Innehållssamlare

Snart har landets barnmorskor två fackförbund att välja mellan. Det blev klart i dag när Barnmorskeförbundet röstade ja till att gå in i den fackliga organisationen SRAT.

Når Danske Beredskaber ønsker, at beredskaberne skal overtage ansvaret for vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger, så er det ikke et angreb på den nye certificeringsordning på området. Det siger Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, som understreger, at inddragelse af alle relevante parter skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark.

Spørgsmålet om, hvem der skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger, har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri er gået til angreb på beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber.

Baggrunden er, at Danske Beredskaber ønsker, at det skal være beredskaberne, som skal foretage vurderingen af brandsikkerheden. Ifølge Dansk Byggeri er det imidlertid udtryk for, at Danske Beredskaber forsøger at generobre tabte markedsandele – og efter Dansk Byggeris mening bør det i stedet være certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere, som skal godkende byggerier.

Men hos Danske Beredskaber undrer formand Jarl Vagn Hansen sig over kritikken: ”Det er tydeligvis faldet Dansk Byggeri for brystet, at vi i beredskabet forsøger at argumentere for et samspil mellem alle relevante fagligheder, når det drejer sig om brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen – og fortsætter:

”Dansk Byggeri tolker vores tanker som et angreb på den vedtagne certificeringsordning på området. Men Dansk Byggeri glemmer tilsyneladende, at der også i forbindelse med en fremtidig certificeringsordning er vigtige myndighedsopgaver omkring brandsikkerhed. Det er f.eks. afgørelse om brandklasse, risikoklasse, anvendelseskategori mv., og afgørelse om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt. Afgørelser, vi mener at have faglig relevant viden om. Hertil kommer de oplagte fordele ved at alle involverede parter taler sammen, opbygger viden og har en koordineret proces omkring brandsikkerhed. Viden, der ved en evt. efterfølgende indsats kan gøre væsentlig forskel for den, der udfører indsatsen, nemlig beredskabet”.

”Det er fortsat vores opfattelse, at inddragelse af alle relevante parter i hele processen skaber bedst mulig brandsikkerhed i Danmark”, siger Jarl Vagn Hansen.

Spørgsmålet skal behandles i Folketinget senere på året, efter at Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske om, at myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger overdrages til de kommunale beredskaber.

Larmrapporterna om bristen på sjuksköterskor har duggat tätt de senaste åren. Men hur många lämnar egentligen yrket för att göra något helt annat? Svaret finns i en ny undersökning.

Trots begärd konkurs håller vårcentralen Voon i Sollefteå delvis fortsatt öppet, i förhoppning om att ett annat vårdföretag ska ta över. Vårdfokus reder ut vad som händer nu.

I sidste måned åbnede Hovedstadens Beredskabs nye brandmuseum på brandstationen på Vesterbro. Museet lå tidligere på den nu nedlagte Dæmningens brandstation, og Københavns Kommune har støttet flytningen økonomisk. Men kommunen vil ikke bidrage til driften, og museet koster beredskabet 400.000 kr. om året. Derfor skal museet genoverveje som to år.

Da Hovedstadens Beredskab blev etableret den 1. januar 2016 blev alle aktiver – herunder museumssamlinger – overdraget til beredskabet. Frederiksberg Kommune valgte dog at beholde museumssamlingen fra Frederiksberg Brandvæsen, mens samlingen fra Københavns Brandvæsen fortsatte med at være udstillet i lokaler på Station Dæmningen i Valby indtil udgangen af 2017, hvor Hovedstadens Beredskab nedlagde stationen.

Da den fortsatte drift af museet og samlingen var uafklaret, besluttede Københavns Kommune med at yde et tilskud til flytning af udstillingen til kommunens lejemål på Station Vesterbro samt til dækning af huslejeudgiften for brandmuseets lokaler i 2018.

I København Kommunes budget for 2019 er der imidlertid ikke afsat penge til en fremtidig finansiering af brandmuseet. Det koster Hovedstadens Beredskab ca. 400.000 kr. om året i tabte indtægter, fordi lokalerne på brandstationens 1. og 2. sal ikke kan udlejes til andre formål.

I løbet af 2018 er det nye brandmuseum blevet indrettet med en ny og moderne udstilling. Museet åbnede for publikum til Kulturnatten, og det har siden åbningen været velbesøgt. Og Hovedstadens Beredskab vil forsøge at sammentænke museet med Hovedstadens Beredskabs forebyggelsesindsats i forhold til skabe robuste borgere og lære unge som ældre at tage vare på egen sikkerhed. Museet er således indrettet med faciliteter til både foredrag og afholdelse af borgerrettede kurser i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Desuden kan der gennemføres gruppeundervisning af børnehaver og skoleklasser i et særligt læringsrum.

Der er ikke plads til opbevaring af samlingen på Hovedstadens Beredskabs øvrige lokaliteter. Afhændes den ret omfattende samling, vil der være betydelige omkostninger forbundet med at flytte samlingen og genetablere lokalerne på Station Vesterbro til deres tidligere indretning.

Hovedstadens Beredskab viderefører derfor brandmuseet i en to-årig periode, hvorefter der på baggrund af en evaluering tages beslutning om en eventuel videreførelse af museet. Evalueringen vil have fokus på, om museet er et aktiv i forhold til forebyggelsesindsatsen og kontakten til borgerne. Tillige skal der afdækkes mulighederne for at udvide museet med samlinger fra de øvrige kommuner.

Kvinnor som följer mammografiprogrammet har 60 procent lägre risk att dö i bröstcancer tio år efter diagnosen, jämfört med kvinnor som inte regelbundit deltagit i undersökningarna, visar ny svensk forskning.

Sjuksköterskornas roll ska stärkas, fler ska utbildas och de ska ta plats vid beslutfattarnas bord. "Sitter du inte kring bordet som sjuksköterska, så serveras du på menyn", säger den karismatiska Sheila Tlou under Sjuksköterskedagarna i Stockholm.

Nio patienter fick vänta oacceptabelt länge på operation och vård av cancer. Fyra avled. Enhetschefen Ingrid Brunn hoppas nu att en lex Maria-anmälan leder till lösningar.

Ny dansk forskning viser, at 1.500 hjerteløbere i ordningens første år har ”løbet” til 433 hjertestop, og i 40 pct. af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen. På 14 måneder har 35.000 danskere meldt sig som frivillige hjerteløbere i ordningen, der blev lancereret i september 2017 i Region Hovedstaden og i oktober 2018 i Region Midtjylland.

Danskernes vilje til at ville træde til for hinanden ved hjertestop er i de seneste år blevet berømmet internationalt. Og danske forskere har på genoplivningsområdet vundet flere internationale priser for forskning, der skaber helt nye standarder for, hvordan man rundt omkring i verden arbejder med at få flere til at overleve hjertestop uden for hospital.

I weekenden vandt læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab prisen for bedste abstract ved American Heart Association’s Resuscitation Science Symposium i Chicago.

”Jeg er selvfølgelig meget beæret over at modtage denne pris fra American Heart Association, men det er i mine øjne i lige så høj grad en pris til de 35.000 hjerteløbere i Danmark, der har taget aktiv stilling til, at de ved et formodet hjertestop kan blive alarmeret af regionens akutberedskab via appen TrygFonden Hjerteløber. De mennesker giver derved folk med hjertestop en større chance for at overleve”, siger Linn Andelius.

En hurtig indsats er altafgørende, når det gælder hjertestop. For hvert sekund der går, falder chancen for at overleve.

Hvis en person med hjertestop først får hjælp, når ambulancen ankommer, er der 3 pct. chance for at overleve. Yder en lægmand – eksempelvis en hjerteløber – livreddende førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger overlevelseschancen til 12 pct. Hvis der også stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan op mod 50 pct. overleve.

TrygFonden Hjerteløber er det seneste initiativ ud af mange på genoplivningsområdet. Igennem de seneste 15 år er danskerne gradvist blevet mere og mere involveret i genoplivning – fra at lære livreddende førstehjælp og kende til hjertestarterne, og nu til at være frivillige hjerteløbere og en ekstra ressource til det akutte beredskab.

”I år 2001 overlevede meget få hjertestop uden for hospital, og få trådte til med livreddende førstehjælp. I TrygFonden satte vi os for at ændre det. I samarbejde med mange vigtige aktører og regionerne er det lykkedes at tredoble antallet af overlevende og antallet af danskere, der træder til. Danmark er blandt de førende i at redde liv ved hjertestop, og det skylder vi alle de engagerede danskere en kæmpe tak for”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Indførelsen af førstehjælpsundervisning i køreskolen og i folkeskolen for godt 10 år siden har gjort rigtig meget for kendskabet til genoplivning og brug af hjertestarter i den voksne befolkning. Det samme har i øvrigt også mange arbejdspladsers fokus på at træne deres medarbejdere i førstehjælp. Det får os til at tro, at det efterhånden er en meget stor andel af befolkningen, der ved, hvordan man yder genoplivning”.

I Danmark bliver ca. 4.000 mennesker hvert år ramt af hjertestop.

Når man ringer 1-1-2 og kommer igennem til Region Hovedstaden og Region Midtjyllands AMK-vagtcentral angående et hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Alle kan gøre en forskel ved hjertestop. For at blive hjerteløber er det derfor ikke et krav, at man har været på kursus i genoplivning. Det er en generel anbefaling, men det vigtigste er, at man er klar til at træde til, og at personen med hjertestop får hurtig hjælp med hjertelungeredning og hjertestarter.

Forskere fra Region Hovedstaden har dog netop gennemført en undersøgelse blandt de nuværende hjerteløbere for at finde ud af, hvor mange af de frivillige der har gennemgået førstehjælpstræning. Deres antagelse har været, at det har de fleste hjerteløbere – hvoraf en del også er sundhedsprofessionelle – og første gennemgang af deres spørgeundersøgelse bekræfter, at næsten alle hjerteløbere er uddannet i livreddende førstehjælp. Faktisk viser tallene lige nu, at under én pct. af de tilmeldte ikke har modtaget førstehjælpsundervisning.

Ambulansverksamheten i NU-sjukvården ska minska sina kostnader med 19 miljoner kronor nästa år. Enligt Vårdförbundet riskerar framför allt patienter med de mest brådskande behoven att i värsta fall dö.

Studenter behöver bli en i teamet och få frågan: Hur lär du dig bäst? Det säger sjuksköterskan Charlotte Olson, först ut som vinnare av Vårdförbundets nya pris "årets studenthandledare".

Efteråret med dets regn og rusk er skyld i mange punkteringer. Småsten og skidt skyller ud på vejene, og samtidig er sommerdækkene måske ved at være slidte. Det kan være en uheldig kombination, idet tyngdekraften gør, at stenene ender med den brede side ned og spidsen i vejret. Og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

”Vi ser markant flere punkteringer her i efteråret. Faktisk udgør vores assistancer til bilister med flade dæk lige nu en stor del af alle vores assistancer”, fortæller Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Mens de fleste opkald kommer fra bilister, der har brug for hjælp til at håndtere dækskifte, er der også personer, der ringer, fordi de er i tvivl, om de selv kan benytte sig af det dækkit, de har liggende i bagagerummet. Og hvordan de i så fald gør.

”Som udgangspunkt kan bilister sagtens selv gøre brug af et dækkit. Så længe man husker at følge den brugsvejledning, der står på selve kittet eller i bilens instruktionsbog. Og så er der en række særlige hensyn, man skal være opmærksom på. For eksempel hvor stort hullet er, og om man befinder sig et sted, hvor det er forsvarligt at foretage en lapning”, forklarer teknisk seniorspecialist Bo Olesen, SOS Dansk Autohjælp.

Hovedreglen for brugen af dækkit er, at man kan lappe et hul, der er mindre end 4 mm.

”De fleste punkteringer sker i høj fart, f.eks. på motorvej, og her er skaden ofte for stor til, at det kan ordnes med dækkit. På skader op til 6 mm. kan vi foretage en såkaldt nødtætning på stedet, og selv om 2 mm. måske ikke lyder af meget, så er der en verden til forskel. Er hullet til gengæld større, er det nødvendigt at skifte dækket eller at bugsere bilen på værksted”, forklarer Bo Olesen.

Han gør desuden opmærksom på, at man skal huske 80/80-reglen, når der er tale om nødtætning.

”Uanset om man selv har brugt dækkit, eller om vejhjælpen har foretaget en nødtætning, må man ikke køre hurtigere end 80 km/t. Og så må man maks. køre en distance på 80 km, inden man skal forbi værkstedet og have en fagmand til at vurdere, om dækket kan lappes permanent, eller om det skal skiftes”, fortsætter han.

Er man det mindste i tvivl om, hvordan man skal håndtere en punktering, opfordrer Bo Olesen til, at man kontakter sit vejhjælpsselskab, så det er professionelle, der kommer ud og vurderer skaden og hjælper én sikkert videre.

Vil du være sikker på at kunne komme hurtigt videre, opfordrer SOS Dansk Autohjælp bilister til at have et reservedæk med i bilen. Har man ikke et decideret reservehjul, lyder et fif fra vejhjælpseksperten, at man kan bruge et vinterdæk til formålet:

”Den sikreste løsning til at imødekomme en punktering er stadig det gode gamle reservedæk. Bruger du dit vinterdæk, skal du dog være opmærksom på, at også det fungerer som en midlertidig løsning. Det gør det nemt at komme på farten igen, men også med et vinterdæk skal man køre direkte til hjemmet eller på værksted”, siger Bo Olesen.

Förutom influensa och pneumokocker ska Jönköpings 70-åringar erbjudas skydd mot bältros, difteri, stelkramp och kikhosta från nästa år.

Hvem skal vurdere brandsikkerheden i nye og eksisterende bygninger? Det spørgsmål har udviklet sig til en strid, hvor organisationen Dansk Byggeri nu retter en hård kritik mod Danske Beredskaber. Hos Dansk Byggeri mener man således, at beredskaberne forsøger at generobre tabte markedsandele – og at de har besnakket Dansk Folkeparti til at kræve en ændring af reglerne.

Regeringen har indført et nye byggebehandlingssystem, der certificerer private virksomheder til at foretage byggesagsbehandling. Det omfatter også brandsikkerhed. Men beredskabernes interesseorganisation, Danske Beredskaber, ønsker at få ændret det system, så det i stedet bliver beredskaberne, der skal foretage vurderingen af brandsikkerhed i nye og eksisterende bygninger. Senest har Dansk Folkeparti så fremsat et beslutningsforslag, der støtter Danske Beredskabers ønske.

Men hos organisationen Dansk Byggeri retter direktør Michael H. Nielsen nu en hård kritik mod både Danske Beredskaber og Dansk Folkeparti.

”Forslaget fra beredskaberne er et forsøg på at generobre gamle markedsandele og en funktion, hvor de bliver brand- og byggesags myndighed parallelt med kommunerne. Det er et markant tilbageskridt og en helt forkert vej at gå. De certificerede rådgivere skal kunne dokumentere deres viden. Det er ikke noget, man bare trækker i en automat. Det bliver et system, hvor vi på tværs af kommunegrænser kan få godkendt bygningstyper for brandsikkerhed og statiske beregninger. Det er også et forsøg på at billiggøre byggeriet uden at gå på kompromis med sikkerheden”, siger Michael H Nielsen til magasinet BygTek.

”Det er et opgør med den nye og moderniserede byggesagsbehandling, som Dansk Folkeparti selv stemte for. Det lugter lidt af, at Danske Beredskaber har været dygtige til at besnakke Dansk Folkeparti og få dem til at fremlægge det forslag, som beredskaberne selv har ønsket og henvendt sig til ministeren om”, siger Michael H. Nielsen til BygTek.

Michael H. Nielsen peger i stedet på, at certificerede brandrådgivere og certificerede statikrådgivere skal godkende byggerier.

Nanopartiklar kan avslöja om någon håller på att få sjukdomen kol. Forskare har utvecklat en ny teknik och hoppas att den kan bidra till att sjukdomen upptäcks tidigare.

En kedja av missförstånd och bristande kommunikation fick lönetillägget på 2 500 kronor att vändas till en personalflykt från lungavdelningen på Sunderby sjukhus. Personalen kände sig förbisedd vid sammanslagningen med infektionsavdelningen.

Færre kommer til skade eller mister livet på de danske veje, men i tre politikredse er udviklingen en anden. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet om trafikulykker i landets 12 politikredse. Ifølge rapporten har der på landsplan har der fra 2013 til 2017 været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på 7 pct.

De fleste politikredse følger denne udvikling, men i Østjylland, på Københavns Vestegn og på Sydsjælland og Lolland Falster er det gået den anden vej. Her har der været stigninger i antallet af dræbte og tilskadekomne.

I Østjylland er antallet af tilskadekomne steget med 24 pct. på fem år, så der i 2017 var 393 tilskadekomne i trafikken på de østjyske veje. På Københavns Vestegn er antallet af dræbte steget fra fire dræbte i trafikken i 2013 til 12 dræbte i 2017. Og på Sydsjælland og Lolland Falster er antallet af tilskadekomne i trafikken steget med 24 pct., mens antallet af dræbte er steget fra ni dræbte i 2013 til 17 dræbte i 2017.

I forhold til indbyggertallet er Nordsjælland den politikreds, hvor færrest personer mistede livet eller kom til skade i en trafikulykke i 2017, mens antallet er størst i Nordjylland.

Til trods for at Nordjyllands politikreds har flest dræbte og tilskadekomne i trafikken pr. indbyggere i 2017, er antallet faktisk faldet en del siden sidste år. Især antallet af dræbte er faldet markant fra 28 dræbte i 2016 til 11 dræbte i 2017.

Se hele rapporten her​.

Snart er det slut med to af Falcks ikoniske hovedkontorer. I København er Falck efter 56 år flyttet fra Falck-Huset på Polititorvet, og i stedet samles Falcks administration i nye lokaler i den sydvestlige del af København. I Aarhus gør Falck tilsvarende klar til at fraflytte Falck-Gården på Trindsøvej, hvor Falck siden 1966 har haft station og hovedkontor for en del af redningskorpset.

Falcks hovedkontor ligger fremover på Sydhavnsgade 18 i det sydvestlige København. Her har dele af Falcks administration også hidtil haft lokaler, men nu er Falck-Huset på Polititorvet blevet nedlagt, hvorefter aktiviteterne er flyttet til Sydhavnsgade.

Falck-Huset blev taget i brug i 1962 som kombineret hovedkontor, vagtcentral og redningsstation. Ved en større omlægning af Falcks københavnske stationsstruktur i 1993 blev redningsstationen nedlagt og lokalerne inddraget til administration. Men i maj fortalte Falcks koncernchef, Jakob Riis, så om planerne om at nedlægge Falck-Huset.

I Aarhus har Falck i mange år haft hovedkontoret for dele af redningskorpset placeret på Falck-Gården på Trindsøvej, der siden den oprindelige indvielse i 1966 er udbygget en række gange. Efter at Falck har mistet brandslukningen i området og har centraliseret autohjælpsaktiviteterne, er lokalerne imidlertid blevet for store, og derfor er Falck-Gården sat til salg. I stedet vil Falck leje nye lokaler til den tilbageværende administration og ambulanceberedskabet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i et brev til Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden opfordret udvalget til at afsætte op til 3 mio. kr. til forskning i brandfolks arbejdsmiljø. Forskningen kan bl.a. afdække, hvilke interventioner der kan reducere påvirkningen fra sod og brænderøgspartikler mv.

Ministerens brev er et led i udmøntningen af den aftale, der i september blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om brandfolks arbejdsmiljø. Af aftalen fremgår det således, at aftalepartierne er enige om, at opfølgende forskning på området bør prioriteres og søges finansieret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden.

”Det er min forventning, at fonden vil efterspørge ansøgninger herom i forbindelse med fondens ansøgningsrunde i foråret 2019”, oplyser Troels Lund Poulsen.

Chefen for den konkursramte virksomhed Redningsgruppen, den 46-årige Henrik Kalmer, skal fire år i fængsel. Det slår Østre Landsret fast i en ny dom, der stadfæster den straf, som Henrik Kalmer sidste år fik i byretten. Han er blevet fundet skyldig i en særlig grov form for skyldnersvig, dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig.

Henrik Kalmer var stifter, direktør og bestyrelsesmedlem med den bestemmende indflydelse på driften i en række selskaber, der alle gik konkurs. Efterfølgende blev han ved byretten i Odense dømt for groft skyldnersvig, groft bedrageri, groft mandatsvig, groft dokumentfalsk og grov overtrædelse af bogføringsloven og reglerne om kapitaltilførsel og anvendelse af en juridisk persons midler.

Med mindre justeringer har Østre Landsret fundet Henrik Kalmer skyldig i samme omfang som byretten. Landsretten har fundet, at kreditorerne i de konkursramte selskaber led eller var i væsentlig risiko for at lide formuetab, og at beløbet er på ikke under 50 mio. kr. Endvidere var landsretten enig i byrettens strafudmåling og i, at Henrik Kalmer indtil videre skal frakendes retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Redningsgruppen blev etableret i 2011 under navnet Dansk Redningskorps, men skiftede senere navn til Redningskorps Danmark og derefter Redningsgruppen. Dengang var ambitionerne store, og Redningsgruppen med Henrik Kalmer i spidsen bebudede, at man ville blive en stor aktør indenfor både brandslukning, ambulancekørsel, sygetransport og autohjælp. I praksis viste der sig imidlertid at være langt mellem succeshistorierne for Redningsgruppen, der tabte de offentlige udbud, som selskabet deltog i.

Et lovende samarbejde med den store norske autohjælpsaktør Viking brød efter få måneder sammen – og resulterede i en usædvanlig og offentlig krig mellem de to selskaber, hvor Vikings koncernchef betegnede Redningsgruppen som useriøse. ”Det har været et forfærdeligt selskab at have med at gøre. Det her er en helt utrolig sag. Det er et lillebitte selskab med store økonomiske problemer, de har et dundrende underskud, og manden bag selskabet har flere konkurser bag sig”, sagde Viking-koncernchef Hans Petter Semmelmann i 2012. Vking har efterfølgende selv etableret sig i Danmark.

Ifølge Redningsgruppen selv havde virksomheden 41 stationer, men i 2014 var det slut – her blev det sidste af de ca. 13 selskaber, som var blevet oprettet, taget under konkursbehandling.