Innehållssamlare

Ett år efter utmärkelsen "årets vårdchef" har Victoria Bruun tvingats inse att utvecklingen av vården måste stå tillbaka, att tiden går åt till att lösa den ständiga personalbristen — och att hon måste tänka lite mer på sig själv.

Att prata om känsliga frågor i reflekterande samtal kan få stressad personal att förstå varandra bättre. Ett forskningsprojekt på ett vård- omsorgsboende visar att reflektion bygger upp teamkänslan.

På kort tid flyttades en hjärtsjuk äldre man åtta gånger mellan olika avdelningar och sjukhus innan han till slut avled. Först när patienten var i så dåligt skick att hans liv inte gick att rädda informerades de anhöriga.

I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.

Nordborgs nødbehandlerbil rykker ud til alle A-udkald på Nordals, men den kan også kaldes ud til resten af Als. Nødbehandlerbilen har i 2018 haft 672 udrykninger, og antallet af udrykninger har været stigende over årene.

Bilen er bemandet med to nødbehandlere. Sammenlignet med Region Syddanmarks akuthjælperordninger har nødbehandlerne et højeste uddannelsesniveau og bedre udstyr, men det er dog under ambulance- og akutbilsniveau. Akutbilerne i Region Syddanmark er bemandet med en paramediciner.

Nødbehandlerbilen indgår i responstidsopgørelserne for første sundhedsprofessionelle beredskab på stedet. Det er stærkt medvirkende til, at responstiden for første vogn på stedet i Nordborg kun er på 6,1 minutter, for den gennemsnitlige ventetid på en ambulance i området er helt oppe på 15,4 minutter.

Regionen betaler med den nuværende kontrakt Danfoss 2,1 mio. kr. årligt for driften af nødbehandlerbilen. Til sammenligning koster en akutbil 3,2 mio. kr. årligt. Den nuværende kontrakt udløber den 31. august 2019, og der er ikke mulighed for forlængelse af kontraktperioden. Derfor forventer regionen at kunne offentliggøre en udbudsbekendtgørelse medio marts 2019 med tilbudsfrist medio april 2019, så en ny kontrakt kan træde i kraft den 1. september 2019.

Det finns ett tydligt samband mellan missbruk och psykisk ohälsa bland ensamkommande ungdomar. Många har allvarliga symtom i form av självskadebeteende, suicidtankar eller att de har försökt begå självmord.

När hjulen på ambulansen slirar och snön vräker ner är det tur att det finns hjälpsamma människor i närheten, berättar ambulanssjuksköterskan Mats Frost från ett snötäckt Norrtälje.

DMI’s varsling i forbindelse med stormen Alfrida i januar ramte under den faktiske vandstand i Syd- og Sønderjylland, og nogle steder kom opjusteringen af varslingerne for sent. Først relativt sent i forløbet fik DMI således opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber, viser en evaluering fra DMI.

Det er Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, der har bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt om at redegøre for, hvad der gik galt i kommunikationen mellem DMI og beredskaberne i Syd- og Sønderjylland i forbindelse med den storm, som forårsagede massive oversvømmelser den 3. januar 2019.

”DMI har foretaget en evaluering af varslingen af forhøjet vandstand den 2. januar i forlængelse af blæsevejret Alfrida. Evalueringen viser, at varslerne generelt var gode, men at første varsling ramte under den faktiske vandstand enkelte steder, herunder i Syd- og Sønderjylland. Varslingen blev løbende opjusteret, men for enkelte steder kom opjusteringen sent”, skriver Lars Chr. Lilleholt i et svar til udvalget.

”DMI har oplyst, at instituttet den 30. december 2018 udsendte femdøgnsudsigt for voldsomt vejr med forhøjet vandstand for bl.a. Sydlige Lillebælt som forløber for et varsel. Nytårsnat udsendte DMI varsel på 120-160 cm for Sydlige Lillebælt gældende for den 2. januar. Dette varsel blev opjusteret den 2. januar 2019 om morgenen til 140-165 cm, hvor der blev målt 166 cm i Åbenrå. DMI har oplyst, at der i varslingsforløbet har været løbende kommunikation med Trekantområdets Brandvæsen, Kolding Kommune samt Brand & Redning Sønderjylland, men at vandstandsprognoserne generelt ramte for lavt, og at man først relativt sent i forløbet fik opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber”, skriver ministeren.

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte borgerne i tilfælde af kraftig blæst og forhøjet vandstand. Der må i farlige vejrsituationer ikke herske tvivl om, hvilken information man skal forholde sig til, og den information skal være så præcis som muligt. Jeg ved, at DMI vil bruge erfaringerne fra Alfrida i bestræbelserne på en mere klar og tydelig kommunikation”, slutter Lars Chr. Lilleholt.

Sjuksköterskor måste säga ifrån mer och ställa krav, tycker Kerstin Jarl som har firat sin 100-årsdag med stort kalas. Hon blev färdig operationssjuksköterska 1941 och har kämpat med låga löner och långa arbetspass ett helt yrkesliv.

Region Hovedstaden skal fremover stå for koordinationen af både ambulancekørsel, liggende sygetransport og siddende sygetransport. Regionen håber, at det på sigt kan reducere presset på ambulancerne, fordi regionen får bedre muligheder for at sende sygetransportvogne til patienter, der ikke har behov for en akutambulance.

Efter at Region Hovedstadens siddende sygetransport har været i udbud, har regionen valgt at dele opgaven op. Regionen har således hjemtaget koordineringen af de ca. 1.500 daglige sygetransporter, mens Falck og HB-Care står for at udføre kørslerne.

Fra 1. februar 2019 fik Region Hovedstadens Akutberedskab derfor ansvar for koordinering af alle patienttransporter i regionen. Det kan bl.a. give et større samspil mellem de forskellige slags patienttransport, og på længere sigt kan det være med til at lette presset på ambulancekørsler, der er steget støt de seneste år.

”Regionen har et godt koordineret ambulanceberedskab, og nu styrker vi overblikket og samspillet mellem alle slags patienttransport, så de kan aflaste hinanden. Vi sikrer borgere den rette transport til deres behandling eller undersøgelse, så ressourcerne bruges mest effektivt”, fortæller Christoffer Buster Reinhardt, der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

En øget koordinering gør, at Akutberedskabet på sigt f.eks. kan sende en siddende eller liggende transport til patienter, som ikke har behov for en akutambulance, men ikke selv kan komme til hospitalet. Og det vil komme borgere med de mest akutte behov for behandling og transport til gode.

Samtidig opretter regionen nye centrale bestillingskontorer til at stå for booking af kørsler. Erfaringer fra et centralt bestillingskontor i den sydlige del af regionen viser, at samling af bestillinger på sigt kan være med til at reducere de omkring 42.000 forgæves kørsler årligt.

”Nu kan vi på sigt få antallet af forgæves kørsler ned, og borgerne kan få en mere smidig og ensartet bestilling, når borgerne selv får mulighed for at ændre eller aflyse en kørsel, hvis f.eks. tidspunktet for en behandling eller undersøgelse ændres”, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Akutberedskabet overtager koordineringen af den siddende sygetransport i etaper fra februar til april 2019. Det sker først i Københavns centrum og derefter i Herlev og Gentofte, Nordsjælland og Bornholm. Falck og HB-Care står for selve kørslen. I planområde Syd vil Movia som hidtil koordinere og disponere.

Ifølge Akutberedskabets direktør, Freddy Lippert, er koordineringen en kompleks opgave:

”Koordinering er en meget sammensat opgave, og derfor er vi glade for det tætte samarbejde med borgere, hospitaler og leverandører. Sammen vil vi have fokus på at minimere de uregelmæssigheder, der måtte komme i de næste måneder, hvor vi overtager disponeringen”, siger han og tilføjer, at overgangsperioden forventes at vare til sommeren 2019.

För personer som har astma och kol är det viktigt att använda rätt inhalationsteknik. Men förmågan kan variera över tid och risken att behandlingen inte fungerar optimalt ökar om patienten använder olika typer av inhalatorer. 

Beslutet att utrusta vårdpersonal på akutmottagningarna i Skåne med kroppskameror blir inte av. Enligt en intern utredning är det inte tillåtet med nuvarande lagstiftning. Moderaterna i Skåne vill nu att lagstiftningen ändras.

Det går drygt 92 svenskar per yrkesverksam sjuksköterska i Sverige. Det är tolv fler än för ett år sedan. Det är en utveckling som syns i hela landet – se hur det ser ut i ditt län.

Falck vil alligevel ikke anke Konkurrencerådets afgørelse i BIOS-sagen, ligesom Falck ikke vil indbringe sagen for domstolene. Det fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis. At anke sagen ville ifølge Jakob Riis kompromittere den etiske linje, som Falck ønsker at stå for, og fjerne fokus fra Falcks turnaround. “Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis, der samtidig bebuder nye besparelser på 500 mio. kr.

Udmeldingen fra Jakob Riis kommer samtidig med, at Falck kan offentliggøre sit regnskab for 2018.

I 2018 blev Falck tildelt nye kontrakter med en årlig værdi af mere end 800 mio. kr. Nye, væsentlige kontrakter omfatter ambulancekørsel i Alameda County i Californien og King’s College Hospital i London, yderligere ambulancetildelinger i Stockholm, sundhedsydelser til Volvo-koncernen i Sverige og vejassistanceydelser til det danske forsikringsselskab Topdanmark.

Regnskabet viser, at Falck har fået styrket økonomien væsentligt – og generelt er blevet bedre til at tjene penge. Selv om omsætningen stort set står stille – og endda falder lidt indenfor assistanceområdet – har Falck næsten fordoblet evnen til at skabe overskud, så Falcks driftsoverskud nu udgør 4,7 pct. af omsætningen, mod 2,4 pct. året før. Indenfor ambulance-området er overskuddets andel steget fra 1 pct. til 4,5 pct., og indenfor assistance-området er den steget fra 8,2 pct. til 13,8 pct.

Samlet fik Falck et driftsoverskud på 192 mio. kr. på ambulance-området og 415 mio. kr. på assistance-området. Det skyldes blandt andet, at der er gennemført mere end 2.000 effektiviseringstiltag. Men Falck melder nu ud, at effektiviseringsprogrammet fortsætter i 2019, og Falcks nye ambition er at reducere omkostningerne med yderligere 500 mio. kr. sammenlignet med 2018 og med fuld effekt i 2020.

“For at øge vores konkurrencefordel og forbedre vores indtjening har vi hævet vores ambition med yderligere 500 mio. kr. fra vores effektiviseringsprogram. Vi har med succes implementeret programmet på tværs af forretningsområder, og nu vil vi udbrede det til nye områder og derved udnytte de investeringer, vi har foretaget i forbedrede driftsmodeller i det forløbne år. Vi tror på, at et stærkt fokus på effektivitet går hånd i hånd med at forbedre vores services og med at være vores kunders foretrukne forretningspartner”, siger koncernchef Jakob Riis.

Falck fik i sidste uge en afgørelse for brud på konkurrenceloven. Dengang meldte Falck ud, at man ville anke afgørelsen til Konkurrenceankenævnet og domstolene. Men efter en uge i mediestormvejr har Falck skiftet mening:

”Falck levede i 2014-15 ikke op til omverdenens og vores egne forventninger til os selv. Det er helt uacceptabelt, hvad der blev sagt og gjort dengang. Vi har klare etiske retningslinjer for, hvordan vi agerer over for konkurrenter, og vi er godt på vej i vores oprydning og turnaround. Det ønsker vi ikke, at der sås tvivl om. At anke sagen ville kompromittere den etiske linje, vi står for. Forretningsmæssigt ville det fjerne fokus fra den turnaround, vi er godt på vej med. Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis.

Fler borde engagera sig i vårdens klimatpåverkan. Inte minst på den egna arbetsplatsen eller utbildningen, det anser blivande sjuksköterskan Evelina Krantz som uppmanar till ekologiskt uppvaknande i sjukvården.

De sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm bliver nedlagt den 31. august 2019, og samtidig etableres en ny akutlægebil med base på Sundhedshus Ringkøbing. Det foreslår embedsmændene i Region Midtjylland, der også vurderer, at regionen kan drive akutlægebilen til samme pris som Falck. Derfor foreslår de, at regionen selv får opgaven.

Politikerne i Region Midtjylland har tidligere besluttet, at de sygeplejerskebemandende akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm skal nedlægges. I forlængelse heraf skal en ambulance i Skive Kommune opgraderes til paramedicinerbemanding, og der skal etableres en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Nu er regionens embedsmænd så klar med en plan for den nærmere udmøntning af politikernes beslutning.

Der er et opsigelsesvarsel på seks måneder på akutbilskontrakterne med Falck, og dermed kan overgangen fra akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm til akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune og opgradering af ambulance i Skive Kommune til paramedicinerbemanding ske pr. 1. september 2019.

Etablering af en akutlægebil omfatter anskaffelse af køretøj og ansættelse af lægeassistenter, lægebemanding samt valg af baseplacering og etablering af basefaciliteter. Etableringen kan enten ske med regional drift af køretøj og ansættelse af lægeassistenter eller via en aftale med Falck om dette. Regionen vurderer, at det er muligt at etablere regional drift inden for en økonomisk ramme, der ikke overstiger Falcks tilbud, og derfor lægger embedsmændene op til, at regionen selv får opgaven.

Bemandingen af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune med anæstesilæger kan ske til en udgift svarende til udgifterne for lægebemandingen af akutlægebilen i Holstebro, det vil sige omkring 5,4 mio. kr. årligt. Dette gælder uanset om akutlægebilen etableres i regionalt regi eller via en aftale med Falck.

Der er endvidere foretaget en vurdering af fordele og ulemper ved placering af akutlægebilen i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen. Der er taget udgangspunkt i Ringkøbing og Skjern, som er de største byer i kommunen. De to byer er samtidig beliggende i de dele af kommunen, hvor der er lang køretid for akutlægebilerne i Holstebro og Herning.

Embedsmændene anbefaler, at akutlægebilen placeres i Ringkøbing, og at denne placering anvendes hele året. Placeringen i Ringkøbing vurderes således at give flest mulige borgere en lavere responstid for fremkomst af lægebemandet præhospital enhed. I vurderingen indgår også, at der i sommerperioden er et stort antal turister langs kystlinjen.

Placeringen i Ringkøbing giver samtidig de bedste betingelser for, at akutlægebilen kan indgå i det samlede beredskab. Her vil det især i forhold til akutlægebilerne i Herning og Holstebro være relevant at gøre brug af den nye akutlægebil, når bilerne i Herning og Holstebro er optaget af andre opgaver.

Der findes desuden egnede basefaciliteter i Ringkøbing i tilknytning til Sundhedshus Ringkøbing. Hvis der i stedet for Ringkøbing vælges en sydlig placering, skal egnede basefaciliteter afklares. Etableringsudgifterne kan beløbe sig til op mod 1-1,5 mio. kr. Aktuelt har den ene akutbil base ved Falcks station i Tarm. Hvis der ønskes en sydlig placering, vurderes en placering i Skjern dog at være mere hensigtsmæssig frem for Tarm, idet der er flere indbyggere i Skjern.

Beredskab Fyn har i december 2018 indsat en ny VW Tiguan som indsatsledervogn i beredskabets indsatsområde Assens. Den nye indsatsledervogn afløser en vogn af samme type, der blev indsat i december 2017, men som nu er udgået på grund af vedvarende tekniske problemer.

Foto: Michael Gaarddal Madsen

Kommunikationsfirmaet Advice arbejdede tæt sammen med Falck i forbindelse med BIOS-sagen. Ifølge Advice har firmaet på flere parametre ikke levet op til de værdier og standarder, som firmaet har. Derfor har en medarbejder nu fået ”en kraftig advarsel” for sin rolle i sagen, “der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for”.

Advice oplyser, at firmaet i 2014-15 arbejdede for Falck.

”Vores arbejde indgår i Konkurrencerådets afgørelse om Falck, som blev offentliggjort fredag den 1. februar 2019. Advice er ikke part i sagen i juridisk forstand, og har derfor på intet tidspunkt i undersøgelsesforløbet været i kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og er på intet tidspunkt blevet hørt i sagen. Vi har derfor heller ikke kunnet udtale os om sagen før nu, hvor vi har fået adgang til materialet. Vi mangler fortsat at sætte os grundigt ind i sagen, men vil gerne melde følgende ud”, oplyser direktør Espen Højlund.

”Vi er anonymiseret i styrelsens afgørelse. Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller begrunder anonymiseringen i Børsen 31. januar således: ’Sagen handler om, at Falck har overtrådt loven og fået et påbud. De tre kommunikationsbureauer har ikke overtrådt nogen lov og har ikke fået noget påbud. De har ikke engang haft adgang til partshøring’. Af den årsag kan vi ikke kommentere på Konkurrencerådets afgørelse. Som det fremgår af Falcks kommunikation, ønsker virksomheden selv at påtage sig det fulde ansvar for sagen. Det respekterer vi selvfølgelig”, siger Espen Højlund.

”Men en ting er den juridiske side af sagen. Noget andet er den etiske. Ved en umiddelbar gennemlæsning af afgørelsen kan vi konstatere, at vi på flere parametre ikke lever op til de værdier og standarder, vi har, og de forventninger omverdenen har til os. Det gælder både i forhold til at sikre os, at dialogen med vores kunder altid er professionel og nøgtern. Og det gælder i forhold til at sikre os, at vi er helt tydelige omkring, hvem vi repræsenterer. Det beklager vi dybt”, siger Espen Højlund.

”Sagen, som for os er ganske usædvanlig, giver anledning til dyb selvransagelse og skærpelse af vores interne værdier og guidelines. Samarbejdet med Falck blev iværksat af to tidligere medarbejdere i efteråret 2014. Herudover blev en tredje medarbejder tilknyttet projektet fra starten af 2015. Sidstnævnte har ikke haft kontakt med andre end ansatte i Falck, og han har spillet en marginal rolle i projektet. Denne medarbejder er stadig ansat i Advice, og vi har valgt at give vedkommende en kraftig advarsel for sin rolle i sagen, der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for. Og den ligger langt fra, hvad vi praktiserer og rådgiver vores kunder til”, slutter Espen Højlund.

Falck har meddelt, at sagen ankes og kan ende ved domstolene. Advice har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen indskærper over for kommuner, at brandkravene i landets plejeboliger skal overholdes. Det sker på baggrund af den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år, hvorefter en del kommuner har indberettet om mangelfulde brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger i deres plejeboliger.

Transport-, bygnings- og boligministeren har siden den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år arbejdet for at skabe klarhed over brandsikkerheden i plejeboliger for at forebygge, at en lignende ulykke kommer til at ske igen.

Ministeren igangsatte derfor en undersøgelse af brandsikkerheden i landets plejeboliger. De foreløbige resultater af undersøgelsen viser, at af de kommuner, der har svaret, er det stort set alle, der har bygninger med plejeboliger, som ikke lever op til de brandkrav, der var gældende på det tidspunkt, hvor boligen blev opført eller renoveret. De resterende kommuner forventes at svare inden den forlængede frist, som er den 1. februar 2019.

”Det er helt uacceptabelt, at der er kommuner her i landet, der uden andre foranstaltninger fraviger fra de krav, der er for brandsikkerhed i vores plejeboliger. Kommunerne skal stramme op og få styr på de bygninger, der ikke overholder kravene, så beboerne kan være trygge ved at bo i plejebolig. Derfor har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at skrive til disse kommuner og anmode om en redegørelse for, hvornår de vil tage initiativ til at sikre, at alle deres plejeboliger lever op til den krævede brandsikkerhedsmæssige standard”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Ministeren orienterede i denne uge bygningsordførerne om det brev, nogle kommuner har modtaget. I brevet understreger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen også, at kommunen som bygningsmyndighed er forpligtet til at lovliggøre ulovlige forhold, når kommunen bliver opmærksom på dem. Samtidig er kommunerne bygningsejere, og det er en helt grundlæggende regel i byggeloven, at det er ejerens ansvar, at en bygning til enhver tid er lovlig.

Beredskabet foretager de brandsyn, som der stilles krav om i beredskabslovgivningen. I den forbindelse besigtiger beredskabet regelmæssigt landets plejeboliger. På baggrund af de foreløbige resultater af undersøgelsen tyder det på, at der kan være behov for at få strammet op på reglerne for brandsyn – herunder på opfølgningen af de gennemførte brandsyn. Det vil ministeriet nu undersøge.

De kommuner, der har angivet at have mangelfulde brandsikkerhedsmæssige forhold i deres plejeboliger, skal indsende deres redegørelse til Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen senest den 15. april 2019.