Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Innehållssamlare

Akutlægebiler skal overtage sundhedsfaglig ledsagelse ved patientflytninger

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 02/06/2019 - 10:00

Fremover vil det formentlig være de 10 akutlægebiler i Region Midtjylland, som skal anvendes, når alvorligt syge patienter skal have lægeledsagelse under overførsel til hospitaler i andre regioner. Overførslerne kan tage op til 8-10 timer, men regionen mener ikke, at det vil gå ud over beredskabet, da der er indsat en ny lægebil, og samtidig er der blevet færre overførsler mellem regionens egne hospitaler.

Hver måned er der 5-6 patienter i Region Midtjylland, der med lægeledsagelse skal flyttes til et hospital udenfor regionen. Der vil typisk være tale om patienter, der skal til højere behandlingsniveau i en anden region, eller tilbageflytning af patienter fra højere behandlingsniveau i en anden region.

Siden 2016 har Region Midtjyllands præhospitale beredskab – Præhospitalet – haft opgaven med at levere sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter mellem hospitaler inden for regionen. Akutlægebilerne varetog i 2018 i alt 1.542 interhospitale transporter med lægeledsagelse inden for regionen. Og nu foreslår regionen, at Præhospitalet også skal overtage opgaven, når transporterne går til eller fra andre regioner. Det vil i givet fald ske fra 1. september 2019.

Akutlægerne kender ambulancerne

Konceptet vil være, at opgaven udføres af mandskab fra en af regionens 10 akutlægebiler, der så nedlægges i mellemtiden. Det betyder, at hospitalerne ikke skal afse personaleressourcer til at varetage ledsagelsesopgaven, og dermed undgår man aflysninger af operationer og belastning af vagtberedskabet. Herudover belastes hospitalsafdelingerne ikke af den ofte relativt tidskrævende planlægning af transporten.

Regionen vurderer, at forslaget vil medføre et kvalitetsmæssigt løft, fordi opgaven så altid vil blive udført af en speciallæge i anæstesi, der fra sin funktion som præhospital akutlæge er vant til at arbejde i ambulancerne og derfor kender til ambulancernes indretning og avancerede udstyr, ambulancepersonalets kompetencer samt retningslinjer for arbejdet i ambulancerne.

Sammenlægninger giver færre ture

Vurderingen hos regionen er endvidere, at transportopgaven ikke vil medføre længere responstider for akutlægebilerne. Regionen peger således på, at der fra 1. september 2019 indsættes en ny akutlægebil i Ringkøbing, ligesom der fremover vil være færre interhospitale transporter inden for regionen på grund af samling af hospitalsmatrikler.

Ved samlingen af Aarhus Universitetshospital i Skejby er der bortfaldet interhospitale transporter. I 2018 var der 361 lægeledsagede interhospitale transporter mellem Aarhus Universitetshospitals matrikler. Ved samling af Hospitalsenheden Vest i Gødstrup i 2020 vil der bortfalde yderligere interhospitale transporter, for i 2018 var der 136 lægeledsagede og 28 sygeplejerskeledsagede interhospitale transporter mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro.

Vagtcentral udvælger akutlægebil

De tværregionale interhospitale transporter er få, men længerevarende, transporter ud af regionen. De længste ture kan vare op til 8-10 timer. Transporterne kan være akutte, hvor transporten skal afvikles hurtigst muligt. I sådanne tilfælde vil det oftest være akutlægehelikopteren, der varetager transporten. Akutlægebilerne vil overvejende varetage planlagte/subakutte transportopgaver, hvor overflytningen kan vente nogle timer.

AMK-vagtcentralen vurderer og beslutter, hvilken akutlægebil der skal varetage en ledsagelsesopgave. Disponeringen af en akutlægebil til en interhospital transport sker på baggrund af en samlet vurdering af beredskabet – de enkelte akutlægebilers aktivitet, geografi og vagtskiftetider – i kombination med opgavens hastegrad.

Det er regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om forslaget skal blive en realitet.

Gribskov Kommune overvejer at forlade Frederiksborg Brand og Redning

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 01/06/2019 - 12:00

Oprettelsen af det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning har langt fra givet de økonomiske gevinster til Gribskov Kommune, som kommunen havde ventet. En ventet besparelse på 1,3 mio. kr. er således reduceret til 0,2 mio. kr., og det er en af årsagerne til, at kommunen nu vil undersøge, hvad det vil koste at forlade Frederiksborg Brand og Redning.

Gribskov Kommune har brandstationer i Gilleleje og Helsinge, og i dag er kommunen med i Frederiksborg Brand og Redning. Men på baggrund af en evaluering af beredskabet overvejer kommunen at udtræde af det fælleskommunale beredskab.

I forbindelse med redningsberedskabets strukturreform i 2015 blev Gribskov Kommunes bloktilskud reduceret, og det var dengang forventningen, at kommunen kunne spare 1,3 mio. kr. ved at blive en del af Frederiksborg Brand og Redning. Men en ny analyse viser, at kommunens udgifter kun er faldet med 0,2 mio. kr. Heri indgår, at kommunen har valgt at tilkøbe ekstra ydelser for 0,8 mio. kr. hos Frederiksborg Brand og Redning, men det er kun sket for at opretholde samme beredskab som før strukturreformen. Selv hvis tilkøbet ikke medregnes, er der dog stadig langt til den forventede besparelse.

Kritiske brandfolk

Samtidig har de lokale brandfolk været kritiske overfor det fælles beredskab. Især et udbud af brandslukningen, en oplevelse af manglende dialog med ledelsen, utilfredshed med udstyr samt en bekymring over den risikobaserede dimensionering førte forrige år til, at borgmesteren måtte afholde dialogmøder med brandfolkene.

Siden da har der dog været en øget dialog mellem ledelsen i Frederiksborg Brand og Redning og brandfolkene, herunder også tillidsrepræsentanterne og ledelsen på de enkelte stationer, og uoverensstemmelserne vedrørende udstyr skulle nu være løst. Senest har der imidlertid været udfordringer ved brug af GPS, højere forbrug af diesel og skumvæske, hvilke stationer der kaldes ud, samt antal brandfolk, der kaldes ud til de enkelte hændelser. Frederiksborg Brand og Redning har oplyst Gribskov Kommune om, at beredskabet er opmærksom på kritikpunkterne.

Enighed om undersøgelse

Udfordringerne med økonomien, brandfolkenes trivsel og kvaliteten af beredskabet fik i denne uge et enigt byrådsudvalg til at beslutte, at der skal igangsættes en undersøgelse af omkostningerne ved en eventuel udtræden af Frederiksborg Brand og Redning. Formelt skal sagen dog også behandles af byrådet, inden undersøgelsen iværksættes.

Kommuner, der indgår i Frederiksborg Brand og Redning, kan tidligst udtræde af beredskabet med virkning fra 31. december 2020, og det skal ske med minimum 18 måneders varsel. Efterfølgende kan udtræden ske med minimum 18 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle kommunerne er enige herom.

De berättar vad vårdens detektiver gör

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 31/05/2019 - 10:00

Tre biomedicinska analytiker vid klinisk fysiologi och nuklearmedicin i Malmö och Lund har tillsammans startat Sveriges första biomedicinska analytikerpodd. Första avsnittet sänds kring midsommar.

Kritiseras för sent kejsarsnitt

Nyheter från Vårdförbundet - fre, 31/05/2019 - 06:00

Flera olika barnmorskor och läkare var inblandade när ett kejsarsnitt fördröjdes och barnet drabbades av hjärnhinneinflammation efter förlossningen.

Nye akuthjælpere i Østervrå er klar til at rykke ud

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tors, 30/05/2019 - 08:00

25 nye akuthjælpere er nu klar til at rykke ud og udøve indledende førstehjælp til borgerne i Østervrå og omegn efter at have gennemgået et kursusforløb arrangeret af Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland. Akuthjælperkorpset bliver alarmeret via sms, så de kan rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i deres lokalområde.

Den sidste kursusdag og aktiveringen af ordningen blev markeret i weekenden, hvor alle de nye akuthjælpere fik overrakt kursusbevis af Mogens Ove Madsen, der er formand for Region Nordjyllands Akut- og Praksisudvalg.

”Det er fantastisk at opleve, at der også i Østervrå er dedikerede borgere, som er klar til at påtage sig opgaven som 112-akuthjælpere. Østervrå opfyldte alle kriterier for tildeling af midler til oprettelse af en ordning. Både hvad angår akutte hændelser og antal mønstrede frivillige. Området var det i ansøgerfeltet, der over en periode havde oplevet den længste gennemsnitlige responstid for ambulancen”, siger Mogens Ove Madsen – og fortsætter:

”Der skal ikke være tvivl om, at den frivillige indsats værdsættes og er en vigtig supplerende brik i regionens præhospitale beredskab. Vi har stor fokus på og gavn af vore frivilligordninger, hvor omkring 1.700 lokale ildsjæle gør en enormt flot indsats for at skabe tryghed i deres lokalområde ved at rykke ud”.

Havde tidligere en hjertestopordning

Gorm Rosendal er tovholder for 112-akuthjælperordningen i Østervrå.

”Vi føler os godt klædt på til at rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i lokalområdet, indtil den professionelle hjælp når frem og overtager. Det har været rigtigt dejligt, at hele 25 personer har valgt at bruge fritiden på at lære nogle færdigheder, som gør dem i stand til at hjælpe andre, og fremover vil vi stå klar til at rykke ud med blandt andet ilt og hjertestarter, når der er brug for det”, siger Gorm Rosendal.

Før tildelingen af en 112-akuthjælperordning havde Østervrå en SMS Hjertestopordning, hvor en gruppe borgere rykkede ud, men udelukkende ved hjertestop.

”Samtidig med at vi nu har fået er 1-1-2-akuthjælperordning, bliver vores tidligere sms-ordning nedlagt, og jeg vil i den forbindelse gerne sige tak til alle i den gruppe og lokalbefolkningen for den store opbakning, der blev vist ved opstart”, siger Gorm Rosendal.

Vil gerne have flere førstehjælpere

Der er i øjeblikket 55 SMS Hjertestopordninger i Region Nordjylland. Ordningerne består af en gruppe på 15-25 mennesker i et lokalsamfund. I modsætning til akuthjælperordningerne skal SMS Hjertestopordningerne ikke politisk besluttes og kan løbende sættes i gang. ”Vi har allerede nu mange SMS Hjertestopordninger, hvor frivillige yder en flot tryghedsskabende indsats, og vi vil gerne have flere”, fortæller Mogens Ove Madsen.

Der er 12 akuthjælperordninger i Region Nordjylland. De ligger i Østervrå, Gedsted, Øster Assels, Karby, Nørre Vorupør, Stenbjerg, Sillerslev, Agger/Krik, Frøstrup, Aalbæk, Mou/Egense og Øster Hurup/Als.

Ambulancedirektør: Regeringens 20 ekstra ambulancer vil ikke styrke beredskabet

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - ons, 29/05/2019 - 19:00

Et af regeringens valgløfter er, at der vil blive indsat 20 nye beredskaber i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Men ifølge den præhospitale direktør i Region Sjælland, Benny Steve Jørgensen, vil de ekstra beredskaber næppe gøre en forskel. De vil nemlig ikke ændre responstiden med et eneste sekund.

Den nuværende regering vil placere 20 nye akutte beredskaber – ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler – i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne.

Men Region Sjællands præhospitale direktør, Benny Steve Jørgensen, mener at regeringens løfter er mere fup end fakta.

”Når regeringen lover et bedre akutberedskab og bedre ambulanceresponstider, omgår de fakta. 20 ekstra beredskaber i form af ambulancer, akutbiler, eller akutlægebiler vil IKKE flytte responstiden et eneste sekund”, skriver Benny Steve Jørgensen i et opslag på Facebook.

”Regionerne har på fornemmeste vis udviklet akutberedskabet ved opgradering af reddernes kompetencer gennem de seneste år. Det skal vi fortsætte med, netop fordi det vil understøtte ideen med det nære sundhedsvæsen”, skriver den præhospitale direktør, som slår fast, at han ikke mener, at regeringens forslag ”har den virkning, som de gerne fortæller i næsten samtlige debatter om sundhedsreformen”.

”Jeg under mig over, at vi, som arbejder med dette til hverdag og i mange år, ikke er blevet hørt”, slutter Benny Steve Jørgensen.

Regeringens forslag er fremsat som led i sundhedsreformen, som vil medføre en nedlæggelse af regionerne – og dermed altså også Region Sjælland.

Cancerutredningar försenades efter felaktiga labbsvar

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 29/05/2019 - 12:19

När ett diagnostiskt avancerat test som används för att upptäcka prostatacancer fallerade felberäknades hela tusen analyser. Tre män fick missvisande svar om hög risk för cancer medan 28 patienter som hade förhöjd risk fick falskt negativa svar.

Tredubbel lön för extrapass på sommaren

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 29/05/2019 - 09:18

Region Halland har slopat bonusen för uppskjutna semesterveckor. I stället erbjuds påslag för de som hoppar in och tar extrapass. Helger, kvällar och nätter lönar sig bäst.

Kritik mot att barnmorskestudent fick förlösa dödfött barn

Nyheter från Vårdförbundet - ons, 29/05/2019 - 06:00

Två läkare kritiseras av Ivo för sitt agerande i samband med en förlossning som slutade med att barnet dog. Efter att bakjouren hade dragit ut barnets huvud med hjälp av en sugklocka överläts på en barnmorskestudent att slutföra förlossningen. Barnet var då livlöst.

50 nye redningsstiger skal forebygge drukneulykker ved havnefronten i Aarhus

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - tis, 28/05/2019 - 17:01

I den kommende tid opsættes der 50 nye synlige redningsstiger på havnefronten i Aarhus. Det sker som led i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden. Den særlige type redningsstige er udstyret med lys, og stigerne har været under test i de seneste to år. Formålet har bl.a. været at undersøge, hvor meget stigerne skal lyse op, for at man lægger mærke til dem.

En fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene, mens det er mørkt, og pludselig falder i vandet.

TrygFondens redningsstige, der oprindeligt er udviklet i en arkitektkonkurrence, er blevet gennemtestet over flere år. Bl.a. har stigen stået i en halv meter is i det nordlige Sverige i mere end et år for at se, hvorvidt hårde vejrforhold påvirkede den. Resultaterne fra de seneste års testperiode i bl.a. Aarhus er blevet brugt til at færdiggøre redningsstigen, der nu opsættes i alt syv steder i Danmark. Stigen er synlig fra både vand og land, robust og nem at kravle op ad.

”Havnefronten i Aarhus tiltrækker mange mennesker til vandet til hygge og samvær. Men når flere mennesker færdes ved vandet, betyder det også, at der er større risiko for, at nogle falder i, og hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at man har en reel mulighed for at komme op igen”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Byens størrelse, placering i forhold til vandet og det særlige fokus på at udvikle by og havneområde har gjort Aarhus til et perfekt sted at teste vores redningsstiger. Resultaterne er blevet brugt til at finjustere og færdigudvikle stigen, og sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen er vi nu klar til at opsætte 50 nye redningsstiger, som forhåbentligt vil bidrage til at skabe tryghed og forebygge drukneulykker i Aarhus”.

”Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi kan øge sikkerheden ved havnefronten, uden at vi sætter hegn op over det hele. Et enkelt tiltag kan ikke stå alene, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden og ikke mindst for, at vi nu får opsat yderligere 50 nye synlige redningsstiger langs havnefronten og på Aarhus Ø”, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Driftansvariga sjuksköterskor lämnar sitt uppdrag

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 28/05/2019 - 13:58

Nu får det vara nog, tycker de driftansvariga sjuksköterskorna på akuten i Lund. I flera år har de försökt få igenom en höjning av ansvarstillägget – men inte fått gehör.

Nu vet vi mer om svenskarnas sexliv

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 28/05/2019 - 12:41

En majoritet av Sveriges män och kvinnor är nöjda med sitt sexliv. Hur ofta de har sex och mycket annat visar Folkhälsomyndighetens nya stora befolkningsundersökningen om sexuell och reproduktiv hälsa. Samtidigt finns stora utmaningar – över 40 procent av landets kvinnor har blivit utsatta för sexuella trakasserier och övergrepp. 

Stor oro för patientsäkerheten i sommar

Nyheter från Vårdförbundet - tis, 28/05/2019 - 06:00

Fyra av tio medlemmar i Vårdförbundet känner större oro för patientsäkerheten under sommaren än resten av året. Det visar en ny undersökning som Vårdförbundet låtit Novus göra.

Var tionde gravid har depressiva symtom

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 27/05/2019 - 17:07

Var tionde gravid och lika många av de nyblivna mammorna lider av depressiva symtom, visar en studie som gjorts av barnmorskan och universitetslektorn Hafrún Finnbogadóttir vid Malmö universitet. Hon vill att alla gravida screenas för depression.

Blev chef trots fackens protester

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 27/05/2019 - 11:30

Region Skåne har utsett Pia Lundbom till hälso- och sjukvårdsdirektör. Att samtliga fackförbund protesterade påverkade inte tillsättningen.

Många steg kvar till din nya lön

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 27/05/2019 - 11:00

Oavsett om du är särskilt yrkesskicklig eller inte ska du få en vettig löneökning utifrån det nya avtalet, enligt Vårdförbundet. Men det är många steg som ska tas innan du får din nya lön.

Få vet hur de ska hjälpa patienten sova bättre

Nyheter från Vårdförbundet - mån, 27/05/2019 - 06:00

Patienter sover dåligt på sjukhus. Att tänka ”han får sova när han kommer hem”, är inte att ta ansvar för omvårdnaden, menar Linda Gellerstedt, som doktorerat inom ämnet sömn.

Brandberedskabet på Mandø er blevet opgraderet med nyt materiel

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - sön, 26/05/2019 - 18:00

Brandberedskabet på Vadehavsøen Mandø er blevet kraftigt opgraderet. Øens brandfolk har således fået nyt materiel, og brandfolkenes skal desuden på kursus for at få genopfrisket deres viden. Som noget nyt får også sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, tilbud om at komme med på kurset, så de kan supplere de lokale brandfolk.

Brandstationen på Mandø er blevet forsynet med en helt ny trailer, der er pakket op med b- og c-slanger, strålerør, fordelere, røgdykkerudstyr og andet slukningsmateriel. Den nye trailer kan trækkes både efter en bil og en traktor, og den er pakket op med c-slangerne i kurve, mens b-slangerne ligger i rum på traileren, så de kan lægges ud under kørsel. Tidligere havde stationen 300-500 meter slange, men nu er der 800-1.000 meter på traileren.

Vandforsyningen på Mandø sker fra fire strategisk placerede boringer, hvor en ny pumpe kan anvendes.

Det oplyser Sydvestjysk Brandvæsen, som har ansvaret for beredskabet på Mandø.

Branddragter klar til beboere

Selv om der er røgdykkerudstyr på traileren, er de lokale brandfolk ikke uddannede røgdykkere. Udstyret bruges til at undgå røg ved bekæmpelse af branden udefra. Selve indtrængen i en brændende bygning varetaget af Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe.

De lokale brandfolk har selvfølgelig deres branddragter, men nu er brandstationen også forsynet med branddragter, der kan bruges af de sommerhusejere eller campister, der træder til som supplement til det lokale brandvæsen.

”Med det materiel og udstyr, der nu er på øen, er beboerne så godt rustet som overhovedet muligt. Den trailer, der er pakket op, kan i princippet det samme som en autosprøjte”, fortæller beredskabsinspektør Thomas Laugesen fra Sydvestjysk Brandvæsen. Thomas Laugesen har i Sydvestjysk Brandvæsen ansvar for køretøjer og udstyr. Han fortæller også, at der er lavet handleplaner for ethvert tænkeligt scenarie på den lille ø:

”Problemet er, at vi ikke altid kan være sikre på at kunne køre til øen, og selv om vi kan køre, er vores responstid omkring 25 minutter. Derfor har vi placeret fuldt udstyr på øen, så de selv kan bekæmpe en brand. Så snart alarmen går, er vi via radioen i kontakt med lederen af det lokale brandvæsen. Kan vi køre til øen, sender vi en normal udrykning bestående af indsatsleder, sprøjte og tankvogn”.

Indsatslederen vurderer i hvert tilfælde i samråd med de lokale brandfolk, hvordan vandstanden og vejrsituationen er. Før stationen i Ribe fik en Unimog, der har en stor frihøjde, kunne stationen køre til Mandø 40 pct. af tiden. Efter Unimog’ens ankomst er det udvidet til 60 pct.

”I dag kan vi køre ved en vandstand på plus 90 centimeter over 0. Hvis vandet står højere, er der omkring 30 centimeter vand på Låningsvejen, som vi i givet fald ikke kan se. I de tilfælde der en aftale med flyvevåbnet, der stiller en helikopter til rådighed, og vi har færdigt udstyr pakket på stationen, der hurtigt kan køres til vores mødested og sammen med personale læsses i helikopteren”, fortæller Thomas Laugesen.

På Mandø er der en ”heliport” tæt ved den centralt placerede kirke, og kan den ikke bruges – eksempelvis på grund af røg – er der en alternativ landingsplads på den sydlige del af øen.

Giver større tryghed

På Mandø er der glæde over den optimering af materiel og udstyr, der har fundet sted.

”Det giver en større tryghed”, er lederen af det lokale brandvæsen, Niels Chr. Nielsen, og hans assistent, Karin Fredskild, enige om.

”Det er dejligt med det nye udstyr. Vi kan nå langt længere ud, men vi skal selvfølgelig altid have stationen i Ribe i baghånden”, siger Niels Chr. Nielsen, der har været leder af det lokale brandvæsen i 30 år.

Han fortæller videre, at man i tørre perioder som sommeren 2018 kan supplere udstyret med en vandtankvogn i form af en slamsuger fyldt med vand, som kan levere vand til de naturbrande, hvor slangeudlægning ikke er nok. Desuden er der sat branddaskere op i klitterne, så fastboende og gæster omgående kan starte bekæmpelsen af en naturbrand.

Sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, får desuden tilbud om at supplere de lokale brandfolk og komme med på kursus.

”Vi er ikke mange fastboende på øen, men de, der har stor tilknytning til øen og er her meget af tiden, vil kunne supplere os, for det er jo også i deres interesse, at brandene bliver slukket. Vi har f.eks. fire unge mennesker, der er fra 18 til 23 år, som ofte er på øen, og de vil være et kærkomment supplement”, siger Karin Fredskild.

Foto: Hasse Jørgensen Foto: Hasse Jørgensen

Folk brød politiets afspærringer for at tage billeder af alvorlig ulykke

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 25/05/2019 - 15:00

Fredag aften blev en ung kvinde alvorligt kvæstet, da en bil forulykkede i Ringsted – formentlig i forbindelse med at tre biler kørte om kap. Men politiets arbejde på skadestedet blev besværliggjort af tilskuere, der brød afspærringen og gik rundt i buskene for at tage billeder af den smadrede bil.

”Det er et meget alvorligt uheld, og det, der næsten er beskæmmende, er at se alle de mennesker, der render rundt inde i buskene for at få taget et godt billede eller god video, man måske kan dele med venner og bekendte. Det hører sig jo ingen steder hjemme”, siger indsatsleder Flemming Krog-Meyer fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

”Vi måtte tilkalde en ekstra patruljevogn til at håndtere de borgere, som rendte rundt inde i buskadset, eller som brød afspærringen for at komme ind og tage billeder eller stille deres nysgerrighed”, siger Flemming Krog-Meyer.

Indsatslederen opfordrer folk til at tænke sig om og lade være med at tage billeder af så voldsom en ulykke:

”Man skal tænke på, at der sidder nogle mennesker og er kommet til skade, som får en oplevelse, de godt kunne have været foruden”, siger Flemming Krog-Meyer til TV2 Øst.

Autoreddere får sikkerhedsuddannelse i elbiler

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark - lör, 25/05/2019 - 13:00

Det er ikke uden risiko, når reddere rykker ud med assistance til forulykkede elbiler. I værste fald kan det være forbundet med livsfare, hvis man ikke er grundigt uddannet i sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler. Derfor har SOS Dansk Autohjælp nu sendt første hold autoreddere på sikkerhedsuddannelse.

Der kører stadigt flere el- og hybridbiler på de danske veje. Og ligesom biler, der kører på traditionelt brændstof, af og til kører galt, kommer også elbiler ud for færdselsuheld eller andre situationer, hvor der er brug for vejhjælp. Men der er store forskelle på, hvordan man skal håndtere en forulykket el- eller hybridbil i forhold til den traditionelle bil.

Og det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko, hvis man ikke er klædt på til at håndtere en elbil, der efter et færdselsuheld har fritlagte ledninger, eller hvis der er vand eller brand i en elbil.

”Det er vigtigt for os, at sikkerheden for vores reddere er i orden. Derfor uddanner vi nu vores vejhjælpsnetværk, så vi sikrer, at redderne ved, hvordan de skal forholde sig, når der er mange volt involveret”, siger Hans Erik Hansen, der er netværkschef i SOS International.

Skal kunne håndtere spændinger på op til 400 volt

Samtlige ca. 400 danske reddere skal med uddannelsen certificeres i forsvarlig sikkerhedshåndtering af el- og hybridbiler.

”Uddannelsen er en del af vores generelle kompetenceudvikling af redderne, og vi ser det som en naturlig konsekvens af den udvikling, vi ser på det danske bilmarked, hvor stadig flere bilister vælger de miljøvenlige biler”, siger landedirektør Jan Bøjstrup Christensen fra SOS International.

På uddannelsen lærer deltagerne at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter samt at anvende sikkerhedsværktøjer og personlige værnemidler korrekt ved eldrevne og hybride køretøjer. Redderne skal kunne håndtere spændinger på op til 400 volt, og det kræver både særligt værktøj og grundig indsigt. Ved forulykkede elbiler er der fare for, at batteriet bryder i brand. Et brændende batteri er særdeles vanskeligt at slukke. Ved blottede ledninger er der endvidere fare for elektriske stød.

Sidor

Prenumerera på Ambulansforum® innehållssamlare