Innehållssamlare

Tid för vila och återhämtning och 6 000 kronor extra i månaden. Det är några av delarna i det nya avtal som Vårdförbundet tecknat med arbetsgivaren för de barnmorskor som är anställda inom projektet "Min barnmorska" på Karolinska Huddinge.

Som led i en ny politisk aftale sker der i den kommende tid en række ændringer i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. For at leve op til en ny målsætning om, at 95 pct. af de akutte udrykninger skal være fremme indenfor 15 minutter, oprettes nye stationer i Agerbæk, Holsted og Kruså/Padborg. Samtidig spares der dog også på andre dele af beredskabet.

Regionerne har besluttet, at responstidsmålene fremover skal opgøres på samme vis i alle regioner, og i Region Syddanmark benytter man lejligheden til at gå væk fra den nuværende model, hvor der opereres med differentierede servicemål for den gennemsnitlige responstid i fire forskellige delområder af regionen. I stedet bliver målet fremover, at 95 pct. af alle A-kørsler skal være fremme indenfor 15 minutter – opgjort selvstændigt i delområderne Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland og Trekantsområdet samt opgjort for regionen som helhed.

Der har ikke tidligere været responstidsmål for B-kørsler. Men regionen fastsættes nu et responstidsmål for B-kørsler, hvor 95 pct. af kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter på Fyn, i Sønderjylland, i Sydvestjylland og i Trekantsområdet samt i regionen som helhed.

Der har tidligere været regionale servicemål for D-kørsler, men ikke for C-kørsler. Men der igangsættes en monitorering af responstiderne for C- og D-kørsler, således at responstiderne for borgere, som skal transporteres hyppigt til og fra sygehuset (stråle/kemo- og dialysepatienter) opgøres særskilt. Disse kørsler betegnes som CQ og DQ-kørsler. Regionen vil på baggrund af monitoreringen primo 2020 komme med et forslag om servicemål for C- og D-kørsler, ligesom man samtidig vil vurdere kapaciteten.

De nye servicemål medfører, at der bliver behov for flere ambulancer i regionen. For godt nok opfyldes målet lige akkurat for hele regionen, hvor 95,1 pct. af A-kørslerne i 2018 var fremme indenfor 15 minutter, hvis det – som forudsat – beregnes ud fra responstiden for første sundhedsprofessionelles ankomst. Men i Sønderjylland er andelen kun 92,3 pct., mens den i Sydvestjylland er 94,6 pct.

Derfor sættes der i den nye politiske aftale penge af til en styrkelse af beredskabet, så der både kommer flere beredskaber og flere ambulancestationer. Konkret gennemføres følgende ændringer:

• Ny ambulancestation omkring Kruså/Padborg. Ambulancen fra Tinglev flyttes hertil, hvilket vil forbedre responstiderne i grænseområdet.
• Ny akutbil i Tinglev, der vil forbedre responstiderne i Tinglev-området og fungere som backup for beredskaberne i Tønder, Løgumkloster og Aabenraa.
• Ny 12-timers ambulance i Odense på hverdage, der kan nedbringe den høje kapacitetsudnyttelse af ambulancerne i Odense, hvorfor behovet for brug af ambulancer fra andre dele af regionen i Odense bliver mindre.
• Opgradering af dagambulancen i Brørup til døgnambulance og flytning fra Brørup til Holsted, hvilket vil forbedre responstiderne i Sydvestjylland.
• Akutbilen i Varde flyttes til ny station i Agerbæk for at forbedre responstiden i hjørnet af Varde, Billund og Vejen Kommuner.
• Ny akutbil i Nr. Nebel i sommermånederne (juni-august) samt placering af ambulance i Ølgod hele året.

En del af finansieringen af de nye beredskaber findes ved at spare 400.000 kr. på brugen af tyske ambulancer. Der forventes således et mindre antal kørsler med placering af et grænsenært beredskab i Padborg/Kruså-området.

Yderligere 870.000 kr. spares ved at nedlægge den nuværende ordning, hvor hjemmesygeplejersker i Varde rykker ud ved akutte alarmer.

Netto kommer ændringerne i beredskabet til at koste regionen ca. 9 mio. kr. om året. Pengene kommer fra et permanent råderum, som Ambulance Syd har skaffet indenfor sit budget.

Nytårsaften og -nat blev brandfolk i en række tilfælde angrebet med fyrværkeri. Men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at kun én person er blevet anholdt i sagerne. Samtidig viser opgørelsen, at politiet kun kender en del af sagerne fra pressens omtale, og at politiet stadig her i februar er i gang med at undersøge sagerne.

Det er Justitsministeriet, som har anmodet Rigspolitiet om at redegøre for, hvor mange episoder der har været nytårsaften eller i dagene deromkring, hvor brandfolk og ambulancer er blevet angrebet og beskudt med fyrværkeri, samt redegøre for, i hvor mange tilfælde det har givet anledning til sigtelser.

”Rigspolitiet har anmodet samtlige landets politikredse om et bidrag til brug for besvarelsen. Rigspolitiet har afgrænset perioden til at dække fra den 29. december 2018 til den 1. januar2019.

Østjyllands Politi har oplyst, at der ikke er registreret hændelser i kredsen, hvor brandvæsenet eller ambulancer er blevet angrebet og/eller beskudt med fyrværkeri, herunder truet til at forlade et område. Der er således heller ikke umiddelbart registreret sigtelser, der relaterer sig til sådanne hændelser.

Politikredsen har imidlertid oplyst, at der er registreret én hændelse, hvor der angiveligt blev affyret bomberør i retning af politiet, der var til stede for at yde støtte til brandvæsenet, som var i færd med brandslukning. Ingen personer blev ramt. Denne hændelse fandt sted natten til den 1. januar i Brabrand. Der er ikke rejst sigtelser i denne sag.

Østjyllands Politi har afslutningsvis bemærket, at der i den lokale presse har været bragt artikler om, at brandvæsenet nytårsaften blev beskudt med fyrværkeri. Politikredsen har oplyst, at politikredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der har været to episoder, hvor brandvæsenet er blevet beskudt med fyrværkeri.

I ét tilfælde blev fyrværkeri rettet mod politi og redningsberedskab den 31. december 2018 i Slagelse. Der er ikke foretaget anholdelser eller rejst sigtelser i forbindelse med episoden.

I et andet tilfælde den 1. januar 2019 i Slagelse blev fyrværkerirettet mod en indsatsleder i brandvæsenet, da denne var på vej væk fra stedet. Én person blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret én episode den 31. december 2018, hvor brandvæsenet blev beskudt med fyrværkeri i Ishøj Kommune. Politiets tilstedeværelse var nødvendig for at sikre, at brandvæsenet kunne udføre deres arbejde på betryggende vis. Der er ikke foretaget sigtelser i forbindelse med episoden.

Københavns Vestegns Politi har endvidere bemærket, at politikredsen er bekendt med, at der i pressen har været omtalt flere episoder i Albertslund den 31. december 2018 og har i den forbindelse oplyst, at kredsen på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge dette nærmere.

Københavns Politi har oplyst, at der i politikredsen er registreret ét tilfælde, hvor brandvæsnet, efter det oplyste, blev angrebet med fyrværkeri. Der er ikke foretaget sigtelser i den anledning.

Københavns Politi har endvidere oplyst, at der i kredsen er registreret to episoder, hvor politiet blev anmodet om at yde assistance til brandvæsenet. Herudover har politiets indsatsleder af egen drift i to tilfælde disponeret assistance til brandvæsenet nytårsaften, uden at brandvæsenet havde anmodet om dette. I et af disse tilfælde var der umiddelbart i tilknytning til opgaven behov for at få borttransporteret et køretøj.

Som det fremgår ovenfor anholdte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi én person i forbindelse med episoden den 1. januar 2019, hvor der blev rettet fyrværkeri mod en indsatsleder i brandvæsenet. Den pågældende blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

I de øvrige nævnte sager har det ikke været muligt for politiet at pågribe eller identificere gerningsmænd i forbindelse med hændelserne.

Rigspolitiet skal supplerende oplyse, at de øvrige politikredse ikke har oplyst om hændelser af den nævnte karakter i forbindelse med nytårsaften eller dagene omkring. Rigspolitiet skal afslutningsvis oplyse, at oplysningerne fra politikredsene er baseret på registreringer i politiets systemer. I det omfang hændelser, hvor der har været anvendt fyrværkeri mod de øvrige beredskaber, ikke er anmeldt til politiet, vil disse hændelser således ikke fremgå af politiets systemer. Der skal endvidere tages et forbehold for fejl- og efterregistreringer.”

En 37-årig mand fra Padborg er blevet frifundet for at have delt billeder af en voldsom dødsulykke på Facebook. Ulykken skete i marts sidste år, hvor den Sønderjyske Motorvej var indhyllet i en tæt tåge. Den 37-årige tog billeder af en forulykket firehjulstrækker. Efterfølgende lagde han billederne på Facebook.

Retten i Sønderborg afsagde torsdag dom i en sag, hvor en firehjulstrækker klemt mellem to lastbiler. Ulykken kostede to mennesker livet. De blev dræbt på stedet, mens 20 personer blev kvæstet.

Det oplyser DR Syd.

Motorvejen blev efter ulykken spærret i begge retninger, så redningsmandskab kunne komme frem og behandle de kvæstede. Imens gik trafikken i stå, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi steg flere bilister ud med mobiltelefonen i hånden og tog billeder helt tæt på ulykken. Blandt dem var ifølge politiets oplysninger den 37-årige, der tog billeder af den forulykkede firehjulstrækker.

Efterfølgende lagde han billederne på Facebook, og af anklageskriftet fremgår det, at den 37-årige kommenterede billedet med teksten ”Ham i den røde var der ingen livstegn fra overhovedet”

I retten forklarede dommerne deres afgørelse med, at man på billedet kun kunne se en rød beskadiget bil, der var uigenkendelig. Ingen personer kunne således ses. I så fald havde det været en anden sag.

Forsvareren, Hans Henrik Wurlitzer, lagde i retten vægt på, at de kvæstede ikke kunne identificeres på billederne. Derfor mente han, at den 37-årige var uskyldig. ”Det, man kunne se, var ulykkesbilen, og den var i en stand, så man ikke kunne regne ud, hvem der eventuelt sad i bilen. Derfor er sagen ikke omfattet straffeloven”, sagde han ifølge DR Syd.

Men anklagemyndigheden mente, at motivet på billedet var genkendeligt for de pårørende. Derfor var det ifølge anklager Gynna Sandberg nok til, at loven var overtrådt.

”Vi er klar over, at der ikke var et billede af de afdøde, men vi mener, at billedet af bilen er så stærkt krænkende for de pårørende og personerne i bilen, at det ikke er sådan, man skal huskes på Facebook”, sagde hun.

Men med dommen blev grænsen for, hvornår man må dele billeder af ulykker, kridtet yderligere op.

”Man må vise billeder af trafikulykker, bare man ikke viser billeder af personer, der er kommet alvorligt til skade eller er afgået ved døden”, siger Hans Henrik Wurlitzer.

Den tiltalte har tidligere forklaret, at han efter et par timer igen fjernede billedet fra sin Facebook-side af moralske årsager.

Vad händer egentligen inne på op? Går narkossjuksköterskan och dricker kaffe när patienten väl är sövd? Omvårdnad på operation, hur går det till? Det ger operationspersonalen i Falun svar på via ett eget Instagram-konto.

Vejdirektoratet og politiet iværksætter nu et nyt tiltag, der skal rydde motorvejene hurtigere efter uheld. Konkret vil Vejdirektoratet fremover hurtigere sende autohjælpsvogne – primært ladvogne og sværvogne – frem til et uheldssted, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet.

Hidtil har praksis været, at autohjælpsvognene først blev sendt af sted, når man fik besked om, at der var brug for dem.

”Den tid, vi spilder på at holde i kø på motorvejene, kan bruges meget bedre – eksempelvis sammen med familien eller på arbejdet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at spildtiden bliver så kort som mulig, og denne nye praksis kan være et redskab hertil, så vejene ikke bliver blokeret i unødig lang tid efter uheld. Indsatsen for at rydde op efter uheld skal ske så hurtigt og effektivt som muligt samtidig med, at oprydningen selvfølgelig skal foregå på forsvarlig vis”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Initiativet udspringer af det pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på den Fynske Motorvej. Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

”Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet”, siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.

Det vil koste omkring 1 mio. kr. om året at gennemføre det nye tiltag. Men det opvejes af, at de samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 mio. kr.

”Og derudover er der den helt basale gevinst i, at trafikanterne spilder mindre tid på at holde i kø på vejene. Det er næsten det bedste af det hele”, siger Charlotte Vithen.

Den nye metode vil især være brugbar ved de mindre og mellemstore uheld på vejnettet. Altså dem, der ikke er særligt komplicerede at håndtere, og hvor en ladvogn eller en sværvogn relativt hurtigt kan fjerne det havarerede køretøj og trafikken kan genetableres. Halvdelen af det samfundsøkonomiske tidstab skyldes nemlig uheld, hvor motorvejen har været spærret i mindre end en time.

De helt store og komplicerede uheld, der spærrer motorvejen i timevis – og som oftest involverer væltede lastbiler – skal løses på anden vis. Og netop håndteringen af dem er en af de problemstillinger, Vejdirektoratet, politiet og beredskabsmyndighederne fortsat vil have fokus på i forbindelse med videreførelsen af pilotprojektet på Fyn.

”Vi kører forsøget på den Fynske Motorvej videre og vedbliver med at teste initiativer, som vi forhåbentlig efterfølgende kan rulle ud på hele vejnettet”, siger Charlotte Vithen.

Under förra året ökade antalet medlemmar i Vårdförbundet för andra året i rad. Vid årsskiftet var över 115 000 barnmorskor, biomedicinska analytiker, röntgensjuksköterskor och sjuksköterskor medlemmar i organisationen. Det är den högsta siffran någonsin.

Av de som drabbas av livmoderhalscancer har 40 procent missat flera av de cellprovskontroller som de blivit kallade till. Det visar data från nationella kvalitetsregistret, som Ekot tagit del av.

Efter att en sjuksköterska och undersköterska i Landskronas hemsjukvård blivit hotade till döds av en manlig patient följer numera väktare med vid hembesöken hos mannen.

I höstas blev en ung kvinna på Karolinska universitetssjukhuset i Solna sexuellt ofredad av en manlig patient som hon delade sal med. I ett yttrande till Justitieombudsmannen beklagar nu sjukhusledningen det inträffade.

På fem år har överbeläggningarna på landet sjukhus ökat kraftigt. De senaste siffrorna visar att de gått från knappt tre procent till nästan fem procent i snitt i riket. Värst är situationen i Västra Götaland med 6,7 procents överbeläggningar.

Spelar du regelbundet schack eller gillar att gå på konserter? Fortsätt med det. Såväl fysiska som intellektuella aktiviteter tycks drastiskt kunna minska risken för att du senare i livet ska drabbas av demens. 

Felen och bristerna anses så allvarliga att patientsäkerheten är hotad och personal slutar eller sjukskrivs av den extra pressen. Nu anmäls journalsystemet Vigo, som används inom hemsjukvården i Göteborgs stad, till Ivo.

Om det skulle gå att snabbt diagnostisera en blödning i hjärnan redan i ambulansen skulle patienterna snabbare kunna få rätt vård. På sjukhusen i Göteborg och Sundsvall testas nu en svensk uppfinning som ska göra det möjligt.

Antalet patienter som begär ersättning för vårdskador fortsätter att öka. Det visar statistik för 2018 från Landstingens ömsesidiga försäkringsbolag, Löf.

Sjuksköterskor och annan vårdpersonal hör till de mest utsatta när det kommer till hur jobbet påverkar den psykiska hälsan. Nu genomför Arbetsmiljöverket nära 2 000 inspektioner för att få arbetsgivarna att agera.

Nervsystemet har olika reaktioner vid egen och andras beröring. Det har forskare vid Linköpings universitet kunnat visa med funktionell MR. 

Dimensionering, økonomi og serviceniveau for de kommunale beredskaber er kommunernes eget ansvar. Det slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fast, efter at der blandt brandfolk har været kritik af nedskæringer hos beredskaberne. Forsvarsministeren henviser samtidig til, at Beredskabsstyrelsen styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra materiel.

Det er Socialdemokratiets Troels Ravn, der har stillet en række spørgsmål til forsvarsministeren om de kommunale beredskaber.

Troels Ravn henviser blandt andet til et debatindlæg på BeredskabsInfo, hvor Gunnar Melchiorsen fra Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB) har påpeget, at den seneste tids nedskæringer på stationer, mandskab og materiel gør, at mange brandfolk føler, at de bliver misbrugt – og derfor har bange anelser for fremtiden.

Men forsvarsministeren melder hus forbi:

”Jeg kan oplyse, at dimensionering, økonomi og serviceniveau – herunder også responstider – i forhold til de kommunale redningsberedskaber er et kommunalt ansvar, jf. beredskabsloven”, skriver Claus Hjort Frederiksen i et svar til Troels Ravn. Han tilføjer dog, at der bliver kigget på dimensioneringen:

”Med aftalen på forsvarsområdet 2018-2023 besluttede partierne bag aftalen, at der skal laves en analyse af bl.a. robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019”.

Samtidig påpeger ministeren, at andre dele af beredskabet har fået tilført penge:

”Jeg kan supplerende oplyse, at Beredskabsstyrelsens operative robusthed bliver styrket i medfør af forsvarsforliget. Beredskabsstyrelsen styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket krisestyringskapacitet og anskaffelse af materiel, f.eks. til forureningsbekæmpelse eller imødegåelse af naturkatastrofer”.

”Således er statens evne til fortsat at assistere de kommunale redningsberedskaber styrket, f.eks. i tilfælde af store ulykker og katastrofer. Det er samtidig mit indtryk, at der er et godt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber, således at kapaciteterne i det samlede redningsberedskab anvendes på bedst mulig vis”, slutter forsvarsministeren.

Det har i dag kommit starka reaktioner från såväl politiker som säkerhetsexperter efter avslöjandet att samtal som ringts till 1177 Vårdguiden, och som tagits emot av vårdföretaget Medicall, legat helt oskyddade ute på internet. Men sjuksköterskorna som tar emot samtalen jobbar på som vanligt.

Den stora bristen på operationssjuksköterskor vill Region Norrbotten lösa genom att erbjuda specialistutbildning med lön. Förhoppningen är att minst 10-15 sjuksköterskor ska börja utbildningen i Luleå till hösten.