Innehållssamlare

Chefer ska driva igenom förändringar, men många känner sig osäkra och övergivna och har svårt att få med sig medarbetarna på tåget. Med ett nytt verktyg kan cheferna öva på att bli tydligare och mer inspirerande.

Specialistsjuksköterskan Emma Olsson har tilldelats Riksföreningen för barnsjuksköterskors pris för bästa avhandling. Hon får priset för sitt arbete med smärtbedömning och smärtlindring utan läkemedel för små och för tidigt födda barn.

Regeringen har utsett Nader Ahmadi till generaldirektör för den nya myndigheten för arbetsmiljökunskap. En efterlängtad satsning, säger TCO om den nya myndigheten.

Siden Danmarks største hjerteløberordning blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017, har 2.152 af de frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter.

Ordningen med hjerteløbere er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og TrygFonden. Hjerteløberne modtager via appen TrygFonden Hjerteløber en alarm fra Region Hovedstadens Akutberedskab, når der er et formodet hjertestop i nærheden. Hjerteløberne sendes på mission for at yde hjertelungeredning og hente en hjertestarter for at kunne begynde genoplivningen, inden ambulancen når frem.

I dag er i alt 17.500 frivillige hjerteløbere tilmeldt TrygFonden Hjerteløber, og de mange missioner, de har gennemført, er et resultat langt ud over det forventede, fortæller Fredrik Folke, der er klinisk forskningslektor på Herlev-Gentofte Hospital og forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

”Tilslutningen til hjerteløberordningen har langt oversteget vores forventninger, og hjerteløberne gør virkelig en vigtig forskel. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter, inden ambulanceredderne tager over. Jo hurtigere genoplivningen begynder, jo større er chancen for at overleve, og vi ved allerede nu, at hjerteløberne i flere tilfælde har været med til at redde liv”, fortæller Fredrik Folke.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulanceredderne ankommer, er der 5 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 20 pct. Hvis der også indenfor få minutter stødes med en hjertestarter, overlever op mod 50 pct.

”Selvom nogle hjerteløbere først når frem efter ambulancen, kan de stadig gøre stor gavn. De kan gå til hånde, når ambulanceredderne overtager genoplivningen og f.eks. tage sig af de pårørende, som kan være chokerede”, siger Fredrik Folke og fortsætter:

”Vi begynder et forskningsprojekt inden for kort tid, der skal dokumentere, hvilken betydning hjerteløberne har for overlevelsen. Vi undersøger også, hvordan det er for hjerteløberne at blive kaldt på mission og medvirke til genoplivningsforsøg. Målet er at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden bedst involverer danskerne i at redde liv. Der er ingen tvivl om, at involvering af danskerne er et af de vigtigste parametre, hvis vi skal øge overlevelsen endnu mere efter hjertestop i fremtiden”.

”Selvom vi endnu ikke kender forskningsresultaterne fra hjerteløberprojektet i Region Hovedstaden, så er den opbakning og lyst til at træde til, som vi har mødt hos danskerne overvældende. De foreløbige erfaringer er så tilpas overbevisende, at vi arbejder med at udbrede ordningen i andre dele af landet inden for de kommende måneder og år”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

Årets mätning inom slutenvården visar att drygt 14 procent av patienterna hade ett eller flera trycksår. Det är en ökning jämfört med de två tidigare åren. Men skillnaderna mellan landstingen är stora. På Akademiska i Uppsala hade över 25 procent av patienterna trycksår.

Som ny chef för Innovation Akademiska i Uppsala vill sjuksköterskan Maria Cederblad att Akademiska sjukhuset ska bli bland de bästa i Sverige på att ta vara på medarbetarnas idéer om hur vården kan utvecklas.

Både privata vårdföretag och landstingens vårdcentraler börjar nu i stor skala ställa diagnoser via digitala vårdbesök – men det saknas helt och hållet vetenskapligt stöd för detta nya arbetssätt, visar en genomgång som forskare gjort.

Ny forskning tyder på, at patienter med blødende eller perforeret mavesår ikke altid får så hurtig hjælp, som der er behov for, når de ringer efter en ambulance. Det kan skyldes, at diffuse symptomer gør det svært at opfange alvorligheden ved opkald til 112. Ud af 263 patienter med blødende eller perforeret mavesår fik kun 63 pct. af patienterne tilsendt en ambulance med hastegrad A.

Mavesår er et sår i mavesækken eller tolvfingertarmens slimhinde. Et mavesår kan udvikle sig til at blive både blødende og perforeret, og særligt perforeret mavesår, hvor der går hul på mavesækken, kan være livstruende.

Når en patient ringer 112 med symptomer, der efter indlæggelse på hospitalet viser sig at stamme fra et blødende eller perforeret mavesår, får de imidlertid sjældnere sendt en ambulance med hastegrad A end patienter, der ringer med brystsmerter eller andre mere velkendte symptomer. Dette til trods for at dødeligheden efter et perforeret mavesår er høj.

Det viser et nyt studie, som har sammenlignet forløb for patienter med blødende eller perforeret mavesår med forløb for patienter med de fem diagnoser, som hyppigst udløser akut hjælp med ambulancen, nemlig hjertestop, brystsmerter, svigt i vejrtrækning, slagtilfælde og traumer.

”Vi har netop set på denne gruppe patienter, fordi vi ved at hurtig behandling kan reducere dødeligheden. Uheldigvis kan symptomerne på selv alvorlige mavesår være svage og diffuse. Det er formentlig en del af forklaringen på, at de i mindre grad modtager den hurtigste ambulance, den såkaldte A-respons, sammenlignet med de øvrige patientgrupper”, forklarer lægestuderende Kasper Bonnesen, der har gennemført studiet som led i et forskningsår i Præhospitalet i Region Midtjylland.

I studiet har man sammenholdt data for alle patienter, der i en tre-årig periode kom på hospitalet inden for 24 timer efter et opkald til 112. Ud af 8.658 patienter blev 263 efterfølgende diagnosticeret med blødende eller perforeret mavesår. Det viste sig, at kun 63 pct. af patienterne med denne diagnose havde fået tilsendt den hurtigste ambulance.

Til sammenligning fik 93 pct. af patienter med brystsmerter og 83 pct. af patienter, der havde været udsat for et traume, sendt til hospitalet med den hurtigste ambulance. Samtidig kunne det konstateres, at knap 8 pct. af mavesårspatienterne døde inden for 30 dage, hvilket ligger på niveau med dødeligheden for de patienter, der blev indlagt med brystsmerter eller traumer.

Desuden blev 6,5 pct. af patienterne med mavesår tilbudt anden hjælp end en ambulance, f.eks. en henvisning til egen læge eller vagtlæge. Det gjaldt kun omkring 1 pct. for de øvrige diagnoser.

Kasper Bonnesen vurderer derfor, at der er behov for at styrke fokus på patienter med mindre klassiske symptomer på alvorlig sygdom, herunder mavesår.

”Udfordringen er, at symptomerne på alvorligt mavesår kan være så diffuse, at patienternes akutte tilstand er svær at opdage. Derfor bør man tilbyde det sundhedsfaglige personale, der tager imod 112 opkald, særlig undervisning i at spørge ind til patienternes symptomer og brug af medicin, både smertestillende og blodfortyndende. Man kan også overveje at udvikle den spørgeguide, som bruges i alle AMK-vagtcentraler, så den bliver et endnu bedre værktøj til at identificere de patienter, der har brug for hurtig hjælp”, siger Kasper Bonnesen.

Lone Nikolajsen, som er hovedvejleder på projektet og professor i anæstesiologi på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til at løfte perspektivet til det samlede sundhedsvæsen:

”Vi kan formentlig blive skarpere til at identificere, hvilke patienter, der er i særlig risiko for mavesår ved at bruge eksisterende viden om patienten på tværs af sundhedsvæsenet. Vi er f.eks. blevet rigtig dygtige til at sikre en hurtig og koordineret indsats til patienter med blodprop i hjertet. Med en lignende tilgang til patienter med mavesår, vil vi også kunne tilbyde dem den rette behandling i tide. Med en samlet indsats og mere information til borgerne kan vi måske redde flere patienter fra alvorlige følger af mavesår”.

Studiet er netop publiceret i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.

Recept på motion är ett bra sätt att få patienter att röra sig mer. Det visar den första systematiska översikten av forskningen om den svenska modellen.

En långdragen förlossning som slutade med att barnet inte överlevde får kritik på flera punkter av Ivo, Inspektionen för vård och omsorg. Barnmorskans handläggning uppvisar allvarliga brister, skriver Ivo i sitt beslut.

Ry, der ligger mellem Silkeborg og Skanderborg, har nu fået sin egen ambulancestation. Stationen, hvor der både er garage til ambulancen og overnatningsmuligheder til redderne, er indrettet på den lokale brandstation, men der er ingen fast ambulance på stationen. Der er nemlig tale om en fremskudt placering, som kun vil blive brugt midlertidigt, når AMK-vagtcentralen vælger at placere en ledig ambulance i området.

De 66 ambulancer i Region Midtjylland er fordelt på 36 ambulancebaser. Men derudover råder regionen over en række “fremskudte placeringer”, hvor ambulancerne kan holde midlertidigt. De fremskudte placeringer giver mulighed for i perioder at flytte ambulancer til det pågældende geografiske område – og dermed sikre en bedre dækning.

Som en del af budgetaftalen for 2018 besluttede det midtjyske regionsråd at oprette fremskudte placeringer til ambulancer i Ry, Vinderup og Ryomgård. De fremskudte placeringer i Ryomgård og Vinderup kom på plads i februar. Og nu er den fremskudte placering med overnatningsmulighed i Ry også klar til at blive taget i brug. Den er etableret i samarbejde med Skanderborg Kommune og Østjyllands Brandvæsen.

”Vi holder hele tiden øje med responstiderne og vurderer løbende, om der er mulighed for at styrke den akutte hjælp både på tværs af regionen og mere lokalt. Der har længe været et ønske om at forbedre responstiden i dette område, og vi håber, at den nye fremskudte placering vil kunne gøre en positiv forskel”, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

I Præhospitalet, som har ansvaret for akutberedskabet i Region Midtjylland, er der tilfredshed med den nye base, som øger muligheden for at forkantsdisponere en ambulance til området.

”Det er en kompleks opgave at sikre den bedste udnyttelse af vores 66 ambulancer. Vi forsøger hele tiden at placere ambulancerne der, hvor behovet er størst. Her giver den nye fremskudte placering i Ry bedre mulighed for at optimere dækningen i området mellem Silkeborg og Skanderborg. Det kan betyde, at ambulancen i nogle situationer kan være hurtigere fremme hos en borger, der bliver kritisk syg eller kommer alvorligt til skade”, forklarer Thomas Balle Kristensen, som er direktør i Præhospitalet.

Thomas Balle Kristensen understreger samtidig, at det forudsætter, at der er ledige ambulanceberedskaber i andre områder, som kan frigøres til forkantsdisponeringen, da der samlet set ikke er kommet flere ambulancer i Region Midtjylland.

Der er nu fremskudte placeringer med overnatningsmulighed i Ulfborg, Karup, Langå, Videbæk, Ryomgård, Vinderup og Ry. Herudover er der fremskudte placeringer uden overnatningsmulighed i Thyborøn, Balling, Fjellerup, Hadsten, Havndal, Sdr. Felding, Aulum, Juelsminde og Gjesing. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må beredskabet kun holde dér i op til to timer ad gangen.

Minskad spädbarnsdödlighet, bättre läs- och skrivkunnighet och ökad livslängd. Det blev resultatet av det första försöket med gratis spädbarnsvård i Sverige på 1930-talet. Mest gynnades utsatta barn.Det här visar att tidig och förebyggande vård bidrar till långvariga förbättringar i människors liv, säger forskarna bakom studien.

Trots att Vårdförbundet och Kommunal för ett år sedan slog larm om den ohållbara arbetsbelastningen på grund av vårdplatsbrist på avdelning 357 har ingenting blivit bättre. Nu vänder de sig till Arbetsmiljöverket igen.

När sjukhuset gjorde ett utskick till 400 specialistsjuksköterskor använde de en bild där flera patienters personnummer syntes. Utskicket anmäls nu till Ivo, Inspektionen för vård och omsorg.

När den 20-åriga kvinnan ringde sjuksköterskan på hälsocentralen för att hon var uppsvälld i magen och hade över 40 graders feber fick hon veta att det nog var för att hon druckit Coca cola och att den mörka avföringen berodde på blåbärssoppa. Senare visade det sig att blindtarmen hade spruckit.

På torsdag samlas 1 900 av landets skolsköterskor på Älvsjömässan i Stockholm. På årets skolsköterskekongress ligger fokus på det förebyggande medicinska uppdraget och att inte agera som vårdcentral.

I dag er Rybners i Esbjerg den ene af to uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelsen som redder, og hvis det står til Rybners, skal der fortsat uddannes reddere i Esbjerg, når redderuddannelsen erstattes af en ny uddannelse som ambulancebehandler. Rybners har søgt om at få den nye erhvervsuddannelse, og det støttes af Region Syddanmark.

Rybners i Esbjerg udbyder redderuddannelsen vest for Storebælt, mens uddannelsen øst for Storebælt udbydes af Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød. Den nuværende ambulancebehandleruddannelse udbydes af SOSU Nord i Aalborg og af Dansk Institut for Medicinsk Stimulation (DIMS) i København, mens paramedicineruddannelsen kun udbydes af University College Nordjylland i Aalborg.

Når den nye erhvervsuddannelse som ambulancebehandler bliver en realitet fra 1. januar 2019, satser Rybners på, at der fortsat skal uddannes reddere i Esbjerg. I øjeblikket starter der hvert år 70-100 elever på redderuddannelsen i Esbjerg med specialet ambulance, og det er forventningen, at der på landsplan vil starte 220-250 elever på den nye ambulancebehandleruddannelse. Og de har god udsigt til at få et job: Ved den seneste opgørelse var beskæftigelsesfrekvensen for reddere på hele 97 pct.

Rybners skal bl.a. konkurrere med SOSU Østjylland i Silkeborg og SOSU Nord i Aalborg, men Rybners fremhæver i institutionens ansøgning, at der er et godt samarbejde med UC Syd, hvor der er tværfagligt miljø, som giver reddereleverne mulighed for at træne samarbejde med bl.a. sygeplejersker og jordemødre.

Ansøgningen fra Rybners får opbakning fra Region Syddanmark, som peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuftigt at udnytte det eksisterende uddannelsessted, snarere end at etablere nye uddannelsessteder andre steder i landet.

Regionen vurderer bl.a., at den eksisterende bygningsmæssige og udstyrsmæssige kapacitet, der har været anvendt til den nuværende redderuddannelse, og de nuværende lærer- og lederkompetencer samt den specifikke viden og knowhow fra Rybners og fra særligt sygeplejerskeuddannelse på UC Syd vil danne et godt udgangspunkt for opstarten af en ny ambulancebehandleruddannelse på Rybners.

Senast om två år ska alla vårdcentraler i Region Västra Götaland ha infört vårdsamordnare som ansvarar för stöd till personer med depression eller ångetssyndrom.

När 160 sjuksköterskor från hela landet samlas till sårkonferens i Borås i morgon ska de bland annat diskutera hur man kan göra för att minska behovet av antibiotika vid behandling av sår.

Det är lättare att somna efter ett kvällspass och man blir piggare på jobbet. Så känner personalen på intensivvårdsavdelningen vid Hudiksvalls sjukhus sedan man anpassat ljuset efter dygnets skiftningar, visar en mindre undersökning.