Innehållssamlare

Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. Det foreslår de fem regioner, som dog i første omgang ønsker den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Det er Styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, som vurderer, at en base til den nye helikopter er bedst placeret i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Samtidig bør den nuværende base i Skive flyttes til Herning Kommune, og Billund-helikopteren bør flyve fra Assens Kommune for at opnå den bedst mulige dækning af landet med fire helikoptere.

Bestyrelsen i Danske Regioner har netop besluttet at sende anbefalingen videre til Sundheds- og Ældreministeriet. Det sker efter, at ministeriet har bedt om et bud på placeringen af fremtidens baser, når det nordlige Danmark får en helikopter, og antallet dermed udvides til fire. Helikopterne skal først og fremmest dække de områder i landet, hvor borgerne ellers har lang transporttid til traumecentre og specialiseret behandling på de store universitetshospitaler.

”Vi har lyttet til eksperterne på området, og det håber vi også, at politikerne på Christiansborg gør, når de træffer den endelige beslutning. På den måde kan vi bedst muligt hjælpe kritisk syge patienter overalt i landet”, siger Stephanie Lose.

Det tager tid at anlægge nye baser, og derfor arbejdes der på midlertidigt at give den nye ekstra helikopter base i Aalborg Lufthavn, hvor den så kan flyve fra til januar næste år, indtil en ny base i Jammerbugt Kommune er klar.

Landets nuværende tre akutlægehelikoptere har eksisteret siden 2014 og var i luften 3.658 gange sidste år. Ved finanslovsforhandlingerne sidste år blev det besluttet at afsætte 45 mio. kroner fra 2019 til det ekstra helikopterberedskab i det nordlige Danmark.

Patienter kände sig ensamma och visste inte vart de skulle vända sig efter att deras behandling avslutats. Det framkommer i sjuksköterskan Ann-Caroline Johansson studie om personer med tarmcancer.

Finansieringen av vård, skola och omsorg ser ut att bli svår de kommande åren. Kostnaderna väntas öka med åtskilliga miljarder kronor, samtidigt som skatteintäkterna sjunker.

Genom att samla in och använda data i realtid kan man minska antalet vårdskador och öka kvaliteten och jämlikheten i vården, skriver ett stort antal företrädare inom vård, forskning och företag på DN debatt.

Redan nu är det tydligt att flera vårdgivare kommer få svårt att fylla luckorna under sommaren. Barnmorskor i Västerås och sjuksköterskor i Umeå erbjuds 12 000 kronor för en flyttad semestervecka.

En patient som vårdades på strokeavdelningen vid Mälarsjukhuset fick för lite andningsträning och gick ner kraftigt i vikt till följd av för lite mat och dryck. Sjukhuset förklarar det med sjuksköterskebrist.

Vestsjællands Brandvæsen skal spare yderligere 2 mio. kr. om året, og de penge skal findes gennem en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Brandvæsenet lægger op til, at brandstationen i Sorø mister både 2. slukningstog og redningsliften samt at brandstationen på Orø erstattes af et reduceret ø-beredskab uden uddannede brandfolk.

Ved oprettelsen af Vestsjællands Brandvæsen besluttede ejerkommunerne, at der skulle spares 6,6 mio. kr. om året fra 2017. Hidtil er det dog kun lykkedes for brandvæsenet at effektivisere for 4,3 mio. kr., og i år forventer brandvæsenet at få et underskud på 2,7 mio. kr.

Den resterende besparelse vil Vestsjællands Brandvæsen finde i forbindelse med en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Her er der en række sparemuligheder i spil, men især tre af mulighederne vil have indvirkning på brandvæsenets serviceniveau.

I dag har brandstationerne i Holbæk og Sorø hver to slukningstog, men Vestsjællands Brandvæsen har analyseret muligheden for at spare et slukningstog væk i begge byer.

For Holbæks vedkommende viser analysen, at der ca. fem gange om året har været to samtidige indsatser, hvor der således har været brug for 2. slukningstog. Endvidere har 2. slukningstog assisteret ved samme indsats som 1. slukningstog ca. fire gange om året. Og da Holbæk samtidig er den station i brandvæsenet, der har flest udrykninger, og en fjernelse af 2. slukningstog vil påvirke robustheden for nabostationerne, er anbefalingen fra brandvæsenet, at Holbæk fortsat skal have to slukningstog.

Anderledes ser det ud i Sorø, hvor der kun har været brug for 2. slukningstog ca. to gange om året. Derfor vurderer brandvæsenet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedlægge 2. slukningstog, hvilket i praksis vil indebære, at stationen i Sorø mister en autosprøjte, der i dag bemandes med holdleder og tre brandfolk.  Besparelsen vil være på 151.000 kr. om året.

Også behovet for højderedningskøretøjer er blevet analyseret. Vestsjællands Brandvæsen har allerede fjernet en redningslift fra brandstationen i Nykøbing Sjælland, og brandvæsenets vurdering er, at det vil være fagligt forsvarligt også at fjerne redningsliften fra Sorø.

Redningsliften blev indsat i 2010, efter at Beredskabsstyrelsen havde anbefalet, at den daværende påhængsstige blev erstattet af et højderedningskøretøj. Men siden da har redningsliften aldrig været anvendt til personredning ved brand. Derimod har den to gange været anvendt til bjergning af person fra gylletank, en gang til redning af selvmordstruet person fra mast og to gange til assistance til ambulancetjenesten med højderedning fra tag. Endvidere har redningsliften 5-10 gange assisteret ambulancetjenesten med at få patienter – typisk overvægtige – ned fra lejligheder via altanen. Herudover anvendes redningsliften til brandslukning fra stigetop og håndtering af skorstensbrande.

I dag er der ca. 50 bygninger i Sorø-området, hvor personredning fra håndstiger ikke vil være mulig. Men her vil brandvæsenet i stedet kunne basere sig på brug af springpude eller redningsmasker. Vestsjællands Brandvæsen advarer dog om, at Beredskabsstyrelsen muligvis vil kritisere en nedlæggelse af redningsliften. Blandt andet derfor anbefales det, at der indgås en aftale med naboberedskaberne om, at der afsendes højderedningskøretøjer fra Slagelse og Ringsted, når der indløber melding om brand i etageejendomme i Sorø by.

Besparelsen vil være på 370.000 kr. om året. Det overvejes dog at flytte redningsliften fra Sorø til Holbæk – og så udfase Holbæks redningslift. Det skyldes, redningsliften i Sorø er nyere og bedre end Holbæks, der oprindeligt stammer fra Nykøbing Sjælland.

Den tredje ændring, som Vestsjællands Brandvæsen lægger op til, er at Orø ikke længere skal have en almindelig brandstation. I stedet skal der etableres et såkaldt ø-beredskab, som består af en brandfoged og et antal borgere, der har fået en uddannelse på otte timer. Det vil give en årlig besparelse på ca. 550.000 kr.

Vurderingen fra Vestsjællands Brandvæsen er, at det vil være fagligt forsvarligt at reducere beredskabet på Orø, da slukningshjælpen fra brandstationen i Kirke Hyllinge kan være fremme indenfor 20-25 minutter. Brandvæsenet henviser desuden til, at der de seneste fire år kun har været 19 brandudrykninger på Orø, hvoraf kun de tre var til bygningsbrande.

Det ventes, at beredskabskommissionen tager stilling til de tre sparemuligheder i slutningen af maj.

Det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed og Boligselskabet B45 i Grenaa har indledt et utraditionelt samarbejde, hvor boligselskabets servicefolk flytter ind på brandstationen i Grenaa. Her får de egne lokaler, men de kommer også til at dele for eksempel værksteder med brandfolkene. Og håbet er, at nogle af servicefolkene får lyst til at blive deltidsbrandfolk.

Beredskab & Sikkerhed er det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Og direktøren for beredskabet, Kasper Sønderdahl, har sammen med direktøren for Boligselskabet B45, Anders Lisvad, underskrevet den nye leje- og samarbejdsaftale.

”Det betyder, at begge parter kan udnytte ressourcerne langt bedre. Vi har begge mange maskiner, der ikke bruges så ofte. For eksempel råder vi nu tilsammen over tre hedvandsrensere som ikke kører i mange timer. Med den her ordning kan vi på sigt erstatte dem med en enkelt renser, der både er mere effektiv og som vil få en langt bedre udnyttelse. Alle skal kunne bruge alles grej”, fortæller Anders Lisvad.

“Hos Beredskab & Sikkerhed er vi meget optaget af at lave fremdrift, så det her er ikke en ny tankegang for os. Det handler om at få idéen og vurdere, hvad der er realistisk. På den ene side mister vi noget fysisk plads, og på den anden side får vi en økonomisk gevinst, adgang til mere og bedre grej og nogle nye kompetencer”, siger Kasper Sønderdahl.

De to direktører er enige om, at organisationerne kommer lidt i familie med hinanden, og at medarbejderne naturligt bliver en del af en større enhed – og selv om de hver især skal afgive lidt selvbestemmelse, er fordelene markante.

Mens brandfolkene oftest indgår i akut opståede situationer, arbejder boligselskabets folk i høj grad med planlagt vedligeholdelse, der ofte kan skubbes tidsmæssigt. “Det åbner optimale muligheder for et godt samspil, så det giver rigtig god mening,” siger Anders Lisvad, der også spår, at de to endnu ikke er færdige med at udforske samarbejdsmulighederne.

En af det fælleskommunale beredskabs store udfordringer er at skaffe deltidsbrandfolk indenfor almindelig arbejdstid. “Det er særlig svært, når der er opsving, men det er helt kritisk for os, og derfor arbejder vi målrettet på at sikre beredskabet. Hvor vi skal være knivskarpe, når alarmen lyder, er B45’s folk langt mere fleksible og kan ofte forlade deres arbejde. Derfor har vi et håb om, at nogle af deres medarbejdere vil have lyst til at indgå i beredskabet på stationen”, siger Kasper Sønderdahl.

Anders Lisvad fra B45 understreger, at det er den enkeltes egen beslutning, men at boligselskabet principielt har givet grønt lys. “Vi vil gerne vise samfundsansvar og aktivt styrke beredskabet i Grenaa, hvor almene boliger udgør 20 pct. af den samlede boligmasse. Derfor er det ekstra vigtigt for os”.

99,2 pct. af varslingssirenerne i Danmark hylede med på Store Hyledag den 2. maj, hvor Beredskabsstyrelsens sirenevarslingssystem blev testet. En fejl var dog skyld i, at halvdelen af sirenerne afgav et ekstra varslingssignal inden afvarslingen. Dermed kunne man også nogle steder høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid. Fejlen er fundet og rettet.

Beredskabsstyrelsen oplyser, at de foreløbige data viser, at 99,2 pct. af sirenerne hylede med på dagen, som har tilnavnet ”Store Hyledag”. Det er et tal, der matcher tidligere års resultater.

”Vi er tilfredse med antallet af sirener, der hylede, men vi skal selvfølgelig følge op på de fejlmeldinger, vi har registreret. Det er jo blandt andet derfor, vi tester dem”, siger Henrik Andersen, der er chef for Sikkerhed og Drift i Beredskabsstyrelsen.

Normalt afgiver sirenerne tre signaler på Store Hyledag: To varslingssignaler og ét afvarslingssignal. I år afgav omkring halvdelen af sirenerne imidlertid tre varslingssignaler før afvarslingen, og det betød, at man i visse områder, hvis man befandt sig inden for flere sireners rækkevidde, kunne høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid.

”Vi har fundet og rettet fejlen i systemet, og nu er vi i gang med at opdatere vores procedurer, så vi undgår en lignende situation i fremtiden”, siger Henrik Andersen.

Sirenerne er opsat på hustage og master i hele landet og kan høres af omkring 80 pct. af befolkningen.  Hvert år på den første onsdag i maj bliver systemet testet med lyd. Systemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen, mens det er politiet, der aktiverer sirenerne, når der er behov for det.

I morgon lördag firas internationella barnmorskedagen över hela världen. Temat för i år är barnmorskans arbete för säkerställa hög kvalitet på vården för mor och barn före, under och efter graviditet och förlossning.

Två medarbetare vid Aisab ambulans på Ekerö utanför Stockholm blev bestulna på sina värdesaker under tiden som de utförde hjärt- lungräddning på en person.

Antalet barn och unga med en neuropsykiatrisk diagnos har ökat kraftigt de senaste tio åren. Men ibland går utredningsarbetet för fort. Många föräldrar hör av sig till vården och begär att få en ny bedömning.

En tysk sjuksköterska som arbetar för Internationella Röda korset i Somalias huvudstad Mogadishu fördes på onsdagskvällen bort av beväpnade män. De tio internationella frivilligarbetare som fanns kvar evakuerades till Nairobi.

Många nyanlända kommer från samhällen med strikta värderingar kring sexualitet. Nu ger regeringen 3,7 miljoner kronor till RFSU för att förbättra den sexuella och reproduktiva hälsan samt sprida information till målgruppen.

Personer som tvingades att sterilisera sig för att få genomgå könsbekräftande behandling kommer att få ersättning av staten. Den 1 maj trädde en ny lag i kraft.

Region Syddanmark har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage dele af ambulancedriften, og derfor kunne det være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen. Det siger formanden for det præhospitale udvalg, Mads Skau (V). Et næsten enigt regionsråd har dog besluttet at forlænge den nuværende kontrakt med Responce til 2025.

Det var kun Enhedslisten, som ønskede en hjemtagning, da regionsrådet i Region Syddanmark skulle tage stilling til, om regionen skulle udnytte en mulighed for at opsige kontrakten med Responce i 2020. Dermed fortsætter det Falck-ejede Responce som ambulanceoperatør i Trekantområdet frem til 31. august 2025.

Responce har i dag 20 beredskaber i Trekantområdet – 15 ambulancer, fire sygetransporter og én akutlægebil.

”Vi har fået en masse gode erfaringer af at hjemtage ambulancedriften. Det kunne være nærliggende at hjemtage ambulancedriften i hele regionen, men vi har alligevel valgt at holde fast i vores samarbejde med Responce, der har præsteret fin service og en stabil ambulancedækning, som bidrager til, at responstiderne overholdes”, siger formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Mads Skau (V).

Et nyt skadestueprojekt har vist, at politiet og vejmyndighederne kun får kendskab til en lille del af de uheld med personskade, der sker i Syd- og Sønderjylland. Som led i projektet har skadestuerne i Esbjerg, Aabenraa og Kolding i samarbejde med kommunerne og Syd- og Sønderjyllands Politi siden 1. oktober 2017 anonymt registreret tilskadekomne trafikanter på skadestuen.

Frem til den 16. april 2018 er der på skadestuerne registreret 466 uheld med 500 tilskadekomne, en stor del af dem med baggrund i glat føre. Men ud af de 500 tilskadekomne kender politiet og kommunerne ikke noget til de 322. Ud af de 500 var 244 i personbil, 165 var på cykel, 39 på knallert, 10 var fodgængere.

Ved 169 af de registrerede uheld er det oplyst, at det har været glat med is eller sne. Næsten alle tilskadekomne i bil har brugt sele og 43 procent af de tilskadekomne cyklister har brugt cykelhjelm.

Alle oplysningerne hjælper til at tegne et billede af, hvor, hvordan og hvorfor trafikanterne bliver kvæstet, så både de menneskelige og de økonomiske omkostninger kan skæres ned. De menneskelige kan ikke måles, men de økonomiske ligger på gennemsnitligt omkring 600.000 kr. for hver personskade, der registreres af politiet.

Ved at få kendskab til uheldene kan myndighederne på en helt anden og effektiv måde sætte ind med forebyggelse.

Projektet fortsætter i den kommende tid.

Specialistutbildningen till distriktssköterska på Mälardalens högskola ställs in. Det fanns bara 23 förstahandssökande till höstens 42 utbildningsplatser. Högskolan är inte ensamma om att ha svårt att fylla 

Nu får patienter med infektioner i proteser och frakturer en egen avdelning vid Mölndals sjukhus. Sjuksköterskan Hanna Pedersen är en av pionjärerna som är med och utvecklar vården.

Filippinska sjuksköterskor massutbildas och arbetar sedan i länder världen över. Nu har den första svenska vårdgivaren anställt över 100 sjuksköterskor. Två av dem bryter redan lite på göteborgska.