Innehållssamlare

Under tisdagskvällen meddelade Allianspartierna i Stockholms läns landsting att de tänker byta ut hela styrelsen för Karolinska universitetssjukhuset. Samtidigt skickade Karolinska ut ett eget pressmeddelande där de skrev att styrelsen avgår själva.

Barnmorskorna i Växjö har fått besked om att de kommer få max tre veckors sammanhängande semester i sommar. Nu varnar barnmorskorna i ett brev till regionstyrelsen för att situationen är ohållbar och äventyrar patientsäkerheten.

Att särskilt märka ut journalen med blodsmitta riskerar att inge en falsk trygghet eller vara vilseledande. Det menar smittskyddsläkarna i Stockholm där märkningen tas bort.

Ambulanssjuksköterskorna i Jönköping är besvikna. Från den 1 april i år hade de räknat med att få sin arbetstid sänkt med flera timmar i veckan. Men på de timmar som tagits bort från schemat måste de nu arbeta jour på några av ambulanserna i stället.

För två år sedan flydde sjuksköterskorna och vårdplatser stängdes. Idag är bemanningen full och chefen oroar sig för att behöva säga nej till de som sökt jobb. Hur gjorde han för att nå dit?

Tre studier i samarbete mellan Sundsvalls kommuns hemsjukvård och Mittuniversitetet ska leda till att situationen både för den sjuke och personalen förbättras. Bland annat ska man ta reda på hur sjuksköterskor inom hemsjukvården upplever att det är att vårda personer med demenssjukdom.

När en patient som vårdades på Gävle sjukhus lungavdelning hastigt försämrades råkade personalen av misstag förväxla syrgasslangen med luftslangen under återupplivningsförsöket. Patientens liv gick inte att rädda.

Psykiatrisjuksköterskorna Tomas Handersten och Elisabeth Rodal ska båda forska om personer med beroende och psykisk samsjuklighet. Fokus är personcentrerat arbetssätt inriktat på återhämtning.

Barnmorskan på vårdcentralen satte in en hormonspiral utan att kontrollera om kvinnan var gravid. Senare föddes ett barn i graviditetsvecka 23. Barnmorskans misstag skedde under en tid av hög arbetsbelastning, enligt en lex Maria-anmälan.

Det er ikke muligt at opretholde det nuværende serviceniveau, med mindre ejerkommunernes betaling øges. Sådan lyder meldingen fra Sydvestjysk Brandvæsen, der dækker kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø. Brandvæsenet ønsker at få tilført 1,1 mio. kr. om året, men beløbet kan stige yderligere, hvis et kommende udbud af brandslukningen giver højere omkostninger.

Sydvestjysk Brandvæsen har hvert år omkostninger på ca. 44 mio. kr. Kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø betaler ca. 38 mio. kr., mens der er indtægter fra serviceydelser på ca. 5 mio. kr. Det giver et årligt underskud på ca. 1,1 mio. kr.,

Ved etableringen af et fælleskommunale brandvæsen var kravet, at der skulle findes besparelser på 5,5 mio. kr., men en del af brandvæsenets spareforslag blev afvist af ejerkommunerne, der ønskede at fastholde serviceniveauet. Der er dog sparet 2,5 mio. kr., bl.a. ved at reducere medarbejderstaben med 5,5 årsværk.

Udsigten til et konstant underskud i de kommende år får nu Sydvestjysk Brandvæsen til at bede de tre ejerkommuner om at øge den årlige betaling med 1,1 mio. kr. Samtidig varsler brandvæsenet, at behovet kan vise sig at blive større, da det blandt andet er forudsat, at der kan findes nye lejere til ledig plads på brandstationen i Ribe – i modsat fald øges underskuddet med 0,3 mio. kr. Desuden skal brandslukningskontrakterne med Falck i udbud i år, og de udgør omkring 60 pct. af brandvæsenets årlige omkostninger. Sydvestjysk Brandvæsen håber, at man ved at samle de gamle kontrakter i én kontrakt vil kunne opnå en attraktiv pris, og det nuværende budget forudsætter, at udbuddet ikke resulterer i nogen form for prisstigning. I modsat fald vil underskuddet blive øget tilsvarende.

Det er i første omgang den fælleskommunale beredskabskommission, som skal tage stilling til, om kommunernes betaling skal øges. Derefter vil sagen skulle behandles i de tre kommuner.

De 15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ved Sommersted Frivillige Brandværn er blandt de nominerede til Region Syddanmarks frivillighedspris. Prisen uddeles for at hylde de mange frivillige, der hver dag yder en kæmpe indsats i regionen, og i Sommersted stiller de frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ikke blot deres tid til rådighed – de har også selv sikret finansiering af deres køretøj.

Region Syddanmarks frivillighedspris uddeles den 25. april 2018, og det er tredje gang, at regionen uddeler prisen. Der er i år fem nominerede, der konkurrerer om en hovedpris på 50.000 kr. og to øvrige priser på 10.000 kr.

Blandt de nominerede er nødbehandlerne og akuthjælperne ved Sommersted Frivillige Brandværn. Herom skriver regionen:

”15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere rykker ud ved alle former for 112-udkald i Sommersted og omegn nat og dag. De er ofte de første på stedet og yder akuthjælp, indtil ambulancen er fremme. Behandlerne har en akutbil med udstyr finansieret af lokale midler, ligesom driften af ordningen også har været finansieret lokalt indtil 2018, hvor de er begyndt at få økonomisk støtte fra regionen. Ordningen har eksisteret i 14 år og er dermed den ældste akuthjælper-ordning i Region Syddanmark. I 2017 rykkede nødbehandlerne ud 132 gange”.

Regionsrådsformand Stephanie Lose er formand for den dommerkomité, som skal fordele priserne.

Når der er sket et trafikuheld, bliver det lokale brandvæsen som regel tilkaldt, men når det akutte redningsarbejde er afsluttet, er brandvæsenets opgave også slut. Opgaven med at rydde op efter trafikuheldet skal dermed typisk varetages af Falck, Dansk Autohjælp eller Viking. Men brandvæsenerne ønsker nu at overtage oprydningsopgaven.

I dag er det ikke muligt for brandvæsenerne at hjælpe til med oprydningen efter trafikuheld, da dette falder udenfor beredskabets opgaveråderum, der primært har hjemmel i beredskabslovens § 12. Her beskrives det, at det kommunale redningsberedskab har en rolle i akutfasen, som typisk er det tidsrum, hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er risiko for, at en ny akutfase kan opstå.

Så snart situationen ikke længere befinder sig i akutfasen, vil brandvæsenets rolle være overstået, da der ikke er hjemmel til at gøre mere. Dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed, der måske først skal have tilkaldt assistance til oprydningen. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Men den nuværende begrænsning bør fjernes, mener brandvæsnernes interesseorganisation, Danske Beredskaber:

”Selvom vi er på stedet, må vi ikke hjælpe med oprydningen – også selvom det ville spare en masse tid for borgerne, der sidder og venter på at kunne komme videre. Beredskabet er først på skadestedet, og vi kan derfor overtage oprydningen, så snart den oprindelige beredskabsmæssige opgave er løst. Hvis vi får lov til at overtage oprydningen af skadestederne, vil det gøre, at vi kan få gang i vejene hurtigst muligt, til glæde for borgerne”, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.

Ifølge Danske Beredskaber er der behov for en klar lovhjemmel, hvis opgaven skal overgå til brandvæsenerne: ”Hvis vi gør det uden foregående aftale, kan vi ende med at stå med at skulle betale omkostningerne ved indsatsen, da skadevolders forsikringsselskab vil pege på den manglende hjemmel”, forklarer Jarl Vagn Hansen.

Danske Beredskaber opfordrer derfor til, at man ser på muligheden for at udvide brandvæsenernes opgaveområde, så oprydningsarbejde efter trafikuheld er omfattet af brandvæsenernes opgaveområde.

I andre lande har man ifølge Danske Beredskaber stor succes med at få brandvæsenerne til at forestå oprydningsarbejdet på statslige veje, som blandt andet er motorvejsnettet. I Tyskland er brandvæsnet eksempelvis udstyret med særligt maskinel, der er specialiseret til brug ved blandt andet olierensning og oprydning efter trafikuheld. Derfor mener Danske Beredskaber, at der er god grund til at kigge mod vores tyske naboer:

”Hvis vi skal kunne løse den opgave, er der også brug for, at de kommunale redningsberedskaber bliver tilført noget materiel, der kan være med til at løse opgaven. Desuden er det nødvendigt, at vi opkvalificerer vores beredskabsmedarbejdere, så de i højere grad kan løse opgaven”, siger Jarl Vagn Hansen – og tilføjer:

”Hvis man ser på det fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne give god mening, at vi i de kommunale redningsberedskaber udfører den opgave til gavn for borgerne.”

Som Vårdfokus tidigare rapporterat tyder forskning på att tandlossning ökar risken för en första hjärtinfarkt med 30 procent. Nu visar ny forskning att risken är högre för kvinnor än män.

Minst 54 barn ur Venezuelas ursprungsbefolkning har avlidit i ett mässlingsutbrott. Bristen på sjukvård har gjort att utbrottet inte kunnat hejdas. Samtidigt är många europeiska länder hårt drabbade med ett stort antal smittade.

Snart kan det bli både enklare och snabbare för vårdpersonal att rapportera läkemedelsbiverkningar. I maj testas ett nytt system där uppgifterna skrivs in i det egna journalsystemet.

Åtta smittades och fyra avled i ett legionellautbrott i norra Stockholm i höstas. Nu har smittan lokaliserats till ett kyltornssystem i Kista.

Vid total hjärninfarkt ställs oftast diagnosen med en neurologisk undersökning, men i vissa fall behövs bilddiagnostik. Nu har SBU bedömt alternativen.

Regeringen har fattat beslut om de lagförslag som krävs för en nationell läkemedelslista. Om två år ska allt kunna vara på plats.

Det er sjældent, at man hører om offentlige it-projekter, der er blevet billigere end ventet, men i Region Midtjylland er anskaffelsen af et nyt it-system til AMK-vagtcentralen endt med kun at koste 14 mio. kr., mens der var budgetteret med 32 mio. kr. Regionen anskaffede selv det nye it-system, der oprindeligt skulle være have et fælles projekt for fire regioner.

Alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden indgik i 2011 en kontrakt med virksomheden Intergraph om levering af et kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne. Et kontrolrumssystem er et it-system, der anvendes til at håndtere alarmopkald og kommunikere med ambulancerne, og det var meningen, at det nye system skulle afløse det dengang 11 år gamle EVA2000-system, som regionerne lejede af Falck.

Efter adskillige forsinkelser i leverancen blev projektet imidlertid opgivet i 2015, og Intergraph blev droppet som leverandør. Det udløste en stor erstatning fra Intergraph til regionerne.

Derefter gik regionerne individuelt i gang med at indkøbe deres egne kontrolrumssystemer.

I Region Midtjylland faldt valget på et kontrolrumssystem fra virksomheden Logis, og der var fortsat afsat de 32 mio. kr., som regionernes projektsekretariat hos Region Syddanmark havde regnet sig frem til, at Region Midtjylland skulle betale for den fælles løsning til de fire regioner.

Nu er regnskabet så gjort op, og det viser, at der langt fra blev brug for de 32 mio. kr. Kontrolrumssystem er nemlig endt med at koste 13,5 mio. kr., hvilket altså indebærer, at den samlede løsning blev næsten 19 mio. kr. billigere end det fællesregionale projekt. Reelt er besparelsen dog noget mindre, da der indgår en indtægt på 6,4 mio. kr., som er Region Midtjyllands andel af erstatningen fra Intergraph.

I Region Midtjylland blev det nye kontrolrumssystem sat i drift den 1. oktober 2016, og regionen samarbejder med Region Nordjylland og Region Hovedstaden om videreudvikling af systemet.

Ett bråk om tillsättningen av en ny sjukhuschef på Centralsjukhuset i Kristianstad har seglat upp. En sjuksköterska sågs som bästa kandidaten, tills läkarna protesterade så kraftigt att hon tog tillbaka sin ansökan.