formål med samarbejdet var at drive et effektivt og rentabelt beredskab.