Innehållssamlare

Mia Fernando drabbades av en sfinkterruptur vid sin första förlossning. Fem år senare använder hon sina erfarenheter och sin kompetens som fysioterapeut för att hjälpa andra kvinnor. På onsdag medverkar hon på konferensen Reproduktiv hälsa i Stockholm.

Hälften av landets friska 80-åringar har så dåliga njurvärden att de egentligen borde klassas som njursjuka. Det är därför viktigt att de inte tar läkemedel i onödan och att doseringen av läkemedel är individuellt anpassad.

Statsminister Stefan Löfven har invigningstalat på kongressen. Han fick applåder för satsningen på vidareutbildning och tal om vikten av tillit till professionerna. Men att lösa personalbristen med fler utbildningsplatser tror inte Sineva Ribeiro är tillräckligt.

En sjuksköterska vid en vårdcentral i Luleå berättade för polisen vad mannen stod på för läkemedel. Detta trots att mannen inte misstänktes för något allvarligt brott. Nu kritiseras sjuksköterskan av Inspektionen för vård och omsorg.

Tydliga regler för sommarsemestrar och hur medlemmarna ska orka jobba ett helt yrkesliv. Det är två frågor som kongressombuden tycker är viktiga att diskutera.

 "Nej till varannan helg". Under lördagen samlades ett par hundra sjuksköterskor, barnmorskor och annan vårdpersonal på Stortorget i Östersund. Tillsammans uttryckte de sin besvikelse över regiondirektörens besparingsåtgärder.

Sjuksköterskan Jeanette Demorney vill slå ett slag för sitt doldisjobb, forskningssjuksköterska. Hon vill vara en röst för gruppen när hemkliniken står värd för den stora europeiska strokekonferensen.

Responces ambulancer i Trekantområdet er gode til at overholde Region Syddanmarks krav til både oppetid og mobiliseringstid. En ny opgørelse viser således, at Responce i 2017 ikke blev pålagt bod for nedetid, mens overskridelser af mobiliseringstiden kostede 23.050 kr. i samlet bod. Ambulance Syd har markant flere overskridelser, men er fritaget for at betale bod.

Region Syddanmark benytter sig af den såkaldte beredskabsmodel, hvor det er regionen selv, der bestemmer antallet af ambulancer og deres placering – og dermed er det også regionen, der har ansvaret for, at servicemålene for responstiden overholdes. I stedet stiller regionen krav til ambulanceoperatørernes oppetid og mobiliseringstid.

En ambulance har nedetid, hvis den ikke er udrykningsklar, f.eks. på grund af sygdom. Desuden betragtes det som nedetid, hvis en ambulance ikke har påbegyndt en opgave indenfor 300 sekunder efter, at opgaven er modtaget fra regionens AMK-vagtcentral. En ny opgørelse viser, at nedetiden i Region Syddanmark generelt har været faldende i årets løb, og at Responce i Trekantområdet ingen af månederne er nået over 0,5 pct. nedetid, mens Ambulance Syd i de tre øvrige områder fortsat har udfordringer:

Sammenlignet med de 11 måneder, hvor BIOS stod for ambulancekørslen i de tre øvrige områder, er der dog sket en markant forbedring. Her havde BIOS således en nedetid på 8 pct.

Responce skal betale bod til Region Syddanmark, hvis nedetiden overstiger 0,5 pct. mål på ugebasis. Den lave nedetid i Trekantområdet gør dog, at Responce ikke er blevet pålagt bod i 2017. Ambulance Syd er ejet af Region Syddanmark selv, og derfor er ambulanceoperatøren fritaget for at betale bod, selv om nedetiden ofte har oversteget grænsen for bodsbetaling.

Region Syddanmark stiller desuden krav til ambulancernes mobiliseringstider, som er tiden fra en opgave er modtaget og til ambulancen rykker ud. Der stilles følgende krav:

• 90 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 120 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.
• 150 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage.
• 180 sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage.

En opgørelse viser, at der er stor forskel på, hvor ofte Ambulance Syd og Responce overskrider kravene til mobiliseringstider. Hos Ambulance Syd er de akutte ambulanceudrykninger i dagtimerne f.eks. forsinket fire gange så ofte som hos Responce:

Også når det gælder mobiliseringstiderne skal Responce betale bod til Region Syddanmark ved overskridelse. Det har udløst en betaling på 23.050 kr. i bod i 2017. Ambulance Syd er også her fritaget for at betale bod.

Formidlingen af autohjælpsassistancer i Danmark har udviklet sig til en særdeles god forretning for FDM, der sidste år tjente 8,7 mio. kr. før skat på sin autohjælpsvirksomhed. Det er en fordobling i forhold til 2016. FDM udfører ikke selv autohjælpen, men har et samarbejde med SOS Dansk Autohjælp.

FDM sælger autohjælpsabonnementer til foreningens egne medlemmer, men herudover indgår FDM også aftaler med bilimportører og bilforhandlere, der tilbyder såkaldte mobilitetsgarantier til deres kunder.

Autohjælpsassistancerne udføres ikke af FDM selv, men formidles videre til samarbejdspartneren SOS Dansk Autohjælp. Derfor har FDM også kun en enkelt medarbejder til at tage sig af autohjælpsaktiviteterne.

De seneste år har autohjælpen imidlertid udviklet sig til en pengemaskine for FDM, der i 2017 fik et overskud på 8,7 mio. kr. på at hjælpe nødstedte bilister. Det er tæt på en fordobling i forhold til 2016, hvor overskuddet var på 4,6 mio. kr. FDM anfører selv, at det store overskud ”hovedsageligt skyldes en bedre indtjening på selskabets primære produkter”.

Em del af forklaringen på overskuddet er, at de seneste års overskud på autohjælpen har resulteret i, at FDM har en stor beholdning af værdipapirer, som nu udgør 44 mio. kr. Dermed havde FDM’s autohjælpsselskab finansielle indtægter på 2,4 mio. kr.

I dag stilles der krav om, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholdes motorløb. Ofte leveres ambulancen af et af de mindre firmaer i branchen, men der stilles stadig krav om, at ambulancebekendtgørelsens regler overholdes. Og fremover vil ambulancefirmaerne kunne straffes, hvis mandskabet f.eks. ikke har den krævede uddannelse.

Reglerne om motorløb findes i en særlig bekendtgørelse, og i dag fremgår det af bekendtgørelsen, at der skal være en ambulance og en læge til stede, når der afholds motorløb med offentlig adgang. Det fremgår også, at ambulancen – og ambulancens mandskab – skal leve op til samme krav som regionernes ambulancer, både i forhold til udstyr og uddannelse.

I en ny ændringsbekendtgørelse, som Færdselsstyrelsen har sendt i høring, sker der en præcisering og skærpelse af reglerne.

Fremover vil det udtrykkeligt fremgå af bekendtgørelsen, at det er ambulancefirmaet, som er ansvarlig for, at ambulancemandskabet forud for løbets afholdelse gør sig bekendt med den pågældende regions visitationsretningslinjer samt for, at det nærmere samarbejde er blevet aftalt med regionens præhospitale leder.

Som noget nyt bliver det endvidere i bekendtgørelsen slået fast, at ambulancefirmaet kan straffes med bøde, hvis ambulance og ambulancemandskab ikke lever op til kravene til udstyr og uddannelse. Desuden vil ambulancefirmaet kunne straffes, hvis det ikke har sikret, at mandskabet kender visitationsretningslinjerne og at der er truffet aftale med den præhospitale leder.

Ændringsbekendtgørelsen er i høring frem til 18. maj 2018. Det forventes, at den kan træde i kraft den 1. juli 2018.

Det Motorola-ejede Dansk Beredskabskommunikation ser ud til at få konkurrence, når driften SINE-nettet i år skal i udbud. Det er svenske Teracom, som har meddelt, at de i samarbejde med Airbus vil byde på opgaven. Teracom driver i dag det danske netværk af TV-sendemaster, der forbindes af et 3.500 km. fiberoptisk netværk – og disse netværk vil Teracom bruge til SINE.

Statens kontrakt meed Dansk Beredskabskommunikation om driften af SINE løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Forventningen er, at et nyt udbud kan indledes i løbet af 2018.

Nu har det svensk-ejede Teracom så meddelt, at virksomheden i samarbejde med Airbus vil byde på den fremtidige drift af SINE. Teracom er ejet af den svenske stat, og selskabet driver de sendemaster, som anvendes til distribution af TV- og radiosignalerne i Danmark. Selskabet ejer og driver desuden et nationalt fiberoptisk netværk på i alt 3.500 km., der forbinder sendemasterne.

Teracom vil anvende den eksisterende infrastruktur til at kombinere det bedste fra den nuværende teknologi med fremtidens mobile bredbånd, så der bliver mulighed for udveksling af data, billeder og video i realtid med højt sikkerhedsniveau. I den nuværende SINE-løsning kan der kun udveksles tale og korte tekstbeskeder.

Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.

De hidtidige 87 brandvæsener er de seneste år blevet samlet i godt 20 fælleskommunale brandvæsener. De nye brandvæsener er organiseret som selvstændige selskaber, der ikke er en del af den kommunale forvaltning.

Konsekvenser er blandt andet, at kommunerne ikke længere bare kan beslutte at flytte myndighedsopgaver til brandvæsenerne. Det kræver, at der i lovgivningen er en eksplicit hjemmel til at flytte opgaverne.

I dag kan brandvæsenerne derfor ikke agere som myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på ulovlige forhold efter byggeloven. Bliver et brandvæsen eksempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarmeringsanlæg, kan brandvæsenet ikke på egen hånd træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen – selv om det er forhold, der er ulovlige efter byggeloven.

Hvis det f.eks. viser sig, at der er en fejl i brandalarmeringsanlægget i en bygning, der efter bygningsreglementet er underlagt krav om et sådant anlæg, vil brandvæsenet ikke på nuværende tidspunkt kunne dispensere fra dette krav efter byggeloven ved f.eks. at stille vilkår om en brandvagt, indtil brandalarmeringsanlægget virker igen.

I stedet skal brandvæsenet rette henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At brandvæsenet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde, og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation, kan medføre, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgørelse om det ulovlige forhold – og det ulovlige forhold bringes til ophør.

En nyt lovforslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skulle rette op på de problemer. Med lovforslaget lægges der således op til, at kommunerne får lovhjemmel til at give beredskaberne mulighed for selv at træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven i brandsikkerhedsmæssig henseende. Tanken er at smidiggøre sagsbehandlingen, så brandvæsenerne selv kan træffe afgørelser, når de konstaterer ulovlige brandmæssige forhold.

Imidlertid er der i lovforslaget fastsat nogle forholdsvis snævre rammer for, hvornår brandvæsenerne så må træffe disse afgørelser. Det kan nemlig kun ske i de tilfælde, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Endvidere kan beføjelserne kun flyttes til brandvæsenet, hvis kommunen vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

Netop disse snævre rammer har fået KL til at skrive til politikerne i Folketingets Transport-, Bygge- og Boligudvalg. Hos KL er man utilfreds med rammerne, der er indsnævret yderligere siden lovforslaget var i høring. ”Det er KL’s vurdering, at det er en yderligere indsnævring af mulighederne/råderummet ift. det tidligere forslag og en for snæver opgaveafgrænsning”, skriver formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til politikerne.

”Bestemmelserne (…) bør ændres, så kommunerne også kan henlægge sager, der ikke udgør en konkret risiko for personskade og ikke er akutte. Der er tale om opgaver, som varetages af de kommunale byggesagsbehandlere, og som en kommune kan ønske at henlægge til de fælles kommunale beredskaber ud fra en vurdering af, hvordan en opgave varetages bedst muligt under de lokale forhold. Alternativet er en øget administrativ byrde, fordi sager skal frem og tilbage mellem parterne flere gange, før der kan træffes afgørelse”, skriver KL.

KL nævner et eksempel på reglernes konsekvens: ”Hvis beredskabet bliver opmærksom på et brandsikkerhedsmæssigt problem, der ikke er personskadeligt og/eller ikke haster, skal beredskabet efter brandsynsbekendtgørelsen anmelde forholdet til den kommunale byggemyndighed, der træffer afgørelse i sagen. De skal så efterfølgende orientere beredskabet om udfaldet af sagen med henblik på et opfølgende brandsyn. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen vælger at henlægge hele sagsgangen til det fælleskommunale beredskab. Sådan var sagsgangen mange steder før oprettelsen af de kommunale fællesskaber, og sådan sker det stadig i de kommuner, der har eget beredskab”.

”KL skal anmode Transport-, Bygge- og Boligudvalget overveje at udvide rummet for, hvilke opgaver kommunalbestyrelserne kan henlægge til de fælleskommunale beredskaber, sådan at en ændring af byggeloven sikrer fleksibilitet og effektivitet ud fra kommunalbestyrelsens vurdering af en fremtidssikret planlægning til gavn for erhvervsliv, borgere og administration”, lyder det afsluttende fra KL.

Nästan hälften av de barnmorskor och läkare som varit med om traumatiska förlossningar kände intensiv rädsla, hjälplöshet eller panik i samband med händelsen. Vården behöver ha beredskap för att ta hand om dom som mår dåligt efteråt, visar den första svenska studien i ämnet.

Driften af otte brandstationer i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er nu sendt i udbud. Det er Sydvestjysk Brandvæsen, som udbyder brandslukningen i de områder, hvor opgaven i dag varetages af Falck. Resultatet af udbuddet vil få effekt, når de nuværende kontrakter udløber, hvilket indebærer, at en ny kontrakt først får fuld virkning fra 2023.

Sydvestjysk Brandvæsens udbud omfatter driften af brandstationerne i Agerbæk, Ølgod, Varde, Oksbøl, Nr. Nebel, Bramming, Nordby og Esbjerg. I Esbjerg er 1. udrykningen i udbud, mens der er option på 2. og 3. udrykning. De resterende brandstationer er kommunale, og driften af disse stationer sendes ikke i udbud.

• Materiel og køretøjer, herunder service og vedligehold samt øjeblikkelig levering og drift af reservekøretøjer. Materiel og køretøjsbestykning reguleres via den risikobaserede dimensionering og skal altid fremstå vedligeholdt, driftssikker og i præsentabel stand, og bære Sydvestjysk Brandvæsens logo. Køretøjstyper må på intet tidspunkt overstige nærmere fastsatte aldersgrænser.
• Mandskab i form af holdledere og mandskab.
• Komplet indsatsbeklædning til alt mandskab (branddragt, hjelm, støvler, røgdykker hætte, handsker inkl. reservemundering på alle stationer). Beklædningen skal bære Sydvestjysk Brandvæsens logo.
• Stationsbygninger i præsentabel stand, inkl. daglig drift.
• Specialudstyr som Cobra slukningsudstyr, frigørelsesværktøj til redningsopgaver samt udstyr til kemikalieuheld, herunder kemikaliedragter, gnistfri opsamlingsudstyr, luftforsyning mv. (forefindes ikke på alle stationer).
• Bådberedskab på en station i Varde Kommune.

I dag har Sydvestjysk Brandvæsen tre forskellige kontrakter med Falck, og nye kontrakter vil først træde i kraft i takt med, at de gamle kontrakter udløber. Dermed træder kontrakterne i Varde Kommune i drift 1. januar 2019, i Esbjerg Kommune 1. januar 2022 og i Fanø Kommune 1. januar 2023. Den nye kontrakt vil udløbe 31. december 2028.

Antallet af akutte ambulanceudrykninger i Region Sjælland steg i 2017 med 3,1 pct. til godt 71.000 udrykninger. A-kørslerne med blå blink faldt dog med godt 6 pct., men det blev opvejet af en stigning på godt 8 pct. på B-kørslerne. Den gennemsnitlige responstid blev på 8:21 minutter, hvilket er tre sekunder dårligere end i 2016.

De planlagte C- og D-ambulancekørsler steg med 0,5 pct. til godt 48.000, mens akutbilerne havde 20 pct. færre kørsler og akutlægebilen rykkede ud 12 pct. flere gange. Nødbehandlerne rykkede ud godt 2.000 gange, mens regionens frivillige 112-akuthjælpere havde 228 udkald – svarende til et fald på 19 pct.

På AMK-vagtcentralen indløb der i 2017 i alt 75.863 opkald, hvilket er 5 pct. færre end i 2016.

”Alle 112-opkald er en akut situation. Men en del af opkaldene omhandler situationer, som ikke er livstruende. I de situationer kan vi sende ambulancen afsted uden sirene og blå blink. Vores personale visiterer mere detaljeret, og kan derfor hurtigt vurdere situationens alvor. Man skal huske på, at det ikke er uden risiko, når man sender en ambulance afsted med 160 km i timen”, siger Benny Jørgensen, direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.

Den gennemsnitlige responstid i Region Sjælland var i 2017 på 8:21 minutter, hvilket er knap tre sekunder dårligere end i 2016. Den bedste responstid finder man i Greve- og Køge-området, hvor ambulancerne i gennemsnit var 7:26 minutter om at nå frem. På Lolland-Falster er ventetiden markant længere, nemlig i gennemsnit 8:58 minutter. Akutbilerne havde en gennemsnitlig responstid på 8:08 minutter, mens nødbehandlerne var fremme efter 7:49 minutter.

I 9 av landets 21 landsting och regioner sjönk kostnaderna för inhyrd personal under det första kvartalet, jämfört med samma period förra året. Trots det ökade den totala kostnaden för hyrpersonal med 68 miljoner kronor under perioden.

Ett nytt utbrott av den fruktade sjukdomen Ebola har konstaterats i staden Bikoro i västra Kongo-Kinshasa. Hittills har minst 17 av 21 insjuknade avlidit, enligt WHO.

Förra året minskade antalet rapporterade fall av bland annat tuberkulos och hepatit B i Sverige kraftigt. Samtidigt var det ett rekordår för färstingviruset TBE. Det visar Folkhälsomyndighetens rapport från 2017.

SVT:s Dokument inifrån har avslöjat allvarliga brister i den utredning som låg till grund för riksdagens beslut att koncentrera den högspecialiserade vården. 500 liv skulle kunna räddas, heter det i utredningen. Men då räknas även patienter i livets slutskede med.

I dag er akutbilen i Skive bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som en paramediciner har, er af mindre betydning, når der indgår en anæstesisygeplejerske i bemandingen. Derfor vil regionen spare 300.000 kr. ved at erstatte paramedicineren med en ambulancebehandler.

Efter et udbud træder nye kontrakter for Region Midtjyllands akutbiler i kraft pr. 1. december 2018. Her er udgangspunktet, at akutbilerne bemandes med en ambulancebehandler og en anæstesisygeplejerske. Den bemanding gælder allerede for akutbilerne i Tarm og Ringkøbing, mens akutbilen i Skive i dag er bemandet med en paramediciner og en anæstesisygeplejerske.

Hvis den nuværende bemanding i Skive skal videreføres, vil merudgiften til Falck være 300.000 kr. om året. Men Region Midtjylland vurderer, at de særlige kompetencer, som paramedicinere har, når der sammenlignes med ambulancebehandlere, er af mindre betydning på akutbiler, hvor de kombineres med anæstesisygeplejerskens kompetencer.

Regionen henviser til, at KORA i 2012 udarbejdede en rapport om forskellige komponenter af det præhospitale beredskab, hvor de konkluderede, at der ikke er væsentlig forskel på en paramediciner og en anæstesisygeplejerske på et skadessted. ”Der er således ikke grund til både at have en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren”, konkluderer regionen.

Det er i sidste ende regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om paramedicineren skal erstattes af en ambulancebehandler.