Innehållssamlare

På Vesterbro i København kunne man i denne uge få et syn ud over det sædvanlige. Foran Vesterbro brandstation på Enghavevej var opstillet en Concept Fire Truck (CFT), som er Rosenbauers bud på fremtidens autosprøjte. CFT’en er et hybridkøretøj, hvor såvel køretøj som pumpe kan drives af både elmotor og dieselmotor.

Herudover har CFT’en nogle interessante funktioner og features – blandt andet konstant 4-hjulstræk, lav læsse- og løftehøjde, kompakt design og dimensioner, lille venderadius samt integreret brug af data.

Hovedstadens Beredskab har haft prototypen til låns et par dage, og den var derfor med ved afholdelsen af den årlige nytårsparole, hvor de nyeste udrykningskøretøjer blev vist frem.

”El-drevne køretøjer giver en åbenlys miljømæssig fordel, men betyder også, at der vil være et markant lavere støjniveau ved pumpedrift. De nye standardsprøjter, som vi lige nu er i gang med at sætte i drift, er ikke hybridkøretøjer, men vi har kig på hybridbiler til andre formål. Det er selvfølgelig interessant for os at følge med i, hvad fremtiden bringer, og særligt i forhold til udviklingen og mulighederne for at reducere miljøpåvirkninger og sikre et bedre arbejdsmiljø”, forklarer Tim OIe Simonsen, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab.

Ved fremvisningen var det også muligt at se Hovedstadens Beredskabs nye indsatslederbil, som netop er en hybridbil, foruden den helt nye type autosprøjte, den nyeste type ambulance og den selvkørende skum- og vandkanon ”LUF 60”.

Hovedstadens Beredskab opruster i disse år med ny teknologi og køretøjer. I løbet af 2019 sættes blandt andet 12 af de nye autosprøjter i drift, og bådberedskabet udvides med en ny type redningsbåd.

Foto: Hovedstadens Beredskab

I Region Midtjylland er der to praktiserende læger, der fungerer som udrykningslæger. Det er to læger på Samsø, og de tilkaldes ved alvorlige ulykker eller sygdom på øen. Nu vil Region Midtjylland indgå en ny aftale med lægernes organisation. Som led i aftalen får lægerne fremover en timebetaling på 32 kr. for at stå til rådighed samt 868 kr. pr. udrykning.

Udrykningslægeordningen er en særlig ordning, der er relevant i områder, hvor der er et særligt behov og en særlig struktur, som kræver alternative løsninger i forhold til at sikre præhospital lægehjælp. Det gør sig gældende på Samsø, hvor de praktiserende læger som udgangspunkt altid kan kontaktes, og hvor de geografiske forhold medfører, at en udrykningslæge ofte vil kunne nå frem før en præhospital akutlæge i akutlægehelikopteren.

Udrykningslægerne på Samsø arbejder i øjeblikket efter en aftale, der blev indgået mellem Århus Amt og lægernes organisation i 1999. Aftalen er imidlertid forældet, og derfor skal der indgås en ny aftale, der tager højde for de aktuelle krav og den aktuelle praksis, f.eks. i forhold til lovgivningskrav om journalføring.

Som led i aftalen skal udrykningslægerne i forbindelse med tiltrædelse af aftalen gennemføre en uddannelse, således at de har et bestået PHTLS-kursus eller tilsvarende kursus, som kan godkendes af Region Midtjylland samt har deltaget i en uddannelsesdag i regi af Præhospitalet. Lægerne er forpligtede til at vedligeholde PHTLS-kurset og til at deltage i opfølgende efteruddannelse svarende til én arbejdsdag årligt.

Lægerne skal selv stille bil til rådighed for løsning af opgaverne. Den bil, som den enkelte læge anvender, skal synes én gang årligt efter retningslinjer fastsat af Færdselsstyrelsen. Regionen betaler de direkte omkostninger ved syn, mens udgifter til reparation og vedligeholdelse af bilen betales af lægen. Lægen skal sikre, at der til enhver tid er en gældende udrykningstilladelse til bilen.

Der ydes et honorar pr. tilkald på 868 kr. Der ydes endvidere en timebetaling pr. time, hvor lægen står til rådighed for udkald, på 31,79 kr.

Alldeles för många ringer nödnumret 112 när det egentligen hade räckt att ringa krisinformationsnumret 113 13. Det konstaterar SOS Alarm som gått igenom statistiken för hur olika nummer används i Sverige.

Intensivvårdssjuksköterskorna Kalle Stoorhöök och Sofia Lindström har nyligen lanserat en ny podd om intensivvård. Med den vill de framför allt nå patienter och anhöriga, men även vårdpersonal som tar hand om patienter som kommer direkt från iva.

Den frågan får ofta röntgensjuksköterskor från patienter som är tatuerade. Trots lugnande besked hittar den som söker på nätet fallbeskrivningar om pirrande obehagskänslor i huden, brännskador och svårigheter att få bra bilder. Nu presenteras en studie om riskerna.

Da debatten om BIOS rasede, var det Facebook-gruppen ”Nej tak til ambulancekaos”, som bragte mange af de kritiske historier om det hollandske ambulanceselskab. Det fremstod som om, at gruppen blev administreret af en ambulanceredder i Region Syddanmark, men reelt var den oprettet af Falcks kommunikationsbureau, der også kom med forslag til kritiske historier, som redderen kunne offentliggøre.

Facebook-gruppen ”Nej til ambulancekaos” blev oprettet af Falck-redder Finn Andersen fra Fyn i september 2014. Gruppen fik hurtigt mange tusinde medlemmer, og både Finn Andersen og medlemmerne bragte dagligt kritiske nyheder om BIOS – ofte i form af deling af artikler fra andre medier.

Men ifølge Konkurrencerådets nylige afgørelse var Facebook-gruppen led i en plan, der var lagt af Falck. I afgørelsen er gruppens og ejerens navn anonymiserede, men det fremgår af sammenhængen, at der er tale om ”Nej til ambulancekaos”.

Ifølge Konkurrencerådet anvendte Falck det, der i konkurrencelovgivningen hedder ekskluderende aktiviteter, overfor BIOS. Og ofte blev aktiviteterne udført i armslængde, således at de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender. Aktiviteterne fremstod på den måde som objektive og troværdige for både redderne i Falck og offentligheden.

”En af Falcks ekskluderende aktiviteter, etableringen og brugen af [en gruppe på et socialt medie], fremstod eksempelvis som uafhængig af Falcks ledelse, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af [en ambulanceredder i Region Syd]. [Gruppen på det sociale medie] blev dog oprettet af Falck som led i implementeringen af Falcks overordnede, ekskluderende strategi, og var også reelt drevet af Falck i ’dobbelt armslængde’, dvs. via [kommunikationsbureau X] og med [en ambulanceredder i Region Syd] som administrator af gruppen”, skriver Konkurrencerådet i afgørelsen.

”[Gruppen på det sociale medies] formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne i Syd om BIOS som arbejdsgiver og mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over BIOS som fremtidig ambulanceleverandør. Målet var, at redderne ville afholde sig fra at søge over til BIOS. På opdrag fra Falck fulgte [kommunikationsbureau X] med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som [ambulanceredderen i Region Syd] kunne lægge op i gruppen. Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til [ambulanceredderen i Syds] profil på [det sociale medie]. Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen”, skriver Konkurrencerådet.

Efter offentliggørelsen af Konkurrencerådets afgørelse har ”Nej tak til ambulancekaos” skiftet navn til ”Abc”, og alle medlemmer af gruppen er blevet slettet.

Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab – der blandt andet rykker ud i tilfælde af afsporinger og ulykker – har taget et nyt køretøj i brug. Det er en Volvo FL, som medbringer store mængder materiel, herunder hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons samt specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns.

Hjælpevognsberedskabet råder over specialiseret materiel, og beredskabet rykker blandt andet ud i tilfælde af afsporing og nedbrud på tog samt ved ulykker. Her varetager hjælpevognsberedskabet bjergning af jernbanemateriel og vurdering af – samt frigivelse af – materiel efter bjergning, sikring af hændelsesstedet og indsamling af fakta på hændelsesstedet.

I sidste måned satte hjælpevognsberedskabet en ny hjælpevogn i drift, efter at vognen i nogen tid havde været igennem en større opbygning. Den nye hjælpevogn er en Volvo FL, årgang 2009, med en 7 liters motor på 6 cylindere og med 246 HK. Den er opbygget med dobbeltkabine. Vognen er godkendt til udrykningskørsel, og den er ikke fartbegrænset som andre lastbiler, når den bruges i udrykningssituationer. Hjælpevognen er et tovejs-køretøj, der kan sporsættes, hvor dette er muligt. Dermed kan løfteudstyr og specialværktøj bringes helt frem til en ulykke eller et havari.

Under opbygning af hjælpevognen er der lagt stor vægt på arbejdsmiljøet.

I alt medbringer hjælpevognsberedskabet hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons på den nye vogn. Der medbringes også en større mængde træklodser, som bruges til opklodsning og understøtning af de hydrauliske donkrafte. Ud over dette bruges klodserne til sikring i forbindelse med løftet togmateriel. Vognen er også pakket op med specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns, så det kan komme tilbage på sporet.

Kroniskt sjuka är experter på sin sjukdom, men saknar inflytande i den egna vården. Sara Riggare, som leder ett projekt om spetspatienter, önskar att vårdpersonal inte skyggade för att ge smärtsamma besked. Förändring kan kräva det, säger hon.

På måndag öppnas Sveriges första telefonlinje för personer som vill få hjälp med att sluta utöva våld mot sin partner. Förhoppningen är att det ska leda fram till en nationell telefonlinje.

För att stärka svenska sjuksköterskors röster internationellt har Vårdförbundet tillsammans med Svensk sjuksköterskeförening bildat den nya organisationen JSNO, Joint virtual Swedish nurse organisation for international work.

Efter fallet med den våldtäktsmisstänkte läkaren som fick jobba kvar på Södersjukhuset visar det sig nu att även en sjuksköterska, som dömts för grov kvinnofridskränkning, fortsatte jobba i ett och ett halvt år efter att domen fällts.

”Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven”. Det siger Falcks koncernchef, Jakob Riis, efter dagens afgørelse fra konkurrencemyndighederne, der har besluttet at melde Falck til politiet for at have misbrugt koncernens dominerende stilling. Falck har anket sagen til Konkurrenceankenævnet, men erklærer sig også klar til at gå til domstolene.  

Konkurrencerådet har konkluderet, at Falck overtrådte konkurrenceloven i forbindelse med at hollandske BIOS overtog ambulancekørslen fra Falck i Region Syddanmark.

Falck undskyldte sidste år offentligt for dele af sin ageren i forbindelse med den meget omtalte BIOS-sag. Falck erkendte, at koncernen ikke levede op til sine egne og omverdenens forventninger, men samtidig erklærede Falck, at man ifølge sine juridiske rådgivere havde ageret inden for konkurrencelovens rammer. Og på baggrund har Falck besluttet, at man anker afgørelsen til Konkurrenceankenævnet – og derefter er klar til at gå til domstolene. Falck understreger dog, at man trods anken efterlever Konkurrencerådets påbud om at ophøre med den ulovlige adfærd.

”Vi har fået et påbud om ikke at agere, som vi gjorde i 2014-15, hvor vi talte dårligt om en konkurrent. Det efterlever vi selvfølgelig fortsat”, siger Jakob Riis, der er koncernchef for Falck.

”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forholder sig ikke til, hvorfor BIOS gik konkurs, men kun til, om Falck har handlet på en måde, som begrænsede konkurrencen i markedet. Det er pinligt for Falck, at vi står i en situation, hvor konkurrencemyndighederne kan skabe tvivl om vores ageren. Vi har ikke levet op til vores egne og omverdenens forventninger til Falck, men vi har ifølge vores juridiske rådgivere holdt os inden for konkurrencelovens rammer. Vi ser frem til domstolenes vurdering af sagen”, siger Jakob Riis.

Tilbage i 2018 redegjorde Falck for nogle af de punkter, som Konkurrencerådet nu peger på i sin kendelse:

”Vi var for optagede af at søge viden om BIOS. Vi delte for velvilligt oplysninger om en konkurrent med blandt andre journalister, der researchede om BIOS. Flere gange skete det på en måde, hvor det ikke var tydeligt, at Falck var bidragsyder. (…) Vi har sagt og skrevet ting, som vi fortryder. Vi ønsker aldrig igen at stå i en lignende situation”.

Falck mener dog ikke, at deres handlinger forhindrede BIOS i at komme ind på markedet:

”Sagens akter dokumenterer, at vi gjorde en stor indsats for, at vi kun delte viden, som var korrekt og kunne dokumenteres af enhver. Falcks indsamling og deling af viden kunne i sig selv ikke forhindre en konkurrent i at etablere sig. Det ændrer ikke ved, at vi skulle have holdt os langt væk”, siger Jakob Riis

BIOS har varslet, at Falck kan imødese en erstatningssag.

”Vi beder Konkurrenceankenævnet og senere domstolene afgøre sagen, fordi vi og vores juridiske rådgivere er uenige i rådets konklusioner. Vi har sagt og skrevet ting, som er pinlige, men vi har ikke overtrådt konkurrenceloven. Sagen kan ende i erstatningssager imod Falck. Det er almindeligt og vores juridiske rådgiveres anbefaling, at en sag som denne afgøres ved domstolene”, siger Jakob Riis.

Den 45-årige Michael Djervad bliver på fredag ny beredskabschef i Slagelse Brand og Redning. Dermed bliver han ansat i den stilling, hvor han siden november 2017 har være konstitueret efter et års tids ansættelse som viceberedskabschef. Michael Djervad er blevet valgt af et enigt ansættelsesudvalg efter to samtalerunder.

Michael Djervad blev ansat som viceberedskabschef i 2016, hvor han kom fra en stilling som beredskabsinspektør i Vestsjællands Brandvæsen og før det en tilsvarende stilling i Sorø Brandvæsen. Da beredskabschef John Olesen blev afskediget i november 2017, blev Michael Djervad konstitueret i chefstillingen.

I den periode, hvor Michael Djervad har stået i spidsen for beredskabet, er der sket en stor udvikling, hvor beredskabet har fået nye køretøjer og materiel, ny station i Slagelse og nye opgaver som f.eks. brandslukning til søs i Østdanmark.

”Vi havde to ansættelsesrunder med flere kompetente kandidater, og vurderede på baggrund af samtalerne, at Michael både har den rette, solide erfaring og en ledelsesform, som passer godt til organisationen. Jeg er sikker på, at Michael vil sikre en fortsat udvikling af beredskabsområdet, som både kommer borgerne og medarbejderne til gode”, siger kommunaldirektør Frank E. Andersen fra Slagelse Kommune.

Två år efter att aktionen för att få tillbaka förlossningen till Sollefteå sjukhus har ockupanterna inte gett upp hoppet. Nu uppger de att de är redo att stanna ytterligare fyra år om det behövs.

Falck har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere konkurrenten BIOS fra ambulancekørsel i Region Syddanmark. Det har Konkurrencerådet afgjort, og derfor har rådet meldt Falck til Bagmandspolitiet for overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Falck har dog mulighed for at anke afgørelsen om politianmeldelse til Konkurrenceankenævnet.

Konkurrencerådet har afgjort, at Falck i perioden fra 25. august 2014 til oktober 2015 har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester. Strategien har haft som formål at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads samt at gøre det vanskeligt for BIOS at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark.

Konkurrencerådet påbyder blandt andet Falck at ophøre med den ulovlige adfærd. Samtidig har rådet besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (i daglig tale Bagmandspolitiet) med henblik på en strafferetlig forfølgelse. Det vil dog først ske, efter en eventuel ankesag er afgjort ved Konkurrenceankenævnet.

“Falcks strategi over for BIOS bestod blandt andet af – i det skjulte – at formidle negative historier om BIOS til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos BIOS. Strategien skulle forhindre, at redderne søgte til BIOS. Samlet set gjorde Falcks adfærd det svært for BIOS at rekruttere reddere”, siger konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

“Virksomheder må selv sagt gerne forsøge at fastholde deres medarbejdere. Men når man som Falck udnytter sin dominerende position og igennem en række handlinger, der ligger uden for almindelig konkurrence på ydelser, søger at ekskludere en konkurrent, så er det i strid med konkurrenceloven. Når vi giver Falck påbud om at ophøre med den type ulovlig adfærd, øges sandsynligheden for, at andre aktører byder på fremtidige udbud af ambulancekørsel i Danmark”, siger Christian Schultz.

BIOS blev Falcks største konkurrent, da selskabet i august 2014 vandt et udbud om at varetage blandt andet ambulancekørsel i Region Syddanmark i en periode på ti år fra september 2015. Efter udbuddet var afgjort, fastlagde Falck en strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester. Strategien blev implementeret via en række aktiviteter, som var tidsmæssigt sammenhængende, og som supplerede hinanden. Aktiviteterne omfatter blandt andet aktiviteter på de sociale medier, formidling af negative historier om BIOS, brug af interne nyhedsbreve og –mails samt målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark.

Ambulancereddere er en meget væsentlig – og samtidig en begrænset – ressource for en ambulancevirksomhed. For at kunne opfylde kontrakten med Region Syd var BIOS nødt til at erhverve ambulancereddere fra Falck.

Falck spiller en dominerende rolle på markedet. Konkurrencerådet har desuden vurderet, at Falcks ekskluderende aktiviteter ikke var udtryk for almindelig konkurrence på ydelser (dvs. det der konkurrenceretligt kaldes ”competition on the merits”), samt at aktiviteterne samtidig var egnede til at begrænse konkurrencen. Derfor er konkurrencereglerne overtrådt.

I juli 2016 kom BIOS under konkurs, og fra august hjemtog Region Syddanmark ambulancedriften gennem sit eget nystiftede selskab, Ambulance Syd. BIOS Ambulance Service Danmark A/S var datterselskab til et hollandsk moderselskab, som har drevet ambulancetjeneste i Holland siden begyndelsen af 1900-tallet.

Personer som både har en psykiatrisk och en somatisk sjukdom hamnar ofta mellan stolarna. I år och nästa år ska Ivo genomföra en omfattande nationell granskning av hur vården fungerar för dessa personer.

Er der virkelig dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland? Det mener sundhedsministeren, men ifølge Region Sjælland er det faktuelt forkert. Regionen bruger nemlig ikke akutlægebiler, og det gør, at patienter ikke kan erklæres døde på stedet. Det kan først ske på sygehuset. Men dermed registreres de som ”hjertestop” og ikke ”dødfundne” i statistikken.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har udtalt, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve et hjertestop i Region Midtjylland som i Region Sjælland. Men den oplysning er faktuelt forkert og misvisende, og den skaber unødvendig utryghed for borgerne i Region Sjælland, mener regionen:

”Ministeren bruger en undersøgelse, hvor der ikke er korrigeret for flere faktorer, og derfor ender Region Sjælland ud med en dobbelt så stor dødelighed ved hjertestop som eksempelvis Region Midtjylland. Det er en faktuel forkert måde at bruge undersøgelsen på og skaber kun utryghed for borgerne i Region Sjælland”, siger regionsrådsformand Heino Knudsen fra Region Sjælland.

Undersøgelsen er blandt andet ikke korrigeret for, om der sker registrering som “hjertestop” eller “dødfunden”.

”Det er Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at i det øjeblik, at førstehjælp sættes i gang, skal patienten registreres som et ’hjertestop’. Det er kun en læge, der kan erklære en patient for død, og eftersom vi ikke har læger i vores ambulancer, så er det først på sygehuset, at patienten kan erklæres for død. Det er netop det, der mangler at bliver korrigeret for i undersøgelsen”, siger Ole Mazur Hendriksen, der er præhospital lægelig chef i Region Sjælland.

Undersøgelsen, som sundhedsministeren får sine tal fra, er udarbejdet af professor Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. I undersøgelsen står det beskrevet, at tallene ikke uden videre kan sammenlignes regionerne imellem, forklarer Ole Mazur Hendriksen:

”Det er klart, at eftersom Region Midtjylland kan erklære flere patienter for ’dødfundne’ på findestedet, så får de færre registrerede ’hjertestop’ med dødelig udgang, og ser derfor bedre ud på papiret. Derfor arbejder de fem regioner massivt sammen netop nu for at få korrigeret disse data, så vi kan få nogle brugbare og sammenlignelige tal”.

Det er en politisk beslutning i Regionsrådet i Region Sjælland, at der fra 2011 ikke længere skulle være akutlægebiler i hele Region Sjælland.

”I Region Sjælland har vi en helt særlig geografi, derfor har vi prioriteret flere ambulancer med paramedicinere fremfor få ambulancer med læger, fordi vi vil have et stærkt og robust beredskab med hurtig responstid, også i yderområderne. I andre regioner har de andre prioriteringer, som passer til deres region. Men vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for registrering. Der er andre registre, hvor ministeren bør kunne få sine tal og fakta fra, som er korrekte, så Region Sjælland ikke skal hænges ud, og hvor borgerne i Region Sjælland ikke skal føle sig unødigt utrygge”, siger Heino Knudsen.

För den som för andra gången drabbas av en hjärtinfarkt skiljer sig ibland symtomen från första gången de insjuknade. Gemensamt för de flesta är dock att de känner sig mer påverkade efter den andra infarkten.

Under 2018 besvarade den nationella stödtelefonen Kvinnofridslinjen 100 samtal per dygn från kvinnor som utsatts för hot, våld eller sexuella övergrepp – det är fler än någonsin tidigare.

Kontrakten på driften af SINE-nettet udløber i 2020, men samtidig har staten tildelt de nødvendige frekvenser til den nuværende leverandør, Motorola, helt frem til 2026. Hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, understreger man nu, at det er helt nødvendigt, at staten tilbagekalder frekvenserne, hvis udbuddet skal være frit og åbent.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation har kontrakt på at drive SINE-nettet frem til 2020, men samtidig har selskabet licens på de frekvenser, der anvendes til SINE, helt frem til 2026. Og hos konkurrenten Teracom, der gerne vil deltage i et kommende udbud, ser man den konstruktion som et stort problem.

Ifølge Teracom har det været fremført, at konkurrenter til Motorola blot kan anvende andre frekvenser til at drive deres eget net baseret på samme Tetra-teknologi som Motorola. Men det afviser selskabet.

”Det er ganske simpelt ikke rigtige: Det er kun teoretisk at det er muligt at benytte andre frekvenser. Der er ikke plads, og prøvede man alligevel, ville det fordyre projektet med op mod 30 pct., eller 400 mio. kr. Især fordi store dele af beredskabers udstyr skal udskiftes. Tilbagekalder man ikke frekvenserne, vil andre selskaber end Motorola derfor reelt være afskåret fra at byde”, fortæller Ole Mølgaard fra rådgivervirksomheden The Crowd.

I et notat uddyber Teracom og The Crowd problemstillingen:

”Det bør sikres, at de nuværende Tetra-frekvenser er til rådighed for den aktør, som måtte vinde det kommende udbud for SINE. Teoretisk set er det muligt at benytte andre frekvenser, men udfordringerne herved vil være mange. Først og fremmest er der reelt ikke plads: Energistyrelsen har ved forespørgsler fra Teracom oplyst, at der kun er ganske få frekvenser ledige i 380 til 400 MHz båndet. Der er således ikke muligt at skabe plads til yderligere ét helt nationalt Tetranet. Dertil kommer at det er blevet foreslået i stedet at benytte frekvenser i 410-430 MHz båndet. Men heller ikke her er der plads”, skriver selskaberne – og tilføjer:

”Dernæst vil en sådan løsningen blive væsentlig dyrere for staten: Det antages, at op til 10 pct. af beredskabernes 26.000 kommunikationsterminaler skal udskiftes, og den resterende del skal omprogrammeres. Ydermere vil ca. 25 specielle Tetra-basisstationer i tunneller, ved broer mv. skulle udskiftes eller omprogrammeres for at kunne fungere på de nye frekvenser. Det vil betyde øge omkostninger og skabe frustration hos de eksisterende infrastrukturejere, såsom Sund og Bælt og Metroen. Og endelig vil det nye udstyr være langt dyrere at anskaffe, da langt det meste udstyr er designet til det frekvensbånd, som i dag benyttes over det meste af Europa. Samlet set vil der være tale om en fordyrelse på mere end 400 mio. kr. på det nye beredskabsnet. En fordyrelse, der nærmer sig 30 pct. af prisen for et nyt Tetranet”.

”Nok så vigtigt er det dog, at benyttelse af et andet frekvensbånd vil vanskeliggøre kommunikationen med beredskaberne i nabolandene – hvilket kan være livskritisk i en beredskabssituation. Dette gælder f.eks. ved grænseoverskridende politiaktioner, hvor det er afgørende for kommunikationen, at Danmark bruger de samme frekvenser til Tetra som nabolandene. For at sikre et frit og åbent udbud – og dermed den bedste og billigste løsning for beredskabet og staten – er det derfor nødvendigt, at frekvenserne tilbagekaldes og efterfølgende stilles frit til de, som måtte ønske at byde på driften af SINE. Sker dette ikke, vil andre selskaber end den nuværende operatør reelt være afskåret fra at byde. Og dermed kan samfundet ikke vide sig sikker på, at man får den bedste og billigste løsning”, fremgår det af notatet.

Det følger af frekvenslovens § 24, at Energistyrelsen med et års varsel kan tilbagekalde frekvenstilladelser, hvis det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.