Innehållssamlare

Fler sjukdomar, både fysiska och psykiska, ska räknas som allvarliga, och därmed ska det inte vara tillåtet att behandla dem med komplementära eller alternativa metoder - bara ge symtomlindring. Det föreslår regeringens särskilda utredare.

Det står ikke godt til med medarbejdertilfredsheden i Falck. Det viser redningskorpsets seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som Falcks koncernchef, Jakob Riis, omtalte på årsfesten i Falcks Personaleforening. ”Det gjorde ondt at læse den. Vores medarbejdertilfredshed var og er stadig ikke der, hvor den skal være. Det SKAL vi ændre”, sagde Jakob Riis.

I Jakob Riis’ tale ved årsfesten omtalte han medarbejderundersøgelsen, som – diplomatisk formuleret – viser et uudnyttet potentiale i Falck i forhold til at være en god arbejdsplads. Det skriver personaleforeningens blad, Falcken.

Jakob Riis lagde i sin tale ikke skjul på, at den økonomiske hestekur, som Falck har været igennem i de seneste år, har haft omkostninger for arbejdsglæden.

”Det er naturligt, hvis glæden ved at gå på arbejde en gang imellem får et dyk, når man ændrer så meget, som vi har gjort i de seneste 18 måneder. Det skaber usikkerhed. Det ændrer de relationer, vi har i vores arbejdsliv. Det ændrer de forventninger, vi har til os selv og hinanden”, sagde Jakob Riis – og fortsatte:

”Vi har lukket og samlet Falck-stationer. Vi har afskediget kollegaer, hvis job blev overflødige. Og vi har genforhandlet kontrakter og sagt farvel til enkelte kunder. Er det trist? Ja, gu’ er det så. Men det er også forudsætningen for, at vi kan investere et trecifret millionbeløb i vores forretning. Det er forudsætningen for at kunne sætte 138 nye assistancebiler på vejene. Og det er forudsætningen for, at vi selv kan styre Falck”.

Samtidig gav Falck-chefen dog udtryk for, at der er gode muligheder, når Falck har fået ”orden i penalhuset” og er blevet en lønsom forretning igen:

”Vi skal tilbage og skabe de muligheder, som gør os til den allerbedste arbejdsplads for mennesker, der vil hjælpe mennesker i nød. Folk skal søge til Falck fra vores konkurrenter og andre brancher, fordi vi tilbyder bedre muligheder for at udvikle sig og mere spændende jobs”.

På landsbygden rycker brandmän och kommunala sjuksköterskor ut på blåljuslarm. De är först på plats och när ambulansen åkt blir de ensamma kvar. Anders Svenssons doktorsavhandling visar att de skulle behöva prata om sina upplevelser.

En manlig sjuksköterska i södra Sverige dömdes i mars i år till två år och tre månaders fängelse för grovt vapenbrott och för att ha stulit avlidnas läkemedel. Nu riskerar han att bli av med sin sjuksköterskelegitimation.

Nu har de få bvc-sjuksköterskor som finns kvar på Avesta familjecentral i Dalarna fått nog av att ständigt vara för få. Samtliga har sagt upp sig. Till midsommar finns inte en enda bvc-sjuksköterska kvar.

I Rinkeby får nyblivna föräldrar fler besök från bvc i team med socialtjänsten. Nu vill Regeringen sprida arbetssättet för att fler ska få bättre barnhälsovård.

Tydligare medicinska regler och nej till anhörigas veto – är två av förslagen i den nya donationsutredningen som presenterades i dag. "Det här handlar om liv och död", konstaterade utredaren Sten Heckscher.

Livsmedelsverket har uppskattat vilka bakterier, parasiter och virus i livsmedel som orsakar mest magsjuka i Sverige. Värstingarna är  norovirus och campylobacter.

Mer dokumentation, mindre tid med patienten, arbetsuppgifter som blir ogjorda, lägre vårdkvalitet och patientsäkerhet. Diane Golays forskning avtäcker det osynliga it-arbetet i sjuksköterskornas vardag.

Mer dokumentation, mindre tid med patienten, arbetsuppgifter som blir ogjorda, lägre vårdkvalitet och patientsäkerhet. Diane Golays forskning avtäcker det osynliga it-arbetet i sjuksköterskornas vardag.

Fremover vil det formentlig være de 10 akutlægebiler i Region Midtjylland, som skal anvendes, når alvorligt syge patienter skal have lægeledsagelse under overførsel til hospitaler i andre regioner. Overførslerne kan tage op til 8-10 timer, men regionen mener ikke, at det vil gå ud over beredskabet, da der er indsat en ny lægebil, og samtidig er der blevet færre overførsler mellem regionens egne hospitaler.

Hver måned er der 5-6 patienter i Region Midtjylland, der med lægeledsagelse skal flyttes til et hospital udenfor regionen. Der vil typisk være tale om patienter, der skal til højere behandlingsniveau i en anden region, eller tilbageflytning af patienter fra højere behandlingsniveau i en anden region.

Siden 2016 har Region Midtjyllands præhospitale beredskab – Præhospitalet – haft opgaven med at levere sundhedsfaglig ledsagelse ved transporter mellem hospitaler inden for regionen. Akutlægebilerne varetog i 2018 i alt 1.542 interhospitale transporter med lægeledsagelse inden for regionen. Og nu foreslår regionen, at Præhospitalet også skal overtage opgaven, når transporterne går til eller fra andre regioner. Det vil i givet fald ske fra 1. september 2019.

Konceptet vil være, at opgaven udføres af mandskab fra en af regionens 10 akutlægebiler, der så nedlægges i mellemtiden. Det betyder, at hospitalerne ikke skal afse personaleressourcer til at varetage ledsagelsesopgaven, og dermed undgår man aflysninger af operationer og belastning af vagtberedskabet. Herudover belastes hospitalsafdelingerne ikke af den ofte relativt tidskrævende planlægning af transporten.

Regionen vurderer, at forslaget vil medføre et kvalitetsmæssigt løft, fordi opgaven så altid vil blive udført af en speciallæge i anæstesi, der fra sin funktion som præhospital akutlæge er vant til at arbejde i ambulancerne og derfor kender til ambulancernes indretning og avancerede udstyr, ambulancepersonalets kompetencer samt retningslinjer for arbejdet i ambulancerne.

Vurderingen hos regionen er endvidere, at transportopgaven ikke vil medføre længere responstider for akutlægebilerne. Regionen peger således på, at der fra 1. september 2019 indsættes en ny akutlægebil i Ringkøbing, ligesom der fremover vil være færre interhospitale transporter inden for regionen på grund af samling af hospitalsmatrikler.

Ved samlingen af Aarhus Universitetshospital i Skejby er der bortfaldet interhospitale transporter. I 2018 var der 361 lægeledsagede interhospitale transporter mellem Aarhus Universitetshospitals matrikler. Ved samling af Hospitalsenheden Vest i Gødstrup i 2020 vil der bortfalde yderligere interhospitale transporter, for i 2018 var der 136 lægeledsagede og 28 sygeplejerskeledsagede interhospitale transporter mellem Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro.

De tværregionale interhospitale transporter er få, men længerevarende, transporter ud af regionen. De længste ture kan vare op til 8-10 timer. Transporterne kan være akutte, hvor transporten skal afvikles hurtigst muligt. I sådanne tilfælde vil det oftest være akutlægehelikopteren, der varetager transporten. Akutlægebilerne vil overvejende varetage planlagte/subakutte transportopgaver, hvor overflytningen kan vente nogle timer.

AMK-vagtcentralen vurderer og beslutter, hvilken akutlægebil der skal varetage en ledsagelsesopgave. Disponeringen af en akutlægebil til en interhospital transport sker på baggrund af en samlet vurdering af beredskabet – de enkelte akutlægebilers aktivitet, geografi og vagtskiftetider – i kombination med opgavens hastegrad.

Det er regionspolitikerne, som skal tage stilling til, om forslaget skal blive en realitet.

Oprettelsen af det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning har langt fra givet de økonomiske gevinster til Gribskov Kommune, som kommunen havde ventet. En ventet besparelse på 1,3 mio. kr. er således reduceret til 0,2 mio. kr., og det er en af årsagerne til, at kommunen nu vil undersøge, hvad det vil koste at forlade Frederiksborg Brand og Redning.

Gribskov Kommune har brandstationer i Gilleleje og Helsinge, og i dag er kommunen med i Frederiksborg Brand og Redning. Men på baggrund af en evaluering af beredskabet overvejer kommunen at udtræde af det fælleskommunale beredskab.

I forbindelse med redningsberedskabets strukturreform i 2015 blev Gribskov Kommunes bloktilskud reduceret, og det var dengang forventningen, at kommunen kunne spare 1,3 mio. kr. ved at blive en del af Frederiksborg Brand og Redning. Men en ny analyse viser, at kommunens udgifter kun er faldet med 0,2 mio. kr. Heri indgår, at kommunen har valgt at tilkøbe ekstra ydelser for 0,8 mio. kr. hos Frederiksborg Brand og Redning, men det er kun sket for at opretholde samme beredskab som før strukturreformen. Selv hvis tilkøbet ikke medregnes, er der dog stadig langt til den forventede besparelse.

Samtidig har de lokale brandfolk været kritiske overfor det fælles beredskab. Især et udbud af brandslukningen, en oplevelse af manglende dialog med ledelsen, utilfredshed med udstyr samt en bekymring over den risikobaserede dimensionering førte forrige år til, at borgmesteren måtte afholde dialogmøder med brandfolkene.

Siden da har der dog været en øget dialog mellem ledelsen i Frederiksborg Brand og Redning og brandfolkene, herunder også tillidsrepræsentanterne og ledelsen på de enkelte stationer, og uoverensstemmelserne vedrørende udstyr skulle nu være løst. Senest har der imidlertid været udfordringer ved brug af GPS, højere forbrug af diesel og skumvæske, hvilke stationer der kaldes ud, samt antal brandfolk, der kaldes ud til de enkelte hændelser. Frederiksborg Brand og Redning har oplyst Gribskov Kommune om, at beredskabet er opmærksom på kritikpunkterne.

Udfordringerne med økonomien, brandfolkenes trivsel og kvaliteten af beredskabet fik i denne uge et enigt byrådsudvalg til at beslutte, at der skal igangsættes en undersøgelse af omkostningerne ved en eventuel udtræden af Frederiksborg Brand og Redning. Formelt skal sagen dog også behandles af byrådet, inden undersøgelsen iværksættes.

Kommuner, der indgår i Frederiksborg Brand og Redning, kan tidligst udtræde af beredskabet med virkning fra 31. december 2020, og det skal ske med minimum 18 måneders varsel. Efterfølgende kan udtræden ske med minimum 18 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle kommunerne er enige herom.

Tre biomedicinska analytiker vid klinisk fysiologi och nuklearmedicin i Malmö och Lund har tillsammans startat Sveriges första biomedicinska analytikerpodd. Första avsnittet sänds kring midsommar.

Flera olika barnmorskor och läkare var inblandade när ett kejsarsnitt fördröjdes och barnet drabbades av hjärnhinneinflammation efter förlossningen.

25 nye akuthjælpere er nu klar til at rykke ud og udøve indledende førstehjælp til borgerne i Østervrå og omegn efter at have gennemgået et kursusforløb arrangeret af Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland. Akuthjælperkorpset bliver alarmeret via sms, så de kan rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i deres lokalområde.

Den sidste kursusdag og aktiveringen af ordningen blev markeret i weekenden, hvor alle de nye akuthjælpere fik overrakt kursusbevis af Mogens Ove Madsen, der er formand for Region Nordjyllands Akut- og Praksisudvalg.

”Det er fantastisk at opleve, at der også i Østervrå er dedikerede borgere, som er klar til at påtage sig opgaven som 112-akuthjælpere. Østervrå opfyldte alle kriterier for tildeling af midler til oprettelse af en ordning. Både hvad angår akutte hændelser og antal mønstrede frivillige. Området var det i ansøgerfeltet, der over en periode havde oplevet den længste gennemsnitlige responstid for ambulancen”, siger Mogens Ove Madsen – og fortsætter:

”Der skal ikke være tvivl om, at den frivillige indsats værdsættes og er en vigtig supplerende brik i regionens præhospitale beredskab. Vi har stor fokus på og gavn af vore frivilligordninger, hvor omkring 1.700 lokale ildsjæle gør en enormt flot indsats for at skabe tryghed i deres lokalområde ved at rykke ud”.

Gorm Rosendal er tovholder for 112-akuthjælperordningen i Østervrå.

”Vi føler os godt klædt på til at rykke ud og yde indledende førstehjælp og opstarte behandling til akut syge i lokalområdet, indtil den professionelle hjælp når frem og overtager. Det har været rigtigt dejligt, at hele 25 personer har valgt at bruge fritiden på at lære nogle færdigheder, som gør dem i stand til at hjælpe andre, og fremover vil vi stå klar til at rykke ud med blandt andet ilt og hjertestarter, når der er brug for det”, siger Gorm Rosendal.

Før tildelingen af en 112-akuthjælperordning havde Østervrå en SMS Hjertestopordning, hvor en gruppe borgere rykkede ud, men udelukkende ved hjertestop.

”Samtidig med at vi nu har fået er 1-1-2-akuthjælperordning, bliver vores tidligere sms-ordning nedlagt, og jeg vil i den forbindelse gerne sige tak til alle i den gruppe og lokalbefolkningen for den store opbakning, der blev vist ved opstart”, siger Gorm Rosendal.

Der er i øjeblikket 55 SMS Hjertestopordninger i Region Nordjylland. Ordningerne består af en gruppe på 15-25 mennesker i et lokalsamfund. I modsætning til akuthjælperordningerne skal SMS Hjertestopordningerne ikke politisk besluttes og kan løbende sættes i gang. ”Vi har allerede nu mange SMS Hjertestopordninger, hvor frivillige yder en flot tryghedsskabende indsats, og vi vil gerne have flere”, fortæller Mogens Ove Madsen.

Der er 12 akuthjælperordninger i Region Nordjylland. De ligger i Østervrå, Gedsted, Øster Assels, Karby, Nørre Vorupør, Stenbjerg, Sillerslev, Agger/Krik, Frøstrup, Aalbæk, Mou/Egense og Øster Hurup/Als.

Et af regeringens valgløfter er, at der vil blive indsat 20 nye beredskaber i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Men ifølge den præhospitale direktør i Region Sjælland, Benny Steve Jørgensen, vil de ekstra beredskaber næppe gøre en forskel. De vil nemlig ikke ændre responstiden med et eneste sekund.

Den nuværende regering vil placere 20 nye akutte beredskaber – ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler – i de områder af landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne.

Men Region Sjællands præhospitale direktør, Benny Steve Jørgensen, mener at regeringens løfter er mere fup end fakta.

”Når regeringen lover et bedre akutberedskab og bedre ambulanceresponstider, omgår de fakta. 20 ekstra beredskaber i form af ambulancer, akutbiler, eller akutlægebiler vil IKKE flytte responstiden et eneste sekund”, skriver Benny Steve Jørgensen i et opslag på Facebook.

”Regionerne har på fornemmeste vis udviklet akutberedskabet ved opgradering af reddernes kompetencer gennem de seneste år. Det skal vi fortsætte med, netop fordi det vil understøtte ideen med det nære sundhedsvæsen”, skriver den præhospitale direktør, som slår fast, at han ikke mener, at regeringens forslag ”har den virkning, som de gerne fortæller i næsten samtlige debatter om sundhedsreformen”.

”Jeg under mig over, at vi, som arbejder med dette til hverdag og i mange år, ikke er blevet hørt”, slutter Benny Steve Jørgensen.

Regeringens forslag er fremsat som led i sundhedsreformen, som vil medføre en nedlæggelse af regionerne – og dermed altså også Region Sjælland.

När ett diagnostiskt avancerat test som används för att upptäcka prostatacancer fallerade felberäknades hela tusen analyser. Tre män fick missvisande svar om hög risk för cancer medan 28 patienter som hade förhöjd risk fick falskt negativa svar.

Region Halland har slopat bonusen för uppskjutna semesterveckor. I stället erbjuds påslag för de som hoppar in och tar extrapass. Helger, kvällar och nätter lönar sig bäst.

Två läkare kritiseras av Ivo för sitt agerande i samband med en förlossning som slutade med att barnet dog. Efter att bakjouren hade dragit ut barnets huvud med hjälp av en sugklocka överläts på en barnmorskestudent att slutföra förlossningen. Barnet var då livlöst.

I den kommende tid opsættes der 50 nye synlige redningsstiger på havnefronten i Aarhus. Det sker som led i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden. Den særlige type redningsstige er udstyret med lys, og stigerne har været under test i de seneste to år. Formålet har bl.a. været at undersøge, hvor meget stigerne skal lyse op, for at man lægger mærke til dem.

En fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene, mens det er mørkt, og pludselig falder i vandet.

TrygFondens redningsstige, der oprindeligt er udviklet i en arkitektkonkurrence, er blevet gennemtestet over flere år. Bl.a. har stigen stået i en halv meter is i det nordlige Sverige i mere end et år for at se, hvorvidt hårde vejrforhold påvirkede den. Resultaterne fra de seneste års testperiode i bl.a. Aarhus er blevet brugt til at færdiggøre redningsstigen, der nu opsættes i alt syv steder i Danmark. Stigen er synlig fra både vand og land, robust og nem at kravle op ad.

”Havnefronten i Aarhus tiltrækker mange mennesker til vandet til hygge og samvær. Men når flere mennesker færdes ved vandet, betyder det også, at der er større risiko for, at nogle falder i, og hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at man har en reel mulighed for at komme op igen”, siger René Højer, der er programchef i TrygFonden, og fortsætter:

”Byens størrelse, placering i forhold til vandet og det særlige fokus på at udvikle by og havneområde har gjort Aarhus til et perfekt sted at teste vores redningsstiger. Resultaterne er blevet brugt til at finjustere og færdigudvikle stigen, og sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Brandvæsen er vi nu klar til at opsætte 50 nye redningsstiger, som forhåbentligt vil bidrage til at skabe tryghed og forebygge drukneulykker i Aarhus”.

”Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi kan øge sikkerheden ved havnefronten, uden at vi sætter hegn op over det hele. Et enkelt tiltag kan ikke stå alene, og derfor er vi meget glade for samarbejdet med Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden og ikke mindst for, at vi nu får opsat yderligere 50 nye synlige redningsstiger langs havnefronten og på Aarhus Ø”, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.