Beredskabets netavis
Uppdaterad: 2 timmar 18 minuter sedan
mån, 17/07/2017 - 15:00
Region Hovedstadens Akutberedskab har ansat Trine Mottlau som ny vicedirektør. De seneste otte år har hun været topleder i Aleris-Hamlet-koncernen, der driver flere privathospitaler i København. Der var 28 ansøgere til stillingen som vicedirektør for akutberedskabet, der har ca. 1.200 medarbejdere og et budget på godt 750 mio. kr.
mån, 17/07/2017 - 08:00
I sidste måned kom det frem, at Region Hovedstaden ved en fejl ikke havde gemt 20.000 optagelser af 112-opkald på AMK-vagtcentralen i Ballerup. Det skete kun en måned efter, at sundhedsministeren havde afvist en opfordring fra Dansk Folkeparti om at indføre regler på området – på baggrund af en tidligere fejl hos Region Hovedstaden, hvor ni måneders radioopkald ikke blev optaget.
sön, 16/07/2017 - 14:00
I 2015 omkom 34 personer i drukneulykker i Danmark, hvilket er det laveste antal nogensinde, siden man officielt begyndte at registrere antallet i 1970. Det viser TrygFondens årlige druknestatistik. Ifølge fonden er der dog stadig behov for at fortsætte med at skærpe sikkerheden ved og på vandet – mange af ulykkerne kan nemlig forebygges.
lör, 15/07/2017 - 08:00
Driften af det operative beredskab i Egedal Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune og Hillerød Kommune er på vej i udbud. Udbuddet vil kun omfatte selve driften, da det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning hjemtager køretøjer og øvrigt materiel.
fre, 14/07/2017 - 08:00
Det præhospitale beredskab i Danmark består blandt andet af 556 paramedicinere, 1.589 ambulancebehandlere og 770 ambulanceassistenter. Det viser en ny opgørelse, hvoraf det også fremgår, at det er Region Midtjylland, som har flest ambulancereddere. Til gengæld er det også den region, der har færrest paramedicinere, nemlig 47, mens der er 168 paramedicinere i Region Sjælland.
tors, 13/07/2017 - 08:00
Vognparken hos Hovedstadens Beredskab står overfor en større udskiftning, hvor beredskabet indenfor de kommende fire år vil indkøbe mellem 16 og 20 nye autosprøjter. De nye køretøjer vil blive opbygget på Volvo FL 280 chassiser, og de skal forsynes med tanke på ca. 1.800 l. og pumper med en kapacitet på ca. 3.000 l./min.
ons, 12/07/2017 - 08:00
2.471.026.000 kr. Så mange penge bruger de fem regioner årligt på det præhospitale beredskab i Danmark. Udgiftsposten er størst i Region Midtjylland, der bruger 596 mio. kr. om året, mens Region Nordjylland kun bruger 319 mio. kr. Ifølge Danske Regioner er der dog store variationer i regionernes politiske prioritering af det præhospitale område, ligesom konkurrencesituationen er forskellig fra region til region.
tis, 11/07/2017 - 08:00
Falck i Sverige har oprettet sit eget vikarbureau, der giver Falcks medarbejdere mulighed for at tage vagter i Falcks svenske ambulanceselskab. Men ifølge fagforeningen Vårdförbundet er det en omgåelse af arbejdstidsreglerne. Ved at Falck lader medarbejderne tage vagter i to forskellige selskaber undgår de nemlig at skulle overholde reglerne om, at medarbejderne kun må have et begrænset antal overarbejdstimer hos en arbejdsgiver.
mån, 10/07/2017 - 08:00
Chancen for, at man som borger får akut ambulancehjælp indenfor 5 minutter, er størst, hvis man bor i Region Midtjylland – og mindst, hvis man bor i Region Syddanmark. Og risikoen for, at man må vente i over 15 minutter på hjælpen, er størst i Region Nordjylland, og også her klarer Region Midtjylland sig bedst.
sön, 09/07/2017 - 21:00
Fremover bliver hygiejnen i ambulancer væsentligt skærpet. Det sker, fordi et dansk forslag om hygiejne er blevet vedtaget enstemmigt i standardiseringsregi og nu bliver del af den europæiske standard for ambulancer og tilbehør. Forslaget har fokus på, at det er vigtigt, at det er nemt at gøre rent i ambulancerne.
lör, 08/07/2017 - 11:00
Udvidelsen af antallet af skadestedssæt på SINE-radionettet fra 200 til 232 og indførelsen af 100 nye assistance-skadesæt er endnu en gang blevet udskudt. Det skyldes, at Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation har erfaret, at der stadig er enkelte beredskaber, der ikke har fået opdateret deres SINE-radioer med den nye struktur.
tors, 06/07/2017 - 07:00
I 2016 rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til 15.358 blinde alarmer fra ABA-anlæg, hvilket er en stigning på 12 pct. i forhold til 2015 og samtidig det højeste antal nogensinde. Det oplyser Beredskabsstyrelsen. De blinde alarmer udgør nu over en tredjedel af alle udrykninger i de kommunale beredskaber.
sön, 02/07/2017 - 20:00
Nordsjællands Brandvæsen tog i maj måned det utraditionelle skridt at gå i lokalpressen for at efterlyse nye medarbejdere til at styrke deltidsbemandingen på brandvæsenets fem brandstationer. Det viste sig at være en meget effektiv måde at tiltrække nye kollegaer på: Brandvæsenet har fået henvendelser fra 20 potentielle deltidsbrandfolk.
sön, 02/07/2017 - 08:00
Chefen for den konkursramte virksomhed Redningsgruppen, den 45-årige Henrik Kalmer, skal fire år i fængsel, efter at han er blevet fundet skyldig i en særlig grov form for skyldnersvig, dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Redningsgruppen havde ambitioner om blive en stor aktør indenfor ambulancekørsel, brandslukning og autohjælp, men det endte med konkurs i 13 selskaber.
lör, 01/07/2017 - 20:00
Sidste år blev Allan Søgaard Larsen fyret som koncernchef for Falck, men han bevarede ejerskabet af de ca. 10 pct. af aktierne i Falck, som han ejer sammen med den forhenværende økonomidirektør Morten R. Pedersen. Nu har de to imidlertid indgået en salgsaftale med TryghedsGruppen, som i 2019 overtager aktieposten.
lör, 01/07/2017 - 17:00
Det vil være i strid med EU-lovgivningen, hvis brandfolkene hos Hovedstadens Beredskab får øget antallet af døgnvagter fra 87 til 103 om året. Det mener tillidsmanden for brandfolkene i Hovedstadens Beredskab, der kalder planerne for kommunal social dumping, hvor Falcks overenskomster bruges som løftestang af det kommunale beredskab.
ons, 28/06/2017 - 21:00
Region Syddanmarks regionsråd har nu godkendt en aftale med Dansk Folkehjælp, der over de kommende knap to år skal uddanne frivillige fra hele regionen i førstehjælp. Idéen er, at de frivillige bagefter skal opfordres til melde sig som førstehjælpere under Dansk Folkehjælp. Aftalen, der kan give regionen cirka 1.600 førstehjælpere, får de første deltagere i efteråret.
sön, 25/06/2017 - 17:00
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt at ansætte Steen Schougaard Christensen som direktør i Region Syddanmarks eget ambulanceselskab, Ambulance Syd, der står for ambulancekørslen på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland. Steen Schougaard Christensen er 46 år og har senest arbejdet i sin egen virksomhed, Konceptet, der arbejder med rådgivning inden for ledelse og organisationsudvikling.
fre, 23/06/2017 - 17:00
Konkurrence på det danske marked for autohjælp bliver yderligere skærpet, når 18 stationsejere forlader SOS Dansk Autohjælp og stifter en ny virksomhed, der vil udbyde landsdækkende autohjælp fra 20 stationer. Den nye virksomhed, Redning Danmark, vil koncentrere sig om erhvervskunder, og blandt stifterne er flere af dem, der i sin tid var med til at stifte Dansk Autohjælp.
tors, 22/06/2017 - 21:00
Hver femte gang nogen ringer til 112 for at få hjælp, ved personalet på AMK-vagtcentralen ikke, hvad problemet er. Det viser dansk forskning, hvor forskere har undersøgt flere end 210.000 alarmopkald til 112 vedrørende sygdom og tilskadekomst. Region Midtjylland vil nu uddanne borgerne i brugen af kontakten til sundhedsvæsenet.
Sidor