Innehållssamlare

I 9 av landets 21 landsting och regioner sjönk kostnaderna för inhyrd personal under det första kvartalet, jämfört med samma period förra året. Trots det ökade den totala kostnaden för hyrpersonal med 68 miljoner kronor under perioden.

Ett nytt utbrott av den fruktade sjukdomen Ebola har konstaterats i staden Bikoro i västra Kongo-Kinshasa. Hittills har minst 17 av 21 insjuknade avlidit, enligt WHO.

Förra året minskade antalet rapporterade fall av bland annat tuberkulos och hepatit B i Sverige kraftigt. Samtidigt var det ett rekordår för färstingviruset TBE. Det visar Folkhälsomyndighetens rapport från 2017.

SVT:s Dokument inifrån har avslöjat allvarliga brister i den utredning som låg till grund för riksdagens beslut att koncentrera den högspecialiserade vården. 500 liv skulle kunna räddas, heter det i utredningen. Men då räknas även patienter i livets slutskede med.

I dag er akutbilen i Skive bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som en paramediciner har, er af mindre betydning, når der indgår en anæstesisygeplejerske i bemandingen. Derfor vil regionen spare 300.000 kr. ved at erstatte paramedicineren med en ambulancebehandler.

Efter et udbud træder nye kontrakter for Region Midtjyllands akutbiler i kraft pr. 1. december 2018. Her er udgangspunktet, at akutbilerne bemandes med en ambulancebehandler og en anæstesisygeplejerske. Den bemanding gælder allerede for akutbilerne i Tarm og Ringkøbing, mens akutbilen i Skive i dag er bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske.

Hvis den nuværende bemanding i Skive skal videreføres, vil merudgiften til Falck være 300.000 kr. om året. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som paramedicinere har, når der sammenlignes med ambulancebehandlere, er af mindre betydning på akutbiler, hvor de kombineres med anæstesisygeplejerskens kompetencer.

Regionen henviser til, at KORA i 2012 udarbejdede en rapport om forskellige komponenter af det præhospitale beredskab, hvor de konkluderede, at der ikke er væsentlig forskel på en paramediciner og en anæstesisygeplejerske på et skadessted. ”Der er således ikke grund til både at have en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren”, konkluderer regionen.

Det er i sidste ende regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om paramedicineren skal erstattes af en ambulancebehandler.

Vad ska Vårdförbundet prioritera i lönekampen? Tycker alla att karriärstegar är ett bra förslag? Höjs medlemsavgiften? Nästa vecka samlas Vårdförbundets kongress och fattar beslut i viktiga framtidsfrågor.

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Transportministeren tager nu konsekvensen af problemer med oprydning på motorvejene efter trafikuheld og etablerer et pilotprojekt, der skal undersøge muligheden for at mindske forsinkelserne i trafikken. Interesseorganisationen Danske Beredskaber hilser initiativet velkommen, men så gerne, at der blev lavet en permanent løsning.

”Det er rigtig fint, at man med det her pilotprojekt forsøger at gøre noget ved den problematik, der opstår, når vejen skal ryddes, og trafikken igen skal forbi efter trafikuheld. Men hvis der virkelig skal gøres en forskel, så er der behov for en permanent løsning”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

”Det kunne eksempelvis være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles”, siger Bjarne Nigaard.

Som beredskabsloven er nu, har beredskabet en rolle i akutfasen, men så snart situationen ikke længere er i akutfasen, vil beredskabets rolle være overstået – og dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Derfor opfordrer Danske Beredskaber til, at arbejdsgangene ændres, så et uheld opdeles i tre faser i stedet for to som i dag. Helt konkret skal der indføres en kort mellemfase mellem akut- og oprydningsfasen, der skal sørge for genåbning af trafikken. En fase, som beredskaberne gerne vil sætte sig på.

”Som det er i dag, må vi ikke hjælpe, selvom vi er først på skadestedet. Det ligger simpelthen uden for vores lovmæssige kompetencer. Derfor håber vi, at vi med en ændring af beredskabsloven kan få lov til at hjælpe til, så vi kan mindske ventetiden. Beredskabet skal ikke stå for egentlig oprydning eller for at bugsere køretøjer væk efter uheld, men kunne sagtens få en vital opgave, der skulle bestå i at skubbe biler og vragrester hurtigt ind til siden, evt. hurtigt sanere vejbanen for glasskår og olie mv., så trafikken hurtigt kan genoprettes”, mener Bjarne Nigaard.

Såfremt beredskabet får den nye opgave, er det dog ifølge Danske Beredskaber vigtigt, at brandstationerne får tilført materiel, der kan anvendes til at løse opgaven. Men selvom det sidste kræver nogle investeringer, så vil det i det lange løb have en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, mener Bjarne Nigaard:

”Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle give god mening, at vi i beredskabet udfører en opgave, der vil være til gavn for den enkelte borger, der sidder fast i trafikken”.

Ett gott ledarskap är avgörande för den personcentrerade vården. Sjuksköterskan Annica Backmans avhandling visar på behovet av närvarande enhetschefer som är bra på att ge direkt feedback.

Den senaste veckans sommartemperaturer har fått fart på pollensäsongen. Många hör av sig till vården för råd och Vårdfokus har bett barnsjuksköterskan och allergikonsulenten Susanne Bengtsson Lund att ge sina bästa tips.

I dag meddelade regeringen att rådmannen Johan Modin från Uppsala fått uppdraget att utreda hur den nya myndigheten för etikprövningar ska regleras och bemannas.

Det er komplekst at rydde op efter færdselsuheld, og der er mange parter involveret i løsningen af opgaven. Men nu skal et forsøg på Fyn afdække nye muligheder for at rydde hurtigere op, så vejene dermed kan genåbnes hurtigere. Og det kan spare samfundet for mange penge, for alene på motorvejene koster køerne omkring 700 mio. kr. om året.

Det er Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Fyns Politi, som nu vil prøve at hjælpe trafikanterne hurtigere frem. Fra starten af næste måned iværksætter myndighederne således et forsøg, hvor de frem mod slutningen af 2019 vil teste effekten af forskellige indsatser og værktøjer, der kan medvirke til en hurtigere oprydning og genetablering af trafikken efter uheld på motorvejen tværs over Fyn.

”Der findes vel næsten ikke noget mere frustrerende i trafikken end at være fanget i en lang kø på motorvejen”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Det er irriterende for den enkelte trafikant, og det er dyrt for samfundet. Derfor er der på alle måder god ræson i at afprøve forskellige måder til at afvikle køerne efter uheld på motorvejen hurtigere”.

I første fase af forsøget vil Vejdirektoratet og Fyns Politi drøfte de redskaber og indsatser, der skal afprøves i forsøgsperioden, med de andre relevante aktører. Mulige indsatser kan for eksempel være hurtigere rekvirering af materiel til oprydning ved uheld, afprøvning af andet materiel til oprydning og effektivisering af kommunikationsgange.

Drøftelserne vil ske i samarbejde med de andre parter, der også arbejder med at håndtere uheld på motorvejsnettet – blandt andet de lokale redningsberedskaber og sundhedsberedskabet. Og de vil blandt andet bygge på erfaringer fra andre lande, hvor man har forsøgt at koordinere samarbejdet mellem myndighederne bedre for at reducere trafikanternes tidstab ved uheld.

”Det er utrolig komplekst at rydde op efter uheld”, fortæller områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. ”Der er mange parter involveret, og de har alle forskellige roller, kompetencer og opgaver. Derfor er det vigtigt, at alle parter deltager i forsøget, så vi bedst muligt kan teste mulighederne for at få ryddet motorvejen hurtigere efter uheld”.

Baggrunden for forsøget er blandt andet, at de hjemlige motorveje i disse år oplever en markant trafikvækst. Det sætter motorvejene under pres. Og det skaber trængselssituationer, hvor blot små hændelser kan være nok til at udløse lange trafikkøer.

”Vi skal blive bedre til at få trafikken til at glide i en situation, hvor der kommer flere og flere biler på vejene år for år”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Derfor er det rigtig godt, at vi gennem dette forsøg kan blive klogere på, hvordan vi hurtigere kan få genetableret trafikken”.

Der er også potentielt store samfundsøkonomiske gevinster at hente. Nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld.

När Frida Hedlund i Örebro fick veta att hon skulle få full lön under specialistutbildningen till anestesisjuksköterska blev hon glad. Desto besviknare blev hon när det blev klart att hon efter examen tvingas arbeta på ett helt annat sjukhus.

Sjuksköterskan startade inte hjärtlungräddning då hon fann en äldre kvinna livlös. Ivo riktar även kritik mot vårdgivaren för omfattande brister i dokumentationen.

Den hollandske bank Rabobank vil lægge sag en mod Region Syddanmark med påstand om, at regionen skal tilbagebetale en garanti på 55 mio. kr., som regionen fik udbetalt efter BIOS’ konkurs. Egentlig var det – måske – konkursboet efter BIOS, som skulle anlægge sagen, men en ny aftale indebærer, at Rabobank fører sagen, mens konkursboet får 13 pct. af gevinsten.

Rabobank stillede garantien på 55 mio. kr. som led i BIOS’ kontrakt med Region Syddanmark, og da BIOS gik konkurs, valgte Rabobank i 2016 at udbetale garantien til Region Syddanmark. Det skete imidlertid under protest, da Rabobank ikke var enig i, at betingelserne for udbetalingen var opfyldt.

Rabobank har ønsket at anlægge sag mod Region Syddanmark for at få pengene helt eller delvist tilbage, men Rabobank og konkursboet efter BIOS har været uenige om, hvorvidt det er banken eller konkursboet, som kan anlægge sagen. Udgangspunktet er nemlig, at det er konkursboet, der har kompetence til at lægge sag an, hvis der er en materiel indsigelse mod udbetalingen, mens det er banken, som har kompetencen, hvis der er en indsigelse af mere formel karakter.

Konkursboet efter BIOS har ikke ønsket at investere et større beløb i en retssag, men nu har de to parter indgået en aftale om, at konkursboet overdrager sin søgsmålskompetence til Rabobank – som derefter fører sagen for egen regning og risiko.

Til gengæld vil konkursboet få 13 pct. af den nettogevinst, som Rabobank får, hvis banken vinder sagen. Konkursboet vil dog under alle omstændigheder få mindst 1 mio. kr., som udbetales til konkursboet, uanset om sagen vindes eller ej.

Formelt vil konkursboets kreditorer kunne rejse indvendinger mod aftalen, der ellers forventes indgået i slutningen af maj.

Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. Det foreslår de fem regioner, som dog i første omgang ønsker den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Det er Styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, som vurderer, at en base til den nye helikopter er bedst placeret i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Samtidig bør den nuværende base i Skive flyttes til Herning Kommune, og Billund-helikopteren bør flyve fra Assens Kommune for at opnå den bedst mulige dækning af landet med fire helikoptere.

Bestyrelsen i Danske Regioner har netop besluttet at sende anbefalingen videre til Sundheds- og Ældreministeriet. Det sker efter, at ministeriet har bedt om et bud på placeringen af fremtidens baser, når det nordlige Danmark får en helikopter, og antallet dermed udvides til fire. Helikopterne skal først og fremmest dække de områder i landet, hvor borgerne ellers har lang transporttid til traumecentre og specialiseret behandling på de store universitetshospitaler.

”Vi har lyttet til eksperterne på området, og det håber vi også, at politikerne på Christiansborg gør, når de træffer den endelige beslutning. På den måde kan vi bedst muligt hjælpe kritisk syge patienter overalt i landet”, siger Stephanie Lose.

Det tager tid at anlægge nye baser, og derfor arbejdes der på midlertidigt at give den nye ekstra helikopter base i Aalborg Lufthavn, hvor den så kan flyve fra til januar næste år, indtil en ny base i Jammerbugt Kommune er klar.

Landets nuværende tre akutlægehelikoptere har eksisteret siden 2014 og var i luften 3.658 gange sidste år. Ved finanslovsforhandlingerne sidste år blev det besluttet at afsætte 45 mio. kroner fra 2019 til det ekstra helikopterberedskab i det nordlige Danmark.

Patienter kände sig ensamma och visste inte vart de skulle vända sig efter att deras behandling avslutats. Det framkommer i sjuksköterskan Ann-Caroline Johansson studie om personer med tarmcancer.

Finansieringen av vård, skola och omsorg ser ut att bli svår de kommande åren. Kostnaderna väntas öka med åtskilliga miljarder kronor, samtidigt som skatteintäkterna sjunker.

Genom att samla in och använda data i realtid kan man minska antalet vårdskador och öka kvaliteten och jämlikheten i vården, skriver ett stort antal företrädare inom vård, forskning och företag på DN debatt.

Redan nu är det tydligt att flera vårdgivare kommer få svårt att fylla luckorna under sommaren. Barnmorskor i Västerås och sjuksköterskor i Umeå erbjuds 12 000 kronor för en flyttad semestervecka.

En patient som vårdades på strokeavdelningen vid Mälarsjukhuset fick för lite andningsträning och gick ner kraftigt i vikt till följd av för lite mat och dryck. Sjukhuset förklarar det med sjuksköterskebrist.