Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Østjyllands Brandvæsens frivillige beredskab i Aarhus har op til sommerferien taget en ny tankcontainer i brug. Containeren kan både anvendes som buffertank ved større brande og som opsamlingstank til kemikalier. Containeren er bl.a. forsynet med pumpe, generator, lysmast, arbejdslys, gule og blå LED-blink, 240 m. B-slange samt brændstof til fire timers drift.

Af Kasper Skytte

Den 19 kubikmeter store tankcontainer, som de frivillige i Aarhus har taget i brug, er sidste skud på stammen i garagen på beredskabscenteret i Skejby. Containeren er udviklet i et samarbejde mellem Operativ Afdeling i Østjyllands Brandvæsen og de frivillige, som selv har stået for ideudvikling, de tekniske tegninger og oppakning.

Containeren er fremstillet i syrefast, rustfrit stål, hvorved den er derved resistent overfor de fleste kemikalier.

Forrest på containeren er der monteret tre påfyldningsstudser, hvor bl.a. tankvogne kan koble på og fylde containeren for at sikre en stabil vandforsyning på et brandsted. Containeren er også forsynet med to afgange, der via de to fastmonterede Honda-pumper kan levere vand til eksempelvis flere autosprøjter.

Bagest er der monteret to lænsestudser til tømning af containeren, da den kun kan transporteres i tom tilstand. Det skyldes, at containeren ikke er forsynet med skvulpeplader eller sektionsinddeling.

Der medbringes en ekstra pumpe, som kan placeres ved et vandsted, således den også kan sikre egen vandforsyning. Herudover er containeren forsynet med generator, lysmast, arbejdslys, gule og blå LED-blink, 240 m. B-slange samt brændstof til fire timers drift.

Inden containeren kan anvendes til kemikalier, skal pumper og ventiler afmonteres og syrefaste blænddæksler monteres. Dette tager 15 min., og containeren kan derefter anvendes som opsamlingskar.

Containeren fremføres på en containertrækker, og den kan afgå fra beredskabscenteret indenfor 30 minutter med en holdleder og en brandmand.

Containeren er fremstillet af SJ Gruppen i Faaborg.

Flere hundrede danske og tre grønlandske brandfolk har i løbet af den varme sommer hjulpet svenske kollegaer med at slukke de store, omsiggribende skovbrande i det centrale Sverige. Beredskabsstyrelsen har ledet indsatsen med over 200 brandmænd, og her har brugen af SINE-radioer været en vigtig del i slukningsarbejde – og givet vigtig læring.

Når SINE-radioerne tages ud af landet, mister de forbindelsen til masterne i det danske radionet og til de danske beredskabers vagtcentraler. Det er dog stadig muligt at bruge radioerne i DMO-tilstand (Direct Mode), hvor radioerne kommunikerer direkte sammen uden om netværket, sådan som det også er tilfældet med walkie-talkier. Det oplyser Center for Beredskabskommunikation.

”Vi havde et antal SINE-radioer med, som de danske brandmænd brugte under slukningsarbejdet. Radioerne var indstillet i Euro DMO, og hver dansk enhed fik tildelt en talegruppe, som kunne bruges inden for en radius af to kilometer”, fortæller sektionschef Martin Vendelbo fra Beredskabsstyrelsen, der også var leder af den danske indsats i Sverige den første uge.

Radioer, der som de danske er baseret på Tetra-standarden, råder som udgangspunkt over ti tværgående Euro DMO-talegrupper, som beredskaber kan bruge på tværs af landegrænser.

”Svenskernes radionet (Rakel) er bygget på samme standard som det danske. Der lå dog ikke en plan eller netskitse klar for den tværgående kommunikation mellem de udenlandske enheder. Så vi valgte at bruge Euro DMO-talegrupperne til vores interne kommunikation mellem de danske brandfolk. Det fungerede rigtig godt, og vi fik øvet brugen af SINE-radioerne i områder uden dækning”, fortæller Martin Vendelbo.

Danskerne arbejdede i enheder på ti brandfolk og en holdleder, der var fordelt med ca. otte kilometers interval.

”Vores enheder arbejdede langt fra hinanden, og det betød, at de uden problemer kunne kommunikere i Euro DMO, uden at radioerne på noget tidspunkt interfererede med hinanden”, fortæller Martin Vendelbo.

Han forklarer, at mandskabet brugte SINE-radioerne til at kommunikere med holdlederen. Fra holdlederen gik meldingerne videre til indsatslederen enten via SINE-radioen eller via mobiltelefon. Kommunikationen mellem den danske og den svenske ledelse foregik via mobiltelefon.

Udover at få ny teknisk viden om brandslukning i områder med store terrænforskelle er de danske brandfolk taget hjem med ny forståelse for, hvordan SINE kan bruges i områder uden dækning.

”SINE-radioerne var et uundværligt redskab i kampen mod de svenske skovbrande, og vi har fået bekræftet, hvor vigtigt det er at have styr på kommunikation i DMO. Den viden skal vi hjem og dele ud af til kollegerne, og vi skal holde flere øvelser, hvor vi træner brugen af DMO og opsætning af repeater, der kan forlænge DMO-signalet. Endelig skal vi have udarbejdet en plan eller netskitse for brug af Euro DMO-talegrupper i Danmark i tilfælde af, at vi selv en dag får brug for hjælp udefra”.

Falck har solgt forretningsområdet Falck Safety Services – der blandt andet omfatter brandskolen i Esbjerg – til kapitalfonden Polaris. Falck Safety Services har været hårdt ramt af krisen i olie- og gasindustrien, som har reduceret behovet for beredskabsuddannelse, og forretningsområdet har i længere tid været på Falcks salgsliste.

Falck Safety Services udbyder sikkerheds- og beredskabstræning til høj-risiko-industrier som olie og gas, den maritime sektor og vindmølleindustrien. Falck har opbygget disse aktiviteter fra grunden i Danmark og skabt en international forretning med 1.000 medarbejdere fordelt på 33 centre i 20 lande verden over. Men salget af Falck Safety Services er i tråd med Falcks overordnede strategi om at fokusere på kerneforretningen.

”Vi er i gang med at fokusere vores forretning og reducere kompleksiteten for at opbygge lederskab inden for vores kerneområder. Safety Services er markedsleder inden for sikkerheds- og beredskabstræning. I løbet af de seneste år har Safety Services reduceret deres omkostninger betydeligt og er nu godt på vej med det turnaround, som blev iværksat efter krisen i olie-/gasindustrien. Vi har evalueret det fremtidige ejerskab af Safety Services, og vi tror på, at Polaris kan tilføre det fokus og den finansielle kapacitet, som er nødvendig for at udbygge Safety Services’ lederskab”, siger Falcks adm. direktør, Jakob Riis.

Polaris er en danskejet kapitalfond med aktiviteter i en lang række industrier og erfaring med opbygning af vækstvirksomheder, herunder leverandører af kritiske services til blandt andet vindmølleindustrien.

”Safety Services er en spændende og globalt førende virksomhed med det største udbud af nationalt og internationalt akkrediterede træningsforløb i verden. Vi ser gode vækstmuligheder i virksomhedens markeder, hvor stadig højere krav til sikkerhed og en øget grad af outsourcing til professionelle partnere skaber et stort potentiale. Safety Services’ kompetente medarbejdere, unikke tilbud til kunderne og stærke markedsposition danner et godt udgangspunkt for at skabe vækst og opbygge en endnu stærkere forretning baseret på kundeservice i verdensklasse og globale driftsmodeller”, siger Henrik Bonnerup, der er partner og finansdirektør i Polaris.

Torben Harring fortsætter som direktør for Safety Services under Polaris’ ejerskab. Han siger:

“Polaris’ ejerskab styrker Safety Services. Som følge af nedgangen i olie-/gasindustrien gennemførte vi en grundig og nødvendig global omkostningstilpasning og reducerede vores omkostningsbase med en tredjedel. Samtidig påbegyndte vi en strømlining af forretningen. Med forventningen om at forbedre vores lønsomhed betydeligt og med Polaris som en ny stærk ejer, parat til at understøtte vores vækst, kan vi nu fokusere fuldt ud på at accelerere transformationen og udviklingen af vores forretning. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Polaris.”

De to part vil ikke oplyse salgsprisen. De forventer formelt at kunne afslutte handelen i løbet af september 2018.

I sidste uge lukkede TrygFonden Kystlivredning ned for sine rød-hvide livreddertårne på strandene i hele landet. Med et historisk antal sommerdage har 2018 været den travleste sæson nogensinde for livredderne, der har mødt og holdt øje med mange tusinde børn og voksne, der har nydt den varme sommer ved de danske strande og havnebade.

I de seneste mange uger har livredderne holdt godt øje med både store og små, der har valfartet til stranden for at nyde den ekstraordinære varme danske sommer. Med så mange solskinsdage har antallet af strandgæster været højt, og livredderne har haft historisk meget at se til.

“Sommeren har i år været helt forrygende og givet os alle fantastiske muligheder for at være ved vandet. Det har rigtig mange både danskere og turister i Danmark benyttet sig af. For godt nok arbejder vi ikke med folkeoptælling, men vi registrerer vores aktivitetsniveau og forebyggende interaktioner med badegæster. Og vi har aldrig målt så høje tal som i år. Det fortæller os, at vores strande og havnebade har været virkelig godt besøgt, og det er vi meget glade for, da vi jo netop arbejder for at skabe glæde ved vand i trygge rammer”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden med ansvar for bade- og vandsikkerhed.

De foreløbige tal viser, at livredderne i løbet af sommeren har gennemført 81.038 indsatser, hvoraf personer vurderes at have været i livsfare i 41 af tilfældene. Til sammenligning havde livredderne 51.763 indsatser sidste år, hvoraf kun 13 var såkaldte røde aktioner, hvor en person var i livsfare.

“Når der nu er flere mennesker på strandene, er det helt naturligt, at der opstår flere situationer, og at flere af dem er kritiske. De særligt kritiske situationer, som vores livreddere har været involveret i, er blevet håndteret rigtig flot og uden tab af liv, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vores opfattelse er også, at danskerne generelt har taget baderådene til sig og bl.a. er blevet mere opmærksomme på børnene, når de er ved vandet, og det har betydet, at færre børn i dag drukner”, siger René Højer.

Livredderne har bemandet de rød-hvide livreddertårne, siden skolernes sommerferie begyndte. Nu er grejet pakket ned for i år, men vandtemperaturerne er stadig lune, og til dem, der kunne finde en tur i vandet fristende, er opfordringen:

“Får man lyst til at bade i den kommende tid, opfordrer vi til, at man passer ekstra på og ikke går i vandet alene. Heller ikke selvom man er en dygtig svømmer eller måske kun lige vil tage et kort dyp. Bliver man væltet omkuld af en bølge eller får et ildebefindende, kan det gå rigtig galt, hvis der ingen er til at hjælpe. Det er også vigtigt at holde øje med sine børn hele tiden, når de er i vandet – uanset hvordan deres svømmefærdigheder ellers er. Blot få sekunders uopmærksomhed kan ende i en farlig situation. Så følg baderådene og tag jer i agt for vind, vejr og lokale forhold. Og nyd så endelig de mange gode oplevelser, man kan få både i og ved vandet her i sensommeren”, lyder anbefalingen fra Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Hvert år kommer ca. 800 cyklister til skade i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid.  Når en cyklist mister livet i en ulykke på landevejen, sker det oftest ved, at cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.

Flest cyklister kommer til skade i byerne. Men der er samtidig en tendens til, at cyklister oftere kommer mere alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de er involveret i ulykker uden for byområder.

I de seneste 10 år har højresvingsulykker udgjort 16 pct. af dødsulykkerne med cyklister, mens påkørsler bagfra har udgjort 13 pct. Det viser tal fra Vejdirektoratet, der har dybdeanalyseret bagendekollisioner med cyklister i 2010-2015, hvor 25 cyklister mistede livet, da de blev påkørt bagfra af et motorkøretøj.

Bagendekollisioner udgjorde i den periode den hyppigste ulykkestype, hvor cyklister mistede livet, og derfor var det væsentligt at undersøge, hvilke forhold der gjorde sig gældende ved ulykkerne for bedre at kunne forebygge dem.

Undersøgelsen af bagendekollisioner viser, at de fleste dødsulykker, hvor cyklisten blev påkørt bagfra, skete om sommeren, mens det var lyst. Hovedparten skete på landeveje, hvor der sjældent var særskilte færdselsarealer, der kunne adskille cyklister og bilister, som f.eks. en cykelsti. I næsten alle ulykker blev cyklisten påkørt af en bil eller varebil.

Manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed fra bilistens side var da også en væsentlig faktor i en del af ulykkerne.

Da størstedelen af ulykkerne skete på landeveje, var bilistens fart ofte høj, da vedkommende ramte cyklisten, selvom der kun i få tilfælde blev kørt mere end hastighedsgrænsen tillod. Den relativt høje fart i kombination med cyklisternes sårbarhed har betydning for, at cyklistulykkerne på landevejene bliver så alvorlige.

Læs rapporten “Ulykker med cyklister påkørt bagfra”​ her.

Aarhus Kommune er den suverænt største bidragsyder til Østjyllands Brandvæsen, men kommunens bidrag er i dag større end det, som kommunen selv budgetterer med. Byrådet har tidligere besluttet, at der i brandvæsenets budget for 2019 skulle findes besparelser, så der kom balance i økonomien, men manglende overblik over brandvæsenets økonomi ser ud til at føre til en udsættelse.

Østjyllands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for kommunerne Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø. Beredskabet fik i 2017 et bidrag fra ejerkommunerne på ca. 97 mio., hvoraf Aarhus Kommune betalte de 77 mio. kr.

Egentlig har Østjyllands Brandvæsen en økonomi i balance, og i 2017 fik brandvæsenet et overskud på 2,8 mio. kr. Brandvæsenet har dog udskudt beslutningen om, hvor den sidste del af pålagte besparelser på 7,5 pct. skal findes, og de manglende besparelser er i stedet blevet dækket ved at reducere investeringsbudgettet. Forventningen er imidlertid, at etableringen af en ny hovedstation på Bautavej i Aarhus vil give mulighed for fremtidige effektiviseringer.

For Aarhus Kommune er der imidlertid et særligt problem med økonomien. Beregninger viser nemlig, at der i perioden 2017-2020 er en difference på over 12 mio. kr. mellem det bidrag, som Østjyllands Brandvæsen budgetterer med at få fra Aarhus Kommune, og det beløb, som kommunen selv har afsat i sit budget.

Det skyldes primært, at Østjyllands Brandvæsen hvert år fremskriver sit budget i forhold til pris- og lønudviklingen, således at Aarhus Kommunes bidrag automatisk stiger, mens Aarhus Kommune ikke fremskriver sit budget. Men dermed sender Østjyllands Brandvæsen hvert år større fakturaer til Aarhus Kommune, end kommunen har afsat penge til.

Derfor har Aarhus Kommune tidligere besluttet, at kommunens bestyrelsesmedlemmer i Østjyllands Brandvæsen skulle arbejde for at finde yderligere besparelser, så Østjyllands Brandvæsens budget kommer til at svare til de penge, som Aarhus Kommune selv har budgettet med. Eller med andre ord: At der skulle findes nye besparelser hos Østjyllands Brandvæsen.

Nu har de to bestyrelsesmedlemmer imidlertid meddelt, at de ikke mener, at der kan findes besparelser i budgettet for 2019.

”I den forbindelse har Camilla Fabricius og jeg – som Aarhus Kommunes repræsentanter i bestyrelsen – vurderet, at vi endnu ikke har det fornødne overblik over Østjyllands Brandvæsens langsigtede økonomiske forhold til, at vi kan insistere på en budgetreduktion allerede nu”, skriver Bünyamin Simsek, der udover at være bestyrelsesmedlem også er rådmand for teknisk og miljø i Aarhus Kommune, i et brev til Teknisk Udvalg i kommunen.

I stedet vil Aarhus Kommune nu fremsætte sit krav om yderligere besparelser, når der i januar 2019 skal tages stilling til brandvæsenets budget for 2020.

Mere end 50 procent flere bilister har haft brug for at blive trukket fri på strandene langs den jyske vestkyst denne sommer. Det viser tal fra SOS Dansk Autohjælp, som hver sommer oplever, at de må rykke ud og trække strandede bilister fri. Men denne supersommer har dog været usædvanlig travl, når det solrige danske sommervejr har tiltrukket et utal af strandgæster.

”Den varme sommer har givet os reddere mange strandture i år – de fleste har dog været i arbejdsbukserne frem for badebukserne. Den vedholdende sol og varme har nemlig gjort sandet ekstremt tørt og dermed løst, og det løse sand har gjort, at bilister nemmere er kørt fast”, forklarer Jesper Rebsdorf, der er distriktsleder ved SOS Dansk Autohjælp i Sydjylland.

Fritrækningerne har især været nødvendige på Vejers, Fanø og Rømø strand.

Hver sommer besøger mange turister de vestjyske strande, og de flade strande i Sydvestjylland giver god mulighed for at tage bilen med. Det kræver dog lokalkendskab at køre på strandene, og netop strandbilisterne er ofte turister, som hverken er lokalkendte eller vant til at køre i sand.

”De uerfarne strandkørere vil instinktivt søge at holde sig til de hjulspor, som andre har lavet. Men det kan gøre det svært at undvige sandbunker eller fordybninger, og så er der større risiko for, at man kører fast”, fortæller Jesper Rebsdorf.

Mange har kørt helt nede langs vandkanten, og det kan gå an, så længe man er i fart, men parkerer man bilen her, mens man tager en svømmetur, kan det være risikabelt.

”Holder bilen stille i bare 10 minutter, kan den være sunket så meget ned i sandet, at man sidder fast”, siger Jesper Rebsdorf.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden skal spare ca. 5 mio. kr. i 2019, og beredskabet foreslår, at besparelsen blandt andet skal findes ved at øge andelen af redderuddannede lægeassistenter på AMK-vagtcentralen. De er nemlig billigere end vagtcentralens sygeplejersker – og har lavere sygefravær. Desuden vil regionen hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm.

Region Hovedstaden skal næste år spare næsten 400 mio. kr., og alle enheder i regionen har fået besked på at indlevere spareforslag. Akutberedskabets andel af besparelserne udgør 4,88 mio. kr., og akutberedskabet har bidraget med en række forslag til mindre besparelser.

En besparelse på omkring 1 mio. kr. vil kunne findes ved at ændre på bemandingen på AMK-vagtcentralen. Her er det i dag især sygeplejersker, som varetage den sundhedsfaglige visitation af 112-opkald, men hvis man øger andelen af lægeassistenter, vil det give en besparelse. Det skyldes, at de redderuddannede lægeassistenternes løn er lavere end sygeplejerskernes, men også at deres sygefravær er lavere. Målet er, at der i løbet af 2019 skal være mindst 50 pct. lægeassistenter på AMK-vagtcentralen.

En yderligere besparelse på ca. 0,2 mio. kr. skal hentes ved at hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm. Her stiller Falck i dag med den paramediciner, som rykker ud med akutlægebilen, men regionen vil i stedet bemande akutlægebilen med lægeassistenter, der er ansat af regionen.

Herudover foreslår akutberedskabet at sammenlægge enhederne 112-AMK-VCT og Præhospital Akutmedicin, hvorved der kan nedlægges en chefstilling. Desuden vil beredskabet nedlægge en HK-stilling, om end beredskabet advarer om, at den øgede arbejdsbyrde for de tilbageværende ansatte kan give udfordringer for det psykiske arbejdsmiljø. Herudover vil beredskabet nedlægge en administrativ stabsfunktion med en enkelt medarbejder, reducere kompetenceudviklings- og uddannelsesbudget og spare på forbrugsartikler på kørselsområdet.

Politikerne i regionsrådet skal nu drøfte forslagene i forhandlingerne om budgetaftalen for 2019, der vedtages endeligt på regionsrådsmødet den 25. september 2018.

Svært tilskadekomne og alvorligt syge patienter kan blive fløjet direkte til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når sygehuset næste efterår får sin egen helikopterlandingsplads på taget af sygehuset. Region Syddanmark har netop modtaget 10 mio. kr. til indkøb af selve landingsplatformen fra A. P. Møller Fonden.

Region Syddanmark har igennem en årrække arbejdet på at udbygge Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til et moderne akutsygehus, der døgnet rundt er klar til at tage sig af akutte patienter fra hele det sydvestjyske område.

En helikopterlandingsplads placeret direkte oven på sygehuset har længe været på ønskelisten, men regionen har ikke haft alle pengene til projektet. Regionen har derfor søgt efter eksterne midler til at medfinansiere helikopterlandingspladsen.

Region Syddanmark har nu modtaget et gavebrev fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 10 mio. kr. til betaling af selve helikopterlandingspladsen på sygehuset, og dermed tyder alt på, at projektet nu kan realiseres.

Regionen skal selv betale alle tilpasninger, tilslutninger og forstærkninger af bygningerne. Regionens del af projektet drøftes på det kommende møde i regionens anlægs- og innovationsudvalg. Her får udvalget forelagt forslag til løsning og finansiering af regionens del.

”Jeg vil gerne sige tak til A. P. Møller Fonden for de mange penge. Det er super godt for Sydvestjysk Sygehus. En helikopterlandingsplads på sygehuset vil gøre det til et fuldt bestykket akutsygehus. Hvert minut tæller, når vi har med alvorligt syge at gøre. Derfor kommer landingspladsen på taget af sygehuset til at gøre en stor forskel”, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Formålet med at etablere en heliport på Esbjerg Sygehus er at sikre hurtig og effektiv transport af kritisk syge og alvorligt tilskadekomne patienter direkte til sygehuset i Esbjerg. Kritisk syge patienter i Sydvestjylland, der bliver hentet af en helikopter, bliver i dag typisk ikke fløjet direkte til sygehuset i Esbjerg, da helikopterne ikke kan lande tæt på sygehuset. Som regel er det derfor hurtigere at flyve direkte til et af regionens andre akutsygehuse i Kolding, Aabenraa eller Odense.

Ifølge ideoplægget placeres helikopterlandingspladsen ovenpå den gamle sengebygning på sygehuset, og der etableres en såkaldt traumerute, så patienterne hurtigt og sikkert kan transporteres fra landingspladsen til sygehusets fælles akutmodtagelse.

Ifølge forslaget opføres landingspladsen med en diameter på 28,6 meter og en bæreevne, der betyder, at den kan modtage både de mindre akutlægehelikoptere og Forsvarets noget større redningshelikoptere.

”Helikopterlandingspladsen på sygehuset bliver prikken over i’et på akutsygehuset i Esbjerg og vil betyde, at sydvestjyder kan komme betydeligt hurtigere i behandling, hvis de pludselig bliver kritisk syge eller kommer slemt til skade. Hvis alt går efter planen, kan heliporten stå færdig i efteråret 2019, så vi kan tage den i brug samtidig med den nye sengebygning, som vi også er ved at bygge på sygehuset”, siger formanden for anlægs- og innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen (S) siger:

Det samlede budget for den nye heliport er 26,7 mio. kr.

Region Midtjyllands unikke ordning med sygeplejerskebemandede akutbiler kan snart være historie. I hvert fald foreslår regionen, at de tre akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive nedlægges, men at de lokale ambulancer samtidig opgraderes til paramedicinerambulancer. Imidlertid vil regionen forsøge at få lov til at bemande ambulancerne med sygeplejersker.

Ordningen med sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive blev etableret at det daværende Ringkjøbing Amt, og den er siden blevet videreført af Region Midtjylland. Det er i dag landets eneste ordning med sygeplejerskebemandede akutbiler.

De vestjyske akutbiler har imidlertid ikke travlt. Sidste år rykkede akutbilen i Skive således i gennemsnit kun ud 2,6 gange i døgnet, mens der i Ringkøbing var 1,6 udrykningerne i døgnet og i Tarm 1,4. Akutbilerne afsendes altid sammen med både en ambulance og en akutlægebil, så på et typisk skadested kan der foruden akutbilen med ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske ankomme ambulance med to ambulancereddere og akutlægebil med speciallæge i anæstesi og lægeassistent.

Det er baggrunden for, at Region Midtjylland nu lægger op til, at der i de kommende budgetforhandlinger skal træffes beslutning om, at de tre akutbiler nedlægges.

I stedet vil regionen opgradere tre døgnambulancer i Tarm, Ringkøbing og Skive til paramedicinerambulancer. Regionen vil dog samtidig søge dispensation fra de nuværende regler om, at der mindst skal være en ambulanceassistent og ambulancebehandler på ambulancen, således at muligheden for at bruge anæstesisygeplejersker i ambulancerne bliver afdækket.

Desuden vil regionen etablere en ny døgnambulance med base i Videbæk. Samtidig vil en døgnambulance i Herning imidlertid blive nedgraderet til dagambulance. Ved natlig travlhed i Herning by vil det nye ambulanceberedskab fra Videbæk dog kunne aflaste de tilbageværende døgnberedskaber i Herning, herunder ved omdisponering til Herning.

Omlægningen vil samlet set medføre en årlig besparelse på 9,5 mio. kr. De sygeplejersker, der bemander akutbilerne, er ansat på regionens hospitaler. Nedlæggelsen af akutbilerne svarer til ca. 19 fuldtidsstillinger på hospitalerne, når der regnes med en gennemsnitsløn for sygeplejersker.

Beredskab Fyn vil investere næsten 2 mio. kr. i nye mobile vandbarrierer, pumper til vand og slam samt generatorer til klimaberedskabet. Beredskabet har sendt det nye materiel i udbud, hvor der er afsat et fast beløb til materiellet – og hvor man så ønsker at få mest muligt materiel indenfor beløbsrammen.

Den største del af udbuddet omfatter mobile, vandfyldte vandbarrierer, der kan opdeles i længder fra 20 meter og op til en samlet længde på 1.000 meter eller mere. Her vil Beredskab Fyn investere 1,6 mio. kr., og det nye materiel skal leveres i år.

Desuden ønsker Beredskab Fyn at købe pumpepakninger bestående af tre pumper til rent vand/havvand og tre pumper til slam samt tilhørende generatorer. Det er der afsat 0,4 mio. kr. til, og også de nye pumper skal leveres i år.

Beredskab Fyn vil ved vurderingen af de modtagne tilbud vægte produktkvalitet og forventet levetid med 25 pct., drift og vedligehold med 25 pct., uddannelse og brugervenlighed med 20 pct. og pris med 30 pct.

Region Hovedstadens akutberedskab har for tredje gang mistet optagelser af samtaler på grund af en teknisk fejl. Forrige år var det dele af radiokommunikationen med ambulancerne, der ikke blev optaget i ni måneder, samt 20.000 opkald til de sundhedsfaglige visitatorer, der ikke blev optaget. Nu har regionen så opdaget, at 14.100 opkald til Akuttelefon 1813 ikke er blevet optaget.

Forrige år var det et forkert monteret kabel på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral i Ballerup, som førte til, at der i ni måneder ikke blev optaget kommunikation mellem en af vagtcentralens pulte og ambulancerne. Kablet var blevet sat i et forkert stik, og det førte blandt andet til, at radiotrafikken i en meget omtalt sag, hvor en 3-årig dreng døde, aldrig blev optaget.

Den næste fejl opstod, da optagelser af ca. 20.000 opkald og viderestillinger til 112 og Akuttelefon 1813 i en periode på tre uger i marts 2017 ikke blev gemt på grund af en opsætningsfejl.

Allerede efter sagen med det forkert monterede kabel understregede Region Hovedstaden, at man ville fastsætte en kontrolprocedure, som skulle sikre, at lignende fejl ikke ville opstå i fremtiden. Men nu oplyser regionen, at det atter er gået galt.

Denne gang har Region Hovedstaden opdaget, at der i to perioder i 2017 og 2018 er et større antal samtaler på Akuttelefon 1813, der ikke er blevet optaget. Regionen opdagede de to fejl i forbindelse med behandlingen af en konkret sag, hvor der netop var behov for at finde en optagelse af en sundhedsfaglig samtale frem.

Fejlen har berørt ca. 14.100 telefonsamtaler på Akuttelefon 1813, som ikke er blevet optaget og gemt i de to perioder.

Den ene fejl opstod, da en telefon blev udskiftet med en ikke-standard telefon. Fordi det var en ikke-standard telefon, blev den ikke sat op med den korrekte konfiguration til at optage samtaler. Denne fejl betød, at ca. 6.800 samtaler ikke blevet optaget. Fejlen stod på fra 5. december 2017 til 24. februar 2018, hvor konfigurationen blev rettet. Telefonen er efterfølgende blevet udskiftet til en standardtelefon.

Den anden fejl opstod, da 16 nye brugerprofiler blev oprettet til telefonisystemet, men uden den korrekte konfiguration til at optage samtalerne. Denne fejl betød, at ca. 7.300 samtaler ikke blev optaget. Fejlen stod på fra april 2017 til juni 2017, hvor konfigurationen på brugerprofilerne blev rettet.

De manglende optagelser er af samtaler mellem de sundhedsfaglige visitatorer og borgere, og de indeholder sundhedsfaglige vurderinger fra sundhedsfaglige visitatorer. Fejlen betyder, at samtalerne ikke kan indgå i det løbende kvalitetsforbedringsarbejde og ikke kan fremfindes i forbindelse med behandling af klagesager.

Region Hovedstaden konstaterer, at den tekniske overvågning af, om systemet optager samtalerne som ønsket, har vist sig ikke at være ”omfangsrig nok”. Regionen er derfor i dialog med leverandøren omkring en forbedret og mere detaljeret overvågning af, om optagelsen finder sted. På den måde vil regionen fremadrettet kunne reagere hurtigere, hvis logningen fejler – for eksempel på grund af, at der ikke optages samtaler.

Regionen vurderer, at de manglende optagelser ikke får betydning for patientsikkerheden. Resultaterne af samtalerne er nemlig skrevet ind i journalen og kan derfor findes frem, hvis de skal bruges, f.eks. i forbindelse med klagesager.

Den nærmeste fremtid kan godt byde på lidt lavere markedsandele på brandslukningsområdet for Falck, men så må det være sådan. Det er meldingen fra Falcks nye branddirektør, Max Andersen, der fortæller, at Falck vil have fokus på at sikre lønsomme kontrakter i fremtiden. ”Det skal ikke længere koste os penge at gå på arbejde”, siger Max Andersen.

I Falcks nye struktur indgår de danske brandslukningsaktiviteter i forretningsområdet Falck Assistance Nordic. Her er Max Andersen ny branddirektør. Han er uddannet erhvervsjurist og har tidligere arbejdet med kontrakter i både Falck og et medicinalfirma, og senest har han arbejdet i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.

I et interview med Falcks Personaleforenings blad, Falcken, fortæller Max Andersen, at det gjorde rigtigt ondt, da Falck for nyligt mistede brandslukningskontrakter i Aarhus og Nordsjælland. Men selv om han forventer vækst på området, så varsler han også, at den nærmeste fremtid kan byde på lavere markedsandele for Falck. Men så må det være sådan, siger Max Andersen, som understreger, at Falck har fokus på at sikre lønsomme kontrakter.

”Også branddelen skal være en lønsom forretning, Det skal ikke længere koste os penge at gå på arbejde. Dét er forudsætningen for, at vi er her både i morgen og fremadrettet”, siger Max Andersen til Falcken.

I dag har Falck omkring 3.000 brandfolk i Danmark, men det tal vil ikke nødvendigvis være stabilt. ”Det er svært at gisne om antallet af medarbejdere i fremtiden, da der løbende vil ske naturlig tilpasning i organisationen. Men i min optik skal vores fokus snarere handle om at være gode nok til at prissætte produkterne og gøre opmærksom på den kvalitet, de potentielle kunder kan få hos os, blandt andet gennem den kæmpe indsats vores brandfolk yder”, siger Max Andersen.

Falcks branddirektør mener også, at moderne løsninger kan give besparelser:

”Alt for mange deltidsbrandmænd rykker forgæves ud på grund af vores udkaldssetup, hvor vi kalder flere ud, end vi har brug for – til ærgrelse for både Falck, brandmanden og sandsynligvis hans nærmeste familie. Det kan gode tekniske løsninger gøre op med, for eksempel via en app, hvor man hurtigt kan melde til eller fra ved alarmer. Lad os skære det væk, der overhovedet ikke skaber værdi”, siger Max Andersen til Falcken.

Falck skal i den kommende tid kæmpe for at vinde udbud af brandslukningen i Sydvestjylland og på Lolland-Falster.

Rødekro Frivillige Brandværn, der indgår i Brand & Redning Sønderjylland, har fået ny tankvogn. Det nye køretøj er en Volvo FM med en 12.000 l. vandtank. Brand & Redning Sønderjyllands værksted i Aabenraa har stået for opbygningen. Tankvognen – der har fået vognnummer BRSJ-RRTV – erstatter en ældre Scania 93 M. 

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Egen Frivillige Brandværn i Sønderborg Kommune har fået ny tankvogn. Det er en Scania P 370, der er opbygget med en containertank, som har en kapacitet på 11.000 liter vand. Tankvognen er monteret med en selvstændig pumpe, som benyttes til dyser, der kan spule vejbanen. Det nye køretøj har vognnummer EG-C4.

Nordsjællands Politi oplever i stigende grad, at borgerne ikke respekterer de afspærringer, som politiet sætter op i forbindelse med arbejde på gerningssteder. Det skete senest i weekenden, hvor omkring 25 borgere valgte at ignorere en afspærring, som var sat op på Sorgenfri Torv, mens politiet arbejdede på at sikre spor efter et knivstikkeri.

Nordsjællands Politi var på Sorgenfri Torv, efter at en mand søndag formiddag var kommet såret ind på en lokal bodega, hvor han bad om hjælp efter at være blevet stukket med en kniv.

For at sikre spor fra knivstikkeriet havde politiet opsat den velkendte rød/hvide minestrimmel som afspærring. Men flere borgere mente ikke, at de behøvede at tage hensyn til det, og de gik i stedet tværs gennem det afspærrede område.

”Man risikerer at vanskeliggøre politiets arbejde eller i værste fald ødelægge vigtige spor eller beviser. Man kan endvidere risikere en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, ved at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde”, siger John Dyhrberg Christensen, der er fg. vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi.

Efter de seneste dages regnvejr bliver afbrændingsforbuddet nu ophævet i omkring 45 kommuner. Afbrændingsforbuddet har i det meste af landet været gældende siden begyndelsen af juli, og beredskaberne understreger vigtigheden af, at forbuddet overholdes i de kommuner, hvor afbrændingsforbuddet fortsat er gældende.

Det er de kommunale beredskaber, der løbende vurderer situationen, og som har kompetencen til at indføre helt eller delvist afbrændingsforbud i den enkelte kommune. Og de forholdsvis store mængder regn har fået en række lokale beredskaber til at vurdere, at det er forsvarligt at ophæve det langvarige afbrændingsforbud.

Selvom der i flere kommuner er sket en ophævelse af afbrændingsforbuddet, så understreger sekretariatschef Bjarne Nigaard fra interesseorganisationen Danske Beredskaber, at det er vigtigt, at forbuddet overholdes i de kommuner, hvor afbrændingsforbuddet fortsat er gældende:

”Det er en meget lokal og konkret vurdering, om det har givet nok regn til, at det er forsvarligt at ophæve afbrændingsforbuddet, og derfor opfordrer vi til, at man holder sig opdateret på det lokale beredskabs hjemmeside”, siger Bjarne Nigaard.

Man kan få et overblik over de aktuelle afbrændingsforbud hos Danske Beredskaber.

Pakning og hjemtransport efter den danske indsats mod skovbrande i Sverige er nu afsluttet, og fredag vendte de sidste danske beredskabsfolk hjem. De danske brandfolk har som led i deres slukningsindsats medvirket til at udlægge 56 km. brandslanger i det kuperede terræn. Med over 200 udsendte var det en af de større internationale indsatser ledet af Beredskabsstyrelsen i nyere tid.

Sverige har været hårdt ramt af skovbrande denne sommer. Derfor sendte Beredskabsstyrelsens svenske søsterorganisation, MSB, i juli anmodning om international assistance. Danmark og en række andre lande accepterede anmodningen.

Danske brandfolk har været indsat til at bekæmpe og begrænse skovbrandene i perioden fra 19. juli til 6. august 2018. Siden da er der blevet arbejdet på at pakke sammen efter den omfattende indsats, og i dag fredag vender de sidste danske beredskabsfolk hjem. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.

De danske brandfolk har været med til at få kontrol med ilden i et uvejsomt område på ca. 200 km2 omkring Ljusdal i det centrale Sverige. De danske brandfolk har medvirket til at udlægge 56 km brandslanger i det kuperede terræn, og 16 køretøjer har været indsat.

I alt har 217 brandfolk været af sted, og langt de fleste er frivillige. Enkelte har været af sted flere gange, så der i alt har været 248 danske indsættelser

De kommunale redningsberedskaber stillede med i alt 70 personer, mens Beredskabsstyrelsens personel tegnede sig for resten.

”De danske brandfolks indsats i Sverige viser, at Danmark har viljen og evnen til at hjælpe, når der er brug for os ude i verden – hvad enten det er langt væk eller lige på den anden side af Øresund. Der er blevet udført et imponerende stykke arbejde med at slå ilden tilbage, og det har krævet både dygtighed og udholdenhed at arbejde under så vanskelige forhold i de svenske skove”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

”Samtidig har der været et forbilledligt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, de kommunale redningsberedskaber og svenske myndigheder for at få logistikken til at gå op”, tilføjer forsvarsministeren.

Historisk set er de danske ambulancers responstider blevet opgjort som et gennemsnit i minutter og sekunder, men nu ser det ud til at være slut med den opgørelsesmetode. Regeringen har krævet, at regionerne fremover anvender en fælles metode, og regionerne er enige om, at responstiderne fremover skal opgøres i intervaller. Desuden skal bl.a. akutbiler fremover tælle med.

I dag anvender de fem regioner forskellige metoder til at opgøre responstiderne og fastsætte politiske mål for serviceniveauet. I nogle regioner lægger man vægt på, hvor stor en andel af ambulancerne, som er fremme indenfor intervaller på 5, 10, 15 og 20 minutter, mens man i andre regioner lægger vægt på, hvor lang tid der i gennemsnit går, inden ambulancerne er fremme.

Tidligere på året fremlagde regeringen imidlertid udspillet ”Klare mål for akuthjælpen”, og her var et af initiativerne, at regionerne inden udgangen af 2018 skal komme med forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. I udspillet blev det dog også understreget, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.

Nu er en intern arbejdsgruppe i Danske Regioner så kommet med en anbefaling, der i de kommende måneder skal behandles politisk, først i Danske Regioners sundhedsudvalg, derefter i de enkelte regioner.

Arbejdsgruppen anbefaler, at responstidsmålene og -opgørelserne fremover skal vise, hvor stor en andel af ambulancerne, som er fremme indenfor henholdsvis 5, 10 og 15 minutter. Dermed vil det være slut med de gennemsnitlige responstider. I stedet vil en region f.eks. kunne beslutte et servicemål om, at 30 pct. af ambulancerne skal være fremme, når der er gået 5 minutter, og at 80 pct. skal være fremme efter 10 minutter samt 98 pct. efter 15 minutter.

Responstiderne opgøres som den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator, og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende.

Der er med andre ord ikke tale om den borgeroplevede responstid, da den tid, hvor anmelderen taler med først alarmcentralen og derefter den sundhedsfaglige visitator, ikke tæller med.

Som noget nyt vil responstidsopgørelserne fremover ikke vise, hvornår den første ambulance er fremme. I stedet standses stopuret, når ”første professionelle beredskab” er fremme. Danske Regioners definition på ”første professionelle beredskab” er ambulance, akutbil og akutlægebil samt andre kvalificerede aktører, som regionerne har formaliserede aftaler med på området.

Hvis en akutbil når frem før ambulancen, bliver det altså dens responstid, som bliver afgørende. Derimod tæller frivillige akuthjælpere ikke med. Det er uklart, om nødbehandlere fra et brandvæsen vil blive anset for ”første professionelle beredskab”.

Den nye opgørelsesmetode kræver dog en ændring af bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet, hvor det udtrykkeligt fremgår, at kun ambulancer kan indgå i responstidsopgørelsen.

Det vil fortsat kun være første beredskab, som indgår i opgørelsen. Hvis der f.eks. til et færdselsuheld skal sendes fem ambulancer, vil kun den hurtigste ambulance tælle med, mens de efterfølgende fire ambulancer ikke indgår i opgørelsen af responstiden.

Efter et trafikuheld på Holbækmotorvejen tirsdag morgen kan flere bilister se frem til en bøde fra Københavns Vestegns Politi. Bilisterne valgte nemlig at filme ulykkesstedet med deres mobiltelefoner, mens de kørte forbi – hvilket politiet både anser for et etisk problem og en trussel mod trafiksikkerheden.

Ulykken skete i Holbækmotorvejens vestgående retning mellem frakørsel 7b og 8, hvor en lastbil væltede og derefter lå i yderste vognbane og midterrabatten.

Trafikken var påvirket i begge retninger, men kort tid efter ulykken måtte Københavns Vestegns Politi udsende en opfordring på Twitter: ”Flere bilister filmer med deres mobiltelefon når de passerer uheldsstedet. Lad nu være!!! Det er både forbudt og fjerner opmærksomheden fra kørslen”.

Opfordringen havde dog ikke den ønskede effekt, og derfor valgte politiet at sende færdselsfolk afsted med bødeblokken. Det resulterede ifølge Københavns Vestegns Politi i, at adskillige bilister nu vil få en bøde.

Lastbilens chauffør slap uskadt fra ulykken.