Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 1 timme 45 minuter sedan

Corona-virus: Beredskabsforbundet udsætter sit landsstævne til 2021

tors, 09/04/2020 - 17:30
Beredskabsforbundet har på grund af corona-krisen besluttet at udsætte organisationens landsstævne, som skulle have fundet sted i september 2020. Beredskabsforbundet henviser til, at det er usikkert, om det vil være muligt at gennemføre stævnet med de næsten 500 deltagere, og at der under alle omstændigheder vil mangle muligheder for at træne op til stævnet.  

Corona-virus: Over 1.500 brand-, ambulance- og politifolk tilbage efter smitte

ons, 08/04/2020 - 22:37
I New York viser nye tal, at 276 politifolk fra New York Police Department er tilbage i tjeneste, efter at de tidligere er blevet testet positive for COVID-19. Samtidig er mindst 1.310 brand- og ambulancefolk fra New York Fire Department atter på arbejde, efter at de enten er blevet diagnosticeret eller har været i karantæne.

Afventer arbejdsgruppes konklusioner om reddernes farlige arbejde på motorvejene

tis, 07/04/2020 - 11:00
Det bliver op til arbejdsgruppe med deltagelse af Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS Dansk Autohjælp at få identificeret mulige løsninger for at forbedre sikkerheden for de reddere, som håndterer akutte, trafikfarlige hændelser på især motorvejene. Først når arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, vil transportministeren overveje nye retningslinjer.

Tunø får ny beredskabsstation

mån, 06/04/2020 - 16:00
Øen Tunø får nu en helt ny beredskabsstation, der skal huse øens sygetransportvogn. Det er Samsø Redningskorps, som i samarbejde med Region Midtjylland og Odder Kommune har besluttet at opføre den nye station. Det sker, efter at der er indgået en ny, 10-årig ambulancekontrakt mellem Region Midtjylland og Samsø Redningskorps.

Corona-virus: 426 brand- og ambulancefolk i New York smittet med virussen

sön, 05/04/2020 - 18:00
New York er i øjeblikket et af de områder, der er hårdest ramt af corona-virussen, og tal fra New York City Fire Department (FDNY) viser, at 426 af brandvæsenets ansatte er diagnosticeret med COVID-19. I alt er omkring 3.000 af de ca. 17.000 ansatte i øjeblikket sygemeldt, men tallet omfatter alle former for sygemeldinger.

Corona-virus: Har plan for færre akutlægebiler

ons, 01/04/2020 - 18:00
I den aktuelle COVID-19-situation er der en risiko for, at opstår udbredt sygdom blandt lægerne på akutlægebilerne, eller at der bliver et så stort træk på lægerne på hospitalerne, at de ikke kan anvendes på akutlægebilerne. Derfor har Region Midtjylland nu lagt en plan for, hvordan antallet af akutlægebiler kan nedskaleres.

Sigtet for at påkøre ambulance med vilje

mån, 30/03/2020 - 12:00
En 39-årig mand fra Rødby er blevet sigtet for at have fremkaldt nærliggende fare for to ambulanceredderes liv eller førlighed, efter at han lørdag aften forsætligt påkørte ambulancen på Hillerødmotorvejen. Senere sammen aften fortalte han flere politifolk, at han var smittet med corona-virus og truede med at smitte dem ved at hoste og spytte på dem.

Corona-virus: Læge fra svensk akutlægebil er i respirator

sön, 29/03/2020 - 10:00
I Sverige er ambulancetjenesten i hovedstaden Stockholm hårdt ramt af corona-virussen. Omkring 10 pct. af medarbejderne i ambulancetjenesten er enten sygemeldte eller i karantæne. Flere medarbejdere fra Stockholms akutlægebiler er endvidere konstateret syge med COVID-19, og ifølge svenske medier er en akutlæge alvorligt syg og lagt i respirator.

Corona-virus: Nyt samarbejde om sikker lufttransport af smittede

ons, 25/03/2020 - 16:00
Forsvaret og Region Midtjylland har indledt et nyt samarbejde om sikker lufttransport af alvorligt syge patienter, der er smittet med corona-virus. Transporten foregår i Forsvarets helikoptere, mens lægefagligt personale og særligt udstyr til transporten kommer fra Region Midtjylland.

Køber grund til ny brandstation i Aarhus

ons, 25/03/2020 - 13:00
Østjyllands Brandvæsen har nu købt en grund til at opføre en ny brandstation i den sydlige del af Aarhus. Stationen placeres på Søren Nymarksvej 6A i Højbjerg. Den bliver indrettet til et døgndækkende beredskab med seks brandfolk. Stationen bliver også forberedt til et eller flere ambulanceberedskaber, og samtidig skal den huse et servicecenter for brandvæsenets store køretøjer.

Tiltale mod 20-årig mand for drab og brandstiftelse

tis, 24/03/2020 - 13:00
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 20-årig mand, der er tysk statsborger, i en drabssag fra Blåvand. Hændelsen fandt sted i maj 2019 i et hus i Blåvand, hvor en 61-årig mand blev dræbt, og hvor en 85-årig kvinde døde af kulilteforgiftning i forbindelse med en efterfølgende brand på ejendommen.

Corona-virus: Beredskabets værnepligtige skal fortsat blive på kasernerne

fre, 20/03/2020 - 13:00
Beredskabsstyrelsens værnepligtige skal stadig blive på kaserneområderne for at sikre, at styrelsen kan opretholde det nødvendige beredskab samt for at minimere risikoen for smittespredning. Der er til enhver tid omkring 320 værnepligtige, der gør tjeneste på Beredskabsstyrelsens operative centre i hele landet. Tiltaget gælder for alle de værnepligtige.

Corona-virus: Anbefaler borgere at fortsætte med at træde til ved hjertestop

fre, 20/03/2020 - 08:30
Tiden er afgørende ved hjertestop. Trods den aktuelle situation med corona-virus anbefaler Dansk Råd for Genoplivning derfor, at alle borgere fortsætter med at redde liv ved hjertestop – ved at ringe 112 og træde til med genoplivning, hvis man bliver vidne til et hjertestop. Det kan dog være aktuelt at undlade at give kunstigt åndedræt.

Corona-virus: Ambulancereddere er bange for smitte efter inddragelse af masker

tors, 19/03/2020 - 13:00
For at spare på beholdningen af masker har ambulanceredderne hos Ambulance Syd fået inddraget maskerne i deres ambulancer. Redderne frygter, at de nu risikerer at blive smittet med COVID-19. Region Syddanmarks præhospitale chef mener, at redderne må gøre op med sig selv, om patienten skal dø, eller om redderne vil risikere noget, der for dem vil minde om influenza.

Alvorligt færdselsuheld: Brandvæsens tankvogn væltede ned over personbil

ons, 18/03/2020 - 17:45
Der er onsdag eftermiddag sket et alvorligt færdselsuheld i Vejle. En tankvogn fra TrekantBrand er således under udrykning væltet ned over en personbil, og Sydøstjyllands Politi oplyser, at det antages, at der kan være fastklemte i personbilen. De to brandfolk er blevet reddet ud af tankvognen.

Corona-virus: Paramedicinere vurderer borgere i eget hjem

tis, 17/03/2020 - 07:45
De nordjyder, der ikke selv kan transportere sig til hospitalet, får nu hjælp af en af Region Nordjyllands paramedicinere, der vurderer, om borgeren skal indlægges på grund af COVID-19 symptomer, eller om borgeren kan blive hjemme. Det skal tage noget af trykket af på regionens akutmodtagelser.

Corona-virus: Beredskabsstyrelsen støtter myndighedernes håndtering

sön, 15/03/2020 - 09:00
Arbejdet med at håndtere corona-virus har højeste prioritet hos de danske myndigheder, og Beredskabsstyrelsen er ingen undtagelse. I de seneste dage og uger har styrelsen bidraget til arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST) og Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab (DCOK). I stabene koordineres bl.a. myndighedernes indsats, ressourcer og kommunikation.

Corona-virus: Værnepligtige bliver på kasernerne

lör, 14/03/2020 - 10:00
Beredskabsstyrelsen har ved fem afdelinger i landet i omegnen af 300 værnepligtige. De bor og har deres daglige gang på kasernerne, men har som udgangspunkt fri til at tage hjem om aftenen og i weekenden, medmindre de indgår i udrykningsvagten. Den frihed inddrages i den kommende tid på grund af corona-virus-situationen, således at de værnepligtige skal blive på kasernerne.

Danskere, hollændere og finner vil byde på ambulancerne i Region Midtjylland

tors, 12/03/2020 - 17:00
Private virksomheder med udgangspunkt i Danmark, Holland og Finland står klar til at byde på ambulancekørslen i Region Midtjylland. Virksomhederne er blevet prækvalificeret til at byde på de fem delaftaler, som Region Midtjyllands ambulanceudbud er opdelt i. De har nu godt en måned til at afgive egentlige tilbud.

Påbud: Slut med førstehjælpskurser

ons, 11/03/2020 - 14:00
Fra i morgen må der ikke gennemføres førstehjælpskurser i regi af organisationer, som indgår i Dansk Førstehjælpsråd. Det fremgår af et påbud, som Dansk Førstehjælpsråd netop har udsendt til førstehjælpsinstruktørerne på baggrund af den aktuelle trussel fra corona-virus. Påbuddet er ifølge Dansk Førstehjælpsråd gældende indtil videre, men rådet følger løbende situationen.

Sidor