Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

I al stilhed har Region Hovedstaden taget initiativ til at drive en del af ambulancetjenesten i eget regi. Årsagen er ifølge regionen, at de nuværende leverandører – Falck og Hovedstadens Beredskab – i flere tilfælde har haft vanskeligt ved at stille med det ønskede antal ekstra-ambulancer ved større begivenheder. Derfor vil regionen selv indkøbe og drive to ambulancer.

Da Region Midtjylland i sidste måned annoncerede, at de fem regioner ville gå sammen om at indkøbe nye ambulancer, fremgik det, at Region Hovedstaden havde planer om at indkøbe to ambulancer. Det undrede regionsrådsmedlem Anne Ehrenreich (V), der ikke mente, at der i regionsrådet var truffet nogen beslutning om hjemtagning af ambulancedrift.

Region Hovedstaden oplyser imidlertid, at embedsmændene i oktober orienterede regionspolitikerne om, at man ville hjemtage en del af ambulancedriften. Regionen vil således indkøbe de to ambulancer til brug ved større begivenheder ”ud fra en betragtning om at højne kvaliteten og øge konkurrencen på ambulanceområdet”.

”I dag drifter Akutberedskabet allerede specialkøretøjer og akutlægebiler med egne paramedicinere ansat. Som en naturlige forlængelse af dette, og som følge af, at det i flere tilfælde har været vanskeligt for leverandørerne af ambulanceberedskabet at stille med de ønskede antal beredskaber, ønsker Akutberedskabet at have mulighed for at stille med egne ambulancer og mandskab til særlige større begivenheder”, oplyser regionen.

I dag er det Falck og Hovedstadens Beredskab, der står for ambulancekørslen i Region Hovedstaden. Tidligere stod de to leverandører også for driften af akutlægebilerne, men den opgave har Region Hovedstaden gradvist hjemtaget.

Statsborgere fra andre EU-lande vil blive omfattet af den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere, men Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke stille krav til danske sprogfærdigheder, inden der meddeles autorisation til udenlandske ambulancefolk. Kun hvis ambulancefolkene kommer fra lande udenfor EU, skal de bestå en danskprøve.

I øjeblikket behandler Folketinget et lovforslag om en autorisationsordning for ambulancebehandlere og en supplerende registrering for paramedicinere. Men lovforslaget vil ikke kun give danske ambulancebehandlere mulighed for at få den nye autorisation. Også udenlandske ambulancefolk kan søge om autorisation.

Den ansvarlige myndighed, Styrelsen for Patientsikkerhed, oplyser, imidlertid, at der i dag ikke stilles krav til danske sprogfærdigheder forud for meddelelse af autorisation som sundhedsperson, hvis ansøgeren er statsborger i et EU/EØS-land og har fået sin uddannelse indenfor EU/EØS. Styrelsen forventer, at det samme vil komme til at gælde for den kommende autorisationsordning for ambulancebehandlere.

Kun hvis en ansøgning om autorisation kommer fra en person, der ikke er EU/EØS-statsborger eller som ikke er uddannet i et EU/EØS-land, vil der blive stillet sprogkrav. Konkret skal disse ansøgere have bestået ”Prøve i dansk 3” med mindst karaktererne 7, 7 og 10 i henholdsvis læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation.

Sundhedsministeriet understreger dog, at ambulancefolkenes arbejdsgivere altid har et selvstændigt ansvar for at sikre, at de ansatte har de nødvendige faglige såvel som sproglige kompetencer. Den forpligtelse gælder uanset, om der stilles krav om sprogkundskaber i forbindelse med meddelelse af autorisation eller ej.

Falck iværksatte i 3. kvartal 2018 i alt 399 optimeringstiltag, og det er medvirkende til, at Falck nu har reduceret omkostningerne med 483 mio. kr. Dermed er Falck tæt på at nå målet om en omkostningsreduktion på 500 mio. kr. Falck har blandt andet udrullet nye driftssystemer inden for fleet management og dispatch, og ifølge direktøren er Falck ved at genvinde sin styrke.  

Kvartalsregnskab for 3. kvartal 2018 viser, at Falck forbedrede indtjeningen yderligere. Det er ifølge Falck sket ved at gøre forretningen mindre kompleks, forbedre effektiviteten og implementere globale forretningsmodeller.

Falcks omsætning udgjorde 3.288 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 1,4 pct. Omsætningen steg især i forretningsområdet Healthcare, mens der i forretningsområdet Ambulance var en beskeden vækst på 1,8 pct. Derimod faldt omsætningen i forretningsområdet Assistance med 1,9 pct.

Driftsoverskuddet landede på 109 mio. kr. mod 85 mio. kr. i samme periode sidste år. Generelt er Falck blevet bedre til at tjene penge, så selskabets indtjeningsmargin steg mærkbart. Indenfor Ambulance steg marginen fra 2,7 pct. sidste år til 4,7 pct., mens Assistances margin steg fra 11,7 pct. til 16,8 pct.

I 3. kvartal 2018 fokuserede Falck sin forretning yderligere ved at frasælge adskillige virksomheder, som ikke er en del af kerneforretningen, heriblandt Falck Safety Services og Falck Lægehuse. Fokuseringen af forretningen gør det ifølge Falck muligt at opnå yderligere omkostningsreduktionwe og implementere globale forretningsmodeller. I Ambulance har Falck udrullet centrale driftssystemer inden for fleet management og dispatch til 51 pct. af ambulancerne og 42 pct. af frontlinje-medarbejderne. På områderne Finance, IT og HR skrider implementeringen af globale forretningsmodeller frem efter planen.

“Et år inde i Falcks turnaround ser vi en forbedret lønsomhed. Vores Assistance-forretning er igen i god form, og de finansielle resultater i Ambulance bliver forbedret kvartal for kvartal. Vores turnaround i Healthcare blev igangsat senere end i de andre forretningsområder og har haft negativ indvirkning på vores finansielle fremgang. Vores rapporterede resultater blev betydeligt påvirkede af den oprydning, der pågår i alle forretningsområder, og som kommer til at fortsætte ind i de kommende kvartaler”, fortæller Falcks adm. direktør, Jakob Riis, som tilføjer:

”Vi er ved at genvinde vores styrke, men har stadig et stykke vej at gå. På trods af at vores virksomhed er udfordret, leverer vi stadig service af høj kvalitet. Jeg er stolt over at være del af en virksomhed, hvor medarbejderne udviser omsorg for vores kunder, når disse har brug for det.”

Siden Redning Danmark blev oprettet sidste år, er tre af de lokale stationer gået konkurs. Senest er det selskaberne bag Redning Danmarks stationer i Fredensborg og København, som har kastet håndklædet i ringen, men tidligere på året gik også stationen i Ringkøbing konkurs. Stationerne var tidligere en del af Dansk Autohjælp, men er nu især underleverandører for Falck.

Redning Danmark blev oprettet i 2017, hvor 18 stationsejere forlod SOS Dansk Autohjælp og oprettede deres eget autohjælpsfirma. Kort tid efter indgik Redning Danmark en stor aftale om at fungere som underleverandør for Falck, og siden de har Redning Danmark blandt andet overtaget alle sværvognsopgaver fra Falck.

Det er imidlertid ikke alle de lokale stationer, som har overlevet overgangen til det nye selskab.

I sommers var det selskabet bag stationen i Ringkøbing, Redning Danmark Ringkøbing ApS, der blev sendt til tvangsopløsning af Skifteretten i Herning. Efterfølgende er selskabet registreret som værende under konkurs. Samtidig blev der dog oprettet et nyt selskab på samme adresse, denne gang med navnet Redning Danmark Vestjylland IVS.

Redning Danmarks nordsjællandske station ligger i Fredensborg, men i begyndelsen af oktober skiftede selskabet bag stationen, Redning Danmark Fredensborg ApS, pludseligt navn til det mere anonyme 3 Oktober 2018 selskabet ApS. Det er ikke en usædvanlig manøvre forud for en konkurs, og den 5. oktober 2018 blev der da også afsagt konkursdekret ved Skifteretten i Helsingør.

Selskabets regnskab for 2017 viste et underskud på 1,2 mio. kr. og en negativ egenkapital. Samtidig påpegede selskabets revisor, at selskabet havde ydet et lån til et medlem af ledelsen. ”Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse”, konstaterede revisoren.

I København ligger Redning Danmarks hovedkontor og den lokale station på adressen Valhøjs Alle 158 i Rødovre. Stationen har været drevet af selskabet Redning Danmark København ApS, som var ejet af holdingselskaberne bag Fredensborg-stationen og Redning Danmarks hovedselskab. Men i begyndelsen af oktober skiftede også dette selskab navn, her til 5 Oktober 2018 selskabet ApS, og den 8. oktober 2018 blev der afsagt konkursdekret ved Skifteretten i Helsingør.

Hos Redning Danmark oplyser adm. direktør Uffe Dalsgaard, at stationernes overgang fra SOS Dansk Autohjælp til Redning Danmark har været dyr – men at der også har været særlige udfordringer på de nu konkursramte stationer:

”Der har været betydelige transformationsomkostninger i forbindelse med at transformere samtlige stationer til et helt nyt setup, ligesom processen og dermed omsætning og indtjening blev forsinket ganske betydeligt med baggrund i den retssag, der var anlagt af SOS imod stationerne og selskabet – en retssag, som stationerne og Redning Danmark A/S i øvrigt vandt. Ligeledes er der lokale forhold på de nævnte stationer, der har udfordret deres evne til at overleve den omkostningstunge og forsinkede proces og dermed tab af omsætning, som det har været at nå frem til der, hvor Redning Danmark A/S er i dag”, fortæller Uffe Dalsgaard.

Ifølge Uffe Dalsgaard går udviklingen imidlertid den rigtige vej, således at stationerne i år får en højere omsætning, end de havde, da de indgik i SOS Dansk Autohjælp.

”Koncernen forventer at lande en omsætning på et trecifret millionbeløb i 2018, hvilket er en fremgang for samtlige stationer i forhold til den omsætning, man havde i samarbejdet med SOS. Med de aftaler, der allerede er i hus for 2019, forventes omsætningen i 2019 at stige 15-20 pct.”, siger Uffe Dalsgaard – og tilføjer:

”Det er således min faste overbevisning, at vore stationer er godt klædt på til at varetage de opgaver, vi allerede nu har indgået aftaler omkring for de kommende år. Vi fastholder vort mål om, at Redning Danmark vil være den ledende og mest professionelle vejhjælpsoperatør i Danmark. Vi kan ligeledes konstatere, at Redning Danmark A/S lever op til budgetterne og lander et tilfredsstillende resultat for 2018”.

Når deltidsbrandfolk i dag anvender en firmabil til at køre til brandstationen for at rykke ud, så gør momsreglerne, at de skal købe et særligt dagsbevis. En nyt lovforslag indebærer, at beviset ikke længere skal købes på forhånd, men skatteministeren vil gerne gå videre og helt fritage deltidsbrandfolk fra kravet om dagsbeviser. Men det kræver godkendelse fra EU.

Hvis deltidsbrandfolk som led i deres normale hverv anvender en firmabil, som er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse (gulpladebil), og der er foretaget fradrag for moms ved anskaffelsen, er de omfattet af vægtafgiftsloven. Men kørsel til brandstationen er ikke erhvervsmæssig anvendelse – det er privat kørsel.

Derfor skal deltidsbrandfolkene i dag købe dagsbeviser til privat kørsel. Dagsbeviset skal imidlertid købes forud for kørslen og medbringes under kørslen, så beviset kan fremvises for politiet eller Skatteforvaltningen ved kontrol. Men deltidsbrandfolk har ikke tid til at købe et dagsbevis inden udrykningen, og med et nyt lovforslag vil reglerne blive ændret, således at dagsbeviset fremover kan købes efter udrykningen.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil gerne gå endnu længere:

”Jeg har et ønske om at fritage deltidsbrandmænd m.v. for at købe dagsbeviser i de situationer, hvor de tilkaldes til en udrykningskørsel, men det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt”, fortæller skatteministeren.

De nuværende regler stammer fra EU’s momssystemdirektiv. Her er udgangspunktet, at der er fuld fradragsret for moms på køb af biler, hvis de er indkøbt udelukkende til erhvervsformål. Såfremt bilen anvendes til privat brug, bortfalder fradraget, og der skal betales fuld moms af bilen. Danmark har dog fået en helt særlig tilladelse fra EU, som muliggør køb af et dagsbevis.

Dagsbeviset kan købes, hvis en bil – indkøbt til erhvervsformål – anvendes til privat kørsel, og dermed kan anvendelsen ske, uden at fradragsretten bortfalder. Men umiddelbart rækker tilladelsen ikke til, at det er muligt at fritage deltidsbrandfolk helt fra at købe dagsbeviser.

”Jeg har derfor rettet henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på at finde en model, som fritager den omhandlede kørsel for køb af dagsbeviser, uden at det påvirker momsfradragsretten. Denne proces må dog forventes at tage lidt tid, og derfor foreslås den nuværende ændring gennemført her og nu, da den foreslåede model stiller deltidsbrandmænd bedre end de nuværende regler, hvor man skal købe dagsbevis, inden man kører til udrykning”, oplyser Karsten Lauritzen.

Helikopterlandsindsplatformen ved Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital har lørdag aften et noget usædvanligt udseende. I anledning af Verdens Præmaturdag har Aarhus Universitetshospital således valgt at sætte lilla lys på helikopterlandingsplatformen for at fejre for tidligt fødte børn og vise støtte til deres familier.

Godt 7 pct. af alle børn i Danmark fødes før tiden, og selv om de fleste for tidligt fødte børn overlever uden alvorlige mén, så kan det være en voldsom oplevelse at få et for tidligt født barn. Derfor markeres Verdens Præmaturdag den 17. november 2018 ved at større bygninger over hele verden bliver badet i lilla lys til ære for de 15 millioner børn, som hvert år fødes for tidligt.

I Aarhus er det helikopterlandingsplatformen ved Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som bliver oplyst med lilla lys. Helikopterlandingsplatformen er valgt, fordi den er placeret højt og synligt, men også for at markere et godt samarbejde mellem Region Midtjyllands Neonatale Transport Team, Præhospitalet og Forsvarets redningshelikoptere om transport af nogle for tidligt fødte børn.

”Vi markerer Verdens Præmaturdagen dels for at fejre børnene, men også for at vise vores støtte til de forældre og familier, for hvem den tidlige fødsel har været en stor belastning og bekymring, der påvirker forældrenes psykiske helbred”, siger overlæge Jesper Padkær Petersen fra Aarhus Universitetshospital.

Næstved Kommune har besluttet at bevilge yderligere 300.000 kr. om året til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning. De ekstra penge er nødvendige for at opretholde 1-minutsberedskabet i dagtimerne på brandstationen i Næstved, efter at det har vist sig, at indtægterne fra brandstationens værksted er blevet lavere end ventet.

Siden 2014 har der i dagtimerne været 1-minutsberedskab på brandstationen i Næstved. Beredskabet blev etableret for at forbedre responstiderne, og dengang blev styrkelsen af beredskabet i alt budgetteret til 2,95 mio. kr. årligt.

For at udnytte den ledige arbejdstid, som de nye brandfolk fik mellem udrykningerne, blev der etableret et værksted, som skulle servicere og vedligeholde Næstved Kommunes tjenestekøretøjer. Det skulle generere en indtægt på 1,5 mio. kr. årligt, som skulle medfinansiere en del af det styrkede beredskab.

Nu har det imidlertid vist sig, at den forventede indtægt på 1,5 mio. kr. på værkstedsdriften ikke holder i virkeligheden. Det skyldes blandt andet, at antallet af biler er færre end forudsat.

For at sikre den forventede indtægt har Midt- og Sydsjællands Brand og Redning derfor tillagt avance på timer og reservedele. Det har til gengæld medført, at Næstved Kommune ikke kan få sit budget og regnskab for køretøjer til at hænge sammen, til trods for at der er indkøbt nyere biler og foretages færre reparationer.

Næstved Kommune og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning har beregnet, at det med et øget årlig tilskud på 300.000 kr. vil være muligt at fastholde det forudsatte beredskab i dagtimerne, samtidig med at Næstved Kommune vil få afregnet værkstedsopgaverne uden avance og med en fast aftalt timepris. Den ekstraregning er nu godkendt politisk.

Næstved Kommunes betaler i forvejen 18,3 mio. kr. om året til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

En redningsaktion måtte tirsdag iværksættes, efter at en redningsbåd fra Beredskabsstyrelsen med fem mand ombord kæntrede i Lillebælt. Der gik ca. 1½ time, inden beredskabsfolkene blev reddet i land. De var dog iført overlevelsesdragter og var kravlet op på bunden af redningsbåden, og ingen kom noget til.

Ulykken skete ved middagstid tirsdag, da fire værnepligtige og en erfaren bådfører fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland var på øvelse i en aluminiumsbåd. Som led i øvelsen var en værnepligtig hoppet i vandet, men da han skulle hives op i båden, kæntrede den og vendte bunden i vejret – og dermed røg de øvrige fire i vandet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

De fem beredskabsfolk var iført overlevelsesdragter, og de kunne kravle op på den omvendte båd og vente på redningen. Den kom fra Dansk Søredningsselskab på øen Aarø, og omkring 1½ time efter ulykken var redningsaktionen afsluttet – og Beredskabsstyrelsen vurderer, at beredskabsfolkene på intet tidspunkt var i fare.

”Sådan en båd skal jo kunne flyde, så den har et dobbeltskrog med luft i. Men af forskellige årsager kan der komme vand derind. Der går nogle ledningsføringer igennem, og der sidder en pumpe til at pumpe vand ud. Men den virkede ikke, så båden har ligget lidt tungt i vandet. Nu skifter vi noget af elektronikken ud, kommer ny olie på motoren og sætte en ny lænsepumpe i”, forklarer brigadechef Allan Kirk Jensen fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland til Jydske Vestkysten.

Uheldet betyder også at der er indført en ekstra procedure, når båden skal i vandet. Der skal tjekkes for vand i skroget.

”Vi har haft båd i 40-50 år, og vi har aldrig oplevet det problem før. Det er en ny type båd. Den er kun tre-fire år gammel. Sådan bliver vi klogere med tiden. Historien var, ligesom med Titanic, at den ikke skulle kunne vælte eller synke. Der var da også så meget luft tilbage, at den ikke sank”, siger Allan Kirk Jensen.

Fremover skal patienter, der har været udsat for f.eks. et trafikuheld eller en faldulykke, flyttes i en trykaflastende båremadras i stedet for på et. Det overflødiggør brugen af stiv halskrave samt mindsker smerter og udvikling af tryksår under transporten til hospitalet. Danmark er et af de første lande til at vedtage dette tiltag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler – som en af de første myndigheder i verden – at der i nogle tilfælde bruges en vakuummadras, der former sig efter den tilskadekomnes krop, i stedet for brug af fået en stiv halskrave og en stiv båre, også kendt som et spineboard.

De nye anbefalinger bryder med årtiers praksis i at transportere traumepatienter. For tilskadekomne borgere kan den nye måde reducere smerter og tryk, fortæller Christian Maschmann, der er præhospital akutlæge ved Region Hovedstadens Akutberedskab og har stået i spidsen for de nye retningslinjer:

”Patienter får formentlig færre smerter af at ligge på en vakuummadras, fordi trykket bliver fordelt mere jævnt end på et spineboard. Deres rygsøjle bliver stabiliseret af vakuum i stedet for at blive trykket hårdt ned mod et stift bræt”, siger han og tilføjer, at anbefalingerne bygger på en grundig gennemgang af al international faglitteratur samt konsensusbeslutninger vedtaget ved hjælp af en sundhedsfaglig styregruppe bestående af repræsentanter fra alle de præhospitale organisationer, ambulancetjenesterne samt alle relevante medicinske specialer.

Christian Maschmann har stået i spidsen for styregruppen, der det seneste år har gransket fordele og ulemper ved forskellige måder at flytte patienter på. Selv trækker han på praktisk erfaring som anæstesilæge på en af regionens akutlægebiler og som akutmediciner i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, hvor mange patienter indtil nu er blevet behandlet med en stiv halskrave og lejret på et stift spineboard, indtil røntgenbilleder kunne udelukke en eventuel skade på deres rygsøjle.

”Jeg har set mange patienter i akutmodtagelserne, der har fået en halskrave på, fordi man frygtede at de kunne have fået en rygskade. Det er selvfølgelig sket i den bedste mening og ud fra de gældende retningslinjer, men de studier, der er blevet gennemført de sidste 50 år, har aldrig kunnet bevise en beskyttende effekt”, fortæller Christian Maschmann.

Han påpeger, at den nationale ekspertgruppe på baggrund af den internationale faglitteratur og deres erfaringer har vurderet, at brugen af den stive halskrave kan have skadelige virkninger og i bedste fald er en overbehandling, der potentielt gør mere skade end gavn. Rygmarvsskader er meget sjældne, og derfor findes der ikke videnskabelig forskning i flytning af patienter med rygmarvsskader, og det er ofte ikke til at afgøre, om en skade er forårsaget af ulykken eller af manglende eller forkert stabilisering ved flytning.

I stedet for at bruge en stiv halskrave lyder den nye anbefaling nu på at flytte og stabilisere nogle af traumepatienterne ved hjælp af vakuummadrassen, der kan formes så den støtter rundt om f.eks. nakken. Danske ambulancer har allerede vakuummadrasser, og når anbefalingen om at bruge dem bliver udbredt, forventes det at brugen af de stive halskraver vil høre fortiden til.

Arbejdet med den nye anbefaling er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Aktuelt er akutberedskaberne og hospitalerne i de danske regioner i fuld gang med implementeringen.  Region Hovedstaden, herunder Rigshospitalet, og Region Sjælland har meldt ud, at de vil være klar til anvendelsen af de nye guidelines fra 1. december 2018.

De fem regioner har desuden finansieret og produceret korte instruktionsvideoer, der vil illustrere, hvordan de nye guidelines kan anvendes i praksis. Videoerne forventes færdige til december 2018.

Når Danske Beredskaber ønsker, at beredskaberne skal overtage ansvaret for vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger, så er det ikke et angreb på den nye certificeringsordning på området. Det siger Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, som understreger, at inddragelse af alle relevante parter skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark.

Spørgsmålet om, hvem der skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger, har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri er gået til angreb på beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber.

Baggrunden er, at Danske Beredskaber ønsker, at det skal være beredskaberne, som skal foretage vurderingen af brandsikkerheden. Ifølge Dansk Byggeri er det imidlertid udtryk for, at Danske Beredskaber forsøger at generobre tabte markedsandele – og efter Dansk Byggeris mening bør det i stedet være certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere, som skal godkende byggerier.

Men hos Danske Beredskaber undrer formand Jarl Vagn Hansen sig over kritikken: ”Det er tydeligvis faldet Dansk Byggeri for brystet, at vi i beredskabet forsøger at argumentere for et samspil mellem alle relevante fagligheder, når det drejer sig om brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen – og fortsætter:

”Dansk Byggeri tolker vores tanker som et angreb på den vedtagne certificeringsordning på området. Men Dansk Byggeri glemmer tilsyneladende, at der også i forbindelse med en fremtidig certificeringsordning er vigtige myndighedsopgaver omkring brandsikkerhed. Det er f.eks. afgørelse om brandklasse, risikoklasse, anvendelseskategori mv., og afgørelse om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt. Afgørelser, vi mener at have faglig relevant viden om. Hertil kommer de oplagte fordele ved at alle involverede parter taler sammen, opbygger viden og har en koordineret proces omkring brandsikkerhed. Viden, der ved en evt. efterfølgende indsats kan gøre væsentlig forskel for den, der udfører indsatsen, nemlig beredskabet”.

”Det er fortsat vores opfattelse, at inddragelse af alle relevante parter i hele processen skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen.

Spørgsmålet skal behandles i Folketinget senere på året, efter at Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske om, at myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber.

I sidste måned åbnede Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum på brandstationen på Vesterbro. Museet lå tidligere på den nu nedlagte Dæmningens brandstation, og Københavns Kommune har støttet flytningen økonomisk. Men kommunen vil ikke bidrage til driften, og museet koster beredskabet 400.000 kr. om året. Derfor skal museet genoverveje som to år.

Da Hovedstadens Beredskab blev etableret den 1. januar 2016 blev alle aktiver – herunder museumssamlinger – overdraget til beredskabet. Frederiksberg Kommune valgte dog at beholde museumssamlingen fra Frederiksberg Brandvæsen, mens samlingen fra Københavns Brandvæsen fortsatte med at være udstillet i lokaler på Station Dæmningen i Valby indtil udgangen af 2017, hvor Hovedstadens Beredskab nedlagde stationen.

Da den fortsatte drift af museet og samlingen var uafklaret, besluttede Københavns Kommune med at yde et tilskud til flytning af udstillingen til kommunens lejemål på Station Vesterbro samt til dækning af huslejeudgiften for brandmuseets lokaler i 2018.

I København Kommunes budget for 2019 er der imidlertid ikke afsat penge til en fremtidig finansiering af brandmuseet. Det koster Hovedstadens Beredskab ca. 400.000 kr. om året i tabte indtægter, fordi lokalerne på brandstationens 1. og 2. sal ikke kan udlejes til andre formål.

I løbet af 2018 er det nye brandmuseum blevet indrettet med en ny og moderne udstilling. Museet åbnede for publikum til Kulturnatten, og det har siden åbningen været velbesøgt. Og Hovedstadens Beredskab vil forsøge at sammentænke museet med Hovedstadens Beredskabs forebyggelsesindsats i forhold til skabe robuste borgere og lære unge som ældre at tage vare på egen sikkerhed. Museet er således indrettet med faciliteter til både foredrag og afholdelse af borgerrettede kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Desuden kan der gennemføres gruppeundervisning af børnehaver og skoleklasser i et særligt læringsrum.

Der er ikke plads til opbevaring af samlingen på Hovedstadens Beredskabs øvrige lokaliteter. Afhændes den ret omfattende samling, vil der være betydelige omkostninger forbundet med at flytte samlingen og genetablere lokalerne på Station Vesterbro til deres tidligere indretning.

Hovedstadens Beredskab viderefører derfor brandmuseet i en to-årig periode, hvorefter der på baggrund af en evaluering tages beslutning om en eventuel videreførelse af museet. Evalueringen vil have fokus på, om museet er et aktiv i forhold til forebyggelsesindsatsen og kontakten til borgerne. Tillige skal der afdækkes mulighederne for at udvide museet med samlinger fra de øvrige kommuner.

Ny dansk forskning viser, at 1.500 hjerteløbere i ordningens første år har ”løbet” til 433 hjertestop, og i 40 pct. af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen. På 14 måneder har 35.000 danskere meldt sig som frivillige hjerteløbere i ordningen, der blev lancereret i september 2017 i Region Hovedstaden og i oktober 2018 i Region Midtjylland.

Danskernes vilje til at ville træde til for hinanden ved hjertestop er i de seneste år blevet berømmet internationalt. Og danske forskere har på genoplivningsområdet vundet flere internationale priser for forskning, der skaber helt nye standarder for, hvordan man rundt omkring i verden arbejder med at få flere til at overleve hjertestop uden for hospital.

I weekenden vandt læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab prisen for bedste abstract ved American Heart Association’s Resuscitation Science Symposium i Chicago.

”Jeg er selvfølgelig meget beæret over at modtage denne pris fra American Heart Association, men det er i mine øjne i lige så høj grad en pris til de 35.000 hjerteløbere i Danmark, der har taget aktiv stilling til, at de ved et formodet hjertestop kan blive alarmeret af regionens akutberedskab via appen TrygFonden Hjerteløber. De mennesker giver derved folk med hjertestop en større chance for at overleve”, siger Linn Andelius.

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulancen ankommer, er der 3 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 12 pct. Hvis der også stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan op mod 50 pct. overleve.

TrygFonden Hjerteløber er det seneste initiativ ud af mange på genoplivningsområdet. Igennem de seneste 15 år er danskerne gradvist blevet mere og mere involveret i genoplivning – fra at lære livreddende førstehjælp og kende til hjertestarterne, og nu til at være frivillige hjerteløbere og en ekstra ressource til det akutte beredskab.

”I år 2001 overlevede meget få hjertestop uden for hospital, og få trådte til med livreddende førstehjælp. I TrygFonden satte vi os for at ændre det. I samarbejde med mange vigtige aktører og regionerne er det lykkedes at tredoble antallet af overlevende og antallet af danskere, der træder til. Danmark er blandt de førende i at redde liv ved hjertestop, og det skylder vi alle de engagerede danskere en kæmpe tak for”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Indførelsen af førstehjælpsundervisning i køreskolen og i folkeskolen for godt 10 år siden har gjort rigtig meget for kendskabet til genoplivning og brug af hjertestarter i den voksne befolkning. Det samme har i øvrigt også mange arbejdspladsers fokus på at træne deres medarbejdere i førstehjælp. Det får os til at tro, at det efterhånden er en meget stor andel af befolkningen, der ved, hvordan man yder genoplivning”.

I Danmark bliver ca. 4.000 mennesker hvert år ramt af hjertestop.

Når man ringer 1-1-2 og kommer igennem til Region Hovedstaden og Region Midtjyllands AMK-vagtcentral angående et hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at man har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at man er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter.

Forskere fra Region Hovedstaden har dog netop gennemført en undersøgelse blandt de nuværende hjerteløbere for at finde ud af, hvor mange af de frivillige der har gennemgået førstehjælpstræning. Deres antagelse har været, at det har de fleste hjerteløbere – hvoraf en del også er sundhedsprofessionelle – og første gennemgang af deres spørgeundersøgelse bekræfter, at næsten alle hjerteløbere er uddannet i livreddende førstehjælp. Faktisk viser tallene lige nu, at under én pct. af de tilmeldte ikke har modtaget førstehjælpsundervisning.

Efteråret med dets regn og rusk er skyld i mange punkteringer. Småsten og skidt skyller ud på vejene, og samtidig er sommerdækkene måske ved at være slidte. Det kan være en uheldig kombination, idet tyngdekraften gør, at stenene ender med den brede side ned og spidsen i vejret. Og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

”Vi ser markant flere punkteringer her i efteråret. Faktisk udgør vores assistancer til bilister med flade dæk lige nu en stor del af alle vores assistancer”, fortæller Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Mens de fleste opkald kommer fra bilister, der har brug for hjælp til at håndtere dækskifte, er der også personer, der ringer, fordi de er i tvivl, om de selv kan benytte sig af det dækkit, de har liggende i bagagerummet. Og hvordan de i så fald gør.

”Som udgangspunkt kan bilister sagtens selv gøre brug af et dækkit. Så længe man husker at følge den brugsvejledning, der står på selve kittet eller i bilens instruktionsbog. Og så er der en række særlige hensyn, man skal være opmærksom på. For eksempel hvor stort hullet er, og om man befinder sig et sted, hvor det er forsvarligt at foretage en lapning”, forklarer teknisk seniorspecialist Bo Olesen, SOS Dansk Autohjælp.

Hovedreglen for brugen af dækkit er, at man kan lappe et hul, der er mindre end 4 mm.

”De fleste punkteringer sker i høj fart, f.eks. på motorvej, og her er skaden ofte for stor til, at det kan ordnes med dækkit. På skader op til 6 mm. kan vi foretage en såkaldt nødtætning på stedet, og selv om 2 mm. måske ikke lyder af meget, så er der en verden til forskel. Er hullet til gengæld større, er det nødvendigt at skifte dækket eller at bugsere bilen på værksted”, forklarer Bo Olesen.

Han gør desuden opmærksom på, at man skal huske 80/80-reglen, når der er tale om nødtætning.

”Uanset om man selv har brugt dækkit, eller om vejhjælpen har foretaget en nødtætning, må man ikke køre hurtigere end 80 km/t. Og så må man maks. køre en distance på 80 km, inden man skal forbi værkstedet og have en fagmand til at vurdere, om dækket kan lappes permanent, eller om det skal skiftes”, fortsætter han.

Er man det mindste i tvivl om, hvordan man skal håndtere en punktering, opfordrer Bo Olesen til, at man kontakter sit vejhjælpsselskab, så det er professionelle, der kommer ud og vurderer skaden og hjælper én sikkert videre.

Vil du være sikker på at kunne komme hurtigt videre, opfordrer SOS Dansk Autohjælp bilister til at have et reservedæk med i bilen. Har man ikke et decideret reservehjul, lyder et fif fra vejhjælpseksperten, at man kan bruge et vinterdæk til formålet:

”Den sikreste løsning til at imødekomme en punktering er stadig det gode gamle reservedæk. Bruger du dit vinterdæk, skal du dog være opmærksom på, at også det fungerer som en midlertidig løsning. Det gør det nemt at komme på farten igen, men også med et vinterdæk skal man køre direkte til hjemmet eller på værksted”, siger Bo Olesen.

Hvem skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger? Det spørgsmål har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri nu retter en hård kritik mod Danske Beredskaber. Hos Dansk Byggeri mener man således, at beredskaberne forsøger at generobre tabte markedsandele – og at de har besnakket Dansk Folkeparti til at kræve en ændring af reglerne.

Regeringen har indført et nye byggebehandlingssystem, der certificerer private virksomheder til at foretage byggesagsbehandling. Det omfatter også brandsikkerhed. Men beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ønsker at få ændret det system, så det i stedet bliver beredskaberne, der skal foretage vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger. Senest har Dansk Folkeparti så fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske.

Men hos organisationen Dansk Byggeri retter direktør Michael H. Nielsen nu en hård kritik mod både Danske Beredskaber og Dansk Folkeparti.

”Forslaget fra beredskaberne er et forsøg på at generobre gamle markedsandele og en funktion, hvor de bliver brand- og byggesags myndighed parallelt med kommunerne. Det er et markant tilbageskridt og en helt forkert vej at gå. De certificerede rådgivere skal kunne dokumentere deres viden. Det er ikke noget, man bare trækker i en automat. Det bliver et system, hvor vi på tværs af kommunegrænser kan få godkendt bygningstyper for brandsikkerhed og statiske beregninger. Det er også et forsøg på at billiggøre byggeriet uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Michael H Nielsen til magasinet BygTek.

”Det er et opgør med den nye og moderniserede byggesagsbehandling, som Dansk Folkeparti selv stemte for. Det lugter lidt af, at Danske Beredskaber har været dygtige til at besnakke Dansk Folkeparti og få dem til at fremlægge det forslag, som beredskaberne selv har ønsket og henvendt sig til ministeren om”, siger Michael H. Nielsen til BygTek.

Michael H. Nielsen peger i stedet på, at certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere skal godkende byggerier.

Færre kommer til skade eller mister livet på de danske veje, men i tre politikredse er udviklingen en anden. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om trafikulykker i landets 12 politikredse. Ifølge rapporten har der på landsplan har der fra 2013 til 2017 været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på 7 pct.

De fleste politikredse følger denne udvikling, men i Østjylland, på Københavns Vestegn og på Sydsjælland og Lolland Falster er det gået den anden vej. Her har der været stigninger i antallet af dræbte og tilskadekomne.

I Østjylland er antallet af tilskadekomne steget med 24 pct. på fem år, så der i 2017 var 393 tilskadekomne i trafikken på de østjyske veje. På Københavns Vestegn er antallet af dræbte steget fra fire dræbte i trafikken i 2013 til 12 dræbte i 2017. Og på Sydsjælland og Lolland Falster er antallet af tilskadekomne i trafikken steget med 24 pct., mens antallet af dræbte er steget fra ni dræbte i 2013 til 17 dræbte i 2017.

I forhold til indbyggertallet er Nordsjælland den politikreds, hvor færrest personer mistede livet eller kom til skade i en trafikulykke i 2017, mens antallet er størst i Nordjylland.

Til trods for at Nordjyllands politikreds har flest dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. indbyggere i 2017, er antallet faktisk faldet en del siden sidste år. Især antallet af dræbte er faldet markant fra 28 dræbte i 2016 til 11 dræbte i 2017.

Se hele rapporten her​.

Snart er det slut med to af Falcks ikoniske hovedkontorer. I København er Falck efter 56 år flyttet fra Falck-Huset på Polititorvet, og i stedet samles Falcks administration i nye lokaler i den sydvestlige del af København. I Aarhus gør Falck tilsvarende klar til at fraflytte Falck-Gården på Trindsøvej, hvor Falck siden 1966 har haft station og hovedkontor for en del af redningskorpset.

Falcks hovedkontor ligger fremover på Sydhavnsgade 18 i det sydvestlige København. Her har dele af Falcks administration også hidtil haft lokaler, men nu er Falck-Huset på Polititorvet blevet nedlagt, hvorefter aktiviteterne er flyttet til Sydhavnsgade.

Falck-Huset blev taget i brug i 1962 som kombineret hovedkontor, vagtcentral og redningsstation. Ved en større omlægning af Falcks københavnske stationsstruktur i 1993 blev redningsstationen nedlagt og lokalerne inddraget til administration. Men i maj fortalte Falcks koncernchef, Jakob Riis, så om planerne om at nedlægge Falck-Huset.

I Aarhus har Falck i mange år haft hovedkontoret for dele af redningskorpset placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der siden den oprindelige indvielse i 1966 er udbygget en række gange. Efter at Falck har mistet brandslukningen i området og har centraliseret autohjælpsaktiviteterne, er lokalerne imidlertid blevet for store, og derfor er Falck-Gården sat til salg. I stedet vil Falck leje nye lokaler til den tilbageværende administration og ambulanceberedskabet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i et brev til Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden opfordret udvalget til at afsætte op til 3 mio. kr. til forskning i brandfolks arbejdsmiljø. Forskningen kan bl.a. afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod og brænderøgspartikler mv.

Ministerens brev er et led i udmøntningen af den aftale, der i september blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om brandfolks arbejdsmiljø. Af aftalen fremgår det således, at aftalepartierne er enige om, at opfølgende forskning på området bør prioriteres og søges finansieret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden.

”Det er min forventning, at fonden vil efterspørge ansøgninger herom i forbindelse med fondens ansøgningsrunde i foråret 2019”, oplyser Troels Lund Poulsen.

Chefen for den konkursramte virksomhed Redningsgruppen, den 46-årige Henrik Kalmer, skal fire år i fængsel. Det slår Østre Landsret fast i en ny dom, der stadfæster den straf, som Henrik Kalmer sidste år fik i byretten. Han er blevet fundet skyldig i en særlig grov form for skyldnersvig, dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig.

Henrik Kalmer var stifter, direktør og bestyrelsesmedlem med den bestemmende indflydelse på driften i en række selskaber, der alle gik konkurs. Efterfølgende blev han ved byretten i Odense dømt for groft skyldnersvig, groft bedrageri, groft mandatsvig, groft dokumentfalsk og grov overtrædelse af bogføringsloven og reglerne om kapitaltilførsel og anvendelse af en juridisk persons midler.

Med mindre justeringer har Østre Landsret fundet Henrik Kalmer skyldig i samme omfang som byretten. Landsretten har fundet, at kreditorerne i de konkursramte selskaber led eller var i væsentlig risiko for at lide formuetab, og at beløbet er på ikke under 50 mio. kr. Endvidere var landsretten enig i byrettens strafudmåling og i, at Henrik Kalmer indtil videre skal frakendes retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Redningsgruppen blev etableret i 2011 under navnet Dansk Redningskorps, men skiftede senere navn til Redningskorps Danmark og derefter Redningsgruppen. Dengang var ambitionerne store, og Redningsgruppen med Henrik Kalmer i spidsen bebudede, at man ville blive en stor aktør indenfor både brandslukning, ambulancekørsel, sygetransport og autohjælp. I praksis viste der sig imidlertid at være langt mellem succeshistorierne for Redningsgruppen, der tabte de offentlige udbud, som selskabet deltog i.

Et lovende samarbejde med den store norske autohjælpsaktør Viking brød efter få måneder sammen – og resulterede i en usædvanlig og offentlig krig mellem de to selskaber, hvor Vikings koncernchef betegnede Redningsgruppen som useriøse. ”Det har været et forfærdeligt selskab at have med at gøre. Det her er en helt utrolig sag. Det er et lillebitte selskab med store økonomiske problemer, de har et dundrende underskud, og manden bag selskabet har flere konkurser bag sig”, sagde Viking-koncernchef Hans Petter Semmelmann i 2012. Vking har efterfølgende selv etableret sig i Danmark.

Ifølge Redningsgruppen selv havde virksomheden 41 stationer, men i 2014 var det slut – her blev det sidste af de ca. 13 selskaber, som var blevet oprettet, taget under konkursbehandling.

Amerikanske Care Ambulance, som er en del af Falck, har genvundet kontrakter med byerne Westminster, Fullerton og Costa Mesa i Orange County. Dermed vil 350.000 borgere i det sydlige Californien også i fremtiden se ambulancer fra Care Ambulance på vejene og få fat i medarbejdere fra Care Ambulance, når de ringer til alarmnummeret 911.

Kontrakterne i Westminster og Costa Mesa er begge vundet i åbent udbud og løber i fem år fra nu. Kontrakten i Fullerton er en to-årig forlængelse af en kontrakt, som bliver sendt i udbud i 2020. I alt vil 50 medarbejdere og 10 ambulancer yde hjælp fra otte stationer fordelt over de tre byer.

“Vi er meget glade for, at vi kan fortsætte med at yde en stabil ambulance-tjeneste til borgerne i Westminster, Fullerton og Costa Mesa. Orange County er vores hjemmebane, og vi har været her siden 1969”, fortæller Troy Hagen, der er Regional Managing Director i Falck Ambulance i Californien.

Falck opererer i 73 byer i Orange County og Los Angeles County, hvor redningskoncernen servicerer mere end 5 mio. californiere.

2.000 borgere i Region Hovedstaden bliver hvert år ramt af mindre blodpropper. Nu kan mange opdages allerede i ambulancen med en ny og forbedret målemetode. Ambulancepersonalet har i et halvt år brugt den nye metode, der måler blodets indhold af troponin, der er et hjerteenzym, som frigives til blodet, når hjertemusklen har iltmangel.

Ved at være i on-line kontakt med førende kardiologer på Rigshospitalet får ambulancepersonalet straks en lægefaglig vurdering – og kan køre patienten til det nærmeste hospital med en hjerte-kar-afdeling.

Den nye blodprøveanalyse måler stoffet troponin i blodet. Prøven tages fra en blodåre og analyseres i ambulancen på alle patienter med brystsmerter eller pludselig opstået åndenød (uden kendt lungesygdom). Analysen tager ca. 15 minutter.

Hvis prøven er positiv, det vil sige mere end 40 ng/time, og der mistænkes en mindre blodprop, vil ambulancen konferere patienten med kardiologisk vagthavende på Rigshospitalet. Det sker med henblik på en visitation til enten Gentofte Hospital eller Rigshospitalet for at få lavet en nærmere hjerteundersøgelse. Er prøven negativ, vil patienten blive kørt til nærmeste akuthospital til videre undersøgelse.

I Region Hovedstaden får ca. 3.400 borgere hvert år blodprop i hjertet, heraf ca. 2.000 mindre blodpropper. Ca. 50 gange dagligt får borgere i Region Hovedstaden taget den nye blodprøveanalyse i ambulancen.

”Det er er tidskritisk tilstand at have en mulig blodprop i hjertet, og derfor er det til gavn for patienterne hurtigt at blive undersøgt og behandlet på en specialiseret afdeling. Den nye blodprøve gør, at vi kan visitere de hjertepatienter, der har gavn af en kateter-undersøgelse til rette hospital første gang, i stedet for at flytte dem senere i forløbet”, fortæller Charlotte Barfod, der er konstitueret enhedschef i Region Hovedstadens Akutberedskab.

”Der er flere fordele ved at patienten kan sendes direkte til os eller et andet hospital, hvor de kan blive undersøgt og behandlet inden for kort tid. Det betyder, udover at patienterne undgår overflytninger mellem hospitaler, også at de hurtigere kan udskrives og komme hjem til deres egen hverdag”, siger overlæge på Hjerteafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, Mette Gitz Charlot.

Den nye målemetode er en del af et forskningsprojekt i Region Hovedstaden med tidlig diagnostik af blodprop i hjertet ved blodprøveanalyse præhospitalt. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem flere regioner, og det er støttet af Hjerteforeningen.

Metoden er afprøvet i Region Midtjylland, og foreløbige resultater derfra viser, at ud over en hurtigere behandling opnår patienterne også kortere indlæggelse. Det har i Region Midtjylland ført til en reduktion på i to sengedage pr. patient i gennemsnit.

Erfaringer fra Region Midtjylland viser desuden, at ca. 45 procent af patienterne med mindre blodprop i hjertet kan identificeres med testen. De kan ikke ses på en EKG-undersøgelse, der måler hjertets elektriske impulser. Patienter med større blodpropper i hjertet bliver sendt til hospitalerne som hidtil.

Den nye metode til måling betyder, at hjertepatienter skal køres længere med Region Hovedstadens Akutberedskab. F.eks. skal en borger fra Humlebæk, der er ramt af en mindre blodprop, ikke længere køres til Nordsjællands Hospital, men derimod til Gentofte Hospital, fordi patienterne med hjerte-kar-sygdomme skal opereres der.