Innehållssamlare

En dom fra Østre Landsret har gjort udrykningsreglerne så besværlige, at Politiforbundet nu fraråder politifolk i civile køretøjer at køre udrykningskørsel, med mindre der er tale om meget alvorlige sager med personfare. Dommen blev forsøgt anket til Højesteret, men er netop blevet afvist af Procesbevillingsnævnet.

Sagen handler om en politiassistent, der er blevet idømt en fartbøde, efter at han i et civilt politikøretøj satte farten op for at kontrollere seler i en forankørende mistænkelig bil. Politiassistenten blev målt til at køre 56 kilometer i timen, hvor hastighedsgrænsen er 50.

Som udgangspunkt skal politiet anvende udrykningssignaler under udrykning, og færdselslovens regler skal i øvrigt i det hele iagttages. Føreren af udrykningskøretøjet må dog udlade at følge dele af færdselsloven, men kun når det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed.

Efter at politiassistenten var blevet frikendt i byretten, blev bøden idømt ved en afgørelse i Vestre Landsret. Landsretten fandt ikke, at udrykningskørslen var nødvendig og proportionel.

”Vi forsøgte at anke dommen til Højesteret, da vi synes, at den var mildt sagt absurd i forhold til politiets virke og mulighed for at udføre sit arbejde, og at sagen dermed var principiel. Men nu er anken blevet afvist af procesbevillingsnævnet, og det betyder, at vi må anbefale vores medlemmer helt at droppe udrykningskørsel, når de kører i civile køretøjer. I hvert fald såfremt, at der ikke er tale om meget alvorlige forhold, hvor eksempelvis personer er i fare”, siger forbundsformand Claus Oxfeldt fra Politiforbundet.

”Vi har haft flere sager af den karakter i de senere år, som frustrerer politifolk voldsomt. Vi kan simpelthen ikke leve med den usikkerhed, hvor politifolk kan blive idømt bøder for at passe det, der burde være deres arbejde. Vi er nødt til at have klarhed over reglerne, og det har vi meddelt rigspolitichefen”, siger Claus Oxfeldt.

Politifolkene har ifølge Politiforbundet længe følt sig usikre omkring reglerne for udrykningskørsel, og i hvilke tilfælde en udrykning gælder.

”Man kan simpelthen pakke politiarbejde ind i så ufleksible regler, at det skader mere, end det gavner. Det, mener vi, er tilfældet her. Derudover anbefaler vi, at der i al udrykningskørsel i uniformerede patruljebiler, i videst muligt omfang, anvendes udrykningssignaler i overensstemmelse med reglerne”, siger Claus Oxfeldt.

Vårdförbundet har fått en ny ledning. En enhällig kongress har valt en ordförande och två vice ordföranden som får förtroendet att, tillsammans med en ny styrelse, driva utvecklingen de kommande fyra åren.

En ny e-tjänst hos Socialstyrelsen har gjort att problemen med de långa väntetiderna har försvunnit. För den som tar sin yrkesexamen i Sverige tar det nu max två veckor att få legitimationen.

Vårdförbundet vill utveckla vården och lyfta yrkesgruppernas insatser. När propositionen om framtidens vård diskuteras är skolsköterskornas arbetsvillkor en av de heta frågorna.

Det måste gå att göra karriär både på djupet, höjden och bredden. Det anser kongressledamöterna som hade många synpunkter på förslaget om en karriärstege för Vårdförbundets yrkesgrupper.

För patienter med hjärtsvikt är god aptit inte en självklarhet. Det visar en avhandling som skrivits av sjuksköterskan Christina Andreae vid universitetet i Linköping.

– Vi är ett yrkesförbund med syfte att driva fackliga frågor och utveckla vår profession, säger kongressombudet Eva Lenander. Att förändra samhällsutvecklingen kan inte vara Vårdförbundets viktigaste uppgift, anser hon. På kongressens andra dag är det många som vill diskutera vad Vårdförbundets ska prioritera att arbeta med.

– Vi är ett yrkesförbund med syfte att driva fackliga frågor och utveckla vår profession, säger kongressombudet Eva Lenander. Att förändra samhällsutvecklingen kan inte vara Vårdförbundets viktigaste uppgift, anser hon. På kongressens andra dag är det många som vill diskutera vad Vårdförbundets ska prioritera att arbeta med.

Vi behöver chefer som tar strid för våra villkor, politiker som förstår vad vi jobbar med och karriärvägar som ger avtryck i plånboken, säger kongressombuden. Lön är en het fråga på Vårdförbundets kongress.

Skal vægtkravene for ambulancerne i Region Syddanmark fjernes, så der kan medbringes nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre reddernes arbejdsmiljø? Det skal en ny analyse afklare. I dag anvender alle de øvrige regioner muligheden for at få de såkaldte Tempo 100-godkendelser, hvor totalvægten kan øges fra 3.500 til 6.000 kg. – mod at den tilladte hastighed nedsættes.

I dag kræver Region Syddanmark, at alle ambulancer indregistreres som M1-køretøjer med en totalvægt på max. 3.500 kg. Dermed må ambulancernes totalvægt uden patient og mandskab ikke overstige 3.150 kg. Den vægtgrænse gør imidlertid, at der er begrænsede muligheder for at tilføje nyt udstyr, som f.eks. kan forbedre ambulancereddernes arbejdsmiljø.

Hvis totalvægten for en ambulance overstiger 3.500 kg., skal den som udgangspunkt indregistreres som lastbil, hvorefter den kræver stort kørekort. Desuden skal overholde de gældende hastighedsbegrænsninger for lastbiler, medmindre den kører akut ambulancekørsel.

I 2015 blev det imidlertid muligt at få en Tempo 100-godkendelse for ambulancer. Godkendelsen indebærer, at ambulancernes tilladte totalvægt øges fra 3.500 kg. til 6.000 kg. Konsekvensen er dog, at ambulancerne underlægges nye hastighedsgrænser, når de ikke kører akutte ambulancekørsler. På motorvej må en Tempo 100-ambulance køre 100 km/t, mens den på landevej må køre 80 km/t.

I dag er alle ambulancer i Region Hovedstaden og Region Sjælland Tempo 100-godkendte. Det samme gælder alle Responces beredskaber i Region Midtjylland, mens det hos Falck kun er specialambulancerne. I Region Nordjylland er specialambulancerne ligeledes Tempo 100-godkendte, således som det også i dag gælder for Region Syddanmarks fire XL-ambulancer og babyambulance.

I Region Syddanmark skal en ny analyse afklare, om den lavere hastighed, som Tempo 100-godkendelsen medfører, vil betyde, at ambulancerne skal bruge mere tid på transport – og dermed vil være optaget i længere tid. Ud fra data om B-, C- og D-kørsler i 2017 og disse kørslers GIS-koordinatorer vil regionen fremfinde data for antal km., hvor ambulancerne har kørt på motorvej, og hvor en hastighedsnedsættelse i givet fald vil finde sted. Herved kan den ekstra tid, der ved hastighedsnedsættelsen vil skulle bruges på motorvejskørsel, beregnes, og konsekvenserne for det samlede ambulanceberedskab tydeliggøres.

En och en halv miljard kronor har kommuner och landsting fått de senaste två åren, för att sätta in åtgärder mot psykisk ohälsa. Men det har hittills inte lett till så många konkreta resultat. Det visar Socialstyrelsens uppföljning.

Den 1. januar 2018 trådte en ny bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet i kraft. Med certificeringsordningen kan ansøgere om byggetilladelse undtages fra teknisk byggesagsbehandling, hvis der til projektet er tilknyttet en certificeret statiker og en certificeret brandrådgiver. Nu er der udarbejdet en ny vejledning om certificeringen.

Bekendtgørelsen fastsætter kompetence- og kvalifikationskravene til dem, der certificeres som statikere og brandrådgivere. Herudover fastsætter den kravene til de virksomheder, der akkrediteres som certificeringsorganer.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop offentliggjort en ny vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere. Vejledningen henvender sig primært til certificeringsorganerne. Den nye vejledning henvender sig primært til de certificerende organer, og uddyber kravene i bekendtgørelsen, herunder krav om certificeringsorganets bedømmelse af kompetencer ved certificering og re-certificering.

Læs vejledningen her.

Mia Fernando drabbades av en sfinkterruptur vid sin första förlossning. Fem år senare använder hon sina erfarenheter och sin kompetens som fysioterapeut för att hjälpa andra kvinnor. På onsdag medverkar hon på konferensen Reproduktiv hälsa i Stockholm.

Hälften av landets friska 80-åringar har så dåliga njurvärden att de egentligen borde klassas som njursjuka. Det är därför viktigt att de inte tar läkemedel i onödan och att doseringen av läkemedel är individuellt anpassad.

Statsminister Stefan Löfven har invigningstalat på kongressen. Han fick applåder för satsningen på vidareutbildning och tal om vikten av tillit till professionerna. Men att lösa personalbristen med fler utbildningsplatser tror inte Sineva Ribeiro är tillräckligt.

En sjuksköterska vid en vårdcentral i Luleå berättade för polisen vad mannen stod på för läkemedel. Detta trots att mannen inte misstänktes för något allvarligt brott. Nu kritiseras sjuksköterskan av Inspektionen för vård och omsorg.

Tydliga regler för sommarsemestrar och hur medlemmarna ska orka jobba ett helt yrkesliv. Det är två frågor som kongressombuden tycker är viktiga att diskutera.

 "Nej till varannan helg". Under lördagen samlades ett par hundra sjuksköterskor, barnmorskor och annan vårdpersonal på Stortorget i Östersund. Tillsammans uttryckte de sin besvikelse över regiondirektörens besparingsåtgärder.

Sjuksköterskan Jeanette Demorney vill slå ett slag för sitt doldisjobb, forskningssjuksköterska. Hon vill vara en röst för gruppen när hemkliniken står värd för den stora europeiska strokekonferensen.

Responces ambulancer i Trekantområdet er gode til at overholde Region Syddanmarks krav til både oppetid og mobiliseringstid. En ny opgørelse viser således, at Responce i 2017 ikke blev pålagt bod for nedetid, mens overskridelser af mobiliseringstiden kostede 23.050 kr. i samlet bod. Ambulance Syd har markant flere overskridelser, men er fritaget for at betale bod.

Region Syddanmark benytter sig af den såkaldte beredskabsmodel, hvor det er regionen selv, der bestemmer antallet af ambulancer og deres placering – og dermed er det også regionen, der har ansvaret for, at servicemålene for responstiden overholdes. I stedet stiller regionen krav til ambulanceoperatørernes oppetid og mobiliseringstid.

En ambulance har nedetid, hvis den ikke er udrykningsklar, f.eks. på grund af sygdom. Desuden betragtes det som nedetid, hvis en ambulance ikke har påbegyndt en opgave indenfor 300 sekunder efter, at opgaven er modtaget fra regionens AMK-vagtcentral. En ny opgørelse viser, at nedetiden i Region Syddanmark generelt har været faldende i årets løb, og at Responce i Trekantområdet ingen af månederne er nået over 0,5 pct. nedetid, mens Ambulance Syd i de tre øvrige områder fortsat har udfordringer:

Sammenlignet med de 11 måneder, hvor BIOS stod for ambulancekørslen i de tre øvrige områder, er der dog sket en markant forbedring. Her havde BIOS således en nedetid på 8 pct.

Responce skal betale bod til Region Syddanmark, hvis nedetiden overstiger 0,5 pct. mål på ugebasis. Den lave nedetid i Trekantområdet gør dog, at Responce ikke er blevet pålagt bod i 2017. Ambulance Syd er ejet af Region Syddanmark selv, og derfor er ambulanceoperatøren fritaget for at betale bod, selv om nedetiden ofte har oversteget grænsen for bodsbetaling.

Region Syddanmark stiller desuden krav til ambulancernes mobiliseringstider, som er tiden fra en opgave er modtaget og til ambulancen rykker ud. Der stilles følgende krav:

• 90 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 120 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.
• 150 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 180 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.

En opgørelse viser, at der er stor forskel på, hvor ofte Ambulance Syd og Responce overskrider kravene til mobiliseringstider. Hos Ambulance Syd er de akutte ambulanceudrykninger i dagtimerne f.eks. forsinket fire gange så ofte som hos Responce:

Også når det gælder mobiliseringstiderne skal Responce betale bod til Region Syddanmark ved overskridelse. Det har udløst en betaling på 23.050 kr. i bod i 2017. Ambulance Syd er også her fritaget for at betale bod.