Innehållssamlare

Med kun to akutlægebiler er Region Nordjylland en af de regioner, der har færrest akutlægebiler, men nu vil regionen gennemføre en analyse af den samlede anvendelse og placering af akutlægebiler og paramedicinerbiler. I den forbindelse ønsker regionen, at muligheden for at placere en helt ny akutlægebil i Thisted undersøges.

I dag har Region Nordjylland akutlægebiler i Aalborg og Hjørring. Om kort tid får regionen desuden en ny akutlægehelikopter, der i første omgang får base i Aalborg, men i 2020 flyttes til Saltum. Og det giver anledning til at genoverveje den nuværende organisering af beredskabet.

Region Nordjyllands politikere har således i et ny budgetforlig besluttet, at der skal gennemføres en samlet analyse af anvendelse og placering af regionens akutlægebiler og paramedicinerbiler. Analysen skal behandles i regionsrådet inden udgangen af 2018, således at eventuelle justeringer kan indgå i budgetlægningen for 2020.

I analysen skal indgå en undersøgelse af mulighederne for at oprette en tredje akutlægebil med base i Thisted.

Samtidig har politikerne også besluttet, at akutlægebilen i Hjørring bliver fredet i 2019. Men driften af de to akutlægebiler skal ifølge budgetforliget konsolideres ”med forankring i Den Præhospitale Virksomhed, hvor det lægefaglige ansvar for driftsstandarder, uddannelse, kvalitetskontrol og klagesager i forvejen er placeret”.

Målet er ifølge forliget ”gevinster på kort og lang sigt blandt andet vedrørende mere entydig organisering af driften, vagtplanlægning, fælles fagligt miljø og fælles ressourceudnyttelse”.

Danmark har over 17.000 hjertestartere, men halvdelen er ikke tilgængelige døgnet rundt. I disse dage mødes iværksættere, designere, IT-udviklere, programmører og internationale firmaer imidlertid til et ”Hackathon” for at knække koden til lettere at få fat i og bruge hjertestartere.

Hvert år rammes 4.000 danskere af et hjertestop. Hvis forbipasserende foretager genoplivning med en hjertestarter indenfor de første minutter, er chancen for at overleve helt op til 70 pct., mens den under er 13 pct., hvis der ikke bliver forsøges genoplivning med hjertestarter.

Siden 2011 er antallet af hjertestartere blevet tredoblet, så der i dag er over 17.000 i firmaer, institutioner og private hjem. Imidlertid bliver hjertestartere kun brugt ved 3,6 pct. af alle hjertestop.

Derfor har Region Hovedstaden sammen med en række samarbejdspartnere inviteret over 60 deltagere til ”Hackathon”, hvor de skal udvikle innovative løsninger, så brugen af hjertestartere kan vokse. Det fortæller Freddy Lippert, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab:

”I Danmark er vi blevet meget bedre til at træde til og hjælpe ved hjertestop, og vi er bedre end i mange andre lande, men der findes stadig barrierer for brugen af hjertestartere. Fx hvis de er låst inde og utilgængelige en del af døgnet. Derfor har vi brug for nye innovative bud på, hvordan flere hjertestartere kommer i brug”.

Ved ”Hackathonet” vil deltagerne bl.a. blive præsenteret for en række data, som de skal bruge til at udvikle løsninger, der kan gøre hjertestartere mere tilgængelige, synlige og give flere borgere viden og mod på at bruge dem. Deltagerne får data om bl.a. hjertestarternes placering og forekomsten af hjertestop, og endelig får de oplysninger om befolkningstæthed, aldersgrupper og responstider for ambulancer og overlevelse efter hjertestop.

I dag er hjertestarterne registreret i et fælles nationalt netværk i Danmark, og når danskere ringer til 1-1-2 kan Akutberedskaberne se, hvor de befinder sig. Danmark er blandt de lande, der det seneste tiår har oplevet en meget stor fremgang med hensyn til overlevelse efter hjertestop. I dag overlever omkring 13 pct., og ifølge Freddy Lippert er målet at øge overlevelsen til omkring 20 procent:

”Vi har tredoblet overlevelsen på få år, og nye innovative løsninger skal hjælpe os med, at hjertestartere bliver mere tilgængelige og intuitive at bruge, så flere overlever hjertestop”.

De næste fire år skal det fælleskommunale TrekantBrand hvert år reducere budgettet med 2 pct. gennem effektiviseringer. Men den kommende risikobaserede dimensionering vil ikke give nogen direkte besparelser på det operative beredskab, og derfor skal besparelserne findes internt i organisationen. Et eksternt konsulentfirma skal hjælpe beredskabet med at lave et katalog over sparemuligheder.

TrekantBrand er det fælleskommunale beredskab for Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund og Vejen kommuner.

Efter hård kritik opgav TrekantBrand i 2016 en ny dimensioneringsplan, der ville indebære en meget stor omlægning af det operative beredskab. Nu er beredskabet så ved at være klar med endnu en ny dimensioneringsplan, hvor der imidlertid ikke lægger ikke op til markante reduktioner eller ændringer af serviceniveauet – og dermed ingen direkte besparelser. I stedet sker der en harmonisering, så der skabes et ensartet og modulært opbygget beredskab.

Men dermed står beredskabet også med en udfordring, for i årene 2019-2022 skal beredskabet hvert år effektivisere med 2 pct. Da dimensioneringen ikke vil give besparelser, skal de 2 pct. findes gennem interne effektiviseringer, men ifølge TrekantBrand selv, er der ”endnu ikke klarhed over, om dette er fuldt ud realiserbart”.

Ud over effektiviseringskravene har TrekantBrand også andre udfordringer. Der er således ikke overblik over investeringsbehovet i forhold til det kørende materiel. Her er der ikke foretaget materieludskiftninger af større enheder i de sidste 2½ år. Samtidig er der ifølge TrekantBrand ”betydelig usikkerhed” om Falcks fremtidige prisstruktur, og det kan få stor økonomisk betydning, da Falck står for en stor del af det operative beredskab hos TrekantBrand.

For at sikre fremdriften i effektiviseringsprocessen mener TrekantBrand, at der er behov for ekstern rådgivning og sparring.  Beredskabet ønsker derfor at få lavet et hypotesekatalog, der beskriver mulige effektiviseringer, som TrekantBrands ledelse efterfølgende kan arbejde videre med i samarbejde med de eksterne konsulenter. Det ventes at blive konsulentvirksomheden PWC – der også er beredskabets revisor – som skal yde rådgivningen, hvilket vil koste ca. 75.000 kr.

En ny politisk aftale skal sikre, at brandfolk ikke udsættes for skadelig sod og partikler. Baggrunden er, at ny forskning peger på, at brandfolkenes arbejdsmiljø kan forbedres ved at sikre, at snavsede branddragter rengøres ordentligt. En styrket tilsyns- og vejledningsindsats og en opfordring til yderligere forskning er politikernes svar.

Arbejdsmiljøet for brandfolk skal forbedres ved at sætte fokus på hygiejnen under og efter brandslukningen. Det betyder f.eks., at værnemidler skal håndteres på en måde, så der ikke kommer sod på huden. Det er resultatet af en ny aftale i arbejdsmiljøforligskredsen, som beskæftigelsesministeren står i spidsen for.

Målet med aftalen er at sikre, at brandfolks udsættelse for tjærestoffer i røg, partikler og sod i forbindelse med deres arbejde minimeres så meget som muligt. Tjærestoffer er kræftfremkaldende og findes bl.a. i den røg, der udvikles i forbindelse med brand.

”Det hører ingen steder hjemme, at der er risiko for, at man kan blive syg af at gå på arbejde. Forskning har vist, at arbejdsmiljøet for brandfolk kan forbedres ved at have styr på håndteringen af værnemidler – som f.eks. dragter, så brandfolk ikke udsættes for sod og brænderøgspartikler, når de tager disse af. Derfor har jeg taget initiativ til en politisk aftale om brandfolks arbejdsmiljø”, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Resultater fra forskningsprojektet Biobrand, som er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har tidligere vist, at danske brandfolks røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler, men at der i forsøget var forskel på forskellige gruppers udsættelse for sod. Det peger på, at der med fordel kan være mere fokus på hygiejne under og efter brandslukningen. Det skal den nye aftale understøtte.

1. En styrket tilsynsindsats, hvor Arbejdstilsynet skal føre målrettet tilsyn med hygiejneprocedurer og den konkrete håndtering af forurenet materiel efter brandslukning, herunder rengøringen af branddragter.
2. Kommunikation og vejledning, hvor Arbejdstilsynet vil styrke kommunikationen om hygiejnereglerne og opdatere tilsynsunderstøttende materialer, bl.a. om at branddragter skal rengøres professionelt.
3. Opfordring til ny forskning på området, som bl.a. skal afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod mv. Mere forskning på området søges finansieret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden, der årligt uddeler knap 60 mio. kr. med det formål at styrke arbejdsmiljøforskning i Danmark.

”Brandfolk udfører en ekstremt vigtig samfundsmæssig funktion, og det kan være meget farligt at gå ind i en brændende bygning for at redde andre menneskers liv. Så er det klart, at vi skal sikre, at det ikke også er farligt, når brandmændene er færdige med brandslukningen og tager brandudstyret af”, siger Troels Lund Poulsen.

Læs hele den politiske aftale her.

Vårdpersonal utsätts för lite högre risk för att smittas av resistenta bakterier på jobbet än andra i samhället. Det beror på att antibiotikabehandlingar är vanligare där.

Personal på rättspsykiatriska kliniken i Växjö som vägrat bära arbetskläder har polisanmält en nära chef som under en längre tid ska ha hotat och trakasserat dem.

Patienter med symtom på sepsis fick behandling tre gånger snabbare med ett nytt  sepsislarm på akuten vid Karolinska universitetssjukhuset i Huddinge. Det visar en preliminär uppföljning som gjorts i samband med Världssepsisdagen.

Hösten 2017 försvann kravet på vårdgivarna att lex Maria-anmäla alla vårdrelaterade självmord. Sedan dess har antalet anmälningar minskat drastiskt, visar en uppföljning som gjorts av Inspektionen för vård och omsorg, Ivo.

Att riskera sin egen hälsa genom att röka eller snusa och samtidigt ge råd till patienter om att leva hälsosamt går inte riktigt ihop. På ett internat med tobaksavvänjning får nikotinberoende sjuksköterskor hjälp.

Efter att ha granskat preventivmedelsappen Natural Cycles har Läkemedelsverket ställt krav på att företaget förtydligar risken för oönskad graviditet i bruksanvisning och app. Några andra åtgärder är inte aktuella.

Ju tyngre jobbet känns desto mer skriver hon. Nu har onkologisjuksköterskan Frida Moisto publicerat sin första deckare – och den andra är redan på gång.

Genom dagliga möten där chefer och arbetsledare från alla kliniker deltog lyckades Länssjukhuset i Kalmar till stora delar lösa bristen på vårdplatser under sommaren. Men grundproblemet, att det finns för få sjuksköterskor, består.

I juni tabte en af Forsvarets redningshelikoptere en nødluge over det indre København under indflyvning til Rigshospitalet. Lugen blev tabt fra 150-200 meters højde og landede i en baggård.  Undersøgelserne viser, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient.

Ulykken skete den lørdag den 30. juni 2018, men den tabte luge forvoldte ingen skader på hverken mennesker eller ting.

Københavns Politi hentede døren samme dag, og Helicopter Wing Karups Wing Investigation Board har undersøgt tekniske og operative forhold for at afdække grunden til, at lugen faldt af, lige som de har undersøgt eventuelle forbedringer, der kan forebygge lignende hændelser. Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando.

”Undersøgelsen er nu afsluttet, og konklusionen er, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient. Vesten har ramt udløserhåndtaget, uden nogen har bemærket det, og det har fået lugen til at falde af. Der gik cirka 15 minutter, fra håndtaget blev udløst, til lugen faldt af på grund af luftforhold omkring helikopteren”, siger oberstløjtnant Kim Holst, der er chef for Helicopter Wing Karups Investigation Board.

Det er normal praksis for en redder at tage vesten af i forbindelse med behandling af patienter for at sikre fuld bevægelsesfrihed og dermed forbedre chancerne for patienten. Vesten rummer foruden en oppustelig krave til at give opdrift i vand også lommer til udstyr som eksempelvis en nødradio, og det gør vesten tung nok til at udløse håndtaget.

”Det skal være nemt at åbne en nødudgang, men det må ikke ske, at den åbnes ved en fejl til fare for andre. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har derfor lavet en ekstra sikkerhedsanordning i form af en beskyttelsesplade hen over udløserhåndtaget på døren for at mindske risikoen for, at det sker ved et uheld”, siger Kim Holst.

Samtlige operative EH101 helikoptere har fået monteret den nye sikkerheds-anordning.

Helikopteren fløj videre fra Rigshospitalet samme dag, da det vurderedes, at der ikke ville være en øget risiko ved fortsat flyvning. Tekniske undersøgelser har vist, at der heller ikke var skader eller fejl på rammen, som døren sad i.

Patienterna utvärderar vården, berättar hur de vill bli bemötta och lär sig tolka tidiga tecken på försämring. Sedan 2015 används med framgång ett personcentrerat verktyg för att göra svårt sjuka patienter inom psykosvården i Göteborg delaktiga i behandlingen. 

Efter att röntgensjuksköterskan Monica Nilsson vid Helsingborgs lasarett aktivt började koordinera alla cancerpatienter med standardiserade vårdförlopp som ska genomgå bilddiagnostiska undersökningar görs samtliga undersökningar numera i rätt tid.

Ett norskt sjukhus får hård kritik efter att ett spädbarn dött på barnintensiven. Personalen fick jobba många extrapass under oförsvarligt dåliga arbetsförhållanden. Till slut blev uppgivenheten så stor att de slutade skriva avvikelser.

Hälsofrämjande samtal kan ha betydelse både för att förebygga cancer och för att minska risken för biverkningar av behandling och rehabilitering. En ny broschyr ger kunskap om samtalen till teamet kring cancerpatienten.

Efter den tragiske brand på et plejehjem på Djursland, hvor tre ældre mistede livet, vil transport-, bygnings- og boligministeren sende et hyrdebrev ud til de kommunale institutioner for at styrke brandsikkerheden. Men et lignende brev blev udsendt i 2015, og hos Danske Beredskaber mener man, at regeringen i stedet må tage stilling til, om der skal stilles mere dynamiske mindste krav til bygningerne.

Den 3. august 2018 mistede tre kvinder livet på tragisk vis, da der opstod en brand på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro på Djursland. En tragisk hændelse, der i dag førte til et samråd i Folketingets sundheds- og ældreudvalg, hvor ældreminister Thyra Frank og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen var sat i stævne for at svare på spørgsmål om brandsikkerheden på landets plejehjem.

På samrådet oplyste transport-, bygnings- og boligministeren, at han vil iværksætte en kortlægning af de dispensationer af brandlovgivningen, der gives ude i det kommunale landskab. Ministeren vil samtidig vil sende et såkaldt hyrdebrev ud til de kommunale institutioner for at sikre brandsikkerheden.

Den kortlægning og granskning bydes velkommen af interesseorganisationen Danske Beredskaber, der ser et behov for netop den type tiltag, forklarer Jacob Christensen, der er forebyggelseschef hos Brand & Redning Sønderjylland og tovholder for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse.

”Der er slet ingen tvivl om, at en kortlægning af brandsikkerheden og dispensationerne i kommunale bygninger er af vigtig karakter, og det bakker vi naturligvis op om”, siger han.

Det er dog vigtigt, at det ikke bare bliver ved snakken, understreger Jacob Christensen, der også tidligere har modtaget et brev fra en minister om en granskning af brandsikkerheden i kommunerne.

”I 2015 modtog vi ude i det kommunale et lignende brev, som Ole Birk Olesen nu vil sende ud igen. Men hvis der virkelig skal ske noget, er der behov for, at der kommer noget handling, for brandsikkerheden er utrolig vigtig. Det er på plejehjem, vi har klart flest branddøde, og hvis den udvikling skal vendes, er det vigtigt, at vi som beredskaber har de bedste muligheder for at kunne agere i svære situationer – ikke bare uforpligtende anvisninger”, forklarer Jacob Christensen.

For at sikre en bedre brandsikkerhed opfordrer Danske Beredskaber til, at man fra politisk hold forholder sig til, om ældre bygninger i højere grad skal leve op til nye og bedre krav. For som det er i dag, skal bygninger kun leve op til de krav, der var, da de blev bygget, hvilket kan have ændret sig markant gennem tiden.

”Det kan undre, at et plejehjem fra starten af 1970’erne blot skal leve op til de krav, der var dengang, det blev bygget”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber. Organisationen ønsker minimumskrav:

”Med dynamiske minimumskrav vil det være muligt at sætte en vis standard, der kan sikre brandsikkerheden”, siger Bjarne Nigaard.

Danske Beredskaber har tidligere også forsøgt at henlede opmærksomheden på, at minimumskrav kunne være nødvendige i hotel- og overnatningsbranchen efter den store brand på Svinkløv Badehotel, som blev set som et tydeligt tegn på manglende brandsikkerhed i visse ældre bebyggelser.

Av ett nittiotal biomedicinska analytiker som tog examen i våras lyckades endast sju få minst 28 000 kronor i månaden på sitt första jobb. Det visar en enkät som gjorts bland dem som är aktiva följare av Facebook-kampanjen "Inte under 28 K".

Sommerferien er traditionelt årets travleste periode for SOS International, som blandt andet assisterer danske bilister, der får problemer med deres bil i udlandet. Men i år har der været knap så mange opkald fra nødstedte bilister uden for landets grænser. Faktisk har der i ugerne 26-32 været 10 pct. færre vejhjælpsassistancer i forhold til samme periode sidste år.

“Juli er stadig vores klart travleste måned, men med det fantastiske vejr, vi har haft herhjemme, kommer udviklingen ikke som den store overraskelse. Og det er jo bare glædeligt, at knap så mange har haft udfordringer på kør-selv-ferien”, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

At et lavere antal feriefamilier er endt med at skulle have vejhjælp i udlandet, kan nok især forklares med det gode vejr. Flere har valgt at nyde den varme sommer under de hjemlige himmelstrøg, og dermed har mange biler også fået en kærkommen ferie.

“De færre opkald kan langt hen ad vejen forklares med, at vi i år har kunnet nyde sol og sommer uden først at skulle ud på Europas motorveje. Sidste år, derimod, flygtede vi jo nærmest i panik fra regn og dårligt vejr herhjemme”, siger Anette Bjørn Juncher.

Det betyder også at mange af de bilister, der i løbet af sommeren alligevel har sat kursen sydpå højst sandsynligt har haft ferien planlagt i lang tid, og dermed også har haft godt styr på forberedelserne – f.eks. at give bilen et grundigt eftersyn, inden afgang.

“Hvis sommervejret er dårligt, er vi mere tilbøjelige til at sætte os bag rattet og køre på en spontan ferie. Og i jagten på godt vejr, når man måske ikke lige at få lavet servicetjek af bremser eller kobling, ligesom flere glemmer at tjekke oliestand eller kølervæske. Når vi til gengæld ved, at vi skal af sted, er vi ofte bedre til at få styr på bilforberedelserne”, fortæller Anette Bjørn Juncher.