Innehållssamlare

Var femte läkare i primärvården är vikarie eller hyrläkare, och det finns stora geografiska skillnader i tillgången på fast anställda läkare. Det visar en ny rapport från Myndigheten för vård- och omsorgsanalys (Vårdanalys).

Carolina Orvet är sjuksköterska och teckenspråkstolk på en ungdomsmottagning i Örebro, där också riksgymnasiet för döva och hörselnedsatta finns. Att möta ungdomarna och utgå från vars och ens behov innebär att hon varje dag lär sig nya saker. Nu kan hon få Vårdförbundspriset för sitt arbete.

I sidste uge lukkede TrygFonden Kystlivredning ned for sine rød-hvide livreddertårne på strandene i hele landet. Med et historisk antal sommerdage har 2018 været den travleste sæson nogensinde for livredderne, der har mødt og holdt øje med mange tusinde børn og voksne, der har nydt den varme sommer ved de danske strande og havnebade.

I de seneste mange uger har livredderne holdt godt øje med både store og små, der har valfartet til stranden for at nyde den ekstraordinære varme danske sommer. Med så mange solskinsdage har antallet af strandgæster været højt, og livredderne har haft historisk meget at se til.

“Sommeren har i år været helt forrygende og givet os alle fantastiske muligheder for at være ved vandet. Det har rigtig mange både danskere og turister i Danmark benyttet sig af. For godt nok arbejder vi ikke med folkeoptælling, men vi registrerer vores aktivitetsniveau og forebyggende interaktioner med badegæster. Og vi har aldrig målt så høje tal som i år. Det fortæller os, at vores strande og havnebade har været virkelig godt besøgt, og det er vi meget glade for, da vi jo netop arbejder for at skabe glæde ved vand i trygge rammer”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden med ansvar for bade- og vandsikkerhed.

De foreløbige tal viser, at livredderne i løbet af sommeren har gennemført 81.038 indsatser, hvoraf personer vurderes at have været i livsfare i 41 af tilfældene. Til sammenligning havde livredderne 51.763 indsatser sidste år, hvoraf kun 13 var såkaldte røde aktioner, hvor en person var i livsfare.

“Når der nu er flere mennesker på strandene, er det helt naturligt, at der opstår flere situationer, og at flere af dem er kritiske. De særligt kritiske situationer, som vores livreddere har været involveret i, er blevet håndteret rigtig flot og uden tab af liv, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vores opfattelse er også, at danskerne generelt har taget baderådene til sig og bl.a. er blevet mere opmærksomme på børnene, når de er ved vandet, og det har betydet, at færre børn i dag drukner”, siger René Højer.

Livredderne har bemandet de rød-hvide livreddertårne, siden skolernes sommerferie begyndte. Nu er grejet pakket ned for i år, men vandtemperaturerne er stadig lune, og til dem, der kunne finde en tur i vandet fristende, er opfordringen:

“Får man lyst til at bade i den kommende tid, opfordrer vi til, at man passer ekstra på og ikke går i vandet alene. Heller ikke selvom man er en dygtig svømmer eller måske kun lige vil tage et kort dyp. Bliver man væltet omkuld af en bølge eller får et ildebefindende, kan det gå rigtig galt, hvis der ingen er til at hjælpe. Det er også vigtigt at holde øje med sine børn hele tiden, når de er i vandet – uanset hvordan deres svømmefærdigheder ellers er. Blot få sekunders uopmærksomhed kan ende i en farlig situation. Så følg baderådene og tag jer i agt for vind, vejr og lokale forhold. Og nyd så endelig de mange gode oplevelser, man kan få både i og ved vandet her i sensommeren”, lyder anbefalingen fra Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

De finska sjuksköterskorna har inte väntat på lagstiftning och riktlinjer. De har satt igång att utbilda och utveckla rollen underifrån. Nu uppskattas de vara runt 1 000, och det är dags för ett tydligt regelverk.

Den tidigare kejsarsnittade kvinnan upplevde att hennes smärtor inte togs på allvar. Nu kritiserar Ivo barnmorskan för att hon inte tillkallade läkare tidigare i förlossningsskedet när livmodern brast och barnet fick förlösas med urakut kejsarsnitt.

Hvert år kommer ca. 800 cyklister til skade i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid.  Når en cyklist mister livet i en ulykke på landevejen, sker det oftest ved, at cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.

Flest cyklister kommer til skade i byerne. Men der er samtidig en tendens til, at cyklister oftere kommer mere alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de er involveret i ulykker uden for byområder.

I de seneste 10 år har højresvingsulykker udgjort 16 pct. af dødsulykkerne med cyklister, mens påkørsler bagfra har udgjort 13 pct. Det viser tal fra Vejdirektoratet, der har dybdeanalyseret bagendekollisioner med cyklister i 2010-2015, hvor 25 cyklister mistede livet, da de blev påkørt bagfra af et motorkøretøj.

Bagendekollisioner udgjorde i den periode den hyppigste ulykkestype, hvor cyklister mistede livet, og derfor var det væsentligt at undersøge, hvilke forhold der gjorde sig gældende ved ulykkerne for bedre at kunne forebygge dem.

Undersøgelsen af bagendekollisioner viser, at de fleste dødsulykker, hvor cyklisten blev påkørt bagfra, skete om sommeren, mens det var lyst. Hovedparten skete på landeveje, hvor der sjældent var særskilte færdselsarealer, der kunne adskille cyklister og bilister, som f.eks. en cykelsti. I næsten alle ulykker blev cyklisten påkørt af en bil eller varebil.

Manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed fra bilistens side var da også en væsentlig faktor i en del af ulykkerne.

Da størstedelen af ulykkerne skete på landeveje, var bilistens fart ofte høj, da vedkommende ramte cyklisten, selvom der kun i få tilfælde blev kørt mere end hastighedsgrænsen tillod. Den relativt høje fart i kombination med cyklisternes sårbarhed har betydning for, at cyklistulykkerne på landevejene bliver så alvorlige.

Læs rapporten “Ulykker med cyklister påkørt bagfra”​ her.

Flera av de svenska avancerade specialistsjuksköterskorna är på plats på den internationella konferensen i Rotterdam. Men de är bara ett 30-tal i Sverige – jämfört med 228 000 i USA.

De senaste fem åren har antalet smittade med tarmbakterien Clostridium difficile minskat med 22 procent i Sverige. Det visar en sammanfattning som Folkhälsomyndigheten gjort.

På Sachsska barn- och ungdomssjukhuset i Stockholm samverkar läkare, sjuksköterska, dietist och forskare kring utredning och behandling av födoämnesallergier.

Nederländska Janneke Moerman-Biewenga passar på att lära sig av internationella kolleger med hög klinisk sjuksköterskekompetens. Hon väljer att fräscha upp kunskaperna om både skelett och leder, samt hjärt-kärlsjukdom.

Förra veckan lovade Alliansen att återinföra den så kallade kömiljarden för att få bukt med vårdköerna. Den här veckan kontrar Socialdemokraterna med att de satsar tre nya miljarder per år för vård i tid.

Nu anmäler Vetlanda kommun ett tidigare uppmärksammat dödsfall på ett korttidsboende till Inspektionen för vård och omsorg, Ivo. Det var brist på sjuksköterskevikarier under semesterperioden, enligt lex Sarah-anmälan.

I Sverige finns än så länge bara ett fåtal avancerade specialistsjuksköterskor - Taiwan är ett av många länder som satsat på att ubtilda fler och har nu 7 000. Hur rollen kan utvecklas är temat för en internationell konferens som startar idag.

Det var fel att stänga BB i Sollefteå, anser barnsjuksköterskan Sarah Karlsson (L). Om allianspartierna vinner valet i Region Västernorrland har de lovat att öppna BB och akutkirurgin igen genom att lägga ut Sollefteå sjukhus på entreprenad.

Att behandla patienter som har normal syremättnad med syrgas vid en hjärtinfarkt ökar inte överlevnaden. Det minskar inte heller risken att utveckla hjärtsvikt. Det visar en långtidsuppföljning av en tidigare uppmärksammad svensk studie.

Aarhus Kommune er den suverænt største bidragsyder til Østjyllands Brandvæsen, men kommunens bidrag er i dag større end det, som kommunen selv budgetterer med. Byrådet har tidligere besluttet, at der i brandvæsenets budget for 2019 skulle findes besparelser, så der kom balance i økonomien, men manglende overblik over brandvæsenets økonomi ser ud til at føre til en udsættelse.

Østjyllands Brandvæsen er det fælleskommunale beredskab for kommunerne Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø. Beredskabet fik i 2017 et bidrag fra ejerkommunerne på ca. 97 mio., hvoraf Aarhus Kommune betalte de 77 mio. kr.

Egentlig har Østjyllands Brandvæsen en økonomi i balance, og i 2017 fik brandvæsenet et overskud på 2,8 mio. kr. Brandvæsenet har dog udskudt beslutningen om, hvor den sidste del af pålagte besparelser på 7,5 pct. skal findes, og de manglende besparelser er i stedet blevet dækket ved at reducere investeringsbudgettet. Forventningen er imidlertid, at etableringen af en ny hovedstation på Bautavej i Aarhus vil give mulighed for fremtidige effektiviseringer.

For Aarhus Kommune er der imidlertid et særligt problem med økonomien. Beregninger viser nemlig, at der i perioden 2017-2020 er en difference på over 12 mio. kr. mellem det bidrag, som Østjyllands Brandvæsen budgetterer med at få fra Aarhus Kommune, og det beløb, som kommunen selv har afsat i sit budget.

Det skyldes primært, at Østjyllands Brandvæsen hvert år fremskriver sit budget i forhold til pris- og lønudviklingen, således at Aarhus Kommunes bidrag automatisk stiger, mens Aarhus Kommune ikke fremskriver sit budget. Men dermed sender Østjyllands Brandvæsen hvert år større fakturaer til Aarhus Kommune, end kommunen har afsat penge til.

Derfor har Aarhus Kommune tidligere besluttet, at kommunens bestyrelsesmedlemmer i Østjyllands Brandvæsen skulle arbejde for at finde yderligere besparelser, så Østjyllands Brandvæsens budget kommer til at svare til de penge, som Aarhus Kommune selv har budgettet med. Eller med andre ord: At der skulle findes nye besparelser hos Østjyllands Brandvæsen.

Nu har de to bestyrelsesmedlemmer imidlertid meddelt, at de ikke mener, at der kan findes besparelser i budgettet for 2019.

”I den forbindelse har Camilla Fabricius og jeg – som Aarhus Kommunes repræsentanter i bestyrelsen – vurderet, at vi endnu ikke har det fornødne overblik over Østjyllands Brandvæsens langsigtede økonomiske forhold til, at vi kan insistere på en budgetreduktion allerede nu”, skriver Bünyamin Simsek, der udover at være bestyrelsesmedlem også er rådmand for teknisk og miljø i Aarhus Kommune, i et brev til Teknisk Udvalg i kommunen.

I stedet vil Aarhus Kommune nu fremsætte sit krav om yderligere besparelser, når der i januar 2019 skal tages stilling til brandvæsenets budget for 2020.

Mere end 50 procent flere bilister har haft brug for at blive trukket fri på strandene langs den jyske vestkyst denne sommer. Det viser tal fra SOS Dansk Autohjælp, som hver sommer oplever, at de må rykke ud og trække strandede bilister fri. Men denne supersommer har dog været usædvanlig travl, når det solrige danske sommervejr har tiltrukket et utal af strandgæster.

”Den varme sommer har givet os reddere mange strandture i år – de fleste har dog været i arbejdsbukserne frem for badebukserne. Den vedholdende sol og varme har nemlig gjort sandet ekstremt tørt og dermed løst, og det løse sand har gjort, at bilister nemmere er kørt fast”, forklarer Jesper Rebsdorf, der er distriktsleder ved SOS Dansk Autohjælp i Sydjylland.

Fritrækningerne har især været nødvendige på Vejers, Fanø og Rømø strand.

Hver sommer besøger mange turister de vestjyske strande, og de flade strande i Sydvestjylland giver god mulighed for at tage bilen med. Det kræver dog lokalkendskab at køre på strandene, og netop strandbilisterne er ofte turister, som hverken er lokalkendte eller vant til at køre i sand.

”De uerfarne strandkørere vil instinktivt søge at holde sig til de hjulspor, som andre har lavet. Men det kan gøre det svært at undvige sandbunker eller fordybninger, og så er der større risiko for, at man kører fast”, fortæller Jesper Rebsdorf.

Mange har kørt helt nede langs vandkanten, og det kan gå an, så længe man er i fart, men parkerer man bilen her, mens man tager en svømmetur, kan det være risikabelt.

”Holder bilen stille i bare 10 minutter, kan den være sunket så meget ned i sandet, at man sidder fast”, siger Jesper Rebsdorf.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden skal spare ca. 5 mio. kr. i 2019, og beredskabet foreslår, at besparelsen blandt andet skal findes ved at øge andelen af redderuddannede lægeassistenter på AMK-vagtcentralen. De er nemlig billigere end vagtcentralens sygeplejersker – og har lavere sygefravær. Desuden vil regionen hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm.

Region Hovedstaden skal næste år spare næsten 400 mio. kr., og alle enheder i regionen har fået besked på at indlevere spareforslag. Akutberedskabets andel af besparelserne udgør 4,88 mio. kr., og akutberedskabet har bidraget med en række forslag til mindre besparelser.

En besparelse på omkring 1 mio. kr. vil kunne findes ved at ændre på bemandingen på AMK-vagtcentralen. Her er det i dag især sygeplejersker, som varetage den sundhedsfaglige visitation af 112-opkald, men hvis man øger andelen af lægeassistenter, vil det give en besparelse. Det skyldes, at de redderuddannede lægeassistenternes løn er lavere end sygeplejerskernes, men også at deres sygefravær er lavere. Målet er, at der i løbet af 2019 skal være mindst 50 pct. lægeassistenter på AMK-vagtcentralen.

En yderligere besparelse på ca. 0,2 mio. kr. skal hentes ved at hjemtage bemandingen af akutlægebilen på Bornholm. Her stiller Falck i dag med den paramediciner, som rykker ud med akutlægebilen, men regionen vil i stedet bemande akutlægebilen med lægeassistenter, der er ansat af regionen.

Herudover foreslår akutberedskabet at sammenlægge enhederne 112-AMK-VCT og Præhospital Akutmedicin, hvorved der kan nedlægges en chefstilling. Desuden vil beredskabet nedlægge en HK-stilling, om end beredskabet advarer om, at den øgede arbejdsbyrde for de tilbageværende ansatte kan give udfordringer for det psykiske arbejdsmiljø. Herudover vil beredskabet nedlægge en administrativ stabsfunktion med en enkelt medarbejder, reducere kompetenceudviklings- og uddannelsesbudget og spare på forbrugsartikler på kørselsområdet.

Politikerne i regionsrådet skal nu drøfte forslagene i forhandlingerne om budgetaftalen for 2019, der vedtages endeligt på regionsrådsmødet den 25. september 2018.

På lättakuten vid hälsocentralen i Piteå skriver patienterna in sig själva och listar sina symtom direkt i journalen. Det gör att flödet blir smidigare och personalens kompentens används mer effektivt. Nöjda patienter och bra arbetsmiljö får de på köpet.

Sjuksköterskan följde inte lagen när två personer som var på väg att avvisas från Sverige tvångsinjicerades med lugnande medel för sin ångest, konstaterar Ivo i ett nytt beslut.