Innehållssamlare

Fler barnmorskor, förbättrad arbetsmiljö, tryggare vårdkedja och utveckling av eftervården. Det är några av de områden som ska stärkas med hjälp av den satsning på 1,8 miljarder till förlossningsvården som nu görs.

Flickan fick tio gånger för hög dos blodförtunnande efter en operation. Det berodde på fel i flera led och nu får både sjuksköterskan, läkaren och vårdgivaren kritik från Ivo.

Ett företag som granskar cellprover åt Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg hittar färre avvikande prover än förväntat. Hittills har nära 100 provsvar hittats där bedömningen kan ifrågasättas. Sjukhuset inleder nu en eftergranskning av fler provsvar.

En ny, stor database skal samle viden om de 650.000 patienter i Danmark, der hvert år køres med ambulance. Målet er at sikre, at ressourcerne i fremtiden anvendes optimalt til gavn for den bedste patientbehandling. Konkret skal oplysningerne i den eksisterende præhospitalsdatabase sammenkøres med data fra den landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

I spidsen for det nye projekt står professor Erika F. Christensen fra Center for Præhospital- og Akutforskning ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet. Hun har netop modtaget knap 1 mio. kr. fra TrygFonden til projektet.

Erika F. Christensen fortæller, at den landsdækkende præhospitale kvalitetsdatabase, Præhospitalsdatabasen – som drives i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) – i dag er den eneste database med fokus på det samlede præhospitale område. Men lige nu indeholder denne database stort set kun oplysninger om ambulancekørslerne. Og altså ikke data om patienterne.

”Viden om, hvordan det går patienterne, er helt afgørende, hvis vi skal gøre den første behandling, før patienterne kommer til hospitalet, endnu bedre”, siger Erika F. Christensen.

I projektet vil forskerne forbedre Præhospitalsdatabasen ved at sammenkøre data om ambulancekørslerne med oplysningerne i den nye landsdækkende præhospitale patientjournal (PPJ).

”Vi vil sammen med RKKP og alle regioners præhospitale organisationer udvikle databasen, så vi kæder data for præhospitale patientforløb sammen, lige fra det akutte opkald og indtil patienten modtages på hospitalet. Databasen skal give viden om præhospital patientbehandling og grundlag for kvalitetsforbedring og forskning”, fortæller Erika F. Christensen.

Databasen vil bidrage med ny viden, som kan føre til ændringer og ny og bedre behandling.

”Vejen hertil er bedre og mere ensartet registrering i de præhospitale patientjournaler, så vi kan få mere viden om patienterne og forløbet”, siger Erika F. Christensen og fortsætter: ”I en tid med et stigende antal patienter med en eller flere samtidige kroniske sygdomme, bliver også den præhospitale indsats mere kompleks. Derfor håber vi, at vi med projektet kan bidrage til at besvare helt centrale spørgsmål for præhospital behandling: Sender vi ambulancerne til de rette patienter, får de den rette behandling, og bringes de direkte til det rette hospital? Og hvilke muligheder er der, hvor det ikke er den bedste behandling at sende en ambulance?”

Projektet drives af en forskergruppe med datamanagere og statistikere med stor erfaring med præhospitale data. Det gennemføres i regi af Center for Præhospital- og Akutforskning, Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland og RKKP, sammen med de præhospitale organisationer i Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Västerbotten har minskat vårdkostnaderna för gravida och barn med tusentals kronor genom tidiga och ihållande satsningar på folkhälsan. Det visar en utvärdering av den hälsofrämjande satsningen Salut.

Sjuksköterskor tycker att deras kompetens om näring och ätande ökade efter nätkursen, liksom patientsäkerheten. Det visar en utvärderande studie.

Sjuksköterskan Ann-Christine Björk har jobbat många år på akuten. När hon själv en dag plötsligt drabbades av kraftiga magsmärtor och förvandlades till patient chockades hon över hur illa akutsjukvården fungerade.

Sjuksköterskan Ann-Christine Björk har jobbat många år på akuten. När hon själv en dag plötsligt drabbades av kraftiga magsmärtor och förvandlades till patient chockades hon över hur illa akutsjukvården fungerade. I dag är hon glad att hon fortfarande lever.

En skolsköterska får kritik från Inspektionen för vård och omsorg för att hon vaccinerade en 12-årig flicka med Gardasil mot föräldrarnas vilja.

En majoritet av personalen inom den brittiska sjukvården anser att bemanningen är farligt låg. De som slagit larm upplever att deras oro inte tas på allvar, visar en undersökning som tidningen The Guardian gjort.

När en gravid kvinna kom till BB i Lund för att föda hade hon med sig sin vårdplan där det tydligt framgick att hon behövde tidig smärtlindring. Ändå dröjde det 2,5 timmar innan en barnmorska dök upp och gav henne lustgas och morfin.

Med Falcks beslutning om at ophøre med at køre siddende sygetransport og afskedige 570 medarbejdere er den mørkeste dag i reddernes over 100-årige historie nu en realitet. Sådan lyder det fra Reddernes Landsklub, som kalder Falcks beslutning skræmmende og bedrøvelig. Landsklubben fremhæver, at udbud på områder fokuserer på pris fremfor kvalitet.

”På grund af udbudsvilkårene i branchen kommer beslutningen ikke bag på os. At Falck vælger at nedlægge hele egendriften på forretningsområdet, ser vi imidlertid som et drastisk valg. Vi finder beslutningen, der får store konsekvenser for kollegaerne, for skræmmende og bedrøvelig”, skriver Reddernes Landsklub i en udtalelse.

Det sker efter at Falck i dag har meddelt, at det er slut med siddende sygetransport i Falcks eget regi. I stedet skal opgaverne udføres af underleverandører, hvilke fører til, at 570 Falck-medarbejdere bliver afskediget.

”De faglige organisationer har forsøgt at opretholde vores løn- og arbejdsvilkår på et presset marked, hvor udbud med entydig fokus på pris sætter standarden i øjeblikket. Manglen af fokus på kvalitet i udbud, en kvalitet som Falck og kollegaerne i driften altid har sat en ære i at yde. De faglige organisationer har strakt sig langt for at sikre arbejdspladser på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, men vi kan ikke forsvare at strække os længere”, skriver Reddernes Landsklub – og fortsætter:

”Falck har forsøgt at effektivisere driften, blandt andet gennem de seneste års sammenlægninger af vagtcentraler samt indførsel af nyt disponeringssystem. Desværre har dette ikke haft den ønskede effekt og har dermed ikke kunne modsvare det pressede marked”.

”Brugen af underleverandører vil øge risikoen for social dumping og give mange arbejdsopgaver til fagbevægelsen, der skal forsøge at organisere og sørge for ordentlige arbejdsvilkår til de ansatte”, slutter landsklubben.

Akut brist på narkossjuksköterskor ställer in operationer på Västmanlands sjukhus i Västerås. Inför sommaren slutar dessutom fem av de mest erfarna och ersätts med nyutexaminerade.

Falck siger nu farvel til endnu en af de traditionelle Falck-opgaver. Konkurrencen på den siddende sygetransport gør således, at Falck ikke længere selv vil udføre kørslerne, men i stedet anvende underleverandører. Det betyder, at Falck på landsplan må fyre 570 medarbejdere, heraf de 250 som følge af, at en kontrakt med Region Hovedstaden udløber.

I dag varetager underleverandører ca. hver femte af Falcks siddende sygetransporter, men i løbet af i år afvikler Falck hele sin egen organisation på området. I stedet skal underleverandører varetage alle kørsler.

Falck opgiver dog ikke sygetransporten som forretningsområde. Den øgede brug af underleverandører sker således for at øge Falcks muligheder for at vinde nye kontrakter på markedet.

“Vi opererer i dag på omkostningsvilkår, der er 15-20 pct. højere end vilkårene på det øvrige marked for siddende patienttransport. Uden tilpasning af vores leverancemodel vil Falck i løbet af kort tid ikke længere være i markedet for siddende patienttransport”, siger Jakob Bomholt, der er executive vice president i Falck.

Med ændringen afskediger Falck 570 hel- og deltidsmedarbejdere, der i dag arbejder med siddende patienttransport. 250 af de 570 afskedigede medarbejdere afskediges som en konsekvens af, at Falcks kontrakt om siddende sygetransport med Region Hovedstaden udløber senere i år. Afskedigelserne sker med virkning fra udgangen af september 2018.

“Vi beklager, at vi må sige farvel til dygtige medarbejdere. Mange har været ansat i mange år og yder en stor indsats. Vores opgave er nu at sikre, at vores medarbejdere kommer videre i gode job”, siger Jakob Bomholt.

Falcks og 3F’s uddannelsesfond har i den forbindelse afsat midler til efter- og videreuddannelse af afskedigede medarbejdere, ligesom Falck tilbyder medarbejderne psykologhjælp i opsigelsesperioden.

Sjuksköterskor och annan personal inom hälso- och sjukvård är bland de mest utsatta för yrkesrelaterad brottslighet, visar en ny rapport från Brottsförebyggande rådet. Att ha makt över andra ses som en riskfaktor. 

För tidigt födda kan skyddas mot allvarliga sjukdomar om de vaccineras redan vid åtta veckors ålder, visar en ny kunskapsgenomgång.

En konflikt mellan arbetsgivarna och fackförbunden för de offentliganställda i Danmark håller på att utveckla sig till en riktig rysare. Facken hotar att ta ut 75 000 medarbetare i strejk, varav 6 000 är sjuksköterskor. Arbetsgivarna har varslat om lockout för 440 000 anställda.

Blekingesjukhuset testar ett eget instrument för att uppskatta tidsåtgången för omvårdad. Ledningen hoppas utifrån resultatet kunna införa rättvis bemanning på avdelningarna. Samtidigt ska hyrsjuksköterskorna ut.

Skånes universitetssjukhus har lex Maria-anmält sig själva för att en 45-årig kvinna fick fördröjd cancerdiagnos. Om det påverkade den i dag avlidna patientens överlevnadstid går inte att säga, enligt chefläkaren.

Politifolks besvarelse af alarmopkald til 112 har i flere tilfælde udløst kritik i 2017. Det viser en opgørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som blandt kritiserer, at en borger med brystsmerter blev henvist til egen læge. Der er også kritik af en politimand, der underrettede en borger om hustruens druknedød med indledningen ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed”.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed behandler klager over politifolk, og en opgørelse over klager i 2017 viser, at der i flere tilfælde er rettet kritik mod politifolk for deres håndtering af 112-opkald.

Her følger uddrag af de sager, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har behandlet:

”En borger (B) ringede til 112 med mistanke om et hjerteanfald og oplyste, at han befandt sig ved tennisbanerne i en mindre by på en ø. Polititjenestemanden (P), som B talte med, ville have en præcis adresse, selvom B flere gange oplyste, at alle på øen kendte tennisbanerne.

P udtalte bl.a.: ”Det kan jeg ikke hjælpe dig med, men jeg skal lige have fundet en adresse, så skal jeg gøre noget for dig”, ”Alle er ikke alle her”, ”Jeg har en herre her, som ligger og er blevet syg, men man kan ikke, ved ikke hvor man er” og ”Det hedder XX-vej 1, så ved du det, også til næste gang, hvis der skulle blive et eller andet, ikke?”.

Politiklagemyndigheden fandt det kritisabelt, at P’s tone var unødig hård, og at han fremkom med udtalelser, som kunne virke affærdigende og belærende, hvorved han ikke tog hensyn til, at B befandt sig i en vanskelig situation og havde brug for lægehjælp. Politiklagemyndigheden lagde særligt vægt på den sammenhæng, udtalelserne blev fremsat i.”

”Politiklagemyndigheden fandt, at en polititjenestemand (P) havde optrådt uhensigtsmæssigt under et alarmopkald fra en borger (B), der ringede til alarmcentralen, fordi han havde voldsomme smerter og trykken for brystet. Under alarmopkaldet henviste P flere gange B til at ringe til sin egen læge. P udtalte blandt andet: ”Så ringer man jo normalt til sin læge”, da B sagde, at han havde det skidt, ligesom P, da B sagde: ”Jamen, skal jeg ikke ringe 112, jeg har det rigtig skidt”, sagde: ”[…] Her skal man kun ringe, hvis man er i livsfare” for derefter at gentage, at ”hvis man har det skidt, så skal man ringe til sin egen læge”.

Politiklagemyndigheden fandt, at P burde have håndteret alarmopkaldet på en mere hensynsfuld og imødekommende måde, herunder ved at have spurgt nærmere ind til B’s symptomer og udvist større forståelse for B’s alvorlige situation.”

”En borger (B) kontaktede alarmcentralen for at anmelde en episode i trafikken. Under telefonsamtalen udtalte polititjenestemanden (P) blandt andet: ”Så forstår jeg simpelthen ikke, at du græder som et barn” i forlængelse af, at P spurgte B om hendes alder, samt ”Du bliver ved med at hulke, skal jeg også begynde at hulke, så kan vi forstå hinanden. Nu begynder jeg at blive irriteret over det. Lad nu være at tude, for fanden” og ”Hold nu kæft… Jamen altså, det er da utroligt…”.

Politiklagemyndigheden udtalte, at det er politiets opgave at få borgeren til at føle sig professionelt, trygt og effektivt guidet igennem ved henvendelse til politiets alarmcentral. Det gælder også – eller måske endda særligt – når borgeren ringer til politiet for at bede om hjælp. Det må kunne forventes, at polititjenestemænd, der besvarer opkald fra en borger, som har brug for politiets hjælp, tiltaler borgeren og i øvrigt agerer med fornøden hensynsfuldhed og tålmodighed, og at der i den forbindelse som udgangspunkt må tages hensyn til, at borgeren ofte kan befinde sig i en uvant situation.

I skærpende retning lagde Politiklagemyndigheden vægt på, at P’s udtalelser kunne opfattes som nedladende og sårende, samt at B befandt sig i en vanskelig situation og gav udtryk for, at hun var ked af det. Det var P’s opgave at udvise professionelt og menneskeligt overskud med forståelse for den situation, B befandt sig i og på effektiv og høflig vis at få de relevante oplysninger frem og give B den fornødne vejledning.

Politiklagemyndigheden fandt, at P havde optrådt meget kritisabelt under telefonsamtalen.”

”En polititjenestemand (P) besvarede som alarmoperatør på 112 et opkald fra en borger (B), der var involveret i et færdselsuheld. B ringede, idet B’s medpassager, som var hjertepatient, reagerede meget voldsomt på uheldet.

B overhørte under samtalen P sige til en sygeplejerske, at samtalen med B var ”op ad bakke”. Det fremgik endvidere af en lydoptagelse af samtalen, at P afbrød B, og kaldte ham “snæversynet” samt ”fuld af undskyldninger”. P anførte heroverfor, at han og sygeplejersken havde svært ved at få de relevante oplysninger fra B, herunder om den anden part i færdselsuheldet var kommet til skade. P anførte endvidere, at han er uddannet til at tale ”bestemt” og ”skære igennem”, når det er nødvendigt for at få de oplysninger, der skal bruges. Politiklagemyndigheden fandt imidlertid, at dette ikke kunne begrunde P’s sprogbrug over for B, der i flere tilfælde snarere havde karakter af en irettesættelse af B.

Politiklagemyndigheden bemærkede endvidere, at polititjenestemænd, som besvarer opkald fra borgere, der har brug for politiets hjælp, bør behandle borgeren med fornøden hensynsfuldhed, og at der i den forbindelse må tages hensyn til, at borgeren ofte kan befinde sig i en uvant og vanskelig situation. Politiklagemyndigheden fandt herefter, at P havde optrådt kritisabelt under telefonsamtalen med B.

”Under en eftersøgning fandt politiet en borgers (B) hustru druknet i en bæk. Polititjenestemanden (P), som skulle underrette borgeren om hustruens død, udtalte i den forbindelse: ”Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed”.

B forklarede, at P efterfølgende havde sagt, at den gode nyhed var, at hustruen var blevet fundet, og at den dårlige nyhed var, at hun var død. P afviste dette, men forklarede, at det havde været hans hensigt at forsætte sætningen med, at den gode nyhed var, at hustruen var fundet, og at den dårlige nyhed var, at hun var død.

Politiklagemyndigheden vurderede, at kriminalassistentens håndtering af underretningen og måden at udtrykke sig på over for B ikke levede op til forpligtelsen om at optræde hensynsfuldt og ikke tog højde for, at B ved meddelelsen om hustruens død var i en sorgfuld og vanskelig situation. Udtalelsen var derfor kritisabel.

Sagen er afgjort disciplinært med en irettesættelse.”