Innehållssamlare

Att uppleva ovisshet som något jobbigt och att känna sig hjälplös vid smärta är två psykologiska faktorer som tydligt bidrar till förlossningsrädsla. Det visar en studie från Mittuniversitetet.

En treårig flicka tvingades vänta en hel natt på akuten och fick allt svårare att andas. Både sjuksköterskan som stod för den första bedömningen och läkaren gjorde fel – men problemen på akutmottagningen i Nyköping är större än så, enligt Inspektionen för vård och omsorg, Ivo.

Rigspolitiet, Hovedstadens Beredskab og Beredskabsstyrelsen har startet en ny kampagne om korrekt brug af nødnumrene 1-1-2 og 1-1-4. Baggrunden er en undersøgelse, som viser, at 14 pct. af danskerne enten ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer de skulle ringe til, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.

”Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste nede liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand”, siger vicepolitiinspektør Peter Compen, der er leder af politiets alarmcentral i Slagelse.

Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2, møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer f.eks. 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.

”Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje. Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, f.eks. hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, f.eks. cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser”, siger Peter Compen.

”Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer”, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.

Se kampagnematerialet her.

Sverige har deltagit i ett internationellt samarbete där 10 miljoner tabletter och ampuller tagits i beslag. Samtidigt stängdes 175 webbplatser i landet som sålde läkemedel olagligt.

Cirka 330 tjänster och ett okänt antal vårdplatser räknar Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg med att behöva dra in för att klara ekonomin. Sanslöst, tycker Vårdförbundet.

Risken finns att smitta kan ha spridits på ett badhus. Vården uppmanas vara extra uppmärksam på mässlingsymtom hos patienter.

Vårdförbundet har länge krävt att Skaraborgs sjukhus i Skövde ska ta fram en prioriteringslista för sina sjuksköterskor, så att de vet vad som är viktigast att göra när tiden inte räcker. Nu sätter Arbetsmiljöverket press på arbetsgivaren.

Efter en operation blev en kvinnas livmoderhals stel, ärrig och förträngd, vilket sannolikt ledde till att ett barn dog i magen. Landstinget Dalarna gör nu en lex Maria-anmälan och vidtar en rad åtgärder.

Som led i en organisationsændring har Falck besluttet at nedlægge 85 stillinger som brandstationsledere. I dag er Falcks brandstationsledere ansat på deltid, men redningskorpset vil i stedet ansætte seks fastansatte ledere. Der fastholdes dog 30 stillinger om brandstationsledere, mens de øvrige 85 ledere fremover alene skal have funktion som holdledere.

Traditionelt har Falck haft deltidsansatte brandstationsledere på de stationer, der alene har været brandstationer, mens der på brand- og redningsstationerne har været fastansatte stationsledere, som har haft ansvaret for alle Falcks aktiviteter på den enkelte station.

I takt med den stigende specialisering i Falck er stillingen som stationsleder dog blevet afskaffet, og i stedet er der blevet ansat områdeledere indenfor ambulance, brand og assistance, hvor den enkelte områdeleder typisk dækker et stort antal stationer. For at sikre en nærværende ledelse har Falck imidlertid blandt stationernes deltidsbrandfolk udpeget brandstationsledere, der fortsat har været deltidsansat.

Men nu har Falck så besluttet, at der kun skal være deltidsansatte brandstationsledere på 30 stationer. Det indebærer, at 85 stillinger som brandstationsledere nedlægges. I stedet vil Falck overgå til i højere grad at anvende fuldtidsansatte ledere. På landsplan bliver de nuværende områdeledere således suppleret med tre chefstillinger og tre lederstillinger. De 85 brandstationsledere vil overgå til alene at varetage funktioner som holdledere.

”Vi er dybt taknemmelige for ledelsesindsatsen fra vores deltidsbrandstationsledere over årene. Lige såvel som resten af Falck er i gang med at optimere, så gælder det også for Falck Brand i Danmark, at vi ikke endnu har udnyttet potentialet ved at være del af en større virksomhed, og vi kan få meget mere ud af at arbejde tættere sammen. Jeg er overbevist om, at det at lederne kan dedikere sig fuldt ud til ledelsesopgaven, vil komme både kunder, medarbejdere og Falck til gavn”, siger Falcks branddirektør, Max Andersen.

Max Andersen vil fortsat være ansvarlig for Falck Brand i Danmark, mens Thomas Dietz overtager ansvaret for kontrakter og salget i hele Danmark.

Anmälningar till Inspektionen för vård och omsorg har minskad med en tredjedel sedan nya regler infördes. Vårdförbundet var kritiska redan innan lagen ändrades vid årsskiftet.

Efter att 105 kvinnor i Stockholm och på Gotland fått fel svar på sina gynekologiska cellprover har de i ett brev från Karolinska universitetssjukhuset uppmanats att ta om dem.

Övervikt och fetma kan knytas till allt fler cancerformer. Det visar en ny stor forskningsrapport gjord av Världscancerfonden, som visar på samband med tolv olika cancerformer.

Barn som insjuknar i ulcerös kolit eller Crohns sjukdom har förhöjd riska att dö, både som unga och senare i livet. Det visar en studie som gjorts vid Karolinska institutet i Solna.

Danske brandfolk er primært heteroseksuelle mænd med danske rødder, mens kvinder og personer med minoritetsbaggrund er stærkt underrepræsenterede. Men i næste måned mødes de nordiske brandvæsener for første gang til en konference om kønsligestilling og mangfoldighed beredskaberne.

”Beredskabet er i større og større grad afhængig af deltidsbrandfolk. Det er derfor vigtigt at fokusere på ligestilling og mangfoldighed, hvis vi vil skabe en bredere rekrutteringspulje, fastholde nye profiler i beredskabet og skabe et brandvæsen for alle. Beredskaberne bør afspejle samfundsudviklingen, og en øget mangfoldighed vil give endnu flere kompetencer og en bedre service for alle borgere”, siger Muneeza Rosendahl.

Hun arbejder til dagligt som specialkonsulent i Frederiksborg Brand & Redning med fokus på mangfoldighed og inklusion, og hun er en af arrangørerne bag konferencen ”Nordic Conference on Gender Equality and Diversity within the Fire Service”. Den fællesnordisk konference, som afholdes i Malmø til november, sætter fokus på fordelene ved, at beredskabet afspejler befolkningssammensætningen.

”Hvis vi vil styrke beredskabet, skal vi også kunne rekruttere fra hele den danske befolkning. Der ligger en masse potentiale og kompetencer blandt de mange, der ikke passer ind i den stereotype forestilling om at være brandmand eller -kvinde. Beredskaberne skal tage skyklapperne af og kigge på det brede rekrutteringsgrundlag, der findes i den danske befolkning. Samtidig skal vi nedbryde de barrierer, der betyder, at kvinder og minoriteter typisk ikke søger ind hos brandvæsenet”, siger Muneeza Rosendahl.

Hun bakkes op af Tim Ole Simonsen der til daglig er operationschef i Hovedstadens Beredskab, og som også vil være blandt talerne ved konferencen:

”Mange kunne fejlagtigt tro, at der ikke er plads til alle i beredskaberne. Men min oplevelse som homoseksuel er klart, at der er plads og rum til at være den man er. Jeg har dejlige og dygtige kollegaer, der respekterer mig for den, jeg er. Konferencen kan være med til at sende vigtige budskaber til de unge mennesker der gerne vil gøre karriere i beredskabsverdenen. De skal vide, at det sagtens kan lade sig gøre, selv om man er homoseksuel. Men også til arbejdsgiverne i beredskaberne om, det er et emne, som man er nødt til at forholde sig til, tage aktiv stilling til og sikre sig, at der hersker ordentlige forhold i organisationen”.

Frederiksborg Brand & Redning har i samarbejde med Räddningtjänsten Syd i Sverige, Rogaland Brand og Redning i Norge, Beredskabsstyrelsen i Danmark, MSB i Sverige og DSB i Norge fået støtte af Nordisk Ministerråd samt den svenske og norske beredskabsstyrelse til at afholde konferencen.

Arrangørerne håber, at konferencen bliver startskuddet til et stærkt nordisk netværk, hvor beredskaberne kan inspirere og lære af hinanden, finde fælles løsninger og skabe positiv forandring.

Nu har det första halvåret gått. Det är dags för sjuksköterskorna Aisha Johansson Molin och Ewelina Elwing Kjellström att byta arbetsplats mellan Skaraborgs sjukhus och Skövde kommun.

När barnmorskan Ida Knutsson inte kunde svara på kvinnors frågor om sköra slemhinnor och humörsvängningar bestämde hon sig för att ta reda på mer. Nu har hon gjort klimakteriet till sitt specialområde och patienterna strömmar in.

Äldreomsorgen brister i fler länder än Sverige. Snart startar ett europeiskt forskningsprojekt med syfte att utveckla vården och öka äldres trygghet. Två av doktoranderna knyts till Högskolan i Borås.

På grund av trångboddhet överväger ledningen för Nya Karolinska i Solna att placera sju av BB-rummen på samma avdelning där barn med infektioner vårdas. Bara en korridor kommer att skilja mellan de friska och sjuka barnen.

Antalet samtal till SOS Alarm från människor som mår psykiskt dåligt och funderar på att ta livet av sig har ökat kraftigt de senaste åren.

På baggrund af gode erfaringer med TrygFondens Hjerteløberprojekt i Region Hovedstaden har Region Midtjylland nu indledt et samarbejde med TrygFonden om at udrulle Hjerteløberprojektet i regionen. Det erstatter regionens egne akuthjælperordninger. Som frivillig hjerteløber rykker man ud for at give livreddende førstehjælp ved hjertestop.  

Samarbejdet betyder, at Region Midtjyllands AMK-vagtcentral ud over ambulance, akutlægebil og akutlægehelikopter nu også kan sende frivillige hjerteløbere af sted, når der bliver ringet 112 om hjertestop.

Det betyder imidlertid også et farvel til regionens egne akuthjælperordninger. Indtil der er tilmeldt tilstrækkeligt mange hjerteløbere, bliver de eksisterende akuthjælpere dog fortsat kaldt ud.

”Vi har i forvejen rigtig gode erfaringer med at trække på engagerede frivillige førstehjælpere, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem hver og en og i øvrigt opfordre dem til at melde sig som hjerteløbere”, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

”Når vi nu bygger videre på det frivillige fundament, er det, fordi vi som en del af hjerteløberordningen kan samle endnu flere frivillige om at hjælpe ved hjertestop, og dermed øges chancerne for at redde liv. Jeg kan kun opfordre til, at alle med mod på at træde til for andre allerede i dag melder sig til hjerteløberordningen”, siger Anders Kühnau.

Alene i Region Midtjylland bliver ca. 1.200 mennesker hvert år ramt af hjertestop. Når 112 får et opkald om hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere nu alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Tal fra TrygFondens Hjerteløberprojekt viser, at der allerede inden lanceringen dagligt befandt sig flere end 1.000 tilmeldte hjerteløbere i Region Midtjylland. Og nu vil disse hjerteløbere altså kunne blive kaldt ud til et hjertestop, uanset om de befinder sig i Region Midtjylland eller Region Hovedstaden, hvor ordningen allerede har eksisteret i mere end et år.

I Region Hovedstaden blev Hjerteløberprojektet lanceret sidste år, og der er nu 25.000 frivillige hjerteløbere.

”Det er efterhånden blevet helt naturligt for danskerne at handle ved hjertestop, og langt flere overlever i dag end tidligere. Men når det gælder brug af hjertestartere og overlevelse i private hjem, så har vi ikke set den samme positive udvikling som i det offentlige rum. I TrygFonden tror vi på, at de frivillige hjerteløbere kan få stor effekt på overlevelsen i både private hjem og det offentlige rum”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Når TrygFonden Hjerteløber bliver rullet ud i Region Midtjylland, sker det på baggrund af de gode erfaringer fra Region Hovedstaden.

”Siden lanceringen i Region Hovedstaden i september 2017 er 6.489 frivillige hjerteløbere alarmeret til 810 hjertestop. Næsten halvdelen af hjerteløberne har accepteret alarmen og er løbet afsted for at hjælpe. Over en tredjedel af hjerteløberne nåede frem før ambulancen, og af disse påsatte over halvdelen en hjertestarter, inden ambulancepersonalet ankom”, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital, der er forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og hovedansvarlig for den forskningsmæssige opfølgning på hjerteløbernes indsats og effekt.

Jo flere frivillige, der melder sig til hjerteløberordningen, jo større er chancen for, at personer med hjertestop overlever.

”Vi ved, at det øger overlevelsen op mod 50 pct., hvis der gives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel”, siger Per Sabro Nielsen, der er lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland.

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

”Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at du har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at du er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter”, siger Bo Nees Iversen, der er ledende overlæge for de midtjyske akutlægebiler og akutbiler.

”Vi ved fra vores kollegaer i Region Hovedstaden, at de er meget glade for samarbejdet med de frivillige hjerteløbere, der både yder hjertelungeredning, henter hjertestartere, hjælper med at guide ambulancen frem og tager sig af pårørende. Det er en vigtig hjælp, og vi håber derfor, at rigtig mange vil være hjerteløbere og bidrage til, at flere skal overleve hjertestop uden for hospital”.