Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Efter et vellykket pilotprojekt i København bliver politiets kameraregister nu bredt ud til resten af landet. Registret skal hjælpe politiet til hurtigere og mere effektiv efterforskning. Baggrunden er bl.a. terrorangrebet mod Krudttønden i 2015, hvor videoovervågningsmateriale fra private spillede en afgørende rolle i politiets efterforskning.

I forbindelse med Krudttønden gjorde optagelser fra privates overvågningskameraer det muligt at følge gerningsmandens færden rundt i byen. Efterforskningen viste ikke bare behovet for at få adgang til optagelser fra virksomheders og privates kameraer, men også nødvendigheden af at have et overblik over, hvor kameraerne er opsat.

”Det var enormt tidskrævende at finde ud af, hvor der hang kameraer, og hvem der ejede dem, for derefter at anmode om at få adgang til de relevante optagelser. Det var tydeligt, at der var behov for et centralt register, som kunne give et hurtigt og mere omfattende overblik over relevante kamerapositioner og deres ejere, så vi hurtigere kan få kontakt til de relevante kontaktpersoner”, siger Niels Kristoffersen, som er politikommissær ved Rigspolitiets nationale efterforskningscenter.

Derfor satte Justitsministeriet og Rigspolitiet gang i et pilotprojekt hos Københavns Politi, hvor man med hjælp fra borgere og virksomheder lavede et samlet kameraregister, som skal understøtte hurtigere og mere effektiv efterforskning.

Registret har nu været i brug i snart to år i Københavns politikreds, og evalueringen af pilotprojektet har vist, at registret er et godt og brugervenligt redskab, som kan bruges i mange forskellige typer af sager.

”Evalueringen har vist, at det er et enormt brugbart redskab, som kan hjælpe politiet med at løse rigtig mange forskellige politiopgaver. Det kan være alt fra personfarlig kriminalitet til indbrud, voldtægt eller afviklingen af større begivenheder”, siger Niels Kristoffersen.

Pilotprojektet har vist, at et velfungerende kameraregister kan gøre efterforskningen hurtigere og mere effektiv, og samtidig være med til at forebygge kriminalitet, og nu går arbejdet i gang med at få registreret så mange kameraer som muligt over hele landet.

”Jo flere kameraer vi har med i registret, jo hurtigere og bedre kan vi forhåbentlig opklare forbrydelser. Derfor vil vi gerne opfordre alle – både borgere og virksomheder, som har et kamera sat op, til at gå ind og registrere det på www.politi.dk. Det er vigtigt at understrege, at når man har sit kamera med i politiets register, betyder det ikke, at politiet har adgang til optagelserne – blot at de kan rette henvendelse til dig som ejer og bede om at få udleveret optagelser fra et bestemt tidsrum, som er relevant for opklaring af en forbrydelse”, forklarer Niels Kristoffersen.

Han fortæller videre, at selvom dit kamera er opsat på privat grund, kan optagelserne sagtens være relevante for politiet – også selvom det f.eks. kun peger ind i din havegang eller foran din carport:

”Private kameraer må ikke filme ud på offentlig vej, men derfor kan politiet alligevel ofte se på optagelserne, om der fx kører billygter forbi på vejen uden for grunden og i så fald hvornår. Det kan være vigtigt for efterforskningen. Ofte vil en gerningsmand stikke af til fods gennem private haver, indkørsler osv. og her vil kameraerne også kunne hjælpe. Men det er vigtigt at understrege, at man selvfølgelig skal sætte sit kamera lovligt op – også selvom man står i registret”.

Sydvestjysk Brandvæsen og Falck har indgået ny 10-årig kontrakt om brandberedskabet i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. Kontrakten indebærer, at stort set hele brandvæsenets vognpark gradvist bliver udskiftet. Allerede næste år indsættes der en ny drejestige og redningsvogn i Esbjerg, men også stationerne i Varde, Ribe og Fanø bliver opgraderet med bl.a. redningsvogne.

Den nye brandslukningskontrakt er indgået efter et udbud og omfatter drift af køretøjer og materiel, vagtcentral, minut-brandvæsen i Esbjerg, deltidsbrandvæsner samt levering af nye slukningsenheder og slukningsudstyr.

I kontraktperioden vil stort set alle brandkøretøjer blive udskiftet, så vognparken gennemgår en udvikling og kommer til at bestå af moderne og slagkraftige enheder.  Sydvestjysk Brandvæsen har valgt at styrke stationerne i Ribe og Varde med bl.a. Cobra-skæreslukker og Esbjerg med CAFS. Og det nye materiel er tiltrængt:

“Som de fleste andre brandvæsener i Danmark har vi i de seneste mange år været underlagt store sparekrav. Det betyder, at meget af vores materiel er slidt og forældet. I dag kan man købe meget mere effektivt udstyr, som slukker branden hurtigere og samtidig giver os mulighed for med specialudstyr eksempelvis at skære med specialstrålerør under højt tryk ind til hulrum med ulmende ild, som vi tidligere havde svært ved at nå”, fortæller beredskabschef Jens Mølgaard fra Sydvestjysk Brandvæsen.

“Sydvestjysk Brandvæsen har igennem de seneste år virkelige været dygtig til at omsætte sparekravene fra politisk side og samtidig opretholde beredskabsniveauet. Men nu er det også tid til, at vi opgraderer og moderniserer udstyret i alle tre kommuner”, siger Jesper Frost Rasmussen, der er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Esbjerg Kommune.

Falck har siden 1939 slukket brand i Esbjerg og Fanø kommuner og i Varde Kommune siden 1954. Med den nye 10-årig aftale med Sydvestjysk Brandvæsen fortsætter det mangeårige samarbejde altså.

“Vardes brandkontrakt med Falck er den første, der løber ud med udgangen af 2018. Derfor er jeg glad, for at vi har kunnet indgå en ny aftale med Falck. Det skaber trygge rammer for vores borgere og sikrer, at gammelt materiel nu opgraderes”, siger Erik Buhl, der er borgmester i Varde Kommune.

“Sydvestjysk Brandvæsen har lavet et flot forarbejde, og samarbejdet omkring at få en ny aftale på plads har været meget konstruktivt. I Falck er vi meget glade for at kunne byde ind med både vores erfaring fra det mangeårige samarbejde, men også med kapacitet og knowhow til at implementere fremtidens brandmateriel. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i de næste mange år”, fortæller Lars Vester Pedersen, der er chef for Falcks nordiske assistance- og brandaktiviteter.

Beredskabsstyrelsen har indledt et stort udbud, der omfatter rammeaftaler for chassiser til brandkøretøjer. Der skal indgås tre forskellige rammeaftaler, som vil kunne anvendes af både det statslige og kommunale beredskab. Rammeaftaler vil gælde i to år med mulighed for en tilsvarende forlængelse, og samlet har de en anslået værdi på 43 mio. kr.

Rammeaftalerne omfatter anskaffelse af lastbilchassiser i varierende størrelser og specifikationer. Chassiserne skal anvendes til opbygning af brand- og redningskøretøjer til brug ved indsats og undervisning for det samlede danske beredskab. Udover anskaffelse af lastbilchassiser omfatter udbuddet reservedele til og service af lastbilchassiserne.

Chassiserne skal primært anvendes til opbygning af automobilsprøjter, tankvogne, containerlastvogne, lastvogne med kran og lastvogne med lad.

Udbuddet er opdelt i tre delaftaler:

• Lastbilchassiser over 7,5 tons – med almindeligt førerhus. Tilbudsgivere skal afgive tilbud på otte forskellige chassistyper, der alle skal kunne leveres med både en kort, mellemlang og lang førerhustype. Her er den anslåede værdi 15 mio. kr.
• Lastbilchassiser over 7,5 tons – med smal mandskabskabine (maksimal udvendig bredde på 2,3 m). Tilbudsgivere skal afgive tilbud på to forskellige chassistyper. Her er den anslåede værdi 8 mio. kr.
• Lastbilchassiser over 7,5 tons – med bred mandskabskabine (minimal udvendig bredde på 2,4 m). Tilbudsgivere skal afgive tilbud på fem forskellige chassistyper. Her er den anslåede værdi 20 mio. kr.

Der er tilbudsfrist den 9. november 2018, og prisen vil være eneste tildelingskriterium.

De fem regioner er for første gang gået sammen om et fælles udbud af ambulancekøretøjer. Udbuddet skal give bedre priser – og skal være med til at sikre øget konkurrence på ambulanceområdet. I første omgang er det Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden, som vil købe nye ambulancer, men også de to øvrige regioner kan tilslutte sig udbuddet.

Region Syddanmark vil købe ambulancer til planlagt udskiftning af køretøjer i Ambulance Syd, mens Region Midtjylland skal købe ambulancer til egen drift af op til fire beredskaber fra sommeren 2019. Endelig skal Region Hovedstaden have nyt køretøj til sociolancedrift og to nye ambulancer.

Regionerne forventer at kunne sikre en fordelagtig aftale ved at samarbejde og derved få et udbud med et større volumen. Desuden har de øvrige to regioner mulighed for at tilslutte sig udbuddet, der er en rammeaftale med løbende indkøb af flere køretøjer efter behov.

Lægefaglig direktør i Region Midtjyllands Præhospital, Per Sabro Nielsen, fortæller, at der er stor fokus på indretning af bårerummet i de kommende ambulancer:

”Det er afgørende, at bårerummet i ambulancen fungerer godt. Bårerummet er de sundhedsfaglige medarbejderes arbejdsplads, og det skal være indrettet, så de har gode arbejdsforhold og dermed kan koncentrere sig om behandling af patienten. Derfor lægger vi også op til, at tilbudsgiverne skal konkurrere på indretning af bårerummet.  Ambitionen er, at vi får de nyeste, bedste og mest fleksible løsninger på markedet”.

Det fælles udbud er et led i regionernes indsats for at fremme konkurrencen på ambulanceområdet. Med et fælles udbud, der skal munde ud i en rammeaftale for indkøb af køretøjer, vil alle regioner være klar til indkøb af køretøjer. Det kan regionerne gøre, hvis der viser sig ikke at være konkurrence ved næste runde af udbud af ambulancedriften.

Regionernes ambition er desuden, at det fælles ambulanceudbud kan åbne op for et endnu tættere og mere fleksibelt samarbejde om ambulancer mellem regionerne.

Tirsdag var der officiel indvielse af nye rammer for Rigspolitiets cybercrime-center (NC3) og Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) med bl.a. skydebane, brandværksted og ”blodrum”. Med den store flytning er centrene NC3 og NKC nu samlet under ét tag i Ejby ved Glostrup.

NC3 har hidtil holdt til i en anden af Rigspolitiets bygninger i Ejby, mens NKC hidtil har haft til huse på Slotsherrensvej i Vanløse. Nu samler de to centre altså kræfterne under samme tag.

”Vi glæder os over at få optimale rammer for to af vores centre, som er helt centrale for at bekæmpe kriminalitet og for at sikre borgernes tryghed. Det betyder, at dansk politi fortsat kan sikre fysiske og digitale spor i høj kvalitet og bekæmpe klassisk kriminalitet og it-kriminalitet bedst muligt. På den måde kan vi gå ind og give ekspertstøtte til politikredsene over hele landet bedst muligt”, siger Rigspolitiets politidirektør, John Vestergaard.

”Faciliteterne er bygget til de helt særlige behov, som vi har. Den nye bygning indeholder bl.a. skydebane til skydetekniske undersøgelser og ballistik, brandværksted, ’blodrum’ og såkaldte ’effektflows’, hvor de effekter, der skal undersøges, passerer nemmere fra undersøgelsesrum til undersøgelsesrum”, fortæller Henrik Sønderby, der er chef for NKC.

Claus Birkelyng, chef for NC3, supplerer: ”Vores samarbejde og vidensdeling med NKC har altid været tæt, og det bliver naturligvis endnu tættere, når vi er under samme tag. Det gælder både, når vi i hverdagen samarbejder på et gerningssted, men det gælder også, når vi skal gennemføre en hurtig og grundig sporsikring ved større, alvorlige og uvarslede hændelser”.

Da der i sidste måned blev afholdt halvmaraton med 23.000 deltagere i København, kunne det have haft alvorlige konsekvenser for en 79-årig mand, som under løbet sank sammen i sin lejlighed på indre Østerbro. Selv om ambulancen kun skulle køre 2 km., var den nemlig 28 minutter om at nå frem. Akutberedskabet måtte opgive at få ambulancen igennem en af de etablerede sluser.

Alarmen om den 79-årig mand indløb kl. 11.23 den 16. september 2018. Det var syv minutter efter, at startskuddet havde lydt for de 23.000 deltagere i den københavnske halvmaraton. Det fortæller Berlingske Tidende.

Ambulancen nåede først frem 28 minutter senere, selv om der kun var ca. 2 km. kørevej fra Fælledvejens Brandstation. Ifølge Peter Berlac, som er lægefaglig chef i Region Hovedstadens Akutberedskab, skyldes den lange responstid, at alarmen kom på det værst tænkelige tidspunkt:

”23.000 mennesker var samlet ud for de sluser, som ambulancen ideelt set skulle igennem. Man kunne nok få de forreste til at stoppe, men de nogle-og-20.000 løbere, der kom bagfra, ville blive ved med at presse på. Så man risikerede en større katastrofe, hvor folk blev mast. I den situation besluttede man på kommandostedet, hvor Akutberedskabet, løbsledelse og politiets sidder, at køre med udrykning rundt til den næste sluse”, fortæller Peter Berlac til Berlingske.

På baggrund af forløbet overvejes det at ændre sikkerhedsforanstaltningerne.

”Det kan vel være, at der skal være flere sluser. Og at vi skal have forhåndsmandat til at afbryde løbet, fordi vi alligevel de facto afbryder løbet ved at køre gennem med en ambulance. Vi kunne også ønske os en mere hensigtsmæssig rute og sammen med løbsledelsen identificere bedre muligheder for at komme på tværs af ruten”, siger Peter Berlac – og tilføjer:

”Vi havde faktisk en ambulance inden for hegnet, men den var på netop det tidspunkt optaget af en anden patient. På baggrund af episoden kan vi se, at vi er nødt til at have flere ambulancer, der står standby”.

Den 79-årige mand viste sig at have et hul i lungen. Da ambulancen først var ankommet, nåede han frem til Rigshospitalet på syv minutter.

Der kan spares op til 200 mio. kr. om året, hvis der kommer mere konkurrence på ambulancekørslen. Det vurderer de danske regioner, som derfor lancerer 18 forslag, der skal styrke konkurrencen. Blandt andet vil regionerne sikre, at der uddannes flere reddere, og så skal andre faggrupper – særligt sygeplejersker – kunne anvendes til at bemande ambulancerne.

“Når der på det nærmeste er monopollignende tilstande på området, er der risiko for, at priserne bliver for høje, og det ønsker vi naturligvis at undgå”, siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman med henvisning til, at Falck i dag sidder på ca. 70-80 pct. af regionernes ambulancedrift.

Regionernes mål er derfor, at der i fremtiden er flere aktører, der afgiver tilbud, når regionerne udbyder opgaver på ambulanceområdet. Hvis konkurrencen styrkes, kan regionerne samlet set formentligt spare 5-10 pct. af de knap 2 milliarder kr., som årligt anvendes på ambulanceområdet. Det viser skøn baseret på regionernes hidtidige erfaringer med udbud af opgaver på ambulanceområdet.

En faglig arbejdsgruppe nedsat af regionerne kommer nu med anbefalinger om, hvordan konkurrencen kan øges. Det sker med 18 anbefalinger til, hvad regionerne fremover kan gøre. Anbefalingerne er blevet drøftet i Danske Regioners bestyrelse, og sendes nu ud til de enkelte regioner, som led i forberedelsen af næste runde udbud på ambulanceområdet.

”Regionerne har i dag et godt samarbejde med Falck. For at få mere sundhed og behandling for pengene, er der dog brug for sundere konkurrence. Netop her leverer rapporten mange interessante bud på, hvad regionerne fremover selv kan gøre, for at det sker. Det gælder f.eks. forslaget om, at regionerne selv varetager en del af ambulanceopgaverne”, siger Ulla Astman.

1. Rekruttering af ambulancepersonale er den væsentligste udfordring for nye ambulanceoperatører. Regionerne skal sikre, at der uddannes nok redderelever, eventuelt ved at eleverne ansættes hos regionerne.
2. Ambulancebekendtgørelsen skal ændres, så andre relevante faggrupper, f.eks. sygeplejersker, kan bemande ambulancerne.
3. Ambulancebehandleruddannelsen skal forankres i sundhedsfagligt regi.
4. Der skal sikres konkurrencedygtige overenskomster, som ikke forhindrer fair konkurrence mellem offentlige og private operatører.
5. Regionerne skal overveje selv at drive baser, så nye operatører ikke skal investere i bygninger.
6. Regionerne skal tilpasse deres krav til operatørers erfaring, robusthed og sikkerhedsstillelse ved udbud.
7. Udbud skal ske efter beredskabsmodellen i stedet for responstidsmodellen.
8. Regionerne skal overtage ansvaret for ambulancepersonalets efteruddannelse, der ellers stiller krav til operatørernes lægefaglige ekspertise.
9. Ambulancekørsel og liggende sygetransport skal udbydes separat.
10. Ambulanceudbud skal opdeles i delområder.
11. Regionernes udbud skal koordineres, så nye operatører kan fokusere på ét udbud ad gangen.
12. Regionerne skal aftale fælles krav til f.eks. uddannelse, kvalitet og arbejdsmiljø i udbuddene.
13. Forud for udbud skal der gennemføres teknisk dialog med potentielle operatører.
14. Konkurrence skal formentlig komme fra udlandet, og regionerne skal arbejde for at informere potentielle operatører og investorer om det danske marked.
15. Der skal udarbejdes kontrolbud ved udbud, og der skal aftales fælles forudsætninger om f.eks. vagtformer og takster.
16. Det skal inden udbud tilkendegives politisk, at regionen er klar til at hjemtage opgaven, hvis kontrolbud viser, at regionen selv er bedst og billigst.
17. Regionerne skal arbejde med muligheden for at stå for egen drift for at fremme konkurrencen.
18. På liggende sygetransport er barriererne for nye operatører mindre, og regionerne skal styrke informationsindsatsen, herunder oplyse om, at opgaven kan varetages af ikke-sundhedspersoner.

På tirsdag indvies Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum, der er indrettet på Vesterbro Brandstation på Enghavevej. Museet erstatter det hidtidige museum på den nu nedlagte Dæmningens Brandstation. På kulturnatten fredag den 12. oktober 2018 er der mulighed for at besøge det nye museum kl. 18-22, og også i efterårsferien er der åbent.

På Brandmuseet er der mulighed for at se udviklingen i de over 300 år, hvor der har været et brandvæsen i København. Besøgende kan opleve brandfolkenes stolte og til tider dramatiske historie med indsatser ved katastrofer i både krigs- og fredstid, herunder ved nogle af de store brande, hvor byen har været ved at brænde ned.

Der vil være rig mulighed for at se, røre og gå på opdagelse i brandfolkenes udstyr, og på ”Børnenes brandstation” kan de mindste lade fantasien få frit løb. Her kan børnene selv lege brandfolk og ambulancereddere, mens de lærer om brandsikkerhed, førstehjælp og hvad man skal gøre i tilfælde af brand.

Tirsdag indvies museet officielt af lokalpolitikeren og historikeren Allan Mylius Thomsen og beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen.

Under kulturnatten fredag er der åbent kl. 18-22. Der er gratis adgang, og Kulturpas er ikke nødvendigt. I efterårsferien er der åbent mandag-fredag kl. 10-14. Fra uge 43 er der fast åbent tirsdage og lørdage kl. 10-14.

Brandmuseet ligger på Vesterbro Brandstation, Enghavevej 168-170, 1550 København V.

Onsdag kl. 14.10 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 26-årig mandlig bilist blokerede for en ambulance under udrykningskørsel i rundkørslen ved Paludan Müllers Vej/Randersvej i det nordlige Aarhus. Den 26-årig mandlige bilist blev sigtet for at genere ambulancen ved tæt kørsel, overhaling højre om og ved at køre ind foran og til sidst blokere vejen for ambulancen.

Østjyllands Politi oplyser, at man ikke kender bilistens motiv til at blokere for ambulancen. Men sagen efterforskes nu nærmere, hvorefter det besluttes, om der skal rejses tiltale.

Efter et udbud skal Falck frem til 2022 stå for den siddende sygetransport i otte af de 11 delområder, som Region Hovedstaden er inddelt i. Falck står allerede i dag for siddende sygetransport i en del af regionen, men redningskorpset varslede i foråret, at man helt ville opgive den siddende sygetransport og i stedet bruge underleverandører. Få måneder senere indgik Falck dog en væsentligt billigere overenskomst, hvilket har givet Falck mulighed for atter at satse på området.

Falck har netop vundet hovedparten af udbuddet om siddende patienttransport i Region Hovedstaden. Det betyder, at patienter i Region Hovedstaden, som har behov for transport til og fra et behandlingssted, fremover bliver hjulpet af Falck-reddere.

Falck og Region Hovedstaden har indgået aftale om, at Falck fortsat skal drive otte ud af 11 delområder inden for den siddende patienttransport.

Hos Falck er man glade for at kunne fortsætte driften af den siddende patienttransport: “Vi er blevet tildelt hovedparten af delaftalerne på den siddende patienttransport, som vi har flere års erfaring med. Vi ser frem til fortsat at skulle levere service af høj kvalitet til borgerne og til at videreudvikle vores positive samarbejde med Region Hovedstaden”, siger adm. direktør for ambulance-området i Falck Danmark, Jørgen Mieritz.

“Det skal være trygt for borgerne at blive kørt til og fra hospitalet. Jeg er derfor glad for, at vi kan fortsætte samarbejdet med Falck”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den nye kontrakt træder afhængigt af delaftalerne i kraft mellem den 1. februar og 1. april 2019. Kontrakten udløber i 2022 med mulighed for forlængelse i to år.

Den 3. oktober er Falck-grundlægger Sophus Falcks fødselsdag, og traditionen tro blev brandfolk, ambulancefolk og andre Falck-medarbejdere over hele verden i dag belønnet for heltemodige indsatser. I år har det for første gang også været muligt at blive tildelt legatet for en innovativ og kreativ ide, og et legat gik til en ambulancebehandler for udviklingen af en app.

Ambulancebehandler Anders Bruun Rasmussen modtog legatet, fordi han har udviklet en avanceret app, der kan hjælpe ambulancepersonale med at finde det nærmeste hospital med den rette specialistbehandling

“Jeg er meget glad for at overrække denne pris til Anders Bruun Rasmussen. At redde og forbedre liv er en naturlig del af Falck og vores medarbejdere. Det løber i vores blod og er en del af vores arv. Samtidig er innovation en vigtig del af vores fremtid, og jeg er derfor glad for at tildele legatet for en ide, der ved at arbejde smartere vil redde og forbedre liv”, siger Falcks koncernchef, Jakob Riis.

Jakob Riis overrakte Sophus Falcks Mindelegat til Anders Bruun Rasmussen, der er ambulancebehandler på Falck-stationen i Vordingborg. Anders Bruun Rasmussen lavede en app, der kan hjælpe ambulancepersonalet med hurtigt at bestemme, hvilket hospital patienter skal transporteres til for at få den rigtige specialistbehandling.

Han fik ideen til appen, mens han var på arbejde i Falck Ambulance. Den tidligere proces var ofte en stor frustration. Når ambulancepersonalet skulle beslutte, hvilket hospital en patient skulle transporteres til, måtte de gennem et 17-siders dokument, der ofte var så kompliceret, at de skulle ringe til vagtcentralen for vejledning.

“Det har været rigtig interessant at samarbejde med en af vores partnere om at udvikle en løsning, som gavner alle. Under processen var Falck meget fleksibel og hjælpsom med at lade mig tage den tid, der var nødvendig for at bidrage til udviklingen af app’en”, fortæller Anders Bruun Rasmussen.

App’en er udviklet I samarbejde med Præhospitalt Center i Region Sjælland. Den er nu tilgængelig for alle ambulancebehandlere, paramedicinere og læger i regionen, og den er klar til at blive rullet ud i resten af landet.

“Anders har gjort et stort stykke arbejde med at gøre arbejdet lettere for sig selv og sine ambulancekolleger. Det kan øge vores effektivitet, og det viser, at Falck er et ambulanceselskab også for fremtiden. Jeg håber, at denne pris vil motivere andre til at komme frem med deres ideer”, siger Jakob Riis – og tilføjer:

“Jeg vil også benytte lejligheden til at lykønske alle de andre vindere af Sophus Falcks Mindelegat. De gør et fantastisk arbejde og gør os alle stolte”.

I alt 25 Falck-medarbejdere fra hele verden er blevet tildelt mindelegatet, som bærer grundlæggerens navn.

• Harriet Møller Johansen, ambulancebehandler, Danmark
• Kenneth Jungvig, paramediciner, Danmark
• Birger Noes Mundbjerg, ambulancebehandler, Danmark
• Anna Otterborg, ambulance-sygeplejerske, Sverige
• Ramazan “Rami” Uludag, paramediciner, Sverige
• Fatih Kasap, servicetekniker, Danmark
• Morten Frem Andersen, servicetekniker, Danmark
• Christian Akim Danielsen, paramediciner, Danmark
• Karsten Jensen, ambulancebehandler, Danmark
• Vibeke Tjørnager Jakobsen, kontorassistent, Danmark
• Marco Struve, ambulancebehandler, Tyskland
• Cennet Urut, ambulancebehandler, Tyskland
• Marek Šichman, paramediciner, Slovakiet
• Miroslav Šimaliak, chauffør, Slovakiet
• Veronika Kubicoá, studerende, Slovakiet
• Glen Waretini, fungerende brandchef, Australien
• Jason Porter, brandmand, Australien
• Joshua Nightingale, brandmand, Australien
• Allan Strøm Vestergaard, brandmand, Danmark
• Frank Larsen, brandmand, Danmark
• Kim Grøn Hansen, brandmand, Danmark
• Lars Bratbjerg Hvistendahl, brandmand, Danmark
• Morten Due Søndergaard, brandmand, Danmark
• Torben Faurbye, brandmand, Danmark

Hvert år i uge 40 sætter Beredskabsstyrelsen og TrygFonden fokus på brandforebyggelse og tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets skoler. Flere end 600 skoler har i år bestilt materialer til undervisning om ild og brandsikkerhed, og flere end 45.000 elever i 0.-1. klasse og 4.-5. klasse lærer i disse dage om, hvordan man undgår brand, og hvad man skal gøre, hvis der opstår brand.

”Det er vigtigt, at vi som voksne ved, hvordan man undgår brand. Men hvis vi virkelig vil øge brandsikkerheden derhjemme, så skal vi have børnene med. Det forsøger vi med initiativerne i uge 40”, siger Mads Dalgaard, der er forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

Undervisningsmaterialerne til uge 40 skal give eleverne viden, de kan tage med sig ind i voksenlivet.

”Det er vigtigt, at børn bliver bevidste om, at ild potentielt kan udvikle sig til en farlig brand, og at vi fortæller dem, hvordan de skal handle, hvis der opstår brand. Med en god viden om brandsikkerhed kan vi mindske risikoen for, at børn kommer til skade og også på sigt gøre dem til brandsikre voksne”, siger programchef René Højer fra TrygFonden.

Flere end 600 skoler har bestilt undervisningsmaterialerne ”Lær om brand” målrettet 0.-1. klasse og ”Ild – en farlig ven” målrettet 4.-5. klasse.

Stefan Schousboe er fra 1. oktober 2018 ansat som ledende overlæge i Region Midtjyllands AMK-vagtcentral. Som ledende overlæge på AMK-vagtcentralen får Stefan Schousboe en nøglerolle i forhold til at styre patientstrømme fra de akutte hændelser til hospitaler eller anden hjælp

AMK-vagtcentralen er hjertet i Region Midtjyllands præhospitale indsats med ansvar for at visitere omkring 600 opkald fra borgere dagligt og sikre den rette hjælp med ambulancer, akutlægebiler, lægehelikopter osv.

Som ledende overlæge på AMK-vagtcentralen får Stefan Schousboe en nøglerolle i forhold til at styre patientstrømme fra de akutte hændelser til hospitaler eller anden hjælp, og han kommer til at sidde i centrum for et komplekst netværk med mange samarbejdspartnere, blandt andet almen praksis, vagtlægeordningen, regionens hospitaler samt eksterne parter som f.eks. politi, brandvæsener og kommuner.

Stefan Schousboe er speciallæge i almen medicin, har gennemført uddannelse i akutmedicin for læger og har erfaringer fra en række sektorer. Han har blandt andet været praktiserende læge, akutlæge på Hospitalsenheden Horsens, lægefaglig chefkonsulent for ambulancetjenesten, distriktslæge på Grønland og læge i Forsvaret.

Senest har Stefan været ansat som såvel overlæge som konstitueret ledende overlæge på AMK-vagtcentralen, og er således et kendt ansigt i organisationen.

Lægefaglig leder i Præhospitalet, Per Sabro Nielsen, glæder sig til at fortsætte det gode samarbejde:

”Med Stefan Schousboe får Præhospitalet endnu en stærk lederprofil, og dermed en samlet afdelingsledelse i AMK-vagtcentralen, der både har kompetencerne og styrken til at løfte nye væsentlige udviklingsinitiativer på akutområdet og samtidig fastholde en robust daglig drift, der sikrer den bedst mulige hjælp til akut syge og tilskadekomne borgere”.

Den ledende overlæge indgår i AMK-vagtcentralens afdelingsledelsen sammen med oversygeplejersken og vagtcentrallederen. Derudover får han ansvaret for at koordinere det samlede, regionale sundhedsvæsen ved større ulykker og katastrofer.

”Præhospitalet og AMK-vagtcentralen er i en rivende udvikling, som jeg ser frem til at stå i spidsen for sammen med den øvrige afdelingsledelse. Samtidig er det et væsentligt perspektiv for mig at være med til at ruste Præhospitalet og den midtjyske region til at håndtere større uvarslede hændelser”, siger Stefan Schousboe.

Det kommende halve års tid deltager ca. 100 ambulancereddere fra Region Syddanmark i et pilotprojekt, der skal afklare, om KOL-patienter i højere grad kan behandles i hjemmet – og dermed undgå indlæggelse. Målet er, at undersøgelser gennemføres præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel.

Det er Falck, der taget initiativ til pilotprojektet, som i Region Syddanmark gennemføres på 10 ambulanceberedskaber i Odense, Dalum, Kolding, Vejle og Esbjerg. De øvrige ambulanceberedskaber forsætter uændret med behandling i projektperioden. Det vurderes, at ca. 100 reddere hos Ambulance Syd og Responce skal uddannes som led i projektet.

Redderne, der er med i projektet, tager en blodprøve for at måle infektion, samt en måling af syrebasestatus for at måle ilt/kuldioxid, og der foretages en ultralydsundersøgelse af lungerne for at afklare, om der er tegn på andre sygdomstilstande. Akutlægerne på akutlægebilerne ser telemedicinsk med på ultralydsundersøgelsen.

Afklares det i forsøget, at en patient efter præhospital undersøgelse og behandling ikke har behov for indlæggelse, så tilbydes patienten at blive i hjemmet. Ambulancen vil efter behov tage kontakt til hjemmepleje eller akutteam – eller patienten vil blive opfordret til at kontakte egen læge næste dag.

Ønsker en KOL-patient at blive kørt til sygehuset, så vil ønsket altid blive imødekommet i projektet.

Regionens interesse er at afklare, om behandlingsparadigmet i projektet kan medføre, at KOL-patienter kan undgå indlæggelse gennem undersøgelser gennemført præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel.

Bliver projektet en succes, vil det kræve en medicinsk teknologivurdering (MTV) af nytteværdien og efterfølgende vurdering af, om behandlingsparadigmet skal udbredes i hele regionen.

Projektet afvikles i perioden fra 1. oktober 2018 til 30. april 2019. Region Syddanmark finansierer 166.000 kr. af projektomkostningerne, mens Falck finansierer 1,4 mio. kr.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn har indsat en autosprøjte, som brandværnet har lånt fra Falck-Museet på Egeskov Slot. Det er en VW-MAN 10.150 F fra 1990, som oprindeligt er opbygget af H.F. Nielsens Maskinfabrik. Den har en fortid i Falck, og brandværnet har aftalt med Falck-Museet, at den bliver leveret tilbage, når de – i en fjern fremtid – ikke længere skal bruge den.

En del udstyr til autosprøjten er blevet anskaffet af Grænseegnens Ungdomsbrandværn selv, og køretøjet er ombygget af ungdomsbrandværnets instruktører, så det passer til de nye opgaver i et ungdomsbrandværn.

Som sidste led i ombygningen er der installeret sidelamper, hvilket Kollund Auto har gjort som sponsorat. Og uden hjælp fra en række sponsorer ville det ikke have været muligt at starte et projekt i denne størrelsesorden op.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn takket sponsorerne Falck-Museet på Egeskov, LB Bilsyn i Padborg, MAN Truck & Bus Danmark i Padborg, Euromaster Dæk & Autoservice i Padborg, Hella i Lundsbjerg, GKV Brandmateriel i Gråsten, Toptryk Grafisk i Gråsten og Kollund Auto i Kollund.

Søndag er sidste dag, hvor Falck står for brandslukning i Aarhus. Mandag hjemtager Østjyllands Brandvæsen således den brandslukning, der hidtil er blevet udført fra Falck-Gården på Trindsøvej. I første omgang sker brandslukningen med lejede køretøjer og fra en midlertidig brandstation, men nye køretøjer og en ny station er på vej.

Fra mandag kl. 08.00 er det Østjyllands Brandvæsen, som står for brandslukningen i den sydlige og vestlige del af Aarhus. Det kommer til at ske fra en ny station Aarhus Syd, som er indrettet i lejede lokaler på Søren Nymarks Vej 4 i Højbjerg.

På den nye station vil seks brandfolk være klar til at rykke ud døgnet rundt. Brandstationen er kun midlertidig, men den har en optimal placering i forhold til at levere hurtige udrykningstider til borgerne i den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune. Fremover kan flere borgere derfor forvente, at brandvæsnet ankommer inden for 10 minutter.

På sigt er det meningen, at brandstationen i Aarhus Syd skal flyttes til et område i nærheden af Ringvej Syd for at sikre hurtigst mulig udrykning til flest mulige borgere, når Aarhus og Østjylland vokser. Arbejdet med at finde en egnet byggegrund begynder i slutningen af 2018.

Men i første omgang er der indgået en tre-årig lejeaftale for lokalerne på Søren Nymarks Vej. Her er de mest nødvendige ombygninger blevet gennemført, men der udestår fortsat en del arbejde med at indrette brandstationen.

Materiellet kommer i første omgang til at bestå af køretøjer, der er lejet hos Hovedstadens Beredskab, men nye køretøjer ventes indkøbt som led i et udbud.

Falck har haft brandstation i Aarhus siden 1927. I en årrække udførte Falck brandslukning fra både den nu nedlagte station på Kystvejen og fra Falck-Gården på Trindsøvej, men de seneste år har Falck leveret et enkelt slukningstog fra Trindsøvej.

Beslutningen om at hjemtage brandslukningen blev truffet efter en udbudsrunde, hvor der var uenighed mellem Østjyllands Brandvæsen og Falck om, hvilke ydelser, som en brandslukningskontrakt skulle omfatte. Falck var eneste tilbudsgiver, men Falcks tilbud blev vurderet som ikke-konditionelt og oversteg samtidig væsentligt den pris, som Østjyllands Brandvæsen havde forventet.

En beregning fra Østjyllands Brandvæsen viser, at brandvæsenets omkostninger ved selv at levere brandslukningen er lavere end Falcks tilbud. Det er dog baseret på, at engangsudgifterne til den midlertidige brandstation afskrives over 10 år – også de udgifter, der vil være tabt, når der flyttes til en ny station. Brandslukningen i Aarhus Syd vil dog blive dyrere end budgetteret, da budgettet har været baseret på en forventning om et lavere prisniveau hos Falck.

Ifølge Østjyllands Brandvæsen har der igennem hele processen været et godt og konstruktivt samarbejde med Falck, og alle 24 brandfolk fra Falck på Trindsøvej bliver virksomhedsoverdraget til Østjyllands Brandvæsen.

Der har været afholdt tilpasningsforhandlinger med FOA med henblik på indplacering i forhold til løn og overenskomst, og der er indgået en tilpasningsaftale med FOA, således at alle virksomhedsoverdragede medarbejdere overgår til den kommunale overenskomst fra 1. oktober 2018.

I den nye organisering er der blevet plads til samtlige nuværende fastansatte brandfolk i Østjyllands Brandvæsen samt alle virksomhedsoverdragede medarbejdere fra Falck.

Der er i dag 10 akuthjælperordninger i Nordjylland, og nu åbner regionen muligheden for at oprette to ordninger mere i 2019. En 112-akuthjælperordning er en førstehjælpsordning, hvor frivillige borgere rykker ud og yder førstehjælp til en akut redningssituation i deres lokalområde. Og nu kan f.eks. borgerforeninger melde sig med forslag til nye ordninger.  

”112-akuthjælperne er vigtige for vores præhospitale indsats i områder, hvor ambulancen er længere tid om at nå frem. Hjælperne rykker ud på baggrund af en sms fra vores AMK-vagtcentral. De yder en livsvigtig indsats og er ofte med til at redde liv. Det vil vi gerne udvikle endnu mere i vores region”, siger regionsrådsmedlem Mogens Ove Madsen (S).

”Vores akuthjælpere gennemgår et udvidet førstehjælpskursus i blandt andet hjerte-lunge-redning, måling af blodsukker, førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen samt anvendelse af iltapparat og hjertestarter. På den måde kan de klare rigtig mange opgaver, indtil den mere specialiserede præhospitale hjælp kommer frem”, siger Mogens Ove Madsen.

Region Nordjylland har opsat tre vejledende kriterier for at blive akuthjælperområde:

• En generel gennemsnitlig responstid på 11 minutter eller derover for 1. vogn på stedet opgjort over en periode på et år.
• En aktivitet på mere end 40 opgaver opgjort over en periode på et år. Grunden til det er, at såfremt akuthjælperne ikke bliver kaldt ud i et tilstrækkeligt omfang, vil de efterhånden framelde sig og dermed kan antallet af 112-akuthjælpere blive for lavt til at ordningen kan eksistere. Derudover er det nødvendigt med et vist antal opgaver pr. år, så akuthjælperne bruger deres kompetencer.
• Der skal være en interesseret borgerforening eller lignende, som kan mønstre ca. 15-25 frivillige, der accepterer de samlede præmisser og vilkår for ordningen, herunder uddannelse og vedligehold af kompetencer mv.

Man skal være over 18 år og have en ren straffeattest for at blive akuthjælper. Desuden er det nødvendigt at være fysisk og psykisk robust, så man eksempelvis er i stand til at give hjertemassage og håndtere følelsesmæssige vanskelige situationer.

En ny temaanalyse fra Rigspolitiet klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer personer med psykiske lidelser. Analysen viser, at andelen og mængden af hændelser samlet set er steget siden 2009. I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.

I 2009 udgjorde antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser 5,6 procent af politiets samlede antal hændelser. Syv år senere var det tilsvarende tal 12,8 procent.

”Det er ikke overraskende, at temaanalysen viser, at betjentene bruger mere tid og flere ressourcer på at håndtere personer med psykiske lidelser. At det er steget så meget, kommer dog bag på os. Med analysen har vi nu et solidt fundament at stå på og arbejde videre ud fra”, siger centerchef for Beredskabsudvikling i Rigspolitiet, Stine Arneskov Mathiesen.

Politiets opgaver i forbindelse med personer med psykiske lidelser er mange – lige fra assistance ved tvangsindlæggelser, sager om uro og truende adfærd til at hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv. Politiet kan skabe ro og orden og sørge for sikkerheden for andre personalegrupper, men betjentene kan ikke løse personens grundlæggende problemer.

”Vores betjente modtager på politiskolen undervisning i håndtering af personer med psykiske lidelser og har gode redskaber til at tage sig af denne type opgaver. Men betjentene er hverken psykologer eller psykiatere og oplever jævnligt udfordringer. Især i situationer hvor personen ikke er syg nok til en indlæggelse, men heller ikke rask nok til at kunne tage vare på sig selv”, siger Stine Arneskov Mathiesen.

Hændelser, der vedrører personer med psykiske lidelser, spænder altså vidt og sker i seks ud af ti tilfælde i samspil med andre myndigheder.

Temaanalysen viser dog, at der jævnligt opstår situationer, hvor politiet kan have svært ved at fastslå, hvilken myndighed der har ansvaret for personen. I disse situationer ender politiet ofte med at arbejde i en gråzone, hvor politiet bruger megen tid på at finde frem til den korrekte hjælp.

”Alle myndigheder, der har en rolle i håndteringen af personer med psykiske lidelser, kan blive bedre og skarpere på opgavefordelingen og til at hjælpe hinanden. Det er en opgave, vi skal løfte i fællesskab”, fortæller Stine Arneskov Mathiesen.

Med temaanalysen fremlægger rigspolitiet også en række forslag, der skal styrke samarbejdet mellem myndighederne og i sidste ende sikre en bedre service til personer med psykiske lidelser.

”Vi kigger både indad og udad med forslagene. Blandt andet lægger vi op til et styrket samarbejde med andre myndigheder og bedre uddannelse af vores betjente til at håndtere personer med psykiske lidelser. Vi har også søgt om satspuljemidler til et pilotprojekt med ny udrykningspatruljer bestående af sundhedsfaglige personale og civilklædte betjente, som regeringen har lagt op til at prioritere midler til i de kommende satspuljeforhandlinger, siger Stine Arneskov Mathiesen.

*Med hændelser forstås opgaver politiet varetager, der ikke har eller viser sig, at have med straffelovsovertrædelser at gøre. Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af politiets opgaver kan betegnes som hændelser.

• 12,8 procent af samtlige af politiets hændelser i 2016 omhandlede psykisk syge personer. I 2009 var tallet 5,6 procent.
• I absolutte tal er der sket en stigning fra 15.850 hændelser i 2009 til 42.800 hændelser i 2016.
• De patruljerende betjente bruger omkring 470.000 timer om året på opgaver, der involverer psykisk syge personer.

Antallet af tvangsindlæggelser er i perioden 2009-2016 steget med 45 procent.

Østsjællands Beredskab har modtaget en meddelelse fra Køge Byråd om, at Køge Kommune vil træde ud af Østsjællands Beredskab. Men selv om formanden for Østsjællands Beredskab, borgmester Pernille Beckmann, ærgrer sig over beslutningen, så understreger hun, at de syv tilbageværende kommuner vil fortsætte i det fælles beredskab.

Pernille Beckmann er formand for beredskabskommissionen og borgmester i Greve, og hun havde forventet udmeldingen fra Køge Kommune. Men hun ærgrer sig over, at Køge Kommune ikke vil have fordelene ved at samarbejde med de øvrige af områdets kommuner:

”Køges beslutning er ærgerlig – både for dem og for os. Men det er deres valg. Nu træder bestyrelsen for Østsjællands Beredskab sammen og drøfter, hvordan rammerne bliver for Køge Kommunes udtræden”, siger hun.

Østsjællands Beredskab blev etableret for tre år siden for at drive et effektivt og rentabelt beredskab. Og ifølge Pernille Beckmann har beredskabet tydeligt vist sit værd – blandt andet i løbet af sommerens tørke.

”Østsjællands Beredskab går styrket videre, og borgerne i de syv tilbageværende kommuner kan trygt regne med, at de fortsat har et robust beredskab”, siger hun – og understreger, at Køge Kommune er den eneste kommune, som ikke har kunnet godkende beredskabets dimensionering.

De syv tilbageværende kommuner i Østsjællands Beredskab er Greve, Roskilde, Høje Taastrup, Ishøj, Solrød, Stevns og Vallensbæk. Tilsammen dækker de 270.000 indbyggere fordelt på 676 kvadratkilometer.

Senest i 2021 vil Køge Kommune udtræde af Østsjællands Beredskab og oprette sit eget beredskab. Det har et enigt byråd besluttet, og dermed mister Østsjællands Beredskab en af de største ejerkommuner. De lokale politikere mener, at et farvel til Østsjællands Beredskab er eneste vej til at sikre samme dækning af Køge Kommune som hidtil ved brande og ulykker.

Borgerne i hele Køge Kommune skal være sikre på, at hjælpen kommer hurtigt frem, når der opstår brand, oversvømmelser og andre kriser. Derfor valgte et enigt Køge Byråd tirsdag ikke at godkende oplægget til ny risikobaserede dimensionering fra Østsjællands Beredskab.

Østsjællands Beredskab er et samarbejde om beredskabsindsatsen mellem otte kommuner. Men det er Køge Byråds opfattelse, at enighed blandt de otte kommuner om den risikobaserede dimensionering er en forudsætning for det etablerede samarbejde i Østsjællands Beredskab. Derfor har byrådet vurderet, at den naturlige konsekvens af at afvise oplægget til den risikobaserede dimensionering er, at Køge Kommune udtræder af Østsjællands Beredskab senest den 1. januar 2021.

Beslutningen er en udløber af en byrådsbeslutning fra januar. Her satte byrådet spørgsmålstegn ved, om den bemanding af brandstationerne, som Østsjællands Beredskab lagde op til, var dækkende for behovet i Køge Kommune.

Byrådet vurderer, at der fortsat er for stor usikkerhed om, hvorvidt den nye risikobaserede dimensionering kan levere det sikkerheds- og serviceniveau, som Køge Kommune ønsker. Det gælder navnlig fastholdelse og sikring af responstider i kommunens yderområder. Samtidig ønsker Køge Kommune at bevare og styrke beredskabet, og byrådet er derfor uenig i den sparekurs, der har været gældende siden etableringen af samarbejdet.

Endvidere er det byrådets opfattelse, at Østsjællands Beredskab ikke har levet op til de forventninger, som Køge Kommune har til et fælleskommunalt samarbejde, herunder med hensyn til gennemsigtighed og ejerkommunernes inddragelse i beslutningsprocesser.

”Det sker ganske få gange i et menneskes liv, hvis overhovedet nogen, at man ringer 112. Og når det sker, er det fordi, man har akut brug for hjælp. Derfor er det også en af vores fineste opgaver at sørge for, at vi har et parat og velbemandet beredskab, der hurtigt kan nå ud i alle hjørner af vores kommune. Køge Kommune har en helt særlig geografi. Vi har både mange boliger, industri, havn, universitetshospital og anden væsentlig infrastruktur, hvilket stiller nogle særlige krav til beredskabet. Med denne indstilling sikrer vi, at det er os, der i fremtiden bestemmer, hvilken bemanding vi har i vores beredskab, og at Køge Kommunes borgere får en lige så god dækning fra redningsberedskabet, som tilfældet er i dag”, siger borgmester Marie Stærke.

Byrådet har valgt mellem tre forskellige modeller for den fremtidige løsning af beredskabsopgaven. Den valgte model indebærer altså, at byrådet ikke godkender Østsjællands Beredskabs oplæg til den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, og at Køge Kommune udtræder af samarbejdet i Østsjællands Beredskab.

Køge Kommune kommer således i fremtiden til selv at stå for beredskabsopgaven, hvilket medfører udgifter til etablering, ligesom der højst sandsynligt vil være ekstraudgifter forbundet med at drive beredskabet selv. Til gengæld får Køge Kommune retten til selv at dimensionere beredskabet ud fra den bemanding, som byrådet ønsker.

Flere andre kommuner, herunder Helsingør og Slagelse, har tidligere valgt at udtræde af fælleskommunale beredskaber.