Pensi Rescue Oy produkter PPPress AB RescueSALE

Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark

Prenumerera på Nyhetsflöde Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark Nyheter från Beredskapsinfo i Danmark
Beredskabets netavis
Uppdaterad: 4 minuter 48 sekunder sedan

Lokalplan godkendt for ny lægehelikopterbase

mån, 04/05/2020 - 18:00
Lokalplanen for det 3 ha store område ved Vester Hjermitslev, hvor den kommende base for Danmarks fjerde akutlægehelikopter skal ligge, er nu blevet godkendt af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune. Det forventes, at der kommer til at foregå omkring 1.500 starter og 1.500 landinger om året fra basen.

Dagbøder og frakendelse af førerret efter dødsulykke

mån, 04/05/2020 - 13:03
Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om 30 dages fængsel, men en 20-årig mand slap med dagbøder og en kortvarig frakendelse af førerretten, da Retten i Næstved i dag afsagde dom i sagen om den 20-åriges påkørsel af en skiltevogn, der i 2018 kostede en 63-årig Falck-redder livet.

Håber at frivillige følger med over til ny førstehjælperordning

mån, 04/05/2020 - 12:00
Hidtil har omkring 2.400 frivillige været tilknyttet førstehjælperordningen Danmark Redder Liv, som blev nedlagt ved månedsskiftet. Hos Region Sjælland betegner man ordningen som banebrydende for det frivillige arbejde ved hjertestop, og regionen håber, at de mange frivillige vælger at overgå til regionens nye ordning, som er den nu landsdækkende Hjerteløber-ordning.

20-årig skal i retten for ulykke der dræbte Falck-redder

sön, 03/05/2020 - 21:00
Mandag starter retssagen mod en 20-årig mand, der i 2018 påkørte en skiltevogn fra Falck på Vestmotorvejen. Ved ulykken blev en 63-årig redder dræbt. Den 20-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab og for overtrædelse af færdselsloven, og vurderingen er, at han på ulykkestidspunktet kørte op til 129 km/t.

Sjællandske vagtcentraler kan være på vej mod sammenlægning

sön, 03/05/2020 - 13:00
Vagtcentralerne hos Vestsjællands Brandvæsen og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning kan være på vej mod en sammenlægning. Det er ellers mindre end et år siden, at de to beredskaber konkluderede, at planerne om en sammenlægning skulle skrinlægges, men med Lejre og Sorø kommuners udtræden af Vestsjællands Brandvæsen har situationen ændret sig.

Ny beredskabschef i Lejre Kommune

fre, 01/05/2020 - 17:00
Ved årsskiftet får Lejre Kommune igen sit eget brandvæsen, efter at kommunen har besluttet at udtræde af det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen. Chefen for det nye brandvæsen bliver den 55-årige Niels Rasmussen, som de sidste 20 år har arbejdet med brand og beredskab. Han kommer til Lejre Kommune fra et job som forebyggelseschef i Roskilde Brandvæsen.

Hjerteløber-ordningen dækker nu hele landet

fre, 01/05/2020 - 06:00
Fra i dag er Region Syddanmark en del af Hjerteløber-ordningen. Det betyder, at de 8.820 syddanskere, der allerede har tilmeldt sig ordningen, via deres smartphone nu kan blive kaldt ud til hjertestop i deres nærområde – og i resten af landet, hvis de befinder sig uden for regionen. Region Sjælland bliver også en del af Hjerteløber-ordningen i dag, og dermed dækker ordningen hele Danmark.

Ambulancer har fået nye opgaver under corona-krisen

tis, 28/04/2020 - 07:00
Ambulancepersonalet i Region Midtjylland har fået nye opgaver og andre arbejdsvilkår i forbindelse med corona-epidemien. En række patienter bliver i øjeblikket visiteret til indlæggelse med ambulance på baggrund af symptomer, som kan skyldes COVID-19, men ambulancepersonalet vurderer på stedet, om patienterne skal indlægges eller kan blive i eget hjem.

Beredskabet har bidraget til etablering af corona-testcentre

mån, 27/04/2020 - 15:00
Der er nu i alle landets regioner opført testfaciliteter i regi af TestCenter Danmark, hvor henviste borgere kan blive testet for corona-virus – og flere centre kommer stadig til. Både Beredskabsstyrelsen og flere af de lokale beredskaber støtter arbejdet ved de nye testcentre over hele landet.

Mobile autoværn skal øge sikkerheden ved ulykker på Storebæltsbroen

sön, 26/04/2020 - 15:00
Fire mobile autoværn skal øge sikkerheden på Storebæltsbroen, først og fremmest i forbindelse med ulykker. Med de mobile autoværn vil trafikken hurtigt kunne ledes over i den modsatte vejbane, når der sker et uheld, eller hvis der er større vejarbejder på broen. I dag tager det mindst fire timer at flytte trafikken over i modsat vejbane. Med de mobile autoværn kan det gøres på ca. 30 minutter.

Planlægger ny brandstation i Herlufmagle

sön, 26/04/2020 - 10:00
Midt- og Sydsjællands Brand & Rednings brandstation i Herlufmagle skal formentlig flytte til nye lokaler. Den nuværende brandstation har ikke plads til bade- og toiletfaciliteter eller muligheder for vask af beskidt indsatsmundering, men ved at flytte til lokaler på naboejendommen kan brandfolkene få moderne faciliteter – og mere end dobbelt så meget plads.

Fagforening tilbyder at betale redderes advokatbistand ved færdselsuheld

tors, 23/04/2020 - 15:00
Reddernes Fagforening har indgået et samarbejde med advokat Torben Koch, som indebærer, at advokaten fremover kan repræsentere foreningens medlemmer, hvis de under udrykning bliver involveret i et færdselsuheld. Udgifterne til advokatbistanden afholdes af Reddernes Fagforening.

Østjyllands Brandvæsen klar med endnu en spareplan

tis, 21/04/2020 - 18:00
Sidste år gennemførte Østjyllands Brandvæsen en reorganisering, hvor brandvæsenets organisation blev ændret og flere ledelseslag blev fjernet. Men der er fortsat ubalance i økonomien, hvis de fremtidige udfordringer skal kunne håndteres. Derfor er brandvæsenet nu klar med en ny spareplan, som skal give effektiviseringer på 2,45 mio. kr.

Nu kan der atter afholdes førstehjælpskurser

mån, 20/04/2020 - 14:00
Organisationen Dansk Førstehjælpsråd har netop besluttet, at det igen er tilladt at afholde førstehjælpskurser. Der er dog en hel række forholdsregler, som skal tages inden og under kurset, bl.a. må der nu maksimalt være ni kursister på et hold, og dukker skal sprittes af, hvis ikke hver kursist har sin egen dukke.

Reddere stemte nej – men har fået ny overenskomst

lör, 18/04/2020 - 22:00
Redderne i Falck og Responce har fået ny overenskomst. Godt nok stemte 52 pct. af redderne nej til forhandlingsresultatet, men der var samlet set et stort flertal, som stemte ja til at forlænge overenskomsterne på det private område. Blandt redderne var der da også en mere positiv holdning end i 2017, hvor 87 pct. stemte nej.

To nye akutbiler til Region Sjælland

tors, 16/04/2020 - 21:00
Præhospitalt Center i Region Sjælland har indsat to nye VW Touareg Elegance 3.0 TDI akutbiler. Køretøjerne har firehjulstræk, 286 hk, automatgear og en tophastighed på 235 km/t. De erstatter to Mercedes-Benz ML fra 2014, der fremadrettet vil blive anvendt som reservekøretøjer, men som i øjeblikket fungerer som udekørende COVID-19-testbiler i Region Sjælland.

Beredskabsstyrelsens værnepligtige får lov til at holde weekendorlov

tors, 16/04/2020 - 15:00
Beredskabsstyrelsens værnepligtige får nu lov til at tage hjem på weekend, efter at deres orlov har været inddraget i mere end en måned. Den 11. marts 2020 inddrog Beredskabsstyrelsen udgangsfrihed og weekendorlov for værnepligtige og sergentelever. Beslutningen blev truffet for at minimere risikoen for smittespredning og for at sikre beredskabet.

Udbud af SINE-netværket bliver atter forsinket

ons, 15/04/2020 - 21:00
I næste måned udløber statens kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation om at drive beredskabets radionetværk, SINE. Kontrakten kan dog forlænges, men maksimalt med et år. Center for Beredskabskommunikation har imidlertid netop meddelt, at udbuddet af en ny kontrakt atter er blevet forsinket, så en ny løsning først vil være på plads ved udgangen af 2024.

Vil afdække udfordringerne for indsatser ved brande og ulykker med elbiler

lör, 11/04/2020 - 09:00
Der er i 2019 registreret fem brande i elbiler ud af i alt knapt 1.500 bilbrande på landsplan. Men fremover vil brandvæsenerne hyppigere skulle rykke ud til brande i elbiler, elektriske cykler, scootere og lignende. Derfor vil Beredskabsstyrelsen i samarbejde med de kommunale beredskaber nedsætte en arbejdsgruppe og opdaterede styrelsens vejledning på området.

Corona-virus: Beredskabsforbundet udsætter sit landsstævne til 2021

tors, 09/04/2020 - 17:30
Beredskabsforbundet har på grund af corona-krisen besluttet at udsætte organisationens landsstævne, som skulle have fundet sted i september 2020. Beredskabsforbundet henviser til, at det er usikkert, om det vil være muligt at gennemføre stævnet med de næsten 500 deltagere, og at der under alle omstændigheder vil mangle muligheder for at træne op til stævnet.  

Sidor