Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

I Hundested har Halsnæs Kommune i dag en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at der er to nødbehandlere på vagt døgnet rundt. Nødbehandlere kaldes ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune, men ikke til sygdom og hjertestop. Nu vil de tre involverede myndigheder imidlertid arbejde for at gøre nødbehandlerne til en del af First Responder-ordningen.

Den særlige ordning i Hundested stammer tilbage fra Frederiksborg Amts tid. Den indebærer, at brandfolkene har fået en særlig nødbehandleruddannelse, som vedligeholdes en gang om året. De to nødbehandlere, der er på vagt, er en del af den ordinære vagtstyrke i Hundested, så ved brand har disse opgaver førsteprioritet.

Nødbehandlerordningen omfatter dog kun de opgaver, der er omfattet af beredskabsloven, og dermed bliver nødbehandlerne ikke kaldt ud til medicinsk sygdom og hjertestop.

Nu vil Halsnæs Kommune, Frederiksborg Brand & Redning og Region Hovedstadens Akutberedskab imidlertid arbejde videre med en løsning, hvor nødbehandlerne bliver en del af Region Hovedstadens First Responder-ordning. Her sender Region Hovedstadens AMK-vagtcentral en automatisk forespørgsel til de deltagende beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab, når der er indløbet melding om hjertestop.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og brug af hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på vagtcentralen, men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger.

Ordningen dækker i dag 800.000 indbyggere i følgende kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (Beredskab Øst) og Tårnby (Tårnby Brandvæsen). Og altså formentlig også snart en del af Halsnæs Kommune.

Danskerne er en nation af førstehjælpere. Fire ud af fem danskere over 18 år har modtaget undervisning eller instruktion i hjertelungeredning, og for 24 pct. er det sket indenfor de seneste to år. Knap halvdelen af danskerne er desuden blevet instrueret i at bruge en hjertestarter. Det viser en helt ny undersøgelse fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Rigtig mange danskere har forberedt sig på at træde til ved hjertestop. Helt nye tal viser, at fire ud af fem har lært om livreddende førstehjælp på arbejdspladsen, gennem deres fritidsaktivitet, på et kursus hos en førstehjælpsudbyder eller via deres uddannelse.

”Det er utrolig glædeligt, at langt de fleste voksne danskere har lært livreddende førstehjælp og at bruge en hjertestarter. Det afspejler den positive udvikling, vi ser i andelen af danskere, der træder til ved hjertestop, som er tredoblet gennem de seneste 15 år. Danskerne vil gerne gøre en forskel, og de vil være klædt på til det”, siger Carolina Malta Hansen, ph.d., læge og forsker i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den nye undersøgelse blev offentliggjort på Genoplivningskonferencen på Rigshospitalet, som Dansk Råd for Genoplivning står bag. Undersøgelsen peger i samme retning som en anden aktuel undersøgelse, som Region Hovedstadens Akutberedskab står bag, blandt 8.000 hjerteløbere, der er tilmeldt TrygFonden Hjerteløber i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

”Her viser de foreløbige resultater, at over 99 pct. af hjerteløberne har modtaget undervisning i hjertelungeredning, og 90 pct. har fået instruktion i at bruge en hjertestarter. For over halvdelens vedkommende er det sket indenfor det seneste år, så det er altså folk, som er opdateret på genoplivningskompetencerne, der er med i det frivillige hjerteløberkorps”, siger Carolina Malta Hansen.

I undersøgelsen svarer 45 pct., at de har lært hjertelungeredning på arbejdspladsen, mens 51 pct. har lært at bruge en hjertestarter på arbejdspladsen. Ifølge Dansk Råd for Genoplivning viser det, at virksomheder og organisationer tager et ansvar for både deres medarbejdere og for lokalområdet, som i mange tilfælde kan gøre brug af hjertestarterne, hvis det skulle blive nødvendigt.

”Danskerne har for alvor taget førstehjælpskulturen til sig, og det gør arbejdspladserne også i stigende grad. Rigtig mange virksomheder har i de senere år investeret i en hjertestarter, og mange har fokus på at uddanne deres medarbejdere i at bruge den. På den måde får vi uddannet endnu flere i at træde til ved hjertestop, og forhåbentligt betyder det, at vi i fremtiden vil se endnu flere overleve et hjertestop”, siger Jens Flensted Lassen, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet. Han fortsætter:

”Vi er naturligvis meget glade for, at danskerne prioriterer at lære at redde liv ved hjertestop, og at der generelt i samfundet er kommet et øget fokus på, at lægfolk kan gøre en vigtig forskel for chancen for at overleve et hjertestop. Det vigtigste budskab er, at man skal gøre noget, og at man ikke kan gøre noget forkert. Det har efterhånden bidt sig fast blandt danskerne”.

Undersøgelsen viser også, at det obligatoriske kursus i livreddende førstehjælp ved erhvervelse af kørekort, som blev indført i 2006, har en betydning. 40 pct. af de unge i alderen 18-29 år har lært livreddende førstehjælp, imens de tog kørekort. For TrygFonden, som arbejder for at få flere danskere til at træde til, er sådanne tiltag den rigtige vej at gå.

”Kurset i forbindelse med erhvervelse af kørekort betyder på sigt, at langt størstedelen af befolkningen mindst én gang i deres liv modtager undervisning i livreddende førstehjælp. Det samme gælder for den obligatoriske førstehjælpsundervisning i folkeskolen, som også blev indført i 2006, og hvor effekten endnu ikke er slået igennem. Det bliver derfor spændende at se om 10-15 år, hvordan det ser ud med andelen af danskere, der er blevet introduceret til at redde liv”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Omkring 300.000 danskere har haft brand i eget hjem inden for de seneste fem år, og alene i 2017 omkom 61 personer som følge af en brand. En røgalarm kan ikke forhindre en brand, men den kan være forskellen på liv og død. Derfor tager RøgalarmPatruljen på besøg i private hjem for at tjekke røgalarmer, og i år er det blevet til 1.800 besøg.

85 pct. af alle alvorlige brande, der kræver et eller flere menneskeliv, sker i boliger uden en virksom røgalarm. Ældre og sårbare borgere, der ryger og bor alene, er blandt de mest udsatte. Derfor har BrandBevægelsen og TrygFonden taget initiativ til RøgalarmPatruljen, hvor unge spejdere sammen med brandfolk tjekker røgalarmer i udvalgte boligområder rundt om i hele landet.

I år har patruljen besøgt over 1.800 hjem i henholdsvis Rønne, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Greve, Slagelse, Nyborg, Gråsten, Fredericia og Herning. Sammenlagt opsatte de mere end 800 nye røgalarmer og udskiftede cirka 150 batterier i eksisterende røgalarmer.

RøgalarmPatruljen afvikles hvert år i en weekend i november, og op til ti kommuner får mulighed for at deltage. RøgalarmPatruljen går fra dør til dør i et eller flere boligområder, hvor der bor mange ældre, eller hvor det antages, at mange boliger mangler røgalarmer.

Forud for kampagnedagen er spejderne til træningsmøde med det lokale beredskab for at blive oplært i brandsikkerhed og røgalarmer. Her øver de også forskellige scenarier, patruljerne kan komme ud i, for spejderne er i front, når RøgalarmPatruljen besøger borgerne, og de skal være klar til at tale med alle og håndtere både afvisende beboere og invitationer til kaffe og småkager. Og træningsmøderne får stor ros.

”Når borgerne åbner hoveddøren, bliver de mødt af et par friske spejdere i uniform, der tilbyder at tjekke deres røgalarm eller sætte en ny røgalarm op, hvis der ikke allerede er en i boligen. Spejderne følges med en erfaren brandmand fra det lokale beredskab, og patruljen får utroligt mange smil og rosende ord med på vejen. Det er fuldt fortjent, for de yder virkelig en god indsats, og de gør en vigtig forskel for brandsikkerheden i de hjem, de besøger”, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i BrandBevægelsen og projektleder for RøgalarmPatruljen

”I vores evalueringer fra beredskaberne får spejderne stor ros for at være engagerede og gode til at lytte og lære. Men der skal absolut også lyde ros den anden vej. De ansvarlige i beredskaberne er fantastiske til at give de unge mennesker en god, sjov og lærerig oplevelse, hvor de ikke bare lærer om røgalarmer og brandsikkerhed, men også får udviklet deres færdigheder i at møde og tale med fremmede mennesker”, fortæller Peter Hofman-Bang.

En del af formålet med RøgalarmPatruljen er også at fortælle om kampagnen i medierne og udbrede budskabet om, hvor vigtigt det er at have virksomme røgalarmer i sit hjem. I år lykkedes det i stor stil at skabe interesse for kampagnen i både radio, tv og aviser. Lokale projektledere i beredskaberne blev interviewet, og flere steder fik RøgalarmPatruljen følgeskab af medier, der ville opleve dem i aktion.

Alle spejdergrupper har efterfølgende meldt, at de havde en fantastisk og spændende dag sammen med de ”meget kompetente, rare og seje brandfolk”. Også de ansvarlige i beredskaberne havde en god oplevelse:

”Vi synes, at RøgalarmPatruljen er et rigtig godt koncept. Her kommer vi konkret ud i folks hjem og sætter en røgalarm op. Dem, vi besøger, bliver virkelig glade, og vi får mange positive ord med på vejen. Det var en stor fornøjelse at være med i RøgalarmPatruljen i år, og vi følte alle, at vi gjorde en forskel. Så vi regner bestemt med at være med igen en anden gang”, siger Christina Fischer, der er fagkoordinator for brandteknik i Trekantområdets Brandvæsen og lokal projektleder for RøgalarmPatruljen.

Også hos initiativtagerne til RøgalarmPatruljen var der stor glæde og tilfredshed med årets indsats, hvilket i høj grad er de lokale beredskabers fortjeneste.

”Vi arbejder for, at færre skal dø eller komme alvorligt til skade ved brand. Derfor er vi utroligt glade for det store engagement, vi møder hos både beredskaber og spejdere. Med deres deltagelse i RøgalarmPatruljen er de med til at gøre en vigtig forskel og potentielt redde liv. At de samtidig selv har en god oplevelse undervejs, bidrager blot yderligere til successen. Vi håber, at vi kan fortsætte samarbejdet om RøgalarmPatruljen fremover – det vil uden tvivl styrke brandsikkerheden i danske hjem og forhåbentligt kunne mindske antallet af alvorlige brande”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet fire mænd i alderen 19-28 år for i august at have hældt benzin ind gennem hegnet til Haderslev politistation og antændt væsken, hvorved der skete skader på to parkerede biler i gården samt en tom container. Motivet til brandstiftelsen var angiveligt, at gerningsmændene havde set sig sure på politiet efter en anholdelse.

Den 19-årige erkender forholdet, der fandt sted den 3. august 2018, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.

De samme personer er også sigtet for at have begået groft hærværk mod en autoforhandler på Gl. Christiansfeldvej i Haderslev kort før brandstiftelsen. Her blev i alt fem butiksruder knust med stenkast, ligesom en personbil fik knust bagruden. Dette hærværk menes at have været en afledningsmanøvre forud for brandstiftelsen for at lokke politiet væk fra politistationen.

Den 28-årige erkender hærværket, mens de tre øvrige nægter sig skyldige.

To af mændene på henholdsvis 19 og 27 år er desuden sigtet for hærværk mod politistationen den 2. august 2018, hvor der blev kastet sten mod en rude på stationen. Begge erkender dette forhold.

Endelig er de alle fire sigtet for i forening at have antændt en plasticdunk med benzin på Kestrupvej den 3. august 2018. Den 19-årige og den 25-årige erkender dette forhold, mens de øvrige nægter sig skyldige.

Motivet til brandstiftelsen og hærværket mod politistationen var angiveligt, at gerningsmændene havde set sig sure på politiet. Den 27-årige og den 19-årige blev således den 2. august 2018 standset i en bil, hvor den 27-årige, som var fører af bilen, efterfølgende blev anholdt for flere lovovertrædelser. Det var tilsyneladende denne hændelse, som gerningsmændene ville hævne.

Akkrediteringsnævnet har godkendt en fuld akkreditering af akutberedskabet i Region Sjælland. Akutberedskabets organisationer – Falck og Præhospitalt Center – blev undersøgt i uge 46 af et surveyteam fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Der blev i alt kontrolleret 40 standarder og 150 indikatorer, som alle var opfyldt.

Akkrediteringen tager afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel for det præhospitale område. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et kvalitetsudviklingssystem, som skal fremme patientforløb på tværs af sektorer, øge den patientoplevede kvalitet og synliggøre kvalitetsarbejdet i organisationen.

Surveyteamet vurderer blandt andet, at akutberedskabet er en professionelt ledet organisation med høj faglig standard, som arbejder systematisk med kvalitet, risikostyring og patientsikkerhed. Der er klare fokuserede mål og strategier.

Også medarbejderne får flotte ord med på vejen: De er fagligt kompetente, engagerede og udviser ro, omsorg og professionalisme i mødet med patienten, lyder det fra surveyteamet, som også noterer sig, at der er et godt samarbejde mellem Præhospitalt Center og Falck.

”Det er dejligt at få sådan et kvalitetsstempel. Vores medarbejdere er tit de allerførste, borgerne møder, når de er kommet til skade eller er blevet ramt af pludselig sygdom. Derfor er det helt afgørende, at vi er på pletten med en hurtig indsats, som borgerne er trygge ved, og vi gør vores bedste hver eneste dag”, siger præhospital direktør Benny Jørgensen, Region Sjælland.

Godkendelsen gælder for en tre-årig periode, og det er anden gang i træk, at akutberedskabet får topkarakter af Akkrediteringsnævnet. Forklaringen er god holdånd og målrettet arbejde med kvaliteten i Præhospitalt Center, vurderer Benny Jørgensen:

”For os er det kvalitet, når borgerne føler sig trygge og godt behandlet. Derfor gør vi også meget ud af at få tilbagemeldinger fra borgerne, for vi kan jo altid gøre det lidt bedre”, siger han.

Tirsdag modtog 11 af hverdagens helte i Østjylland en stor tak for deres heltemodige gerninger. De har alle hjulpet borgere i nød og modtog derfor takkebreve og dusører på hovedpolitistationen i Aarhus. Dusørerne på et mindre kontantbeløb blev overrakt af chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen og stabschef Frits Kjeldsen.

”Vi vil gerne anerkende borgernes ekstraordinære indsats, og det mod de udviste i nogle meget svære situationer. Derfor håber jeg, at dusørerne kan være et ekstra klap på deres skuldre og en inspiration til andre, der pludseligt står i lignende situationer”, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

Der blev givet dusør til:

Benny Ditlev Weibel, Michael Rothe Ravnsø Lind og Birgitte Kongskov reddede en kvinde fra at drukne på en rotur den 23. april i år. De tre er i den samme roklub og var på rotur på havet ud for Risskov Roklub. Her opdagede de noget i vandet, der lignede en sæl. De undrede sig over, hvad det var og besluttede sig for at vende om og ro derhen. Da de kom tættere på, så de, at det ikke var en sæl, men derimod en kvinde, der var ved at drukne. De forsøgte at bjerge hende i sikkerhed i den smalle robåd, og efter 20 minutters anstrengelser lykkedes det. Herefter roede de kvinden i land, hvor politi og ambulance stod klar til at tage over, og køre kvinden på skadestuen.

Mads Lindberg Ladekarl, Peter Vallentin, Aske Bjerkø , John Hansen Bæk og Martin Møller Elleby reddede en mand fra at drukne på en sommerdag den 14. juni i år. De fem var på stranden ved Den Permanente i Aarhus og opdagede en druknet mand i vandet. De fik ham hevet op ad vandet og ind på stranden. Her gav de manden førstehjælp, indtil ambulancen ankom. Herfra udførte ambulanceredderne den hjertelungeredning, som de fire mænd havde påbegyndt på stranden. Ambulanceredderne fik igen gang i mandens hjerte, og manden blev lagt i koma. Han døde desværre efterfølgende, men de fem ydede en beundringsværdig indsats.

Line Løkkegaard Rahmeier og Isabella Werner forhindrede en mand i at begå røveri i Lokal Brugsen i Aarhus N den 21. maj i år. Line Løkkegaard Rahmeier var på arbejde som kasseekspedient i Lokal Brugsen, da en mand forsøgte at købe cigaretter. Mandens Dankort blev afvist to gange, og derfor trak manden en genstand gemt i avispapir op ad lommen. Manden råbte, at det var en pistol og forlangte, at Line Løkkegaard Rahmeier åbnede kassen. Det nægtede hun, og det fik manden til at kravle over kassen, for selv at forsøge at åbne kassen. Her kom Isabella Werner sin kollega til undsætning, og fjernede mandens hænder fra kassen. Herefter smed to mandlige kunder manden ud af butikken, hvor politiet kort efter fangede ham. Manden er tiltalt for forsøg på røveri.

Line Frederikke Sørensen ydede førstehjælp til en 10-årig påkørt dreng. Drengen løb ud foran en bil og blev påkørt. Line Frederikke Sørensen, der er sygeplejerske, så ulykken og ydede førstehjælp, indtil ambulancen kom til stedet og overtog redningsarbejdet. Drengen afgik ved døden samme dag, men Line Frederikke Sørensen ydede en heltemodig indsats.

Derudover fik tre mænd fra Aarhus tilsendt et takkebrev og en dusør for den 6. marts at have reddet en pige op af åen i Aarhus C. De havde desværre ikke mulighed for at deltage ved overrækkelsen.

Bestyrelsen for Østjyllands Brandvæsen har onsdag valgt at fritage beredskabsdirektør Lars Hviid for tjeneste, efter resultaterne af en arbejdspladsvurdering har afsløret store problemer med arbejdsmiljøet i organisationen. Bestyrelsen har diskuteret sagen på et møde, og der var enighed om, bestyrelsen har behov for at afdække en række forhold, og i den periode fritages Lars Hviid for tjeneste.

Rådmand Bünyamin Simsek, som er formand for bestyrelsen i Østjyllands Brandvæsen, havde forinden haft ”åben dør” for ansatte, der ville fortælle om forholdene. Det benyttede flere sig af, og på den baggrund orienterede rådmanden bestyrelsen.

”Det er altid beklageligt, når det kommer så vidt, men der er ingen vej udenom, at han fritages for tjeneste, så vi kan komme til bunds i tingene,” siger Bünyamin Simsek. Han gør opmærksom på, at det er kommet som en overraskelse, at problemerne har været så omfattende. På et bestyrelsesmøde i september gav ØB’s tre medarbejderrepræsentanter deres opbakning til direktøren.

“Det er direktøren, der må tage konsekvensen af forholdene, men vi skal naturligvis i den kommende tid have klarlagt, hvordan arbejdsmiljøet kan være så dårligt, uden at vi i bestyrelsen får kendskab til det,” siger Bünyamin Simsek.

Bestyrelsen sætter nu gang i en undersøgelse af forholdene i Østjyllands Brandvæsen. Når undersøgelsen er færdig, vil der blive truffet en endelig afgørelse for den fremtidige drift i brandvæsenet.

Bestyrelsesformanden vil i mellemtiden hurtigst muligt udpege rette personer til henholdsvis at varetage ledelsesansvaret.

Der var blå blink og spænding i luften, da mere end 600 beredskabsaktører en tåget aften i november deltog i den stort anlagte terrorøvelse, Ragnarok, som fandt sted ved indkøbscenteret City2 i Høje Tåstrup på Københavns Vestegn. Øvelsen testede også SINE-netværket, hvor der blev registreret kommunikation på mere end 170 talegrupper samtidigt.

Under øvelsen fik politi, brandvæsen, sundhedsberedskab mv. mulighed for at træne deres samarbejde og kommunikation på radionettet SINE i en øvelsessituation, der bl.a. omfattede gidseltagning, brandslukning, redning af skud-kvæstede personer og eksplosioner.

Beredskaberne i Københavns Vestegns Politikreds var forud for øvelsen blevet briefet om øvelsen og havde haft mulighed for at gøre sig overvejelser om deres roller og opgaver i en terrorsituation. I den forbindelse blev beredskaberne undervist i forståelsen af netskitser over kommunikationen på SINE, oplyser Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB).

”Vi vælger at forberede vores folk for at give dem så meget viden og læring med i bagagen som muligt. Forberedelsen er sket på tværs af beredskabsmyndighederne, og vi oplever, at det giver tryghed og styrke i det kaos, som et terrorlignende hændelse efterlader os i”, fortæller vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen, der er leder at patruljetjenesten hos Københavns Vestegns Politi og planlægger af Ragnarok-øvelsen.

Et scenarie med mange døde, sårede og anholdte giver travlhed hos beredskaberne, hvor særligt indsatsledelsen og vagtcentralerne er under stort pres i deres arbejde med at koordinere de mange taktiske enheder og uddelegere opgaver over SINE-radioen.

”Vores kommunikation på SINE fungerede efter planen, og det er meget tilfredsstillende at erfare, at de procedurer, som vi underviser vores folk i, rent faktisk står deres prøve under en så stor hændelse som Ragnarok”, siger Kim Erik Hansen.

Ragnarok-øvelsen blev skudt i gang via en 112-melding kort efter kl. 20, og først et godt stykke efter midnat sluttede øvelsen. CFB har foretaget målinger af radionettet, der bl.a. viser, at der under Ragnarok-øvelsen blev registreret kommunikation på mere end 170 talegrupper (kanaler i SINE) samtidigt.

”Målingerne vidner om ekstrem travlhed hos beredskaberne, hvor vi i en meget presset situation fik afprøvet procedurerne for kommunikationen i SINE-radioerne. Vi er blevet bekræftet i, at SINE er et effektivt værktøj til beredskabskommunikation, og samtidig er vi blevet mindet om, at viden om og uddannelse i brugen af SINE-radioerne er afgørende for, hvordan vi håndterer store hændelser”, siger Kim Erik Hansen.

Bornholms Regionskommune har besluttet at forlænge kommunens brandslukningsaftaler med Falck i to år. Aftalerne omfatter brandslukning i Rønne- og Nexø-områderne, og de stod til at udløbe i foråret 2019. Men nu forlænges begge aftaler altså med to år. Der er ikke nogen afklaring om fremtiden for kommunens aftale med Beredskabsstyrelsen i Allinge, der udløber om fem måneder.

Brandslukningen på Bornholm er inddelt i tre distrikter, og i Nexø-distriktet indgik Bornholms Regionskommune i 2011 en seks-årig brandslukningsaftale med Falck. Den aftale er efterfølgende blevet forlænget med to år, og kommunen har nu besluttet at gøre brug af en option på yderligere to års forlængelse. Dermed løber aftalen til april 2021.

I Rønne-distriktet overtog Falck brandslukningen i 2014, og her gør kommunen nu også brug af en option på to års forlængelse, således at også denne aftale løber til april 2021. Aftalen omfatter også den samlede vagtcentralbetjening for brandslukningen på Bornholm.

Tilbage står så aftalen om brandslukning i det tredje distrikt, Allinge-distriktet. Her overtog Beredskabsstyrelsen i Allinge brandslukningen i 2014, og denne aftale – der også omfatter varetagelse af højderedningsberedskabet for hele kommunen – udløber den 30. april 2019.

Siden da er udbudsreglerne imidlertid ændret, og ifølge regionskommunen fører det til, at aftalen – der i sin tid blev indgået uden udbud – ikke umiddelbart kan forlænges. Men selv om der kun er fem måneder til aftalens udløb, er der endnu ikke nogen afklaring af, hvad grundlaget for en eventuel ny aftale skal være.

Kl. 00.39 natten til mandag fik politiet en anmeldelse fra personalet på en ambulance, som kort forinden var blevet sendt til en syg og hjælpeløs person, der lå stille på trappen i en opgang i Gørlev ved Kalundborg. Da ambulanceredderen henvendte sig til den sovende mand, slog manden ud efter redderen, der blev ramt 2-3 gange i ansigtet.

Manden, der formentlig var påvirket af alkohol eller narkotika, var opfarende og urolig, og han ville angribe ambulancepersonalet igen, så de måtte fastholde ham, indtil politiet kom frem. Da politiet ankom, var han faldet til ro.

Manden viste sig at være en 24-årig aarhusianer, der blev sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. Han blev under politibevogtning kørt til Slagelse Sygehus til fornøden behandling.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden kan vente at høre mere fra politiet, når han er frisk nok til at blive afhørt.

Det store fald i antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, kan nu mærkes på pengepungen hos Vestsjællands Brandvæsen. Flygtningecentrene i brandvæsenets område er nemlig blevet lukket, men da de hidtil har været storleverandører af blinde alarmer, mangler der nu gebyrindtægter på 600.000 kr. i brandvæsenets kasse. I det hele taget er brandvæsenets økonomi forværret med 3 mio. kr. på få måneder.

Da det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen opgjorde økonomien ved udgangen af juni 2018 tydede tallene på et underskud på 3,3 mio. kr. i 2018. Men på få måneder er økonomien blevet yderligere forværret, og nu tegner underskuddet til at blive på 6,4 mio. kr.

En del af forklaringen er, at brandvæsenet får færre indtægter fra udrykning til blinde alarmer. Her sendes der en faktura til ejeren af det brandalarmeringsanlæg, som har udløst alarmen, og især de lokale flygtningecentre har modtaget mange regninger. Men faldet i antallet af flygtninge har medført, at alle flygtningecentre i Vestsjællands Brandvæsens område er nedlagt, og det er ifølge brandvæsenet den primære forklaring på, at der i år mangler gebyrindtægter på 600.000 kr.

Samtidig er brandvæsenet ramt af, at antallet af brandvagter i Kalundborg er faldet væsentligt, hvilket ventes at give et indtægtstab på 1 mio. kr. i år. Men også salget af kurser falder, ligesom brandvæsenet sjældnere tilkaldes til at hjælpe hjemmeplejen med tunge løft af borgere i Lejre, Sorø og Odsherred. Samlet er det nu forventningen, at brandvæsenets indtægter i år bliver 2,1 mio. kr. lavere end i 2017.

På udgiftssiden er det den tørre sommer med mange naturbrande, som giver økonomiske udfordringer for Vestsjællands Brandvæsen. Den ekstra lønudgift på de kommunalt drevne brandstationer ventes således at blive på ca. 650.000 kr. Desuden har der været en ekstraudgift på 400.000 kr. til en konsulentanalyse af det særlige beredskab i Kalundborg.

I første omgang resulterer den forværrede økonomi ikke i en sparerunde, men brandvæsenet overvejer at lave en handleplan for håndtering af merudgifter og faldende indtægter. Det ventede underskud på 6,4 mio. kr. belaster desuden brandvæsenets likviditet, så der ventes behov for et ekstraordinært lån hos Kalundborg Kommune – der er administrationskommune for Vestsjællands Brandvæsen – på 2,5 mio. kr., som dog ventes tilbagebetalt i begyndelsen af 2019.

Arbejdet på Østjyllands Brandvæsens vagtcentral er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som nu har givet brandvæsenet et påbud om sikre, at de ansattes sundhed ikke forringes. De ansatte beskriver, at de på næsten hver vagt får skældud af vrede borgere og bliver følelsesmæssigt ramt.

Vagtcentralen i Aarhus modtager hver dag ca. 400-500 opkald, som udover brandudrykninger blandt andet omfatter henvendelser om problemer med parkeringsautomater, driften af ABA-alarmer, elevatorservice, nødkald fra ældre samt opkald fra børn og unge med sociale problemer.

Arbejdstilsynet var i oktober på tilsynsbesøg hos Østjyllands Brandvæsen, og det har nu udløst et påbud vedrørende vagtcentralen. Her påbydes brandvæsenet ”at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed”. Tilsynet skriver videre, at brandvæsenet ”skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt”. Påbuddet skal være efterkommet senest den 1. maj 2019.

Arbejdstilsynet skriver, at tilsynet vurderer, at arbejdet på vagtcentralen ikke i dag er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at den sundhedsmæssige risiko ved arbejdet ikke er forebygget tilstrækkeligt.

De ansatte på vagtcentralen beskriver, hvordan de modtager opkald fra mennesker, der befinder sig i en presset situation, og at de ofte udsættes for skældud og vredesudbrud over ting, som vagtcentralens medarbejdere ikke har indflydelse på. De får også f.eks. opkald fra børn, der er skræmte og kede af det.

Som eksempler på episoder, hvor de ansatte er blevet følelsesmæssigt ramt, nævnes:

• En pige på 10-11 år ringer ind til B/U-telefonen, og græder og er bange, fordi hendes mor drikker og har venner på besøg. Vagtcentralens opgave er at tage imod navn og cpr-nummer og sende henvendelsen videre. Medarbejderen er alene på nattevagt, og er meget påvirket at situationen bagefter.
• En pårørende ringer ind for at oplyse hendes mor er død, den pårørende er stærkt påvirket og begynder at græde. De pårørende ringer ofte meget kort tid efter dødsfald for at afbestille hjemmehjælp mv. Det oplyses at, ugen før samtalen har en medarbejder haft tre dødsfald på samme vagt.
• Der modtages et nødkald. Borgeren, der har trykket på nødkald, har haft afføring i bukserne og har brug for hjælp fra hjemmeplejen. Opkaldet videregives til hjemmeplejen. 30 minutter senere ringer personen igen, og skælder ud og græder, fordi der ikke er kommet hjælp.
• En dreng på 15 år ringer ind fordi, ham og hans bror er alene i lejligheden efter et skænderi med faderen, hvilket resulterede i faderen gik med en bemærkning om han vil komme tilbage med en kniv. “

Brandvæsenets ledelse har desuden fortalt Arbejdstilsynet, at mange borgere ringer ind, f.eks. med parkeringsproblemer, uden at vide, at det er brandvæsnet, de får fat i. Det kan opleves som utilfredsstillende. Tonen kan endvidere blive “rustik”, når folk ringer ind og klager over parkering, og det er dagligt, at der ringer sure p-kunder. Ledelsen har herudover kendskab til konflikter mellem plejere i hjemmehjælpen og vagtpersonalet. Endelig er børnetelefonen blevet mere barsk de seneste par år, og det er alvorlige problemer, børnene ringer om.

Overfor Arbejdstilsynet har de ansatte fortalt, at de i høj grad mangler et sted at læsse deres mange oplevelser af. De har gode kollegaer, men der er ofte ikke tid til at få snakket om de svære ting, hvilket medfører, at det hober sig op.

”Efter en nattevagt kan der gå op til seks dage, før man møder på arbejde igen. Så kan man gå med mange uforløste oplevelser. Det er desuden svært, fordi man er alene på nattevagt, og ikke har en kollega at læsse af på. Der er 15 minutters overlap mellem vagterne. Pga. travlhed er det ofte ikke muligt at få snakket om evt. oplevelser”, har de ansatte oplyst.

Om konsekvenserne fortæller de ansatte, at ”man kan være så fyldt op, at et dårligt opkald fra tidligere smitter af på den næste, der er i røret. Man kan være så fyldt op, at man bliver kort for hovedet. Man oplever at blive mere kynisk i forhold til personer, der ringer meget ind, man oplever, at man får en skrappere tone overfor disse personer”.

Arbejdstilsynet konstaterer, at vagtcentralen er normeret til 10 ansatte, men at der de seneste år har været stor udskiftning, så der nu kun er tre ansatte med mere end to års erfaring.

Fredag eftermiddag blev der indgået en politisk aftale om finansloven for 2019, og med aftalen rykker man tættere på etableringen af en fælles helikoptertjeneste for Forsvarets redningshelikoptere og regionernes akutlægehelikoptere. Det er således besluttet, at et styrket samarbejde mellem helikoptertjenesterne bliver en del af regeringens kommende sundhedsreform.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om placering af den fjerde akutlægehelikopter ved Saltum i den nordlige del af Jammerbugt Kommune. Helikopteren går i drift den 1. januar 2019 fra en midlertidig placering i Aalborg Lufthavn, og den vil kunne flyve fra basen i Saltum området, så snart den er anlagt.

Som led i finansloven har regeringen og Dansk Folkeparti bekræftet, at de er enige om at styrke det nuværende samarbejde mellem helikopterne i Forsvarets eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR) og regionernes akutlægehelikopterne.

Det fremgår af finanslovsaftalen, at den mere præcise udstrækning af det aftalte samarbejde skal drøftes i forbindelse med regeringens kommende udspil til en sundhedsreform.

En række kommuner har enten forladt de fælleskommunale brandvæsener eller overvejer at gøre det. Dermed står mange ansatte i beredskaberne igen overfor uvished og usikkerhed om deres fremtidige arbejdsforhold og arbejdsvilkår. Derfor mener Dansk Folkeparti, at regeringen bør genoverveje strukturreformen af beredskabet – og eventuelt lade staten overtage brandvæsenerne.

I øjeblikket overvejer en række kommuner at forlade Østsjællands Beredskab, men tidligere har kommuner som Køge, Helsingør, Slagelse og Sønderborg valgt at stå udenfor de fælleskommunale beredskaber. Dermed er kommunerne efterhånden langt fra aftalen mellem regeringen og KL om, at der maksimalt skulle være 20 beredskaber i Danmark – faktisk er der i dag 20 pct. flere.

Det sætter ifølge Dansk Folkepartis kommunal- og beredskabsordfører, Susanne Eilersen, spørgsmålstegn ved, om kommunerne faktisk er i stand til at varetage opgaven.

Susanne Eilersen fortæller samtidig, at hun også er bekymret for de mange ansatte i de kommunale beredskabsfællesskaber, som igen står overfor uvished og usikkerhed i forhold til deres arbejdsforhold og arbejdsvilkår.

”Såfremt kommunerne ikke selv lykkes med at organisere sig i nye og mere bæredygtige fællesskaber, bør regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier, som kan sikre stordriftsfordele og udnyttelse af synergieffekterne”, siger Susanne Eilersen

”Alternativt bør regeringen overveje organisationen og strukturen af de kommunale beredskabsfællesskaber, herunder en mulig statsliggørelse, hvilket samtidig er beklageligt, idet kommunerne i givet ikke vil få indflydelse på den videre og fremtidige udvikling på området. Men for DF handler det først og fremmest om borgernes sikkerhed og tryghed, og mindre om organisationen og strukturen”, understreger Susanne Eilersen.

Lørdag overtager Region Midtjylland driften af akutlægebilerne i Aarhus, Grenå, Randers og Horsens fra Falck. De nye VW Touareg akutlægebiler er på plads, og regionen har ansat 19 lægeassistenter. Forventningen er, at det tætte samarbejde med hospitalerne om drift af akutlægebilerne vil styrke kvalitet og innovation af den akutte hjælp til borgerne.

Lederen af Region Midtjyllands akutlægebiler og akutbiler, overlæge Bo Nees Iversen, har set frem til denne dag, siden regionsrådet den 31. januar 2018 besluttede at hjemtage driften af akutlægebilerne i den østlige del af regionen.

”Det er en helt ny opgave for Præhospitalet at drive akutlægebiler. Vi har blandt andet skullet købe nye køretøjer og ansætte 19 nye medarbejdere til at assistere lægen og køre bilerne”, fortæller Bo Nees Iversen.

De nye medarbejdere er fundet blandt ambulancebehandlere og paramedicinere, som med deres daglig erfaring i at håndtere akutte, kritiske situationer er rygraden i den akutte indsats.

”Udover at arbejde som lægeassistenter kan de blive uddannet i at klare specialopgaver som modtagelse af patienter med høj risiko for smitte, f.eks. ebola, samt øvelsesaktiviteter og planlægning af beredskab ved større events. Vi forventer, at de nye medarbejdere med deres stærke faglighed kan være med til at udvikle og styrke den samlede præhospitale indsats”, siger Bo Nees Iversen.

De hjemtagne akutlægebiler på de østjyske veje bliver første skridt ind i regional drift af den midtjyske akuthjælp med ambulancer og akutlægebiler. Falck har i mange år har været den primære leverandør af ambulancer, akutlægebiler og reddere, og Region Midtjylland oplyser, at regionen er glad for samarbejdet. Men konkurrencen på markedet er yderst begrænset, og regionsrådet har derfor besluttet, at der er behov for at afsøge andre muligheder.

”Som markedet på området er i dag, vil det være klogt, at regionen får egne erfaringer med, hvad der skal til for at drive akutlægebiler. Den viden og erfaring stiller os i en stærkere position, når vi skal i gang med kommende udbud og andre beslutninger om driften på det præhospitale område. Derudover tror vi på, at det tætte samarbejde på tværs af faggrupper, som ambulancebehandlerne nu bliver en del af, kan være med til at styrke kvaliteten og innovationskraften i den akutte hjælp”, siger Anders Kühnau (S), der er formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

De valgte køretøjer er VW Touareg, som er en SUV med firehjulstræk, 286 hk, automatgear og en tophastighed på 235 km/t. Ved valget af nyt køretøj har der været fokus på sikkerhed, da bilerne både skal kunne accelerere, bremse og manøvrere sikkert under høj fart. Bilen er også udstyret med Night Vision, hvor et infrarødt kamera holder øje med dyr og mennesker i mørket og advarer føreren.

Efter at Køge Kommune har besluttet at forlade Østsjællands Beredskab, tyder alt på, at beredskabet nu er på vej mod opløsning. Fire af ejerkommunerne drøfter oprettelsen af et nyt beredskab, som vil indebære, at brandstationerne i Tåstrup og Greve skal erstattes af én ny station. Men flere af de andre og mindre ejerkommuner risikerer at bliver efterladt alene tilbage.

Østsjællands Beredskab er i dag det fælleskommunale beredskab for 325.000 indbyggere i Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk kommuner. Men samarbejdet er aldrig kommet til at fungere, og tidligere på året besluttede Køge Kommune at forlade beredskabet og i stedet genetablere et selvstændigt beredskab.

Selv om den seneste overskrift på Østsjællands Beredskabs hjemmeside er, at ”Østsjællands Beredskab fortsætter uden Køge”, så ser det nu ud til, at Køge Kommunes enegang vil resultere i en opløsning af Østsjællands Beredskab.

Dagbladet Roskilde skriver, at kommunerne Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ishøj og Greve drøfter mulighederne for at oprette et fælles beredskab. I Roskilde Kommune går overvejelsen på at vende tilbage til et selvstændigt beredskab.

Det kan imidlertid efterlade de mindre kommuner Solrød og Stevns alene tilbage. Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), lægger således ikke skjul på, at han ikke ser Solrød som en del af det planlagte beredskab, hvor tanken er, at de nuværende brandstationer i Greve og Tåstrup skal erstattes af en ny, centralt placeret station, der dækker alle fire kommuner.

”Jeg er oprigtig i tvivl om en fælles station i midten af vores område også kan dække Solrød. De fire kommuner danner et nogenlunde cirkelformet geografisk område, og Solrød Kommune vil være som en »knast« på det område, sagt med alt respekt for Solrød, siger Michael Ziegler til Dagbladet Roskilde. I et brev til de tre andre borgmestre uddyber han, at Solrød Kommune næppe vil kunne betjenes af den nye station, hvis responstidskravene skal overholdes.

Folketinget har med stort flertal vedtaget lovforslaget om autorisation af ambulancebehandlere og registrering af ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere). Lovforslaget blev i dag 3. behandlet i Folketingssalen, og det blev vedtaget med stemmerne 96 for og 9 imod. Alene Enhedslisten stemte imod lovforslaget, men det var begrundet i utilfredshed med andre dele af forslaget.

Med lovforslaget bliver der indført en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for paramedicinere.

Autorisationsordningen indebærer, at ambulancebehandlere efter ansøgning – og under forudsætning af, at de opfylder de uddannelsesmæssige krav – kan opnå autorisation efter autorisationsloven. Paramedicinere vil i forhold til autorisation være omfattet af grundautorisationen som ambulancebehandler. Lovforslaget indebærer også, at der indføres en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere at benytte titlen »ambulancebehandler«. Desuden indføres der en titelbeskyttelse, som forbyder andre end autoriserede ambulancebehandlere, der har fået en supplerende tilladelse, at betegne sig som »ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)«.

Lovforslaget bestod også af andre elementer, herunder en ordning med opgavespecifik autorisation af behandlerfarmaceuter. Og netop den del af lovforslaget gav anledning til debat, da Enhedslisten ikke kunne støtte, at der blev indført en ny titel og autorisation til behandlerfarmaceuter. Derfor stemte Enhedslisten mod lovforslaget, men understregede, at partiet støtter autorisationsordningen for ambulancebehandlere.

Alle øvrige partier stemte for lovforslaget, der herefter træder i kraft den 1. juli 2019.

I dag gælder færdselslovens almindelige standsning- og parkeringsforbud ikke for politiet, brandvæsener og redningskorps. Og den undtagelse vil – trods et politisk ønske – ikke blive udvidet til at omfatte private værditransporter. Det slår transportminister Ole Birk Olesen fast. Ifølge ministeren kan værditransporternes behov ikke sammenlignes med beredskabets.

Det er Socialdemokratiet, som har ønsket, at private værditransporter af sikkerhedsmæssige årsager får samme muligheder for parkering som f.eks. politiet og beredskabet.

Det følger af færdselslovens § 30 at politiet, Kriminalforsorgen, redningsberedskabet og redningskorps ikke er omfattet af færdselslovens almindelige standsning- og parkeringsforbud, hvis standsning eller parkering er nødvendig af hensyn til arbejdet – og der træffes nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

”Baggrunden for bestemmelsen er, at det for disse køretøjer ofte er nødvendigt at standse eller parkere i strid med de gældende bestemmelser om parkering som led i deres arbejde. Jeg vurderer ikke, at hensynet til at sikre værditransporter parkering som led i udførelsen af deres erhverv kan sammenlignes med de hensyn, som ligger bagfærdselslovens § 30. På den baggrund har jeg heller ikke i sinde at ændre på færdselslovens § 30”, fastslår transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Samtidig påpeger transportministeren dog, at de enkelte kommuner med politiets samtykke kan beslutte at reservere særlige parkeringspladser til f.eks. værditransporter.

En ny arbejdspladsvurdering hos Østjyllands Brandvæsen tyder på, at der er alvorlige problemer hos brandvæsenet. Mange medarbejdere angiver således, at de har været udsat for mobning, og over halvdelen af medarbejderne mener ikke, at man kan stole på de udmeldinger, der kommer fra brandvæsenets direktør.

Det er Århus Stiftstidende, som omtaler arbejdspladsvurderingen, hvor 250 af de 378 ansatte hos Østjyllands Brandvæsen har svaret på et spørgeskema om arbejdsmiljøet i det fælleskommunale brandvæsen.

Og resultaterne er ikke positive.

Især er der hård kritik af brandvæsenets øverste ledelse, hvor 54,7 pct. af medarbejderne svarer, at de aldrig eller sjældent stoler på de udmeldinger, der kommer fra direktør Lars Hviid. Hele 68,5 pct. af medarbejderne mener desuden, at direktøren aldrig eller kun sjældent prioriterer trivslen på arbejdspladsen. 52,9 pct. angiver, at de aldrig eller kun sjældent føler sig trygge ved at give udtryk for deres mening. Herudover mener 54 pct. af de ansatte, at alle medarbejderne sjældent eller aldrig bliver behandlet retfærdigt på arbejdspladsen.

15 ansatte har svaret, at de har været udsat for mobning, hvoraf godt halvdelen oplyser, at mobningen er begået af kolleger, og 37,5 pct., at mobningen er begået af ledere. Tre svarer, de har været udsat for seksuel chikane, heraf to af kolleger og en af en leder. Og ni ansatte har været udsat for det, de selv opfatter som krænkede adfærd fra en leder.

Arbejdspladsvurderingen viser herudover især, at de ansatte mangler informationer og medinddragelse om de store forandringer, organisationen længe har været i gang med. Medarbejderne savner, at ledelsen lytter, og de mener, at organisationen er ”topstyret og diktatorisk”, og at der er tale om nedværdigende og ubehagelig adfærd fra ledelsen, dårlig tone og manglende respekt for de ansatte.

Direktør Lars Hviid har ikke overfor Århus Stiftstidende ønsket at kommentere arbejdspladsvurderingen, før den har været behandlet i brandvæsenets bestyrelse.

Udsigten til, at der ikke vil blive stillet krav til danske sprogfærdigheder hos udenlandske reddere, som får autorisation som ambulancebehandlere, giver anledning til stor undren og bekymring hos Reddernes Fagforening. Foreningen mener, at der særligt i forbindelse med radiokommunikation er risiko for, at patientsikkerheden bliver truet.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har besluttet, at der som udgangspunkt ikke vil blive stillet krav om danske sprogfærdigheder for udenlandske ambulancemandskab i forbindelse med den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere.

Men hos den nystiftede Reddernes Fagforening er man bekymrede over den beslutning.

”Af erfaring ved vi, hvor svær kommunikation kan være, specielt når man er på et skadested med meget støj, i en ambulance der kører med udrykning på hullede veje med videre. Vi skal kommunikere via SINE-radioer, hvor lyden til tider ikke altid er perfekt, med andre aktører, der ikke altid har rutine i brug af SINE. Hvis sproget under disse situationer også bliver en udfordring, så kommer patientsikkerheden på spil”, skriver Reddernes Fagforening i en udtalelse.

”Ambulancereddere er i et erhverv hvor hurtig, god og sikker kommunikation med mange aktører er med til at sikre borgernes sikkerhed i kritisk behandling, både præhospitalt og intrahospitalt. Vi er de første øjne på patienten og skal både give sikker og korrekt information til patienten og læger, helikoptere og til hospitalet, så de er klar til at behandle patienten på bedste vis”, skriver foreningen videre.

Styrelsen for Patientsikkerhed henviser til, at de enkelte ambulanceoperatører har ansvaret for, at de ansatte har de nødvendige faglige såvel som sproglige kompetencer. Men ifølge Reddernes Fagforening skræmmer sporene:

”Senest med tiden i BIOS i Region Syd viste faget, at det er attraktivt for tyske reddere at være ansat i Danmark, og der er mange eksempler fra vores kollegaer på tyske reddere, der fungerede i tjenesten uden at kunne tilfredsstillende dansk. Med reddermanglen i Danmark in mente er vi i Reddernes Fagforening bekymrede for, at den enkelte entreprenør kan fristes til at ansætte ikke-dansktalende personale og evt. parre dem med en dansktalende makker”, skriver foreningen.

Reddernes Fagforening oplyser, at de vil arbejde for at ændre Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning.