Innehållssamlare

I en artikelserie i tidningen Sjukhusläkaren anklagas arbetsgivareorganisationen Sveriges kommuner och landsting för att bluffa med statistik och ge en fejkad bild av hur väntetiderna i svensk sjukvård står sig i en internationell jämförelse.

Nästa år kan Vårdförbundet gå in i sin första riktiga avtalsrörelse på åtta år, och nu slipas taktiken. Vilka frågor är viktigast och smartast att lyfta i ett centralt avtal? Lön förstås. Men vad sägs om karriär?

Inspektionen för vård och omsorg kritiserar en sjuksköterska för felaktig omgipsning av en fyraåring. Fötterna blev felvinklade så att barnet fick ont och hade trycksår när gipset togs bort fem dagar senare.

Anhöriga, drabbade, sjukvårdpersonal, alla med erfarenhet och engagemang. Nu uppmanas allmänheten att tycka till om kunskapsluckorna kring kvinnors förlossningsskador.

– Äntligen har kommunen insett att man måste vara en attraktiv arbetsgivare, säger sjuksköterskan Helena Forss Johansson från Vårdförbundet om det nya lokala nattavtalet i Umeå.

Efter sex års utveckling och mer än 140 miljoner kronor i kostnader skrotas E-hälsomyndighetens planer på ett personligt hälsokonto.

Ambulansens e-hälsoverktyg i Region Kronoberg har länge klassats som ett av de bästa i Sverige. Mycket tack vare ambulanssjuksköterskan och systemvetaren Richard Anderssons engagemang. I dag fick han ta emot årets prehospitala pris.

Stefan Schousboe er fra 1. oktober 2018 ansat som ledende overlæge i Region Midtjyllands AMK-vagtcentral. Som ledende overlæge på AMK-vagtcentralen får Stefan Schousboe en nøglerolle i forhold til at styre patientstrømme fra de akutte hændelser til hospitaler eller anden hjælp

AMK-vagtcentralen er hjertet i Region Midtjyllands præhospitale indsats med ansvar for at visitere omkring 600 opkald fra borgere dagligt og sikre den rette hjælp med ambulancer, akutlægebiler, lægehelikopter osv.

Som ledende overlæge på AMK-vagtcentralen får Stefan Schousboe en nøglerolle i forhold til at styre patientstrømme fra de akutte hændelser til hospitaler eller anden hjælp, og han kommer til at sidde i centrum for et komplekst netværk med mange samarbejdspartnere, blandt andet almen praksis, vagtlægeordningen, regionens hospitaler samt eksterne parter som f.eks. politi, brandvæsener og kommuner.

Stefan Schousboe er speciallæge i almen medicin, har gennemført uddannelse i akutmedicin for læger og har erfaringer fra en række sektorer. Han har blandt andet været praktiserende læge, akutlæge på Hospitalsenheden Horsens, lægefaglig chefkonsulent for ambulancetjenesten, distriktslæge på Grønland og læge i Forsvaret.

Senest har Stefan været ansat som såvel overlæge som konstitueret ledende overlæge på AMK-vagtcentralen, og er således et kendt ansigt i organisationen.

Lægefaglig leder i Præhospitalet, Per Sabro Nielsen, glæder sig til at fortsætte det gode samarbejde:

”Med Stefan Schousboe får Præhospitalet endnu en stærk lederprofil, og dermed en samlet afdelingsledelse i AMK-vagtcentralen, der både har kompetencerne og styrken til at løfte nye væsentlige udviklingsinitiativer på akutområdet og samtidig fastholde en robust daglig drift, der sikrer den bedst mulige hjælp til akut syge og tilskadekomne borgere”.

Den ledende overlæge indgår i AMK-vagtcentralens afdelingsledelsen sammen med oversygeplejersken og vagtcentrallederen. Derudover får han ansvaret for at koordinere det samlede, regionale sundhedsvæsen ved større ulykker og katastrofer.

”Præhospitalet og AMK-vagtcentralen er i en rivende udvikling, som jeg ser frem til at stå i spidsen for sammen med den øvrige afdelingsledelse. Samtidig er det et væsentligt perspektiv for mig at være med til at ruste Præhospitalet og den midtjyske region til at håndtere større uvarslede hændelser”, siger Stefan Schousboe.

Överläkaren Magnus Fovaeus har satt fart på debatten. Han menar att det är dags att skrota kravet på heltäckande mössor, som går ned över halsen, på operation. Nu får han mothugg från operationssjuksköterskor.

Av alla yrkesgrupper fick grundutbildade sjuksköterskor bland de största lönepåslagen  under perioden 2014-2017, visar en rapport från Medlingsinstitutet. Men Vårdförbundet menar att det handlar om en utveckling från låg nivå och att erfarenhet fortfarande inte lönar sig.

Årets Nobelpris i fysiologi eller medicin delas lika mellan Tasuku Honjo, Japan, och James P Allison, USA. De båda forskarna har etablerat en helt ny princip för cancerbehandling.

I morgon, tisdag, strålar 800 chefer och andra ledningsansvariga inom ambulanssjukvården samman i Örebro för att delta i den årliga Flisa-kongressen. Bland annat kommer en ny metod för att stoppa svåra traumatiska blödningar att presenteras.

Det kommende halve års tid deltager ca. 100 ambulancereddere fra Region Syddanmark i et pilotprojekt, der skal afklare, om KOL-patienter i højere grad kan behandles i hjemmet – og dermed undgå indlæggelse. Målet er, at undersøgelser gennemføres præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel.

Det er Falck, der taget initiativ til pilotprojektet, som i Region Syddanmark gennemføres på 10 ambulanceberedskaber i Odense, Dalum, Kolding, Vejle og Esbjerg. De øvrige ambulanceberedskaber forsætter uændret med behandling i projektperioden. Det vurderes, at ca. 100 reddere hos Ambulance Syd og Responce skal uddannes som led i projektet.

Redderne, der er med i projektet, tager en blodprøve for at måle infektion, samt en måling af syrebasestatus for at måle ilt/kuldioxid, og der foretages en ultralydsundersøgelse af lungerne for at afklare, om der er tegn på andre sygdomstilstande. Akutlægerne på akutlægebilerne ser telemedicinsk med på ultralydsundersøgelsen.

Afklares det i forsøget, at en patient efter præhospital undersøgelse og behandling ikke har behov for indlæggelse, så tilbydes patienten at blive i hjemmet. Ambulancen vil efter behov tage kontakt til hjemmepleje eller akutteam – eller patienten vil blive opfordret til at kontakte egen læge næste dag.

Ønsker en KOL-patient at blive kørt til sygehuset, så vil ønsket altid blive imødekommet i projektet.

Regionens interesse er at afklare, om behandlingsparadigmet i projektet kan medføre, at KOL-patienter kan undgå indlæggelse gennem undersøgelser gennemført præhospitalt, så patienter og sygehuse spares for unødvendige sygehusindlæggelser, ligesom der spares ambulancekørsel.

Bliver projektet en succes, vil det kræve en medicinsk teknologivurdering (MTV) af nytteværdien og efterfølgende vurdering af, om behandlingsparadigmet skal udbredes i hele regionen.

Projektet afvikles i perioden fra 1. oktober 2018 til 30. april 2019. Region Syddanmark finansierer 166.000 kr. af projektomkostningerne, mens Falck finansierer 1,4 mio. kr.

Socialstyrelsen tycker inte att vårdpersonal ska bli skyldiga att spara DNA som hämtats in i samband med misstänkta sexualbrott, vilket regeringen har bett myndigheten utreda. I stället föreslår Socialstyrelsen en bredare utredning som även lyfter frågan om obligatorisk spårsäkring vid sexualbrott.

Trevliga kolleger och ett gott arbetsklimat är det som prioriteras allra högst när studenter på biomedicinska analytikerprogrammen får välja var de vill arbeta efter utbildningen. Möjligheten till specialistutbildning är också en viktig faktor.

Trots att barnet var medtaget och mamman låg i hyperaktivt värkarbete gavs nya doser värkstimulerande. Det slutade med ett försenat kejsarsnitt och att barnet fick syrebrist. Nu får vårdgivaren kritik av Inspektionen för vård och omsorg.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn har indsat en autosprøjte, som brandværnet har lånt fra Falck-Museet på Egeskov Slot. Det er en VW-MAN 10.150 F fra 1990, som oprindeligt er opbygget af H.F. Nielsens Maskinfabrik. Den har en fortid i Falck, og brandværnet har aftalt med Falck-Museet, at den bliver leveret tilbage, når de – i en fjern fremtid – ikke længere skal bruge den.

En del udstyr til autosprøjten er blevet anskaffet af Grænseegnens Ungdomsbrandværn selv, og køretøjet er ombygget af ungdomsbrandværnets instruktører, så det passer til de nye opgaver i et ungdomsbrandværn.

Som sidste led i ombygningen er der installeret sidelamper, hvilket Kollund Auto har gjort som sponsorat. Og uden hjælp fra en række sponsorer ville det ikke have været muligt at starte et projekt i denne størrelsesorden op.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn takket sponsorerne Falck-Museet på Egeskov, LB Bilsyn i Padborg, MAN Truck & Bus Danmark i Padborg, Euromaster Dæk & Autoservice i Padborg, Hella i Lundsbjerg, GKV Brandmateriel i Gråsten, Toptryk Grafisk i Gråsten og Kollund Auto i Kollund.

Søndag er sidste dag, hvor Falck står for brandslukning i Aarhus. Mandag hjemtager Østjyllands Brandvæsen således den brandslukning, der hidtil er blevet udført fra Falck-Gården på Trindsøvej. I første omgang sker brandslukningen med lejede køretøjer og fra en midlertidig brandstation, men nye køretøjer og en ny station er på vej.

Fra mandag kl. 08.00 er det Østjyllands Brandvæsen, som står for brandslukningen i den sydlige og vestlige del af Aarhus. Det kommer til at ske fra en ny station Aarhus Syd, som er indrettet i lejede lokaler på Søren Nymarks Vej 4 i Højbjerg.

På den nye station vil seks brandfolk være klar til at rykke ud døgnet rundt. Brandstationen er kun midlertidig, men den har en optimal placering i forhold til at levere hurtige udrykningstider til borgerne i den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune. Fremover kan flere borgere derfor forvente, at brandvæsnet ankommer inden for 10 minutter.

På sigt er det meningen, at brandstationen i Aarhus Syd skal flyttes til et område i nærheden af Ringvej Syd for at sikre hurtigst mulig udrykning til flest mulige borgere, når Aarhus og Østjylland vokser. Arbejdet med at finde en egnet byggegrund begynder i slutningen af 2018.

Men i første omgang er der indgået en tre-årig lejeaftale for lokalerne på Søren Nymarks Vej. Her er de mest nødvendige ombygninger blevet gennemført, men der udestår fortsat en del arbejde med at indrette brandstationen.

Materiellet kommer i første omgang til at bestå af køretøjer, der er lejet hos Hovedstadens Beredskab, men nye køretøjer ventes indkøbt som led i et udbud.

Falck har haft brandstation i Aarhus siden 1927. I en årrække udførte Falck brandslukning fra både den nu nedlagte station på Kystvejen og fra Falck-Gården på Trindsøvej, men de seneste år har Falck leveret et enkelt slukningstog fra Trindsøvej.

Beslutningen om at hjemtage brandslukningen blev truffet efter en udbudsrunde, hvor der var uenighed mellem Østjyllands Brandvæsen og Falck om, hvilke ydelser, som en brandslukningskontrakt skulle omfatte. Falck var eneste tilbudsgiver, men Falcks tilbud blev vurderet som ikke-konditionelt og oversteg samtidig væsentligt den pris, som Østjyllands Brandvæsen havde forventet.

En beregning fra Østjyllands Brandvæsen viser, at brandvæsenets omkostninger ved selv at levere brandslukningen er lavere end Falcks tilbud. Det er dog baseret på, at engangsudgifterne til den midlertidige brandstation afskrives over 10 år – også de udgifter, der vil være tabt, når der flyttes til en ny station. Brandslukningen i Aarhus Syd vil dog blive dyrere end budgetteret, da budgettet har været baseret på en forventning om et lavere prisniveau hos Falck.

Ifølge Østjyllands Brandvæsen har der igennem hele processen været et godt og konstruktivt samarbejde med Falck, og alle 24 brandfolk fra Falck på Trindsøvej bliver virksomhedsoverdraget til Østjyllands Brandvæsen.

Der har været afholdt tilpasningsforhandlinger med FOA med henblik på indplacering i forhold til løn og overenskomst, og der er indgået en tilpasningsaftale med FOA, således at alle virksomhedsoverdragede medarbejdere overgår til den kommunale overenskomst fra 1. oktober 2018.

I den nye organisering er der blevet plads til samtlige nuværende fastansatte brandfolk i Østjyllands Brandvæsen samt alle virksomhedsoverdragede medarbejdere fra Falck.

Der er i dag 10 akuthjælperordninger i Nordjylland, og nu åbner regionen muligheden for at oprette to ordninger mere i 2019. En 112-akuthjælperordning er en førstehjælpsordning, hvor frivillige borgere rykker ud og yder førstehjælp til en akut redningssituation i deres lokalområde. Og nu kan f.eks. borgerforeninger melde sig med forslag til nye ordninger.  

”112-akuthjælperne er vigtige for vores præhospitale indsats i områder, hvor ambulancen er længere tid om at nå frem. Hjælperne rykker ud på baggrund af en sms fra vores AMK-vagtcentral. De yder en livsvigtig indsats og er ofte med til at redde liv. Det vil vi gerne udvikle endnu mere i vores region”, siger regionsrådsmedlem Mogens Ove Madsen (S).

”Vores akuthjælpere gennemgår et udvidet førstehjælpskursus i blandt andet hjerte-lunge-redning, måling af blodsukker, førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen samt anvendelse af iltapparat og hjertestarter. På den måde kan de klare rigtig mange opgaver, indtil den mere specialiserede præhospitale hjælp kommer frem”, siger Mogens Ove Madsen.

Region Nordjylland har opsat tre vejledende kriterier for at blive akuthjælperområde:

• En generel gennemsnitlig responstid på 11 minutter eller derover for 1. vogn på stedet opgjort over en periode på et år.
• En aktivitet på mere end 40 opgaver opgjort over en periode på et år. Grunden til det er, at såfremt akuthjælperne ikke bliver kaldt ud i et tilstrækkeligt omfang, vil de efterhånden framelde sig og dermed kan antallet af 112-akuthjælpere blive for lavt til at ordningen kan eksistere. Derudover er det nødvendigt med et vist antal opgaver pr. år, så akuthjælperne bruger deres kompetencer.
• Der skal være en interesseret borgerforening eller lignende, som kan mønstre ca. 15-25 frivillige, der accepterer de samlede præmisser og vilkår for ordningen, herunder uddannelse og vedligehold af kompetencer mv.

Man skal være over 18 år og have en ren straffeattest for at blive akuthjælper. Desuden er det nødvendigt at være fysisk og psykisk robust, så man eksempelvis er i stand til at give hjertemassage og håndtere følelsesmæssige vanskelige situationer.

En ny temaanalyse fra Rigspolitiet klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer personer med psykiske lidelser. Analysen viser, at andelen og mængden af hændelser samlet set er steget siden 2009. I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.

I 2009 udgjorde antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser 5,6 procent af politiets samlede antal hændelser. Syv år senere var det tilsvarende tal 12,8 procent.

”Det er ikke overraskende, at temaanalysen viser, at betjentene bruger mere tid og flere ressourcer på at håndtere personer med psykiske lidelser. At det er steget så meget, kommer dog bag på os. Med analysen har vi nu et solidt fundament at stå på og arbejde videre ud fra”, siger centerchef for Beredskabsudvikling i Rigspolitiet, Stine Arneskov Mathiesen.

Politiets opgaver i forbindelse med personer med psykiske lidelser er mange – lige fra assistance ved tvangsindlæggelser, sager om uro og truende adfærd til at hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv. Politiet kan skabe ro og orden og sørge for sikkerheden for andre personalegrupper, men betjentene kan ikke løse personens grundlæggende problemer.

”Vores betjente modtager på politiskolen undervisning i håndtering af personer med psykiske lidelser og har gode redskaber til at tage sig af denne type opgaver. Men betjentene er hverken psykologer eller psykiatere og oplever jævnligt udfordringer. Især i situationer hvor personen ikke er syg nok til en indlæggelse, men heller ikke rask nok til at kunne tage vare på sig selv”, siger Stine Arneskov Mathiesen.

Hændelser, der vedrører personer med psykiske lidelser, spænder altså vidt og sker i seks ud af ti tilfælde i samspil med andre myndigheder.

Temaanalysen viser dog, at der jævnligt opstår situationer, hvor politiet kan have svært ved at fastslå, hvilken myndighed der har ansvaret for personen. I disse situationer ender politiet ofte med at arbejde i en gråzone, hvor politiet bruger megen tid på at finde frem til den korrekte hjælp.

”Alle myndigheder, der har en rolle i håndteringen af personer med psykiske lidelser, kan blive bedre og skarpere på opgavefordelingen og til at hjælpe hinanden. Det er en opgave, vi skal løfte i fællesskab”, fortæller Stine Arneskov Mathiesen.

Med temaanalysen fremlægger rigspolitiet også en række forslag, der skal styrke samarbejdet mellem myndighederne og i sidste ende sikre en bedre service til personer med psykiske lidelser.

”Vi kigger både indad og udad med forslagene. Blandt andet lægger vi op til et styrket samarbejde med andre myndigheder og bedre uddannelse af vores betjente til at håndtere personer med psykiske lidelser. Vi har også søgt om satspuljemidler til et pilotprojekt med ny udrykningspatruljer bestående af sundhedsfaglige personale og civilklædte betjente, som regeringen har lagt op til at prioritere midler til i de kommende satspuljeforhandlinger, siger Stine Arneskov Mathiesen.

*Med hændelser forstås opgaver politiet varetager, der ikke har eller viser sig, at have med straffelovsovertrædelser at gøre. Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af politiets opgaver kan betegnes som hændelser.

• 12,8 procent af samtlige af politiets hændelser i 2016 omhandlede psykisk syge personer. I 2009 var tallet 5,6 procent.
• I absolutte tal er der sket en stigning fra 15.850 hændelser i 2009 til 42.800 hændelser i 2016.
• De patruljerende betjente bruger omkring 470.000 timer om året på opgaver, der involverer psykisk syge personer.

Antallet af tvangsindlæggelser er i perioden 2009-2016 steget med 45 procent.