Innehållssamlare

Sedan en dryg månad protesterar Bunadsgerillan på Norges gator och torg mot att förlossningsvården ska centraliseras i landet. Nationaldagen den 17 maj är inget undantag.

Region Nordjyllands to akutlægebiler i Hjørring og Aalborg vil fremover have et køleskab med frisk blod, så patienter med akut fare for at forbløde kan få tilført blod direkte på skadestedet. Det kan f.eks. være trafikofre, ofre for knivstikkeri eller medicinske blødninger fra mavesår. Regionen har udviklet en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.

”Vi tager den første livreddende behandling fra hospitalet ud til patienten. Det har kæmpe betydning; de patienter, der får blod, vil have stor risiko for ikke kunne nå ind til hospitalet uden at få tilført blod først”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der er læge på Aalborg Universitetshospital.

I forbindelse med at regionen får blod i akutlægebilerne, har et hold nordjyske læger i samarbejde med blodbanken været med til at udvikle en opbevaringsmetode, der gør, at man undgår spild og sparer ressourcer.

”Det er universalblod, vi har med ud, og det kan der godt være mangel på. Derfor er det vigtigt, at vi passer på det og undgår spild”, siger Kasper Kragh-Kræmer, der har været med til at udvikle konceptet.

”Blodet skal opbevares ved køleskabstemperatur. Vi har derfor udviklet et køleskab til at sætte i bilerne. Køleskabet er monteret med en alarm, der giver besked til både paramediciner og læge, hvis temperaturen stiger i køleskabet, eller der er strømsvigt. Blodet kan dermed ligge i køleskabet i en måned, men efter 14 dage sender vi det ubrugte blod tilbage til blodbanken, så det kan blive brugt på hospitalet – igen af hensyn til ressourceudnyttelsen”, fortæller Kasper Kragh-Kræmer.

Region Nordjylland er den første region til at opbevare blodet på den her måde. Der er også blod i lægehelikopteren, ligesom der er andre regioner, der har blod i deres akutlægebiler. Forskellen er, at de opbevarer blodet i køletasker. Dermed skal blodet skiftes dagligt, hvilket er ressourcekrævende og kan forstyrre den daglige drift.

Det forventes, at der vil blive brug for blodet 15-20 gange årligt i Nordjylland.

Køleskabet bliver installeret i Hjørring i uge 21. Det har været anvendt i Aalborg siden 1. april og har allerede været i brug to gange.

Humöret överraskar dig, du är ständigt trött och plötsligt kommer gråten. Känns det igen? Psykiatrisjuksköterskan Marie Åkerman möter många studenter med stressymptom. Här är hennes bästa råd.

Vårdförbundet har i dag slutit ett nytt treårigt centralt avtal för drygt 90 000 barnmorskor, biomedicinska analytiker, röntgensjuksköterskor och sjuksköterskor inom regioner, kommuner och kommunala bolag. Först efter flera veckors medling kunde parterna enas – 10 000 kronorsfrågan var den svåraste knäckfrågan säger Vårdförbundets ordförande Sineva Ribeiro.

En 20-årig mand fra Tåstrup er blevet idømt 10 dagbøder á 2.000 kr. for at have delt billeder inde fra det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Den 20-årige sendte billederne til en række forskellige medier og bekendte, hvor han blandt andet skrev, at “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt”.

Den tiltalte rejste som passager på toget, der om morgenen den 2. januar 2019 forulykkede på Storebæltsbroen. Han sad i den bagerste del af den togvogn, der blev ramt af en trailer fra et modkørende godstog. Ved sammenstødet omkom flere personer i den forreste del af togvognen. Tiltalte kom ikke selv til skade ved ulykken.

Tiltalte erkendte i retten, at han optog billeder og video med sin mobiltelefon af det sted i toget, hvor der var omkomne, og at han sendte materialet til en række medier, herunder tv-stationer og aviser, samt til nogle venner. Materialet blev sendt, både mens han befandt sig i toget og efter at han og de øvrige passagerer var bragt til et krisecenter i Nyborg. Sidste gang han sendte materialet var kl. 16.41.

Retten fandt det bevist, at der var tale om billedmateriale, der ”åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden”. Retten fandt det endvidere bevist, at han uberettiget havde videregivet et billede af en mand i toget, der overlevede ulykken og ikke havde givet samtykke til videregivelsen.

Tiltalte blev straffet for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og straffen løb på 10 dagbøder af 2.000 kr. Retten pålagde samtidig tiltalte og andre, der måtte have rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, at slette dette efter straffelovens § 271.

Dommens præmisser gengives uforkortet nedenfor.

Tiltale befandt sig i den bagerste halvdel af den forreste togvogn på det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. De personer, der omkom ved ulykken, sad i den forreste del af denne togvogn.

Tiltalte har erkendt, at han har optaget billeder og video inden i toget, og at han samme dag fra kl. 7.41 til kl. 16.07 har videregivet billeder og video, til den kreds af personer, der er gengivet i anklageskriftet.

Tiltalte har forklaret, at der gik op til 15 minutter, fra toget var stoppet, til det var muligt at komme fra hans del af togvognen via mellemgangen til den forreste del af togvognen. Retten finder det herefter bevist, at var fuldt bekendt med, at toget var forulykket, da han kom frem til den forreste del af togvognen.

Forurettede 1 har forklaret, at han befandt sig i den bagerste del af den forreste togvogn, og at han tydeligt kan genkende sig selv på det ene billede, som tiltalte optog og videregav.

Tiltalte havde ikke fået hans tilladelse til tage billedet eller til at viderebringe det.

Henset til, at billedet af forurettede 1 blev optaget uden hans samtykke ved en meget alvorlig ulykke med mange døde og på det centrale uheldsted i toget, anser retten det for åbenbart, at billedet kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.

Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han talte med tiltalte og så, at han holdt sin telefon oppe og fotograferede med den. Han har videre forklaret, at han fortalte tiltalte, at der var legemsdele og andet biologisk materiale fra mennesker på vægge, gulv og andre steder, da han og tiltalte kom frem til den forreste del af togvognen.

Det fremgår af udskrift fra tiltaltes Messager fra den 2. januar 2019 blandt andet, at han kl. 7.51 (nr. 17) sendte videoen til DR, og kl. 7.57 til Person 1 (nr. 26), og at han kl. 7.58 skrev to beskeder til Person 2: “der er døde mennesker over alt ” (nr. 28) og “der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt” (nr. 38).

Retten finder på denne baggrund, at tiltalte var bekendt med, at der var legemsdele og andet biologisk på billederne og videoen, ihverfaldt fra kl. 07.57, og at han på trods heraf fortsatte med at dele billederne og videoen mange gange, herunder blandt andet Politiken, svensk TV 4, Associated Press, P2 og adskillige andre privatpersoner.

Billederne og videoen viser nogle af de afdøde personers beklædning, ligesom man kan se legemsdele fra de afdøde. Disse detaljer vil hos de pårørende kunne føre til identifikation af de pågældende. På denne baggrund, anses det åbenbart at billederne kan forlanges unddraget en bredere offentligheden.

Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han optog og delte video og billeder som en del af en psykisk bearbejdning efter den traumatiske hændelse, som utroværdig.

Retten anser herefter tiltalte skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til 10 dagbøder på hver 2.000 kr., jf. straffelovens § 264 d.

Retten har ved udmålingen af bøden lagt vægt på dels, at der i forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018, er lagt op til en væsentlig skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d, dels at tiltalte selv henvendte sig til pressen med video og billederne, samt at han havde en drøftelse om betaling for billedmaterialet med Politiken.

Retten har på den anden side lagt vægt på, at tiltalte ikke har modtaget betaling for billedmaterialet, og at han selv befandt sig i toget.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Idet tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og henset til karaktererne af billedmaterialet tages anklagemyndighedens begæring om sletning til følge i medfør af straffelovens § 271, stk. 1 og 2. Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale 10 dagbøder på hver 2.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon.

Tiltalte, og om fornødent andre med rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, pålægges at slette materialet.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Delstaten Alabama har röstat igenom USA:s striktaste abortlag som förbjuder abort även vid våldtäkt och incest. Lagen har mötts av starka protester både i USA och världen över. ”Slaget är inte förlorat”, säger Ingrid Frisk, barnmorska och sakkunnig på RFSU.

Onsdag eftermiddag måtte brandfolkene fra Beredskab & Sikkerhed rykke ud til en brand på deres egen station i Kolind. Stationen er fælles for brandvæsenet og redningskorpset REKO, og det var i REKO’s del af stationen, at der var opstået brand i en ladvogn. Ladvognens kabine udbrændte, mens der skete sodskader på tre andre køretøjer og garagen.

Brand- og redningsstationen på Ebdrupvej i Kolind huser Beredskab & Sikkerheds brandstation (tidligere Midtdjurs Brandvæsen) og redningskorpset REKO, der tidligere var en del af Dansk Autohjælp, men nu indgår i Redning Danmark.

Østjyllands Politi oplyser, at der onsdag kl. 16.47 indløb melding om, at der var opstået brand i en MAN ladvogn, som kort forinden var blevet parkeret i REKO’s garage. Ladvognens kabine udbrændte indvendigt, og der var kraftig røg i hele garagen, hvor der stod yderligere tre redningskøretøjer parkeret. Både bygningen og køretøjerne fik sodskader som følge af branden, og særligt en stor MAN bjergningsvogn og en Mercedes Unimog bjergningsvogn fik sodskader.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Det började med en sömnskola för flyktingungdomar – nu lär Åsa Råhlén ut goda sömnvanor till alla ungdomar på Fischerströmska gymnasiet i Karlskrona där hon arbetar. Nyligen fick hon ta emot utmärkelsen Årets skolsköterska.

Växande populistiska och högerradikala partier i Europa får fackförbunden att gå tillbaka till sina rötter. För Vårdförbundet är grundläggande värden som demokrati, öppenhet och fackliga rättigheter de viktigaste frågorna inför EU-valet i maj.

Samtlige ambulancereddere, der er stoppet i Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver Region Hovedstaden som en af hovedårsagerne. Samtidig er der ikke tvivl om, at ambulanceberedskabet er presset, og at man som konsekvens i dag venter dobbelt så lang tid på en ambulance i København. Det skriver formanden og næstformanden for medarbejderklubben KbaK i dette debatindlæg.

Af Thomas Brücker, formand for KbaK, og Andreas Keil, næstformand for KbaK

Indledningsvis vil vi fra KbaK’s side godt understrege, at vores skrivelse samt anbefalinger til Region Hovedstaden blev udarbejdet uden indblanding eller i samarbejde med Hovedstadens Beredskabs ledelse, og er alene KbaK’s holdninger og ytringer, hvorfor vi finder Hovedstadens Beredskabs reaktion fuldstændig legitim.

Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at akutberedskabet i Region Hovedstaden respekter vores ret til at ytre os.

I KbaK er vi glade for, at akutberedskabet tager vores skrivelse og anbefalinger seriøst, og vi ser frem til at indlede en god og konstruktiv dialog på vores fællesmøde til juni.

Ift. fastholdelse af ambulancemedarbejdere deler vi regionens bekymring. I KbaK har vi været i kontakt med de medarbejdere, som har valgt at stoppe i Hovedstadens Beredskab, og samtlige reddere, der er stoppet hos Hovedstadens Beredskab siden 2016, angiver at Region Hovedstaden er en af hovedårsagerne. Den store belastningsgrad og mængden af ture, som ikke skønnes relevante for en akut-ambulance. To faktorer, som HBR som arbejdsgiver ikke har indflydelse på, og som HBR ikke kan løse uden hjælp fra Akutberedskabet. I KbaK har vi et stort ønske om, at vi i fællesskab kan udarbejde en strategi som fremadrettet kan håndtere denne udfordring.

Region Hovedstaden mener, at vores skrivelse bunder i en ærgrelse over afskaffelsen af døgnvagten. Denne påstand er fuldstændig udokumenteret, og har ingen hold i virkeligheden. Døgnvagten i ambulancetjenesten blev afskaffet for 10 år siden, og er ikke en option med en effektiv vagtform og med den belastning, vi har i Hovedstaden.

Når vi i vores skrivelse nævner, at vi gik fra døgnvagt til effektiv-vagt, skyldes det, at var det der rent faktisk skete. Det var en stor ændring i den måde, vi strukturerede arbejdet på i Københavns og Frederiksberg brandvæsen, og samtidig var døgnvagten et stort plus for det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab samt vores arbejdsgiver, da hver medarbejder leverede 24 timers arbejder, men kun blev lønnet for 20 timer. På den måde fik HS via København og Frederiksberg brandvæsen hvert år ca. 40.000 timer forærende af redderne. Hvis man så medregner, hvad en redder på effektiv tid kompenseres med, så svarer det i forhold til det daværende beredskab til, at der blev leveret ca. 53.000 timer dengang ambulancerne var organiseret som døgnvagter.

Vi finder Region Hovedstadens påstand mod ambulanceredderne i HBR så urimelig, at vi har sendt en klage til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Vedr. udfordringer med pauseafholdelse bliver vi i tvivl om, hvorvidt regionens embedsværk reelt har læst vores skrivelse, da vi tydeligt beskriver udfordringerne i datid, ”vi oplevede store udfordringer med at få frokostpauser”. Vi anerkender, at man stort set har fået løst denne udfordring, dog skete det ikke uden udfordringer, og her refererer vi især til debatten i 2015.

Vi kan læse i Region Hovedstadens svar, at de ikke mener vores beskrivelse vedr. brugen af lægebilen er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er korrekt at paramedicineruddannelsen først startede i 2004, og vi beklager at vi fejlagtigt refererer til en undersøgelse i 2001, der skulle i stedet have stået 2004.

Afsenderen i Region Hovedstaden konkluderer, at undersøgelsen, vi refererer til, ikke er kendt eller publiceret, men det er direkte forkert. Undersøgelsen er bestemt kendt i sundhedsmæssige og præhospitale kredse, og kan findes via flg. link: http://kthaisen.dk/Artikler/rapport.niv-iii.master.1.0.pdf

I rapportens konklusion står blandt andet:

”Evalueringen påviser med de foretagende speciallægeevalueringer, at den præhospitale ydelse, der kan leveres til visse af de ovenstående anførte patientkategorier, i stor udstrækning kan løses af niveau-III uddannet ambulancepersonale, uden tilstedeværelse af speciallæge ”.

”Det er uomtvisteligt, at man med evt. implementering af niveau-III i H:S kan tilbyde en sufficient præhospital behandling til en stor del af de patienter, der i dag inkluderer medsendelse af lægeambulance”.

Region Hovedstaden oplyser, at de har ca. 80.000 disponerede kørsler med udrykning, og dette er en stigning på knap 19% siden 2016, hvor der var 65.546 udrykninger. Dette er en voldsom stigning, og som ikke kan begrundes med fx øget tilvækst i befolkningen, men nok snarere handler om, hvorledes man visiterer? Ligeledes betyder det iflg. Region Hovedstaden, at akutlægebilerne blev disponeret til ca. 20.000 kørsler i 2018. Dette tal oplever vi som højt, og i KbaK vil vi gerne vide, hvad dette tal dækker over.

For at få en større forståelse for disponeringsomfanget samt kvalificere debatten vil vi snarest søge aktindsigt i, hvor ofte en primærambulance afmelder akutlægebilen, og hvor ofte en akutlæge følger patienten til hospitalet ud af de ture, hvor lægen har patientkontakt. Det, vi oplever, er at mange af vores kollegaer afmelder lægen, og samtidig oplever vi, at lægebilen kun i begrænset omfang følger patienterne til hospitalet.

I den forbindelse mener vi stadig, at der bør kigges på, hvad man disponerer en akutlægebil til.

Vi vil som reddere foretrække, at man kan tilkalde en akutlægebil, når behovet er der, fremfor at risikere, at der ikke er en akutlæge tilgængelig ved behov, fordi den er disponeret til opgaver, der ikke er akutlæge-relevant. Derfor mener vi stadig, at man bør se på muligheden for at revurdere Dansk Index ift. visitationsreglerne for akutlægebilen.

Når det kommer til efteruddannelse, vil vi godt komplimentere Region Hovedstaden for det uddannelsesmodul, som de selv henviser til i deres svar, og vi er glade for, at der kigges på hospitalspraktikken. Ud fra de tilbagemeldinger, vi modtager, og de oplevelser, vi selv har, kan vi kun konkludere, at udbyttet af denne praktik er meget begrænset.

Samtidig forholder det sig sådan, at Akutberedskabet ved Region Hovedstaden fastlægger rammerne for de uddannelsesdage, som operatørerne selv kan planlægge, og dette begrænser egne muligheder i at skræddersy efteruddannelsesprogrammer, som passer demografisk og geografisk til de forskellige områder, medarbejderne virker i.

I KbaK har vi mærket en modvilje i forhold til at udveksle medarbejdere. Vi har tidligere udvekslet paramedicinere med lægebilsassistenter, og det er vores indtryk, at begge parter var glade for denne ordning. Vi mener, at dette initiativ vil være sund fornuft og samtidig være med til at øge kvaliteten hos de enkelte medarbejdere, både i regionen og hos leverandørerne.

Ambulancereddere, som normalt ikke har mulighed for at sparre med en læge, vil opnå denne mulighed, og lægebilsassistenterne vil vedligeholde deres ambulancerutine samt stå med patientansvaret. Ligeledes vil kendskabet til hinandens arbejdsvilkår blive forøget, og det tror vi vil være givende for alle parter.

Vi oplever, at der stadig i dag er efterspørgsel fra begge parter til dette initiativ, og det viser sig blandt andet ved, at flere paramedicinere fra Region Hovedstaden har taget deltidsbeskæftigelse i HBR for at kunne opretholde deres ambulancekompetencer.

Det er ikke intentionen, at medarbejderne fra HBR skal sidde som disponenter, men at de udelukkende skal fungere som lægebilsassistenter. At regionen ikke mener, at dette kan blive en option grundet en forskel i vagtplaner, mener vi vidner om en manglende lyst til at få et sådant samarbejde til at fungerer, og det finder vi beklageligt. Begge parter arbejder på en FOA-overenskomst, og begge parter er omfattet af samme årsnorm, så hvis viljen er der, kan der sagtens findes en løsning.

Vedr. vores sidste anbefaling, tolker vi regionens svar således, at de gerne vil sikre tilstrækkeligt med akutte resurser ved fx større hændelser eller ved ekstraordinær travlhed. Derimellem kan ambulancerne så kører 20% af sygeturene, så man derved sikrer, at de udnyttes mest optimalt?

En tanke, som vi grundlæggende finder fornuftig.  Den kræver dog bare, at kapaciteten så rent faktisk er der. Hvis kapaciteten er der, til at ambulancerne kan kører 20% af sygetransportturene, så undrer det os, at det har været nødvendigt at tilkøbe to tolvtimers beredskaber alene i Hovedstaden.

Det kan også undre, at man mener, at der er ledig ambulancekapacitet til at køre sygetransporter, når man i visse måneder har svært ved at opfylde servicemåltallene på responstiderne.

Vores anbefaling var og er, at man bør oprette flere sygetransportvogne frem for flere ambulancer. På den måde vil resurserne blive brugt mere målrettet, og på den måde sikrer man, at redderne i højere grad føler, at deres kompetencer bliver udnyttet fornuftigt. Samtidig vil det spare regionen og derved borgerne for mange penge – penge, som kan bruges på mere og bedre sundhed for borgerne.

Vi har i KbaK noteret os, at Region Hovedstaden ikke har kommenteret anbefalingerne nr. 1 og 5. Vi tolker dette som, at Region Hovedstaden har en forståelse for disse anbefalinger.

At Region Hovedstaden mener at have tilbagevist, at antallet af ambulancer blev skåret ned med 1/3 i 2009, undrer os meget. Faktum er, at før september 2009 var der i København og Frederiksberg kommune i dag- og aftentimerne 24 ambulancer, og 13 ambulancer om natten. Fra 1/9-2009 var antallet i de samme kommuner 11 ambulancer i dag- og aftentimerne, og 9 ambulancer om natten.

Udover dette var der ligeledes 7 sygetransportberedskaber. Dette giver samlet set 18 køretøjer i dag- og aftentimerne, og 9 køretøjer om natten. Altså en reduktion på henholdsvis 25% i dagtiden, og en reduktion på 31% om natten, og det er meget tæt på 1/3 i reduktion.

En konsekvens af dette er, at responstiden i byen er steget fra 5 min og 19 sekunder på en kørsel A i 2008, til 10 min og 41 sekunder i 2018. Og fra ca. 13 minutter på en kørsel B i 2008, til 43 minutter i 2017. Ligeledes havde vi en aftale med HS om, at alle indlæggelser og hjemtransporter skulle være fremme eller afhentet indenfor 1 time. Dette er bestemt ikke tilfældet i dag. Det er en kraftig reduktion af service og kvalitet for borgerne i Hovedstadsområdet.

Akutberedskabet i Region Hovedstaden er udfordret med at overholde servicemåltallene for kørsel B-turene. Man har fra Region Hovedstaden et ønske om at kunne benytte busbanerne i København, og denne mulighed er på nuværende tidspunkt ved at blive afklaret af Københavns Kommune. I KbaK mener vi, at denne problemstilling er et tydeligt udtryk for, at der er udfordringer i det set-up, akutberedskabet har præhospitalt i Region Hovedstaden.

Afslutningsvis vil vi godt understrege, at når vi som medarbejderklub retter henvendelse til Region Hovedstaden med disse skrivelser, så skyldes det, at vi som fagpersonel mener, vi har pligt til at reagere, når vi ser uhensigtsmæssigheder på vores område. Vi ønsker at borgerne og patienterne modtager den bedst mulige behandling og service, og at medarbejderne har et arbejdsmiljø af høj kvalitet.

Vi tror på, at man gennem dialog, samarbejde og tillid kan opnå disse mål, og vi ser frem til vores møde med Region Hovedstaden i juni måned.

Endast en tredjedel av arbetstiden ägnas åt direkt patientarbete. Resten går till olika former av administration, allt från dokumentation till möten och e-post. Distriktssköterskan Eva Anskär har skrivit sin avhandling om hur personalen på elva vårdcentraler använder sin tid.

I både Gävle och Sandviken kommer vissa ambulansbilar att stå stilla i sommar. Orsaken är svårigheten att få tag på vikarier. Inte ens bemanningsbolagen har tillräckligt med personal att hyra ut.

Den psykisk ohälsan fortsätter att öka, framför allt bland barn och unga, och köerna till bup växer. Andelen psykiatrisjuksköterskor har tvärtom minskat. Det konstaterar Socialstyrelsen i en ny utvärdering.

Trekantområdets Brandvæsen måtte tage en nødløsning i brug, da udstyret til udkald af brandfolkene i Christiansfeld forsvandt fra en lokal radiomast i løbet af fredagen. Flere borgere havde bemærket en lift i nærheden af radiomasten, men hverken mastens ejer eller kommunen kendte til arbejdet. Derfor efterlyste brandvæsenet det forsvundne udstyr. Det viste sig dog, at der var tale om en fejl.

Udstyret på radiomasten på Lindegade 58 i Christiansfeld anvendes til udkald af brandfolkene, og Trekantområdets Brandvæsen kunne konstatere, at udstyret var forsvundet på et tidspunkt efter fredag kl. 12. Det fik brandvæsenet til at gå ud med en efterlysning:

”Vi har desværre mistet værdifuldt udstyr i antennen på Lindegade 58 i Christiansfeld, og vi har brug for jeres hjælp til at finde de ansvarlige. Det er udstyr, vi anvender til at tilkalde vores brandfolk, når alarmen lyder. Vi har taget vores forholdsregler, således vi stadig kan tilkalde brandfolk, men det er meget vigtigt for os at få udstyret tilbage”.

Brandvæsenet kunne også fortælle, at flere borgere havde bemærket, at der har været en lift med to mand på arbejde ved radiomasten.

”Desværre har ingen bemærket om der var firmanavn eller logo på de pågældendes tøj eller køretøjer. Vi har været i kontakt med Kolding Kommune, der ejer matriklen, teleselskabet 3, der ejer masten, Christiansfeldnet m.fl. Det har desværre ikke bragt os tættere på en opklaring af, hvad der er sket”, skrev brandvæsenet i efterlysningen.

Nu oplyser Trekantområdets Brandvæsen så, at de har lokaliseret udstyret og er i gang med at få det genetableret. ”Der har været en misforståelse blandt andre operatører på masten, som havde sagt god for nedtagningen. De fik så desværre taget for meget udstyr ned”, fortæller brandvæsenet.

På fem år har antalet sökande till sjuksköterskeprogrammet minskat med över en femtedel. Intresset för att utbilda sig till röntgensjuksköterska har dalat ännu mer dramatiskt.

Den 1. januar 2020 hjemtager Region Nordjylland driften af regionens akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler. Indtil videre ser hjemtagningen ud til at køre på skinner, og i forhold til den mest kritiske del – rekruttering af paramedicinerne – melder regionen, at der er modtaget et betragteligt antal ansøgninger, som overstiger behovet. Også placeringen af stationerne er næsten på plads.

Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland har iværksat en implementeringsproces, som skal sikre, at en ny driftsorganisation er helt på plads, når regionen ved årsskiftet overtager ansvaret for akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler.

De første skridt blev taget i december 2018 med afholdelse af de indledende informationsmøder for interesserede paramediciner. Her var der stor interesse fra de nuværende Falck-ansatte paramedicinere og ambulancebehandlere på samtlige fire lokaliteter, hvor informationsmøderne blev afholdt. Der er efterfølgende blevet afholdt yderligere to informationsmøder med fokus på løn og arbejdsvilkår, hvor FOA ligeledes deltog.

Der er pr. 1. marts 2019 ansat enhedschef for driftsorganisationen, der har overtaget ansvaret for implementering og etablering af driftsorganisationen. Enhedschefen er ligeledes indtrådt i Den Præhospitale Virksomheds ledelsesgruppe.

Udover enhedschefen vil den kommende administrative driftsorganisation bestå af en sektionsleder, som forventes ansat pr. 1. november 2019. Der er afholdt samtalerunde for denne stilling, og en af ansøgerne er blevet udvalgt. Den Præhospitale Virksomhed har valgt at få ansat sektionslederen før ansættelsesrunden for operativt personale/paramedicinere. Sektionslederen skal nemlig være paramediciner, og med afklaring af denne stilling først, ville ansøgere, der ikke havde fået tilbudt stillingen, kunne ansøge om en stilling som paramediciner ved regionen. Endvidere undgår Den Præhospitale Virksomhed at ansætte fra egne rækker – hvilket ville gøre, at sektionslederen kom til at mangle i vagtplanen.

Stillingerne som paramedicinere har været i opslag i marts måned. Ved ansøgningsfristens udløb ultimo marts var der ifølge regionen indkommet ”et betragteligt antal” ansøgninger, hvoraf nogle var fra paramedicinere i andre regioner. Der har været stor interesse for processen, og antallet af ansøgninger overstiger regionens behov.

Den sidste samtaledag for paramedicinerstillingerne var den 13. maj 2019, hvorefter ansøgerne i de kommende uger vil få tilbud om ansættelse eller afslag på ansøgningen. Der pågår sideløbende hermed lønforhandlinger mellem Region Nordjylland og FOA. Målet er, at der inden den 1. juli 2019 kan være indgået ansættelsesaftaler med Region Nordjyllands kommende paramedicinere.

Alle fremtidige lokaliteter til baser er endvidere nu blevet besigtiget, og der er fundet egnet plads i tilknytning til regionens hospitaler i Frederikshavn, Brovst, Thisted, Farsø, Hobro og Aalborg. Det forventes, at byggeprocessen påbegyndes efter sommerferien. Baserne skal være klar til brug primo december 2019, således der er tid til tilpasning af detaljer inden idriftsættelse. I Hjørring anvendes eksisterende lokaler for akutlægebilen.

For akutbilerne i Hals og Skagen forventer Den Præhospitale Virksomhed, at der inden sommerferien kan indgås lejeaftaler med Falck, så de eksisterende Falck-stationer anvendes som fremtidige baser. Det sker af økonomiske årsager, da regionen ikke har egnede matrikler til en base i Hals, så her ville alternativet være etablering af en helt ny base til omkring 1 mio. kr. Akutbilen i Skagen er kun bemandet tre måneder om året, og derfor vil en lejeaftale med Falck være at foretrække frem for etablering af base på eksempelvis Skagen Gigt- og Rygcenter.

I forhold til køretøjer har Den Præhospitale Virksomhed har i henhold til regionernes rammeaftale indgået kontrakt om levering af 11 køretøjer samt tilhørende serviceaftale. De første fire køretøjer er afleveret fra Volkswagen til autoopbyggeren i Danmark og forventes at være færdiggjort senest med udgangen af maj måned. Samtlige 11 køretøjer forventes klar til levering den 1. december 2019.

Alt it-teknisk udstyr i enhederne – f.eks. vogn-pc, Præhospital Patient Journal og SINE-radioer – er ejet af regionen i forvejen. Der vil ved driftsovertagelse ske en overflytning af disse fra Falcks køretøjer til regionens køretøjer.

Øvrigt udstyr, såsom medicintasker og sikkerhedsudstyr, forventes indkøbt i løbet af 4. kvartal 2019, hvilket ifølge regionen er tidsnok, idet der her er tale om hyldevarer. Endvidere er der indgået aftale med den leverandør af uniformer, som også leverer uniformer til lægerne på regionens to akutlægebiler og til akutlægehelikopterne. Her er kvaliteten og prisen ifølge regionen ”fornuftig”. Regionen har også lagt vægt på, at uniformsdesignet fra den nye leverandør adskiller sig fra Falcks uniformsdesign.

I forhold til økonomien skal der samlet ansættes 40 medarbejdere – fordelt på administrativt og operativt personale – og anskaffes 11 køretøjer. Det medfører en række opstartsomkostninger, som udgør ca. 0,6 mio. kr. Regionen forventer desuden, at etableringen af de ni baser vil koste ca. 1 mio. kr., som findes i det eksisterende anlægsbudget.

Der blev i regionens oprindelige kontrolberegning anført forventede anlægsomkostninger på ca. 2,1 mio. kr. Differencen skyldes, at der oprindeligt var afsat 1 mio. kr. til etablering af base for akutbilen i Hals.

Face your fears. Det är principen för den internetbaserade behandling som psykologer vid Gustavsbergs vårdcentral tagit fram för patienter med hälsoångest.

Samtliga fackförbund riktar kritik mot rekryteringen av ny hälso- och sjukvårdsdirektör i Skåne.

Karolinska universitetssjukhuset befinner sig i ett ekonomiskt krisläge, uppger sjukhusdirektör Björn Zoëga. I dag lämnades ett varsel som omfattar 550 tjänster inom administrationen.

”Halsfluss” trodde sjuksköterskan på barnakuten och skickade hem den fyraåriga flickan utan undersökning. När flickan opererades akut senare samma dag visade det sig att blindtarmen hade brustit.