Innehållssamlare

Sjuksköterskorna inom ASIH i Helsingborg och Ängelholm får trots allt behålla det förmånliga avtal som de haft sedan 2005. I höstas sa arbetsgivaren tvärt nej. Efter starka påtryckningar från Vårdförbundet har medarbetarna nu fått rätt.

Nästan åtta av tio flickor mellan 12 och 15 år är vaccinerade med minst en dos mot humant papillomvirus, hpv. Det framgår av Folkhälsomyndighetens senaste statistik.

Allt fler får diagnosen adhd – samtidigt är det stora regionala skillnader när det gäller diagnostisering och läkemedelsbehandling. Vad det beror på ska nu Socialstyrelsen utreda på uppdrag av regeringen.

Nu föreslår förbundsstyrelsen en tydlig karriärstege för Vårdförbundets yrkesgrupper i stil med läkarnas. Ett försök att få fart på både karriärer och löner.

En patient fick långvariga smärtor och rörelsenedsättning i armen efter en vaccination på en hälsocentral. Vården anmäldes och nu kritiserar Ivo, Inspektionen för vård och omsorg, mottagningen för att en sjuksköterskestudent tilläts utföra vaccinationen utan tillsyn.

Hovedstadens Beredskab kom ud af 2017 med et underskud på små 12 mio. kr. Det fælleskommunale beredskab havde godt nok højere indtægter end ventet, men udgifterne steg endnu mere. Ejerkommunerne skal endvidere ikke forvente, at planlagte effektiviseringer på 30 mio. kr. i de kommende år giver lavere betaling – pengene bruges nemlig på at styrke den byggetekniske sagsbehandling og terror- og klimaberedskabet.

I 2017 havde Hovedstadens Beredskab indtægter på 552 mio. kr., hvilket var 4,5 mio. kr. mere end budgetteret. Det var primært den indtægtsdækkede virksomhed, som gav øgede indtægter.

Samtidig lå beredskabets udgifter imidlertid godt 16 mio. kr. over budgettet. Lønudgifterne udviste f.eks. et merforbrug på 3,6 mio. kr., hvilket især skyldes øgede efteruddannelsesaktiviteter og sygefravær. Til gengæld faldt beredskabets bidrag til tjenestemandspensioner med 2,2 mio. kr. som en konsekvens af fratrædelser.  Den øvrige drift blev 14,8 mio. kr. dyrere end budgetteret, hvilket er en konsekvens af beredskabets implementerings- og investeringsstrategi.

Hovedstadens Beredskabs regnskab for ambulancekørslen – der udføres for Region Hovedstaden – holdes hemmeligt. Den gældende ambulancekontrakt blev indgået af det daværende Københavns Brandvæsen, og derfor er det aftalt, at Københavns Kommune skal dække et eventuelt underskud og omvendt modtage et eventuelt overskud.

Af regnskabet fremgår det, at der i 2017 har være tale om afregning fra Københavns Kommune til Hovedstadens Beredskab, hvilket kunne tyde på, at ambulancekørslen har givet underskud.

I perioden fra 2019 til 2022 ventes Hovedstadens Beredskabs udgifter at stige, så de i 2022 lander på 621 mio. kr. – mod 564 mio. kr. i regnskabet for 2017.

I 2018 skal beredskabet effektivisere for 11,8 mio. kr., i 2019 for 10,7 mio. kr. og i 2020 for 7,2 mio. kr. Effektiviseringer giver dog ikke lavere betaling for ejerkommunerne, da de sparede penge anvendes til en udvidelse af kapaciteten og dermed serviceniveauet indenfor byggeteknisk sagsbehandling, terrorberedskab, klimaberedskab samt indsatsen på større industrianlæg. Desuden afsættes der 2 mio. kr. årligt til uforudsete udgifter i form af genanskaffelse af materiel mv. afledt af større hændelser, f.eks. ved oversvømmelser og brand. Effektiviseringerne giver således ejerkommunerne en forbedring af serviceniveauet og ikke en nedsættelse af driftsbidraget.

Alle kan lære førstehjælp – også børn – og målet med en ny app er at give børn et spil, hvor de på en sjov og legende måde kan lære om førstehjælp. Den nye app, Junior Redder, er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Hovedstadens Beredskab med støtte fra Undervisningsministeriet.

Junior Redder-appen er opbygget som et spil, hvor børnene skal navigere rundt i forskellige baner og hjælpe børn, der er kommet til skade. Samtidig introduceres børnene til nogle af de basale førstehjælpsfærdigheder, f.eks. at lægge en bevidstløs person i stabilt sideleje og tilkalde hjælp ved at ringe 1-1-2. Det sker gennem fængende illustrationer, lyd og inddragende spørgsmål undervejs.

”Helt grundlæggende handler førstehjælp om at yde omsorg for hinanden og have modet til at turde handle, når man ser nogen, som har brug for hjælp, f.eks. tilkalde en voksen, ringe 1-1-2 eller blive og trøste. Derfor er det kun en fordel, hvis forældre og pædagoger fra en tidlig alder introducerer børnene til, hvad førstehjælp er, og vigtigheden af at hjælpe – og det er den nye førstehjælpsapp et godt redskab til”, siger Chris Garfort, der er førstehjælpsinstruktør i Hovedstadens Beredskab.

Appen er en del af kampagnen ”Førstehjælp i Børnehøjde”, og den kan både bruges uafhængigt og sammen med andre øvelser og aktiviteter, f.eks. i forbindelse med et temaforløb i børnehaven. Junior Redder kan downloades gratis via App Store og Google Play.

”Med den nye førstehjælpsapp bliver førstehjælp mere håndgribeligt ved hjælp af forskellige scenarier, hvor børn kommer til skade og skal hjælpes. Det kan f.eks. være en ulykke på legepladsen, i køkkenet eller i sneen – det er altså alt sammen scenarier, som børn kan nikke genkendende til fra deres egen hverdag. Vi håber, at appen kan åbne op for flere snakke mellem børnene, deres forældre og pædagogerne”, fortæller Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

Tomsgårdens brandstation i København skal i år udvides med en let, isoleret hal til nyt materiel, som Hovedstadens Beredskab anskaffer som led i implementeringen af den risikobaserede dimensionering samt udvidelsen af kapaciteten på klimaområdet. Den nye bygning vil koste 3,5 mio. kr., som finansieres ved udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Blandt andet som følge af implementeringen af den nye risikobaserede dimensionering samt en beslutning om at styrke kapaciteten på klimaområdet er der sket en udvidelse af det materiel, som Hovedstadens Beredskab råder over.

Derfor er behovet for at kunne opbevare køretøjerne overdækket også steget. For at reducere udgifter til drift og vedligehold grundet vejrlig og hærværk vil Hovedstadens Beredskab derfor opføre en let, isoleret hal på Tomsgårdens brandstation.

Finansieringen af byggeomkostningerne, der anslås at beløbe sig til 3,5 mio. kr., sker indenfor beredskabets eksisterende ramme ved at udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Hovedstadens Beredskab lejer brandstationen af Københavns Kommune, men det vil være beredskabet selv, der kontraherer direkte med en entreprenør. Den samlede byggeperiode anslås til ca. 8-9 måneder fra indgået kontrakt. Materiellet forventes derfor at kunne opbevares indendørs inden næste vinter.

Alla nyfödda barn ska testas för sjukdomen SCID, svår kombinerad immunbrist, föreslår Socialstyrelsen. Man räknar med att hitta två-tre barn varje år som kan få diagnos och behandling för den dödliga sjukdomen i tid.

På årets diabeteskonferens för sjuksköterskor presenterades ny teknik som gör det möjligt för vårdpersonal, patienter och anhöriga att uppleva hur det känns när blodsockret blir allt för lågt.

Chefer ska driva igenom förändringar, men många känner sig osäkra och övergivna och har svårt att få med sig medarbetarna på tåget. Med ett nytt verktyg kan cheferna öva på att bli tydligare och mer inspirerande.

Specialistsjuksköterskan Emma Olsson har tilldelats Riksföreningen för barnsjuksköterskors pris för bästa avhandling. Hon får priset för sitt arbete med smärtbedömning och smärtlindring utan läkemedel för små och för tidigt födda barn.

Regeringen har utsett Nader Ahmadi till generaldirektör för den nya myndigheten för arbetsmiljökunskap. En efterlängtad satsning, säger TCO om den nya myndigheten.

Siden Danmarks største hjerteløberordning blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017, har 2.152 af de frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter.

Ordningen med hjerteløbere er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og TrygFonden. Hjerteløberne modtager via appen TrygFonden Hjerteløber en alarm fra Region Hovedstadens Akutberedskab, når der er et formodet hjertestop i nærheden. Hjerteløberne sendes på mission for at yde hjertelungeredning og hente en hjertestarter for at kunne begynde genoplivningen, inden ambulancen når frem.

I dag er i alt 17.500 frivillige hjerteløbere tilmeldt TrygFonden Hjerteløber, og de mange missioner, de har gennemført, er et resultat langt ud over det forventede, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital og forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

”Tilslutningen til hjerteløberordningen har langt oversteget vores forventninger, og hjerteløberne gør virkelig en vigtig forskel. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter, inden ambulanceredderne tager over. Jo hurtigere genoplivningen begynder, jo større er chancen for at overleve, og vi ved allerede nu, at hjerteløberne i flere tilfælde har været med til at redde liv”, fortæller Fredrik Folke.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulanceredderne ankommer, er der 5 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 20 pct. Hvis der også indenfor få minutter stødes med en hjertestarter, overlever op mod 50 pct.

”Selvom nogle hjerteløbere først når frem efter ambulancen, kan de stadig gøre stor gavn. De kan gå til hånde, når ambulanceredderne overtager genoplivningen og f.eks. tage sig af de pårørende, som kan være chokerede”, siger Fredrik Folke og fortsætter:

”Vi begynder et forskningsprojekt inden for kort tid, der skal dokumentere, hvilken betydning hjerteløberne har for overlevelsen. Vi undersøger også, hvordan det er for hjerteløberne at blive kaldt på mission og medvirke til genoplivningsforsøg. Målet er at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden bedst involverer danskerne i at redde liv. Der er ingen tvivl om, at involvering af danskerne er et af de vigtigste parametre, hvis vi skal øge overlevelsen endnu mere efter hjertestop i fremtiden”.

”Selvom vi endnu ikke kender forskningsresultaterne fra hjerteløberprojektet i Region Hovedstaden, så er den opbakning og lyst til at træde til, som vi har mødt hos danskerne overvældende. De foreløbige erfaringer er så tilpas overbevisende, at vi arbejder med at udbrede ordningen i andre dele af landet inden for de kommende måneder og år”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Årets mätning inom slutenvården visar att drygt 14 procent av patienterna hade ett eller flera trycksår. Det är en ökning jämfört med de två tidigare åren. Men skillnaderna mellan landstingen är stora. På Akademiska i Uppsala hade över 25 procent av patienterna trycksår.

Som ny chef för Innovation Akademiska i Uppsala vill sjuksköterskan Maria Cederblad att Akademiska sjukhuset ska bli bland de bästa i Sverige på att ta vara på medarbetarnas idéer om hur vården kan utvecklas.

Både privata vårdföretag och landstingens vårdcentraler börjar nu i stor skala ställa diagnoser via digitala vårdbesök – men det saknas helt och hållet vetenskapligt stöd för detta nya arbetssätt, visar en genomgång som forskare gjort.

Ny forskning tyder på, at patienter med blødende eller perforeret mavesår ikke altid får så hurtig hjælp, som der er behov for, når de ringer efter en ambulance. Det kan skyldes, at diffuse symptomer gør det svært at opfange alvorligheden ved opkald til 112. Ud af 263 patienter med blødende eller perforeret mavesår fik kun 63 pct. af patienterne tilsendt en ambulance med hastegrad A.

Mavesår er et sår i mavesækken eller tolvfingertarmens slimhinde. Et mavesår kan udvikle sig til at blive både blødende og perforeret, og særligt perforeret mavesår, hvor der går hul på mavesækken, kan være livstruende.

Når en patient ringer 112 med symptomer, der efter indlæggelse på hospitalet viser sig at stamme fra et blødende eller perforeret mavesår, får de imidlertid sjældnere sendt en ambulance med hastegrad A end patienter, der ringer med brystsmerter eller andre mere velkendte symptomer. Dette til trods for at dødeligheden efter et perforeret mavesår er høj.

Det viser et nyt studie, som har sammenlignet forløb for patienter med blødende eller perforeret mavesår med forløb for patienter med de fem diagnoser, som hyppigst udløser akut hjælp med ambulancen, nemlig hjertestop, brystsmerter, svigt i vejrtrækning, slagtilfælde og traumer.

”Vi har netop set på denne gruppe patienter, fordi vi ved at hurtig behandling kan reducere dødeligheden. Uheldigvis kan symptomerne på selv alvorlige mavesår være svage og diffuse. Det er formentlig en del af forklaringen på, at de i mindre grad modtager den hurtigste ambulance, den såkaldte A-respons, sammenlignet med de øvrige patientgrupper”, forklarer lægestuderende Kasper Bonnesen, der har gennemført studiet som led i et forskningsår i Præhospitalet i Region Midtjylland.

I studiet har man sammenholdt data for alle patienter, der i en tre-årig periode kom på hospitalet inden for 24 timer efter et opkald til 112. Ud af 8.658 patienter blev 263 efterfølgende diagnosticeret med blødende eller perforeret mavesår. Det viste sig, at kun 63 pct. af patienterne med denne diagnose havde fået tilsendt den hurtigste ambulance.

Til sammenligning fik 93 pct. af patienter med brystsmerter og 83 pct. af patienter, der havde været udsat for et traume, sendt til hospitalet med den hurtigste ambulance. Samtidig kunne det konstateres, at knap 8 pct. af mavesårspatienterne døde inden for 30 dage, hvilket ligger på niveau med dødeligheden for de patienter, der blev indlagt med brystsmerter eller traumer.

Desuden blev 6,5 pct. af patienterne med mavesår tilbudt anden hjælp end en ambulance, f.eks. en henvisning til egen læge eller vagtlæge. Det gjaldt kun omkring 1 pct. for de øvrige diagnoser.

Kasper Bonnesen vurderer derfor, at der er behov for at styrke fokus på patienter med mindre klassiske symptomer på alvorlig sygdom, herunder mavesår.

”Udfordringen er, at symptomerne på alvorligt mavesår kan være så diffuse, at patienternes akutte tilstand er svær at opdage. Derfor bør man tilbyde det sundhedsfaglige personale, der tager imod 112 opkald, særlig undervisning i at spørge ind til patienternes symptomer og brug af medicin, både smertestillende og blodfortyndende. Man kan også overveje at udvikle den spørgeguide, som bruges i alle AMK-vagtcentraler, så den bliver et endnu bedre værktøj til at identificere de patienter, der har brug for hurtig hjælp”, siger Kasper Bonnesen.

Lone Nikolajsen, som er hovedvejleder på projektet og professor i anæstesiologi på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til at løfte perspektivet til det samlede sundhedsvæsen:

”Vi kan formentlig blive skarpere til at identificere, hvilke patienter, der er i særlig risiko for mavesår ved at bruge eksisterende viden om patienten på tværs af sundhedsvæsenet. Vi er f.eks. blevet rigtig dygtige til at sikre en hurtig og koordineret indsats til patienter med blodprop i hjertet. Med en lignende tilgang til patienter med mavesår, vil vi også kunne tilbyde dem den rette behandling i tide. Med en samlet indsats og mere information til borgerne kan vi måske redde flere patienter fra alvorlige følger af mavesår”.

Studiet er netop publiceret i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.

Recept på motion är ett bra sätt att få patienter att röra sig mer. Det visar den första systematiska översikten av forskningen om den svenska modellen.

En långdragen förlossning som slutade med att barnet inte överlevde får kritik på flera punkter av Ivo, Inspektionen för vård och omsorg. Barnmorskans handläggning uppvisar allvarliga brister, skriver Ivo i sitt beslut.