Innehållssamlare

De 15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ved Sommersted Frivillige Brandværn er blandt de nominerede til Region Syddanmarks frivillighedspris. Prisen uddeles for at hylde de mange frivillige, der hver dag yder en kæmpe indsats i regionen, og i Sommersted stiller de frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ikke blot deres tid til rådighed – de har også selv sikret finansiering af deres køretøj.

Region Syddanmarks frivillighedspris uddeles den 25. april 2018, og det er tredje gang, at regionen uddeler prisen. Der er i år fem nominerede, der konkurrerer om en hovedpris på 50.000 kr. og to øvrige priser på 10.000 kr.

Blandt de nominerede er nødbehandlerne og akuthjælperne ved Sommersted Frivillige Brandværn. Herom skriver regionen:

”15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere rykker ud ved alle former for 112-udkald i Sommersted og omegn nat og dag. De er ofte de første på stedet og yder akuthjælp, indtil ambulancen er fremme. Behandlerne har en akutbil med udstyr finansieret af lokale midler, ligesom driften af ordningen også har været finansieret lokalt indtil 2018, hvor de er begyndt at få økonomisk støtte fra regionen. Ordningen har eksisteret i 14 år og er dermed den ældste akuthjælper-ordning i Region Syddanmark. I 2017 rykkede nødbehandlerne ud 132 gange”.

Regionsrådsformand Stephanie Lose er formand for den dommerkomité, som skal fordele priserne.

Når der er sket et trafikuheld, bliver det lokale brandvæsen som regel tilkaldt, men når det akutte redningsarbejde er afsluttet, er brandvæsenets opgave også slut. Opgaven med at rydde op efter trafikuheldet skal dermed typisk varetages af Falck, Dansk Autohjælp eller Viking. Men brandvæsenerne ønsker nu at overtage oprydningsopgaven.

I dag er det ikke muligt for brandvæsenerne at hjælpe til med oprydningen efter trafikuheld, da dette falder udenfor beredskabets opgaveråderum, der primært har hjemmel i beredskabslovens § 12. Her beskrives det, at det kommunale redningsberedskab har en rolle i akutfasen, som typisk er det tidsrum, hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er risiko for, at en ny akutfase kan opstå.

Så snart situationen ikke længere befinder sig i akutfasen, vil brandvæsenets rolle være overstået, da der ikke er hjemmel til at gøre mere. Dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed, der måske først skal have tilkaldt assistance til oprydningen. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Men den nuværende begrænsning bør fjernes, mener brandvæsnernes interesseorganisation, Danske Beredskaber:

”Selvom vi er på stedet, må vi ikke hjælpe med oprydningen – også selvom det ville spare en masse tid for borgerne, der sidder og venter på at kunne komme videre. Beredskabet er først på skadestedet, og vi kan derfor overtage oprydningen, så snart den oprindelige beredskabsmæssige opgave er løst. Hvis vi får lov til at overtage oprydningen af skadestederne, vil det gøre, at vi kan få gang i vejene hurtigst muligt, til glæde for borgerne”, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.

Ifølge Danske Beredskaber er der behov for en klar lovhjemmel, hvis opgaven skal overgå til brandvæsenerne: ”Hvis vi gør det uden foregående aftale, kan vi ende med at stå med at skulle betale omkostningerne ved indsatsen, da skadevolders forsikringsselskab vil pege på den manglende hjemmel”, forklarer Jarl Vagn Hansen.

Danske Beredskaber opfordrer derfor til, at man ser på muligheden for at udvide brandvæsenernes opgaveområde, så oprydningsarbejde efter trafikuheld er omfattet af brandvæsenernes opgaveområde.

I andre lande har man ifølge Danske Beredskaber stor succes med at få brandvæsenerne til at forestå oprydningsarbejdet på statslige veje, som blandt andet er motorvejsnettet. I Tyskland er brandvæsnet eksempelvis udstyret med særligt maskinel, der er specialiseret til brug ved blandt andet olierensning og oprydning efter trafikuheld. Derfor mener Danske Beredskaber, at der er god grund til at kigge mod vores tyske naboer:

”Hvis vi skal kunne løse den opgave, er der også brug for, at de kommunale redningsberedskaber bliver tilført noget materiel, der kan være med til at løse opgaven. Desuden er det nødvendigt, at vi opkvalificerer vores beredskabsmedarbejdere, så de i højere grad kan løse opgaven”, siger Jarl Vagn Hansen – og tilføjer:

”Hvis man ser på det fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne give god mening, at vi i de kommunale redningsberedskaber udfører den opgave til gavn for borgerne.”

Som Vårdfokus tidigare rapporterat tyder forskning på att tandlossning ökar risken för en första hjärtinfarkt med 30 procent. Nu visar ny forskning att risken är högre för kvinnor än män.

Minst 54 barn ur Venezuelas ursprungsbefolkning har avlidit i ett mässlingsutbrott. Bristen på sjukvård har gjort att utbrottet inte kunnat hejdas. Samtidigt är många europeiska länder hårt drabbade med ett stort antal smittade.

Snart kan det bli både enklare och snabbare för vårdpersonal att rapportera läkemedelsbiverkningar. I maj testas ett nytt system där uppgifterna skrivs in i det egna journalsystemet.

Åtta smittades och fyra avled i ett legionellautbrott i norra Stockholm i höstas. Nu har smittan lokaliserats till ett kyltornssystem i Kista.

Vid total hjärninfarkt ställs oftast diagnosen med en neurologisk undersökning, men i vissa fall behövs bilddiagnostik. Nu har SBU bedömt alternativen.

Regeringen har fattat beslut om de lagförslag som krävs för en nationell läkemedelslista. Om två år ska allt kunna vara på plats.

Det er sjældent, at man hører om offentlige it-projekter, der er blevet billigere end ventet, men i Region Midtjylland er anskaffelsen af et nyt it-system til AMK-vagtcentralen endt med kun at koste 14 mio. kr., mens der var budgetteret med 32 mio. kr. Regionen anskaffede selv det nye it-system, der oprindeligt skulle være have et fælles projekt for fire regioner.

Alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden indgik i 2011 en kontrakt med virksomheden Intergraph om levering af et kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne. Et kontrolrumssystem er et it-system, der anvendes til at håndtere alarmopkald og kommunikere med ambulancerne, og det var meningen, at det nye system skulle afløse det dengang 11 år gamle EVA2000-system, som regionerne lejede af Falck.

Efter adskillige forsinkelser i leverancen blev projektet imidlertid opgivet i 2015, og Intergraph blev droppet som leverandør. Det udløste en stor erstatning fra Intergraph til regionerne.

Derefter gik regionerne individuelt i gang med at indkøbe deres egne kontrolrumssystemer.

I Region Midtjylland faldt valget på et kontrolrumssystem fra virksomheden Logis, og der var fortsat afsat de 32 mio. kr., som regionernes projektsekretariat hos Region Syddanmark havde regnet sig frem til, at Region Midtjylland skulle betale for den fælles løsning til de fire regioner.

Nu er regnskabet så gjort op, og det viser, at der langt fra blev brug for de 32 mio. kr. Kontrolrumssystem er nemlig endt med at koste 13,5 mio. kr., hvilket altså indebærer, at den samlede løsning blev næsten 19 mio. kr. billigere end det fællesregionale projekt. Reelt er besparelsen dog noget mindre, da der indgår en indtægt på 6,4 mio. kr., som er Region Midtjyllands andel af erstatningen fra Intergraph.

I Region Midtjylland blev det nye kontrolrumssystem sat i drift den 1. oktober 2016, og regionen samarbejder med Region Nordjylland og Region Hovedstaden om videreudvikling af systemet.

Ett bråk om tillsättningen av en ny sjukhuschef på Centralsjukhuset i Kristianstad har seglat upp. En sjuksköterska sågs som bästa kandidaten, tills läkarna protesterade så kraftigt att hon tog tillbaka sin ansökan.

Mannen sökte upprepade gånger hjälp för sömnsvårigheter. Han träffade hela tiden olika läkare och fick en rad olika psykofarmaka utskriven. Nu får den psykiatriska kliniken skarp kritik av Ivo.

En ambulanssjuksköterska kritiseras av Ivo för att inte ha säkerställt patientens vitala parametrar under färd till sjukhus. Vid ankomsten hade patienten hjärtstopp och avled.

Veronica Eriksson på Brogårdens äldreboende i Skellefteå har under tio år drivit förbättringsarbeten för att göra patienternas sista tid bättre. Genom att utvärdera omvårdnad och lindring av symtom har vården utvecklats.

Framtidens avancerade teknik, som artificiell intelligens, kommer att förändra radiologin och röntgensjuksköterskeyrket i grunden. Men är vården redo för utmaningen?

Nordsjællands Politis anvendelse af en helikopter til at eftersøge en bortgået 85-årig mand udløste i nat en lang række klager fra borgere, der fik deres nattesøvn forstyrret. Men hos politiet er der stor overraskelse over, at forklaringen om eftersøgningen ikke fik mishaget til at ophøre. Tværtimod mente flere borgere, at politiet burde fortsætte eftersøgningen uden brug af helikopter.  

Lidt over midnat i nat modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra et plejehjem i Birkerød om, at en 85-årig beboer var forsvundet, og politiet satte derfor straks hele maskine i værk.

”Selv om kalenderen fastholder, det er forår, så er det altså ikke vejr til at være alene ude i det fri uden korrekt påklædning, og vi vidste derfor, at vi havde travlt”, fortæller Nordsjællands Politi på Facebook.

Politiet sendte flere hundepatruljer til området, ligesom man rekvirerede en drone og en helikopter til at hjælpe med at lede. Men især helikopteren er noget, man lægger mærke til, når rotorbladene flænser luften og øger lydniveauet i området betragteligt, og det modtog politiet flere opkald om i nattens løb.

”På grund af helikopterens larm er det forståeligt nok, at man ringer ind og forhører sig om, hvorfor en helikopter fra politiet hænger og larmer, når man forsøger at få sin skattede nattesøvn. Men når man så får en – i vores øjne – god forklaring på, hvad der ligger bag helikopterens snurren, så kan vi ikke forstå, at mishaget med helikopteren ikke hører op med det samme. Men der var nogen, der mente, at den eftersøgning måtte klares uden helikopteren”, fortæller Nordsjællands Politi.

”Vi sender en helikopter i luften, når vi vurderer, det er nødvendigt, og i dette tilfælde for måske at redde liv. Vi sender ikke en helikopter i luften for at genere. Vi beklager opstødet, men vi skulle lige ud med det. Vi er klar over, at langt størstedelen af jer har forståelse for, at vores arbejde nogle gange kan larme eller komme i vejen for jeres planer. Vi håber på, at vi med opslaget her kan få forståelse fra endnu flere, næste gang de bliver mødt af en ubelejlig afspærring, en larmende helikopter eller noget lignende”, skriver politiet i opslaget på Facebook.

Den 85-årige mand blev i øvrigt fundet her til morgen kl. 06.25. Han var lettere medtaget, men efter omstændighederne i god behold, og han blev efter en mindre kontrol på sygehuset genforenet med sin hustru.

”Vi beklager de gener, som nattens eftersøgning har medført, men vi kommer til at gøre det samme igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det håber vi på, at alle vil vise forståelse overfor”, slutter politiet.

En man dog i somras efter att ha legat fastspänd i 42 timmar. Det visar kvällens program av Uppdrag granskning. Henrika Jormfeldt vill lyfta fram psykiatrisjuksköterskornas kompetens för att förebygga tvångsåtgärder.

Det er ikke lykkedes for Falck og Østjyllands Brandvæsen at blive enige om en ny brandslukningsaftale for den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune. Som konsekvens har Østjyllands Brandvæsen besluttet at hjemtage brandslukningsopgaven fra 1. oktober 2018. Falcks medarbejdere tilbydes fortsat ansættelse i Østjyllands Brandvæsen.

Fra 1. oktober 2018 varetages brandslukningen i den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune af Østjyllands Brandvæsen. Hidtil har opgaven været varetaget af Falck fra brandstationen på Trindsøvej, men efter et udbud og efterfølgende forhandlinger med Falck kan Østjyllands Brandvæsen konstatere, at det forhandlede tilbud ikke matcher forventede krav til løsningsbeskrivelse.

”Når vi vælger at hjemtage opgaven, er det simpelthen fordi, at de løsningsforslag, der er modtaget, ikke harmonerer med det, der er beskrevet i udbuddet. Derudover kan Østjylland Brandvæsen selv løse opgaven billigere end det tilbud, der er modtaget”, fortæller Anders Rathcke, der er chef for Operativ Afdeling i Østjyllands Brandvæsen.

Kontrakten mellem Falck og Østjyllands Brandvæsen udløb egentlig den 1. april 2018. Når hjemtagelsen af brandslukningen først sker fra den 1. oktober 2018, skyldes det en gensidig aftale om, at der skal være en så smidig overgang som muligt. Derfor er Falck og Østjyllands Brandvæsen enige om en forlængelse af den nuværende aftale med seks måneder.

Kontraktforlængelsen sker af hensyn til borgere og virksomheder, som ikke skal mærke en forandring ved at Østjyllands Brandvæsen overtager brandslukningen. Som en konsekvens af hjemtagelsen vil der ske en virksomhedsoverdragelse af de berørte medarbejdere fra Falck.

”Vi er glade for at samarbejde med Østjyllands Brandvæsen og kede af, at vi ikke har kunnet nå til enighed. I Falck ønsker vi at levere brandslukning med uddannede brandfolk, holdleder og i bedste fald også brandbiler. Vi har leveret en konkurrencedygtig pris på en samlet løsning og er overraskede over, at Østjyllands Brandvæsen kan levere en samlet løsning billigere. Vi er glade for, at vores medarbejdere kan fortsætte i Østjyllands Brandvæsen. Vi kører fortsat brand i Galten og ser frem til fortsat at samarbejde med Østjyllands Brandvæsen”, siger Thomas Dietz, der er brandchef i Falck Vest.

Beslutningen om at hjemtage opgaven giver også nogle muligheder for Østjyllands Brandvæsen f.eks. yderligere stordriftsfordele. Og brandvæsenet understreger, at Østjylland fortsat vil have et stærkt og robust beredskab, der kan samarbejde stationerne i mellem til glæde for borgere og virksomheder.

”Falck har gennem mange år været en god og solid samarbejdspartner, der altid har stået skulder ved skulder med vores brandmænd, når det brændte på. Borgerne i Østjylland kan være helt trygge ved, at Østjyllands Brandvæsen fortsat lever op til det aftalte serviceniveau, uanset hvem der leverer brandslukningen”, siger direktøren for Østjyllands Brandvæsen, Lars Hviid.

Der skal på sigt etableres en ny fuldtidsbrandstation i den sydlige del af Aarhus. Dette har været planen hele tiden for at følge med udviklingen i Østjylland og sikre hurtigst mulige ankomsttider for flest borgere, uanset hvem, der leverer brandslukningen.

Københavns Vestegns Politi indsætter i dag en mobil politistation i Albertslund, som har været ramt af flere skyderier de seneste dage. ”Vi indsætter den mobile politistation for at borgerne har mulighed for at kontakte os direkte, hvis de har informationer i forbindelse med skyderierne og for at sikre opretholdelse af tryghed i området”, siger politiinspektør Mikael Wern.

Den mobile politistation vil være placeret på adressen Rypehusene 1-3, foran butikstorvet, hvor den står i dag fra kl. 14 til kl. 20 og igen i morgen fra kl. 07.

Indsættelsen sker efter at der i nat kl. 04.12 blev anmeldt endnu et skyderi mod en adresse på Tranehusene i Albertslund. Det er tredje gang inden for få dage, at der bliver skudt mod stedet.

Samtidig har politiet over det seneste døgn intensiveret patruljeringen i området, ligesom der i dag vil blive sendt betjente på gaden, som vil dele foldere ud, hvor borgere opfordres til at kontakte politiet, hvis de har set noget i forbindelse med skyderierne eller i øvrigt kender til sagerne.

”Det er en meget alvorlig situation. Det er endnu uklart hvad der er motivet bag skyderierne, men det efterforsker vi lige nu. Umiddelbart tyder intet på konflikt mellem bander”, siger politiinspektør Mikael Wern.

I går aftes anholdt politiet en 19-årig mand som sættes i forbindelse med flere af skyderierne.

Merparten av de som anställts inom förlossningsvården förra året med hjälp av den extra förlossningspengen är undersköterskor. Det visar landstingens egna rapporter till Sveriges kommuner och landsting, SKL.

Bara fyra av tio äldre på särskilt boende tycker att det är lätt att få träffa sjuksköterska, läkare och personal vid behov. Det är en kraftig försämring jämfört med tidigare. Rapporten Öppna jämförelser visar på flera försämringar när det gäller vård och omsorg om äldre.