Innehållssamlare

Vad ska Vårdförbundet prioritera i lönekampen? Tycker alla att karriärstegar är ett bra förslag? Höjs medlemsavgiften? Nästa vecka samlas Vårdförbundets kongress och fattar beslut i viktiga framtidsfrågor.

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Transportministeren tager nu konsekvensen af problemer med oprydning på motorvejene efter trafikuheld og etablerer et pilotprojekt, der skal undersøge muligheden for at mindske forsinkelserne i trafikken. Interesseorganisationen Danske Beredskaber hilser initiativet velkommen, men så gerne, at der blev lavet en permanent løsning.

”Det er rigtig fint, at man med det her pilotprojekt forsøger at gøre noget ved den problematik, der opstår, når vejen skal ryddes, og trafikken igen skal forbi efter trafikuheld. Men hvis der virkelig skal gøres en forskel, så er der behov for en permanent løsning”, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

”Det kunne eksempelvis være ved en ændring i beredskabsloven, så beredskabet får lov til at hjælpe med den umiddelbare del af oprydningen, der hurtigst muligt skal skabe plads til at trafikken igen kan afvikles”, siger Bjarne Nigaard.

Som beredskabsloven er nu, har beredskabet en rolle i akutfasen, men så snart situationen ikke længere er i akutfasen, vil beredskabets rolle være overstået – og dermed overdrages ansvaret for skadestedet til en anden relevant myndighed. Dermed kan oprydningsprocessen hurtigt trække i langdrag.

Derfor opfordrer Danske Beredskaber til, at arbejdsgangene ændres, så et uheld opdeles i tre faser i stedet for to som i dag. Helt konkret skal der indføres en kort mellemfase mellem akut- og oprydningsfasen, der skal sørge for genåbning af trafikken. En fase, som beredskaberne gerne vil sætte sig på.

”Som det er i dag, må vi ikke hjælpe, selvom vi er først på skadestedet. Det ligger simpelthen uden for vores lovmæssige kompetencer. Derfor håber vi, at vi med en ændring af beredskabsloven kan få lov til at hjælpe til, så vi kan mindske ventetiden. Beredskabet skal ikke stå for egentlig oprydning eller for at bugsere køretøjer væk efter uheld, men kunne sagtens få en vital opgave, der skulle bestå i at skubbe biler og vragrester hurtigt ind til siden, evt. hurtigt sanere vejbanen for glasskår og olie mv., så trafikken hurtigt kan genoprettes”, mener Bjarne Nigaard.

Såfremt beredskabet får den nye opgave, er det dog ifølge Danske Beredskaber vigtigt, at brandstationerne får tilført materiel, der kan anvendes til at løse opgaven. Men selvom det sidste kræver nogle investeringer, så vil det i det lange løb have en positiv indvirkning på samfundsøkonomien, mener Bjarne Nigaard:

”Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle give god mening, at vi i beredskabet udfører en opgave, der vil være til gavn for den enkelte borger, der sidder fast i trafikken”.

Ett gott ledarskap är avgörande för den personcentrerade vården. Sjuksköterskan Annica Backmans avhandling visar på behovet av närvarande enhetschefer som är bra på att ge direkt feedback.

Den senaste veckans sommartemperaturer har fått fart på pollensäsongen. Många hör av sig till vården för råd och Vårdfokus har bett barnsjuksköterskan och allergikonsulenten Susanne Bengtsson Lund att ge sina bästa tips.

I dag meddelade regeringen att rådmannen Johan Modin från Uppsala fått uppdraget att utreda hur den nya myndigheten för etikprövningar ska regleras och bemannas.

Det er komplekst at rydde op efter færdselsuheld, og der er mange parter involveret i løsningen af opgaven. Men nu skal et forsøg på Fyn afdække nye muligheder for at rydde hurtigere op, så vejene dermed kan genåbnes hurtigere. Og det kan spare samfundet for mange penge, for alene på motorvejene koster køerne omkring 700 mio. kr. om året.

Det er Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Fyns Politi, som nu vil prøve at hjælpe trafikanterne hurtigere frem. Fra starten af næste måned iværksætter myndighederne således et forsøg, hvor de frem mod slutningen af 2019 vil teste effekten af forskellige indsatser og værktøjer, der kan medvirke til en hurtigere oprydning og genetablering af trafikken efter uheld på motorvejen tværs over Fyn.

”Der findes vel næsten ikke noget mere frustrerende i trafikken end at være fanget i en lang kø på motorvejen”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Det er irriterende for den enkelte trafikant, og det er dyrt for samfundet. Derfor er der på alle måder god ræson i at afprøve forskellige måder til at afvikle køerne efter uheld på motorvejen hurtigere”.

I første fase af forsøget vil Vejdirektoratet og Fyns Politi drøfte de redskaber og indsatser, der skal afprøves i forsøgsperioden, med de andre relevante aktører. Mulige indsatser kan for eksempel være hurtigere rekvirering af materiel til oprydning ved uheld, afprøvning af andet materiel til oprydning og effektivisering af kommunikationsgange.

Drøftelserne vil ske i samarbejde med de andre parter, der også arbejder med at håndtere uheld på motorvejsnettet – blandt andet de lokale redningsberedskaber og sundhedsberedskabet. Og de vil blandt andet bygge på erfaringer fra andre lande, hvor man har forsøgt at koordinere samarbejdet mellem myndighederne bedre for at reducere trafikanternes tidstab ved uheld.

”Det er utrolig komplekst at rydde op efter uheld”, fortæller områdechef Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet. ”Der er mange parter involveret, og de har alle forskellige roller, kompetencer og opgaver. Derfor er det vigtigt, at alle parter deltager i forsøget, så vi bedst muligt kan teste mulighederne for at få ryddet motorvejen hurtigere efter uheld”.

Baggrunden for forsøget er blandt andet, at de hjemlige motorveje i disse år oplever en markant trafikvækst. Det sætter motorvejene under pres. Og det skaber trængselssituationer, hvor blot små hændelser kan være nok til at udløse lange trafikkøer.

”Vi skal blive bedre til at få trafikken til at glide i en situation, hvor der kommer flere og flere biler på vejene år for år”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. ”Derfor er det rigtig godt, at vi gennem dette forsøg kan blive klogere på, hvordan vi hurtigere kan få genetableret trafikken”.

Der er også potentielt store samfundsøkonomiske gevinster at hente. Nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld.

När Frida Hedlund i Örebro fick veta att hon skulle få full lön under specialistutbildningen till anestesisjuksköterska blev hon glad. Desto besviknare blev hon när det blev klart att hon efter examen tvingas arbeta på ett helt annat sjukhus.

Sjuksköterskan startade inte hjärtlungräddning då hon fann en äldre kvinna livlös. Ivo riktar även kritik mot vårdgivaren för omfattande brister i dokumentationen.

Den hollandske bank Rabobank vil lægge sag en mod Region Syddanmark med påstand om, at regionen skal tilbagebetale en garanti på 55 mio. kr., som regionen fik udbetalt efter BIOS’ konkurs. Egentlig var det – måske – konkursboet efter BIOS, som skulle anlægge sagen, men en ny aftale indebærer, at Rabobank fører sagen, mens konkursboet får 13 pct. af gevinsten.

Rabobank stillede garantien på 55 mio. kr. som led i BIOS’ kontrakt med Region Syddanmark, og da BIOS gik konkurs, valgte Rabobank i 2016 at udbetale garantien til Region Syddanmark. Det skete imidlertid under protest, da Rabobank ikke var enig i, at betingelserne for udbetalingen var opfyldt.

Rabobank har ønsket at anlægge sag mod Region Syddanmark for at få pengene helt eller delvist tilbage, men Rabobank og konkursboet efter BIOS har været uenige om, hvorvidt det er banken eller konkursboet, som kan anlægge sagen. Udgangspunktet er nemlig, at det er konkursboet, der har kompetence til at lægge sag an, hvis der er en materiel indsigelse mod udbetalingen, mens det er banken, som har kompetencen, hvis der er en indsigelse af mere formel karakter.

Konkursboet efter BIOS har ikke ønsket at investere et større beløb i en retssag, men nu har de to parter indgået en aftale om, at konkursboet overdrager sin søgsmålskompetence til Rabobank – som derefter fører sagen for egen regning og risiko.

Til gengæld vil konkursboet få 13 pct. af den nettogevinst, som Rabobank får, hvis banken vinder sagen. Konkursboet vil dog under alle omstændigheder få mindst 1 mio. kr., som udbetales til konkursboet, uanset om sagen vindes eller ej.

Formelt vil konkursboets kreditorer kunne rejse indvendinger mod aftalen, der ellers forventes indgået i slutningen af maj.

Danmarks nye akutlægehelikopter skal have base ved Jammerbugten i Nordjylland. Samtidig skal den eksisterende akutlægehelikopter i Skive flyttes til Herning, mens helikopteren i Billund skal flyttes til Assens på Fyn. Det foreslår de fem regioner, som dog i første omgang ønsker den fjerde helikopter placeret i Aalborg, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes.

Det er Styregruppen for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, som vurderer, at en base til den nye helikopter er bedst placeret i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Samtidig bør den nuværende base i Skive flyttes til Herning Kommune, og Billund-helikopteren bør flyve fra Assens Kommune for at opnå den bedst mulige dækning af landet med fire helikoptere.

Bestyrelsen i Danske Regioner har netop besluttet at sende anbefalingen videre til Sundheds- og Ældreministeriet. Det sker efter, at ministeriet har bedt om et bud på placeringen af fremtidens baser, når det nordlige Danmark får en helikopter, og antallet dermed udvides til fire. Helikopterne skal først og fremmest dække de områder i landet, hvor borgerne ellers har lang transporttid til traumecentre og specialiseret behandling på de store universitetshospitaler.

”Vi har lyttet til eksperterne på området, og det håber vi også, at politikerne på Christiansborg gør, når de træffer den endelige beslutning. På den måde kan vi bedst muligt hjælpe kritisk syge patienter overalt i landet”, siger Stephanie Lose.

Det tager tid at anlægge nye baser, og derfor arbejdes der på midlertidigt at give den nye ekstra helikopter base i Aalborg Lufthavn, hvor den så kan flyve fra til januar næste år, indtil en ny base i Jammerbugt Kommune er klar.

Landets nuværende tre akutlægehelikoptere har eksisteret siden 2014 og var i luften 3.658 gange sidste år. Ved finanslovsforhandlingerne sidste år blev det besluttet at afsætte 45 mio. kroner fra 2019 til det ekstra helikopterberedskab i det nordlige Danmark.

Patienter kände sig ensamma och visste inte vart de skulle vända sig efter att deras behandling avslutats. Det framkommer i sjuksköterskan Ann-Caroline Johansson studie om personer med tarmcancer.

Finansieringen av vård, skola och omsorg ser ut att bli svår de kommande åren. Kostnaderna väntas öka med åtskilliga miljarder kronor, samtidigt som skatteintäkterna sjunker.

Genom att samla in och använda data i realtid kan man minska antalet vårdskador och öka kvaliteten och jämlikheten i vården, skriver ett stort antal företrädare inom vård, forskning och företag på DN debatt.

Redan nu är det tydligt att flera vårdgivare kommer få svårt att fylla luckorna under sommaren. Barnmorskor i Västerås och sjuksköterskor i Umeå erbjuds 12 000 kronor för en flyttad semestervecka.

En patient som vårdades på strokeavdelningen vid Mälarsjukhuset fick för lite andningsträning och gick ner kraftigt i vikt till följd av för lite mat och dryck. Sjukhuset förklarar det med sjuksköterskebrist.

Vestsjællands Brandvæsen skal spare yderligere 2 mio. kr. om året, og de penge skal findes gennem en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Brandvæsenet lægger op til, at brandstationen i Sorø mister både 2. slukningstog og redningsliften samt at brandstationen på Orø erstattes af et reduceret ø-beredskab uden uddannede brandfolk.

Ved oprettelsen af Vestsjællands Brandvæsen besluttede ejerkommunerne, at der skulle spares 6,6 mio. kr. om året fra 2017. Hidtil er det dog kun lykkedes for brandvæsenet at effektivisere for 4,3 mio. kr., og i år forventer brandvæsenet at få et underskud på 2,7 mio. kr.

Den resterende besparelse vil Vestsjællands Brandvæsen finde i forbindelse med en kommende ændring af den risikobaserede dimensionering. Her er der en række sparemuligheder i spil, men især tre af mulighederne vil have indvirkning på brandvæsenets serviceniveau.

I dag har brandstationerne i Holbæk og Sorø hver to slukningstog, men Vestsjællands Brandvæsen har analyseret muligheden for at spare et slukningstog væk i begge byer.

For Holbæks vedkommende viser analysen, at der ca. fem gange om året har været to samtidige indsatser, hvor der således har været brug for 2. slukningstog. Endvidere har 2. slukningstog assisteret ved samme indsats som 1. slukningstog ca. fire gange om året. Og da Holbæk samtidig er den station i brandvæsenet, der har flest udrykninger, og en fjernelse af 2. slukningstog vil påvirke robustheden for nabostationerne, er anbefalingen fra brandvæsenet, at Holbæk fortsat skal have to slukningstog.

Anderledes ser det ud i Sorø, hvor der kun har været brug for 2. slukningstog ca. to gange om året. Derfor vurderer brandvæsenet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedlægge 2. slukningstog, hvilket i praksis vil indebære, at stationen i Sorø mister en autosprøjte, der i dag bemandes med holdleder og tre brandfolk.  Besparelsen vil være på 151.000 kr. om året.

Også behovet for højderedningskøretøjer er blevet analyseret. Vestsjællands Brandvæsen har allerede fjernet en redningslift fra brandstationen i Nykøbing Sjælland, og brandvæsenets vurdering er, at det vil være fagligt forsvarligt også at fjerne redningsliften fra Sorø.

Redningsliften blev indsat i 2010, efter at Beredskabsstyrelsen havde anbefalet, at den daværende påhængsstige blev erstattet af et højderedningskøretøj. Men siden da har redningsliften aldrig været anvendt til personredning ved brand. Derimod har den to gange været anvendt til bjergning af person fra gylletank, en gang til redning af selvmordstruet person fra mast og to gange til assistance til ambulancetjenesten med højderedning fra tag. Endvidere har redningsliften 5-10 gange assisteret ambulancetjenesten med at få patienter – typisk overvægtige – ned fra lejligheder via altanen. Herudover anvendes redningsliften til brandslukning fra stigetop og håndtering af skorstensbrande.

I dag er der ca. 50 bygninger i Sorø-området, hvor personredning fra håndstiger ikke vil være mulig. Men her vil brandvæsenet i stedet kunne basere sig på brug af springpude eller redningsmasker. Vestsjællands Brandvæsen advarer dog om, at Beredskabsstyrelsen muligvis vil kritisere en nedlæggelse af redningsliften. Blandt andet derfor anbefales det, at der indgås en aftale med naboberedskaberne om, at der afsendes højderedningskøretøjer fra Slagelse og Ringsted, når der indløber melding om brand i etageejendomme i Sorø by.

Besparelsen vil være på 370.000 kr. om året. Det overvejes dog at flytte redningsliften fra Sorø til Holbæk – og så udfase Holbæks redningslift. Det skyldes, redningsliften i Sorø er nyere og bedre end Holbæks, der oprindeligt stammer fra Nykøbing Sjælland.

Den tredje ændring, som Vestsjællands Brandvæsen lægger op til, er at Orø ikke længere skal have en almindelig brandstation. I stedet skal der etableres et såkaldt ø-beredskab, som består af en brandfoged og et antal borgere, der har fået en uddannelse på otte timer. Det vil give en årlig besparelse på ca. 550.000 kr.

Vurderingen fra Vestsjællands Brandvæsen er, at det vil være fagligt forsvarligt at reducere beredskabet på Orø, da slukningshjælpen fra brandstationen i Kirke Hyllinge kan være fremme indenfor 20-25 minutter. Brandvæsenet henviser desuden til, at der de seneste fire år kun har været 19 brandudrykninger på Orø, hvoraf kun de tre var til bygningsbrande.

Det ventes, at beredskabskommissionen tager stilling til de tre sparemuligheder i slutningen af maj.

Det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed og Boligselskabet B45 i Grenaa har indledt et utraditionelt samarbejde, hvor boligselskabets servicefolk flytter ind på brandstationen i Grenaa. Her får de egne lokaler, men de kommer også til at dele for eksempel værksteder med brandfolkene. Og håbet er, at nogle af servicefolkene får lyst til at blive deltidsbrandfolk.

Beredskab & Sikkerhed er det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Og direktøren for beredskabet, Kasper Sønderdahl, har sammen med direktøren for Boligselskabet B45, Anders Lisvad, underskrevet den nye leje- og samarbejdsaftale.

”Det betyder, at begge parter kan udnytte ressourcerne langt bedre. Vi har begge mange maskiner, der ikke bruges så ofte. For eksempel råder vi nu tilsammen over tre hedvandsrensere som ikke kører i mange timer. Med den her ordning kan vi på sigt erstatte dem med en enkelt renser, der både er mere effektiv og som vil få en langt bedre udnyttelse. Alle skal kunne bruge alles grej”, fortæller Anders Lisvad.

“Hos Beredskab & Sikkerhed er vi meget optaget af at lave fremdrift, så det her er ikke en ny tankegang for os. Det handler om at få idéen og vurdere, hvad der er realistisk. På den ene side mister vi noget fysisk plads, og på den anden side får vi en økonomisk gevinst, adgang til mere og bedre grej og nogle nye kompetencer”, siger Kasper Sønderdahl.

De to direktører er enige om, at organisationerne kommer lidt i familie med hinanden, og at medarbejderne naturligt bliver en del af en større enhed – og selv om de hver især skal afgive lidt selvbestemmelse, er fordelene markante.

Mens brandfolkene oftest indgår i akut opståede situationer, arbejder boligselskabets folk i høj grad med planlagt vedligeholdelse, der ofte kan skubbes tidsmæssigt. “Det åbner optimale muligheder for et godt samspil, så det giver rigtig god mening,” siger Anders Lisvad, der også spår, at de to endnu ikke er færdige med at udforske samarbejdsmulighederne.

En af det fælleskommunale beredskabs store udfordringer er at skaffe deltidsbrandfolk indenfor almindelig arbejdstid. “Det er særlig svært, når der er opsving, men det er helt kritisk for os, og derfor arbejder vi målrettet på at sikre beredskabet. Hvor vi skal være knivskarpe, når alarmen lyder, er B45’s folk langt mere fleksible og kan ofte forlade deres arbejde. Derfor har vi et håb om, at nogle af deres medarbejdere vil have lyst til at indgå i beredskabet på stationen”, siger Kasper Sønderdahl.

Anders Lisvad fra B45 understreger, at det er den enkeltes egen beslutning, men at boligselskabet principielt har givet grønt lys. “Vi vil gerne vise samfundsansvar og aktivt styrke beredskabet i Grenaa, hvor almene boliger udgør 20 pct. af den samlede boligmasse. Derfor er det ekstra vigtigt for os”.

99,2 pct. af varslingssirenerne i Danmark hylede med på Store Hyledag den 2. maj, hvor Beredskabsstyrelsens sirenevarslingssystem blev testet. En fejl var dog skyld i, at halvdelen af sirenerne afgav et ekstra varslingssignal inden afvarslingen. Dermed kunne man også nogle steder høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid. Fejlen er fundet og rettet.

Beredskabsstyrelsen oplyser, at de foreløbige data viser, at 99,2 pct. af sirenerne hylede med på dagen, som har tilnavnet ”Store Hyledag”. Det er et tal, der matcher tidligere års resultater.

”Vi er tilfredse med antallet af sirener, der hylede, men vi skal selvfølgelig følge op på de fejlmeldinger, vi har registreret. Det er jo blandt andet derfor, vi tester dem”, siger Henrik Andersen, der er chef for Sikkerhed og Drift i Beredskabsstyrelsen.

Normalt afgiver sirenerne tre signaler på Store Hyledag: To varslingssignaler og ét afvarslingssignal. I år afgav omkring halvdelen af sirenerne imidlertid tre varslingssignaler før afvarslingen, og det betød, at man i visse områder, hvis man befandt sig inden for flere sireners rækkevidde, kunne høre varslings- og afvarslingssignalet på samme tid.

”Vi har fundet og rettet fejlen i systemet, og nu er vi i gang med at opdatere vores procedurer, så vi undgår en lignende situation i fremtiden”, siger Henrik Andersen.

Sirenerne er opsat på hustage og master i hele landet og kan høres af omkring 80 pct. af befolkningen.  Hvert år på den første onsdag i maj bliver systemet testet med lyd. Systemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen, mens det er politiet, der aktiverer sirenerne, når der er behov for det.

I morgon lördag firas internationella barnmorskedagen över hela världen. Temat för i år är barnmorskans arbete för säkerställa hög kvalitet på vården för mor och barn före, under och efter graviditet och förlossning.

Två medarbetare vid Aisab ambulans på Ekerö utanför Stockholm blev bestulna på sina värdesaker under tiden som de utförde hjärt- lungräddning på en person.