Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Sommerferien er traditionelt årets travleste periode for SOS International, som blandt andet assisterer danske bilister, der får problemer med deres bil i udlandet. Men i år har der været knap så mange opkald fra nødstedte bilister uden for landets grænser. Faktisk har der i ugerne 26-32 været 10 pct. færre vejhjælpsassistancer i forhold til samme periode sidste år.

“Juli er stadig vores klart travleste måned, men med det fantastiske vejr, vi har haft herhjemme, kommer udviklingen ikke som den store overraskelse. Og det er jo bare glædeligt, at knap så mange har haft udfordringer på kør-selv-ferien”, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

At et lavere antal feriefamilier er endt med at skulle have vejhjælp i udlandet, kan nok især forklares med det gode vejr. Flere har valgt at nyde den varme sommer under de hjemlige himmelstrøg, og dermed har mange biler også fået en kærkommen ferie.

“De færre opkald kan langt hen ad vejen forklares med, at vi i år har kunnet nyde sol og sommer uden først at skulle ud på Europas motorveje. Sidste år, derimod, flygtede vi jo nærmest i panik fra regn og dårligt vejr herhjemme”, siger Anette Bjørn Juncher.

Det betyder også at mange af de bilister, der i løbet af sommeren alligevel har sat kursen sydpå højst sandsynligt har haft ferien planlagt i lang tid, og dermed også har haft godt styr på forberedelserne – f.eks. at give bilen et grundigt eftersyn, inden afgang.

“Hvis sommervejret er dårligt, er vi mere tilbøjelige til at sætte os bag rattet og køre på en spontan ferie. Og i jagten på godt vejr, når man måske ikke lige at få lavet servicetjek af bremser eller kobling, ligesom flere glemmer at tjekke oliestand eller kølervæske. Når vi til gengæld ved, at vi skal af sted, er vi ofte bedre til at få styr på bilforberedelserne”, fortæller Anette Bjørn Juncher.

En 46-årig kvinde fra Ikast er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at have sparket en ambulanceredder i hovedet. Udgangspunktet er ellers, at vold mod ansatte i offentlig tjeneste udløser en ubetinget fængselsstraf, men i denne sag nåede retten frem til, at kvindens fysiske og psykiske tilstand var formildende omstændigheder.

Voldsepisoden fandt sted den 10. marts 2018 ved campingpladsen i Randbøldal. Her var den alkoholpåvirkede 46-årige kvinde kommet til skade, blandt andet i hovedet, og derfor blev der tilkaldt en ambulance. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ifølge anklagemyndigheden sparkede den 46-årige den ambulanceredder, som behandlede hende, i hovedet. Kvinden selv kunne ikke huske noget fra episoden.

Retten i Kolding valgte at idømme hende 30 dages betinget fængsel, hvor der blev lagt vægt på hendes psykiske og fysiske tilstand. Retspraksis er ellers, at vold mod en ansat i offentlig tjeneste resulterer i en ubetinget fængselsstraf.

Den 46-årige modtog dommen.

For godt to år siden blev den lukningstruede brandstation i Slangerup reddet, efter at Frederikssund Kommune besluttede at betale ekstra til Frederiksborg Brand & Redning for at opretholde stationen. Nu er både Slangerup-stationen og et andet tilkøb – en tankvogn i Skibby – imidlertid i farezonen, for Frederikssund Kommune har ikke afsat penge til tilkøbene efter 2018.

Frederikssund Kommune besluttede i 2016 at tilkøbe brandstationen i Slangerup samt en tankvogn i Skibby som supplement til den dimensionering, som var forslået af Frederiksborg Brand & Redning.

Kommunen afsatte 1,3 mio. kr. årligt til at finansiere tilkøbene til og med 2018, men beløbet har vist sig at være for lavt. Så hvis tilkøbene skal opretholdes, skal kommune fra 2019 og frem afsætte 2,1 mio. kr. om året. Det sker samtidig med, at kommunen skal finde besparelser på budgettet.

Med tilkøbet af brandstationen i Slangerup har responstiderne været uændrede siden 2016. Men antallet af udrykninger fra stationen til Frederikssund Kommune er steget fra 28 i 2016 til 46 i 2017. Derfor er kommunens udgifter steget fra 1,477 mio. kr. til 1,645 mio. kr.

Tankvognen i Skibby har været anvendt to gange i 2016, og i 2017 har der været tre tilfælde, hvor vandforbruget har været større end den mængde vand, som stationens tanksprøjte fremfører. Tankvognens placering vurderes imidlertid ikke at have haft betydning for indsatsernes forløb. Tankvognen kostede 391.006 kr. i 2016 og 423.020 kr. i 2017.

Såvel Frederiksborg Brand & Redning som Beredskabsstyrelsen har tidligere vurderet, at hverken stationen i Slangerup eller tankvognen i Skibby er nødvendige for at opretholde en forsvarlig indsats inden for de givne responstider

Politikerne skal i oktober tage stilling til, om de kan finde de 2,1 mio. kr. til at videreføre de to tilkøb. Hvis det ender med, at brandstationen i Slangerup nedlægges, vil den blive rømmet og lejemålet opsagt. Bygningen vil herefter blive overdraget tilbage til Frederikssund Kommune.

Brand og Redning Sønderjyllands station i Aabenraa (Aabenraa Frivillige Brandværn) har modtaget en ny tanksprøjte. Den er opbygget på et Scania P 410 chassis og har en vandtank på 5.000 l. Det nye køretøj har vognnummer BRSJ M4.

Tanksprøjten er opbygget af Ziegler i Holland og leveret af GKV Brandmateriel. Den er indkøbt på Beredskabsstyrelsens rammeaftale.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

En 35-årig mandlig politiassistent fra Østjyllands Politi er fredag afgået ved døden. Det skete i forbindelse med en soloulykke under tjenstlig kørsel i et civilt politikøretøj på Nordjyske Motorvej ved Randers. De pårørende er underrettet.

Da ulykken skete under tjenstlig kørsel, undersøges den af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Politiet kan derfor ikke oplyse yderligere om de nærmere omstændigheder.

“Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at en kollega har mistet livet i tjenesten. Det rammer os alle dybt i dansk politi. Lige så meningsfyldt jobbet som politimand er i det daglige, lige så meningsløst er det, når vi alt for tidligt må sige farvel til en god kollega. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til familie og pårørende i denne svære tid”. siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Beslutningen om, hvorvidt de tre sygeplejerskebemandede akutbiler i Vestjylland skal nedlægges, bliver først truffet senere på efteråret. Region Midtjylland havde ellers lagt op til, at en nedlæggelse af akutbilerne skulle indgå i budgettet for 2019, men regionspolitikerne har besluttet at afvente en igangværende evaluering af den fremskudte præhospitale indsats.

Det var udsigten til en samlet besparelse på 9,5 mio. kr., som fik regionen til at foreslå, at de sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive skulle nedlægges. I stedet skulle en ambulance i hver af de tre byer opgraderes til paramedicinerambulance. Samtidig ville regionen etablere en ny døgnambulance med base i Videbæk og nedgradere en døgnambulance i Herning til dagambulance.

I den netop indgåede budgetaftale indgår der imidlertid ikke nogen ændringer på det præhospitale område. Regionens forslag mødte nemlig kritik fra flere politikere, der undrede sig over, at regionen ville ændre beredskabet kort tid før en længe planlagt evaluering af den fremskudte præhospitale indsats ligger klar i løbet af oktober. Evalueringen skal netop komme med anbefalinger til optimering og tilpasning af ressourceanvendelsen i forhold til akutlægebiler og akutbiler.

Derfor er det blevet besluttet, at en beslutning om ændringer på det præhospitale område udskydes til oktober, hvor regionsrådet skal behandle evalueringen. Såfremt evalueringen giver mulighed for at gennemføre besparelser, skal de anvendes til generel konsolidering.

Dele af Vestsjællands Brandvæsens nye dimensionsplan får hårde ord med på vejen af Beredskabsstyrelsen, som blandt andet karakteriserer en af de planlagte ændringer som uforsvarlig og ikke i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark. En anden ændring er ifølge styrelsen direkte ulovlig.

Det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen er i gang med at udarbejde en plan for risikobaseret dimensionering af beredskabet. Som led i den proces har et udkast til planen været i høring hos Beredskabsstyrelsen.

Generelt har Beredskabsstyrelsen ikke indvendinger mod planen, men på nogle områder er kritikken fra styrelsen hård.

Særligt er Beredskabsstyrelsen kritisk overfor planen om at nedlægge brandstationen på Orø og i stedet lave et særligt ø-beredskab uden uddannede brandfolk. Men Orø har næsten 900 fastboende indbyggere, og derfor mener styrelsen ikke, at Vestsjællands Brandvæsen kan kopiere modellen med ø-brandvæsen, som i dag f.eks. anvendes på Nekselø, der har 18 indbyggere.

”Beredskabsstyrelsen finder ikke, at Orø kan sammenlignes med de andre øer i brandvæsenets dækningsområde, og styrelsen finder derfor ikke, at den foreslåede ændring vil være forsvarlig eller i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag tilrettelæggelsen af brandvæsenet i Danmark”, skriver Beredskabsstyrelsen i en udtalelse til Vestsjællands Brandvæsen.

Dermed når Beredskabsstyrelsen frem til en helt anden faglig konklusion end Vestsjællands Brandvæsen selv, der i en analyse har konkluderet, at der kan opretholdes et forsvarligt serviceniveau med et ø-beredskab på Orø.

Og Vestsjællands Brandvæsen planlægger da heller ikke at ændre dimensioneringsplanen på baggrund af Beredskabsstyrelsens kritik. I praksis ser det dog ud til, at Holbæk Kommune vil tilkøbe en videreførelse af brandstationen på Orø, men brandstationen vil ikke indgå i dimensioneringsplanen – og vil således frit kunne nedlægges, hvis kommunen ikke længere ønsker at betale ekstra.

I dimensioneringsplanen ønskede Vestsjællands Brandvæsen også at ændre på kravene til afgangstider, så det alene ville være første slukningskøretøj, som skulle afgå indenfor 5 minutter. For de efterfølgende køretøjer ville der derimod ikke være nogen krav til afgangstiderne.

Det ønske skyder Beredskabsstyrelsen dog ned: ”Beredskabsstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kravet om afgang senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen gælder for hele førsteudrykningen og ikke kun første køretøj, jf. dimensioneringsbekendtgørelsens § 7”.

Denne del af Beredskabsstyrelsens kritik har Vestsjællands Brandvæsen tænkt sig at tage højde for i dimensioneringsplanen.

Den endelige udgave af dimensioneringsplanen skal i den kommende tid til behandling i ejerkommunerne.

Selv om et af argumenterne for at indsætte landets fjerde akutlægehelikopter var, at der var pres på helikopternes kapacitet, så var antallet af flyvninger i 2017 på samme niveau som i 2016. I alt rykkede de tre helikoptere ud 3.658 gange i 2017. Men nye tal fra regionerne viser en kraftig stigning i år, hvor der har været 20 pct. flere flyvninger i årets første fire måneder.

I 2017 rykkede regionernes tre døgnbemandede akutlægehelikoptere i alt ud 3.658 gange. I ca. halvdelen af tilfældene var der behov for at tage patienten med til yderligere hjælp på hospitalet.

Stigningen i antal flyvninger fra 2016 til 2017 er på beskedne 2 pct., men nye tal for de første fire måneder af 2018 viser, at der var knap 20 pct. flere flyvninger end samme periode sidste år. Det tyder på, at aktiviteten endnu ikke har fundet sit naturlige leje, og ifølge Troels Martin Hansen, der er ledende overlæge for akutlægehelikopterordningen, er der flere forklaringer på den stigende aktivitet:

”Medarbejderne i AMK-vagtcentralerne bliver hele tiden skarpere til at få sendt helikopteren af sted sammen med ambulancer, lægebiler og anden hjælp, når det er til gavn for patienten. Samtidig udvikler vi løbende de flyoperative muligheder. F.eks. har vi etableret GPS-indflyvningskorridorer til flere landingspladser, så helikopteren kan lande, selv i dårligt vejr med nedsat sigtbarhed og lavt skydække”, siger Troels Martin Hansen.

42 procent af de patienter, som flyves til undersøgelse og behandling på en specialiseret hospitalsafdeling, har en hjerte-/karsygdom. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst f.eks. efter alvorlige trafikulykker.

”Patienter overalt i landet har brug for hurtig og specialiseret hjælp. Derfor glæder det mig, at akutlægehelikopterne sidste år var i stand til at bringe lægehjælp frem til så mange patienter allerede på skadestedet, og at de sikrer kort vej til specialiseret behandling på hospitalerne. Det er afgørende, at f.eks. patienter med blodpropper og hjertelidelser får hurtig hjælp. De 707 flyvninger med hjertepatienter er med til at forbedre deres chancer for at overleve uden alvorlige følgevirkninger. Det er af stor betydning for patienterne, at de kan vende tilbage til en dagligdag eller et job uden voldsomme skader”, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Den nye uddannelse til ambulancebehandler skal sikre, at personalet i front får en styrket sundhedsfaglighed. Og hos regionerne hilser man den nye uddannelse velkommen. Især ser regionerne frem til, at uddannelsen vil give redderne en bedre forståelse for sammenhængen mellem patienters kroniske sygdomme og følgesygdomme.

I dag uddanner man sig til ambulanceassistent og kan derefter tage en videreuddannelse til ambulancebehandler på 25 dage inklusiv et praktikophold. Fra januar næste år bliver det slået sammen til én uddannelse på 4 år og 7 måneder inklusiv et grundforløb på 1 år.

Skoleundervisningen udgør 49 uger af den samlede uddannelse, mens resten af uddannelsesforløbet er praktik. Praktikken vil primært foregå i ambulancetjenesten, men indeholder også kliniske praktikker på relevante hospitalsafdelinger.

Den nye uddannelse kommer til at ligge i Esbjerg og Hillerød og vil hvert år optage mellem 200 og 250 elever i alt. De første elever vil begynde på uddannelsen i januar 2019.

Med etableringen af den nye uddannelse bliver ambulancebehandleruddannelsen en del af et sammenhængende uddannelsessystem, hvor efter- og videreuddannelsesmulighederne er større og lettere tilgængelige.

Danske Regioner fremhæver, at i takt med, at der kommer flere ældre, et stigende antal kronikere og flere multisyge, bliver behandlingsopgaverne i ambulancen mere komplekse. Den nye uddannelse skal derfor styrke sundhedspersonalet i front og klæde dem på til at behandle fremtidens patienter.

”Det er glædeligt med en ny uddannelse, der løfter de sundhedsfaglige kompetencer i ambulancen, så symptomer hurtigere identificeres, og man følger med i de nyeste behandlinger,” siger Ulla Astman, der er 1. næstformand i Danske Regioner.

Den nye uddannelse skal løfte sundhedsfagligheden i ambulancen ved at fokusere mere på den sundhedsfaglig viden. Det skal blandt andet give eleverne en bedre forståelse for sammenhængen mellem patienters kroniske sygdomme og følgesygdomme, som ambulancebehandlere i stigende grad vil møde.

”Vi ved, at behandlingen i ambulancen ofte er afgørende for helbredelsen, og derfor skal personalet have en stærk sundhedsfaglig viden fra den dag, de træder ud af uddannelsen og ind i ambulancen,” siger Ulla Astman, 1. næstformand i Danske Regioner.

Der er i dag ca. 770 ambulanceassistenter og knap 1.600 ambulancebehandlere i Danmark.

Efter en ændring af både den risikobaserede dimensionering og betalingsmodellen ser det ud til, at Stevns Kommune vil godkende dimensioneringsplanen – og dermed blive i Østsjællands Beredskab. Det er især en mindre opnormering af brandstationen i Hårlev, der ser ud til at blive afgørende for kommunens beslutning.

Køge og Stevns kommuner kastede tidligere på året Østsjællands Beredskab ud i en krise, da de to kommuner afviste at godkende beredskabets udkast til risikobaseret dimensionering.

I Stevns Kommune valgte man at godkende dimensioneringsplanen med en række meget konkrete betingelser. Siden da har der været drøftelser, men det ser ikke ud til, at Stevns Kommune får betingelserne opfyldt. I hvert fald ikke fuldt ud.

Et krav om, at der fortsat skulle være to brandstationer i Stevns Kommune, bliver dog imødekommet, idet stationerne i Store Heddinge og Hårlev bevares. Samtidig har beredskabet fundet penge til at opgradere bemandingen i Hårlev, så den ikke som planlagt reduceres til 1+1, men kun til 1+3. I Store Heddinge bliver bemandingen fortsat 1+5.

Dermed imødekommes et krav fra kommunen om en bemanding på 1+5 ved udrykning til bygningsbrande, om end det vil kræve, at udrykningen i Hårlevs distrikt sker fra to stationer. Østsjællands Beredskab fremhæver, at Hårlevs bemanding på 1+3 bliver den samme som i store byer som Tåstrup, Roskilde og Greve.

I første omgang har borgmester Anette Mortensen (V) tilkendegivet, at hun nu støtter en godkendelse af dimensioneringsplanen. Da sagen blev behandlet i kommunens økonomiudvalg, valgte de øvrige medlemmer dog, at de ville afvente sagens behandling i kommunalbestyrelsen, inden de tager stilling. Sagen er på kommunalbestyrelsens dagsorden på torsdag.

Region Syddanmarks eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, har langt større problemer med at få ambulancerne rettidigt afsted end det private Responce. Mens Responce skal betale en bod, når udrykningerne forsinkes, har det imidlertid ikke konsekvenser for Ambulance Syd. Det vil regionen ikke ændre på, men der er udsigt til, at Ambulance Syd nu får et måltal.

Det er Region Syddanmark selv, som har ansvaret for, at ambulancerne er fremme indenfor regionens målsætninger for responstider. Men ambulanceoperatørerne Ambulance Syd og Responce har ansvaret for, hvor lang tid der går, inden ambulancerne forlader stationerne, når alarmen går – den såkaldte mobiliseringstid. I dagtimerne skal det ske senest efter 90 sekunder, mens der om natten må gå 120 sekunder.

Hos det Falck-ejede Responce var der i 2017 overskridelser af mobiliseringstiden ved i alt 3,4 pct. af kørslerne. Men hos regionens eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, var det hele 8,3 pct. af kørslerne, hvor ambulancerne kom for sent afsted.

På de akutte A-kørsler i dagtimerne havde Responce problemer med 1,3 pct., mens Ambulance Syd havde problemer med 5,4 pct. Og om natten var det 7,1 pct. af udrykningerne, hvor Responce rykkede ud for sent, mens det tilsvarende tal hos Ambulance Syd var 16,7 pct.

Mens Responce pålægges bod, når mobliseringstiden overskrides, har overskridelserne ingen konsekvenser for Ambulance Syd. Det vil Region Syddanmark ikke ændre på, men efter kritik af, at de to operatører behandles forskelligt, lægger regionen nu op til, at der skal fastsættes et måltal for Ambulance Syd.

Konkret vil regionen fastsætte måltallet til 4 pct. for 2019. Overskridelser vil dog ikke have konsekvenser for Ambulance Syd, men regionen vil følge op på tallene hvert kvartal.

Østjyllands Brandvæsens frivillige beredskab i Aarhus har op til sommerferien taget en ny tankcontainer i brug. Containeren kan både anvendes som buffertank ved større brande og som opsamlingstank til kemikalier. Containeren er bl.a. forsynet med pumpe, generator, lysmast, arbejdslys, gule og blå LED-blink, 240 m. B-slange samt brændstof til fire timers drift.

Af Kasper Skytte

Den 19 kubikmeter store tankcontainer, som de frivillige i Aarhus har taget i brug, er sidste skud på stammen i garagen på beredskabscenteret i Skejby. Containeren er udviklet i et samarbejde mellem Operativ Afdeling i Østjyllands Brandvæsen og de frivillige, som selv har stået for ideudvikling, de tekniske tegninger og oppakning.

Containeren er fremstillet i syrefast, rustfrit stål, hvorved den er derved resistent overfor de fleste kemikalier.

Forrest på containeren er der monteret tre påfyldningsstudser, hvor bl.a. tankvogne kan koble på og fylde containeren for at sikre en stabil vandforsyning på et brandsted. Containeren er også forsynet med to afgange, der via de to fastmonterede Honda-pumper kan levere vand til eksempelvis flere autosprøjter.

Bagest er der monteret to lænsestudser til tømning af containeren, da den kun kan transporteres i tom tilstand. Det skyldes, at containeren ikke er forsynet med skvulpeplader eller sektionsinddeling.

Der medbringes en ekstra pumpe, som kan placeres ved et vandsted, således den også kan sikre egen vandforsyning. Herudover er containeren forsynet med generator, lysmast, arbejdslys, gule og blå LED-blink, 240 m. B-slange samt brændstof til fire timers drift.

Inden containeren kan anvendes til kemikalier, skal pumper og ventiler afmonteres og syrefaste blænddæksler monteres. Dette tager 15 min., og containeren kan derefter anvendes som opsamlingskar.

Containeren fremføres på en containertrækker, og den kan afgå fra beredskabscenteret indenfor 30 minutter med en holdleder og en brandmand.

Containeren er fremstillet af SJ Gruppen i Faaborg.

Flere hundrede danske og tre grønlandske brandfolk har i løbet af den varme sommer hjulpet svenske kollegaer med at slukke de store, omsiggribende skovbrande i det centrale Sverige. Beredskabsstyrelsen har ledet indsatsen med over 200 brandmænd, og her har brugen af SINE-radioer været en vigtig del i slukningsarbejde – og givet vigtig læring.

Når SINE-radioerne tages ud af landet, mister de forbindelsen til masterne i det danske radionet og til de danske beredskabers vagtcentraler. Det er dog stadig muligt at bruge radioerne i DMO-tilstand (Direct Mode), hvor radioerne kommunikerer direkte sammen uden om netværket, sådan som det også er tilfældet med walkie-talkier. Det oplyser Center for Beredskabskommunikation.

”Vi havde et antal SINE-radioer med, som de danske brandmænd brugte under slukningsarbejdet. Radioerne var indstillet i Euro DMO, og hver dansk enhed fik tildelt en talegruppe, som kunne bruges inden for en radius af to kilometer”, fortæller sektionschef Martin Vendelbo fra Beredskabsstyrelsen, der også var leder af den danske indsats i Sverige den første uge.

Radioer, der som de danske er baseret på Tetra-standarden, råder som udgangspunkt over ti tværgående Euro DMO-talegrupper, som beredskaber kan bruge på tværs af landegrænser.

”Svenskernes radionet (Rakel) er bygget på samme standard som det danske. Der lå dog ikke en plan eller netskitse klar for den tværgående kommunikation mellem de udenlandske enheder. Så vi valgte at bruge Euro DMO-talegrupperne til vores interne kommunikation mellem de danske brandfolk. Det fungerede rigtig godt, og vi fik øvet brugen af SINE-radioerne i områder uden dækning”, fortæller Martin Vendelbo.

Danskerne arbejdede i enheder på ti brandfolk og en holdleder, der var fordelt med ca. otte kilometers interval.

”Vores enheder arbejdede langt fra hinanden, og det betød, at de uden problemer kunne kommunikere i Euro DMO, uden at radioerne på noget tidspunkt interfererede med hinanden”, fortæller Martin Vendelbo.

Han forklarer, at mandskabet brugte SINE-radioerne til at kommunikere med holdlederen. Fra holdlederen gik meldingerne videre til indsatslederen enten via SINE-radioen eller via mobiltelefon. Kommunikationen mellem den danske og den svenske ledelse foregik via mobiltelefon.

Udover at få ny teknisk viden om brandslukning i områder med store terrænforskelle er de danske brandfolk taget hjem med ny forståelse for, hvordan SINE kan bruges i områder uden dækning.

”SINE-radioerne var et uundværligt redskab i kampen mod de svenske skovbrande, og vi har fået bekræftet, hvor vigtigt det er at have styr på kommunikation i DMO. Den viden skal vi hjem og dele ud af til kollegerne, og vi skal holde flere øvelser, hvor vi træner brugen af DMO og opsætning af repeater, der kan forlænge DMO-signalet. Endelig skal vi have udarbejdet en plan eller netskitse for brug af Euro DMO-talegrupper i Danmark i tilfælde af, at vi selv en dag får brug for hjælp udefra”.

Falck har solgt forretningsområdet Falck Safety Services – der blandt andet omfatter brandskolen i Esbjerg – til kapitalfonden Polaris. Falck Safety Services har været hårdt ramt af krisen i olie- og gasindustrien, som har reduceret behovet for beredskabsuddannelse, og forretningsområdet har i længere tid været på Falcks salgsliste.

Falck Safety Services udbyder sikkerheds- og beredskabstræning til høj-risiko-industrier som olie og gas, den maritime sektor og vindmølleindustrien. Falck har opbygget disse aktiviteter fra grunden i Danmark og skabt en international forretning med 1.000 medarbejdere fordelt på 33 centre i 20 lande verden over. Men salget af Falck Safety Services er i tråd med Falcks overordnede strategi om at fokusere på kerneforretningen.

”Vi er i gang med at fokusere vores forretning og reducere kompleksiteten for at opbygge lederskab inden for vores kerneområder. Safety Services er markedsleder inden for sikkerheds- og beredskabstræning. I løbet af de seneste år har Safety Services reduceret deres omkostninger betydeligt og er nu godt på vej med det turnaround, som blev iværksat efter krisen i olie-/gasindustrien. Vi har evalueret det fremtidige ejerskab af Safety Services, og vi tror på, at Polaris kan tilføre det fokus og den finansielle kapacitet, som er nødvendig for at udbygge Safety Services’ lederskab”, siger Falcks adm. direktør, Jakob Riis.

Polaris er en danskejet kapitalfond med aktiviteter i en lang række industrier og erfaring med opbygning af vækstvirksomheder, herunder leverandører af kritiske services til blandt andet vindmølleindustrien.

”Safety Services er en spændende og globalt førende virksomhed med det største udbud af nationalt og internationalt akkrediterede træningsforløb i verden. Vi ser gode vækstmuligheder i virksomhedens markeder, hvor stadig højere krav til sikkerhed og en øget grad af outsourcing til professionelle partnere skaber et stort potentiale. Safety Services’ kompetente medarbejdere, unikke tilbud til kunderne og stærke markedsposition danner et godt udgangspunkt for at skabe vækst og opbygge en endnu stærkere forretning baseret på kundeservice i verdensklasse og globale driftsmodeller”, siger Henrik Bonnerup, der er partner og finansdirektør i Polaris.

Torben Harring fortsætter som direktør for Safety Services under Polaris’ ejerskab. Han siger:

“Polaris’ ejerskab styrker Safety Services. Som følge af nedgangen i olie-/gasindustrien gennemførte vi en grundig og nødvendig global omkostningstilpasning og reducerede vores omkostningsbase med en tredjedel. Samtidig påbegyndte vi en strømlining af forretningen. Med forventningen om at forbedre vores lønsomhed betydeligt og med Polaris som en ny stærk ejer, parat til at understøtte vores vækst, kan vi nu fokusere fuldt ud på at accelerere transformationen og udviklingen af vores forretning. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Polaris.”

De to part vil ikke oplyse salgsprisen. De forventer formelt at kunne afslutte handelen i løbet af september 2018.

I sidste uge lukkede TrygFonden Kystlivredning ned for sine rød-hvide livreddertårne på strandene i hele landet. Med et historisk antal sommerdage har 2018 været den travleste sæson nogensinde for livredderne, der har mødt og holdt øje med mange tusinde børn og voksne, der har nydt den varme sommer ved de danske strande og havnebade.

I de seneste mange uger har livredderne holdt godt øje med både store og små, der har valfartet til stranden for at nyde den ekstraordinære varme danske sommer. Med så mange solskinsdage har antallet af strandgæster været højt, og livredderne har haft historisk meget at se til.

“Sommeren har i år været helt forrygende og givet os alle fantastiske muligheder for at være ved vandet. Det har rigtig mange både danskere og turister i Danmark benyttet sig af. For godt nok arbejder vi ikke med folkeoptælling, men vi registrerer vores aktivitetsniveau og forebyggende interaktioner med badegæster. Og vi har aldrig målt så høje tal som i år. Det fortæller os, at vores strande og havnebade har været virkelig godt besøgt, og det er vi meget glade for, da vi jo netop arbejder for at skabe glæde ved vand i trygge rammer”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden med ansvar for bade- og vandsikkerhed.

De foreløbige tal viser, at livredderne i løbet af sommeren har gennemført 81.038 indsatser, hvoraf personer vurderes at have været i livsfare i 41 af tilfældene. Til sammenligning havde livredderne 51.763 indsatser sidste år, hvoraf kun 13 var såkaldte røde aktioner, hvor en person var i livsfare.

“Når der nu er flere mennesker på strandene, er det helt naturligt, at der opstår flere situationer, og at flere af dem er kritiske. De særligt kritiske situationer, som vores livreddere har været involveret i, er blevet håndteret rigtig flot og uden tab af liv, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vores opfattelse er også, at danskerne generelt har taget baderådene til sig og bl.a. er blevet mere opmærksomme på børnene, når de er ved vandet, og det har betydet, at færre børn i dag drukner”, siger René Højer.

Livredderne har bemandet de rød-hvide livreddertårne, siden skolernes sommerferie begyndte. Nu er grejet pakket ned for i år, men vandtemperaturerne er stadig lune, og til dem, der kunne finde en tur i vandet fristende, er opfordringen:

“Får man lyst til at bade i den kommende tid, opfordrer vi til, at man passer ekstra på og ikke går i vandet alene. Heller ikke selvom man er en dygtig svømmer eller måske kun lige vil tage et kort dyp. Bliver man væltet omkuld af en bølge eller får et ildebefindende, kan det gå rigtig galt, hvis der ingen er til at hjælpe. Det er også vigtigt at holde øje med sine børn hele tiden, når de er i vandet – uanset hvordan deres svømmefærdigheder ellers er. Blot få sekunders uopmærksomhed kan ende i en farlig situation. Så følg baderådene og tag jer i agt for vind, vejr og lokale forhold. Og nyd så endelig de mange gode oplevelser, man kan få både i og ved vandet her i sensommeren”, lyder anbefalingen fra Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Hvert år kommer ca. 800 cyklister til skade i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid.  Når en cyklist mister livet i en ulykke på landevejen, sker det oftest ved, at cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.

Flest cyklister kommer til skade i byerne. Men der er samtidig en tendens til, at cyklister oftere kommer mere alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de er involveret i ulykker uden for byområder.

I de seneste 10 år har højresvingsulykker udgjort 16 pct. af dødsulykkerne med cyklister, mens påkørsler bagfra har udgjort 13 pct. Det viser tal fra Vejdirektoratet, der har dybdeanalyseret bagendekollisioner med cyklister i 2010-2015, hvor 25 cyklister mistede livet, da de blev påkørt bagfra af et motorkøretøj.

Bagendekollisioner udgjorde i den periode den hyppigste ulykkestype, hvor cyklister mistede livet, og derfor var det væsentligt at undersøge, hvilke forhold der gjorde sig gældende ved ulykkerne for bedre at kunne forebygge dem.

Undersøgelsen af bagendekollisioner viser, at de fleste dødsulykker, hvor cyklisten blev påkørt bagfra, skete om sommeren, mens det var lyst. Hovedparten skete på landeveje, hvor der sjældent var særskilte færdselsarealer, der kunne adskille cyklister og bilister, som f.eks. en cykelsti. I næsten alle ulykker blev cyklisten påkørt af en bil eller varebil.

Manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed fra bilistens side var da også en væsentlig faktor i en del af ulykkerne.

Da størstedelen af ulykkerne skete på landeveje, var bilistens fart ofte høj, da vedkommende ramte cyklisten, selvom der kun i få tilfælde blev kørt mere end hastighedsgrænsen tillod. Den relativt høje fart i kombination med cyklisternes sårbarhed har betydning for, at cyklistulykkerne på landevejene bliver så alvorlige.

Læs rapporten “Ulykker med cyklister påkørt bagfra”​ her.

Aarhus Kommune er den suverænt største bidragsyder til Østjyllands Brandvæsen, men kommunens bidrag er i dag større end det, som kommunen selv budgetterer med. Byrådet har tidligere besluttet, at der i brandvæsenets budget for 2019 skulle findes besparelser, så der kom balance i økonomien, men manglende overblik over brandvæsenets økonomi ser ud til at føre til en udsættelse.

Østjyllands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for kommunerne Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø. Beredskabet fik i 2017 et bidrag fra ejerkommunerne på ca. 97 mio., hvoraf Aarhus Kommune betalte de 77 mio. kr.

Egentlig har Østjyllands Brandvæsen en økonomi i balance, og i 2017 fik brandvæsenet et overskud på 2,8 mio. kr. Brandvæsenet har dog udskudt beslutningen om, hvor den sidste del af pålagte besparelser på 7,5 pct. skal findes, og de manglende besparelser er i stedet blevet dækket ved at reducere investeringsbudgettet. Forventningen er imidlertid, at etableringen af en ny hovedstation på Bautavej i Aarhus vil give mulighed for fremtidige effektiviseringer.

For Aarhus Kommune er der imidlertid et særligt problem med økonomien. Beregninger viser nemlig, at der i perioden 2017-2020 er en difference på over 12 mio. kr. mellem det bidrag, som Østjyllands Brandvæsen budgetterer med at få fra Aarhus Kommune, og det beløb, som kommunen selv har afsat i sit budget.

Det skyldes primært, at Østjyllands Brandvæsen hvert år fremskriver sit budget i forhold til pris- og lønudviklingen, således at Aarhus Kommunes bidrag automatisk stiger, mens Aarhus Kommune ikke fremskriver sit budget. Men dermed sender Østjyllands Brandvæsen hvert år større fakturaer til Aarhus Kommune, end kommunen har afsat penge til.

Derfor har Aarhus Kommune tidligere besluttet, at kommunens bestyrelsesmedlemmer i Østjyllands Brandvæsen skulle arbejde for at finde yderligere besparelser, så Østjyllands Brandvæsens budget kommer til at svare til de penge, som Aarhus Kommune selv har budgettet med. Eller med andre ord: At der skulle findes nye besparelser hos Østjyllands Brandvæsen.

Nu har de to bestyrelsesmedlemmer imidlertid meddelt, at de ikke mener, at der kan findes besparelser i budgettet for 2019.

”I den forbindelse har Camilla Fabricius og jeg – som Aarhus Kommunes repræsentanter i bestyrelsen – vurderet, at vi endnu ikke har det fornødne overblik over Østjyllands Brandvæsens langsigtede økonomiske forhold til, at vi kan insistere på en budgetreduktion allerede nu”, skriver Bünyamin Simsek, der udover at være bestyrelsesmedlem også er rådmand for teknisk og miljø i Aarhus Kommune, i et brev til Teknisk Udvalg i kommunen.

I stedet vil Aarhus Kommune nu fremsætte sit krav om yderligere besparelser, når der i januar 2019 skal tages stilling til brandvæsenets budget for 2020.

Mere end 50 procent flere bilister har haft brug for at blive trukket fri på strandene langs den jyske vestkyst denne sommer. Det viser tal fra SOS Dansk Autohjælp, som hver sommer oplever, at de må rykke ud og trække strandede bilister fri. Men denne supersommer har dog været usædvanlig travl, når det solrige danske sommervejr har tiltrukket et utal af strandgæster.

”Den varme sommer har givet os reddere mange strandture i år – de fleste har dog været i arbejdsbukserne frem for badebukserne. Den vedholdende sol og varme har nemlig gjort sandet ekstremt tørt og dermed løst, og det løse sand har gjort, at bilister nemmere er kørt fast”, forklarer Jesper Rebsdorf, der er distriktsleder ved SOS Dansk Autohjælp i Sydjylland.

Fritrækningerne har især været nødvendige på Vejers, Fanø og Rømø strand.

Hver sommer besøger mange turister de vestjyske strande, og de flade strande i Sydvestjylland giver god mulighed for at tage bilen med. Det kræver dog lokalkendskab at køre på strandene, og netop strandbilisterne er ofte turister, som hverken er lokalkendte eller vant til at køre i sand.

”De uerfarne strandkørere vil instinktivt søge at holde sig til de hjulspor, som andre har lavet. Men det kan gøre det svært at undvige sandbunker eller fordybninger, og så er der større risiko for, at man kører fast”, fortæller Jesper Rebsdorf.

Mange har kørt helt nede langs vandkanten, og det kan gå an, så længe man er i fart, men parkerer man bilen her, mens man tager en svømmetur, kan det være risikabelt.

”Holder bilen stille i bare 10 minutter, kan den være sunket så meget ned i sandet, at man sidder fast”, siger Jesper Rebsdorf.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden skal spare ca. 5 mio. kr. i 2019, og beredskabet foreslår, at besparelsen blandt andet skal findes ved at øge andelen af redderuddannede lægeassistenter på AMK-vagtcentralen. De er nemlig billigere end vagtcentralens sygeplejersker – og har lavere sygefravær. Desuden vil regionen hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm.

Region Hovedstaden skal næste år spare næsten 400 mio. kr., og alle enheder i regionen har fået besked på at indlevere spareforslag. Akutberedskabets andel af besparelserne udgør 4,88 mio. kr., og akutberedskabet har bidraget med en række forslag til mindre besparelser.

En besparelse på omkring 1 mio. kr. vil kunne findes ved at ændre på bemandingen på AMK-vagtcentralen. Her er det i dag især sygeplejersker, som varetage den sundhedsfaglige visitation af 112-opkald, men hvis man øger andelen af lægeassistenter, vil det give en besparelse. Det skyldes, at de redderuddannede lægeassistenternes løn er lavere end sygeplejerskernes, men også at deres sygefravær er lavere. Målet er, at der i løbet af 2019 skal være mindst 50 pct. lægeassistenter på AMK-vagtcentralen.

En yderligere besparelse på ca. 0,2 mio. kr. skal hentes ved at hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm. Her stiller Falck i dag med den paramediciner, som rykker ud med akutlægebilen, men regionen vil i stedet bemande akutlægebilen med lægeassistenter, der er ansat af regionen.

Herudover foreslår akutberedskabet at sammenlægge enhederne 112-AMK-VCT og Præhospital Akutmedicin, hvorved der kan nedlægges en chefstilling. Desuden vil beredskabet nedlægge en HK-stilling, om end beredskabet advarer om, at den øgede arbejdsbyrde for de tilbageværende ansatte kan give udfordringer for det psykiske arbejdsmiljø. Herudover vil beredskabet nedlægge en administrativ stabsfunktion med en enkelt medarbejder, reducere kompetenceudviklings- og uddannelsesbudget og spare på forbrugsartikler på kørselsområdet.

Politikerne i regionsrådet skal nu drøfte forslagene i forhandlingerne om budgetaftalen for 2019, der vedtages endeligt på regionsrådsmødet den 25. september 2018.

Svært tilskadekomne og alvorligt syge patienter kan blive fløjet direkte til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når sygehuset næste efterår får sin egen helikopterlandingsplads på taget af sygehuset. Region Syddanmark har netop modtaget 10 mio. kr. til indkøb af selve landingsplatformen fra A. P. Møller Fonden.

Region Syddanmark har igennem en årrække arbejdet på at udbygge Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg til et moderne akutsygehus, der døgnet rundt er klar til at tage sig af akutte patienter fra hele det sydvestjyske område.

En helikopterlandingsplads placeret direkte oven på sygehuset har længe været på ønskelisten, men regionen har ikke haft alle pengene til projektet. Regionen har derfor søgt efter eksterne midler til at medfinansiere helikopterlandingspladsen.

Region Syddanmark har nu modtaget et gavebrev fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 10 mio. kr. til betaling af selve helikopterlandingspladsen på sygehuset, og dermed tyder alt på, at projektet nu kan realiseres.

Regionen skal selv betale alle tilpasninger, tilslutninger og forstærkninger af bygningerne. Regionens del af projektet drøftes på det kommende møde i regionens anlægs- og innovationsudvalg. Her får udvalget forelagt forslag til løsning og finansiering af regionens del.

”Jeg vil gerne sige tak til A. P. Møller Fonden for de mange penge. Det er super godt for Sydvestjysk Sygehus. En helikopterlandingsplads på sygehuset vil gøre det til et fuldt bestykket akutsygehus. Hvert minut tæller, når vi har med alvorligt syge at gøre. Derfor kommer landingspladsen på taget af sygehuset til at gøre en stor forskel”, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Formålet med at etablere en heliport på Esbjerg Sygehus er at sikre hurtig og effektiv transport af kritisk syge og alvorligt tilskadekomne patienter direkte til sygehuset i Esbjerg. Kritisk syge patienter i Sydvestjylland, der bliver hentet af en helikopter, bliver i dag typisk ikke fløjet direkte til sygehuset i Esbjerg, da helikopterne ikke kan lande tæt på sygehuset. Som regel er det derfor hurtigere at flyve direkte til et af regionens andre akutsygehuse i Kolding, Aabenraa eller Odense.

Ifølge ideoplægget placeres helikopterlandingspladsen ovenpå den gamle sengebygning på sygehuset, og der etableres en såkaldt traumerute, så patienterne hurtigt og sikkert kan transporteres fra landingspladsen til sygehusets fælles akutmodtagelse.

Ifølge forslaget opføres landingspladsen med en diameter på 28,6 meter og en bæreevne, der betyder, at den kan modtage både de mindre akutlægehelikoptere og Forsvarets noget større redningshelikoptere.

”Helikopterlandingspladsen på sygehuset bliver prikken over i’et på akutsygehuset i Esbjerg og vil betyde, at sydvestjyder kan komme betydeligt hurtigere i behandling, hvis de pludselig bliver kritisk syge eller kommer slemt til skade. Hvis alt går efter planen, kan heliporten stå færdig i efteråret 2019, så vi kan tage den i brug samtidig med den nye sengebygning, som vi også er ved at bygge på sygehuset”, siger formanden for anlægs- og innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen (S) siger:

Det samlede budget for den nye heliport er 26,7 mio. kr.