Innehållssamlare

Korten är tänkta att vara en daglig påminnelse om vad som är viktigt att tänka på så att antibiotika används på rätt sätt. Förhoppningen är att sjuksköterskor som arbetar på slutenvårdsavdelningar ska bära det med sig i fickan.

En redningsaktion måtte tirsdag iværksættes, efter at en redningsbåd fra Beredskabsstyrelsen med fem mand ombord kæntrede i Lillebælt. Der gik ca. 1½ time, inden beredskabsfolkene blev reddet i land. De var dog iført overlevelsesdragter og var kravlet op på bunden af redningsbåden, og ingen kom noget til.

Ulykken skete ved middagstid tirsdag, da fire værnepligtige og en erfaren bådfører fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland var på øvelse i en aluminiumsbåd. Som led i øvelsen var en værnepligtig hoppet i vandet, men da han skulle hives op i båden, kæntrede den og vendte bunden i vejret – og dermed røg de øvrige fire i vandet.

Det skriver Jydske Vestkysten.

De fem beredskabsfolk var iført overlevelsesdragter, og de kunne kravle op på den omvendte båd og vente på redningen. Den kom fra Dansk Søredningsselskab på øen Aarø, og omkring 1½ time efter ulykken var redningsaktionen afsluttet – og Beredskabsstyrelsen vurderer, at beredskabsfolkene på intet tidspunkt var i fare.

Vand i dobbeltskroget

”Sådan en båd skal jo kunne flyde, så den har et dobbeltskrog med luft i. Men af forskellige årsager kan der komme vand derind. Der går nogle ledningsføringer igennem, og der sidder en pumpe til at pumpe vand ud. Men den virkede ikke, så båden har ligget lidt tungt i vandet. Nu skifter vi noget af elektronikken ud, kommer ny olie på motoren og sætte en ny lænsepumpe i”, forklarer brigadechef Allan Kirk Jensen fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland til Jydske Vestkysten.

Uheldet betyder også at der er indført en ekstra procedure, når båden skal i vandet. Der skal tjekkes for vand i skroget.

”Vi har haft båd i 40-50 år, og vi har aldrig oplevet det problem før. Det er en ny type båd. Den er kun tre-fire år gammel. Sådan bliver vi klogere med tiden. Historien var, ligesom med Titanic, at den ikke skulle kunne vælte eller synke. Der var da også så meget luft tilbage, at den ikke sank”, siger Allan Kirk Jensen.

Argsinta och frånvarande chefer har en negativ inverkan på medarbetarnas motivation. Det kan också leda till att fler blir sjuka eller slutar. Beror det på att den destruktiva chefens egen arbetsmiljö är dålig? Det ska forskare undersöka.

Glädje och sorg. Reaktionerna på gårdagens beslut om att Barnmorskeförbundet blir en del av fackförbundet SRAT kom direkt. ”Vi är många som gråter i dag", säger barnmorskan Ann-Sofie Blixt Källner samtidigt som Barnmorskeförbundets styrelse ser fram emot att axla det fackliga ansvaret.

När tre specialistsjuksköterskor skulle förbättra vården på akuten i Kristianstad började de med att fråga patienterna: Vad behöver ni? Vissa svar överraskade.

Nästan dagligen kommer nya larm om brist på sjuksköterskor, missnöje med löner, dålig arbetsmiljö och stress. Sjuksköterskan Carina Ahlstedt har i stället forskat på vad det är som får sjuksköterskor att trivas och stanna på en arbetsplats. Nu har hon svaret.

Fremover skal patienter, der har været udsat for f.eks. et trafikuheld eller en faldulykke, flyttes i en trykaflastende båremadras i stedet for på et. Det overflødiggør brugen af stiv halskrave samt mindsker smerter og udvikling af tryksår under transporten til hospitalet. Danmark er et af de første lande til at vedtage dette tiltag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler – som en af de første myndigheder i verden – at der i nogle tilfælde bruges en vakuummadras, der former sig efter den tilskadekomnes krop, i stedet for brug af fået en stiv halskrave og en stiv båre, også kendt som et spineboard.

De nye anbefalinger bryder med årtiers praksis i at transportere traumepatienter. For tilskadekomne borgere kan den nye måde reducere smerter og tryk, fortæller Christian Maschmann, der er præhospital akutlæge ved Region Hovedstadens Akutberedskab og har stået i spidsen for de nye retningslinjer:

”Patienter får formentlig færre smerter af at ligge på en vakuummadras, fordi trykket bliver fordelt mere jævnt end på et spineboard. Deres rygsøjle bliver stabiliseret af vakuum i stedet for at blive trykket hårdt ned mod et stift bræt”, siger han og tilføjer, at anbefalingerne bygger på en grundig gennemgang af al international faglitteratur samt konsensusbeslutninger vedtaget ved hjælp af en sundhedsfaglig styregruppe bestående af repræsentanter fra alle de præhospitale organisationer, ambulancetjenesterne samt alle relevante medicinske specialer.

Ingen beskyttende effekt

Christian Maschmann har stået i spidsen for styregruppen, der det seneste år har gransket fordele og ulemper ved forskellige måder at flytte patienter på. Selv trækker han på praktisk erfaring som anæstesilæge på en af regionens akutlægebiler og som akutmediciner i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, hvor mange patienter indtil nu er blevet behandlet med en stiv halskrave og lejret på et stift spineboard, indtil røntgenbilleder kunne udelukke en eventuel skade på deres rygsøjle.

”Jeg har set mange patienter i akutmodtagelserne, der har fået en halskrave på, fordi man frygtede at de kunne have fået en rygskade. Det er selvfølgelig sket i den bedste mening og ud fra de gældende retningslinjer, men de studier, der er blevet gennemført de sidste 50 år, har aldrig kunnet bevise en beskyttende effekt”, fortæller Christian Maschmann.

Han påpeger, at den nationale ekspertgruppe på baggrund af den internationale faglitteratur og deres erfaringer har vurderet, at brugen af den stive halskrave kan have skadelige virkninger og i bedste fald er en overbehandling, der potentielt gør mere skade end gavn. Rygmarvsskader er meget sjældne, og derfor findes der ikke videnskabelig forskning i flytning af patienter med rygmarvsskader, og det er ofte ikke til at afgøre, om en skade er forårsaget af ulykken eller af manglende eller forkert stabilisering ved flytning.

I stedet for at bruge en stiv halskrave lyder den nye anbefaling nu på at flytte og stabilisere nogle af traumepatienterne ved hjælp af vakuummadrassen, der kan formes så den støtter rundt om f.eks. nakken. Danske ambulancer har allerede vakuummadrasser, og når anbefalingen om at bruge dem bliver udbredt, forventes det at brugen af de stive halskraver vil høre fortiden til.

Instruktionsvideoer på vej

Arbejdet med den nye anbefaling er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Aktuelt er akutberedskaberne og hospitalerne i de danske regioner i fuld gang med implementeringen.  Region Hovedstaden, herunder Rigshospitalet, og Region Sjælland har meldt ud, at de vil være klar til anvendelsen af de nye guidelines fra 1. december 2018.

De fem regioner har desuden finansieret og produceret korte instruktionsvideoer, der vil illustrere, hvordan de nye guidelines kan anvendes i praksis. Videoerne forventes færdige til december 2018.

Ge svar redan idag. Får välfärden snarast möjligt - minst - de utlovade statsbidragen på fem miljarder? Det kravet riktar Kommunals ordförande Tobias Baudin till samtliga partier efter regeringens besked att de ökade statsbidragen dras bort från statsbudgeten. Enligt Kommunals beräkningar behövs ytterligare 135 000 anställda i Sveriges välfärd under den kommande mandatperioden. I Kommunals stora medlemsundersökning uppger nästan var annan undersköterska att bemanningen i äldreomsorgen är så låg att det innebär en risk för de äldre. Var tredje barnskötare i förskolan vittnar om så låg

Analyser av svenska ungdomars blod och urin visar att de flesta får i sig tillräckligt mycket vitaminer och mineraler, förutom järn. Nästan var tredje tonårstjej visar tecken på järnbrist.

Vårdförbundets ordförande Sineva Ribeiro ger inte upp kampen om barnmorskorna. Trots dagens beslut – som gör att fackförbundet SRAT börjar konkurrera om barnmorskorna – tror hon att många kommer att stanna i Vårdförbundet.

Snart har landets barnmorskor två fackförbund att välja mellan. Det blev klart i dag när Barnmorskeförbundet röstade ja till att gå in i den fackliga organisationen SRAT.

Når Danske Beredskaber ønsker, at beredskaberne skal overtage ansvaret for vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger, så er det ikke et angreb på den nye certificeringsordning på området. Det siger Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, som understreger, at inddragelse af alle relevante parter skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark.

Spørgsmålet om, hvem der skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger, har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri er gået til angreb på beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber.

Baggrunden er, at Danske Beredskaber ønsker, at det skal være beredskaberne, som skal foretage vurderingen af brandsikkerheden. Ifølge Dansk Byggeri er det imidlertid udtryk for, at Danske Beredskaber forsøger at generobre tabte markedsandele – og efter Dansk Byggeris mening bør det i stedet være certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere, som skal godkende byggerier.

Samspil mellem relevante fagligheder

Men hos Danske Beredskaber undrer formand Jarl Vagn Hansen sig over kritikken: ”Det er tydeligvis faldet Dansk Byggeri for brystet, at vi i beredskabet forsøger at argumentere for et samspil mellem alle relevante fagligheder, når det drejer sig om brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen – og fortsætter:

”Dansk Byggeri tolker vores tanker som et angreb på den vedtagne certificeringsordning på området. Men Dansk Byggeri glemmer tilsyneladende, at der også i forbindelse med en fremtidig certificeringsordning er vigtige myndighedsopgaver omkring brandsikkerhed. Det er f.eks. afgørelse om brandklasse, risikoklasse, anvendelseskategori mv., og afgørelse om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt. Afgørelser, vi mener at have faglig relevant viden om. Hertil kommer de oplagte fordele ved at alle involverede parter taler sammen, opbygger viden og har en koordineret proces omkring brandsikkerhed. Viden, der ved en evt. efterfølgende indsats kan gøre væsentlig forskel for den, der udfører indsatsen, nemlig beredskabet”.

”Det er fortsat vores opfattelse, at inddragelse af alle relevante parter i hele processen skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen.

Spørgsmålet skal behandles i Folketinget senere på året, efter at Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske om, at myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber.

Larmrapporterna om bristen på sjuksköterskor har duggat tätt de senaste åren. Men hur många lämnar egentligen yrket för att göra något helt annat? Svaret finns i en ny undersökning.

Trots begärd konkurs håller vårcentralen Voon i Sollefteå delvis fortsatt öppet, i förhoppning om att ett annat vårdföretag ska ta över. Vårdfokus reder ut vad som händer nu.

I sidste måned åbnede Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum på brandstationen på Vesterbro. Museet lå tidligere på den nu nedlagte Dæmningens brandstation, og Københavns Kommune har støttet flytningen økonomisk. Men kommunen vil ikke bidrage til driften, og museet koster beredskabet 400.000 kr. om året. Derfor skal museet genoverveje som to år.

Da Hovedstadens Beredskab blev etableret den 1. januar 2016 blev alle aktiver – herunder museumssamlinger – overdraget til beredskabet. Frederiksberg Kommune valgte dog at beholde museumssamlingen fra Frederiksberg Brandvæsen, mens samlingen fra Københavns Brandvæsen fortsatte med at være udstillet i lokaler på Station Dæmningen i Valby indtil udgangen af 2017, hvor Hovedstadens Beredskab nedlagde stationen.

Fik tilskud i 2018 – men ikke i 2019

Da den fortsatte drift af museet og samlingen var uafklaret, besluttede Københavns Kommune med at yde et tilskud til flytning af udstillingen til kommunens lejemål på Station Vesterbro samt til dækning af huslejeudgiften for brandmuseets lokaler i 2018.

I København Kommunes budget for 2019 er der imidlertid ikke afsat penge til en fremtidig finansiering af brandmuseet. Det koster Hovedstadens Beredskab ca. 400.000 kr. om året i tabte indtægter, fordi lokalerne på brandstationens 1. og 2. sal ikke kan udlejes til andre formål.

I løbet af 2018 er det nye brandmuseum blevet indrettet med en ny og moderne udstilling. Museet åbnede for publikum til Kulturnatten, og det har siden åbningen været velbesøgt. Og Hovedstadens Beredskab vil forsøge at sammentænke museet med Hovedstadens Beredskabs forebyggelsesindsats i forhold til skabe robuste borgere og lære unge som ældre at tage vare på egen sikkerhed. Museet er således indrettet med faciliteter til både foredrag og afholdelse af borgerrettede kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Desuden kan der gennemføres gruppeundervisning af børnehaver og skoleklasser i et særligt læringsrum.

Afvikling vil være dyr

Der er ikke plads til opbevaring af samlingen på Hovedstadens Beredskabs øvrige lokaliteter. Afhændes den ret omfattende samling, vil der være betydelige omkostninger forbundet med at flytte samlingen og genetablere lokalerne på Station Vesterbro til deres tidligere indretning.

Hovedstadens Beredskab viderefører derfor brandmuseet i en to-årig periode, hvorefter der på baggrund af en evaluering tages beslutning om en eventuel videreførelse af museet. Evalueringen vil have fokus på, om museet er et aktiv i forhold til forebyggelsesindsatsen og kontakten til borgerne. Tillige skal der afdækkes mulighederne for at udvide museet med samlinger fra de øvrige kommuner.

Kvinnor som följer mammografiprogrammet har 60 procent lägre risk att dö i bröstcancer tio år efter diagnosen, jämfört med kvinnor som inte regelbundit deltagit i undersökningarna, visar ny svensk forskning.

Sjuksköterskornas roll ska stärkas, fler ska utbildas och de ska ta plats vid beslutfattarnas bord. "Sitter du inte kring bordet som sjuksköterska, så serveras du på menyn", säger den karismatiska Sheila Tlou under Sjuksköterskedagarna i Stockholm.

Nio patienter fick vänta oacceptabelt länge på operation och vård av cancer. Fyra avled. Enhetschefen Ingrid Brunn hoppas nu att en lex Maria-anmälan leder till lösningar.

Ny dansk forskning viser, at 1.500 hjerteløbere i ordningens første år har ”løbet” til 433 hjertestop, og i 40 pct. af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen. På 14 måneder har 35.000 danskere meldt sig som frivillige hjerteløbere i ordningen, der blev lancereret i september 2017 i Region Hovedstaden og i oktober 2018 i Region Midtjylland.

Danskernes vilje til at ville træde til for hinanden ved hjertestop er i de seneste år blevet berømmet internationalt. Og danske forskere har på genoplivningsområdet vundet flere internationale priser for forskning, der skaber helt nye standarder for, hvordan man rundt omkring i verden arbejder med at få flere til at overleve hjertestop uden for hospital.

I weekenden vandt læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab prisen for bedste abstract ved American Heart Association’s Resuscitation Science Symposium i Chicago.

”Jeg er selvfølgelig meget beæret over at modtage denne pris fra American Heart Association, men det er i mine øjne i lige så høj grad en pris til de 35.000 hjerteløbere i Danmark, der har taget aktiv stilling til, at de ved et formodet hjertestop kan blive alarmeret af regionens akutberedskab via appen TrygFonden Hjerteløber. De mennesker giver derved folk med hjertestop en større chance for at overleve”, siger Linn Andelius.

Hurtig hjælp er altafgørende

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulancen ankommer, er der 3 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 12 pct. Hvis der også stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan op mod 50 pct. overleve.

Danskerne er blevet verdensmestre i førstehjælp

TrygFonden Hjerteløber er det seneste initiativ ud af mange på genoplivningsområdet. Igennem de seneste 15 år er danskerne gradvist blevet mere og mere involveret i genoplivning – fra at lære livreddende førstehjælp og kende til hjertestarterne, og nu til at være frivillige hjerteløbere og en ekstra ressource til det akutte beredskab.

”I år 2001 overlevede meget få hjertestop uden for hospital, og få trådte til med livreddende førstehjælp. I TrygFonden satte vi os for at ændre det. I samarbejde med mange vigtige aktører og regionerne er det lykkedes at tredoble antallet af overlevende og antallet af danskere, der træder til. Danmark er blandt de førende i at redde liv ved hjertestop, og det skylder vi alle de engagerede danskere en kæmpe tak for”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Indførelsen af førstehjælpsundervisning i køreskolen og i folkeskolen for godt 10 år siden har gjort rigtig meget for kendskabet til genoplivning og brug af hjertestarter i den voksne befolkning. Det samme har i øvrigt også mange arbejdspladsers fokus på at træne deres medarbejdere i førstehjælp. Det får os til at tro, at det efterhånden er en meget stor andel af befolkningen, der ved, hvordan man yder genoplivning”.

Alle kan være hjerteløbere

I Danmark bliver ca. 4.000 mennesker hvert år ramt af hjertestop.

Når man ringer 1-1-2 og kommer igennem til Region Hovedstaden og Region Midtjyllands AMK-vagtcentral angående et hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at man har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at man er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter.

Forskere fra Region Hovedstaden har dog netop gennemført en undersøgelse blandt de nuværende hjerteløbere for at finde ud af, hvor mange af de frivillige der har gennemgået førstehjælpstræning. Deres antagelse har været, at det har de fleste hjerteløbere – hvoraf en del også er sundhedsprofessionelle – og første gennemgang af deres spørgeundersøgelse bekræfter, at næsten alle hjerteløbere er uddannet i livreddende førstehjælp. Faktisk viser tallene lige nu, at under én pct. af de tilmeldte ikke har modtaget førstehjælpsundervisning.

Ambulansverksamheten i NU-sjukvården ska minska sina kostnader med 19 miljoner kronor nästa år. Enligt Vårdförbundet riskerar framför allt patienter med de mest brådskande behoven att i värsta fall dö.