Innehållssamlare

Fra årsskiftet hjemtager Frederiksborg Brand & Redning brandslukningen fra Falck, og i den forbindelse er vagtcentralfunktionen tirsdag overgået til Hovedstadens Beredskab. Dermed er det den døgnbemandede vagtcentral i Valby, der fungerer som fælles vagtcentral for de to beredskaber. Tirsdag blev de lokale ABA-alarmer overført.

Beredskabskommissionen for Frederiksborg Brand & Redning besluttede for et år siden at hjemtage det operative beredskab i alle ejerkommuner, således at Frederiksborg Brand & Redning fra årsskiftet skal drive det samlede beredskab.

Efterfølgende har Frederiksborg Brand & Redning besluttet at indgå samarbejde med Hovedstadens Beredskab om en fælles vagtcentral. Overgangen til den nye vagtcentral skete tirsdag, hvor ABA-alarmerne blev overført. Anlægsejerne vil i starten af 2019 få tilsendt ny kontrakt til erstatning for deres nuværende kontrakt med Falck.

Nu är årets säsong av kräksjuka igång, meddelar Folkhälsomyndigheten. Har du blivit smittad på jobbet? Här reder Vårdfokus ut vad som gäller och hur du ökar dina chanser att få vara hemma med lön.

Det behövs ett nationellt vårdprogram för behandling av övervikt och fetma hos barn, anser ledande experter. En av dem är Pernilla Danielsson Liljeqvist, barnsjuksköterska och forskare vid Karolinska institutet, som ägnat sig i 20 år åt barnfetma.

Dansk Førstehjælpsråd har i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en ny førstehjælpsuddannelse, ”Førstehjælp for erhvervschauffører”. Formålet med uddannelsen er at sikre, at førere af varevogne under 3.500 kg. er klædt på til at yde førstehjælp i forbindelse med de ulykker, som de kan møde i trafikken.

Den nye uddannelse har en varighed på 180 minutter, og den består af basisuddannelsen ”Førstehjælp ved ulykker” samt to særlige tillæg i form af ”Førstehjælp ved særlige knoglebrud” og ”Førstehjælp ved livstruende blødninger”.

Målet med uddannelsen er at deltageren kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med førstehjælpssituationer i og omkring trafik samt i situationer, som kan opstå i forbindelse med transport. Deltageren skal herunder kunne handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer, herunder skabe sikkerhed, vurdere personer, tilkalde hjælp på 1-1-2 eller med andre relevante metoder.

Kompetencemålet er endvidere, at deltageren kan yde førstehjælp ved knoglebrud på ben og nakke/ryg samt livstruende blødninger og kan sikre relevant videre hjælp. Deltageren skal desuden kunne yde psykisk førstehjælp i de første minutter.

Uddannelsesplanen for ”Førstehjælp for erhvervschauffører” er sendt ud til førstehjælpsorganisationerne, og et uddrag kan ses her.

Rökning är den främsta orsaken till kol. Att samtliga patienter med kol som röker erbjuds rökavvänjning har därför högsta prioritet i Socialstyrelsens nationella riktlinjer. Men långt ifrån alla patienter erbjuds detta.

Överåklagare Mikael Björk har beslutat att återuppta den tidigare nedlagda förundersökningen om patienter som fått syntetiska luftstrupar inopererade. Kirurgen Paolo Macchiarini är nu skäligen misstänkt för två fall av vållande till kroppsskada, grovt brott.

Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår? Svaret er, at beredskabet er ”ganske tilfredsstillende”. Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november 2018 gennemførte en såkaldt procedureøvelse.

Øvelsen fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse. Det skete med udgangspunkt i to scenarier, der ville kunne skabe uro på afdelingen: Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.

Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen. Der er således procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Og der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset.

Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.

Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, konkluderer Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efter valet har det blivit maktskifte i 13 landsting och regioner. Fler alliansstyren och mer makt till sjukvårdspartierna blev resultatet när förhandlingarna är avklarade. Västerbotten är nu det enda rödgröna landstinget.

Efter en testperiod på två år i Hudiksvall byter nu hela Gävleborgs region triage-verktyg. Ambulansen, akutmottagningarna och även barnsjukvården börjar använda systemet Sats.

Mandag eftermiddag omkom en 63-årig Falck-redder, da hans skiltevogn blev påkørt på Vestmotorvejen. Af respekt for den omkomne redder vil en række beredskaber tirsdag flage på halv stang. Det gælder blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen.

Fra en lang række beredskaber og kollegaer bliver der mandag aften kondoleret efter den tragiske ulykke, der tidligere på dagen kostede en 63-årig Falck-redder livet ved Korsør.

Blandt andet Hovedstadens Beredskab, TrekantBrand og Beredskabsstyrelsen har mandag aften meldt ud, at de tirsdag flager på halv stang for den afdøde kollega. Falck har ikke selv meldt noget ud om ulykken.

Kommunerne kan ikke forhindre lokale vandværker i at opkræve betaling for det vand, som brandvæsenerne anvender til brandslukning. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort i en konkret sag, hvor Vejen Kommune afviste nye regulativer fra de lokale vandværker under henvisning til, at brandvæsenet ikke havde budgetteret med vandudgifter – og at vandmålere i øvrigt ville begrænse vandtrykket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har tidligere på året behandlet en konkret sag, hvor 26 lokale vandværker havde klaget over en afgørelse fra Vejen Kommune.

Vandværkerne havde indført en ny bestemmelse i deres regulativer, hvorved kommunen blev forpligtet til at oplyse vandforbruget fra brandhaner ved indsats. Baggrunden var, at dette vandforbrug ikke hidtil var blevet målt, og dermed blev det rent teknisk betragtet som spild – og her skal vandværkerne betale en særlig statsafgift. Men vandværkerne ønskede nu at kunne opkræve betaling for slukningsvandet.

Vejen Kommune afviste imidlertid at godkende det nye regulativ. Det fremgik af kommunens afgørelse, at det nye regulativ havde været i høring hos det lokale brandvæsen, Trekantbrand, der havde bemærket, at brandvæsenet ikke har mulighed for at måle vandforbruget under brandslukning, da vandmålere vil have den konsekvens, at de begrænser vandtrykket til brandslukning. Derudover ville opkrævning af betaling for vand medføre en meromkostning, som der ikke var budgetmæssig dækning for.

Efterfølgende har vandværkerne præciseret, at de ikke har ønsket, at der monteres vandmålere på brandhanerne, men at forbruget blot skal skønnes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet nåede imidlertid frem til, at Vejen Kommunes afgørelse var ulovlig. Kommunen kunne således ikke afvise at godkende regulativet med en begrundelse om, at det skaber problemer for brandvæsenet.

Blandt de brandvæsener, som rammes af den nye praksis om, at der kan opkræves betaling for slukningsvand, er Vestsjællands Brandvæsen. Her skal ejerkommunerne derfor tage stilling til, hvordan de potentielle ekstraudgifter skal håndteres.

Brandvæsenet lægger op til en pragmatisk løsning, hvor brandvæsenet selv dækker udgifterne, når brandkøretøjerne efter almindelige indsatser tankes op fra den brandhane, der er nærmest på brandstationen. Her er vurderingen, at brandvæsenet årligt skal betale ca. 25.000 kr. for vandforbruget. Hvis der derimod er tale om storbrande, hvor der tappes større mængder vand fra lokale brandhaner, er det den enkelte kommune, som skal betale regningen.

En 63-årig Falck-redder omkom mandag eftermiddag, da en 19-årig bilist påkørte en skiltevogn fra Falck. Den tragiske ulykke skete på Vestmotorvejen ved Korsør, hvor den 19-åriges varevogn omkring kl. 13.30 påkørte skiltevognen med høj fart. Han ramte desuden Falck-redderen, der stod ved siden af skiltevognen, og redderen blev dræbt på stedet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har rutinemæssigt valgt at sigte den 19-årige for uagtsomt manddrab. Han blev selv kvæstet ved ulykken og bragt til sygehuset i Slagelse, men ifølge politiet er han udenfor livsfare.

De pårørende til den omkomne Falck-redder er underrettet.

Den varma sommaren gjorde att fler brände sig i solen. Men samtidigt går svenskarnas inställning till solbränna i en hälsosammare riktning, enligt Strålsäkerhetsmyndigheten.

Risken att kvinnor under trettio år utvecklar cellförändringar eller livmoderhalscancer ökar om de bär på humant papillomvirus, hpv, 16 eller 18. Det visar en ny studie från Karolinska institutet. Men testet ingår inte i screeningen av yngre kvinnor.

Fjelstrup Nødbehandlerforening har indsat en ny nødbehandlerbil. Det er en Mercedes-Benz ML 320, der er købt brugt hos Region Hovedstaden. Her har den kørt som akutlægebil, senest på Bornholm. Nødbehandlerbilen bemandes med frivillige nødbehandlere, og ordningen er privatfinansieret. Bilen er således indkøbt med midler, der stammer fra indsamlinger og sponsorater.

Fjelstrup har haft en nødbehandlerbil siden 2011, og bilen indgår i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. Nødbehandlerbilen har base på brandstationen i Fjelstrup.

Foto:  Michael Gaarddal Madsen

I Hundested har Halsnæs Kommune i dag en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at der er to nødbehandlere på vagt døgnet rundt. Nødbehandlere kaldes ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune, men ikke til sygdom og hjertestop. Nu vil de tre involverede myndigheder imidlertid arbejde for at gøre nødbehandlerne til en del af First Responder-ordningen.

Den særlige ordning i Hundested stammer tilbage fra Frederiksborg Amts tid. Den indebærer, at brandfolkene har fået en særlig nødbehandleruddannelse, som vedligeholdes en gang om året. De to nødbehandlere, der er på vagt, er en del af den ordinære vagtstyrke i Hundested, så ved brand har disse opgaver førsteprioritet.

Nødbehandlerordningen omfatter dog kun de opgaver, der er omfattet af beredskabsloven, og dermed bliver nødbehandlerne ikke kaldt ud til medicinsk sygdom og hjertestop.

Nu vil Halsnæs Kommune, Frederiksborg Brand & Redning og Region Hovedstadens Akutberedskab imidlertid arbejde videre med en løsning, hvor nødbehandlerne bliver en del af Region Hovedstadens First Responder-ordning. Her sender Region Hovedstadens AMK-vagtcentral en automatisk forespørgsel til de deltagende beredskaber via den fælles vagtcentral i Hovedstadens Beredskab, når der er indløbet melding om hjertestop.

Hvis det kaldte beredskab har mulighed for det – og ønsker det – sender de derefter et udrykningskøretøj til stedet for at starte genoplivning (hjertemassage og brug af hjertestarter). Region Hovedstaden har betalt for den tekniske løsning på vagtcentralen, men betaler ikke de deltagende beredskaber for de enkelte udrykninger.

Ordningen dækker i dag 800.000 indbyggere i følgende kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre, København (Hovedstadens Beredskab), Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk (Beredskab Øst) og Tårnby (Tårnby Brandvæsen). Og altså formentlig også snart en del af Halsnæs Kommune.

Danskerne er en nation af førstehjælpere. Fire ud af fem danskere over 18 år har modtaget undervisning eller instruktion i hjertelungeredning, og for 24 pct. er det sket indenfor de seneste to år. Knap halvdelen af danskerne er desuden blevet instrueret i at bruge en hjertestarter. Det viser en helt ny undersøgelse fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Rigtig mange danskere har forberedt sig på at træde til ved hjertestop. Helt nye tal viser, at fire ud af fem har lært om livreddende førstehjælp på arbejdspladsen, gennem deres fritidsaktivitet, på et kursus hos en førstehjælpsudbyder eller via deres uddannelse.

”Det er utrolig glædeligt, at langt de fleste voksne danskere har lært livreddende førstehjælp og at bruge en hjertestarter. Det afspejler den positive udvikling, vi ser i andelen af danskere, der træder til ved hjertestop, som er tredoblet gennem de seneste 15 år. Danskerne vil gerne gøre en forskel, og de vil være klædt på til det”, siger Carolina Malta Hansen, ph.d., læge og forsker i genoplivning ved Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den nye undersøgelse blev offentliggjort på Genoplivningskonferencen på Rigshospitalet, som Dansk Råd for Genoplivning står bag. Undersøgelsen peger i samme retning som en anden aktuel undersøgelse, som Region Hovedstadens Akutberedskab står bag, blandt 8.000 hjerteløbere, der er tilmeldt TrygFonden Hjerteløber i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

”Her viser de foreløbige resultater, at over 99 pct. af hjerteløberne har modtaget undervisning i hjertelungeredning, og 90 pct. har fået instruktion i at bruge en hjertestarter. For over halvdelens vedkommende er det sket indenfor det seneste år, så det er altså folk, som er opdateret på genoplivningskompetencerne, der er med i det frivillige hjerteløberkorps”, siger Carolina Malta Hansen.

I undersøgelsen svarer 45 pct., at de har lært hjertelungeredning på arbejdspladsen, mens 51 pct. har lært at bruge en hjertestarter på arbejdspladsen. Ifølge Dansk Råd for Genoplivning viser det, at virksomheder og organisationer tager et ansvar for både deres medarbejdere og for lokalområdet, som i mange tilfælde kan gøre brug af hjertestarterne, hvis det skulle blive nødvendigt.

”Danskerne har for alvor taget førstehjælpskulturen til sig, og det gør arbejdspladserne også i stigende grad. Rigtig mange virksomheder har i de senere år investeret i en hjertestarter, og mange har fokus på at uddanne deres medarbejdere i at bruge den. På den måde får vi uddannet endnu flere i at træde til ved hjertestop, og forhåbentligt betyder det, at vi i fremtiden vil se endnu flere overleve et hjertestop”, siger Jens Flensted Lassen, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet. Han fortsætter:

”Vi er naturligvis meget glade for, at danskerne prioriterer at lære at redde liv ved hjertestop, og at der generelt i samfundet er kommet et øget fokus på, at lægfolk kan gøre en vigtig forskel for chancen for at overleve et hjertestop. Det vigtigste budskab er, at man skal gøre noget, og at man ikke kan gøre noget forkert. Det har efterhånden bidt sig fast blandt danskerne”.

Undersøgelsen viser også, at det obligatoriske kursus i livreddende førstehjælp ved erhvervelse af kørekort, som blev indført i 2006, har en betydning. 40 pct. af de unge i alderen 18-29 år har lært livreddende førstehjælp, imens de tog kørekort. For TrygFonden, som arbejder for at få flere danskere til at træde til, er sådanne tiltag den rigtige vej at gå.

”Kurset i forbindelse med erhvervelse af kørekort betyder på sigt, at langt størstedelen af befolkningen mindst én gang i deres liv modtager undervisning i livreddende førstehjælp. Det samme gælder for den obligatoriske førstehjælpsundervisning i folkeskolen, som også blev indført i 2006, og hvor effekten endnu ikke er slået igennem. Det bliver derfor spændende at se om 10-15 år, hvordan det ser ud med andelen af danskere, der er blevet introduceret til at redde liv”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Omkring 300.000 danskere har haft brand i eget hjem inden for de seneste fem år, og alene i 2017 omkom 61 personer som følge af en brand. En røgalarm kan ikke forhindre en brand, men den kan være forskellen på liv og død. Derfor tager RøgalarmPatruljen på besøg i private hjem for at tjekke røgalarmer, og i år er det blevet til 1.800 besøg.

85 pct. af alle alvorlige brande, der kræver et eller flere menneskeliv, sker i boliger uden en virksom røgalarm. Ældre og sårbare borgere, der ryger og bor alene, er blandt de mest udsatte. Derfor har BrandBevægelsen og TrygFonden taget initiativ til RøgalarmPatruljen, hvor unge spejdere sammen med brandfolk tjekker røgalarmer i udvalgte boligområder rundt om i hele landet.

I år har patruljen besøgt over 1.800 hjem i henholdsvis Rønne, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Greve, Slagelse, Nyborg, Gråsten, Fredericia og Herning. Sammenlagt opsatte de mere end 800 nye røgalarmer og udskiftede cirka 150 batterier i eksisterende røgalarmer.

RøgalarmPatruljen afvikles hvert år i en weekend i november, og op til ti kommuner får mulighed for at deltage. RøgalarmPatruljen går fra dør til dør i et eller flere boligområder, hvor der bor mange ældre, eller hvor det antages, at mange boliger mangler røgalarmer.

Forud for kampagnedagen er spejderne til træningsmøde med det lokale beredskab for at blive oplært i brandsikkerhed og røgalarmer. Her øver de også forskellige scenarier, patruljerne kan komme ud i, for spejderne er i front, når RøgalarmPatruljen besøger borgerne, og de skal være klar til at tale med alle og håndtere både afvisende beboere og invitationer til kaffe og småkager. Og træningsmøderne får stor ros.

”Når borgerne åbner hoveddøren, bliver de mødt af et par friske spejdere i uniform, der tilbyder at tjekke deres røgalarm eller sætte en ny røgalarm op, hvis der ikke allerede er en i boligen. Spejderne følges med en erfaren brandmand fra det lokale beredskab, og patruljen får utroligt mange smil og rosende ord med på vejen. Det er fuldt fortjent, for de yder virkelig en god indsats, og de gør en vigtig forskel for brandsikkerheden i de hjem, de besøger”, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i BrandBevægelsen og projektleder for RøgalarmPatruljen

”I vores evalueringer fra beredskaberne får spejderne stor ros for at være engagerede og gode til at lytte og lære. Men der skal absolut også lyde ros den anden vej. De ansvarlige i beredskaberne er fantastiske til at give de unge mennesker en god, sjov og lærerig oplevelse, hvor de ikke bare lærer om røgalarmer og brandsikkerhed, men også får udviklet deres færdigheder i at møde og tale med fremmede mennesker”, fortæller Peter Hofman-Bang.

En del af formålet med RøgalarmPatruljen er også at fortælle om kampagnen i medierne og udbrede budskabet om, hvor vigtigt det er at have virksomme røgalarmer i sit hjem. I år lykkedes det i stor stil at skabe interesse for kampagnen i både radio, tv og aviser. Lokale projektledere i beredskaberne blev interviewet, og flere steder fik RøgalarmPatruljen følgeskab af medier, der ville opleve dem i aktion.

Alle spejdergrupper har efterfølgende meldt, at de havde en fantastisk og spændende dag sammen med de ”meget kompetente, rare og seje brandfolk”. Også de ansvarlige i beredskaberne havde en god oplevelse:

”Vi synes, at RøgalarmPatruljen er et rigtig godt koncept. Her kommer vi konkret ud i folks hjem og sætter en røgalarm op. Dem, vi besøger, bliver virkelig glade, og vi får mange positive ord med på vejen. Det var en stor fornøjelse at være med i RøgalarmPatruljen i år, og vi følte alle, at vi gjorde en forskel. Så vi regner bestemt med at være med igen en anden gang”, siger Christina Fischer, der er fagkoordinator for brandteknik i Trekantområdets Brandvæsen og lokal projektleder for RøgalarmPatruljen.

Også hos initiativtagerne til RøgalarmPatruljen var der stor glæde og tilfredshed med årets indsats, hvilket i høj grad er de lokale beredskabers fortjeneste.

”Vi arbejder for, at færre skal dø eller komme alvorligt til skade ved brand. Derfor er vi utroligt glade for det store engagement, vi møder hos både beredskaber og spejdere. Med deres deltagelse i RøgalarmPatruljen er de med til at gøre en vigtig forskel og potentielt redde liv. At de samtidig selv har en god oplevelse undervejs, bidrager blot yderligere til successen. Vi håber, at vi kan fortsætte samarbejdet om RøgalarmPatruljen fremover – det vil uden tvivl styrke brandsikkerheden i danske hjem og forhåbentligt kunne mindske antallet af alvorlige brande”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden.

Sjuksköterskebrist och överbeläggningar ligger bakom att fyra spädbarn smittades med multiresistenta bakterier på en barnkirurgiavdelning i Lund. Det skriver Skånes universitetssjukhus i en lex Maria-anmälan.

Läkare utan gränser stoppar nu sina hjälpinsatser med fartyget Aquarius på Medelhavet. Detta efter att ha motarbetats och förtalats av bland andra Italien en längre tid, meddelar organisationen. "Det är en mörk dag och fler människor kommer att dö till havs", säger fatygets ansvarige.