Innehållssamlare

I sommar söker Sahlgrenska universitetssjukhuset sjuksköterskestudenter som läser sista året för jobb som sjuksköterskeassistenter inom medicin-, psykos- och beroendevård.

Den radiodispatch, som Rigspolitiet i 2013 fik leveret fra virksomheden Terma, bliver nu erstattet af en ny version, som også skal leveres af Terma. Den nye radiodispatch skal i døgndrift servicere ca. 100 samtidige brugere fordelt på 15 af Rigspolitiets vagtcentraler og situations- og operationscentre.

En radiodispatch styrer kommunikationen mellem vagtcentraler og operative enheder, det vil sige håndholdte terminaler, vognterminaler og mobile kommandocentraler.

Radiodispatchen skal således sikre, at personalet på vagtcentralerne effektivt og med overblik styre og koordinere beredskabsindsatser i krisesituationer og i dagligdagen.

Både leverance, service og vedligeholdelse

Terma har nu indgået kontrakt med Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) om leverance af en radiodispatch til Rigspolitiet. Kontrakten omfatter foruden selve leverancen også service og vedligeholdelse, ligesom den sikrer mulighed for kontinuerlig udvikling af systemets anvendelse via optionspakker, som kan tilkøbes i aftaleperioden.

Radiodispatchen kan skaleres fra et enkelt kontrolrum til et vilkårligt antal kontrolrum fordelt på et givet geografisk område og kan konfigureres til at håndtere de nødvendige sub-set af talegrupper og terminaler i det landsdækkende Tetra-netværk SINE.

Den nuværende radiodispatch har Terma leveret til Rigspolitiet som led i et forlig fra 2010, efter at en stor kontrakt mellem Terma og den danske stat var kuldsejlet. Kontrakten havde en værdi på 300 mio. kr. og omfattede leverance af kontrolrumssoftware til det samlede beredskab. Men efter store problemer konkluderede Rigspolitiet i 2010, at Terma ikke var i stand til at levere et funktionsdygtigt system. I stedet blev der indgået er forlig, som resulterede i en langt mindre kontrakt, hvor Terma alene skulle levere 12 radiodispatcher og et antal servere til politiet.

I en ny utvärdering om demensvården lyfter Socialstyrelsen behovet av att utveckla gränsöverskridande demensteam som i grunden föreslås bestå av en sjuksköterska från primärvården och en från kommunen.

Höstens #metoo-upprop visar med all tydlighet att tryggheten på arbetsplatserna måste bli bättre. Kommunal uppvaktade idag arbetsmarknadsminister Ylva Johannson med krav på att de fackliga skyddsombuden därför behöver stärkas. - Inför 8 mars driver Kommunal en jätteviktig fråga, nämligen utbildningar för skyddsombuden. Här är det inte tal om floskler och pamfletter, utan konkreta sätt att öka kvinnors trygghet och stärka den svenska modellen, säger Kommunals förbundsordförande Tobias Baudin. Uppvaktningen ägde rum vid ett besök på Arbetsmarknadsdepartementet. Närvarande var förutom

Efter at Region Midtjylland tidligere på året valgte at hjemtage driften af fire akutlægebiler i den østlige del af regionen, indleder Region Midtjylland og Region Hovedstaden nu et samarbejde om et fælles udbud af køretøjer. De to regioner vil udbyde en rammeaftale, som også de andre regioner vil kunne gøre brug af.

Region Midtjylland skal inden 1. december 2018 have indkøbt egne akutlægebiler, som skal leve op til høje krav med hensyn til sikkerhed, økonomi og kvalitet. Og et samarbejde med Region Hovedstaden, som allerede driver egne akutlægebiler, om et fælles udbud skal sikre en attraktiv aftale, som de tre øvrige regioner også får mulighed for at tilslutte sig.

Udbuddet involverer indkøb af fem akutlægebiler til levering i efteråret 2018 samt en rammeaftale, der giver mulighed for løbende indkøb af flere køretøjer efter behov. Køretøjerne skal være af SUV-typen med firehjulstræk med minimum 235 hk, automatgear og en tophastighed på min. 200 km/t.

Tættere samarbejde

Udover de økonomiske fordele vil det fælles udbud skabe et tæt samarbejde mellem regionernes akutberedskaber om driften af akutlægebiler. Det vil ifølge Thomas Balle Kristensen, præhospital direktør i Region Midtjylland, bidrage til udvikling af kvaliteten i den akutte hjælp og dermed komme borgere og patienter til gode:

”Vi er glade for det gode samarbejde, vi allerede har med Region Hovedstaden og de øvrige regioner, og ser frem til at gennemføre et fælles udbud. Region Hovedstaden har et indgående kendskab til og erfaring med at drive akutlægebiler, som vi har fået mulighed for at trække på, og vi ser det konkrete samarbejde som en unik mulighed for i fællesskab at styrke den akutte hjælp til borgerne”, siger Thomas Balle Kristensen.

”Vi har et skarpt blik rettet på bilens køreegenskaber, og vi går ikke på kompromis med sikkerheden for personalet i akutlægebilerne. Derfor kan tilbudsgivere også konkurrere på yderligere sikkerhed, ligesom de kan konkurrere på service på driften af bilerne og på leveringstid”, siger Freddy Lippert, der er direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab.

Den kommende rammeaftale for indkøb af flere køretøjer vil have en løbetid på 24 måneder samt mulig forlængelse i yderligere 24 måneder.

När ambulanspersonalen på stationerna i Eskilstuna och Strängnäs har det lugnt och stilla mellan utryckningarna använder de en del av dötiden till att liva upp stämningen med musik och dans.

15 000 mer i månaden är en rimlig lön efter många år i yrket. Det menar specialistsjuksköterskan Louise Jonasson och hennes kolleger på operation på Sahlgrenska som tröttnat på att halka efter sina nyutbildade arbetskamrater.


Patienterna fortsätter känna oro för att inte bli friska eller överleva även efter en hjärttransplantation. Ovissheten finns kvar efter operationen. Det visar sjuksköterskan Matilda Almgrens avhandling.

Sömnhormonet skrivs ut allt mer, även till unga fast det inte är godkänt. Inom några år väntas ett nytt läkemedel börja säljas. Det bygger också på ett kroppseget ämne och verkar inte vara beroendeframkallande.

”Du blir sexigare på dagen om du sover med mask på natten”, uppmuntrar Patricia Granzin. Hon är biomedicinsk analytiker och expert på att hjälpa patienter med sömnapné att sova gott — och samtidigt få tillbaka sitt liv.

Medlems­av­gift­en som dras från kontot varje månad känns lite som gymmedlemskape­t han aldrig utnyttjar. Vårdförbundet vill växa. Johanne­s Helin är en av dem som behöver övertygas.

För drygt tre år sedan infördes kortare arbetstider på försök för personalen på operation 1 vid Mölndals sjukhus. Resultatet har blivit så bra att ledningen nu beslutat att permanenta arbetstidsförkortningen.

Efter att ha inspekterat samtliga akutsjukhus i landet bedömer Inspektionen för vård och omsorg att vid 51 av 64 akutmottagningar får patienterna en god vård på akuten i väntan på att läggas in.

På onsdag den 7 mars ordnar Kommunal ett seminarium om kommunalekonomiska förutsättningar. Medverkar gör bland andra landsbygdsminister Sven-Erik Bucht och Tobias Baudin, ordförande för Kommunal. Temat för seminariet är ”Kommunalekonomiska förutsättningar - hur finansierar vi en jämlik välfärd?”. Medverkande: Sven-Erik Bucht, landsbygdsminister, Åsa Eriksson (S), riksdagsledamot, Tobias Baudin, ordförande för Kommunal och Torbjörn Dalin, utredare på Kommunal. Moderator: Maja Fjaestad, samhällspolitisk chef på Kommunal. Tid: Onsdag 7 mars, kl 8.30-9.30. Förhandsanmälan underlättar, men

Landstinget Dalarna går redan nu ut och säger sig vilja begränsa medarbetarnas möjlighet att förlänga sommarsemestern med föräldradagar – ett brott mot gällande regler, anser Vårdförbundet.

Stillasittande har allt mer seglat upp som ett allvarligt problem för folkhälsan. För att få sina studenter i rörelse erbjuder Karlstads universitet arbetsplatser där det går att cykla och plugga samtidigt.

 

I ett delvis EU-finansierat projekt ska Swedish standards institute, Sis, delta i ett projekt som syftar till att göra olika typer av hälso- och livsstilsappar säkrare och av bättre kvalitet för användarna och vårdgivarna.

Først den 21. marts 2018 bliver det afklaret, om alle Østsjællands Beredskabs ejerkommuner kan godkende den risikobaserede dimensionering – og dermed kan fortsætte i det fælleskommunale beredskab. Interessen samler sig især om Køge Kommunes beslutning, og et nej derfra kan medføre, at Stevns Kommune tvinges til også at forlade beredskabet.

I Køge Kommune skal politikerne den 20. marts 2018 behandle Østsjællands Beredskabs reviderede plan for risikobaseret dimensionering. Planen er blevet kritiseret af flere byrådspolitikere, da den indebærer en kraftig reduktion af beredskabet i Køge Kommune. Ved behandlingen den 20. marts 2018 skal politikerne tage stilling til, om de vil godkende dimensioneringen eller eventuelt vil tilkøbe et bedre beredskab. Siger Køge nej til dimensioneringsplanen, indebærer det i praksis, at kommunen udtræder af Østsjællands Beredskab.

Udover Køge Kommune er det kun Stevns Kommune, der mangler at tage stilling til dimensioneringsplanen. Her skulle planen have været behandlet i sidste uge, men politikerne valgte at udsætte beslutningen til den 21. marts 2018. Det sker for at kunne tage højde for Køge Kommunes beslutning. Den nye dimensionering indebærer nemlig, at udrykningerne fremover skal sammensættes af mandskab og materiel fra flere forskellige stationer, men hvis Køge Kommune udtræder af Østsjællands Beredskab, vil der blive en meget lang kørevej til de brandstationer, der kan assistere i Stevns Kommune.

I 2017 omkom 61 mennesker i Danmark som følge af brand. Det er det næstlaveste antal i 30 år og under gennemsnittet for de seneste 10 år. Rygning er fortsat langt den hyppigste årsag til dødsbrande. Omkring halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, startede som følge af rygning i hjemmet.

De 61 personer, der omkom ved brand i 2017, er det næstlaveste antal i 30 år efter 2016. Her var tallet 51. 2017 ligger under det gennemsnitlige antal branddøde over de sidste 10 år, der ligger på 70. Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen.

”Selvom der er en stigning i forhold til sidste år, hæfter vi os ved, at den positive tendens fra de senere år fortsættes”, siger Bo Torp Henriksen, der er chef for Beredskabsskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse. Han peger samtidig på, at gennemsnittet for de sidste fem år er 67, mens gennemsnittet for de foregående fem år var 73.

Rygning er fortsat hovedårsag

Omkring halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, startede som følge af rygning i hjemmet. Tendensen fra tidligere år med, at rygning er den hyppigste brandårsag ved dødsbrande, er dermed fortsat i 2017.

Disse brande starter typisk ved, at gløder fra en cigaret lander i tøj, møbler eller sengetøj, hvorefter flammerne får fat.

Samtidig viser statistikken, at en væsentlig del af de omkomne er hæmmet i deres bevægelser i større eller mindre grad grundet alder eller sygdom. De personer har særlig svært ved at slukke ilden eller komme væk fra branden.

”Det handler om grupper af mennesker, som vi har svært ved at nå med information og kampagner. Så hvis du har en gammel farmor, som er ryger og måske bor alene, så tal med hende om rygningen og få sat røgalarmer op i hendes hjem”, siger Bo Torp Henriksen.

Analyser og kampagner skal nedbringe antal yderligere

Beredskabsstyrelsen understreger, at det er vigtigt, at den positive tendens gennem de senere år ikke bliver en sovepude. Fremadrettet skal der arbejdes både på at få et bedre vidensgrundlag om dødsbrande og på forebyggende tiltag.

Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse vil derfor i 2018 gennemføre en større analyse af dødsbrandsområdet, der yderligere skal styrke grundlaget for målrettede brandforebyggende indsatser.

”Selvom vi overordnet ser et fald i antallet af omkomne ved brand, er det fortsat vigtigt, at vi bliver klogere på hændelsesforløbet op til en dødsbrand, samt hvorvidt der er nogle fælles risikofaktorer for de mennesker, der omkommer ved brand”, siger Bo Torp Henriksen.

Forebyggende indsatser som eksempelvis brandforebyggende hjemmebesøg hos sårbare borgere er vigtige. Beredskabsstyrelsen relancerer i samarbejde med Trygfonden og Kommunernes Landsforening i foråret kampagnen Brandsikker Bolig, der netop har brandforebyggende hjemmebesøg som sit kerneelement.

Beredskabsstyrelsens fokus på at nedbringe antallet af omkomne ved brand står også som et centralt mål i Den Nationale Strategi for Forebyggelse af Ulykker og Katastrofer fra 2017.

För nyutbildade sjuksköterskor som söker jobb på Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg gäller ett och samma löneerbjudande – oavsett vilken avdelning de tar jobb på.