Innehållssamlare

Et af regeringens valgløfter er, at der vil blive indsat 20 nye beredskaber i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Men ifølge den præhospitale direktør i Region Sjælland, Benny Steve Jørgensen, vil de ekstra beredskaber næppe gøre en forskel. De vil nemlig ikke ændre responstiden med et eneste sekund.

Den nuværende regering vil placere 20 nye akutte beredskaber – ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler – i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne.

Men Region Sjællands præhospitale direktør, Benny Steve Jørgensen, mener at regeringens løfter er mere fup end fakta.

”Når regeringen lover et bedre akutberedskab og bedre ambulanceresponstider, omgår de fakta. 20 ekstra beredskaber i form af ambulancer, akutbiler, eller akutlægebiler vil IKKE flytte responstiden et eneste sekund”, skriver Benny Steve Jørgensen i et opslag på Facebook.

”Regionerne har på fornemmeste vis udviklet akutberedskabet ved opgradering af reddernes kompetencer gennem de seneste år. Det skal vi fortsætte med, netop fordi det vil understøtte ideen med det nære sundhedsvæsen”, skriver den præhospitale direktør, som slår fast, at han ikke mener, at regeringens forslag ”har den virkning, som de gerne fortæller i næsten samtlige debatter om sundhedsreformen”.

”Jeg under mig over, at vi, som arbejder med dette til hverdag og i mange år, ikke er blevet hørt”, slutter Benny Steve Jørgensen.

Regeringens forslag er fremsat som led i sundhedsreformen, som vil medføre en nedlæggelse af regionerne – og dermed altså også Region Sjælland.

När ett diagnostiskt avancerat test som används för att upptäcka prostatacancer fallerade felberäknades hela tusen analyser. Tre män fick missvisande svar om hög risk för cancer medan 28 patienter som hade förhöjd risk fick falskt negativa svar.

Region Halland har slopat bonusen för uppskjutna semesterveckor. I stället erbjuds påslag för de som hoppar in och tar extrapass. Helger, kvällar och nätter lönar sig bäst.

Två läkare kritiseras av Ivo för sitt agerande i samband med en förlossning som slutade med att barnet dog. Efter att bakjouren hade dragit ut barnets huvud med hjälp av en sugklocka överläts på en barnmorskestudent att slutföra förlossningen. Barnet var då livlöst.

I den kommende tid opsættes der 50 nye synlige redningsstiger på havnefronten i Aarhus. Det sker som led i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden. Den særlige type redningsstige er udstyret med lys, og stigerne har været under test i de seneste to år. Formålet har bl.a. været at undersøge, hvor meget stigerne skal lyse op, for at man lægger mærke til dem.

En fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene, mens det er mørkt, og pludselig falder i vandet.

TrygFondens redningsstige, der oprindeligt er udviklet i en arkitektkonkurrence, er blevet gennemtestet over flere år. Bl.a. har stigen stået i en halv meter is i det nordlige Sverige i mere end et år for at se, hvorvidt hårde vejrforhold påvirkede den. Resultaterne fra de seneste års testperiode i bl.a. Aarhus er blevet brugt til at færdiggøre redningsstigen, der nu opsættes i alt syv steder i Danmark. Stigen er synlig fra både vand og land, robust og nem at kravle op ad.

”Havnefronten i Aarhus tiltrækker mange mennesker til vandet til hygge og samvær. Men når flere mennesker færdes ved vandet, betyder det også, at der er større risiko for, at nogle falder i, og hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at man har en reel mulighed for at komme op igen”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Byens størrelse, placering i forhold til vandet og det særlige fokus på at udvikle by og havneområde har gjort Aarhus til et perfekt sted at teste vores redningsstiger. Resultaterne er blevet brugt til at finjustere og færdigudvikle stigen, og sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen er vi nu klar til at opsætte 50 nye redningsstiger, som forhåbentligt vil bidrage til at skabe tryghed og forebygge drukneulykker i Aarhus”.

”Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi kan øge sikkerheden ved havnefronten, uden at vi sætter hegn op over det hele. Et enkelt tiltag kan ikke stå alene, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden og ikke mindst for, at vi nu får opsat yderligere 50 nye synlige redningsstiger langs havnefronten og på Aarhus Ø”, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Nu får det vara nog, tycker de driftansvariga sjuksköterskorna på akuten i Lund. I flera år har de försökt få igenom en höjning av ansvarstillägget – men inte fått gehör.

En majoritet av Sveriges män och kvinnor är nöjda med sitt sexliv. Hur ofta de har sex och mycket annat visar Folkhälsomyndighetens nya stora befolkningsundersökningen om sexuell och reproduktiv hälsa. Samtidigt finns stora utmaningar – över 40 procent av landets kvinnor har blivit utsatta för sexuella trakasserier och övergrepp. 

Fyra av tio medlemmar i Vårdförbundet känner större oro för patientsäkerheten under sommaren än resten av året. Det visar en ny undersökning som Vårdförbundet låtit Novus göra.

Var tionde gravid och lika många av de nyblivna mammorna lider av depressiva symtom, visar en studie som gjorts av barnmorskan och universitetslektorn Hafrún Finnbogadóttir vid Malmö universitet. Hon vill att alla gravida screenas för depression.

Region Skåne har utsett Pia Lundbom till hälso- och sjukvårdsdirektör. Att samtliga fackförbund protesterade påverkade inte tillsättningen.

Oavsett om du är särskilt yrkesskicklig eller inte ska du få en vettig löneökning utifrån det nya avtalet, enligt Vårdförbundet. Men det är många steg som ska tas innan du får din nya lön.

Patienter sover dåligt på sjukhus. Att tänka ”han får sova när han kommer hem”, är inte att ta ansvar för omvårdnaden, menar Linda Gellerstedt, som doktorerat inom ämnet sömn.

Brandberedskabet på Vadehavsøen Mandø er blevet kraftigt opgraderet. Øens brandfolk har således fået nyt materiel, og brandfolkenes skal desuden på kursus for at få genopfrisket deres viden. Som noget nyt får også sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, tilbud om at komme med på kurset, så de kan supplere de lokale brandfolk.

Brandstationen på Mandø er blevet forsynet med en helt ny trailer, der er pakket op med b- og c-slanger, strålerør, fordelere, røgdykkerudstyr og andet slukningsmateriel. Den nye trailer kan trækkes både efter en bil og en traktor, og den er pakket op med c-slangerne i kurve, mens b-slangerne ligger i rum på traileren, så de kan lægges ud under kørsel. Tidligere havde stationen 300-500 meter slange, men nu er der 800-1.000 meter på traileren.

Vandforsyningen på Mandø sker fra fire strategisk placerede boringer, hvor en ny pumpe kan anvendes.

Det oplyser Sydvestjysk Brandvæsen, som har ansvaret for beredskabet på Mandø.

Selv om der er røgdykkerudstyr på traileren, er de lokale brandfolk ikke uddannede røgdykkere. Udstyret bruges til at undgå røg ved bekæmpelse af branden udefra. Selve indtrængen i en brændende bygning varetaget af Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe.

De lokale brandfolk har selvfølgelig deres branddragter, men nu er brandstationen også forsynet med branddragter, der kan bruges af de sommerhusejere eller campister, der træder til som supplement til det lokale brandvæsen.

”Med det materiel og udstyr, der nu er på øen, er beboerne så godt rustet som overhovedet muligt. Den trailer, der er pakket op, kan i princippet det samme som en autosprøjte”, fortæller beredskabsinspektør Thomas Laugesen fra Sydvestjysk Brandvæsen. Thomas Laugesen har i Sydvestjysk Brandvæsen ansvar for køretøjer og udstyr. Han fortæller også, at der er lavet handleplaner for ethvert tænkeligt scenarie på den lille ø:

”Problemet er, at vi ikke altid kan være sikre på at kunne køre til øen, og selv om vi kan køre, er vores responstid omkring 25 minutter. Derfor har vi placeret fuldt udstyr på øen, så de selv kan bekæmpe en brand. Så snart alarmen går, er vi via radioen i kontakt med lederen af det lokale brandvæsen. Kan vi køre til øen, sender vi en normal udrykning bestående af indsatsleder, sprøjte og tankvogn”.

Indsatslederen vurderer i hvert tilfælde i samråd med de lokale brandfolk, hvordan vandstanden og vejrsituationen er. Før stationen i Ribe fik en Unimog, der har en stor frihøjde, kunne stationen køre til Mandø 40 pct. af tiden. Efter Unimog’ens ankomst er det udvidet til 60 pct.

”I dag kan vi køre ved en vandstand på plus 90 centimeter over 0. Hvis vandet står højere, er der omkring 30 centimeter vand på Låningsvejen, som vi i givet fald ikke kan se. I de tilfælde der en aftale med flyvevåbnet, der stiller en helikopter til rådighed, og vi har færdigt udstyr pakket på stationen, der hurtigt kan køres til vores mødested og sammen med personale læsses i helikopteren”, fortæller Thomas Laugesen.

På Mandø er der en ”heliport” tæt ved den centralt placerede kirke, og kan den ikke bruges – eksempelvis på grund af røg – er der en alternativ landingsplads på den sydlige del af øen.

På Mandø er der glæde over den optimering af materiel og udstyr, der har fundet sted.

”Det giver en større tryghed”, er lederen af det lokale brandvæsen, Niels Chr. Nielsen, og hans assistent, Karin Fredskild, enige om.

”Det er dejligt med det nye udstyr. Vi kan nå langt længere ud, men vi skal selvfølgelig altid have stationen i Ribe i baghånden”, siger Niels Chr. Nielsen, der har været leder af det lokale brandvæsen i 30 år.

Han fortæller videre, at man i tørre perioder som sommeren 2018 kan supplere udstyret med en vandtankvogn i form af en slamsuger fyldt med vand, som kan levere vand til de naturbrande, hvor slangeudlægning ikke er nok. Desuden er der sat branddaskere op i klitterne, så fastboende og gæster omgående kan starte bekæmpelsen af en naturbrand.

Sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, får desuden tilbud om at supplere de lokale brandfolk og komme med på kursus.

”Vi er ikke mange fastboende på øen, men de, der har stor tilknytning til øen og er her meget af tiden, vil kunne supplere os, for det er jo også i deres interesse, at brandene bliver slukket. Vi har f.eks. fire unge mennesker, der er fra 18 til 23 år, som ofte er på øen, og de vil være et kærkomment supplement”, siger Karin Fredskild.

Fredag aften blev en ung kvinde alvorligt kvæstet, da en bil forulykkede i Ringsted – formentlig i forbindelse med at tre biler kørte om kap. Men politiets arbejde på skadestedet blev besværliggjort af tilskuere, der brød afspærringen og gik rundt i buskene for at tage billeder af den smadrede bil.

”Det er et meget alvorligt uheld, og det, der næsten er beskæmmende, er at se alle de mennesker, der render rundt inde i buskene for at få taget et godt billede eller god video, man måske kan dele med venner og bekendte. Det hører sig jo ingen steder hjemme”, siger indsatsleder Flemming Krog-Meyer fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

”Vi måtte tilkalde en ekstra patruljevogn til at håndtere de borgere, som rendte rundt inde i buskadset, eller som brød afspærringen for at komme ind og tage billeder eller stille deres nysgerrighed”, siger Flemming Krog-Meyer.

Indsatslederen opfordrer folk til at tænke sig om og lade være med at tage billeder af så voldsom en ulykke:

”Man skal tænke på, at der sidder nogle mennesker og er kommet til skade, som får en oplevelse, de godt kunne have været foruden”, siger Flemming Krog-Meyer til TV2 Øst.

Det er ikke uden risiko, når reddere rykker ud med assistance til forulykkede elbiler. I værste fald kan det være forbundet med livsfare, hvis man ikke er grundigt uddannet i sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler. Derfor har SOS Dansk Autohjælp nu sendt første hold autoreddere på sikkerhedsuddannelse.

Der kører stadigt flere el- og hybridbiler på de danske veje. Og ligesom biler, der kører på traditionelt brændstof, af og til kører galt, kommer også elbiler ud for færdselsuheld eller andre situationer, hvor der er brug for vejhjælp. Men der er store forskelle på, hvordan man skal håndtere en forulykket el- eller hybridbil i forhold til den traditionelle bil.

Og det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko, hvis man ikke er klædt på til at håndtere en elbil, der efter et færdselsuheld har fritlagte ledninger, eller hvis der er vand eller brand i en elbil.

”Det er vigtigt for os, at sikkerheden for vores reddere er i orden. Derfor uddanner vi nu vores vejhjælpsnetværk, så vi sikrer, at redderne ved, hvordan de skal forholde sig, når der er mange volt involveret”, siger Hans Erik Hansen, der er netværkschef i SOS International.

Samtlige ca. 400 danske reddere skal med uddannelsen certificeres i forsvarlig sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler.

”Uddannelsen er en del af vores generelle kompetenceudvikling af redderne, og vi ser det som en naturlig konsekvens af den udvikling, vi ser på det danske bilmarked, hvor stadig flere bilister vælger de miljøvenlige biler”, siger landedirektør Jan Bøjstrup Christensen fra SOS International.

På uddannelsen lærer deltagerne at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt at anvende sikkerhedsværktøjer og personlige værnemidler korrekt ved eldrevne og hybride køretøjer. Redderne skal kunne håndtere spændinger på op til 400 volt, og det kræver både særligt værktøj og grundig indsigt. Ved forulykkede elbiler er der fare for, at batteriet bryder i brand. Et brændende batteri er særdeles vanskeligt at slukke. Ved blottede ledninger er der endvidere fare for elektriske stød.

Onsdag oplevede en politipatrulje fra Østjyllands Politi, at fem førstehjælpere ydede en stor indsats i forbindelse med et hjertestop i Aarhus. Da patruljen ankom til stedet, var to førstehjælpere i gang med hjerte-lunge-redning, og umiddelbart efter ankom tre hjerteløbere med hver deres hjertestarter. De to førstehjælpere, der gav livreddende førstehjælp, bliver nu indstillet til en dusør.

Kl. 9.31 onsdag morgen fik Østjyllands Politi et 112-opkald om, at en mand var faldet om med hjertestop på Paludan Müllers Vej i Aarhus Nord. Der blev straks sendt både en politipatrulje og en ambulance til stedet.

”Patruljen kørte så hurtigt, de kunne, og da de kom frem, stod der flere personer omkring manden, og midt i mængden var en 21-årig mand og en 41-årig kvinde allerede i fuld gang med at yde hjerte-lunge-redning på ham”, beretter Østjyllands Politi – og fortsætter:

”En af vores betjente spurgte: ’Er der nogen der ved, hvor der er en hjertestarter?’, men inden nogen nåede at svare, kom tre personer, uafhængigt af hinanden, løbende med hver sin hjertestarter i favnen. Det viste sig, at de alle var hjerteløbere, der via deres ’Hjerteløber’-app havde modtaget besked om, at en person i nærheden havde fået hjertestop”.

Hjertestarterne kom dog aldrig i brug, da ambulancen samtidig nåede frem og overtog fra de to personer, der havde holdt mandens hjerte i gang.

”De har formentlig været med til at redde hans liv, og vi vil nu indstille dem begge til en dusør som tak for deres store indsats”, lyder det fra Østjyllands Politi.

Beredskab Østs nuværende brandslukningsaftale med Falck bliver forlænget med et år, så den udløber ved udgangen af 2020. Men samtidig har Falck varslet, at en ny aftale vil indebære en prisstigning, og derfor vil Beredskab Øst nu regne på omkostningerne ved at hjemtage brandslukningen.

Beredskab Øst og Falck indgik i efteråret 2015 en aftale om brandslukning. Aftalen har en varighed på fire år, således at den udløber ved udgangen af 2019. Beredskab Øst har dog mulighed for at forlænge aftalen på uændrede vilkår i yderligere 2 x 1 år. Derved vil aftalen i sin nuværende form seneste ophøre med udgangen af 2021.

Falck og Beredskab Øst har i den seneste tid drøftet de første tre års erfaringer med den nuværende aftale, herunder omkostningsstrukturen, hvis parterne skal indgå en ny og tilsvarende aftale. Både Falck og Beredskab Øst er samlet set tilfredse med aftalens indhold og afvikling, oplyser beredskabsdirektør Rasmus Storgaard Petersen og Falcks branddirektør, Max Andersen, i en fælles udtalelse.

Falck har imidlertid oplyst, at den nuværende aftale ikke modsvarer omkostningsniveauet, herunder er bl.a. udnyttelsesgraden af det tilbagekøbte mandskab divergerende. En ny aftale vil derfor indebære en prisstigning.

På den baggrund har sagen været behandlet i beredskabskommissionen for Beredskab Øst, som har besluttet en et-årig forlængelse af den nuværende aftale på uændrede vilkår til udgangen af 2020. Samtidig vil man imidlertid gennemføre en kontrolberegning af omkostningerne ved at varetage brandslukningen kommunalt. Resultatet af den beregning vil indgå i beredskabskommissionens beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutning om den fremtidige brandslukning.

Falcks aftale omfatter brandslukning fra stationerne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby. Beredskab Øst har dog tidligere hjemtaget både brandkøretøjerne og holdlederbemandingen.

Den ekonomiska krisen för Region Jämtland/Härjedalen förvärras. Regionledningen har tagit beslut om att 50 tjänster inom hälso- och sjukvård ska bort redan i höst och ytterligare 50 nästa år. Vårdförbundet varnar för konsekvenserna.

I dag hålls nya klimatstrejker och demonstrationer runt om i världen. Nystartade Nurses for future vill få fart på vårdens och kollegernas engagemang.

Skador och belastningsbesvär blir resultatet när patienter flyttas och lyfts på fel sätt. Nu har Arbetsmiljöverket utvärderat den kunskap som finns om vilka åtgärder som kan minska arbetsskadorna.