Innehållssamlare

I eftermiddag beslutar med största sannolikhet regionfullmäktige i Region Kalmar län att intensiven på sjukhuset i Oskarshamn ska läggas ned. På Facebook uppmanar iva-sjuksköterskan Therese Lindquist så många som möjligt att komma till mötet för att visa sitt missnöje.

Att lägga en patient i bälte för att kunna ge en injektion med förebyggande medicin är inte förenligt med lagen om tvångsvård, menar Inspektionen för vård och omsorg.

For tre måneder siden begyndte Region Midtjylland at sende frivillige hjerteløbere afsted til hjertestop uden for hospitalet. Status på den nye ordning er, at mere end 10.000 midtjyder allerede har meldt sig som hjerteløbere, og hjerteløbere er blevet sendt afsted til knap 200 hjertestop. Det overstiger alle regionens forventninger.

Når det gælder hjertestop, er en hurtig indsats afgørende. For hvert minut, der går, falder chancen for at overleve.

I Region Midtjylland får omkring 1200 personer hvert år hjertestop i det offentlige rum eller f.eks. hjemme i egen bolig, og de vil få den hurtigste hjælp, hvis forbipasserende eller andre tæt på, er klar til at hjælpe med livreddende førstehjælp. Derfor besluttede de midtjyske regionspolitikere i foråret 2018 at rulle hjerteløberkonceptet ud i hele regionen i samarbejde med TrygFonden.

Startskuddet gik midt i oktober 2018, hvor AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland begyndte at alarmere hjerteløbere. Og allerede nu har mere end 10.000 downloadet app’en TrygFonden Hjerteløber og meldt sig klar til at hjælpe. Der har været sendt hjerteløbere til knap 200 hjertestop.

Formanden for regionsrådet, Anders Kühnau, er glad for, at midtjyderne har taget så godt imod hjerteløberkonceptet:

”Det er fantastisk, at så mange midtjyder allerede har meldt sig som frivillige hjerteløbere. Det overstiger alle vores forventninger, og det viser, at vi har mange borgere, der er engagerede og har lyst til at gøre en forskel. Hjerteløberne kan være med til at redde liv og førlighed, og jeg vil gerne takke hver og en for deres indsats”, siger Anders Kühnau og fortsætter:

”Med hjerteløberne bygger vi videre på vores gode erfaringer med frivillige 112-førstehjælpere, der har hjulpet ved hjertestop i nogle af regionens lokalsamfund. Nu kan mange flere frivillige løbe for andres hjerter på tværs af hele regionen. Og det er jeg meget glad for”.

Hjerteløbere, som befinder sig tæt på en person med hjertestop, alarmeres direkte af AMK-vagtcentralen. Nogle bliver sendt af sted for at hente en hjertestarter, andre sendes til personen med hjertestop for at starte livreddende førstehjælp.

Ambulancer, akutlægebiler og anden professionel hjælp sendes fortsat til patienten, men hjælpen fra hjerteløberne kan i nogle tilfælde nå frem først, netop fordi de befinder sig helt tæt på. Forskning fra Region Hovedstaden, som har haft hjerteløbere i mere end ét år, viser, at hjerteløbere i op mod 40 procent af tilfældene er nået frem før ambulancen.

Bo Nees Iversen, som er overlæge i Region Midtjyllands Præhospital og leder af de midtjyske akutlægebiler og akutbiler, forventer at flere i fremtiden vil overleve hjertestop:

”Tiden er en særlig kritisk faktor ved hjertestop. Vi ved, at hvis man ikke får hjælp meget hurtigt, overlever kun én ud af 30. Men hvis der kommer hjerteløbere, som meget hurtigt kan give hjerte-lunge-redning, overlever mere end hver tiende. Hvis der også hurtigt afgives stød med en hjertestarter, kan mere end hver anden overleve. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel”, forklarer Bo Nees Iversen.

Han er glad for, at så mange midtjyder har meldt sig som hjerteløbere, men understreger, at der er brug for endnu flere:

”Netop fordi tiden er så afgørende, er der brug for masser af hjerteløbere fordelt ud over hele regionen. Derfor opfordrer vi alle borgere, der har mod på det, til at downloade app’en TrygFonden Hjerteløber”.

TrygFonden har i mange år arbejdet på at få flere til at træde til ved hjertestop og glæder sig over, at hjerteløberne nu også er i gang i Region Midtjylland.

”Vi er imponerede over, hvor hurtigt midtjyderne har taget hjerteløbertanken til sig. Det kommer helt sikkert til at gøre en forskel. Rigtig mange danskere har fået undervisning i livreddende førstehjælp, og der er mange tilgængelige hjertestartere rundt om i landet. Med hjerteløberprojektet skubber vi lidt til den gode udvikling og får sat hjælpen mere i system med moderne teknologi”, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Hjerteløberne er via app’en koblet til AMK-vagtcentralens system, så den sundhedsfaglige medarbejder kan alarmere de 20 nærmeste med et enkelt tryk på en knap. Hjerteløberne kan også altid ringe op til de sundhedsfaglige medarbejdere på vagtcentralen og få hjælp til den konkrete situation, hvis der er behov for det.

Frederiksborg Brand & Redning hjemtog fra årsskiftet både brandslukning og brandkøretøjer fra Falck. I den forbindelse modtog beredskabet i december 2018 hele 15 nye brandkøretøjer i form af ni autosprøjter og seks tankvogne. Vognene er opbygget på den nyeste generation af Scania-chassiser.

Autosprøjterne er opbygget med blandt andet integreret CAFS-anlæg, hydraulisk spil, elektriske BATfan-ventilatorer, termiske TIC3-kameraer fra Groupe Leader og elektrisk frigørelsesudstyr fra WEBER.

Køretøjerne er designet og opbygget hos Hauberg Technique og WISS.

Ett år efter utmärkelsen "årets vårdchef" har Victoria Bruun tvingats inse att utvecklingen av vården måste stå tillbaka, att tiden går åt till att lösa den ständiga personalbristen — och att hon måste tänka lite mer på sig själv.

Att prata om känsliga frågor i reflekterande samtal kan få stressad personal att förstå varandra bättre. Ett forskningsprojekt på ett vård- omsorgsboende visar att reflektion bygger upp teamkänslan.

På kort tid flyttades en hjärtsjuk äldre man åtta gånger mellan olika avdelningar och sjukhus innan han till slut avled. Först när patienten var i så dåligt skick att hans liv inte gick att rädda informerades de anhöriga.

I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.

Nordborgs nødbehandlerbil rykker ud til alle A-udkald på Nordals, men den kan også kaldes ud til resten af Als. Nødbehandlerbilen har i 2018 haft 672 udrykninger, og antallet af udrykninger har været stigende over årene.

Bilen er bemandet med to nødbehandlere. Sammenlignet med Region Syddanmarks akuthjælperordninger har nødbehandlerne et højeste uddannelsesniveau og bedre udstyr, men det er dog under ambulance- og akutbilsniveau. Akutbilerne i Region Syddanmark er bemandet med en paramediciner.

Nødbehandlerbilen indgår i responstidsopgørelserne for første sundhedsprofessionelle beredskab på stedet. Det er stærkt medvirkende til, at responstiden for første vogn på stedet i Nordborg kun er på 6,1 minutter, for den gennemsnitlige ventetid på en ambulance i området er helt oppe på 15,4 minutter.

Regionen betaler med den nuværende kontrakt Danfoss 2,1 mio. kr. årligt for driften af nødbehandlerbilen. Til sammenligning koster en akutbil 3,2 mio. kr. årligt. Den nuværende kontrakt udløber den 31. august 2019, og der er ikke mulighed for forlængelse af kontraktperioden. Derfor forventer regionen at kunne offentliggøre en udbudsbekendtgørelse medio marts 2019 med tilbudsfrist medio april 2019, så en ny kontrakt kan træde i kraft den 1. september 2019.

Det finns ett tydligt samband mellan missbruk och psykisk ohälsa bland ensamkommande ungdomar. Många har allvarliga symtom i form av självskadebeteende, suicidtankar eller att de har försökt begå självmord.

När hjulen på ambulansen slirar och snön vräker ner är det tur att det finns hjälpsamma människor i närheten, berättar ambulanssjuksköterskan Mats Frost från ett snötäckt Norrtälje.

DMI’s varsling i forbindelse med stormen Alfrida i januar ramte under den faktiske vandstand i Syd- og Sønderjylland, og nogle steder kom opjusteringen af varslingerne for sent. Først relativt sent i forløbet fik DMI således opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber, viser en evaluering fra DMI.

Det er Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, der har bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt om at redegøre for, hvad der gik galt i kommunikationen mellem DMI og beredskaberne i Syd- og Sønderjylland i forbindelse med den storm, som forårsagede massive oversvømmelser den 3. januar 2019.

”DMI har foretaget en evaluering af varslingen af forhøjet vandstand den 2. januar i forlængelse af blæsevejret Alfrida. Evalueringen viser, at varslerne generelt var gode, men at første varsling ramte under den faktiske vandstand enkelte steder, herunder i Syd- og Sønderjylland. Varslingen blev løbende opjusteret, men for enkelte steder kom opjusteringen sent”, skriver Lars Chr. Lilleholt i et svar til udvalget.

”DMI har oplyst, at instituttet den 30. december 2018 udsendte femdøgnsudsigt for voldsomt vejr med forhøjet vandstand for bl.a. Sydlige Lillebælt som forløber for et varsel. Nytårsnat udsendte DMI varsel på 120-160 cm for Sydlige Lillebælt gældende for den 2. januar. Dette varsel blev opjusteret den 2. januar 2019 om morgenen til 140-165 cm, hvor der blev målt 166 cm i Åbenrå. DMI har oplyst, at der i varslingsforløbet har været løbende kommunikation med Trekantområdets Brandvæsen, Kolding Kommune samt Brand & Redning Sønderjylland, men at vandstandsprognoserne generelt ramte for lavt, og at man først relativt sent i forløbet fik opjusteret varslerne for Syd- og Sønderjylland og kommunikeret dette til de respektive beredskaber”, skriver ministeren.

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte borgerne i tilfælde af kraftig blæst og forhøjet vandstand. Der må i farlige vejrsituationer ikke herske tvivl om, hvilken information man skal forholde sig til, og den information skal være så præcis som muligt. Jeg ved, at DMI vil bruge erfaringerne fra Alfrida i bestræbelserne på en mere klar og tydelig kommunikation”, slutter Lars Chr. Lilleholt.

Sjuksköterskor måste säga ifrån mer och ställa krav, tycker Kerstin Jarl som har firat sin 100-årsdag med stort kalas. Hon blev färdig operationssjuksköterska 1941 och har kämpat med låga löner och långa arbetspass ett helt yrkesliv.

Region Hovedstaden skal fremover stå for koordinationen af både ambulancekørsel, liggende sygetransport og siddende sygetransport. Regionen håber, at det på sigt kan reducere presset på ambulancerne, fordi regionen får bedre muligheder for at sende sygetransportvogne til patienter, der ikke har behov for en akutambulance.

Efter at Region Hovedstadens siddende sygetransport har været i udbud, har regionen valgt at dele opgaven op. Regionen har således hjemtaget koordineringen af de ca. 1.500 daglige sygetransporter, mens Falck og HB-Care står for at udføre kørslerne.

Fra 1. februar 2019 fik Region Hovedstadens Akutberedskab derfor ansvar for koordinering af alle patienttransporter i regionen. Det kan bl.a. give et større samspil mellem de forskellige slags patienttransport, og på længere sigt kan det være med til at lette presset på ambulancekørsler, der er steget støt de seneste år.

”Regionen har et godt koordineret ambulanceberedskab, og nu styrker vi overblikket og samspillet mellem alle slags patienttransport, så de kan aflaste hinanden. Vi sikrer borgere den rette transport til deres behandling eller undersøgelse, så ressourcerne bruges mest effektivt”, fortæller Christoffer Buster Reinhardt, der er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

En øget koordinering gør, at Akutberedskabet på sigt f.eks. kan sende en siddende eller liggende transport til patienter, som ikke har behov for en akutambulance, men ikke selv kan komme til hospitalet. Og det vil komme borgere med de mest akutte behov for behandling og transport til gode.

Samtidig opretter regionen nye centrale bestillingskontorer til at stå for booking af kørsler. Erfaringer fra et centralt bestillingskontor i den sydlige del af regionen viser, at samling af bestillinger på sigt kan være med til at reducere de omkring 42.000 forgæves kørsler årligt.

”Nu kan vi på sigt få antallet af forgæves kørsler ned, og borgerne kan få en mere smidig og ensartet bestilling, når borgerne selv får mulighed for at ændre eller aflyse en kørsel, hvis f.eks. tidspunktet for en behandling eller undersøgelse ændres”, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Akutberedskabet overtager koordineringen af den siddende sygetransport i etaper fra februar til april 2019. Det sker først i Københavns centrum og derefter i Herlev og Gentofte, Nordsjælland og Bornholm. Falck og HB-Care står for selve kørslen. I planområde Syd vil Movia som hidtil koordinere og disponere.

Ifølge Akutberedskabets direktør, Freddy Lippert, er koordineringen en kompleks opgave:

”Koordinering er en meget sammensat opgave, og derfor er vi glade for det tætte samarbejde med borgere, hospitaler og leverandører. Sammen vil vi have fokus på at minimere de uregelmæssigheder, der måtte komme i de næste måneder, hvor vi overtager disponeringen”, siger han og tilføjer, at overgangsperioden forventes at vare til sommeren 2019.

För personer som har astma och kol är det viktigt att använda rätt inhalationsteknik. Men förmågan kan variera över tid och risken att behandlingen inte fungerar optimalt ökar om patienten använder olika typer av inhalatorer. 

Beslutet att utrusta vårdpersonal på akutmottagningarna i Skåne med kroppskameror blir inte av. Enligt en intern utredning är det inte tillåtet med nuvarande lagstiftning. Moderaterna i Skåne vill nu att lagstiftningen ändras.

Det går drygt 92 svenskar per yrkesverksam sjuksköterska i Sverige. Det är tolv fler än för ett år sedan. Det är en utveckling som syns i hela landet – se hur det ser ut i ditt län.

Falck vil alligevel ikke anke Konkurrencerådets afgørelse i BIOS-sagen, ligesom Falck ikke vil indbringe sagen for domstolene. Det fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis. At anke sagen ville ifølge Jakob Riis kompromittere den etiske linje, som Falck ønsker at stå for, og fjerne fokus fra Falcks turnaround. “Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis, der samtidig bebuder nye besparelser på 500 mio. kr.

Udmeldingen fra Jakob Riis kommer samtidig med, at Falck kan offentliggøre sit regnskab for 2018.

I 2018 blev Falck tildelt nye kontrakter med en årlig værdi af mere end 800 mio. kr. Nye, væsentlige kontrakter omfatter ambulancekørsel i Alameda County i Californien og King’s College Hospital i London, yderligere ambulancetildelinger i Stockholm, sundhedsydelser til Volvo-koncernen i Sverige og vejassistanceydelser til det danske forsikringsselskab Topdanmark.

Regnskabet viser, at Falck har fået styrket økonomien væsentligt – og generelt er blevet bedre til at tjene penge. Selv om omsætningen stort set står stille – og endda falder lidt indenfor assistanceområdet – har Falck næsten fordoblet evnen til at skabe overskud, så Falcks driftsoverskud nu udgør 4,7 pct. af omsætningen, mod 2,4 pct. året før. Indenfor ambulance-området er overskuddets andel steget fra 1 pct. til 4,5 pct., og indenfor assistance-området er den steget fra 8,2 pct. til 13,8 pct.

Samlet fik Falck et driftsoverskud på 192 mio. kr. på ambulance-området og 415 mio. kr. på assistance-området. Det skyldes blandt andet, at der er gennemført mere end 2.000 effektiviseringstiltag. Men Falck melder nu ud, at effektiviseringsprogrammet fortsætter i 2019, og Falcks nye ambition er at reducere omkostningerne med yderligere 500 mio. kr. sammenlignet med 2018 og med fuld effekt i 2020.

“For at øge vores konkurrencefordel og forbedre vores indtjening har vi hævet vores ambition med yderligere 500 mio. kr. fra vores effektiviseringsprogram. Vi har med succes implementeret programmet på tværs af forretningsområder, og nu vil vi udbrede det til nye områder og derved udnytte de investeringer, vi har foretaget i forbedrede driftsmodeller i det forløbne år. Vi tror på, at et stærkt fokus på effektivitet går hånd i hånd med at forbedre vores services og med at være vores kunders foretrukne forretningspartner”, siger koncernchef Jakob Riis.

Falck fik i sidste uge en afgørelse for brud på konkurrenceloven. Dengang meldte Falck ud, at man ville anke afgørelsen til Konkurrenceankenævnet og domstolene. Men efter en uge i mediestormvejr har Falck skiftet mening:

”Falck levede i 2014-15 ikke op til omverdenens og vores egne forventninger til os selv. Det er helt uacceptabelt, hvad der blev sagt og gjort dengang. Vi har klare etiske retningslinjer for, hvordan vi agerer over for konkurrenter, og vi er godt på vej i vores oprydning og turnaround. Det ønsker vi ikke, at der sås tvivl om. At anke sagen ville kompromittere den etiske linje, vi står for. Forretningsmæssigt ville det fjerne fokus fra den turnaround, vi er godt på vej med. Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis.

Fler borde engagera sig i vårdens klimatpåverkan. Inte minst på den egna arbetsplatsen eller utbildningen, det anser blivande sjuksköterskan Evelina Krantz som uppmanar till ekologiskt uppvaknande i sjukvården.